Digitaliseret af | Digitised by
Forfatter(e) | Author(s): Fischer, H. M. W.; af H. M. W. Fischer.
Titel | Title: Om dansk Vestindien
Udgivet år og sted | Publication time and place: København : i Kommission hos Gyldendal, Fysiske størrelse | Physical extent: 189634 s.
DK
Værket kan være ophavsretligt beskyttet, og så må du kun bruge PDF-filen til personlig brug. Hvis ophavsmanden er død for mere end 70 år siden, er værket fri af ophavsret (public domain), og så kan du bruge værket frit. Hvis der er flere ophavsmænd, gælder den længstlevendes dødsår. Husk altid at kreditere ophavsmanden.
UK
The work may be copyrighted in which case the PDF file may only be used for personal use. If the author died more than 70 years ago, the work becomes public domain and can then be freely used. If there are several authors, the year of death of the longest living person applies. Always remember to credit the author
. Zw -
DET KONGELIGE BIBLIOTEK DA 1.-2.S 39 8°
1 1 39 0 8 03945 0
■
r
*
.
- i H
OM
DANSK VESTINDIEN
AF
H. M. W. FISCHER
FHV. POLITIMESTER PAA SCT. THOMAS
KØBENHAVN
I KOMMISSION HOS GYLDENDALSKE BOGHANDEL
Trykt h o s J. Jørge nsen & Co. (M. A. Ha n n o ve r)
1896
H e n sig te n med nærværende lille Pjece er den, nu da Spørgsmaalet om vore vestindiske Koloniers Forhold til Moderlandet vel snart for Alvor maa komme paa Dagsordenen, at yde mit ringe Bidrag til Belysning af dette Spørgsmaal, særlig hvad For
holdene paa St. Thomas angaar.
Jeg har nemlig i 36 Aar opholdt mig paa denne 0, og i hele denne Tid været knyttet til Administrationen, først som konstitueret kongelig Fuldmægtig under Guverne- mentet, derefter som Politiassistent og endelig i 24 Aar som Politimester. Forholdene paa Øen saavel som Administrationsforholdene ere mig derfor temmelig godt bekendte. Derimod ere Forholdene paa St. Croix mig mindre godt bekendte af personlig Erfaring, og jeg maa derfor med Hensyn til disse Forhold væsent
ligst holde mig til, hvad man gennem Kolonialraads- forhandlingerne, Øens Avis, eller paa anden Maade har kunnet erfare derom.
Som det vistnok vil være i Erindring for dem, der overhovedet med nogen Interesse følge Forholdene paa vore vestindiske Øer, fik min mangeaarige Embeds-
1*
4
virksomhed i Koloniernes Tjeneste i indeværende Aar en temmelig brat Afslutning, idet jeg med faa Dages Varsel afskedigedes fra min Stilling som Politimester paa St. Thomas fra og med 31te Maj d. A. at regne.
Selvfølgelig vilde det ikke være uden Værd for mig, om jeg var i Stand til overfor de Mange, der ved min Afsked har ydet mig Beviser paa deres Sympati, at give en fuldstændig og detailleret Forklaring om Sammenhængen hermed. Naar jeg alligevel maa give Afkald herpaa, skyldes dette alene Hensynet til, at jeg for at gøre den hele Sammenhæng fuldt for- staaelig for Publikum i alle Enkeltheder, nødvendig maatte have Adgang til at offentliggøre en Række tjenstlige Skrivelser vekslede imellem Finantsministeriet, Guvernør Hedemann og mig, eller dog til i Enkelt
hederne at referere disse Skrivelsers Indhold. En Offentliggørelse eller et Referat af disse Skrivelser, foretaget uden vedkommende Myndigheds Tilladelse
— og saadan Tilladelse har jeg ikke kunnet opnaa
— vilde muligen kunne paadrage mig Tiltale og Straf for uberettiget Aabenbarelse af Forhold, mit tidligere Embede vedrørende, og ingen vil sikkert for
tænke mig i, om jeg, nu i en Alder af 64 Aar, efter en mere end 30aarig Embedsvirksomhed, maa ønske ikke at udsætte mig for nogen saadan Konflikt. Saa meget anser jeg mig dog berettiget til uden Indiskretion at udtale, at Grunden til min Afskedigelse var et heftigt Sammenstød af personlig Art imellem Øens nye Guvernør, Hr. v. Hedemann, hidtil tjenst
gørende Kaptajn i Ingeniørkorpset, og mig.
At sige om Guvernør Hedemann at han i frem
trædende Grad savner Evne til med sikker Takt og Korrekthed at repræsentere den høje Myndighed, med hvilken han som Guvernør er beklædt, vilde sikkert ikke være rigtigt. Derimod er det næppe nogen Hemmelighed, at blandt de personlige Kvalifikationer, der kan forudsættes at have foranlediget Hr. Hede- manns Kaldelse til Embedet som Øernes Guvernør, er hans Takt og Repræsentationsevne ikke dem, man i Vestindien vurderer højst.
En Sag af saare underordnet Betydning afsted
kom en Dissens imellem Guvernøren og mig. Den franske Konsul paa St. Thomas skulde, da han ønskede at tiltræde en kortvarig Rejse til Martinique, overensstemmende med de paa vore vestindiske Øer gældende Regler løse Pas til sig og sin Familie.
Saadant Pas løses paa Politikamret. Guvernøren mente nn, at jeg ved denne Lejlighed havde udvist en ikke berettiget Imødekommen overfor Konsulen med Hensyn til den Form, under hvilken Pasløsningen ifølge Konsulens Ønsker var foregaaet. Da den Med
delelse, som Guvernøren herom lod mig tilgaa, forekom mig lidet heldig i Form og derhos syntes mig at røbe en paafaldende Mangel paa Kendskab til selve Sagen og de herom gældende Bestemmelser, svarede jeg overensstemmende hermed. Efterat der om Spørgsmaalet var vekslet en Række Skrivelser imellem Guvernementet og mig, modtog jeg en Dag ved en menig Soldat af Garnisonen mundtlig Til-
6
sigelse til i Løbet af en Timestid at indfinde mig hos Guvernøren i hans Kontor.
En saadan Meddelelsesform i tjenstlige Anliggender imellem Guvernementet og Politimesteren stemmer lidet med gammel Skik og Sædvane fra tidligere Tid.
Naar Guvernøren ønsker ved mundtlig Kommunikation uden personlig Henvendelse at gøre Politimesteren en Meddelelse, har saadant altid tidligere plejet at fore- gaa ved Guvernørens Adjudant. Jeg kunde derfor kun opfatte det som en fuldstændig Afvigelse fra til
vante Høflighedsformer, naar Guvernøren ved denne Lejlighed lod mig tilsige ved en menig Soldat. Paa
virket af denne min Opfattelse indfandt jeg mig hos Guvernøren. Hr. v. Hedemann tog Anledning til mundtlig at gentage den Kritik af min Optræden i Passpørgsmaalet overfor den franske Konsul, som han i sine Skrivelser havde gjort gældende, kun i endnu stærkere og mere aggressive Udtryk. Jeg for mit Ved
kommende undlod ikke at give Svar paa Tiltale, hvilket foranledigede Guvernøren til at erklære, at han vilde gøre Indberetning til Ministeriet om det saaledes passerede Sammenstød og give Ministeriet Valget imellem enten at beholde ham og afskedige mig eller omvendt. Indberetningen afgik, og Mini
steriet valgte den Afgørelse at foranledige mig af
skediget — dog i Naade og med Pension.
En yderligere Fordybelse i Emnet skal jeg undgaa.
Kun føler jeg Trang til at takke alle dem paa St. Thomas, der saavel inden min Afrejse fra Øen
som efter min Hjemkomst hertil, har villet glæde mig og lagt deres Sympati for mig for Dagen saavel ved en Adresse som ved smagfulde og værdifulde Hæders
gaver. Er jeg end ble ven dybt saaret ved den krænkende Maade, hvorpaa Regeringen har behandlet mig, ved i en Alder af kun 64 Aar og fuldstændig aands- og legemsfrisk at rive mig ud af en Virksomhed, jeg havde ofret al min Tid og Kraft, og sætte mig paa Pensionslisten, saa har det dog været mig en Trøst at vide min Virksomhed paaskønnet af den Befolk
ning, jeg var bleven sat til at virke blandt. Alle, høje og lave, hvide og sorte, have kappedes om at lægge deres Deltagelse for mig for Dagen, og mange ere de Beviser paa Hengivenhed og Deltagelse jeg inden min Afrejse fra Øen modtog af dens Befolkning.
Selv uden saadanne Beviser vilde den skønne 0, hvor jeg har tilbragt de bedste Aar af mit Liv, altid være bleven mig kær, men dobbelt kær er den mig nu, og mine bedste Ønsker skulle altid følge St. Thomas og dens elskværdige Beboere.
Kjøbenhavn i December 1895.
H. M. W. Fischer.
\ / o r e vestindiske Øer kunne som bekendt ikke gøre Krav paa synderlig Opmærksomhed fra Moder
landets Side, og selv Rigsdagens Medlemmer, der dog paa Grund af den finansielle Byrde Øerne i de senere Aar har været for Moderlandet, en Gang aarlig maa beskæftige sig med dem , synes kun at have ringe Interesse for dem, og naar et Par Taler er bievne holdte og Finansministeren har lovet at ville stræbe hen til en Forøgelse af Øernes Ind
tægter og en Formindskelse af deres Udgifter, be
graves Sagen i et Udvalg, der sjeldent lader høre fra sig, og høres der fra det, saa sker det gerne paa et saa sent Stadium af Samlingen, at der ikke bliver Tid til en indgaaende Forhandling om Øernes Anliggender.
Denne Mangel paa Interesse for Øerne, maa vel for en Del tilskrives den Omstændighed, at Tilknytnings
punkterne imellem Øerne, hvor saavel Sproget som Sæder og Skikke ere forskellige fra Moderlandets, og Moderlandets ere saa faa, men dernæst bærer ogsaa Pressen sin Andel af Skylden derfor, idet Moder
landets Presse sjældent eller aldrig beskæftiger sig
med Øernes Anliggender, og kun naar en eller anden opsigtsvækkende Begivenhed, som et lille Oprør, et Jordskælv eller en Orkan indtræffer, bringes Øernes Eksistens i Publikum Erindring. For den danske Presses Vedkommende er dette dog forklarligt nok, eftersom den ingen Hjælp kan vente sig af den lokale Presse, og Øerne ere for smaa til, at det kan betale sig at holde en fast Korrespondent sammesteds; men den lokale Presse er at dadle, thi den indskrænker sig til at være Avertissements- og Nyhedsblade, og den drøfter sjældent eller aldrig lokale Anliggender eller Anliggender, der kunne være af Interesse for Øerne.
Disses Administration og den Maade, hvorpaa Administrationen ledes, drister den sig ikke til at drøfte, noget der for en Del maa tilskrives den Om
stændighed, at Redaktørerne paa en eller anden Maade ere afhængige af Guvernementet og derfor ikke tør indlade sig paa at kritisere samme eller tilstede andre at gøre det i deres Blade.
Paa Set. Croix udgaar Bladet »Set. Croix Avis«
2 Gange ugentlig, men dets Redaktør, konst. Skole
inspektør Quinn, staar som Embedsmand i Afhængig
hedsforhold til Guvernementet og maa derfor vogte sig for at øve nogen Kritik over samme. Derimod har han ikke saa sjældent i sit Blad taget Del i Diskussionen om Øens Industri og Sukkerdyrkning og ydet gode Bidrag til Belysning af disse for Øernes Eksistens saa vigtige Spørgsmaal. Paa Set. Thomas udgaar Bladet »Set. Thomæ Tidende« ligeledes 2 Gange ugentlig, men dette Blad har i Aaringer ikke
10
drøftet Øens Anliggender eller Administationens Gang, og endmindre kan det ventes, at Bladet vil gøre det nu eller tilstede andre Adgang til at gøre det i dets Spalter, efterat dets Redaktion er gaaet over i Hænderne paa en Mand, Apotheker V. Riise, der er Ungdoms
ven af og b e s l æ g t e t med Guvernør Hedemann.
løvrigt er denne Redaktion en Ulovlighed, thi Loven kræver, at Redaktøren af en Avis har Borgerskab som Bogtrykker og Bevilling som Redaktør. Apotheker Riise har ingen af Delene og arbejder som Redaktør og Bogtrykker paa en ham dertil af Guvernementet i forrige Aar uden Gebyrs Erlæggelse meddelt skriftlig Tilladelse. Vel hedder det sig, at det er paa den tidligere, ved Døden afgaaede Redaktør Wallø’s umyndige Børns Vegne, at han bestyrer Bogtrykkeriet og Redaktionen af Avisen, men ogsaa dette er en Ulovlighed, thi kun en næringsdrivendes Enke kan efter Loven fortsætte sin afdøde Ægtefælles Bedrift paa hans Borgerskab og Bevilling.
Beklageligt er det imidlertid, at Interessen for Øerne er saa ringe og Ubekendtskabet til de virke
lige Forhold paa Øerne saa stor i Moderlandet, som Tilfældet er, og ønskeligt, meget ønskeligt vilde det være, om det paa en eller anden Maade maatte kunne lykkes at vække og vedligeholde Interessen for disse, ialfald saa længe de ere saa afhængige af Moder
landet, som de nu ere, og saalænge Moderlandet maa vedblive at spæde til forat holde Øerne oppe. Lykkes det at vække Interesse for Øerne, saa tror jeg, at det første Spørgsmaal, der bør tages op til alvorlig
er, som den bør være, og om den ikke maatte kunne ordnes paa en Maade, der baade blev heldigere for Øerne og mindre bekostelig for Moderlandet.
Jeg tror, at dette lader sig gøre, og jeg tror, at en Administation, ordnet paa den Maade, jeg har tænkt mig, maatte kunne virke til Gavn for Øerne paa en ganske anden Maade end den nuværende, der ikke særlig er knyttet til nogen af Øerne og som det, saavel paa Grund af disses vidt forskellige Interesser {den ene udelukkende agerdyrkende, den anden handels- og skibsfartdrivende), som ogsaa paa Grund af den idelige Veksel i Guvernørstillingen, aldrig lykkes ret at sætte sig ind i Forholdene paa Øerne og bedømme disse rigtig. I tidligere Tid, hvor alt gik sin rolige Gang, var det maaske af mindre Vigtighed, om Guver
nøren satte sig nøje ind i saavel Agerdyrknings- som Handels- og Skibsfartsforhold, men nuomstunder, hvor Øerne gennemgaa en Krisis, der kan blive skæbne
svanger for dem, er det af højeste Vigtighed, at Be
styrelsen kender sin Opgave og forstaar at løse den.
Paa Set. Croix trues Sukkeravlen af de lave Priser, der umuliggør det for Planterne at drive Plan
tagerne uden Tab, og skulde saadanne Priser, som de iaar kun have kunnet opnaa for deres Sukker, ca.
1V2 Cents pr. Pund, holde sig, saa maa Sukkeravlen opgives og erstattes med et andet Produkt. Man har i saa Henseende kastet sine Øjne enten paa Kaffe, Kakao eller Tobak, men hvilket af disse Produkter man end vælger, og særlig da det første, der vel har
12
de største Chancer for sig, vil der kræves en Udlægs- og Driftskapital dertil, som de fleste Ejendomsbesiddere ikke ere i Besiddelse af, og som de derfor maa se hen til Staten om. Sagen har været paa Bane i Plantermøder, og Set. Croix Avis har ydet gode Bi
drag til Belysning af Spørgsmaalet, men Guverne- mentet har ikke deltaget i Diskussionen, og ingen kender dets eller Regeringens Stilling til Sagen, der dog er af vidtrækkende Betydning for den herlige 0, der ellers frembyder saa mange Betingelser for en lykkelig Tilværelse og sikkert ogsaa maa kunne føres en saadan imøde, naar Sagen blot gribes rigtig an.
Paa Set. Thomas maa Handelen, der tidligere var Øens Hovederhvervskilde, anses tabt, efterat den for
øgede Dampskibsfart har sat alle større vestindiske Øer i en saa hurtig og regelmæssig Forbindelse med Eu
ropa og Nord-Amerika, at man selv kan forskrive sine Varer fra disse Steder uden Set. Ihom as som Mellemled. Skibsfarten er derefter det eneste, der er blevet tilbage for Set. Thomas, men ogsaa den har aftaget betydeligt, efterat Skibene ved Hjælp af Tele
grafen kunne paa Rejsen faa Underretning om, hvor Fragter ere at opnaa, og saaledes ikke behøve Set.
Thomas som Anløbssted for at faa den fornødne Op
lysning i saa Henseende eller for at komme i For
bindelse med deres Rhedere. Endnu benyttes Set.
Thomas dog som Anløbssted, navnlig af skandinaviske Skibe, og hertil bidrager ikke lidet dens udmærkede Havn, dens gunstige geografiske Beliggenhed og den Omstændighed, at Skibene her kunne blive forsynede
at de ved Hjælp af dens Dokker og gode Skibs
værfter kunne blive eftersete og istandsatte, om de maatte trænge til Eftersyn og Istandsættelse. Be
tingelsen for, at Set. Thomas kan bevare sit Renommé som god Anløbs- og Nødhavn, er imidlertid, at Havnen holdes i god Stand, og at Skibsafgifterne gøres saa læmpelige som muligt. I førstnævnte Henseende vilde det vistnok være ønskeligt, om en Opmudring af Havnen fandt Sted, og det tillige blev taget under alvorlig Overvejelse, om der ikke maatte kunne gøres noget til at sikre Havnen mod de Ødelæggelser, stærke Storme og dermed følgende sydlige Grundsøer foranledige saavel paa Skibene i Havnen som paa Værfterne langs med denne. Det er mig bekendt, at afdøde Guvernør Garde omgikkes med en Plan om Opførelse af en Dæmning eller Bølgebryder fra den østlige Side af Havnen til den saakaldte »Prins Ruperts Klippe« henimod Midten af Indløbet, men hans paa
følgende Afgang fra Embedet forhindrede Fremkomsten af denne Plan. Hans Efterfølger, Oberst Arendrup, skal ligeledes have omgaaedes med en saadan Plan, men om den nogensinde traadte ud i Handling eller fremkom i Form af Forslag vides ikke. En Op
mudring af Havnen har ikke fundet Sted siden 1864, da Regeringen lod en saadan foretage for Statens Regning og samtidig lod foretage nogle Klippe
sprængninger i Havnens vestlige Del, der i sanitær Henseende have været et ubetaleligt Gode, idet den derved tilvejebragte Kanal har fremkaldt en Strøm-
ning, der har haft en forfriskende Indflydelse paa det tidligere temmelig stillestaaende Vand i denne Del af Havnen og derved atter gavnet Sundhedstilstanden paa dette Sted. Denne Kanal, der er tilvejebragt ved Sprængning af en Koralklippe, som afspærrede Havnen fra det udenfor liggende aabne Hav, vil imidlertid kunne trænge til en Udvidelse, hvis Tilvejebringelse næppe vilde kunne foraarsage nogen betydeligere Udgift.
Hvad Skibsafgifterne angaa, da ere disse vel ikke betydelige, navnlig efterat man for nogle Aar siden besluttede sig til at ophæve Fyrafgiften, men de ere dog for Skibe, der bringe Ladning, navnlig Kul, til Set. Thomas, betydelige nok, til at de store Dampskibs
kompagnier, der endnu have Station paa Set. Thomas, kunne falde paa at sætte Spørgsmaalet om Forlæggelse af Stationen til en af Naboøerne, hvor man byder Fritagelse for Afgiften af Kul til Skibsforbrug, saavel- som ogsaa byder andre Lettelser, under alvorlig Over
vejelse. Endnu er Set. Thomas Hovedstationen for det store tyske Dampskibskompagni »Hamburg-Ameri- kanische Packetfart Gesellschaft«s Skibe, der saavel paa Grund af, at de forsyne sig med Kul paa Stedet, hvor de have betydelige Kuloplag, som ogsaa fordi de her tage Fyrbødere til Rundrejsen, sætte betydelige Beløb i Cirkulation.
Det samme er Tilfældet med det store franske Dampskibsselskab »Compagnie Generale Transatlan- tique«, der tillige ved sin betydelige Passagertrafik giver Stedet en ikke ganske ubetydelig Indtægt. Af
i 5
andre Dampskibsselskaber er der kun faa, hvis Skibe gøre et længere Ophold paa Set. Thomas og forsyne sig med Kul sammesteds, dog tales der nu om Gen
oprettelse af en amerikansk Dampskibslinie mellem New York og Brasilien med Set. Thomas som An
løbssted og Kulstation paa Rejsen mellem disse Steder, og skulde denne Plan blive til Virkelighed, da har Set. Thomas Grund til at glæde sig, thi af Erfaring vides det, at en Dampskibsfart af denne Art altid er indbringende for Øen. Betingelsen for, at Set. Thomas vedblivende kan være Hovedstation eller Anløbssted for disse Dampskibskompagniers Skibe, er imidlertid, at Havnen holdes i god Stand, og at der iøvrigt gøres, hvad der kan gøres i Retning af Lempelser med Hen
syn til Told og Skibsafgifter. Dette er saa meget vigtigere, som flere af Naboøerne stræbe hen til at gøre Set. Thomas Rangen stridig, og næst en Ud
bedring af deres Havneforhold, der dog aldrig ville kunne komme til at konkurrere med Set. Thomas’s Havn, tillige indrømme alle mulige Lettelser, saavel med Hensyn til Told- og Skibsafgifter, som ogsaa i andre Retninger. Det hedder sig endogsaa, at man i Puertorico, med den Mulighed for Øje under en Gennemførelse af Panamakanalprojektet at trække Skibsfarten over Atlanterhavet paa Hen- og Tilbage
rejsen fra denne Kanal, til sig, tænker paa at gøre Havnen ved Hovedstaden San Juan til en Frihavn.
Selv om dette Projekt ikke skulde blive til noget, eller den paabegyndte Udbedring af Havnen, hvortil Adgangen navnlig om Natten endnu er meget vanske-
*
lig, ikke, med Spaniernes sædvanlige Langsomhed i Bevægelsen, skulde blive gennemført i en nær Frem
tid, saa er Faren for, at saadant kan ske, og Skibsfarten blive trukken fra Set. Thomas til San Juan, altid til
stede. San Juan har da tillige den Fordel over Set.
Thomas, at den ligger paa en stor producerende 0, hvor en livlig Omsætning og en betydelig Ind- og Udførsel finder Sted. Det gælder derfor for Set.
Thomas om, saavidt muligt at udnytte de Fordele, dens udmærkede Havn og heldige geografiske Be- liggenhed frembyder, og at konkurrere heldigt med dens rivaliserende Naboer, deriblandt ikke mindst de engelske Øer »Barbados« og »Set. Lucia«, hvilke Øer, og navnlig den sidste, der ved den engelske Re
gerings Hjælp nu har faaet sig en Havn, stræbe og ikke uden Held at gøre Set. Thomas Rangen stridig og trække Skibsfarten, særlig Dampskibsfarten mellem de vestindiske Øer og Syd- og Nordamerika, til sig.
Dette er for en Del lykkedes Set. Lucia, hvor Damp
skibene kunne kulle billigere end paa Set. Thomas, og faar den nu, som der tales om, en Tørdok, hvor de største Skibe kunne gaa i Dok, bliver den en endnu farligere Konkurrent for Set. Thomas, der kun har en lille Tørdok og en Flydedok, som vel arbejder godt og ledes dygtigt, men som dog ikke kan optage store Skibe eller Skibe paa synderlig mere end 3000 Tons Drægtighed.
Gaar jeg derefter over til Spørgsmaalet om Øernes Administration, da tror jeg, at denne, foruden som alt omtalt uheldig ved den idelige Veksel i Guvernør-
stillingen, er altfor bekostelig, især hvad Overadmini
strationen angaar, og at den heller ikke er heldig ordnet.
Jeg tror, at Bestræbelserne bør gaa ud paa saa meget som mulig at knytte Embedsmændene til Øerne, saa- ledes at deres og Øernes Interesser falde sammen, men dette Maal naas ikke ad den Vej, man nu synes at ville slaa ind paa, nemlig paa en enkelt Undtagelse nær at reducere Lønningerne saa meget, at Embeds
mændene nødes til at betragte Opholdet paa Øerne som et Gennemgangsstadium, det gælder om hurtigst muligt at faa overstaaet for derefter at kunne trække sig tilbage til et Embede i Moderlandet. Paa den Maade bliver Embedsmanden en fremmed paa Øerne, og som saadan betragtes han af Befolkningen, der aldrig lærer at sætte Pris paa ham, han være iøvrigt nok saa retsindet og dygtig han være vil, og den Vekselvirkning og det Tillidsforhold, der helst bør være mellem Embedsstanden eg Befolkningen, kommer aldrig ret tilstede. Min Mening er derfor, at man bør lønne Embedsmændene saa rundelig, at disse ikke føle sig fristede til at ombytte deres Embedsstilling med et Embede i Moderlandet; men at man paa den anden Side heller ikke bør have et større Antal Embedsmænd end absolut nødvendig, saa at Embedsmanden kan have sin Tid fuldt optagen af sin Embedsgerning.
Dette er maaske ikke ganske Tilfældet nu, og umuligt er det ikke, at Indskrænkninger maatte kunne foretages blandt det til enkelte Embeder hørende Kontorper
sonale, saaledes at Embedsmanden blev nødsaget til at udføre noget af det Arbejde, han nu overlader til
2
i8
sin Medhjælp. Det gaar naturligvis ikke an ved Talen om Lønninger til Embedsmænd i Vestindien at gøre, som saamange gør herhjemme, simpelthen omsætte vestindiske Dollars til Kroner, saaledes at en Dollar bliver ca. 4 Kroner og har samme Værdi i Vestindien, som disse i Moderlandet. Opholdet i Vestindien er ikke billigt, og naar dertil kommer de Afsavn, man i mange Retninger maa lide, Omkostningerne ved Børns Underhold og Opdragelse i Moderlandet, naar der hører Børn til Familien, den nødvendige Rejse nu og da til Moderlandet, der kræves enten af Helbreds
hensyn eller for at bevare den aandelige og legemlige Spænstighed, der er nødvendig til Røgtelse af sit Kald paa en forsvarlig Maade, saa vil det kunne forstaas, at der maa en nogenlunde rundelig Lønning til, forat en Embedsmand i Vestindien skal kunne føle sig til
freds i sin Stilling og ikke ønske denne ombyttet med en Embedsstilling i Moderlandet. En Lønning af 3000 Dollars aarlig for ethvert højere Embede, hvor
med der er forbunden Ansvar, og hvortil der er henlagt betydeligere Oppebørsler, anser jeg for det Minimums
beløb, der bør gaas til, og den Tendens til at sætte disse Lønninger til højst 2400 Dollars, der nu synes at skulle være den raadende, anser jeg for lidet heldig, om man ønsker at bevare en frit stillet, til Øerne knyttet hæderlig Embedsstand.
Jeg skal ikke her gaa nærmere ind paa, hvilke Reduktioner der efter min Mening maatte kunne fore
tages i de forskellige Administrationsgrene, thi dette vilde kun unødvendig vidtløftiggøre Pjecen, menumuligt
anser jeg det ikke for at være, at man ved en for
nuftig Ordning af Administrationen paa St. Thomas maatte kunne indvinde en Besparelse af mindst 20 a 30,000 Dollars aarlig. Derimod skal jeg fremsætte min Formening om, hvorledes Overadministrationen maatte kunne ordnes paa en mere hensigtssvarende og tillige langt mindre bekostelig Maade end Tilfældet er for Tiden. Istedetfor en Guvernør, der med Lønning, Tafifelpenge, Rejseudgifter, fri Bolig paa begge Øer Set. Thomas og Set. Croix og endelig en Adjutant, der er til hans personlige Disposition og derfor ingen Tjeneste gør i Hærstyrken, hvisaarsag en Officer mere udkræves til Tjenesten i denne, nu koster Kolonierne eller vel rettere Staten mindst 12,000 Dollars aarlig, kunde man have en Overøvrighedsperson, man kalde ham Præsident, Administrator eller hvad man vil, paa hver af Øerne Set. Thomas med Set. Jan derunder indbefattet, og Set. Croix. En saadan Overøvrigheds
person kunde passende lønnes med f. Eks. 4000 Dol
lars, og paa Set. Thomas med et Tillæg af fra 500 til 1000 Dollars til Repræsentationsudgifter ved frem
mede Orlogsmænds eller fremragende Personligheders Tilstedeværelse paa Øen. Navnlig fremmede Orlogs
mænds Tilstedeværelse spiller en vigtig Rolle for Øen, idet betydelige Beløb sættes i Cirkulation af disse under deres Ophold i Havnen, men til Gengæld vente de ogsaa, at der fra Autoriteternes Side vises dem nogen Opmærksomhed, og at navnlig Guvernøren gør Fester for dem. De ere saa vante til en saadan Op
mærksomhed, at de endog af den Grund fortrinsvis 2*
A
2 0
søge Set. Thomas’ Havn, selv om de høre til en Nation, der har Øer i Vestindien. Disse Overøvrighedsper
soner skulde da, uafhængige af hinanden, men sam
virkende, hvor fælles Interesser krævede det, forestaa hver sin Overøvrighedskreds, dog saaledes, at naar Sygdom eller Dødsfald indtraf i Embedet, den anden da midlertidig overtog Bestyrelsen af samme. En saa- dan Ordning af Overadministrationen vilde unødven
diggøre de nuværende 2de Guvernementssekretærposter og en Besparelse af mellem 6 og 7000 Dollars vilde ved Inddragelsen af disse temmelig overflødige Stil
linger, der lønnes med 2800 stigende til 3100 Dollars aarlig, foruden endda paa Set. Thomas et Ekstratillæg af 200 Dollars, kunne opnaas. Naar jeg allerede nu kalder disse Stillinger overflødige, saa er dette forsaa- vidt velbegrundet, som det er en bekendt Sag i Vest
indien, at der ikke i Sekretariaterne, ialfald ikke paa Set. Thomas, er tilstrækkelig Beskæftigelse for det Personale, der er ansat sammesteds. I hvert af Sekre
tariaterne findes ansat foruden en Sekretær, 2 konge
lige Fuldmægtige og det nødvendige Skriverpersonale.
Er nu Sekretæren en arbejdsdygtig Mand, saa er der liden eller ingen Beskæftigelse for Fuldmægtigene, og er det modsatte Tilfældet, saa bliver det Fuldmægtigene, der udføre det Arbejde, Sekretæren ellers skulde ud
føre. Ved den af mig foreslaaede Ordning, vilde ved
kommende Overøvrighedsperson, der naturligvis maatte tage sin Del af Arbejdet, støttet af 2 juridisk dannede Mænd som Fuldmægtige, med Lethed kunne over
komme samme, og endda, naar saadant udkrævedes,
kunne afse en af sine Fuldmægtige til Konstitution i et Embede, naar dette nødvendiggjordes, enten ved Embedsmandens Død eller ved hans Bortrejse eller paa anden Maade. De nuværende kongelige Fuld
mægtige lønnes hver med 1200 Dollars aarlig for
uden Alderstillæg, men muligen burde den ældste i hvert af Sekretariaterne, som den, hvem Ansvaret for Arbejdets forsvarlige Udførelse kom til at paahvile, have et lille Ekstratillæg til Lønningen og gives en anden Benævnelse end Fuldmægtig, maaske kaldes f. Eks. Ekspeditionssekretær, derved antydende hans Stillings Beskaffenhed.
En Ordning af Overadministrationen i den her antydede Retning, tror jeg, vilde vinde Bifald paa Øerne og i Længden vise sig baade hensigtssvarende og mindre bekostelig end den nuværende, der mindst koster sine 25000 Dollars aarlig, medens den af mig foreslaaede Ordning næppe vilde medføre en aarlig Udgift af mere end henved 16000 Dollars, altsaa en Besparelse af henved 9000 Dollars aarlig. At man heller ikke er fremmed for Tanken om Ophævelse af den nuværende Guvernørpost kom til Orde i et Møde af Kolonialraadet paa Set. Croix den 11 Marts dette Aar, hvor 4. Medlem for Frederikssteds Landdistrikt, Mc. Donald, under Budgetbehandlingen udtalte, at Administrationen af Øen var altfor bekostelig, og at man blandt andet godt kunde undvære en Guvernør og nøjes med en Guvernementssekretær som den man nu havde. Et andet folkevalgt Medlem af For
samlingen, Lanney, fremhævede i samme Møde den
2 2
uhyre bekostelige Maade, hvorpaa vore vestindiske Øer bestyredes, sammenlignet med den Maade, hvor
paa de engelske Øer i Vestindien bestyres. Medens saaledes efter hans Sigende Set. Croix med en Be
folkning af 18000 koster 240000 Dollars aarlig at bestyre, koster St. Kitts, Navis og Anguilla med en Befolkning af tilsammen 47652 kun 262000 Dollars, Set. Lucia med en Befolkning af 42708 kun 246000 Dollarts, Set. Vincent med en Befolkning af 41000 kun 147000 Dollars og Antigua og Barbada med en Be
folkning af 36000, 254000 Dollars aarlig at bestyre.
Jeg skal lade disse Tal staa for hans Regning, men selv om man ikke glemmer, at den engelske Regering selv lønner sine Guvernører eller Administratorer paa Øerne, og at der intet Militær findes paa disse, idet Retssikkerheden opretholdes af en betydelig, af engelske Orlogsmænd, der til Stadighed opholde sig ved Øerne, støttet Politistyrke, saa bliver dog Mis
forholdet mellem disse og vore Øers Administrations
udgifter, hvoraf Set. Thomas med en Befolkning af henved 12000 kræver 174000 Dollars aarlig, indlysende.
Er man nu enig med mig i, at Bestyrelsen af Øerne, som den nu er, er for bekostelig, og kan man ikke paavise Midler, hvorved Øerne kunne bringes til at staa paa egne Ben eller ialfald med et ringe Tilskud fra Statens Side leve deres eget Liv, saa tror jeg ogsaa, at man bør være enig i ikke at drømme Drømmen fra 1863 om finansiel Selvstændighed for Kolonierne om igen og give disse en delvis finansiel Selvstændighed, saaledes som det Rigsdagen sidst forelagte Udkast til
en Forandring i Kolonialloven tilsigter. Det vilde meget snart vise sig, at de Kommunerne tiltænkte Indtægter ikke vilde tilstrække til Dækning af de Udgifter, Kommunerne skulde paatage sig, og man vilde da akkurat være lige saa vidt, som man nu er, nemlig at Staten, der dog ikke vilde kunne frasige sig sin Forpligtelse til at sørge for Administrationens ordentlige Gang og Sikring af Liv og Ejendom paa Øerne, maatte træde hjælpende til, og tilskyde det manglende. Jeg tror derfor, at man under de nu
værende triste Forhold paa Øerne kun har et at gøre, og det er at lade Moderlandets Regering igen umiddel
bart overtage Øernes Bestyrelse og forvalte disses Finanser, som en Del af Monarkiets, saaledes at Øernes Budgetter optoges paa den aarlige Finantslov og undergaves Rigsdagens Bevillingsmyndighed. Øernes nuværende delvis lovgivende Forsamling skulde da reduceres til en raadgivende Forsamling, hvem Lejlig
hed dog gaves til at udtale sig saavel om det aarlige Budgetudkast, forinden dette optoges paa Finans
loven, som om andre Lovududkast Kolonierne ved
rørende, og som tillige maatte have Ret til at udtale sig om Administrationens Gang og fremføre eventuelle Klager for Moderlandets Regering. Skulde det Til
fælde indtræffe, at Regering og Rigsdag ikke maatte kunne enes om en eller anden Foranstaltning Øerne vedrørende, og var Spørgsmaalet i øvrigt af tilstrækkelig Betydning til et saadant Skridt, vilde intet kunne være til Hinder for, at man udsendte en Delegeret til Øerne, for at han paa Stedet kunde sætte sig ind i
2 4
samme og derefter afgive sin Betænkning derover.
Med et Ophold paa Øerne af henved 3 Uger vilde han kunne være hjemme igen i Løbet af et Par Maaneder, og han vilde saaledes kunne være hjemme tidsnok til at afgive sin Betænkning inden Rigsdagens Slutning, forudsat da at han kom til at afgaa paa et tidligt Stadium af Rigsdagssamlingen.
En lignende Vej, tror jeg, man bør gaa nu, om man vil komme til Klarhed over Forholdene paa Øerne. Man bør gøre som Regeringen gjorde i 1871 efter Guvernør Birchs Død, afsende en overordentlig, af en Privatsekretær ledsaget Regeringskommissær til Øerne og lade ham midlertidig overtage disses Be
styrelse samt derefter afvente hans Forslag om Øernes Administration og om, hvad der kan gøres for at holde Øerne oven Vande og hjælpe dem fremad.
Er man heldig i sit Valg af en saadan Mand, som man var i 1871, saa vil det snart vise sig, at Foran
staltningen vil være til Gavn saavel for Moderlandet som for Øerne, thi man vil da faa en uhildet Frem
stilling, der kan danne Basis for alle fremtidige For
handlinger om Sagen. Hvervet vil ikke være saa vanskeligt for en saadan Mand hvad Administrationen angaar, thi han vil ingen Uregelmæssigheder finde, og han vil finde en hæderlig Embedsstand, der vil kunne yde ham god Hjælp ved Spørgsmaalet om Admini
strationens Omordning; derimod er det nok muligt, at det vil falde ham ulige vanskeligere at komme til Klarhed i Spørgsmaalet om Fremhjælpning af Øerne og disses Erhvervskilder. Dog ogsaa dette Spørgs-
maal vil det forhaabentlig lykkes ham at løse paa en tilfredsstillende Maade, især om han fordomsfri vil vælge de Mænd, med hvem han vil forhandle derom, paa Øerne.
Han vil finde mange forstandige Mænd paa begge Øer, der ville kunne give ham gode Anvisninger og god Vejledning til en rigtig Bedømmelse af For
holdene, men disse Mænd ville maaske, skræmmede af den Uvilje de som frisindede, uafhængige Mænd i de senere Aar have mødt hos Regeringen, holde sig noget tilbage, indtil de have lært at indse, at Tiderne have forandret sig og at et andet Regeringssystem har taget sin Begyndelse.
Inden jeg slutter, tror jeg dog at burde henlede en eventuel Regeringskommissærs Opmærksomhed paa den lidet heldige Maade, hvorpaa man paa Set. Thomas i de senere Aar fra Guvernementets Side har vare
taget Kommunens Tarv med Hensyn til Bestyrelsen af dens Ejendomme og af Legater, der skulle komme dens Beboere tilgode.
I forrige Aar erhvervede man saaledes, da Savnet af et Epidemihospital under en Koppeepidemi i Byen for nogle Aar siden havde været føleligt, efter Forslag af Sundhedskommissionen ved Køb en tidligere til Militær- og Marinehospital benyttet og til Hospital oprindelig indrettet Bygning, der ved Ejerens Død var bleven tilfals, for en forholdsvis billig Pris, i den Hensigt i paakommende Tilfælde at benytte den til Epidemihospital. Det var Kommissionens Hensigt, naar Bygningen var erhvervet, at foreslaa den be-
A
2 6
nyttet som Marinehospital, naar den ikke var i Brug som Epidemihospital, hvilket heldigvis kunde forud
ses kun at ville foregaa med Aars Mellemrum, og der var da saa meget mere Grund til at gøre dette, som Savnet af et Marinehospital, hvor syge Søfolk kunde blive modtaget, var meget føleligt efter den tidligere Ejers Død. I den Hensigt indgik Kommis
sionen ogsaa med udførligt Forslag om Bygningens Istandsættelse og Udstyrelse med Inventar, men Kommissionen hørte intet fra Guvernementet, og i Modsætning til den Fremgangsmaade, som ellers i saadanne Tilfælde følges, blev Kommissionen ganske udelukket fra at have noget med Bygningen at gøre, og Anskaffelsen af Inventar og Indretning og Istand
sættelse af Bygningen overdroges Guvernements- sekretær Schultz og Landfysikus Mortensen. Kommis
sionen fik end ikke Meddelelse om Bygningens Istand
sættelse, eller at den var færdig til at tages i Brug, og alt, hvad der tilflød den fra Guvernementets Side, var en Meddelelse paa et Par Linier om, at Tilsynet med Bygningens Inventar var overdraget Landfysikus.
Enkelte af Kommissionens Medlemmer følte sig pikeret over en saadan Tilsidesættelse fra Guvernementets Side, saameget mere som det vidstes, at der var medgaaet et overordentlig stort Beløb saavel til Byg
ningens Istandsættelse, som til dens Udstyr med det allernødvendigste Inventar. Istandsættelsen var oven- ikøbet, efter Sigende paa Grund af Mangel paa Midler, bleven standset paa Halvvejen, idet Malingen af Vinduesskodder og Døre, hvortil disse, som paa-
peget af Kommissionen, haardt trængte, og som i et tropisk Klima er saa nødvendigt for at bevare Træ
værket mod Ødelæggelse ved skadelige Insekter, slet ikke havde fundet Sted. Jeg besluttede derfor i min Egenskab af Formand for Kommissionen at henlede Guvernør Hedemanns Opmærksomhed paa Sagen, især den hensigtsmæssige Brug Kommissionen havde tænkt sig gjort af Bygningen, naar den ikke benyttedes som Epidemihospital. Han svarede mig imidlertid kort, at derom kunde der ikke være Tale, og at Ministeriet ikke vilde vide af en saadan Brug af Bygningen; der
med var al videre Forhandling mellem os om Sagen afskaaren, og jeg, der havde troet at kunne gavne samme og afskære ubehagelige Forhandlinger derom paa anden Tid og Sted, opnaaede ikke andet end Fornemmelsen af at have gjort mig utidig Ulejlighed.
Nu henstaar den store, smukke, af 2 Etager, foruden betydelige Kælderrum og Udenomsbygninger, be- staaende Bygning, ubenyttet, kun beboet af en Enke og hendes voksne Datter, der nok efter Sigende skulle føre Tilsyn med Bygningen. Denne, der tillige lider ved at staa uhenyttet, idet Insekterne hurtigere øde
lægge Træværket i en tillukket, ubenyttet, end i en aabenstaaende, beboet Bygning, kunde saa udmærket godt være benyttet som Marinehospital, og saavel Kommunen som Skibsfarten vilde have været vel tjent dermed. Syge Søfolk maa nemlig nu indlægges i Kommunehospitalet, men dette, der kun er beregnet paa at modtage Fattigpatienter, afgiver intet passende Opholdssted for betalende Patienter, og Besværinger
derover høres derfor ogsaa jævnlig fra disse, der maa finde sig i at ligge paa Fællesstuer uden Hensyn til, om det er Skibets Fører eller en Mand af Be
sætningen, der indlægges. Kommer nu dertil, at Be
talingen for Opholdet i Kommunehospitalet ingen
lunde er billig for syge Søfolk, idet disse maa yde Ekstrabetaling, saavel for Lægetilsyn som for For
plejning og Pasning, og at de ikke kunne benytte deres egen Læge, men ere henviste til at lade sig tilse af Landfysikus, der udelukkende har Adgang til Behandling af syge i Hospitalet, saa vil det let ses, at Forholdet er lidet heldigt, og at Bygningen maatte kunne benyttes paa en hensigtsmæssigere Maade, uden at Formaalet med dens Erhvervelse, derved tilsidesattes.
Til Ulæmperne ved Manglen af et Marinehospital, kan endnu føjes, at medens fremmede Orlogsmænd tid
ligere kunde lade deres syge Officerer og Mandskab indlægge i Marinehospitalet, saa er der nu intet Sted, hvor disse passende kunne indlægges, og de maa der
for finde sig i at beholde de syge ombord, hvilket i mange Tilfælde hverken baader Skibet eller den syge og ikke taler til Fordel for Set. Thomas som en be
tydelig Havnestad.
Ved en eventuel hensigtsmæssigere Ordning af Hospitalsforholdene paa Set. Thomas, tror jeg, at det burde tages under Overvejelse, om ikke den omtalte nyerhvervede Bygning langt hellere burde, som i tidligere Tid, benyttes til Militær- og Marinehospital, hvortil den paa Grund af sin fortrinlige Beliggenhed og udmærkede Indretning særlig egner sig, og det
nuværende Militærhospital, der for nogle faa Aar siden opførtes for Fattigkassens Regning, og nu af denne udlejes til Kommunen til Brug som Militærhospital, indrettes til Brug som Epidemihospital. Det ligger forsaavidt heldigere til Brug i dette Øjemed, som det ligger udenfor Byen i nogen Afstand fra denne, og er den nuværende Bygning ikke stor nok til under en Epidemi at optage Patienterne, saa er der betydelig Plads paa det det offentlige tilhørende Terræn omkring Bygningen til Opførelse af midlertidige Bygninger eller Anbringelse af Telte til Optagelse af de syge og An
bringelse af Rekonvalescenter.
Hvad Legater og Midler, der skulle komme Kom
munen og dens Beboere tilgode, angaar, da er det en paa Set. Thomas vel bekendt Sag, at Guvernementet i de senere Aar ingenlunde skænker Bestyrelsen deraf den Opmærksomhed, samme fortjener, og at saaledes f. Eks. Ejendomme, Guvernementet som Panthaver paa vedkommende Legats Vegne har maattet over
tage for Gæld til Legatet, forblive henstaaende, uden at der gøres noget ihærdigt Forsøg paa enten at ud
leje eller sælge samme, ganske som om de vare gaaede i Glemme.
Jeg kender en Ejendom, Nr. 14 Vestergade, som Guvernementet, efter at have overtaget den for Gæld paa et eller andet P'onds eller Legats Vegne og an
vendt flere hundrede Dollars paa Bygningens Istand
sættelse, har ladet henstaa tillukket og ubenyttet i Aaringer, kun, som det synes, erindret af Politiet, der nu og da ved Hjælp af Straffefangerne maa lade
3 0
Gaardsrummet luge og rengøre, for at det ikke skal blive Ansamlingssted for Uhumskheder, Naboer og Genboer formene, at det passende egner sig til. Som det gaar med Ejendommene gaar det med Under
støttelser, udredede af saadanne Legater. Engang til- staaet bevarer vedkommende Understøttelsen uden Hensyn til om den understøttedes Kaar ikke i Mellem
tiden har bedret sig eller om vedkommende er vedbleven at have Ophold paa Set. Thomas eller er flyttet til Ud
landet. Ikke faa Eksempler kendes, hvor vedkommende i mange Aar har været bosat i Udlandet eller næsten til Stadighed opholder sig paa andre vestindiske Øer og ved Fuldmægtig hæve deres Understøttelse eller Pension, som den ikke med Urette kaldes, uden at
der i saa Henseende lægges ringeste Hindringer ivejen i derfor fra Guvernementets Side. Fattigkommissionen
har gentagne Gange henledet Guvernementets Op
mærksomhed paa Ønskeligheden af, at den fik Lejlig
hed til at udtale sig om disse Understøttelser, men Guvernementet har intet Hensyn taget til dens Hen
stillinger, og det er vedblevet at forvalte disse Midler med suveræn Myndighed, upaaagtet, som det synes, af den eneste Avtoritet, der kan have Indseende der
med, nemlig Kolonialrevisionen eller Decisionen.
Naar jeg nu sammenfatter, hvad jeg her har an
ført om Øernes Forhold til Moderlandet i den Be
tragtning, at man vilde være bedst tjent med at vende tilbage til Tilstanden inden Kolonialloven af 1863 og paany lade Moderlandet mere umiddelbart
overtage Øernes Regering og lade disses Finanser gaa ind i Moderlandets, hvorfra ogsaa Lovgivningen for Kolonierne skulde reguleres efter at Kolonialraadet havde haft Lejlighed til at udtale sig derom, saa tror jeg fuldt og fast, at det er den eneste Ordning, hvorved et saavel for Moderlandet som for Øerne mere tilfredsstillende Resultat vil kunne opnaas.
Øerne ville kunne vente at faa deres Klager hørte, om de maatte have Klager at fremføre, og Rigs
dagen vilde kunne faa den Indflydelse, navnlig paa Øernes finansielle Anliggender, den nu i en Række Aar har savnet eller stiltiende givet Afkald paa.
Det vilde naturligvis være særdeles heldigt, om Øerne, ligesom f. Eks. de franske, kunde være repræsen
terede paa Rigsdagen ved Mænd, der vare inde i Forholdene paa samme, men forskellige Vanskelig
heder stille sig ivejen derfor, deriblandt ikke mindst sproglige, og Nødvendigheden deraf synes heller ikke saa stor, naar man i Tvivlstilfælde om et eller andet Anliggende greb til den af mig antydede Udvej, en Delegerets Udsendelse til Øerne. At Øerne ikke ikke vilde blive forfordelte ved igen mere umiddelbart at komme ind under Moderlandets Regering, derfor borger den Liberalitet, der fra Moderlandets Side hidtil er bleven udvist mod Øerne i finansielle Sager, og den af alle paa Øerne anerkendte Humanitet og Retfærdighed, der har været Grundtrækket i Moder
landets Bestyrelse af Øerne, borger yderligere for at disses Vel ogsaa i Fremtiden vil komme til at ligge Moderlandet varmt paa Sinde.
3 2
Man har tidligere saavel i Skrift som i Tale sagt, at Øernes Befolkning, navnlig den intelligentere Del deraf, ikke var den danske Stat hengiven, ja endog nærede uvenlige Følelser mod denne, fordi den uagtet fremmed dog var Statens Herredømme undergiven.
I tidligere Tid kan dette maaske tildels have været Tilfældet, thi de fremmede Købmænd paa Set. Thomas og de fremmede Plantere paa Set. Croix betragtede sig ikke som danske Undersaatter og tænkte kun paa hur
tigst muligt at gøre en Formue, for saa at vende Stedet, hvor de havde erhvervet samme, Ryggen og lade det gaa i Glemmebogen. Nutildags er det anderledes. Ingen eller kun faa erhverve nu en Formue paa Øerne, og erhverves den, sker det ikke som tidligere i en Haandevending, men først efter lang Tids Forløb og ved haardt Arbejde.
Men Følgen heraf er ogsaa, at Befolkningen nu ganske anderledes føler sig knyttet til den danske Stat end tidligere. Statens Interesser ere ogsaa Øernes, det føler Befolkningen gennemgaaende og den lægger det for Dagen paa mange Maader, ligesom den ved enhver given Lejlighed griber Anledningen til at lægge sin Loyalitet og Hengivenhed for Kongehuset, der er kendt og æret af alle, for Dagen. Jeg kender mange paa Set. Thomas, der gerne vilde følge Begivenhedernes Gang i Moderlandet, men paa Grund af Sproget ikke kunne gøre dette, da de ikke kunne læse danske Aviser, og Øens Avis kun undtagelsesvis indeholder korte Meddelelser om danske Forhold. Er det derfor Danmark om at gøre at knytte Befolkningen paa dens vestindiske Øer til sig, vilde det første Skridt
dertil være det, at give Befolkningen Lejlighed til i Skolerne at lære Landets Sprog at kende. Dette gøres ikke nu, thi de faa Timers ugentlige Under
visning i dansk, der nu gives i Kommuneskolerne paa Set. Thomas, er ganske spildte, og saalænge Under
visningen ikke gennemgaaende ledes paa dansk, op- naas ikke andet end at Børnene lærer nogle danske Brokker, som de hurtigst muligt igen glemme, naar de ere komne ud af Skolen. Paa Set. Croix gennem
førte man i sin Tid i Kommuneskolen eller Borger
skolen i Christianssted Undervisningen paa dansk, og mange ere de unge Mennesker, der udgaaede fra denne Skole føler sig som danske og til daglig Brug tale dette Sprog. Senere har man dog igen, uvist af hvilken Grund, opgivet denne Undervisning, og Følgen heraf er, at kun de indfødte, der i sin Tid have lært Sproget, nu kunne dette, medens den store Mængde igen har slaaet sig paa det engelske Sprog og kun taler dette.
Inden jeg slutter, tror jeg at burde imødegaa en Bemærkning, jeg ofte har hørt fremsat, om at Øerne hverken direkte eller indirekte yder Moderlandet nogen Fordel, der tildels kan rekompensere det Tab eller den Udgift, Øerne foranledige Moderlandet. Man synes i saa Henseende ganske at udelade af Betragt
ningen de ikke ubetydelige Beløb, der mellem Aar og Dag vandre fra Kolonierne til Moderlandet, dels i Form af Understøttelse til Venner eller Slægtninge hjemme, dels til Underhold af Børn, der skulle op
drages sammesteds, dels til Forbrug under et midler-
3
3 4
tidigt Ophold i Hjemmet enten af danske eller fremmede, der under Opholdet paa Øerne have faaet Interesse for Danmark og kunne ønske at lære Landet at kende, eller paa mange andre saadanne Maader. Hvor stort et Beløb, der paa saadan Maade aarlig vandrer fra Kolonierne til Moderlandet, kan vel ikke statistisk godtgøres, men at det ikke er ganske ubetydeligt, derom ved enhver, der er lidt kendt med disse For
hold, god Besked, ligesom det ogsaa vides, at nogen Handelsomsætning finder Sted mellem Danmark og Kolonierne, navnlig forsaavidt angaar danske Produkter som t. Eks. 01 og Smør samt andre Fødevarer, der finder god Afsætning i Kolonierne og derfra bane sig Vej til andre Steder i Vestindien.
Maatte nu disse Linier kunne bidrage til at vække Interessen for de vestindiske Øer, og lede til Foran
staltninger, der kunne være heldbringende for Øerne uden at være for byrdefulde for Moderlandet, da vilde Maalet dermed være naaet for mig. Jeg har ikke eftertragtet andet og har kun berørt min egen Sag, forsaavidt som den staar i Forbindelse med de nu
værende Administrationsforhold i Vestindien og tjener til at belyse disse.
