Digitaliseret af | Digitised by

Digitaliseret af | Digitised by

Forfatter(e) | Author(s): Brandes, Georg.; af G. Brandes.

Titel | Title: Forklaring og Forsvar : en Antikritik

Udgivet år og sted | Publication time and place: Kjøbenhavn : Gyldendal, 1872 Fysiske størrelse | Physical extent: 78 s.

DK

Materialet er fri af ophavsret. Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.

Husk altid at kreditere ophavsmanden.

UK

The work is free of copyright. You can copy, change, distribute or present the work, even for commercial purposes, without asking for permission. Always remember to credit the author.

_ _ ^-

DET KONGELIGE BIBLIOTEK

130016632121

Forklaring og Forsvar.

En Antikritik

af

GL Brandes.

6 Q

Forlagt af den Gyldendalske Boghandel (F. Hegel).

G - r æ b e s B o g t r y k k e r i . 1872^.

D er gives enkelte lykkelige Forfattere, i hvis Lod det falder strax ved deres første Optræden og senere Skridt for Skridt paa deres Yei at blive liilsede med Bifald af Publicum og at møde Over­

bærenhed eller vel endog Anerkjendelse hos Kri- tiken. Denne Lod har ikke været min. Lige fra jeg vovede mig ud paa Forfatterbanen og indtil nu er jeg blevén meget haardt angrebet, og hvor Kritiken ikke kunde sige noget Ondt om mig, der foretrak den gjerne at tie. Og det er langt fra, at de Angreb, for hvilke jeg altid har været ud­

sat, ere bievne færre eller mattere med Aarene, tvertimod de have nu i Anledning af mit sidste Skrift «Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes L itte ra tu r» antaget en Udbredelse og en Voldsom­

hed, som ingensinde før. Jeg beklager mig paa ingen Maade herover- hvis Angrebene alle vare loyale, maatte jeg jo endog betragte det som et Gode, at de kom frem. Derimod er det vel min A gt at paatale de fleste af disse Angrebs Be­

skaffenhed. — Det er i Anledning af mine Y trin­

ger om Pressens Adfærd mod en anden Forfatter j blevet sagt om mig, at jeg led af en Lyst til at opdage Martyrier. Hvis jeg vilde modsige, at

1*

jeg liavde denne Eiendommeligliéd, vilde jeg for­

modentlig ikke blive troet. Man vil svare, at jeg ikke kjender mine egne Eiendommeliglieder. Jeg skal derfor ikke indlade mig paa dette Spørgs- maal. Kun det kan jeg med Sandhed fremhæve, at jeg aldrig med et Ord har betegnet mig som M artyr. Men naar eu saadan Y tring, der først i «D agbladet» blev fremsat som en Spydighed uden V ægt, med Begjærlighed gribes først af en Person, der formodentlig selv gjerne vil kaldes min Dødsfjende og senere af Andre efter ham, saa bliver Sagen farlig for mig. Thi man kan da i al Ko gjøre mig saa megen forsætlig Uret, man vil, jeg kan ikke engang beklage mig der­

over; thi saa gjør jeg mig selv til M artyr, og det er netop det, som man har paastaaet, jeg havde Lyst til. Som taktisk F if kan det jo være meget snildt at tilraabe den, man umiddelbart der­

efter agter at forurette: Lad nu blot ikke som Du var M artyr! men godvilligt gaaer jeg ikke i en saadan Fælde, og jeg tør haabe, at Publicum behageligt vil have et Øie med, at der her er en Fælde. Da jeg i sin Tid erklærede, hvad der er den rene Sandhed, at Hr. Ploug nu i en Aar- række gjennem sine Medarbeidere har stræbt at gjøre mig livad man kalder «umulig», udtalte i Consequents af det nysnævnte taktiske Princip en af disse Medarbeidere i «Fædrelandet» om mig følgende smukke O rd: «Havde hans Selvfølelse

været ægte, saa vilde lian liellere liave ædt sine egne Fingre end tilladt dem at skrive denne E r­

klæring . . . havde Hr. B .’s Selvfølelse været ægte, vilde han have vidst, at Ingen kan gjøre en Mand umulig undtagen h a n s e l v .» Jeg tillader mig at forudsætte saa megen Skarpsindighed hos et æret Publicum (selv om jeg ikke som Forfatteren af hine Linier troer det competent til at afgjøre hvor Videns Grændse ligger), at det gjennemskuer det Perfide i denne Argumentation. Jeg veed ret vel, at Hr. Ploug ikke kan gjøre den Sag, jeg kjæmper for, umulig, og jeg nærer det H aab, at det heller ikke skal lykkes ham at gjøre mig selv umulig, men jeg gaaer ikke ud fra som fra noget Givet, at Hret ikke skulde kunne gjøres, især ikke Uret mod Personer. Med en god Villie i denne Retning lader der sig udrette Meget. H i­

storien afgiver nogle faa Exempler derpaa.

Angrebene imod mig ere fremkomne saa at sige overalt i den danske Presse; den svenske har været mig meget gunstig; den norske har saavidt jeg veed idetmindste ikke været ubetinget ugunstig. Og disse Angreb have været af meget forskjellig A rt. Jeg er bleven gjort til Gjenstand for Angreb af Mænd, som have vist mig en Æ re blot ved at beskjæftige sig med mine Skrifter, og jeg er bleven angrebet af Mænd, som jeg i det private Liv ikke vilde svare paa Tiltale. Det er mig magtpaaliggende for Publicum at fremhæve

Forskjellen mellem den Tone, i hvilken Person­

ligheder som Historikeren C. Paludan-Miiller og den udmærkede Mand, der skjuler sig under Mær­

ket 4 4 , have tiltalt mig, og den Tone, som saa- danne Tænkere og Videnskabsmænd som en vis k. i »Fædrelandet» og Redacteuren af «Heimdal»

have fundet det passende at anslaae. Angrebene gjælde dels mit sidste Skrifts litterære Værdi, dels den Livsanskuelse, livorpaa det hviler. Jeg skal stræbe at gruppere og besvare dem i saa god Orden som muligt.

I.

»Dagbladet* for 27de Marts 1872 indeholdt en længere Anmeldelse af min Bog, i hvilken den domfældes som «et socialt Tendentsindlæg», der ikke indeholder K ritik, men kun Referater, og til­

med Referater, som kun delvis ere »sande og paa- lidelige». Motiveringen er denne:

„M an gaaer vistnok til Bogen med den Forventning, a t det er en æ sthetisk U ndersøgelse, tilsigtende at give en k ritisk V urdering a f de V æ rker, der blive G jenstand for B etragtning. Forf. bestyrker selv. denne Forventning ved strax at angive som sit Øiemed a t give „en sam m en­

lignende L itteratu rb etrag tn in g V Men efterhaanden som m an kom m er frem i Bogen og seer det ene V æ rk efter det andet fø rt frem for sig, opdager m an , a t der ikke er T ale om nogen egentlig indgaaende Belysning a f disse V æ rkers æ sthetiske Værd. D eres Indhold bliver efter Om­

stæ ndighederne enten udførligere gjengivet eller blot be-

7

rørt ved løse og korte A ntydninger, Tanken derm ed eller Tendentsen deri paavises og belyses tild e ls, men hvor­

vidt Forf. anseer det for et i æ sthetisk H enseende godt A rbeide eller ei, hvilke digteriske F o rtrin og M angler det besidder — det faaer man i G runden slet ikke a t vide. — D ersom man tro e r, at det er en K ritik, en „videnskabe­

lig t L itte ra tu rb etra g tn in g , F o r f fører sine Læ sere ind i, saa gjør m an sig skyldig i en M isforstaaelse. D et er et R e fe ra t. . .“

D e r’ behøvedes neppe mere end denne Ud­

talelse til at godtgjøre Anmelderens Incompetence til at fælde Dom over det Skrift, han nedsætter.

Han veed da ikke, at den litteraturhistoriske Ma­

neer, som bestaaer i at give Referat og Skuds- maal, Referat og Skudsmaal efter hinanden, er en aldeles forældet og forlængst opgivet. Han veed ikke, at det netop er i Overeensstemmelse med den Methode, jeg følger, og som i vore Dage følges af alle Europas største K ritikere, at jeg ikke har sat mig til Formaal at levere hvad man i gamle Dage forstod ved en æsthetisk K ritik efter udenfra givne Regler, men kun skildrer Vær­

kerne forsaavidt de paa en levende Maade ud­

trykke Tidens Følelser og Tanker, det vil sige med stadigt Hensyn til deres culturhistoriske Værdi.

Min Fremgangsmaade er ikke derfor den at levere R eferater; jeg har bestandig fremhævet de af- gjørende Synspunkter, jeg har sammenlignende draget nye Paralleler og jeg har eftervist en Sam­

menhæng mellem ikke faa litterære Pliænomener,

8

der tidligere ere bievne betragtede som hinanden uvedkommende. Det er slemt at maatte sige Sligt selv, men da Ingen liar taget Ordet til mit F or­

svar, nøctes jeg til det. Jeg har længe fulgt denne Metliode, jeg liar udviklet og forklaret den i min Disputats, jeg har anvendt den i en Mængde mindre kritiske Stykker, bl. A. i selve hin A r­

tikel « Om det uendeligt Smaa og det uendeligt Store i Poesien«, som min Anmelder roser for desbedre at nedsætte, hvad jeg nu har skrevet, og hvis Betragtning af Digtekunsten han mener, jeg nu anseer for «naiv», og for en saadan, over hvilken «jeg forlængst er kommen ud«. Selve denne A rtikel, der iøvrigt fører fuldt saa skarpt et Sprog mod Manglerne i vor Nationallitteratur som mit sidste Skrift, skildrer Hotspur som Type paa samme Maade, paa hvilken W erther, Faust og mange andre ere skildrede her. Jeg læser Tidens Historie i hine Typer. Hvis Anmelderen havde forstaaet Noget af Planen i min Bog, vilde han vide, at .det havde været en utilgivelig Ud- skeielse fra denne, om jeg havde opholdt mig ved, hvorvidt første Del af denne eller hin Boman var bedre componeret end anden Del, hvorvidt tredie A kt af dette eller hint Drama var udført efter Kunstens Regler eller ikke. Den A rt K ritik hører ganske andensteds hen, og hvor megen Fortjeneste den end kan have i sig selv — og jeg har ad­

skillige Gange vist, at den ikke er mig fremmed

«r

9

— vilde den lier aldeles ikke være paa sin Plads og- forhindre alle Skriftets Dele i at tendere til samme Maal. Efter den Methode, jeg- følger, har et Skrift Værdi, i samme Grad som det er ty­

pisk, derimod har det aldrig været min Mening at udgive hele Rækken af de Skrifter, jeg nævner eller behandler, for en Mønstersamling i kunstne­

risk Henseende. Ingen Hensigt er mig mere fjern.

Jeg har forsøgt igjennem disse Skrifter at be­

gynde Studiet (som Titlen siger det) af Hoved­

strømninger i det 19de Aarliundredes L itteratur, men jeg har aldrig tænkt paa at samle en af de nu saa yndede Anthologier, at give et Side­

stykke til «Forglemmigei» eller »Evighedsblomster*.

Disse poetiske Samlinger kunne have d e re s For­

tjeneste, men jeg beiler ei til den A rt Palmer som de. Derfor bærer jeg med stor Sindsro »Dag­

bladets* Forsikring om, at en eneste Scene af W alter Scott har større poetisk Værdi end alle de Værker, jeg gjennemgaaer. Beviset mangler.

Men Ytringen selv er charakteristisk. Thi mine Modstandere have i den senere Tid begyndt at gjøre ethvert Skrift og enhver F orfatter, jeg nogensinde nævner, til Gjenstand for lige saa underkjendende Domme, som dem, der fældes over mig selv. Skriver jeg en Fortale til en Roman af Mérimée, bliver den stakkels Mérimée øieblikke- ligt til en »Leiebibliotlieksforfatter», i hvem man med en god Villie som «Heimdals» linder «Atlie-

■

m

10 I

isme», «det værste Svineris o. s. v. Og om et

• Skrift som mit sidste, der behandler Forfattere som Rousseau, Goethe, Chateaubriand, Benjamin Constant, Madame de Staél, Tieck og Oehlensclila- ger, lærer «Fædrelandets, at det fører et Galleri af «glimrende Usselrygges frem for os. I Sand­

hed, hvis den «glimrende Usselrygs Goethe hørte, hvorledes der dømmes om ham i et Land, der tæller adskillige lidet glimrende Usselrygge iblandt sine L itterater, troer jeg , at hist i hans Elysium et Smil vilde kruse hans olympiske Læber. — Men, som sagt, det er ikke «Anthologiers, jeg leverer.

Derfor har jeg ogsaa nu og da fordristet mig til at fremhæve Bøger, som «Obermann» f. Ex., om hvilken mine forskjellige Anmeldere med megen

•Indignation fortælle mig, at de aldrig have hørt dem omtale, ikke kjende dem engang af Navn og ikke ane, hvad der staaer i dem. Jeg beder om Tilgivelse for denne Brøde. En og anden E rfa­

ring, jeg har, indgiver mig Haab om, at man i Fremtiden vil betragte denne Gjerning med noget mildere Øine. Jeg erindrer f. Ex., at da jeg en-

r v n n ^a* t t o t* / -I on -fVx n o l o o o m Vi ^{o t}* i T , o rt ri o f o i n t a l t o

11

som en gammel Bekjendt. Jeg vil da ikke keller nu lade mig aldeles nedslaae, jeg oplever nok engang at see en af mine nuværende Modstandere komme frem med et langt Citat af «Obermann».

Efter at «Dagbladet* paa den anførte Maade har bevist, at jeg kun leverer Referater, frem­

hæver det med meget Judicium, at den Hovedfor­

dring, man maa stille til mig, er den, «at de givne Referater ere sande og paalidelige*. Dette benegtes og Beviset føres ved Hjælp af G-oethes

«Werther* med Hensyn til hvilken det siges at ville «være Læserne lettest at controllere Bladets Paastande*.

Jeg beder Læserne foretage denne Control.

Dr. B randes siger: „G nm dkilden til W erthers U lykke er M isforholdet m ellem H jertets U endelighed og Sam fun­

dets S kranker^. E r dette sandt? N ei paa ingen Maade.

„G rundkilden til W erthers U lykke er ganske sim pelt den, at han elsker L otte og at hun — ikke elsker ham. Man læ se W erther . . . “

J a man læse den. Jeg har i W erther efter­

vist de to Motiver: Kjærlighedshistorien og W er­

thers Forhold til det aristokratiske Samfund. Lad mig tage det sidste Punkt først. Man husker, hvorledes Aristokraterne i deres grændseløse Stands­

hovmod vise en saadan Forbitrelse over hans, den Borgerliges, Tilstedeværelse i et fornemt Selskab, at han tvinges til at fortrække. Han .forsøger først at glemme sin Harme derover. Senere da

der tales derom og især efter Samtalen med F rø ­ ken v. B. begynder det at gaae ham til Hjerte.

Jedes W ort, das sie sprach, ging m ir wie ein Schwert durch’s H erz. Sie fiihlte n ic h t, welche B arm herzigkeit es gewesen ware, m ir alles das zu verscliweigen, und nun fugte sie noch dazu, was w eiter wiirde g etrasch t werden, was eine A rt M enschen dariiber trium phiren wiirde. Wie m an sich nunm ehr iiber die Strafe meines U berm uths und m einer G eringschiitzung A nderer, die sie m ir sehon lange vorwerfen, k itzeln und freuen wiirde. D as alles, W ilhelm , von ihr zu horen . . . ich w ar zerstdrt und bin noch w iithend in mir. Ich wollte, dass sich einer unter- stiinde m ir es vorzuwerfen, dass ich ihm den Degen durch den L eib stossen k onnte; wenn ich B lut sahe, wiirde m ir es besser werden. Ach, ich håbe hundertm al ein Messer ergriffen um diesem H erze L uft zu m achen. Man erziililt von einer edlen A rt Pferde, die, wenn sie schrecklich er- h itz t und aufgejagt sind, sich selbt aus In stin e t eine Ader aufbeissen um sich zu A them zu helfen. So ist’s m ir oft, i c h m d c h t e m i r e i n e A d e r o f f n e n , d i e m i r d i e e w i g e F r e i h e i t s c h a f f t e .

Hvad viser dette? mon at der i «Wertlier» ei er Tale om Forholdet til Samfundet, som «D ag­

b la d et» læ rer? Nei det viser, at Selvmordstan­

ken endog første Dang opstaaer hos W ertlier under Indtrykket af en social Tilsidesættelse.

W erther dræber sig, sagde «Dagbladet«, »gan­

ske simpelt* fordi Lotte ikke elsker ham. Doethe er desværre af en anden Mening.

„Ih re Sinne verw irrten sich, sie (L o tte) driickte seine Hiinde, driickte sie w ider ihre B rust, neigte sich m it einer

13

w ehmtithigen Bewegung zu ihm und ihre gliihenden Wan- gen beriihrten sich. Die W elt verging ihnen. E r schlang seine A nne um sie her, presste sie an seine B rust . . . U n d m i t d e m v o l l s t e n B l i c k d e r L i e b e a u f den E len d en eilte sie ins N ebenzim m er.

0 Du E n g e l! zum erstenm ale ganz ohne Zweifel durch mein Inniginnerstes durchgliihte m ich das W onnegefiihl:

sie liebt m ich! sie liebt m ich! es b ren n t noch au f m einen L ippen das heilige Feuer, das von den deinigen strom te!*)

Alles das ist verganglich, aber keine E w igkeit soli das gltihende L eben ausldschen, das ich gestern a u f dei- nen L ippen genoss, das ich in m ir fuhie: sie lieb t mich.

U nd was ist das, dass A lbert dein Mann ist? Mann!

das ware denn fu r diese W elt — und fur diese W elt Sunde, dass ich dich liebe, dass ich dich aus seinen A r­

men in die meinigen reissen m ochte ? Stinde? Gut, und ich strafe m ich d afu r; ich håbe sie in ihrer ganzen Him- melswonne geschm eckt diese Stinde, håbe L ebensbalsam und K raft in mein H erz gesaugtA

Samme Aften, som W ertlier skriver dette, er det, at lian sender Bud om Alberts Pistoler. Man sammenligne nu «D agbladets»: «Grundkilden til AVerthers Ulykke er simpelt den, at lian elsker Lotte og at liun — ikke elsker liam».

Men vi ere ikke færdige endnu. «Til yder-

'") D isse fire L inier citeres ogsaa a f „D agbladet^, der her forsøger at slippe fra V anskeligheden ved at lægge hele Vægten paa Ordene „zum erstenm ale ganz ohne ZweifelA

14

ligere Bekræftelse« opfordrer min Anmelder til at jævnføre «AA7ertliers egen Udtalelse knap en Maa- ned før lians Død», livilken Udtalelse aftrykkes saaledes:

Seliges G eschopf! das den M angel seiner Gliickselig- k eit einem i r d i s c l i e n H inderniss zuschreiben kann, Du fiihlst nicht, dass in deinem zferstbrten H erzen, in deinem zerru tteten G ehirne dein E lend liegt, w o v o n a l l e K o - n i g e d e r E r d e d i r n i c h t h e l f e n k o n n e n .

Man begriber let Meningen med de udhævede Steder. Jeg havde i « AVerther« eftervist Spaltnin­

gen mellem Individet og Samfundet og den revo­

lutionære Forbitrelse, der gjør dette Skrift til et Symptom paa den Utilfredshed, der gjærede i Sjæ­

lene henimod den franske Revolution og til en Bebuder af denne store Omvæltning. Citatet skal vise, at det slet ikke er en j o r d i s k , ydre Hin­

dring, livorpaa AVertlier strander, men en Hindring, som ik k e a lle J o r d e n s K o n g e r k u n d e o v e r ­ v in d e , en, som udelukkende ligger i hans eget Hjerte og hans egen Hjerne. Vil Læseren imid­

lertid vide, hvad Citatet vil sige, da er Sammen­

hængen den: AVerther møder paa sin Yei en stak­

kels Afsindig, der nylig er løsladt af Galehuset, hvor han har tilbragt sin Tid i Lænker. Denne Person indbilder sig at have Penge tilgode hos Generalstaterne, der negte at betale ham. Han fabler uafbrudt om Keisere og Konger. Om ham siger nu AVerther disse Ord:

15

Du w åhnst welcher M ensch du seyn w urdest, wenn die G eneralstaaten dich bezahlten. Seliges Geschdpf! das den Mangel seiner G liickseligkeit eineni irdischen H inder- niss zuschreiben kann. Du fuhlst nicht! du fu h lst nicht, dass in deinem zerstdrten H erzen, in deinem zerriitteten G ehirne [han er jo afsindig] dein E lend li egt, wovon alle K dnige der E rd e dir nich t helfen kunnen.

Og W erther røres ved Tanken om, at dette Menneske indbilder sig at have tilbragt det lyk­

saligste Liv i den Tid, da han factisk var fra Forstanden. Og disse Wertliers Ord om en A n ­ den anføres uden Angivelse af Situationen, som om de gjaldt ham selv og som om de afgave et Bevis for, at hans uigjengjældte Forelskelse i Lotte er den eneste Aarsag til hans Død! Med saadan uefterrettelig Snak er det, at man vil godtgjøre min Bogs Mangel paa videnskabelig Værdi. I Sandhed «Heimdal» har Bet i at ud­

bryde: «Ingensomhelst Sjæl tænker paa at virke imod Dr. Brandes ved nogetsomhelst andet Vaa- ben end Sandhedens egne.»

Men jeg kan ikke slippe min Anmelder endnu.

Han henviser til Bogens — af Ooethe iøvrigt senere indlagte — Episoder, som sagt «til yder­

ligere Bekræftelse». Han skulde ikke have gjort det; thi taler Noget for mig og og imod ham, er det disse med Mesterhaand nedskrevne smaa No­

veller. I den ene af dem viser Ooethe sig maa- skee mere oprørsk end paa noget andet Sted. Thi som en sand Discipel af Bousseau skildrer han her

den blot naturlige Lidenskab som i sig selv saa berettiget og saa skjøn, at den lader sig und­

skylde og vækker dyb Medfølelse, selv naar den fører til den yderste B rutalitet — til et Vold­

tægtsforsøg, altsaa til et Brud med Samfundets mest berettigede Love. *)

Efter denne i Sandlied overbevisende og glim­

rende Bevisførelse er det, at min Anmelder for­

kynder Dommen. «Denne Paavisning maa være nok.» «Den kunde gjentages ved de a l l e r f l e s t e a f de ø v r ig e S k r i f t e r , som Eorf. behandler, men dette vilde føre os forvidt. Hvad der her er udviklet, vil være t i l s t r æ k k e l i g t t i l a t v ise at Dr. Brandes tager sit Udgangspunkt fra et vrangt Syn paa et Digterværks Opgave og at han i Stedet for at skildre Tingene, som de ere, spæn­

der de litterære Phænomener paa sine individuelle Ideers og Sympathiers Prokrustesseng.»

*) Jeg a n ta g e r at disse Ord ville findes a t indeholde til­

stræ kkeligt Bevis for, at jeg forsvarer V oldtægt. Lige­

som det, da jeg paa m ine F orelæ sninger forsvarede Byron mod B eskyldningen for Blodskam , hed sig over­

alt, at nu havde je g endogsaa forsvaret Blodskam , saa- ledes h a r det overhovedet væ ret min Lod at blive gjo rt til G jenstand for intelligente F ortolkninger. Jeg er bleven spurgt: „ E r det sandt, a t De h a r k ald t T horvaldsen et gam m elt F æ ? “ „Ja, svarte jeg, jeg

har stillet ham samm en med Goethe og S chiller

og de andre Id io ter.“ v

17

A ltsaa, hvad der nu er godtgjort om Wer- ther, det gjælder om alle de Skrifter, jeg for­

øvrigt behandler. Men hvad er godtgjort? Det, at min Anmelder paa en uredelig og usandfærdig Maade har stræbt at fremstille Goethes «W erther»

i en falsk og tilmed yderst pliilistrøs Belysning’, at min Opfattelse Punkt for Punkt er den samme som Goethes og at min Anmelders Citater ere vildledende. Gjælder det samme om alle de øvrige Skrifter, jeg i min Bog har charakteriseret, saa er jeg endda nogenlunde gunstigt stillet. Men som man seer, min Anmelder beskjæftiger sig k u n med «W erther» og som man seer hans A n­

greb er her ført med en Dygtighed og en K raft der giver grundet F rygt for, hvad hans Angreb paa andre Punkter vilde have kunnet frembringe for Ravage.

Dog — det er sandt min Anmelder har jo i min Omtale af W erther været saa heldig at finde en Modsigelse.

Jeg har i min Bog begaaet den Uagtsomhed at bruge Ordet «melancholsk» paa to forskjellige Steder i noget forskjellig Mening. Jeg siger paa det første Sted, idet jeg henfører W erther til en bebudende Tidsalder, René til en skuffet, at W er­

ther er syg, men ikke melancholsk, medens René er tabt i en ørkesløs Kval. Meningen er, som Sammenhængen giver: W erther fortvivler, men han har ikke Spleen, han er ikke i sig selv tung-

2

18

sindig. Senere, da jeg sammenligner W erther med Charlotte, kalder jeg Charlotte sund og uan­

fægtet, til Grjengjæld en Smule kold og ubetydelig i Sammenligning med den «melancholske og for­

tvivlede« W erther. Der burde naturligvis efter at jeg en G-ang har defineret Melancholien paa en vis bestemt Maade ikke staae melancholsk men forpint, sørgmodig eller lignende. Af denne al­

deles uvæsentlige Unøiagtiglied benytter nu min Anmelder sig som af et Document, der skal vise hvor tendentiøst jeg gaaer tilværks, hvorledes jeg tilvrider Phænomenerne o. s. v. som sædvanligt.

Af denne A rt Modsigelser er det overhovedet lyk­

kedes mine Anmeldere at fremvise et forfærdet Publicum flere. Saaledes har jeg sagt: «Tydsk- land har intet Drama«, og man udbryder: «Hvor­

ledes? H ar G-oethe ikke skrevet G-otz, Tasso o. s. v., har Schiller ikke forfattet «Maria Stuart« og s aa fremdeles. Disse Facta ere mig imidlertid ikke aldeles ubekjendte. Meningen er selvfølgelig: Det tydske Drama er i Regelen ikke dramatisk. Saa­

ledes har jeg paa eet Sted sagt, at Tydskerne have frembragt den skjønneste P o e s i siden Shakspeares Tid, paa et andet Sted, at de kun i Musiken have frembragt K u n s tv æ r k e r . Dette er efter Hr. 44’s Paastand en aabenbar Modsigelse. Den, der er vant til at gjøre en bestemt æsthetisk Be- grebsforskjel imellem Poesi og Kunst, vil ingen Modsigelse finde i disse Ord, om den sidste Sæt-

19

ning end er stillet lidt vel meget paa Spidsen.

Stor poetisk Rigdom lader sig som i «F au st5 forene med stor kunstnerisk Ufuldkommenlied.

Maa jeg overhovedet engang for alle med Hensyn til alle den A rt Udsættelser tillade mig overfor mine Kritikere at anføre disse Ord af Ludwig Feuerbach: A ntikritiker liave nødvendig­

vis ringe Interesse, naar Kritikerne i deres Iver for ikke at forstaae Forfatteren, men gjendrive liam, tage Skinnet for Væsenet, og uden K ritik gjøre det Sproglige til det Saglige, det Locale til det Universelle, det Particulære til det Clia- rakteristiske, det Relative til det Ubetingede, sammenknytte det, der ikke hører sammen, men adskille det nødvendigt Forbundne, kort sagt kaste A lt hulter til bulter imellem hinanden og derfor ikke overlade Antikritiken nogen pliilosophisk Gjer- ning, men kun en philologisk Citatvirksomhed, eller rettere paalægge den den Nødvendighed først at lære Kritikerne at læse o v a t læse Bøger, der ere skrevne med A an d ; thi disses Skrivemaade bestaaer bl. A. deri, at den ogsaa forudsætter Aand hos Læseren, at den ikke udsiger A lt, at den lader Læseren sige sig selv de Forhold, Be­

tingelser og Indskrænkninger, under hvilke enhver Sætning alene er gyldig og alene er bleven tænkt af Forfatteren. Naar derfor Læseren, af Ladhed eller Dadlesyge, ikke udfylder disse tomme Mellem­

rum, naar han ikke selvvirksom supplerer For- 2*

20

fatteren, naar han kun har Aand og Forstand imod ham, - men ikke for ham, saa er det intet Under, at det i sig selv værge- og villie-løse Skrift bliver erklæret for jammerligt Glods af den kritiske Yilkaarlighed (Wesen der Religion p. 447).

Jeg vilde ikke vove at anvende disse Feuerbachs Ord paa mig selv, hvis ikke den Egenskab, man ubestemt betegner ved Ordet «Aands, var en af de faa, som saa at sige alle mine Anmeldere have ind­

rømmet mig, paa samme Tid som de have negtet mig alle andre. Men jeg beder Læseren ogsaa ved Adskilligt af det Efterfølgende at beholde disse Ord i Erindring.

Jeg har sagt: D et, at en L itteratur i vore Dage lever, viser sig i, at den sætter Problemer under Debat. Jeg har, hvad «Dagbladet s uden videre forbigaaer, sagt: i vore Dage; jeg har ikke paastaaet, at paa Homers eller Hesiods Tid laa Beviset for Litteraturens Liv i dens Discus- sion af Problemer. Jeg har lige saa lidt ta lt om Shakspeares Tidsalder. Men naar min Anmelder i «Dagbladets endelig spørger, hvilke Problemer

«Lear s eller «Macbeths sætter under Debat, da til­

lader jeg mig uden videre at henvise ham, som en Be­

gynder i det æsthetiske Studium, til den første den bedste Haandbog om Shakspeare, f. Ex. Ulrichs eller Gtervinus’s. Der vil han finde Svar. Naar jeg endelig har sagt, at den danske L itteratur i vore Dage ikke mere sætter Noget under Debat — den taaler ikke engang, at det gjøres — saa har jeg

■

dermed ikke negtet, at den jo tilforn kan have debatteret Mangt og Meget. Allermindst har jeg negtet, at Kierkegaard har gjort det. Men Kierke- gaard er som bekjendt død, og jeg seer ikke, at den Debat om Æ gteskabet f. E x ., som tre af mine Anmeldere som Eclioer af hinanden have raabt paa, at jeg forglemte, er bleven ført videre efter hans Død eller endog blot medens han levede har givet Anledning til litterære Bevægelser af nogen Betydning. Med denne Kierkegaards Sætten nnder Debat af Æ gteskabet forholder det sig imid­

lertid saaledes: Hvor Kierkegaard angriber Æ g te­

skabet, nemlig i «Øieblikket», hvor han retter sit Angreb mod selve den legitime Propagation, have hans Argumenter for den frie Tankes Tribunal ingen Betydning, eftersom han henter dem fra den stiveste og mest yderliggaaende positive Orthodoxi.

Det forekommer ham mindre slemt at myrde et Menneske end at sætte et muligvis til evig F or­

dømmelse hjemfaldende Menneske i Verden. Og hvor han forsvarer det og hvor han optræder som dets moralske Apologet, forsvarer han hvad her­

tillands Ingen angriber, og da h a n er H e r r e o v e r A n g r e b e t, har han overmaade let ved at forsvare. De Angreb, som de Kierkegaardske Æ sthetikere rette mod Æ gteskabet, ere kun Ny­

delsessygens, paa Foragt for Kvinden begrundede og derfor trods al den Aand, hvormed de frem­

føres, lidet betydende Angreb. Selv om den hele

22

Kamp derfor ikke var en Skinfægtning, i hvilken Kierkegaards venstre Haand fører eller leger Krig med høire, og selv om Resultatet ei var forud givet, vilde det dog altid være let for Enhver at gjendrive den A rt Argumenter, ogsaa naar de kom fra en Anden. Kierkegaard indlader sig ikke fortrinsvis paa at forsvare Æ gteskabets sædelige Berettigelse, den forekommer ham hævet over al Tvivl, og han bruger derfor ganske samme Frem- gangsmaade som Chateaubriand i «Le génie du christianism e», nemlig den, med Forudsætning af Sagens Sandhed at bevise dens Skjønhed, eller, som det i hans Sprog hedder, dens « æsthetiske Gyldighed». Han kommer derved undertiden til at bruge besynderligt frastødende eller pudsige Argumenter, so m n aar han søger at paavise, hvor­

ledes Brudens Skønhed paa Bryllupsdagen maa- skee kan være nok saa fristende som den unge Piges, eller hvorledes man vel kan tale om L ig­

torne til sin Kone, men ei til sin Kjæreste. Sligt er Bagateller. Men I^fvedsagen er, at hans A r­

gumentation, der næsten gjennemgaaende bevæger sig paa metapliysiske, Høider og søm støtter sig paa saadanne metaphysiske Regler, som at Æ gte­

skabet er det Almene og at det er ethvert Men­

neskes Pligt at blive almen, næsten bestandig taber alle de reale, de jordiske, de factiske F o r­

hold afsyne. Han forudsætter f. Ex. bestandig, at Æ gteskabet er kirkeligt, og tager slet ikke

MfMr; ^{■ M M M}

borgerligt Ægteskab i Betragtning. Han forud­

sætter dernæst, at ethvert Forsøg paa at forandre og hæve Kvindens Samfundsstilling, er Vanvid.

Den traditionelle Form af Æ gteskabet, eller ret­

tere Æ gteskabet i dets gamle, dets classiske Form, har to Ejendommeligheder. Det er 1) kirkeligt, 2) uopløseligt. I det Øieblik, at der rokkes ved et af disse to Punkter, i det Øieblik 1) borgerligt Ægteskab kan afløse det kirkelige og 2) Skils­

misse paa fornuftige Betingelser tilstedes, er Æ g te­

skabets classisk-ckristelige Form altereret, og en Masse Problemer opstaae. Af disse Problemer har Kierkegaard ikke stillet noget under Debat. Vil man see den A rt Problemer fremstillede og følge en Række Indvendinger mod den bestaaende Form af Æ gteskabet, alvorlige og betydningsfulde, da gjennemlæse man Stuart M ilW vægtige Skrift

«Kvindernes Underkuelse», hvor Argumenterne ikke ere hentede fra en æsthetisk Sphære, men fra Rettens og Moralens strenge Omraader.

\ . Trængte ellers hint Udsagn af mig, at vor D itteratur ikke tillader, at Koget sættes under Debat, til Bevis, saa er det# nu netop i Anledning af denne Ytring præsteret. Thi Forhaanelser af enhver ArM iave mødt mig som Angriber af Æ gte­

skabet. Sandheden er imidlertid den, at jeg aldrig har angrebet Æ gteskabet (om jeg end har udtalt mig mod visse Former deraf) og at i Særdeleshed min sidste Bog er saa langt fra Angreb derpaa

mm

24

som muligt. Men skjøndt jeg f. Ex. ei engang i mit Skrift liar omtalt en eneste Bog, i hvilken Æ gteskabsbrud forekom, end mindre taget Ordet derfor, har jeg dog maattet finde mig i, af «Dag­

bladet » at høre om at Bøger, der «ganske vist ikke sætte Æ gteskabsbrud under D ebat», dog nok derfor kunne have poetisk Værd, og har i «Heim- dal maattet see mig skildret som Forkjæmper for

«den frie Kjærlighed» eller, som der ogsaa smag­

fuldt tilføies, «uden al Besmykkelse paa rent Dansk:

Parringen i Flæ ng». Overfor Beskyldninger af saa lav en Natur kan en Forfatter kun forstumme.

E r det den Modtagelse, som venter Enhver, der blot forsøger paa at røre ved de store Problemer, saa kan man vel uden Overdrivelse sige, at vor L itteratur Intet sætter under Debat.

Hvad man da uophørligt i Polemiken imod mig kalder «v o r L itteratur« er i Virkeligheden aldeles ikke dette, men vore F æ d r e s Litteratur.

Det er et Spil med Ord at kalde denne L itteratur vor. Ikke den L itteratur, som man arver fra Fortiden og læser, men den L itteratur, som man selv frembringer, er Ens egen. En saadan Ytring skal vel ogsaa udlægges som Hovmod — man tage den, som man vil, jeg vedkjender mig den Tro, at naar man driver Beskedenheden saa vidt, at man af lutter Respect for, hvad Ens Fædre have gjort, selv ikke gjør Noget, saa driver man Beskedenheden for vidt.

2 5

Man søger at vinde en let Seir over mig ved at føre alle Nationens gamle og ærværdige Traditioner i Ilden mod mig. A t jeg imidlertid har Hjerte for disse Traditioner, det har jeg dog maaskee adskillige Gange vist. Jeg troer at have godtgjort, at jeg vel forstaaer at vurdere det Udmærkede, som er fremkommet hos os; jeg troer endog at have vist, at jeg kan vurdere det nok saa godt som mine Recensenter kunne det.

Min Forfattervirksomhed er dog ikke begyndt med min sidste Bog. Men jeg troer paa den anden Side, at der intet Syndigt er i at mene, at der nu er en Pause i vor L itteratur og at vi ikke længere kunne leve af de Opkog, som lyriske Poeter og Feuilletonister af en ikke videre liøi Rang stadig byde os. «Dagbladet» griber i sin Feuilleton saa hyppig til Blomstersamlinger af gamle Adresseaviser og lignende litterære Anti- quiteter, det lever saa godt af Fortidens Smaalig- heder, at man ikke kan undre sig over, at F or­

tidens Storhed forekommer det aldeles blændende og fyldestgjørende for et Aartusinde endnu. Men jeg troer dog virkelig ikke at have begaaet nogen Synd mod Fortiden, jeg troer at have truffet Manges stille Tanke, naar jeg spørger: Hvad saa?

Jeg anseer en vis Utaalmodighed for en Dyd, fordi den er aldeles nødvendig for at holde Frem­

gangen i Aande. Jeg paastaaer, at Enhver, som tilgavns rosej; sin egen Nation og fortæller den,

2 6

W i

at A lt er paa det Bedste i den, gjør den en daarlig Tjeneste, sely om lian meler sin egen Kage derved. Jeg anseer det for en stor Behage­

lighed at gjøre Lystvandringer i vor Litteraturs Blomsterhave, at hvile mig under Oehlenschlagers prægtige Bøgetræer, at plukke Blomster med H. C. Andersen og at lytte til Christian-W in­

therske Nattergale. Men denne L itteratur er nu som sagt eengang ikke frembragt af den opvoxende Slægt. Den maa selv præstere Noget, hvis den vil bevise, at den lever. E r det «Haan» mod den nationale L itteratur at have denne Mening, ja saa har jeg forliaanet den; men var det en nødvendig om end lidet lønnende Gjerning engang at udtale den, da har jeg snarere indlagt mig Fortjeneste af Litteraturen end det Modsatte ved i stærke Ord at gjøre opmærksom paa vor Stagneren.

E et er her endnu Stedet til at fremhæve, nemlig det, at jeg ligesaalidet gjør Fordring paa at g iv e et Resumé af den danske Nations nuvæ­

rende Fordomme og Stemninger — det bliver til­

strækkeligt gjort af Andre — som paa selv at v æ re et Resumé af den danske Nationalcharakters Eiendommeligheder. Af min hele Fo Dattervirk­

somhed fremgaaer jo tydeligt, at jeg bestandig har villet bringe Noget inden Borde herhjemme, som tidligere ikke har været inden Borde. Jeg har maattet roe mod Strømmen for at kunne gjøre dette. Jeg er da allermindst selv uvidende om,

M H S R ll « p w a * M P ^

at jeg gaaer imod Strømmen, om jeg end liar været lidt sangvinsk med Hensyn til min Mening om dens F a rt og navnlig ikke havde troet, at den førte saa meget Snavs med sig. —- Det danske Folk liar altid havt stor TTtilbøieliglied til at komme ud af vante Tilstande og det elsker i høi Grad sin Magelighed. Det er mageligere at blive i de lune Dyner end at staae op og tage en ren og kold Skjorte paa, det kribler i Kroppen, naar man faaer et koldt Styrtebad, men det er renligt og styrkende. Især lød «D agbladets» Recension som et Svar dybt nede fra Dynerne.

Og som jeg nu som sagt veed, at min F o r­

fattervirksomhed ikke resumerer de nationale Stem­

ninger, saaledes veed jeg selv meget vel, at min Forfattervirksomhed maa synes mere kosmopolitisk end national. Man staaer sig godt ved at maale mig med et Maal, der ikke svarer til min Eien- dommeliglied, og bruge Ukvemsord, fordi jeg ikke svarer til Maalet. Af fire Forfattere have f. Ex.

de tre under forskjellige Vendinger ladet mig høre ilde for at jeg er født Jøde. Snart hed det sig, at jeg burde vise mig taknemmelig mod det Sam­

fund, der havde skjænket mine Fædre gjæstfrit Ly (et sørgeligt Ly), snart blev jeg som i «Heim- dal» først sammenlignet med Oelilenschlagers Pidske- baandsjøde, senere benævnet «Forhandleren af Franskmændenes gamle Klæder hertillands». J a selv de Fortrin, man udleder af min fremmede

2 7

Oprindelse, gjør man mig stridige som ikke indi­

viduelle. I Fædrelandets A rtikler om mine Fore­

læsninger staaer:

„H an s største F o rtrin som P ro saik er er en udviklet Sands for Teclm ik, en virtuosm æ ssig le t Bevægelse gjen- nem de sproglige F igurer, en opladt Sands for hurtig Pointering, men m an begaaer neppe B rud p a a nogetsom- h elst Søm m elighedshensyn ved a t frem hæ ve, a t denne eiendom m elige F æ rdighed hos H r. B randes sn arest er at betragte som en Arvelod, der overalt følger den sem itiske Stam m e, hvor den sysler i L itteratu ren , og ikke som nogen individuel B egavelse. u

Hvad vilde man (Giv Agt! nu sammenligner jeg mig med Holberg!) sige til følgende Eaisonnement:

Holberg ansees af de Danske for en stor komisk Dig­

ter- men med Urette. Thi de Egenskaber, som fore­

komme i høieste Grad hos ham, Lune, komisk Sands, Naivetet, Evne til at vække Latter, og sund natur­

lig Forstand, lindes saa at sige hos alle Nationens Forfattere i høiere eller ringere Grad, ja de lindes endog saa at sige hos alle Medlemmer af Natio­

nen. Man kan derfor ikke betragte disse Fortrin som Holberg eiendommelige, det er Fortrin, som synes at følge den danske Stamme som en Arve­

lod. — Jeg vilde ikke fremhæve den A rt Træk, hvis det var nogetsomhelst Andet end det gamle Race­

fjendskab, der laa til Grund for disse Absurditeter.*)

*) M aaskee vil dette F jendskab sikre k. en P lads i F rem ­ tidens L itteratu rh isto rie. E lle r h a r Sancho P an sa

2 9

Med saadanne Raisonnementer søger man at nedsætte mig. fordi min Form ikke er den, man hertillands er vant til. Det er et Kjendetegn paa den Smaalighed, der desværre kun altfor meget klæber ved en lille Nation som vor, at den op­

fatter Begrebet Nationalitet med en ængstelig Sneverhed og ikke vil vedkjende sig Noget som nationalt, der ikke indeholder et vist lille Ind­

begreb af Egenskaber, som nu een Gang ere bievne dens Hjertes aller kjæreste. Den godkjen­

der selv stor Mangel paa Originalitet, selv stor Trivialitet i Fremstilling og Væsen, naar den blot Ander disse Yndlingsegenskaber atter og atter gjentagne. Forfattere, der ligne hinanden som Soldater støbte af samme Tinskee i samme Form, behage netop ved denne kjære Lighed. Andre Egenskaber, som irritere den nationale Phlegma (f. Ex. det, man kalder det Spirituelle eller med et ufransk Udtryk det Piquante), ansees her i Landet for udanske, ja selv naar de betegne Dyder, næsten for Laster. I større Lande tager man Nationaliteten i en videre Mening. Man forsøger

U ret, n a a r kan siger: „Og var der endog slet intet A ndet ved mig, end at je g tro er og altid h ar tro et paa Gud og a lt det, den hellige apostoliske K irke indeholder og troer, ja væ ret en saa dødelig F jende a f Jøderne, som jeg er, saa burde H istorieskriverne alene derfor vise B arm hjertighed imod mig og be­

handle mig vel i deres S krifter.44

ikke paa at tvinge Alle i samme Uniform, man giver Enhver sin R et til at være, glæder sig ved Eorskjelliglieden og føler en Tilfredsstillelse ved omkring de Forfattere, der repræsentere Na­

tionens centrale Egenskaber at see en Mangfoldig­

hed af andre gruppere sig, der besidde saadanne Eieiidommeliglieder, som staae i Contrastforliold til dem, der bestemtest tilhøre Racen. Saaledes husker jeg at have læst en yderst gunstig Cha- rakteristik af Sainte-Beuve om Théophile Gautiers Elev og Aandsfælle Feuilletonisten Paul de Saint- Yictor, i hvilken det hedder: «Saint-Victor er i Sandhed, som man har kaldt ham, Feuilletonens Venetianer. Der flyder ikke en eneste Draabe fransk eller ægte gallisk Blod i hans Aarer. » Sainte-Beuve dadler ham ikke derfor, han betrag­

ter ham kun som en udenlandsk, en fremmed Plante, der er bleven omplantet paa Frankrigs Jo rd , og han skjælder ikke Kaktusblomsten ud, fordi den ikke er Reseda. — I store Lande bliver denne i og for sig selv skjønne og humane Tole­

rance undertiden endog til Uretfærdighed mod dem, der besidde flest af de Racen eiendommelige Egen­

skaber stærkest udprægede. Disse Egenskaber forekomme efterhaanden Kritiken hverdags. Saa­

danne Egenskaber ere i Frankrig f. Ex. Lethed og Simpelhed, Klarhed og Raskhed i den kunst­

neriske Fremstilling. Den høitbegavede Maler Horace Vernet maatte uafladelig høre ilde for at

B l

han var altfor fransk; man forlangte af liam en Dybde i den psyehologiske Charakteristik og en Lidenskabelighed, der ikke var ham naturlig, og med hvilken man netop dengang vilde supplere, hvad man betragtede som den franske Kunsts medfødte 'Mangler. Hertillands er der ingen Fare for, at man paa en ubillig Maade skal fremhæve de Bestræbelser, der gaae ud paa en saadan Sup- pleren af Manglerne for den danske Nations Ved­

kommende. Vi ere os selv nok.

H.

Jeg kommer nu til den Del af Angrebet paa mig, som jeg har krympet mig mest ved at skulle indlade mig med. Da imidlertid adskillige af mine Bekjendte, som have havt mere Anledning end jeg selv til at komme paa det Bene med en Del af Publicums selvstændige Evne til K ritik af sin Avislæsning, mene at jeg bør paatage mig det lidet renlige Arbeide at indlade mig med k.’s A r­

tikler i «Fædrelandet», saa beder jeg Publicum om Undskyldning for at jeg dvæler ved dette Æmne. k.’s Hovedindvending mod min Bog be- staaer i, at jeg «ikke arbeider i BaastoD. Skal dette Udtryk have nogen Mening, maa det være den, at jeg i min Læsning ikke gaaer til Kilderne.

Kilderne ere ved denne Leilighed de Skrifter, jeg omtaler, som de foreligge i Originalsprogene. Paa ethvert Punkt er jeg nu gaaet til disse. Jeg har

3 2

ikke omtalt et eneste Skrift, som jeg’ ei paa det Omhyggeligste — mange Gange atter og atter — har gjennemlæst. Andet «Raastof» foreligger i det givne Tilfælde ikke. Jeg har selvfølgelig gjort mig bekjendt med hvad der før mig er skrevet om den L itteratur, jeg har behandlet, jeg har benyttet den, hvor jeg fandt det passende og jeg har over­

alt, hvor jeg har benyttet den, angivet dette i en Note under Texten. Jeg maa endnu tilføie, at den Plan, hvorefter det hele Skrift er anlagt, Grund­

inddelingen i 6 Epocher, er en P lan, ifølge hvil­

ken intet andet litteraturhistorisk Skrift er anlagt,t ' og at ovenikjøbet selve den første Afdeling, som foreligger, aldrig før er behandlet under E t. Lad os da nu see, hvorledes k. bærer sig ad med at bevise sine først formummede, senere utilslørede Plagiatbeskyldninger, der culminere i en Sammen­

ligning mellem mig og nogle Tyve i en Comoedie af Hertz.

D isse Pkæ nom ener, der indføres med F ordring paa at frem stille nye og hidtil ukjendte A abenbarelser [ U s a n d ­ h e d ! h v o r f i n d e s P a a s t a n d e n ? ] er det langt fra H r. B .’s Lod at have b etrag tet første Gang. [ H v o r l e d e s k u n d e d e t v æ r e m iir L o d ? j e g h a r s o m b e k j e n d t i k k e o p d a g e t d e n t y d s k e o g f r a n s k e L i t t e r a t u r . ] De ere overskuede og system atiserede m ange Gange [ a l d r i g p a a d e n M a a d e , s o m h o s m ig ] , og H r. B., hvem vi slet ikke tæ nke p aa at negte den Berøm m else a t være en saare flittig L teser, har trods hin F ordring paa N yhed [ s o m i k k e f o r e l i g g e r ] særdeles nøie sat sig ind i de O pfatninger, der ere i K urs paa V erdenslitteraturens

3 3

store Marked. [ D e t h a r j e g , og d e t h a r j e g g j o r t R e t i, og d e t e r m i n F o r t j e n e s t e ; d e t M o d s a t t e v i l d e v æ r e e n L a s t . ] H ans Brug a f H e ttn e r, Sainte- Beuve og A ndre er p aa ingen Maade utilladelig [ s a a - m e g e t d e s b e d r e ! ] ; men den er dog ulige mere vidt- gaaende end en flygtig L æ ser faaer F orestilling om ved den Indrøm m else, der i A nm ærkningen til S. 45 engang for alle er gjort ved det lille vimse Ord passim.

Heri ligger altsaa den længe opsatte Beskyld­

ning. Lad os da holde den fast. Jeg beder Læse­

ren mærke følgende: Ordet passim er ikke benyttet

«een Gang for alle» men simpelthen een Gang.

Det gjælder kun H e t t n e r og gjælder kun for den paa de følgende 1V2 Side forekommende Skildring af Sceneri og Costumer paa Ludvig den 14des og Begentskabets Tid, der, som Noten angiver, er sammendraget af forskjellige Steder hos den nævnte Forfatter. Jeg kan begribeligvis ikke opfinde, hvorledes Folk i forrige Aarhundrede gik klædt.

Jeg maa vide det etstedsfra og jeg siger, hvorfra jeg veed det. Taine, hvem k. i den Hensigt ved Sammenligningen at nedsætte mig, nu priser i høie Toner og der anføres som Exempel paa F or­

fattere, der netop arbeide i Baastof, tager i sin engelske Litteraturhistorie bestandig den A rt Skil­

dringer og Skildringer af anden A rt fra litteratur­

historiske Fremstillinger og anvender hvert Øie- blik «det vimse Ord» passim. Man skulde forme­

lig troe, at k. var uvidende om, at det er det a t t e n d e og ikke det n i t t e n d e Aarhundredes

3

Litteraturhistorie, Hettner har skrevet, og at min Bog med Undtagelse af et kort Indledningsafsnit behandler dette Aarhundredes Litteratur.

R en t ud sagt, hedder det videre, er der i Bogen en forunderlig Mangel p aa O riginalitet. Ingensinde mærkes det, at han overfor de F orfattere, han citerer og benytter, h ar i det V æsentlige nogen anden Dom end disse h ar om sig selv [Nonsens! ikke et eneste Sted i m in Bog kom­

m er det i B etragtning hvad Dom den paagjæ ldende K ri­

tik er h ar om sig selv]. H an er fornemmelig kun laanende og hans L aan udstræ kker sig endog til den af ham saa dybt ringeagtede danske L itteratu r.

Man notere i Forbigaaende Insinuationen om min dybe Ringeagt for den danske L itteratur, og passe af al Magt paa Beviserne. Nu følge de; nu er det, det skal sees, hvorledes jeg laaner og «rapser*.

Første Bevis.

H ans Bem ærkning om at O ehlenschlagers F aust-F igur N oureddin ender i W agnersk Affældighed er oprindelig frem sat a f H auch i en fin lille D ialog (Æ sth . Afh. og R ec.) og vel at m ærke Forvandlingen er her med ind­

træ ngende Skarpsindighed begrundet.

I min Bog forekommer i A lt knap en L i n i e om denne Sag; der staaer «og lader denne Faust ende som en Wagner*. Jeg har her draget en Parallel mellem Faust og Noureddin, Wagner og Noureddin. Denne Parallel har Haucli i k k e dra­

get. Hauch har engang skrevet en Afhandling om Noureddin og eftervist (hvad jeg ogsaa siger, og hvad jeg ikke har begrundet, fordi det var begrundet og især fordi det faldt helt udenfor min

Plan, og hvad jeg endelig har seét, før Hauch skrev derom), at Oehlenschlager nemlig ikke har holdt Noureddin-Charakteren. Da Hauch har skrevet en A f h a n d l i n g , der ligger til Grund for hvad jeg har omtalt paa en k n a p L i n i e , saa har jeg pla­

gieret Hauch. Q. e. d.

Andet Bevis.

H r. B .’s P aavisning a f M odsætningen mellem den P hantasiens Poesi, som er særegen for de rom anske Folk, og Sindets og L idenskabens psychologiske P o esi, der er eiendommelig for de germ anske F olkefæ rd, er kun e n v i d e r e U d v i k l i n g af, hvad d er, r i g t i g n o k m e d e n h e l t f o r s k j e l l i g T a l e b r u g , er frem sat i J. L. Hei- bergs F o rtale til første U dgave a f hans Skuespil 1833 (X—X III).

Altsaa med en helt forskjellig Sprogbrug at give en videre Udvikling af Noget, det er at laane eller stjæle det. Opstilles denne Sætning som al­

men, bliver det indlysende, at Benaissancetidens Kunst har plagieret den antike, Christendommen plagieret Jødedommen o. s. v. Por det Første stemmer nu (som indrømmet) hin Fortale ikke paa noget Punkt overeens med min Bog, for det An­

det har jeg, som vel neppe i de sidste 10 A ar har læst den, aldeles ikke havt den i min E rin­

dring, mens jeg skrev min Bog, hvis Udtalelser om denne Gjenstand som det sees af S. 169 ere umiddelbart fremgaaede af Betragtningen af den italienske Natur. Altsaa andet Bevis: Da der i en gammel Fortale af Heiberg findes Noget om

3*

3 6

Forholdet mellem germansk og romansk Natur og Poesi, og da der ligeledes i min Bog findes Noget om samme Gjenstand, der hverken ligner hint i Indhold eller Form , saa har jeg plagieret Hei- berg. Q. e. d.

Tredie Bevis.

Ligeledes er H r. B.’s U dpegning af, hvorledes revolu­

tionæ re R ørelser i T ydskland om sattes i en ren t litteræ r Bevægelse paa samm e Tid som de litteræ re Bevægelser i F ran k rig slog ud som factisk Revolution tidligere given p aa Dansk.

Hvor? naar? Den forbeholdne og upersonlige Maade, hvorpaa dette er sagt, leder til den An­

tagelse, at den nævnte Paavisning maa findes en­

ten i en tidligere «fædrelandsk» K ritikers Pro- ductioner eller i k.’s egne Værker. De første ere nutildags glemte og hvad de sidste angaaer, da kan jeg paa Æ re og Samvittighed forsikre k., der saa ivrigt beskylder mig for at opsøge M ar­

tyrier, at hvor lysten jeg end maatte være efter slige, er det dog aldrig faldet mig ind at under­

kaste mig det Martyrium, som det vilde være for mig at læse hans Prosa, naar denne ikke netop spyer sine Vædsker over mig og mine Skrifter, i hvilket Tilfælde jeg i mit Nødværges Interesse har været tvunget til den nævnte Tortur*). Jeg

*) Y il L æ seren ellers vide, i hvad T onart m an klager over M artyrier, da kan han gjennem læ se H r. R. Schm idts begræ delige Jam m erklager i „F o r Ide og V irkelighedu

3 7

nægter ikke, at jeg jo paa den Maade har maatte læse adskilligt af denne Forfatter, Digter, Viden­

skabsmand eller hvad man nn vil kalde k. Thi af hans litterære Liv har jeg store Fortjenester, han har under mangfoldige alle lige indtagende Skikkel­

ser og Mærker (Alphabetet rundt) nu snart i en Aar- række levet af mig. Men jeg beder Læseren om een Gang for alle at erindre, hvad han skal tænke, naar k. beskylder mig for at plagiere ham selv. Da jeg nu altsaa aldrig har læst et Ord af hvad k.

har skrevet uden det, han har skrevet om mig selv, hvori, det jeg veed, intet forekommer om Revolu­

tionens Forhold til Litteraturen, saa er det nu uigjendriveligt godtgjort, at jeg har plagieret de

«Udviklinger», som k. uvist naar og hvor om denne Gjenstand har givet paa sit Dansk. Q. e. d.

L a calo m n ie! Monsieur, vous ne savez guére ce que vous dedaignez; j ai vu les plus honnétes gens pres d’en etre accables. Croyez, qu’il n y a pas de plate méchan- cete, pas d horreurs, pas de conte absurde, qu’on ne fasse adopter aux oisifs d une grande ville en s y p ren an t bien.

Bazile.

Af disse vægtige Grunde er det da, at al Originalitet i Tankegangen fraskrives mig. Da det er besørget, gaaer k. over til min Sprogform og her er det, at al Originalitet i Fremstilling fra­

skrives mig.

om „et vrængende H ad 44, „den forsm ædeligste H a a n 44,

„den lnm pneste B agtalelse44 o. s. v., der har forfulgt ham. (S tedet er citeret i en A rtikel i „F æ d relan d et44.)

„D er er neppe Spor af selvstændig Eiendomm eliglied.

Og lian fortsætter:

„ K u n e t e n e s t e S t e d h a r H r. B. et for ham fuld­

komm en eiendom m eligt, født U dtryk.u

Det er Paastande af denne A rt, som virke høist opmuntrende paa en Forfatter. Han veed med sig selv, hvorledes lian har faaet Ideen til sin Bog, hvorledes dens Plan har udviklet sig i hans Sind, han husker, hvorledes Udtrykkene have dannet sig for ham, paa ensomme Vandringer, i Samtaler med Venner, snart hjemme, snart uden­

lands; han husker, som enhver Forfatter gjør det, ganske nøie Stedet, Tiden, de særegne Omstændig­

heder, under hvilke dette eller hint Udtryk, denne eller hin Lignelse faldt ham i nd, og saa kommer en Anmelder og forsikrer Publicum, at han saa at sige ikke har dannet et eneste eiendommeligt Udtryk. Dog jo han har dannet et. Hvilket er det da? Det anføres:

„N aar en Stok er bleven bø iet til een Side, gjør man den ret ved a t bøie den til den anden Side.“ D et er p aa M enneskets sjælelige V æ sen, paa den i sit Spind gaadefuldt fortabte P syche [ H i m m e l ! h v i l k e n d e i l i g L i g n e l s e ! ] a t denne L adefoged-M etaphor anvendes —

— det havde en F ranskm and aldrig gjort.

Jeg negter ei, at jeg følte mig knust ved Læsningen. Jeg haabede at have eet eiendomme­

ligt Udtryk. Og nu viser det sig, at jeg har

gMrøj

39

slet intet, ikke et eneste. Thi er dette mit ene­

ste, da liar jeg intet. Det træffer sig nemlig saa besynderligt, saa uheldigt for mig (der liaabede at have eet Udtryk) eller for k. (der omtaler denne Lignelse med saa megen Haan) at «Lade- foged-Metaphoren» er en almindelig bekjendt L ig­

nelse af den ikke nbekjendte Græker Aristo- teles, der anvender den netop om Sjælelivet. A t han var Ladefoged melder, saavidt vides, H isto­

rien ikke. Og det træffer sig (denne Gang alene uheldigt for k.) saa besynderligt, at denne L ig­

nelse, som en Franskmand aldrig vilde have an­

vendt, er mens min Bog var under Pressen, bleven anført af Franskmanden Janet, nemlig i «La Re- vue des deux mondes» for 15de Januar 1872.

Og hvad betyde saa i det Hele hine Anklager for Efterligning? k. bebreider mig i de haanligste Udtryk, at Studiet af den franske L itteratur har farvet min Fremstilling og mit Sprog. Hvad Ondt er saa deri? Naar man gaaer i Solen, bliver man solbrændt. Men sæt nu hine Anklager kom fra en L itterat, der har fulgt sin Lærer gjennem Tykt og Tyndt som en Lakai følger sin H erre, hvis Mening er den Mening Hr. N. har idag, hvis Mening var den, som Hr. N. havde igaar og hvis Mening vil være den, som Hr. N. vil have imor- gen! Han glemmer da at sige, at medens jeg idet-

4 0

mindste har indaandet Europas frie Luft, har han kun indaandet sin Lærers Aande*).

Det er saa at sige utroligt, indtil hvilken Grad Hadet leder denne L itterat til at løbe sig Stavere i Livet. Hans Beviser vende sig imod ham selv i Smaat som i Stort.

Om den nyfranske Aandsretning, som jeg siges at ville indføre her i Landet, hedder det, at &den sidste K rig uigjenkaldeligt har slaaet den i Stykker og blottet dens Kaadenskab». Altsaa:

en Aandsretning gjendrives ved Kanonskud. Jeg indrømmer det, naar man vil tage Conseqvent-

®) D a T alen en G ang er om m it Skrifts ydre Form , er her Stedet til at nævne, at min anonym e A nm elder i „D agbi.“ beklager den Skjødesløshed, hvormed min Bogs sproglige Side er behandlet. In te t kan und­

skylde „den forbausende Mængde a f udanske Vendin- ger“, der findes i den. H ertil kan jeg kun svare, at m it Skrift er udarbeidet med stor A gtpaagivenhed og Omhu netop i sproglig H enseende og a t jeg troer a t kunne skrive m it Sprog; det er m uligt at E t og A ndet i min Maade a t skrive det paa, ikke behager min A nmelder. Jeg h ar ikke stræ bt a t behage hverken ham eller Andre, jeg h a r skrevet som det faldt mig n atu rlig t; men saalæ nge man ikke paaviser urigtigt byg­

gede Sætninger, burde man være mere varsom med Be­

skyldninger a f e n saa graverende Art. D et er endnu ikke givet, at enhver Eiendom m elighed i en F orfatters Stil, som han h ar for sig selv, derfor ikke er dansk. [En en­

k elt Sætning i min Bog er forskrevet. S. 82 skal L. 14

„m indre“ rettes til „ingen“ og L. 16 „end at respec- te re“ til „m en han respecterer“.J

serne. Det er som bekjendt ikke blot de Franske, som have bukket under for de preussiske Yaaben.

Det gjælder om Østerrigerne, det gjælder endelig ogsaa om os Danske. Om etlivertsomhelst Na­

tionalnederlag gjælder det da overhovedet, at det er det seirende Folks Aandsretning, som over­

vinder det tabendes. Det skal da altsaa have været Goethe og Fichte, der bukkede under ved Jena, og det skal vel være den danske Aandsret­

ning som Tydskerne overvandt, da de indtog Als.

k. kan slaae hvorhen han v il, han slaaer altid sig selv paa Munden.

„B landt vore tidligste S tudenterbekjendtskaber var P r.

Mérimées R om an: Chronique d u t e m p s de Charles IX en yndet Sofalæsning [meget smagfuldt], siger k. og ta le r vi­

dere med megen B læ st om „en F lok a f sm aa Blæsere, der alle uden U ndtagelse kalde Bogen for Chronique de Charles IX og d e r v e d l e v e r e B e v i s f o r a t i k k e e n e n e s t e a f d e m h a r s e e t O r i g i n a l e n f o r s i n e Ø i n e A

E t det at citere Navnet paa denne Bog ucor- rect et Bevis paa, at man kun har læst den i Oversættelse, da har k. aldrig seet den for sine Øine; thi Bogens sande Titel er Chronique du r é g n e de Charles IX*).

'*') „H eim daØ , der med H aansord, min P en vægrer sig ved a t gjentage, falder over den sam m e Rom an, blot fordi jeg h ar skrevet en F o rtale til O versættelsen a f den, erklæ rer det lor „en F ornæ rm else mod enhver æ rb ar dansk K vinde“, a t jeg h a r kunnet forudsæ tte