Digitaliseret af | Digitised by

Digitaliseret af | Digitised by

Forfatter(e) | Author(s): Kluge, C. A. F.; oversat ved G. T. Bang.

Titel | Title: C. A. F. Kluges Fremstilling af den dyriske

Magnetisme som Lægemiddel

Alternativ titel | Alternative title: Fremstilling af den dyriske Magnetisme som Lægemiddel.

Udgivet år og sted | Publication time and place: Kjøbenhavn : C. Steens Forlag, 1817 Fysiske størrelse | Physical extent: 140 s.

DK

Materialet er fri af ophavsret. Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.

Husk altid at kreditere ophavsmanden.

UK

The work is free of copyright. You can copy, change, distribute or present the work, even for commercial purposes, without asking for permission. Always remember to credit the author.

130001663661

I

j -

>

>

-

, i

«

'7!-

N--W M

/

>

l

^^^7

^^,7)77.

-7

T-X Z^.7

- >7 7

M ^-7 -. '

T v L>

-

« K r - - M M ....

7 ' » > ^ ^ »

. . . ' . . ? 7 , . v . . , - ' , ' ^ ' - 7 - - ^

! ' , ^ >

7 . ^

-- .7?OM- ^ -- -' -7 7>

>

7 ' .

' ^ ' V

i

. ..1 .,/

?. . DM' ^

M'MM 77

MiL^-^' < ^{- ' .} M ^',7. ' ^. ^ ^,

^ ^ O

. 7

^ / O.-/-:

S'E /

' ' -'- "

- M W ^

^,

/<

. ' > -

^ 7 „

- O

- ' ' -

4 ^. >>-

, » . ' < ^ . E ^ ^

> ' > V ' . M .

-t' - . " t f . > , :

» «

/ M

7 / -"M'-M

v ' 7 >v.

^ O G -

K ^{V , "}

. !: 7

7 >

, . 7>!

' , ->-' v ' ' ' . M , ' - .

» 7. "

.

477

-7..7'

^ ' ' - . . 7/7 ^ > ,

- - V . . V

. . ' / 7 - v' / ^

r ' 4 ' ^

M'

' '

!

- .-* ^{' > r ;' -}

'».

v/

^ O. -

D ^ . - . --

t v . , . V

- ^ V V

MM M', -

M

-V ^

5 . ^ ^{V V}

» f^ t,

^ »

jr ..- -

^ O

^ - ? 4 N ' kx ' ' - - ^ '

>: i!-' L-MMMZ_{^ H^' ^}

^O^'M-''§ 'EZ

. 7^^

^ . ' 7 ^

» '/

" s » , ^.

V ? " L W

' h

7 ^

»

^. - - O >

v . '

V ->. » ' t '

O M /

>?

MlO.

M W -

7 ^ ' 7 /

-

! ' . v ^

^-')'. MM/''

! - . -'V,<M 5

Z.V ^ l

.- ..

'i'.

A M M M

>,M

-.^ Mr- '. '-O -

^ M ^ M v O U . ^. ,//

' -'-' ' - 'M- . ''7- -.'

Ak

P ⁵

71

M

ti-/-i'

Doctor og Professor C. A. F. Kluge'S,

.

F r e m s t i l l i n g

s o m

' *

L a g e m L d d e l .

f

»

^.

O v e r s a k

. -

ved

G. T. V a u g,

Serretair..

»

i

K j o b e n h a v a , L

8

^

7

»

vaa Aoghanvlsr C/ S L e e n S Zvr!rig> - >

/

Tv. E. ⁹^attL«L. !

ed Li ltefe Docted og Professor vid dm preussisse Medicinffj'chitUrgiste Hojstole for Soldaierstattdett C. A . F» K l u g e ' s

«Forssg til M Fremstilling af den Lyrifle

O '

Magnetisme som Lcegemiddel, B erlin r 8 r § andet forsgede Oplags, fandt Oversterreren denne Loere deri saa grundigen, og tillige saa klart fremsat og drovtet, samt Le fer, ftjellige Skjoebner, den Tid efter anden hak Undergaaet, saa interessant og derhos saa skaansomt mod dens Forsolgere fortalte, at

hatt troede, at samme vilde, sornemmeligm

for Jkke-Lreger, ej v«re ukj«rkommen. Han

i .

byder derfor herved sine LandSmoend og Lands mcmdinder ncrrvoerende Skrivr, med Det in*

v

derlige Anske, at dets Låsning maatle tjene ril at udrydde de'ogsaa i v o r t Fsedreland herskende Fordomme mod en Videnskab, her vel endnu kan siges ikkun at virre i sin Barndom, men h^z Tilviext synes al love hele Menneskeheden siort Held.

^ ,

-

t

I n d h o l d .

^ , r r des dyriske Magnetisme og deus H i, s t o r i s ...

Practijk Beskuelse . . . .

«

i.

E n k e lt m a g n e tis k B e h a n d l i n g . Ligefrem magnetisk Behandling ved Hjely af

Haaydstrygning . . .

Haandstrygniagens Anvendelse ved den mag«

vetiske Behandling - i - . . Enkelte ssrrdeleS Haandstrvgningsmaader . Practifte, Forholds- og Forstgticheds Regler

»ed magnetisk Behandling ved Hjelp af Haandstrygnlug . . . .

ri.

S a m m e n s a t m a g n e t i s k B e h a n d l i n g M a g n e t i s k e F o r s t æ r k n i n g s m i d l e r

i

^ Direct virkende Forstserkaingsmidler:

s Conductoreu . . . .

t>. Isolatoriumet . . .

«. Elektriciteten » . . .

^^oes^et . . . . « .

e. Mnstkken ^ . . .

Gide

7.

3^*

Zs.

35.

^4«.

r,.

67.

98.

S7.

97.

SS-

lov.

ro«.

Gidr V, I s d i r e c t vkrkerrde F o r f t s t e h

uirrgs midler > . ^ ° ro^.

MsgLetlste Hjelvemidler , . - , <c>5^

D et magnetiserte Vand . , , ,07.

Det magnetiserte Glas . , . n o . Det magnetiserte B atteri , , , r i4 . Det magnetiserte Tr«e . .. , i?s,

Z hVilke Sygdomme Magnetismes er anvey-,

tzelig som LKgemiddes . , , ,

Om den dyrisse Magnetisme og '

dens Historie.

r '

' >

^ a s te v i et B lik paa gtte de Legemidler, som der henrundne Aarhundrede i saa ta llss Mceng«

de opdagede og frembed o s , falde vs fornem«

meligrn r r e n d e saadanne i Hjnene, yg spande i

og fengsle vor hele Opmærksomhed. Lysten r il at gjore Opdagelser kaldte dem v rl frem udaf M o cke t, og viste os deres paafaldsnde Virk«

, '

ninger; men, den formaaede dog ej ar fonder«, rive det S t o r , fom holder deres indre Vcssrn

skjalr for vore.S andser. Indhyllede i dette

t

S ls r M a e de endnu in d til sildigere Tider for vore A jrre; v i kjende dem blot a f deres V irk«

nm ger, oz kalke dem: E l e e r r i e i t e l , G a l ­ v a n i s m e , samt d y r i s k M a g n e t i s m e .

H vor forffjellige og fra hinanden afvigende r deres V irkninger disse end monne vcrre, ek en v is Lighed og Overensstemmelse mellem dem dog umiskjendeiig, hvilket lader os fo r­

mode, ar de hsjst sandsynligen have eet og samme S t o f t il G ru n d , vg blot ere M sdifica- liv r e r deraf; hvorom de ncermere UnderssgLlftk ej hsre hid.

S o m Lcrgemidler betragtede, seer man hoS dem ikkun deres Virksomhed paa og Elcegrffah ri! den levende Organisme, og bestemmer, esrer sammes Grader, deres stsrre eller mindre V « rd , som da v il vorde: den d y r i s k e M a g n e ­ t i s m e , G a l v a n i S me n og E l e k t r i c i t e ­ te n . D e n n e bliver ikkun der anvendelig forn Lcegemiddel, hvor drr uLssrdres enten Rystelser,

« som kunne bestemmes efter en vis G ra d , eller en siygrig Gjeuuemstksmninq. G a l v a . n i s -

«

m e n , rildeels og PerkiniSruen, viser derimod normere Forbindelse med det levende Legeme, og vi; med N yne kunne drnges der, hvor en Sravhed i M usklens sidder S te d , og hvor

,

SlandLuiuger st-cke yLves. M en -en dyns?;

M agnetism e er heri udmærket i fine D rrknin- ger. Den er en varig Overgang fra og en

,

inderlig S am m enblanding. af et umiddelbart paa Nervesystemer og derfra paa hele O rga­

nismen oplivende virkende A u id u m . Legemes vorder ikke blot, som ved de tvende foregaaende, p irre t, men erholder udenfra en virkelig Fort­

sgelse i den Livskraft, det er i B-siddelsr af.

A r fremsatte denne Gjenstand som Lege­

middel, for saavidt -eg, deeis ved egne Z rgtta, getser, deets ved rrovcrrdige Moends E rfa rin ­

ger, formaaer, er for Djeblikket m ir F o rm a a l;

stjsndr det, der nu lader fig sige derom, blot endnu er Brudstykker t il en B y g n in g , som det forsi maa v«re Fremtiden forbeholden, at op- fsre. A t en saadan ej allerede for det meste findes, har vore O ld ar tilregne sig selv; th i- efter hvad, vi vide, har der hidindtil endn«

r

aldrig voeret lagr saa mange Hindringer i Vejen for nogensomhelst Deel af vor Videnffab og Kunst, som netop for den dyriske M agnetism e D a dens, t il der Vidunderlige graendsende syn­

lige Virkninger ej lode fig forklare og udleds af drn sædvanlige Maade a; betragte Tingens

/

paa, saa ncegredr man dristige« dens T ilv E -

r o

helse; ssgte, hvorsomhelst den lod fig

fee, at

anfalde den med psbelagtig Nasenhed, og ar rilintergjsre. den, samt at forhaane og hrcende- mcorke i S am tidens Sjne dem, som forsvarede den, i der man satte dem i Klasse med G u ld , magere, Aandebesvoergere og flere ar^dre B e ­ dragere^ > J a , Forblindelsen gik faa v id t,

at

selv fra Videnskabernes og Kunsternes Templer rwlynedks Banstraaler mod alle dem, der, som tro r S snner a f N a tu re n , erklærede sig f o r Magnetismen. M en desuagtet flode disse, byg- gede paa Sandhed, urokkelige« fast, lede med Gtandhaftighed H aaner, og ffuede fremad, i H ra b om bedre Tider. D e ere komne, disse hedre T id e r, da Sandheden maarte sejre og deus Modstandere med D lu s ftl forstumme- — .

Umueligr var det ogsaa, ar tilLnretgjsre S a n d ­ heden; th i den ligner en Zldgm st, som glsder fs? Evigheden; men man kunde ffade dens Ud­

vikling og hindre den i , at bryde ud i Lue.

- Desaarsag sypekommer Magnetismen os ogsaa endnu ikkun som en G nist, der forsi ved den kommende TidS Aande ffa l vorde oppustet t i l en Lue, som da v il lyse klart for os i N a tu ­

rens msrks Hemmeligheder.

l

Jeg foresatte m ig, ved Erfaringens H je lp , - t eftergrandsie, saavel den. saa uLraabre dnrrffe M agnetism e, som og dens synderlige M r i l ger«

Ledet af den selv, ikke af Saildstlighed serk xaa A fveje, steg jeg snart hojere og hsjere, og ncrrmede mig stedft mere de; in d re , aåndige Menneske. M e n , uagtet jeg ilke aldeles kuutze vpnaae m it M a a l, ikke fuldkom um tt formaaede, gt forklare de m Srm sneTilf«W e, fordi sammes O plosning maaskee ej var ar sinde i Forgaar- den h e rtil, men laar s k ju lt'i selv? den inderste Helligdom, overtydede jeg m ig dog om, at alle hine Phcenomener, dem Vantroen saa ubetirnk- som bencegrede, ikke vare W rkninger a f en pir«

ret Sanyselighed, etter en ophidset In d b ild n in g s ­ krafts Skuffebitteder, men hsjere vakte K r is te r , hvilke hidril havde slumret i Menneskets In d re , vden at Nogen til.o rn havde kjendt dem etter drsm t.om .dem . Skred end utz over der Seed.

vanlige, blev det dog derfor endnu stedse i fin K re d s, thi Forudsætningen t il a lt hvad det

/ —

virkede og gjorde, laae dog allerede forud i dets Sjoel. M angfoldige andre Krcrfter og Anlcrg

? Lnne endnu stumre hos det, hvilke hernede ej sinde nogen Anvendelse, men fsrst ved m

' s r r

hsjere Virkekreds kunne gaae over i et vir«

kende kiv.

, Ved at betragte den dyriffe Magnetisme opstaaer hos enhver fersi og fremmest trende S p s rg s m a a ie , som indbefatte den hele theore- tiffe D e e l, nem lig:

r ) Hvad forsiaaer man vrd d y riff M a g ­ netism e, og hvad er Oprindelsen t i l , saavel dette N a vn , som t il Tingen felv?

r ) Hvilke V irkninger frembringes ved An­

vendelsen af samme paa det menneskelige Legeme?

z) I hvilket bevirkende Forhold staae disse V irkninger med den dyriffe M agnetism e, eller hvorledes virker samme?

N a a r vi fslge Historien langt tilbage t i l -

den graa O ld tid , og drage Forverdenens Lev«

, ninger ud a f deres natlige M srke frem fo r D agen, saa stsde vi paa T in g , som for dereS S ynderlighrds S kyld have sat, ikke blot hele Egypten, Grækenland og Lybien i Forundring, men tillige have tilrrnkken sig akle efterf-lgende Tiders Opmærksomhed. Saadanne ere de, som evige Sandheder, a f Folket for hellige anfeete Orakkelsagn a f en D e lp h iff Apolko, en Dodo- n iff J u p ite r i E p iru s ; en J u p ite r Ammoy L

Lybken, en Trophonius i B s o tie n , vg fo r.

ftjellige Sibyller« Uagtet Fortidens S a g n ikkun H a r overleveret os enkelte, og oven- ikjsbet meget ufuldkomne Brudstykker, ere dissr dog fuldkommen tilstrækkelige til, naar dr sammenligne dem med vore Dages D o g n ffik.

kelser, at overtyde os om , at hine Tilstande hos en, udenfor den Delphifke Hule paa en Trefod siddende, af den under hende opstigende mephitiste D am p begejstret, og f o r m e d e l s t I n d s k y d e l s e r g j e n n e m B u g e n m e d S p a a d o m m e o p f y l d t P y t h i a , ikke vare andet, end blotte Fsiger a f en i hsjeste F u ld ­

kommenhed udviklet magnetisk T i stand, hvilken de med Lægekunsten ene forttoelige Prcrster

i

Begyndelsen blot hcendelsesviis opdagede, lom S y g d o m s y ttrin g <f. Ex. som en Zelge a f hyste.

riste Tilfcelde), og fsrst senere, efterat voere a f de S ygeselv gjorte opmcrrkjvmme derpaa, lcerte at kjende M idlerne til at bringe denne Tilstand t i l ­

veje, endog paa en kunstig M aade, ved en dertil

i

sigtende Leveviis, vrd forbavsende Foranstaltnin­

ger, soeregne Rsgeiser og personlige Bersrelser, samt ved B ruget a f visse S la g s 'Legemidler * ) .

*) Personlig Bererelse er ikke altid uedvendig ti!

D e herved forvoldte Ecstaser bare ej a ltid hinanden lige. Underridest vare de meget svage, dg paa en anden T id stege de igjen in d til den stsrsie Heftighed, under hvilke sidste Præstinden da 'fore omkring i eu Nsnddeel med Fraadm Ud a f M unden, rykkede Haaret a f sig, rev sig i K js d r t- vg viste i alle fine Lader V a nvid og

i

ve Magnetiste tilstandes Frembringelse; mek Visse kunne »gsaa uden ydre Anledning fremkoms me, som fslgende Med Sygdomme- fasvelsom ds Sg ved Brugea af visse Lsgemidlir (maaflee de L Mdre Tider berygtede He r e d r i k k e ) kunne frem- lykkes. Det meest tmffende Exempel herpaa sin­

der man i I . B . v a n H e l m o u t s Oxera dmnia, Frankfurt 1652, Side 264 No. 12, h v o k .

Forfatteren sortorller, at han engang smagte lidet ' Sf Roden a f N a p e l l u s (Stormhat) og ej eno gang sank dette, men at det pludseliges forekom ham. som om havs Loenkekraft gik ud af Hove­

det ned i Brystet og Maven. Has folede tyde­

lige« og vedholdende, at han tsnkte i Norrhedeu - f Mavemundingev, vg det endog meget sioerkere dg noget mere levende, end ellers, og at benns Korsgelse i den gjennem Maven udbredte Torn- kekraft var forbunden med en usordvanlig behags- lig F -lrlft.

V A

Raserie. A t disse T ilfa ld e ikke, efter nogle F or.

farteres M ening, vare Forstillelse og G js g le rir, men en virkelig, in d til den sterst muelige Hojde dreven sensorielOmflamriing, viser det af P l u ­

r a r k anfsrte Exempel, hvor en P r«ftinde en.

gang gik over t i l en saa hej G ta d af Naserie, at ikke allene de tilsiedevcerende Fremmede, fom vare komne fo r at raadspsrge. O ra kle t, men qndog selv de, rid flige S y n allerede vanre P r« -

ster, med N«dsel toge Flugten, dg overlode den deklagelsesv«rdigk Skabning t il sig selv,

som

da ogsaa snart bukkede under for denne vold­

somme S t r id , og maatte med Dsden bede sok denne for v id t drevne Fristelse a f N aturen.

Heelt n a tu rlig t var det, at Pr«sierne ikke lode denne vigtige Opdagelse komme ud blande F o lk , men holdt den skjult mellem deres Hem, meligheder, ikke allene fo r, ved en passende A n ­ vendelse der a f, at helbrede Sygdom m e, men snarere fo r , ved Hjelp a f den voldsomt udvik­

lede Spaadom sgave, at kunne forud bestemme tilkommende og skjulte T in g , herved virke paa Folkets T«nkemaade og saaledes bringe drue under sit Herredomme. Hemmeligheden maatte fvlgeligen nsdvendigen gaae under rillig e M d

felve Oraklerne, og als hvad v i derfor ved F o l­

kesagn have erfaret om de grcrste Prcesters kunstmcrsstge Frewgangsmaabe, er paa ingen M aade rilfr edsstillende.

^gsaa om Egypterne have vi^'kkun meget undkom ne Brudstykker; men at ogsaa deres Prersters Fremgangsmaade maa have stemmet remmeiigen overrens med den, der i sildigere T id e r, under N avn af M agnetisering, er v o r, den brkjendt, synes at sees deraf, at man blande

>

de endnu forefundne Hjeroglypher a f delte Folk

Undertiden v il hcyre truffen paa tvende siddende F ra u re r, der netop findes i en saadan S til«

1 u g , som nuomstunder er brugelig ved Mag«

rm is e n n g .

OiuenLstjsndt Kunsten at magnetisere tak^

tes ved det gamle Prrrstedewmes Undergang, saa bar Til?«ldet dog v ille t, at man a f og t i l i M id d e l rlderen paa ny kom t i l den Opda.

gelse, ved en vis dyrist Bererelse ar bringe Men? ester i S v v n , og derved at helbrede S y g ­ domme.

Romerne synes i det mindste at have kjendt den M aade, ved er vist S la g s G nidning at kunne faae En r S s v n z men, de have neppe vidst, h'orlke

ser »somme V irkninger en slig S s b n volder hos Den, fom bringes d e ri; og kan maaskee Aarsagen h e rtil meest ssgeS d e ri, at denne G idning oftest forrettedes a f S la v e r , som ikke gjorde sig videre Dercenkning over de fvrefaldne Tilfcelde; liget som ogsaa den sceregne G nidningsm aade, samt iat denne blev anvendt under B a d n in g , kan have bidrager t i l , ar de ikke bemoerkede noget videre, som forekom dem paafaldende.

I Asien synes den at vcrre bleven behandlet som en Deel a f den forfinede O verdaad; men brugtes dog tillig e t i l dermed at helbrede S y g ­ domme; hvilket Chineserne allerede i mange Aar<

hundrede flrkle have over.

Ogsaa L Europa blev den a lr tidligere an­

vende i delte Hjemerd. M a n ssgre-f. Ex. ak hel.

brede den saa kaldte Leddefvamp og fornemmeli.

gen Strubesvulst dermed, at man gned den paa et Liigs Haand. F ra Aaret io 6 v a f tilskreves forskjetlige Konger i Europa samt nogle tydske Fyrster den E vn e , ved blok Haandspaalcrggelse

at helbrede K ro p ; o g , fo r over halvandekhun«

drede A ar siden fremstvde i London en vis G a rt­

ner L e v r e t ,

en

irlandsk adelig Jordrgvdsejer

B

G r e a t r a k e s og tilsidst den berygtede D o kto r S t r e p e r , som helbredede S yg e ved at bestryge dem med deres Hamder. Uagtet delte dengang vakte Opmærksomhed, gjorde man stg dog ingen Umage for, ved H jslp a f Phystken, at efterforffe det videre, enterr fordi man holdt det for Bsdra*

gerie, eller for en Nakurgave, som ene va r for, undr disse Mennesker. Ligesaalidet underssgte man den Spaadom sgave, som ofte af stg selv y ttre r stg hos tungsindige og med Moderfyge be«

svcrrede Mennesker; men udrgabte disse ulykke­

lige Skabninger fo r Troldmcend og H exer, og offrede dem i denne In d b ild n in g s Raseris t il

B a a le t.

M a n crndsede ej heller videre de ellers saa c

hypvige faa kaldte s y m p a t h e t i s k e Helbredet*

sesmaader, hsilke med stor Sandsynlighed kunne ansees som Levninger a f en fordum blom«

strende, og med Tidernes Lob . blot hensvunden magnetisk Videnskab.

B e l ere de fleste a f disse, ved Folkesagn og- saa t il vore T ider komme Helbredelser hojst.even- ryrlige og ofte tilhyllede med de!^tykkeste Over- troes S l s r ; . m idlertid sees dog saa meget deraf ar de fast alle beroe paa en ^ o t ! o i » 6 i s t a n s ,

(Behandling i Frastand) hvis omrvivlede M u lig ­ hed ved de nyere Tiders M agnetism e er dleven fuldkommen stadfæstet. .

D en dyriske M agnetism es saavel aeldre, som midlere Historie yder desaarsag Forskeren ikkun tiden Tilfredsstillelse, og han finder denne forsi. L de nyere T id e rs ; th i, vo rt O ld var der forbehol­

d e t, paa ny at opdage de G am les M agnetism e, ar prsve den, efterår den har gjennemgaaer a l­

skens Skjcebner, og n u , da den er bleven renser og lu ttre t fra a lt Uvcesen, at opdage den i Lsge-

konsten. »

I denne nyere Historie har den dyriske M a g ­ netisme allerede gjennemlsbet tvende T id s ru m ,

som ere hinanden hsist ulige. D er fsrste, indbe­

fatter den T id , da M e s m e r s Id e s om S tje r ­ nernes Indflydelse lagde S p ire n r il hads Under.'

barns Tilblivelse, gav der siden ved den mine­

ralske M agnetism e fin Tilværelse, og opklEkkede der senere i dets barnlige Alder hemmeligen. Z det andet T id sru m rraadte den modne V æ lling ud a f fit-M s rk e ind i V erden, hvor der, deels ved indvortes Anlw g, deels ogsaa rever bort med as Mængden, vmdannedes ril Vildbasse, der

B s

i m , m iskjendt, foragtet og intetsteds ta a lt w aatte flygtig og ustadig vanke omkring under allehaande Skikkelser. I det tredie T idsrum fa ld t

. ^

det paa sine K rydstog omsider i Handerne paa M ce u d , som forsi vde ar afsondre Ler Sande fra det falske, afforre del dets Narrekappe og Gjsg«

le rk jo rtrl, gave der en bedre Retning og lrdede

> >

der saal'des over r il den mere sindige og modne M anddom salder. O m dets Fortjeneste og B ru g t barhep v il i et fjerde T idsrum vorde almeen er.- ' kjendr og pacsijsnnet, kan forsi den tilkommende Historie lcegge fo r D agen, da v i endnu ej have opnaaer faadanr.

Grundideerne r il derre M e s m e r s S y * siem om Stjernernes Indflydelse paa det mennet skelige Legeme, ere folgende: D e r er en gjenstdig , I dflydelse mellem Himmellegemerne, Jorden og 1 -e levende Vasener. Denne Indflydelses M id d e l

»^.

er en yderst fiin , overalt udbredt flydende M a - . 'i

te rie , som gjennemrranger A l t , og er i S ta n d

^ t i l at modtage, forplante og meddele ethvert s j .

In d tr y k af Devagelsen. Denne V irkn in g ffeer efter mekaniste, men endnu ubekjendre Love.

Herved opfiaae gjensidigen Fslger, der kunne Ler . tragtes ligesom Ebbe og Flod. M a te rie n s og de

organisme

Legemers

Egenstaber beroe paa dennr

^ i

gjensidige Indflydelse. H in t sine Vcesen vicker middelbar paa Nerverne, mrd hvilket det forener sig, og viser i det menneskelige Legeme V irk n in ­ ger , som stemme overeens med M a g n e t e n s , nemlig en P o l a r i t e t og Z n c l i n a t i o n , Den Egenstab ved det dyriste Legeme, ved hvilken det vorder stikket t il, at modtage denne almene V irk e r og som yttre r sig ved sin Overensstemmelse med M agneten, gav Anledning r i l , at kalde det d y r i s k M a g n e t i s m e . M ed den sisrste H ir r

tighed strsmmer denne ind i levende og ikke let i

vende Legemer. Den virker i en betydelig A f­

stand og uden H jelp a f et MeLemlegem (^ c rlo Lgwos). Ligesom Lyset, kastes den tilbage ved S p e jle t; og ved Lyden forstærkes, udbredes og meddeles den. D e r gives dyriste Legemer, hvilke have en. M agnetismen saa modsat Egem stab, at deres Tilstedeværelse rrlin te tg jsr enhver D irkning a f den. Denne modsatte K rast kan liget ledes forsges og udbredes, og er sslgeligen intet N e g a tiv t, men en virkelig posmv K ra ft. O g- saa den mineralste naturlige M agnet er stikket t i l den dyriske M agnetismes saavelssm t il den modt salte K ra fts Modtagelse, uden at dens Virksomt

hrd mod Jernet derved fo ra n d re s, hvilker bevi, ser, ar begges Grundstoffer ere meget forskjellige fra hinanden. Ved den dyriske M agnetism es H je lp kan man umiddelbart helbrede Nervesyg«

dommene, og de andre Svagheder m iddelbart;

den forklarer os Legemidlernes V irk n in g e r, og vcekker Kriserne (de afgjsrende Sjeblikke). Ved H je lp a f dm fjender ^Egen ake, endog de meest indviklede S ygdom m e, og Lægekunsten kan saa»

ledes opnaae sin hsjeste G rad af Fuldkommenhed.

Dette, paa Sandhed og G isn in g tillige be«

roende S ystem , fandt aldeles inrer B ifa ld hos

r

De L<rrde, men blev behandler som et Hjerner spind a f Svcermerie med Kulde og F o ra g t, og M e s m e r selv fra adskillige S id e r taget flem t

i S kole.S >

Uagtet den dyriske M agnetism e havde fast aSs Lirger r il Modstandere, fandt den dog snart hos Almeenheden desto stmre M odtagelse; hvilket sscer havde sin G rund i nogle lykkelige Kure paa

anseete Folk, som ved T ' ykken bekjendtgjorte deres Helbredelse« og ved denne Lejlighed oploftede M e s m e r og hans Loegeirtidde! in d til Skyerne.

D e t parisiske Publikum s davcerende S te m n in g , og ders Lethed t i l , snart ar kade sig opflamme a f

-

a lt det, der havde Nyhedens Tillokkelse, saavelt som der store Tilbojelighed t il Hemmelighedskræm­

mere, foranledigede n u , ak man naesten forgu- dedr M e s m e r , som en M a n d , fuld a f gamr mel Egyptisk V iis d o m , og som MenneskestEg- tens B eigisrer, samt at hans B o lig stedse var prop­

fuld med S yge af aste Ståender og fra alle Lan­

demærker?

M e n M e s m e r s Helbredelsesmaade havde ogsaa virkeligen et meget hemmelighedsfuldt Ud»

seende; thi, han virkede ikke blot ved egenhændig Der'oretse, eller ved en i Afstand fremholdt Jern«

stok; men, han satte ogsaa, ved Hjelp af S n o re , de S yg e i Forbindelse med magneriserte Trceer, eller ledede ud a f tiihyllede K a i' de u ynlige magt neriffe Udlob hen t i l de i en Kreds omkringsid- dende S y g e , og satte dem derved i ganffe^ceri egne Tilstande, hvilke hverken vare S s v n etter Vaagen, dog begge Dele paa engang. O fte behsvedes ej engang alle disse Forberedelser, da rer eneste B lik a f M e s m e r allerede var rilstraekr r sligt r i l , at frembringe summe Tilstande. F o r

at forsge V irk n in g e n , herskede der desforuden i den, ikkun in d til Tusmorke oplyste, men meh

en Mcrngde S peile udsmykkede K u rs a l, en dyb.

hemmelighedsfuld S tilh e d , de« blot afbrsdeS ved Tonerne a f er Klaveer eger a f et H arm onica, xaa hvilket sidste M e s m e r selv spillede mester­

lige«. (S kade, ar Mesteren M e S m er vilde for, nedre sig r il saadant M a rk ffrig e rie !)

D e t er ler at indste,, at denne, fa s ta ltid med heldigt Udfald kronede Trylleknr maarre gjore et meget siErkt In d tr y k paa de i og for sig selv opflammede S in d ; hvorfor da ogsaa Sam m en, siimlingea a f S yge blev saa stor, at M e s m e r inden fs js T id ffa ! have erhvervet sig en Formue ' af 400,000 Franker (over een Tsnde G uld i da

M ld e n d e danffe Penge).

Uagtet * ) Maengden af hanS Tilhaengere, be, hlodt M e s m e r alligevel mangfoldige Fjender, fom ikkun sjeldent kom frem med fornuftige G jen,

drivelfcr, men som oftest med S a tir e r og vittig e S p o rre rie r, og i de, , med hans Modstanderes A nfald prop'uide D o g n ffriv te r, paadigtede ham de uvcerdigste H a n d lin g e r, og ffildrede M agne, tismen i det forreste Lys; hvorhos han ogfaa om, sider saae sig node t i l , i et eget S k r iv t at loegge hans Firtiders Zremfarrd for Verdens Hine-

*) Eller maaffee snarere: Paa Grund as. 0. s. v.

( O v e r s . A u m . )

T il disf« mange Ubehagellgheder, som niaw ffee vare en Fslge af hans Adfwrd og den falske Grundfaetning fra hvilken han gik u d , a t d e r i k k u n g i v e s een S u n d h e d , e e n S y g r L o m o g eet L e g e m i d d e l s hvilket sidste han

troede a t have funden, fem de Vises «g:e S teen, i den dyriske M agnetism e, hvorfor han behand, lede A lt hvad der hedde Lage eller La rd , med en v is Kulde og F oragt, lod haant om Lagekunsten og anpriste derimod sin egen Helbredelsesmaodr, hvorfor det da og^aa va r n a tu rlig t, at disse M a n d , og med dem den storste Deel a f P u b li­

kum m et, reiste sig mod ham — t il disse mange Ubehageligheder, der af hans Fjender lagdes ham i V e je n , kom endnu den, at hans fortroeligste D e n , d ' E s l o n , som i tre samfulde A a r tro li­

ge« havde staaet ham bi i hans Forretninger., troede nu, uafhangig af ham at kunne selv drive den magnetiske Behandling, og oprettede derfor i fir eget H u n s en magnetisk Helbredelsesindret, ving, i hvilken den dynske M agnetism e vel blev dreven in d til den hsjeste G rad a f S v a r m e r ir , men som dog meget snart kom i N y , og gav A n , ledning r i i , at disse to Venner bleve de bittrests Fjender. For atter at undgaas alle Fortt«deleg

heder, forkod M e s m e r P a r i s og opholdt sig nogen T id i S p a a , men lod sig dog senere a f nogle af sine Venne^form aae t il, at komme did tilbage, og der at hoLde Fsrelcesnmger over sit Lcegemiddel-

N u begif M e s m e r den^Fejl /o m maatte nedfcrtte ham i enhver retsindet M a n d s Hjne.

H an havde nemligen fdrhen afflaaet den fransse N egerings Tikbud, ar give ham so,ooo Livrer aarligen for Opdagelsen a f hans Hemmelighed, vg der under P aaffud a f, at dens Kundgjsrelse kunde give Anledning kil farlige M is b r u g ; men efter sin Tilbagekomst solgte han nu denne samme Hemmelighed ti! Enhver, som derfor vilde beta, le ham eet Hundrede Lonisd'orer.

H an oprettede t i l den

Ende

et hemmeligt Selskab, under N a vn a f H a r m o n i e ,

i

^hvilket

han indviede E nhver, som betalte forncrvnte S u m og paa det helligste lovede evig Tavshed i sin Hemmelighed, hvorved han erhvervede sig en Formue af r 50,000 R igsdaler. I herre Selskab fandtes ikkun 4 Lcrger.

Ved dette Skride tabte nu den dynsse M a g , yetisme tildeels sir uigjennemlramgeljge, hemme.

jighedsfulde Udseende, hvilker h id in d til havde sikret den for alle M is b ru g . Den undergik mangr soldige Forvandlinger, gik snart over i de Gejsts liges, snart i Lava lerernes og Damernes Hcrm der, vg blev af hjernelsse S p rm g fy re .o fte given t i l P r iis sor de latterligste Anvendelser. M a n drev G jegleriet saa v id t, a t man omsider be.

gyndte at magnetisere endogsaa Heste, vg a t bringe dem i Convulstoner. Mangeø for hvem der ej havde voeret m u lig t, at komme efter Hem ­ meligheden, udgave sig siden for oegte M agnetis sier; strsjfede Verden igjennem, dreve AbespiL

vg brugte det i R y komne M id d e ls N a v n t i l derved at opnaae deres bedrageriske Hensigter;

vg andre over a lt Bedrag ophejede Msend, bleve derimod igjen miskjendte. D e r opstod nu ogsaa adffillige F orfattere, a f hvilke nogle, tvertim od deres Levre, meddeelte de dem a f M e s m e r gione Lcerescetninger; andre derimod, ikke nejede hermed, segle ar forandre og forbedre disse, og

"skabte endog selv nye T h e o rie r; og atter andre gik over ti! de sierste S væ rm e rie r, ja toge oste

^ de alkerurimeligste Paa'stande i Forsvar.

Nogle a f M e s m e r s Lcerlinge gjorde im idr tm id et visere B ru g af den dyriske Magnetism e.

sK

I Aaret 1754 dannede de i forskjellige a f Fran- kerigeS Provindser o - Hovedstceder magneriffe Selskaber, hvilke de satte i Forbindelse med him nanden, og overdroge M e S m e r felv Hovedbe­

styrelsen as samme. Z diSse bleve, i Overvserese

« f liltra a d re Laeger, S y g e , som troengre t i l H jelp, nden B e ta lin g magnetiserede. M a n mede deelre derefter hinanden de gjorte Iagtagelser og Frem skridt, lod ogsaa offenstigen trykke B eret­

ninger om Helbredelserne; men holdt, for at forse bygge a lt fa rlig t M is b ru g og hindre a l Skade, M a a d e n , paa hvilken dette M id d e l anvendtes, hemmelig for V e rd e n , faavidt faadant kunde lads fig gjsre. DiSse Forbindelser kaldte sig h a r m o n i s k e Selskaber; af hvilke man i f r a nr ske S ta te r i Europa ralre hensed tredive; og paa de franske S e r vare H fcerre. Ogsaa i T rrr r i n og paa M a l t a skulle lignende Forbindelser have funden S te d . A f disse Selskaber dannede der sig nu fornemmeligen trende S k o le r , som i Henseende t il Lcrgemaaden aldeles afvege fra him anden, og virkede efter egne Grundscetninger.

1

Paafaldende er det forresten, ot det nredi, rinfke Sseietet i P a r L S el tog sig m rrr a f denne

SS

* ,

Sag;

men lod den dyriste M agnetism e hidinv- r il have fr i Virkekreds. D e t udvalgte vel, efter

. en

af M e s m e r s Venners Beglaering, i Aaret 1778 en Commisfion t il sammes Underssgelse, hvori M e s m e r dog ikke samtykkede, fordi den vilde give Ham Udseende a f E n, som befattede sig med Areana. H an foreslog derimod der medi­

cinske Facullet ar vcelge 24 S yge, af hvilke dm sne Halvdeel fkulde afFaculrerer bebandles efter Lægevidenskabens saedvanlige Grundscerninger, wen den anden halve Deel af ham ved Hjelp a f -en dyriske M agnetism e, da der deraf lerreligen^

vilde stjsnnes, hvilken LcrgeMaade der var den bedre. M en F acuittrer tog ikke mod dure T il- bud, og nojedes blok med at overdrage tvende af dets M edlem m er, at underssge den mineralske M agnets medicinste V irk n in g e r, hvilke disse M iend ved en Mcengde Iagttagelser satte uden fo r al T v iv l, vg hvilke vgsaa semre kilsirakkeli«

gen ere stadfcesiede ved Andres lorstjellige E rfar ringer. M en da omsider den dyriste M agnetism e tog a lt for fieerk Overhaand i Frankerige, vg

i

menig M ands Hcender gav Anledning t i l manger haande M is b ru g , erholdt det medicinske Faeuliet

den r2ke M a rts 1794 en kongelig B e fa lin g om .

Z!

-s

d

v t 'OL K

- >'

> /'/

?. '. i

i > i ^ .

' A

z'

/

Z o /

X

- <

a t udncsvne Com m isfarier t i l dens Und er sag el s-;

hvorpaa dette udvalgte tvende flige Cammissio, ner- af hvilke den ene bestod a f Medlemmer udi a f Videnstabernes Aeademie vg der medicinske Faenlrer, vg den anden udaf M M e m m e rrw af Lagernes Selstab. B illig e n burde Urrdekssgelsrn doere foretagen hos M e s m e r selv; men denne frabad sig standhattigeL enhver C o m m issio n *), Dg vilde aldeles ingen Dommere have- men blot V id n e r; o g , da nu hans L s r liu g , d ^ E s l o n , friv illig e n tilbod sig, ganste nsjagtigen at under­

rette Commislariern? om M e s m e r s Theorie, fasvelsom ogsaa om hans magnetiske Behand,

^ lin g - begik disse den store F e jl, atforerags Un, derssgelsen hos den sidste; hvilken Underssgelse dog steede hsist ovrrfladistt og med den storste Skjodeslsshed.

E vig t mcerkvoerdigt v il der b live , ar disse- a f den T id s meeft dannede Hoveder destaaenve

*) Paafaldende synes det ak vare- at saadant k u n d e lade sig f r a b a d e , da Uaderssgelseu jo, ester det Nnfarte, yak hjemlet l en k o n g e l i g

B e f a l i n g .

t Over s. A n ttn rrk n .)

/X .> . i'_i z;

- ^

ff ,

>'l '

lksi

> - v

»

Commissioner, ved M a rk ffrig e rie ts ydre S ls r a lt forud indtagne mod S a g e n , saa meget m is - . kjendre Sandheden og ikke saae den, som dsglaae

saa klart for Dagen. Saasom det ved den dy­

riske M agnetism e virkende Fluidum ikke lod fig forevise physisk, og Commissarierne fslgeligm ikke kunde iagttage des umiddelbart fkwdstligett, ieg gad noesten sige: haandgribeligm, faa troede de sig berettigede r i l , heraf <u siutte r il deres Jkke-Tilvcerelse, og at antag.: de y tlre d e V irk - ninger for en ved G nidning opflammet Sandse- lighed, for In d b ild n in g s k ra ft, Efteradelse og op­

vakt K je n sd rivt. D e holdt M r S m e r kor ett anden C a g l i o s r r v , og, den dyriske M a g n e ­ tisme i sine V irkn in g e r.fo r ganske liig h iin , dm londsnske D oetor G r a h a m s , alie Sandser be­

rusende, h i m m e l s k e S e n g ; ssgre i dereS Indberetninger, ved mangehaande S kingrunde, at siad'crste denne subjective Formening og ar be- viisiig gjsre de dexaf nodvendigen flydende, hejst

skadelige Folger. D og underskrev een af Com-

*

missarierne, I n s s i e n , som tog meest Deel i

. ^

Underssgeiserne, og fom betragtede Sagen uden Fordomme, samr derfor ved uncegrelig? Kjends- gjernmger overtydede sig om Sandheden, ikke

I r

> ' '

hine ensidige In d b e re tn in g e r, men indgad s<rn f f i l t sir for den miskjendte S a g talende S k js n .

M o d M e s m e r kunde man umiddelbart in te t udrette-, da Underssgningsn ej var ffeer hos ham , og Sa han hsjtideligen gjorde Indsigelser Mdd alle S lu k n in g e r, som man af Commis«

sariernes D om over d ' E s l o n s Fremgangsk Maade kunde drage om hans Methohes Vcerd,

uagtet der fra andre S id e r af bevistes, a t d * Es <

l o n s Methode stemmede ganske overeens med dett m e s m e r i s k e . D erm edieinffeFacultetber fattede sig desaarsagblot med d ' E s l o n s Skoleø og opfordrede en og tyve a f dets M edlem m er, der havde lader sig undervise af ham , til. under Taber a f deres B estalling, at afholde sig fra at magnetisere, hvilket da ogsaa sytten, for Freds og Roligheds S kyld gjorde; dog beklagede een a f disse (Thom. de lD n g ls e ) sig meget ovet denne, rig tig t nok haarde Adfaerd.

D ' E s l o n gjorde forsi Indsigelser mod de a f Commissarierne givne Indb e re tn in g er, og hans E-cempel fulgre derefter adskillige af S a n d ­ hedens Bekjendere spm endog overbeviste Com-

i

missarierne om en M crngdr Modsigelser og V ild ­ farelser. D erim od lod igjen der mehirmffe S e l,

> ^ i

stab nykke

er

Udtog a f dets B re yve xim g , hss?«

S r r i g l e h n s r s og v a n S v r n o e n s ufvr- deelagtige Domme over M e s m e r s Lcere og Frrmgangsmaade ere de vigtigsttz. . P aa samme T id udkom en Mcengde S k r iv te r , som, med sterre eller mindre Sagkundffab vare ffrevne, snart f s r , snart mod M a g n e tism rn ; og eiistdst

i

ssare M a e q u a r r og V r i ende i den mesi- einffe EncyclopKdie ak bryde S taven over den.

Saaledes vedvarede Tvistighederne in d til omsider den franffe Revolution udbrod og nedstyrtede denne, ligcsvm saamange andre Lidenskaber) fra

dens Hojde.

I Aaret 1787 bragte L a v a r e r den, efter

t i A ars Frabcerelse n a sit tydske M oderland a f

/

A n y s e g u r forbedrede d yrifle Magnetisme did tilbage, hvor da adskillige bersmte Lseger toge den i Forsvar og ssgre ar rense den fra alt frem ­ med Gjogtevoerk. M en fast syntes det at vcere en Bestemmelse, at dette Lcegemiddel aldrig ffulde

, ^

vorde alm eent, da der, saasnare del vovede at vile sig i V erden, blev gjvrr ti! C a rrica tu r, og -saaledes miskjmdt og foragtet, a fM w n g d m igjcn

blev

Med

V old rrlbagedrevet; hvilken Skjcepne

der ved sin ZnLrrcrdelse i T ydffland ej heller kunde undgaae; rhi der fandt ogsaa her en st)r M sn g d e Modstandere. Desuagtet talede dog mangfoldige E rfaringer saa hsjr for den m is- kjendte S a g , ar eftcrhaanden flere og flere. Lce- ger og Ik k e .L c rg e r, ja selv fordums Modstan­

dere sioLe frem - erklærede sig ganffe for M agne­

tismen og sindrsMmede den der »verste S te d blandt Lægemidlet.

I E ngrlland- Holland og Ita lie n syNeS deN dyriste M agnetism e ej at have gjort synderli- Frem gang; og i S v e rrig er det ikke gaaet den stort bedre, end i Frankerige. da dsn her lige­

ledes blev fo rh u tle t, udleet, bespottet og nirsten bandlyst. I Frankerige viste den sig ve! ester Revolutionen endnu hist og her- men dog uden synderlig V irkn in g . M a n kan desaarsag antage, ar den for Hjeblikket, alle Hindringer uagtet, dog Syrkes mest r T ydffland.

M a n tro e r, at det kaliffer ej v il virre uinteressant for Leferne h e ra f.a r erfare, a t M e s m e r ikke synes, at ville selv virke videre fo r sin Lieres Fulskommengjsrelfe, i det mindste ikke for dens Udbredelse, da han har trukken sig tilbage fra Verden, og for ncrrvirrende T id lever-'

2 5

som en henbed firesindstyveaarig O lding r stille Ensomhed, udi Frauenfeld i det schweitzerske K a n , ion T h u rg a u ; og kanftee tEnker, siger P rofes­

sor K l a g e , med L u t h e r : E r dette Vcerk fra G u d , da v il det vel bestaae;

m en, er der Mennest'bud,_^

-

maa sikkert det forgaae.

P r s i c t i s k B e s k u e l s e .

, »

^!ke Enhver er skikket t i l , at virke msgnr- r iff paa Andre, og selv den, som formaasr dette, kan ikke airid virke med Held. HoS en M agne, tisrur udfordres L e g e m s og S j a r l s S u n d ­ hed og K r a f t , forener m e d r e e n og v i r k . s om I v e r f o r d er G o d e .

Den m a g n e t i s k e B e h a n d l i n g er 2de S la g s , enten e n k e l t , naar den skeer ved Magneriseuren allsne^ eller s a m m e n s a t , naar han desforuden betjener sig a f andre ydre H jel- xemidler.

D e t f s r s t e S la g s forrettes soedvanligm b^lot med Hcsnderne, og hedder derfor H a a n d - s t r y g n i n g e n (M a n ip u la tio n ); det _ a n d e i S la g s ffeer, uden B ru g af HamL-erne, ved P a a a a n d i n g , ved et f a s t B l i k eller ved T a n k e r n e s F a st h <r f t el se. Disse sidste ville v i , for deres Kortheds S k y ld , forsi soette ud fra hinanden.

P a a a a n d i n g e n skeer haa den M aade, a t man »termer M unden t il den Deel , man v il aandkpaa , vL>da med en vis K ra ft i ViUien og hurtigen udkaNdWden kort tilfo rn indsugede Luft.

(Foruden adfflsiige W m p le r af andre Lcrger, som ForsaM ren anforer,-siger h a n , at han ofte har overtydet sig om den hurtige og kraftige V irk ­ ning a f Paaaandingen, iscrr i Hjertekulen , ikke blot hoS Ssvngoengere, men ogsaa hos Menne­

sker , der have ligget i A f m a g t )

Et f a s t B l i k eller V j n e n e s Paahoef « t e l s e har F o rfa tte re n , som dermed har anstillet adskillige afgjerende Forjog - ligeledes befunden virksom t, saasuarr blot den Syge i Forvejen har, ved Hjelp af Haanbstrygnmgen, voeret bragt nogle

Gange i Sovn.

t

Ved T a n k e r n e s blotte F a f t h o e f t e l f e kan Magnetiseuren virke, om han endog er fra ­ værende, paa den pirrelige Syge og bringe denne

i

K ris ts ; men han v il gjsre ve! i , a l d r i g a t gjsre B ru g heraf, men heller ar betjene sig a f de H jrlpem idler, som Isriger hen stulle vorde om«

ta lte , og fom virke simkere.

D er er overhovedet en a f de vigtigste Regler fo r Magnetiseuren, blot ar holde sig t il der Phy- siste og at lads sin phsychiste Virkeevne vcrrealdelts nforssgr, fordi den Syge ellers alk for let vcrnnes t i l finere Indflydelser, og hans Sensibilitet a it for meget vskkes, forhsjes og forfines, hvorved han da lettelrgen siaaer Fare f o r , at lide den stsrste Skade vrd uforudsselige heftige P aavirk- ninger. Magnerisemen stylder desaarsag dm S yges V e l, aldeles ar undgaae disse Skjoer.

L i g e f r e m m a g n e t i s k B e h a n d l i n g v e d H j e l p a f H a a n d s t r y g n i n g .

Magneriseurens Dirken paa den Syge for«

/

medelst Haavidey er fsrffjsLlig, faavel i Henseende t il de iorstjeliige Dele a f Haanden, der fornem­

meligst komme den S yge « « r , som ogsaa med

,

- - Z r -

t

Hensyn paa den Maade hvorpaa denne Ncer«

meile ffeer» .

D e n dyriske. M a gnttism es Anvendelse ved Haandstrygning udfordrer, ligesom Frembringes, sen af den mineralste M agnetism e, en ideligen gjenragen s try g n in g i en og samme Retnings hvorved der a ltid ,, for ikke ved modsat S ir y g , ning atter at t ilin M M r e den frembragte V irk r n in g , vendes tilbage igjen i en. udad lsbende

Nunddee!

D e m a g n e t i s k r S t r s g lsbe alle ned«, og udad, fta Hovedet, t il Uderenderne; M o d -

s t r e g e n e gaae ind« og opad. Dlsse tilinret-.

gssre ej allene de. ve'gjsrende Virkninger af de fs rs ir, men virke endog i og fo r sig selv ubehage.

lig t-, og kunne hoS meget omstndlige Mennester,, is«r naar alt r ilfr r n magnetiste S trygninger ere, hlevne anvendte, volde de Heftigste T ilfa ld e .

Magnetiseuren kan paa zde M aadsr ncprme sin HaanL t il den S y g e ; enten Ryggen eller B ag, siden, etter den starpe K a n t, etter og den indvend

dige Flade af samme»

D e t f s r s t e SlagK^ (D o rs a l), er mindst Virksomt og steer derved, at Magnetiseuren, efter

er fuldendt magnerist S tts g vender begge Haand°,

^ bagene mod den S y g e , »dsircekker og vender t i l Siden de rilsammenholdte F in g re , samr i denne S tillin g atter oplsfter i en saa stor, som m uligt, udgaaende V u e , Hcenderne ved S iden a f den S y g e ; eller og, ikke ved S iden men m idt over den Syge oplofter begge ti! hinanden ho ldre H s n - der, vender iiigema.ade Haandbagene mod den S y g e , men vender de, noget, krummede Fingre

ned ad, og skjuler Tommelfingrene dag ved.

. D er a n d e r S la g s (M a rg in a l) ffe er der«

ved, at Magneriseuren stryger med fine flade Hcender ned ad den S y g e , i det han tillige !«gr ger de nedre, skarpe (U ln a r) K a m rr a f H i n ­ derne noget ffjo evrpa a , og gjor dermed er lin d t T r y k , gaser derpaa, ved Hjelp af de; fsrste S la g s , akter op ad og gj entager stedse den fsrr rige BrrZrelfesmaade fra fyrst af saa lcenge, ind­

t i l det tilsigtede Sjemeed er opnaaet.

D er t r e d r e S la g s (D o la r) er den egent­

lige« virksomme V eroringsm aade, hvilken kan stee enten med Haandballerne, Fingerspidserne, eg kan mere eller mindre forstikkes, a lt eftersom man bringer Fingrene i forffjellig Forbindelse med hinandens saaledes har Tommelfingeren den st«r- keste V irkning, efter denne dm lille F inger, der-

efter Pegefingeren, og Lang< eller Mellemfinge.

ren har flet mgen V irkning.

O fte kiistcsde de D e le , paa hvilke der stal virkes, for deres Lidenheds S k y ld , ikke hele Haan.

)

dens Anvendelse, og da maa Haandstrygningen blqt udssres med Tommelfingeren allene (P o llica r), og dm e psa forskftllig V iis , efter Omstcrndrg«

hedernes i forffjellige Beskaffenhed, enten u;^d Bagdelen, Siderne eller Kanten ( R a d ia l) , d m

indvendige Flade og Spidsen a f samme.

Den anden Forssjekkighed i Haandstrysininr gen beroer ^aa M aaden, paa hvilken M agneti- fturens Haand ncrrmes den S y g e , d. e-, om denrrs sidste virkeligen bersres eller om der ikkun i Frastand virkes paa ham ; det ferste kan ffee, enten ved et derved anbragt T r y k eller ved en let B e r o r e l s e .

Ustridigen er H a a n d s t r y g n i n g e n m e d st cer k D e r o r e l s e , eller den saakaldre K n u g - n i n g (das M assiren, K netrn/den oeldste og al- mindeligste af alle svrige Haandstrygningsmaa.

der. D e t er sandsynligt, ar Romerne maa have kjendt den. Fra de celdste Tider a f har del hos Kineserne vceret B r u g , at styrke udmattede Merr.

nesker ved a t. trykke deres kjsdfvlde D ele; og

.

Ostindianernes Tsch a m p i n g er intet andet end en forfinet Anvendelse af vore Dages K n ug- n i n g . Hyppigst tra f nyere Rasende Lette M id ­ del i det sydlige In d ie n , hvor det under N a vn af R o m e r er almmdeligrn i B rug- A fs a a - danne kunne »Evnes: den yngre F o r s t e r ^ S p a r r m a n n og E o v k , af hvilke den sidste felv paa O r Taherri ersoer Virkningen deraf, da han befriedes fra en meget heftig rhevm ariff Sm erte fra Hoften ti! Foden derved, at to lv I n - dianerinder konr ombord ri! ham , lagde ham mellem sig ned paa Gulver i K ahytten, trykkede derpaa hans hele Legeme, men iscrr den lidenoe

Deel staerkr i et Qvarreer srid med deres Hoender, og i to Dage gjenroge dette endnlr trende Gange.

Og i nyere Tider er K n u g n i n gen ofte afbe- nyttet ved den d y riffr Magnetismes Anvendelse.

Ved H a a n d s t r y g n i n g e n me d l sse- l i g B e r s r e l s e fores Haanden vel ikkun let ned over den Syges Legeme, men Magnetisen- ren maa dog udfore denne Forretning med al mu.

lig K ra fty rrrin g , og stedse have i S in d e , at

, >

rrykke den Syge siErkt.

H a a n d s t r y g n i n g e n i F r a s t a n d ffe rr sKdvanllgvii^ i en ro t il sex Tommers Afstand fra

den S y s e , og udfores ikkun hos meget omstridt«

>

lige Menneffer i en Frastand af fez: eller flere S k rid t. S kjendr denne ej er saa virksom, som den virkeligs Bersrelse, og ogsaa fra M agneti- seurens S id e udlordrer en sisrre Nnstrcpngelfe a f V illie n , anvendes dm dog ofte, saavel paa meget smstndrlige Mennesker,. der ej taale nogen stoer- kere P a avirkning, som ogsaa paa enkelte Dele a f her qvindelige Legeme, hvis Bersrelse ikkeøer an.

stsendig eller let kunde aldrage Tankerne, hvormed

* .

M id le ts V irkning NLdvsndigviis vilde standses.

Foruden di§se Haondstrygrriuger kan i F ra . siand endvidere udfsres: B e s p r s r t n i n g e n , S a m m e n k n u g n i n g e n . og P a a v i f t n i n . g e n .

Den f s r s t e bestaaer deri,, at man ofte M rm e r Fingerspidserne mod Haandbalierne og herpaa ved i det samme at svinge , i en udgaar.

ende R etning, den hele Haand mod den S yge, fom om man vilde oversprøjte denne med en ved Haanden hrengende V E d ffe , breder Haanden ud mod Lenns. Og stal denne vcere den kraftigste M a a d e , der fornemmeligst er stikket t i l , at virke

> > »

eeys ptza store Flader.

S a M m e n k n u g n L n g e n ffeer pag ren.

W aade, at man holder de flade Hcrnder med noget udstrakte Fingerspidser og tilbageholdte hule Haandballer om trent sex Tommer noer hen mo­

den S y g e , saa at Haanyballerne vorde glane og danne en jevn Flade med- Fingrene. E fterår Trykker er ffeet, drager man Hgandbasterne t i l ­ bage i deres forrige s t i l l i n g og holder dem der­

efter stedse paa ny frem. igjen» N a a r dette fore-, tages efter Besprsjtningen, stal dennes V irkning g rr derved betydelige« kunne fordgeS..

P a a a a n d i n g e n eller V i f r n i n g e n , be- kjendt under N avn as den a l m i n d e l i g e C a l-

m e r i n g , s?eer derved, at man i en Afstand a f ynurent sex Tonrmer siaaer nogle Gange med de flade Hrender og noget til Siden vendte Finger­

spidser maadeligm h u rtig t ned fvran Len Syge, og h riv e - sogrr a t tilvejebringe et jevnr L u fttra k, Nogle udfore dette i adskillige enkelte S la g ve­

a t bevcege Hauderne som V ifte r og fors dem bol- gesvrmigen ned foran den. S y g e , hvorved ilige- maade frembringes en sagte V in d . Fslgen a f denne ved Enden as enhver Krise nsdvrndige Paa- P iftn in g , er Roligded og Lindring i alle de O n ­ der, som hidindtil fandt Sred.

A t dette M id d rls Virksomhsd ikke saa meget

maa fogrs i en Udsirsmning fra MagnerifeurmS S id e , som snarere bror i den egne, foranden S yge hurtigen nedfsrts Lufrsirsm, fteS af en meget interessant Iagttagelse, som S c h m id hcendelsesviis gjorde ved en Hcrngt. D a nemli- gen denne Wykkeiiges asphyeriffe Tilstand alle­

rede var forsvunden, men den apopleetiffe end­

nu vedvarede, lod S c h m id ', for at lette den S yges Aandedraet, ved at flaae Luften med F jrd e rvifte r, vedligeholde en vedholdende Luft- sirsm hen t il dennes M und. Ved denne Frem- aangsmaade viste sig is lg en de synderlige Scersyn.

Saalcrnge der. blot blev vifter mrd Fjedervingen, hvor h u rtig t og sttrrkt dette end stesde, laae den S yge stiUe vg med tillukke S jn e ; men, saasnart der Slev gjort er stcxrkt og iodrer Aarcflag fra oven ned ad, og dette nogle Gange bkrv gjemaget, saa rejste den Syge sig hver Gang op, aabnede S j E °S saa- ud-.-, D -o id -h -d rund. omkring sig. Herre hin sar-gne kuftdevagelse op, saa sank han paa ny tilbage. Dette Forfog blev vist

r i Gange gjerrtagsr, og altid med samme V irk ­ ning. Dette S å rsyn , kan ligesaalidet forklares a f en V irkning af Luften paa Lungerne, som af Lufttrykkers P irrin g

paa

Seerm verne,

da

^begge

Dele lkgesaa godt maakte have skeet ved den langt stcrrkere V iftn in g , og Ansigtets Bestirnkning med Eddike og iskoldt Vand ikke bragte hin paafals dende Oplivelse tilveje. En lignende Iagttagelse gjorde R e i l hos et i A lm agt salder Menneske- fom hcrndelsesviis befandt sig i en rcer ved Ga«

dederen vcerende Krog af Forstuen, og her kom t il sig selv igjen og sircrdre ar rejse M boer Gang Gadedsren blev aabnet og han pludfeligen blev stcrrkt bestroget af den pludseligen indtrængende Luflstrsm , men ogsaa stedse vaa ny faldt tilbage Lgjen i fin forrige Tilstand, saasnart man ved at lukke D srren hindrede Lufttrykket. Maaskee og. ^

saa at Grunden ril den stcerke og hurtigrn op li­

vende V irkn in g af en pludseligen foranlediget st«rk Traekvind, under Udmattelse a f Hwm orr . rhagie (B lo d lo b ) ikke blet maa seges i den der­

ved frembragte K u ld e , men ogsaa tillige i dm

-

soerrgne S tro m n in g :

Alle disse forstjellige Haandstrygningsmaa- d tt maa nu ved den magnetiske Behandling fs r- enes med hinanden efter Omstændighederne- H er a t anfore Magnetisternes mangehaande Frem - gangsmaader, vride fore mig for bidt fra M aa«

le r; jeg stal derfor blot angive dem, hvilke jeg

t

»

anseer fom de fo rtrin lig e re , og af hvilke jeg rned Held har betjent mig.

H a a n d s r r y g n i n g e n s A n v e n d e l s d v e d L e n m a g n e t i s k e B e h a n d l i n g .

In d e n MagneeiftM en foretager Haandsirygs pingen maa han fsrst og fremmest see p a a , at

saavel h a n , som den S y g e , sKtter sig i den be- qvemmesie S t illin g , m u lig t, som ej allene er passende fo r ben Syges forventende S s v n , m m tillige.tilstceder W^agnetiseuren en f r i og uhindret Udsvelse a f Haandstrygningen. D en S yge bst p e rfo r, r il sin egen Beqvemmelighed, rage en passis, h a lvt siddende og halvt liggende S k illin g ; men tillig e , ved Lemmernes halve B o jm n g , fsge at forkorte sit Legeme saa meget ssm m uligt, paa -e t at sNagnetiseuren uden Vanskelighed kan naae baabe hans Isse og hans T «er ; dog maa, hvor dette ej kan skee, O?agnekiseurens Begveim Melighed staae tilbage for den Syges.

Formaner den Syge ej/ at forlade pengen- giver Man ham et krumt R ygleje, ved bag hans Hoved og S kuldre at anbringe nogle Huder og ved at loegge en sammenrullet Pude under Kn«e, haserne.

F

/

Derpaa forretter N a g n e tife u re n , -siddende ved S iden og ligefor den S y g e , Haandstrygnin, gen vvenpaa det tynde Sengetaevpe, som dog ej maa voere af S ilk e , uden at den Syge behovet at blotte sig.

Kan den S y g e derimod holde sig oven Senge, lader man ham scette sig saa dybt ind i en mage«

ligLoenestol- d e r, i a l t F a ld , ogsaa kan belsg^

ges med Sengeklæder, at omtrent ikkun de to Tredjedele a f Laarene hvile paa Puderne, og Kriserne staae noget frem. Den Syges H srioer lader man lsgge paa sammes Laar eller paa S t o ­

learmene, og Fodderne ssrte paa en foran staa«

ende S kam m el, for at man ved Haandstrygnin- gen desto lettere kan naae dem.

S t o l ttgeoverfor den S y g e , vg saa ncrr, at han med sine Knorer spander omkring drn Sygech Nden Dog forscetligen at berore dem Denne

A t lade — som nogle ville — den Syge satte sive F-dder paa Magaetiseurevs, er desvorrligt vg^ heasigtslsft. Nogle Magvetister holdt det for nødvendigt, ved Haandstkygningen at Holte Knor«

erue og Laerne mod den Syges; men allereW

Frastand er netop den pa^seligsie, efterdi Mag?

netisenren da ikke allene Leqv-mr kan naae den Syges Fsdder, men vgsaa, naar han bersrek dennes Hoved , kan hver Gang bojs sig nsger forr over Med sin S ro l- hvorved Haandsirygningett meget lettes.

Derpaa strides t il H a a n d s t r y g n i n g e t t fe lv , som e r, deels f o r b e r e d e n d e (prcrpare- rende), deels u d s t e n de (essretiv).

M a n har ogfaa forssgr magnetist Behand*

lin g nden al Forberedelse; men , dette stal , si Sterdeleshed hos meget smsindtlige Mennester- ikke vcere godt.

^ ' i

Fremgangsmaade« bestaaer blot i fslgende:

M a n omspKnder- med begge Hoender den S yges S kuldre saaledes, ar Tommelfingrene komme t il at ligge i Axelhulhederne mod de siore

^are« og Rervestammer, men de ovrige Fingre paa Skuldrene. I denne S tjliin g rever man nogle Secunder) opvcekker hos sig den Tanke, at man v il sammenttylke Skuldrene, og glider der.

p a a , i det man omspoender den Syges OSerarm, G m e l r n h -r, og det med Net, dadlet denne rmpttige og uanstKndige Adsarrd.

ried r il Albueledet, standser her kgjen ligeså«

lcenge, og gaser, ligeledes omfattende O verar­

men, over ril Hoenderne, hvor man holder S p id ­ serne a f Tommelfingrene mod Enderne paa dm S yges Tommelfingre og lader de ovrige Fingre hvile paa den S yges Haandbag. Herpaa ven­

der m a n , ved Hjelp af Dsrsak. Haandstrygnin.

gen, tilbage r il Skuldrene, og gjerikager denne Fvemgangsmaade tvende ri! rrende Gange, hvor­

ved man a ltid bersrer den S yge med den halve Haand og lader Tommelfingrene glide ned ad den indvendige Sihe af Armen over dr store Aare. og Nervestammer.

Ester denne Forberedelse begynder man nn paa den e ffe c r i v e (virkende) H a a n d s t r y g -

/ -

n i n g , hvilken, efter enhver S y g s Legemsbeffaf, fenhed, enren udfores fom v a g er en de (om flyt- rende eller foranderlig) eller som P a l m ar - etter D i g i t a l , H a a n d s r r y g n i n g .

E r den Syge m-ger sm findtlig,, saa anvender m anblorden v a g e r e n d e P a l m a r » H a a n d s s t r y g n i n g og fsrer de flade Hwnder lang.

somt, i Frastand etter med lese lig Bersretse, fra Issen a f ned over Hjnrne og Hovedets S ider

- D - '