Slægtsforskernes Bibliotek
Slægtsforskernes Bibliotek er en del af foreningen DIS- Danmark, Slægt & Data. Det er et special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv, blandt andet omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie.
Slægtsforskernes Bibliotek:
http://bibliotek.dis-danmark.dk
Foreningen DIS-Danmark, Slægt & Data:
www.slaegtogdata.dk
Bemærk, at biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. Når det drejer sig om ældre værker, hvor ophavs-retten er udløbet, kan du frit downloade og anvende PDF-filen.
Når det drejer sig om værker, som er omfattet af ophavsret, er det vigtigt at være opmærksom på, at PDF-filen kun er til rent personlig, privat brug.
1616-19
HERLUFSHOLM BIRKS TINGBOG
1616-19
Udgivet a f
UDVALGET FOR UDGIVELSE AF KILDER TIL LANDBEFOLKNINGENS HISTORIE
Ved
KAREN MARIE OLSEN
Under tilsyn af
CARL RISE HANSEN
I KOMMISSION HOS
ROSENKILDE OG BAGGERS FORLAG KØBENHAVN 1954
FR. BAGGES KGL. HOFBOGTRYKKERI KØBENHAVN
Side
F o ro rd ...V II Indledning... IX
Tingbogen 1 6 1 6 ... 1
1617 ... 14
1618 ... 50
1619 ... 114
N o te r...124
R eg ister... 127
Forklaring til registe r...128
1. Aim. personnavneregister...129
2. Register over personer fra Herlufsholm birk 139 3. Register over personer frå N æstved... 150
4. Tilnavneregister...152
5. Stednavneregister... 154
I
august 1952 blev Udvalget for udgivelse af kilder til landbefolkningens historie stiftet af en række yngre historikere, filologer og retshistorikere. Heri samledes folk fra museer og arkiver, fra universitetet og fra forskellige forskningsinstitutter.
I erkendelse af, at landbrugshistorie i Danmark bør være et centralt forskningsområde, ville man søge at fremme studiet heraf ved udgivelse af det vigtigste og vanskeligst tilgængelige kildemateriale.
Der var enighed om, at en af de vigtigste opgaver måtte blive udgivelsen af nogle rækker af de ældre tingbøger, et meget vigtigt kildemateriale, som ikke blot har betydning for landbrugshisto
rien, men også for kulturhistorien, for stednavne- og dialekt
forskningen og for retshistorien. Når udvalget nu kan udsende første bind i den sjællandske række, der omfatter tingbøgerne fra Herlufsholm 1616—19 og 1630 ff., skyldes det den store vel
vilje, vi har mødt fra mange sider, ikke mindst hos undervis
ningsministeriet, der har givet tilskud fra tipsmidlerne, hvorfor vi bringer ministeriet vor bedste tak. Når hele den store udgave af tre tingbogsrækker nu er ved at blive til virkelighed, er det dog først og fremmest takket være den betydelige bevilling, som af Carlsbergfondet blev givet til arkivar Carl Rise Hansen og undertegnede, og for hvilken vi beder Carlsbergfondet modtage vor ærbødigste tak. Vi er også direktionen for den Hielmstierne- Rosencroneske stiftelse, den Carlsen-Langeske Legatstiftelse, det Finneske legat og Danmarks Nationalbank megen tak skyldig for bevillinger til støtte for udvalget, herunder til forarbejder på tingbogsudgaven.
Udsendelsen af udvalgets første værk sker i håbet om, at det må blive modtaget med velvilje af alle historisk interesserede, og at det må være med til at lette forskningens arbejde og øge vor viden om dansk landbefolknings liv og livsvilkår i fortiden.
Johan Hvidtfeldt.
D
a Herluf Trolle ved det bekendte mageskifte af 1. juli 1560 havde erhvervet Skovkloster og en del af dettes gods, bevilgedes der kort efter — ved kongebrev af 7. (el. 8.) juli s. å. — ham og hans arvinger til evig tid fri birkeret i Skovkloster sogn.
Birket skulle omfatte hans gods i Vridsløse, Holsted, Øverup, Rislev, Gerdrup, Kalby, Guderup, Lille-Næstved1), Næstved mølle, Grimstrup, Ladby, Appenæs, Nåby, Borup, Holløse og Tyvelse. Herluf Trolle og hans arvinger efter ham skulle dér holde et birketing og en birkefoged, som altid skulle hjælpe hver mand til lov og ret, som havde nogen dér i birket at tiltale2).
Efter den Dronningborgske reces af 1551 skulle tingskriveren have en tingbog, hvori alle domme, skødebreve, vidner og andre
»mærkelige« breve, som gik til tinget i hans tid, skulle indtegnes3).
Formentlig er sådanne tingbøger også blevet ført for Herlufs
holm birks vedkommende fra dettes oprettelse; men deres juridi
ske og administrative interesse må efter et vist åremål have været ringe, da tingbøgerne for de første 55 år af birkets tilværelse er gået tabt, skønt Herlufsholm stiftelse ellers har et velbevaret arkiv.
Det ældste bevarede bind omfatter tiden 14. oktober 1616—
21. april 1619. Der mangler derefter tingbøger indtil 1630. For årene 1630—36 er bevaret 3 bind, fra 1639—41 1 bind og fra 1648—52 2 bind, imellem de angivne perioder er der lakuner, og de er også hyppige i den følgende tid, helt ned i 1700-årene.
Tingbogen 1616—19, som her udgives, og som snarest vil blive efterfulgt af tingbøgerne 1630—31 og 1631—32, der udgives i eet J) 25. august 1569 udgik der kongebrev, a t bønderne i Lille-Næstved
herefter skulle ligge til Herlufsholm sogn og birk. Kane. Brevb.
1566—70, 493.
2) Kane. Brevb. 1556—60, s. 425 — efter Registre over alle lande 7, 307b.
3) Hans Knudsen i »Fortid og Nutid« XV, 73.
bind, og forhåbentlig senere af flere af de følgende tingbøger, er i folioformat (22x30 cm); siderne er i samtiden pagineret til og med s. 305, hvorimod s. 306—40 først nu ved udgivelsen er for
synet med sidetal. Den gamle paginering viser, at s. 1—46 nu mangler, og at der er en lakune s. 118—155 (omfattende tiden fra 15. maj 1617 og sandsynligvis til 21. juli s.å.). Den bevarede del af tingbogen bærer tydeligt præg af vanrøgt; papiret er mange steder brunplettet og skørnet af fugt, hvorved hjørner og kanter i adskillige tilfælde er beskadiget, også gnav af rotter eller mus har en del steder gjort indhug i papir og tekst. Efter at tingbøgerne i 1932 er blevet afleveret fra Herlufsholm stiftelse til Landsarki
vet for Sjælland m.v., er dette og de følgende bevarede bind blevet ombundet og restaureret.
Teksten, som den her foreligger, er en renskrift af en kladde eller notater optegnet under selve retshandlingerne; den er ført med samme håndskrift hele bogen igennem, også for de to ting- dage, hvor birkeskriveren Hans Madsen ikke selv var til stede, nemlig den 8. og 15. juni 1618; sproget her afviger noget fra det ellers brugte.
M.h.t. udgivelsesprincipperne skal følgende oplyses: Teksten er gengivet bogstavret, men ikke tegnret, og følges i det store og hele også m .h.t. orddeling. Der har ikke kunnet skelnes mellem stort I og J, der skrives ens; her er valgt det tegn, der svarer til skriverens sædvanlige bogstavering, og hvor man ikke har kunnet slutte herudfra, det tegn, der ville være blevet anvendt ved nu
tidig bogstavering. Der er søgt skelnet mellem v og w, såvidt det har været muligt. Originaltekstens brug af store og små bog
staver er ændret i overensstemmelse med de regler, der er fast
sat ved undervisningsministeriets bekendtgørelse af 22. marts 1948. Forkortelser er oftest opløst, dog ikke visse hyppigt fore
kommende som for:ne (forschreffne), ibid, o.s.v. De særlige tegn for mk., sk. etc. er ligeledes opløst og gengivet med faste forkor
telser under hensyntagen til skriverens ortografi; i det hele taget er der ved opløsninger af forkortelser overalt taget hensyn til, at bogstaveringen i de opløste ord skal passe ind i den omgivende tekst. Romertal er erstattet med arabertal. Bemærkninger i mar
ginen, tilføjelser over el. under linien er flyttet ind i teksten, og det indflyttede markeret ved et særligt tegn medmindre det
drejer sig om en simpel tilføjelse eller rettelse foretaget umiddel
bart efter indførselen. Pladser, som skriveren har ladet stå åben til senere udfyldning, og de partier af teksten, der ikke længere kan læses på grund af beskadigelse af skrift eller papir, er så vidt muligt udfyldt, det udfyldte sat i skarp parentes. Ord eller bog
staver, der ved fejlskrivning er udeladt, er ligeledes indføjet og anbragt i skarp parentes. Skrivefejl er kun rettet, forsåvidt det er nødvendigt for forståelsen af teksten; rettelsen er sat i skarp parentes umiddelbart efter det fejlskrevne ord. Sådanne ord kan dog også blot være markeret med et [!]. Sideskifte i origina
len angives i udgaven ved sidetallet anbragt mellem lodrette streger. De enkelte »retssager« er af praktiske grunde forsynet med numre, der er fortløbende inden for samme år.
Noterne er begrænset til det strengt nødvendige, og der er
— med enkelte undtagelser — kun henvist til trykt litteratur.
De retshistoriske noter er udarbejdet af retshistorikeren, dr.jur.
Poul Meyer, som herved takkes for denne værdifulde hjælp. En tak retter jeg også til arkivar, dr.phil. Erik Kroman og ordbogs- redaktør Chr. Lisse for støtte ved tydning af vanskelige steder.
Dette bind indeholder desuden person- og stednavneregistre, der delvis er sammenarbejdede, idet det er fundet mest praktisk at give disse registre særskilt for bindet 1616—19, da det må antages, at adskillige af de personer, hvis navne nævnes her, er døde, før den følgende tingbog tager fat i 1630. Ved udarbejdelsen af personregistrene har det i mange tilfælde været vanskeligt at skelne mellem navne og personer, fordi navnestoffet er så ens
artet. Det er dog en god støtte, at ved så godt som alle personer er både navn og hjemsted anført. I enkelte tilfælde har det været muligt at fastslå, at en mand er flyttet fra en by til en anden, og i så fald er det angivet; men ellers er personer med ens navne, men forskelligt hjemsted holdt ude fra hinanden, selv om det muligvis i nogle tilfælde har været samme person, der blot har skiftet opholdssted. Denne mulighed må man vel navnlig regne med for tjenestefolkenes vedkommende. I det hele taget er der gået varsomt frem i behandlingen af personnavnestoffet, og per
soner med samme fornavn, men med efternavn vekslende mellem patronymikon og tilnavn eller begge dele, er kun opført under et, hvor jeg har ment med sikkerhed at kunne fastslå deres identitet.
Ved mange af navnene fra Herlufsholm birk er anført det for
hold, hvori de pågældende har stået til skolen, som fæstebønder, husmænd, tjenestekarle og andet; disse betegnelser bygger på oplysninger hentet i Herlufsholms jordebøger 1615—18, et mand
tal og skatteregister fra Herlufsholm gods 1618 og tildels også fra Herlufsholms regnskaber 1615—18 (altsammen i Rigsarkivet).
Når den planlagte udgave af tingbøger fra Herlufsholm birk af
sluttes, er det hensigten at supplere person- og stednavneregistre med et sagregister, en ordliste og et register over juridiske udtryk og citerede lovsteder.
København i oktober 1954.
Karen Marie Olsen.
|47| Thing holtis thendt 14. o[ctobris 1616.]
Hans Lock i Ladby, birckefou[git, Niels] Madßen i Lillenes
tuedt, schriff[uer, och Hans] Skytte i Lillenestuedt, bjsider ibid.
Thingmendt. Jens Soffrenßen i Nobye, Knudt Hanßen i Lad- bye, Morten Soffrenßen, Rasmus Drucken ibid., Peder Bang i Lillenestuedt, Anders Wrang ibid., Niels Hanßen i Wriddzloße och Frandzs Mougenßen i Kalbye.
Clemmendt Jorgenßen Boßemager i Lillenestuedt handt her i dag for retten begieret aff Morten Anderßen, fougit paa Her
lufsholm, a tt det huß, som hans formandt, Gregers Kleinsmidt, haffuer kiøbtt aff Bernit Buntmager ibid., eptersom breff och contract der om formelder, att handt det maatte aff bryde, flyt
te och føre, huort handt wille. Der till suarit Morten Anderßen och sagde, a tt effterdj hans formandt haffuer kiøbtt och betalt samme huß, widt handt icke paa scholens weigne att giøre der nogen forhindring paa, men att fo r: ne Clemmendt Jorgenßen maa det flytte och føre, huortt hannem løster, och giøre sig det saa
nøttig, som handt kandt. [1
1481 [Ped]er Inguorßen i Risløuff hans warßelsmendt er Mads Lauridzßen i Rißloff och Lauridz Jenßen ibid., bekiende, att de haffuer giffuit alle scholens bønder vdj Risløff louglig 8 dags warßell, for huis de er scholen schyldig faar falden ildebrandt,
huertt leß 8 sch. [2
Hans Skytte i Lillenestuedt hans warßelsmendt er Anders Wrang i Lillenestuedt och Niels Holst ibid., bekiende, att de gaff Christoffer Jorgenßen i Lillenestuedt, Peder Olßen Hugger, Claus Madßen, Morten Christenßen och Morten Lauridzßen ibid, louglig 8 dags warßell, for huis de waar hannem schiuldig. [3
Giertt ThønniBen, som en tidt langh haffuer tient for schriffuer her till bircketingit, haffuer her till fierde tingh skutt sitt skudt och schiell till alle, først till tingmendt, dernest till menige scholens thienere, mand och quinde, vngh och gamble, om der waar nogen, som wiste att sage eller schylde hannem, der hans æhre och goede rygte kunde were anrørendis, da wilde handt vdj dag saa well som i de andre tre tingdage til for: ne were offuerbødig att pleige och suare huer for sig all den |49| deell, som dommer och dannefmendt kunde] hannem forfinde, huil- cket er kyndefligt] giortt vdj diße 4 ting dage, och in[gen] medier tidt er komen, som wiste hannem att sage eller schiulde andit endt det, som erligt er, vdj nogen maade, och fich hand ett erligt schudsmaall aff alle, som till stede waar. [4
Peder Graffuer, som boer vdj scholens humble hauge for Nes- tuedt, handt her i dag for retten førde warselsmendt emodt Oluff Inguordßen i NeBbye, som er Rasmus Schreder i WridzløBe och Oluff HanBen ibid., huilcke bekiende for retten, a tt de gaff hannem loulig 14 dags warßellfor windisbyrdt, som forine Peder Graffuer vilde føre emodt hannem i dag. Da er fremkomen Hans Rasmußen, Peder Graffuers hußmandt, och wandt effter lougen, att Oluff InguorBen kom indt i Peder Graffuers huß och yppet klamerij, gich saa vdt och togh en stauffuer i gierdet och der medt slog hans hustru i gaarden och gich saa vden porten och togh en stein och kaste offuer gierdit och slog hinder om
kuldt der medt. Lige det samme wandt och Maren EsbernB- datter, som nu Hans Rasmußen wundit haffuer. Dernest wandt Anne Simenßdatter, att hun 1501 [ko]m i Peder Graffuers gaardt, da laa hans hustru der slagen, saa de tog hinde op for ett døtt menische och bar hinde indt och waagit offuer hinde om natten, och baedschieren gich till hinde i 14 dage, och da sagde de, att Oluff InguorBen i NeBbye giorde hinder den schade. [5
Morten AnderBen, fouget paa Herluffsholm, handt her i dag for retten lod fremkalde Rasmus Jenßen i TijffuelBe, Knudt JørgenBen, Hans Schöning och Hendrich Jenßen ibid., huilcke fire mendt som waar tilkreffuit a tt besee och wurdere huis goeds och boschab, som fantis effter Mette Graffuers, som døde der sammestedz, och begieret, de wilde bekiende, huis der fantis, och huordan de det wurderit haffuer. Da er til stede samme 4
mendt och fremlagde deris schrifftelig wurdering register, som det i sig selff vduijß och tings winde widere om formelder. [6
Niels Holst i Menstrup hans warßelsmendt er Rasmus Druc
ken i Ladbye och Hans Lollichk ibid., bekiende, att de gaff Jep Naaell i Holstedt 8 dags warßell for gieldt 24 sch., desligeste Jens Olborg i Ladbye for vurdering paa et pant, 1511 och begeret, a tt fire mendt maa[tte vurde]re same pant, som er en kaabe.
Da er [vdjneffndt Christoffer Inguorßen i Tijffuelße, Rasmus Jenßen ibid., Simenn Lauridzßen i Grimstrup och Rasmus Schre- der i Wredzloße, huilcke 4 mendt bekiende, att de wurderit samme kaabe for 6 siett daller, derhoß gaff de Peder SøffrenBen i Ladbye warßell for 15 sch. gieldt. [7
Knudt Anderßens warselsmendt i Ladbye er Rasmus Drucken i Ladby och Hans Lollich ibid., bekiende, a tt de gaff Jens Ol
borg louglig 8 dags warsell for 1/2 mk., handt er hannem schiul-
dig. [8
Christoffer Inguorßen i Thijffuelße stodt for retten och wed sin høygiste eedt bekreftedt, att Mette Graffuers ligkiste kostedt hannem och Jens Knudßen att lade giøre 6 mk., och waar Mette
hannem schyldig for smør 9 sch. [9
Lauridz Hanßen i Ladbye hans warselsmendt er Rasmus Druc
ken i Ladbye och Hans Lollick ibid., bekiende, att de gaff Anders SøffrenBen i Ladbye louglig 8 dags warßell, for huis gieldt handt
er hannem schiuldig. [10
1521 Thing holtis den 21. octobris 1616.
Hans Lock i Ladbye, birckefougit, Niels Madßen i Lillenes- tuedt och Hans Schytte i Lillenestuedt.
Thingmendt. Peder Bang i Lillenestuedt, Anders Wrang ibid., Morten Nielßen sammestedz, Knudt Hanßen i Ladbye, Augusti
nus Pederßen ibid., Peder Inguorßen i Risløff, Herluff Mougen- ßen i Øffuerup och Lauridz Jenßen i sammesteds.
Anders Nielßen, borgemester i Nestuedt, hans warßelsmendt er Jens Hanßen och Christoffer Hanßen, bekiende, att de gaff Lauridz Knudßen i WridløBe och Sidzell Møllers i Grimstrup louglig 8 dags warßell, for huis dj ere hannem schiuldig effter
sin fremlagde sedell. [11
Morten Christenßen i Lillenestuedt hans warßelsmendt er An-
derß Wrang i Lillenestuedt och Claus Claußen ibid., bekiende, att de gaff Clemendt Jorgenßen Boßemager i Lillenestuedt och hans hustru louglig warßell till sin hustrues skudsmall. [12
|53| Anders Wrang i Lillenestuedt hans warselsmendt er Claus Claußen i Lillenestuedt och Morten Lauridzßen ibid., bekiende, a tt de gaff Jørgen Schreder i Lillenestedt paa Kirsten Diurs weigne vdj Nestuedt louglig 8 dags warßell for 12 mk. 6 sch.,
handt er hinde schiuldig. [13
Anne Pouill Schreders i Nestuedt hindis warßelsmendt er Peder Jacobßen och Christen Pederßen i Nestuedt, bekiende, att de gaff Niels Jenßen i Holstedt louglig 8 dags warßell for 6 daller 12sch., 2gieß ochett leß høe,hand er hinder schiuldig. [14
Morten Anderßens warßelsmendt er Mougens Kraße i Øffuerup och Lauridz Fønboe ibid., bekiende, att de gaff Anders Ras
mußen i Alstedt louglig 14 dags warßell till fødestedt och stauf -
fuen. [15
Morten Anderßens warßelsmendt er Frandzs Mougenßen i Kalby och Anders Tommeßen ibid., bekiende, a tt de gaff Hans Jude i Kalbye louglig 8 dags warßell for windisbyrdt, Morten wilde føre emodt hannem. Da er fremkomen Peder Jenßen, som tiente Hans Jude, och wandt effter lougen, att handt waar medt att leße otte eller thj |54| hobe heßell wender vdj Kalbyrijß, och Oluff Anderßen, Hans Judis steffsønn, oeg dennem tili Nestuedt, men huis schou de laa vdj, wiste handt icke.
Hans Nielßen, som thiener vdj Herfølle, wandt, att skier- torßdag, nest forgangen, saae handt Hans Judis karil i Kalbye och hans steff søn Oluff Anderßen, att de leßit nogen heßell wender i Kalbyrijß i Niels Mougenßens skouff. Da tilspurde Morten Anderßen for:ne Hans Jude, om handt war selff medt att hugge samme wender. Da sagde handt ja, och att de hugh dennem vdj Stenge Schiffte, och bekiende handt, att handt solde Michell Schomager i Nestuedt dennem tili en suine pagh. [16-17
Morten Anderßens warßelsmendt er Rasmus Drucken i Ladbye och Hans Lollich ibid., bekiende, att de gaff Oluff Perßen i Ladbye louglig otte dags warßell for stauffnn och fødestedt. [18
Hans Skytte i Lillenestuedt paa her Jens Michelßens weigne ibid., lodt opkreffue de 8 siunßmendt, som schulle siune och grandsche enn affpløigning emellem hannem och Morten Nielßen,
deßligeste emellem Hans Ibßen ibid., huor |55| dennem foruißis.
De otte mendt ere diße: Andrijs Hanßen i WridzløBe, Niels Jør- genßen och Peder Hanßen ibid., Herluff Mougenßen i Øffuerup och Lauridz Jenßen ibid., Peder Inguorßen i Risløff, Lauridzs
Olßen och Oluff Mougenßen ibid. [19
|66| Thing holtis den 28. octobris 1616.
Hans Lock i Ladbye, birckefougit, Niels Madßen i Lillenes- tuedt, schriffuer, och Hans Schytte i Lillenestuedt, bijsider.
Tingmendt. Rasmus Drucken i Ladby, Anders Wrang i Lillenes
tuedt, Jens Baadt i Appeneß, Mads Jenßen ibid., Anders Hanßen i Grimstrup, Niels Jenßen i Holstedt, Hans Nielßen i Risløuff och Mads Anderßen i Nobye.
Hans Suartt i Nestuedt hans warselsmend er Terckill Jacobßen och Hendrich Mellernn i Nestuedt, bekiende, a tt de gaff Mads Pouilßen i Lillenestuedt warßell for 121/2 daller, 1 pundt biug, hand er hannem schiuldig. Peder Mortenßen ibid, for 101/2 mk.
och Claus Madßen ibid, for 81/2 daller, 6 skepper biugh och 1 less
høe. [20
Enngell Postfeldt, borgemester i Nestuedt, hans warßelsmendt er Christoffer Jorgenßen och Niels Hanßen i Nestuedt, bekiende, a tt de gaff Claus Madßen i Lillenestuedt 8 dags warßell for
16 mk. pendinge. [21
|57| Vdj dag tilbødt Hans Lock sig paa rettens veigne att ind
følge Rasmus Sierßen i Nestuedt i Søffren Teigelbrenders boe,
om handt det er begierendis. [22
Lauridz Schomager i Lillenestuedt hans warßelsmendt er Oluff Pederßen i Lillenestued och Søffren Hanßen ibid., bekiende, att de gaff Peder Schomager ibid, louglig 8 dags warßell tili en
domb. [23
|58| Thing holtis den 11. nouembris 1616.
Hans Lock i Ladbye, birckefougit, Niels Madßen i Lillenes
tuedt, schriffuer, och Hans Schytte i Lillenestuedt, bjsider.
Tingmendt. Rasmus Drucken i Ladbye, Knudt Hanßen, Augu
stinus Pederßen, Morten Jenßen och Hans Iffuerßen ibid., Oluff Troelßen i Holstedt, Jens SøffrenBen i Kalbye och Mads Jenßen i Appeneß.
Jep Pederßen i HolløBe, hans warßelsmendt er Rasmus Dru
cken i Ladbye och Lauridz Hanßen ibid., bekiende, att de gaff Oluff Knudßen i Holstedt louglig otte dags warßell for 10 slette
daller, er schiuldig. [24
Hans Suartis warßelsmendt er Sacarias Christofferßen och Enuoldt Anderßen i Nestuedt. Bekiende, a tt de gaff Knudt Anderßen i Ladbye warsell for [uang.]. Disligeste Niels Ibßen for 6 daller, biug 10 skpr., Maren Jenßis for 10 mk. 4 sch., biug 3 skpr. Item Hans Iffuerßen i Risløff for 11 daller, biugh 15 skpr.
Item Oluff Troelßen i Holstedt och Lauridzs Hanßen i Wridz
løB. [25
|59| Vdj dag gich dom emellem Anders Nielßen i Nestuedt och Søffren Bødker i Ladbye vdj saa maade: Effterdj dett icke for oß er beuisdt, enten medt fredløB breff eller windisbyrdt, att Peder Schreder i Lillenestuedt waar borgemester Anders Nielßens fredløBe mandt, den tidt hand drog aff Lillenestuedt, wiste wj icke att kunde dømme forme Søffren Bødker derfor att staa borgemester till rette, men quitt for den sagh, indtill borgemester Anders Nielßen anderledis beuißer, a tt Søffren Bødker haffuer forførtt hans fredløBe mandt. Da eblandt mange ordt, som forme Anders Nielßen, borgemester i Nestuedt, och Søffren Bødker i Ladbye emellem falt, sagde forme borgemester, att mandt kandt ingen giøre fredløB, førendt handt er rømpt. [26
Lauridz Pouillßen i Nestuedt hans warßelsmendt er Sacarias Christofferßen och Eneuoldt Anderßen i Nestuedt, bekiende, att de gaff Lauridzs Hanßen i WridzløBe 8 dags warßell for gieid, handt er hannem schiuldig, som er 151/2 daller 12 sch., 1/2 pundt rugh, 1 pundt bygh, noch 12 skpr. rugh och bygh paa sin karls weigne. |60| Desligeste gaff de Anders Hanßen i Risløff warßell paa forme Pouils weigne for 1 daller och 1 gaaß. [27
Engeil Postfeldt, borgemester i Nestuedt, hans warßelsmendt er Sacarias Christofferßen och Enuoldt Anderßen i Nestuedt, bekiende, att de gaff Mads Hanßen och Peder SøffrenBen i Ris
løff 8 dags warßell for 6 mk. 12 sch. for 1 tønne øll. [28 Rasmus JørgenBen i Nestuedt hans warßelsmendt er Rasmus Schreder i WridzløB och Jens Kraße ibid., bekiende, att de gaff Lauridz Knudßen i WridzløB 8 dags warßell for 6 mk. gieldt. [29
Pouill Hanßen i Maglemøller hans warßelsmendt er Oluff
Haarlegger i Lillenestuedt och Jørgen Rasmußen ibid., bekiende, a tt de gaff Christoffer Jørgenfien i Lillenestuedt 8 dags warßell
for 3 daller och 3 skpr. biug. [30
Hans Skytte i Lillenestuedt haffuer her till fierde ting deelt och forfuldt Peder Schomager ibid, for hans steff søn Jens Jen- ßens fæderne arffue partt, som handt haffuer inde hoß sig, som 1611 forme Hans Schytte er werge och forsuar for, efftersom schifftebreffue der om formeller, och meente, a tt Peder Scho
mager effter for fallende leilighedt icke kandt forestå [ ? ] samme goeds, bemelte dreng till gaffuen och beste, som det sig burde, och begieret, handt wilde vdlegge hannem det, effter som skiffte- breffuen formelder. Och er Peder Schomager her till giffuen louglig warßell vedt Anders Wrang i Lillenestuedt och Oluff Haarlegger ibid., som de bekiende for retten. Da er til stede forme Peder Schomager och sagde, a tt dersom Hans Schytte will tage drengen med goedßit, vill hand det wdlegge, naar Hans Schytte
will det anname. [31
Michell Lauridzßens warßelsmendt er Anders Wrang i Lillenes
tuedt o[ch] Oluff Haarlegger ibid., bekiende, a tt de gaff Claus Madßen i Lillenestuedt, Hans Schreder, Peder Mortenßen och Oluff Anderßen ibid. 8 dags warseil, for huis de er hannem
schiuldig paa scholens weigne. [32
|62| Efftersom der haffuer begiffuit sig trette och venighedt emellem Lauridz Schomager i Lillenestuedt och Peder Schomager samme steds formedelst nogen vquembs ordt, som Peder Scho
mager i sin druckenschab schall haffue ladit falde paa forme Lauridz Schomager och hans hustru, om huilcken sagh de aff dannemendt ere wenligen och well forligte. Och stodt de samptlig vdj dag inden tinge for retten och gaff huer andre och huer andris hustruer ett erligt schuddzmaall och sagde, att de icke ved andit medt huer andre endt det, som erligt er, vdj nogen maade.
[33 163| Thing holtis den 18. nouembris 1616.
Hans Lock i Ladbye, birckefougit, Niels Madßen i Lillenes
tuedt, schriffuer, och Hans Schytte i Lillenestuedt, bjsider.
Thingmendt. Peder Bangh i Lillenestuedt, Anders Wrang ibid., Anders Hanßen i Grimstrup, Hans Iffuerßen i Ladbye, Augu-
stinus Pederßen ibid., Andrijs Hanßen i WriddzløBe, Oluff Jen- ßen i Holstedt och Lauridz Nielßen [i] Appeneß.
Hans Iffuerßen i Ladbye hans warßelsmendt er Rasmus Druc
ken i Ladbye och Lauridz Hanßen ibid., bekiende, a tt de gaff Lauridz Hanßen i Ladbye 8 dags warßell for 8 mk. pendinge
for 1 tønne øll. [34
Peder Hanßen i WriddzløBe hans warßelsmend er Lauridz Jacobßen i WridzløBe och Andris Hanßen ibid., bekiende, att de gaff Lauridz Hanßen ibid. 8 dags warßell for wurdering paa en thin pott, handt haffuer i pant aff hannem. Da er samme tinpott wrderet aff Peder Ibßen i Holstedt och Hans Pederßen
ibid, for 24 sch. [35
Anders Wrang i Lillenestuedt hans warselsmendt er Oluff Haarlegger och Claus Claußen ibid., bekiende, a tt de gaff |64|
Peder Mortenßen sammestedz 8 dags warßell for 4 daller, handt
er hannem schyldig. [36
Jep Pederssen i Holloße hans warselsmend er Rasmus Drucken i Ladby och Lauridz Hanßen ibid., bekiende, a tt de gaff Dorte Schreders i HolløBe och hindis lauguerge 8 dags warßell for gieldt.
[37 Claus Claußen i Lillenestuedt hans warßelsmendt er Anders Wrang i Lillenestuedt och Oluff Haarlegger ibid., bekiende, att de gaff Gregers Ibßen ibid. 8 dags warßell for 3 skpr. biugh,
handt er hannem schiuldig. [38
Lauridz Hanßen i WredzløBe stod for retten och bekiende, a tt handt er Anne Pouill Skreders i Nestuedt schiuldig 11 daller, 8 skpr. biugh rente och tog pendinge paa 16 schepper biugh, 10 sch. scheppen, och fick handt 1 tønne sildt for 15 mk., 1 otting tierre for 20 sch. Noch sild och sardug for 14 sch. Item for 5 skpr. rug och for 1 otting grynn 14 sch. och for 1/2 alien gytters 12 sch. Och loffuit Lauridz Hanßen att betale forschreffne
gieldt till juell først kommendis. [39
1651 Niels Pederßen i Menstrup hellet sig ett graatt øgh till, som waar hoß Simen Lauridzßens øgh i Grimstrup, medt hellings mendt Oluff Michelßen och Jep Hanßen i Menstrup. [40
|66| Thingh holtis den 25. nouembris 1616.
Hans Lock i Ladbye, birckefougit, Niels Madßen i Lillenes
tuedt, schriffuer, och Hans Skytte i Lillenestuedt, bjsider.
Thingmendt. Oluff Jenßen i Holstedt, Mougens Gierigßen i Gierdrup, Knudt Hanßen i Appeneß, Oluf Mougenßen i Risløff, Rasmus Drucken i Ladbye, Peder Schytte i Lillenestuedt, Lau- ridz Jenßen i Øffuerup och Frandz Mougenßen i Kalbye.
Oluff Jenßen i Ladbye stod for retten och bepligted sig att betale Niels Jenßen ibid. IP/2 mk. pendinge och 4 mk. hørgarnn
till juell først komendis. [41
Vdj dag gich domb emellem Anders Nielßen, borgemester i Nielstuedt[!], och Sidzell Møllers i Grimstrup vdj saa maade:
Effterdj gielden findis klarlig vdj forme borgemesters regen- schabs bog schreffuit med hans egen handt och icke for oß er beuisdt samme gieldt att were betaldt, ey heller att borgemester er kaldit eller haffuer faatt warßell till huis breffue och tings winde, som Anders Hanßen i Grimstrup paa forme sin moders weigne haffuer lagdt vdj rette, thorde wj oss icke wnderstaa att vnder-|67|dømme bemelte borgemesters rigtige regenschabs bog, men finder forme Sidzell Møllers till att erlegge och betale samme gieldt och rente der aff, effter recessen. [42
Frandzs Mougenßen i Kalbye hans warselsmendt er Peder Lau- ridzßen i Kalbye och Mougens Krauße i Øffuerup, bekiende, att de gaff Mads Pederßen i Holdstedt, Hans Anderßen i Øffuerup och Niels Jenßen i Kalbye louglig otte dags warßell for 3 mk.
for enningh. [43
Bent Bentßen i Ladbye hans warßelsmendt er Rasmus Drucken i Ladby och Lauridz Hanßen ibid., bekiende, att de gaff Andders SøffrenBen i Ladbye otte dags warsell for fem daller ringer 2 sch. Knudt Anderßen for 2% rigs daller, Hanns Hemmingßen for 1 daller 10 sch. och 1 skpe biugh. Desligste Lauridz Hanßen
ibid, for 2 daller. [44-45
Morten Anderßens warßelsmendt er Knudt Hanßen i Ladbye och Christoffer Pederßen i Reinstrup, bekiende, att de gaff An
ders Jenßen i Windstrup louglig 14 dags warßell till hans mand
helle for fødestedt och stauffnn. [46
1681 Morten Christenßen i Lillenestuedt, hans warßelsmendt er Oluff Haarlegger i Lillenestuedt och Niels Pederßen ibid., be
kiende, a tt de gaff Clemmendt BøBemager ibid. 8 dags warßell for jordschyld aff dett øde huß, som Clemendt haffuer kiøbtt
i hans bolig. [47
Hans Teigelbrender i Lillenestuedt lodt opliuße och wurdere
ett graatt soesuinn, merckett er det høyre øre ristedt och det wenstre øre affskaarit och reffuit vnder i det høyre øre, er wurdt
for 2x/2 mk. [48
|69| Thing holtis den 2. decembris 1616.
Hans Lock i Ladbye, birckefougit, Niels Madßen i Lillenes- tuedt, schriffuer, och Hans Schytte ibid.
Thingmendt. Anders Olßen i Appeneß, Peder Schytte i Lillenes- tuedt, Anders Wrang ibid., Oluff Mougenßen i Risløff, Oluff Knudßen i Holstedt, Jep Pederßen i Gierdrup, Knudt Hanßen i Ladbye och Rasmus Drucken ibid.
Hans Schriffuer i Nestuedt hans warselsmend er Rasmus Drucken i Ladbye och Lauridz Hanßen ibid., bekiende, att de gaff Knudt Anderßen i Ladbye 8 dags warßell for gieldt 6 mk.
4 sch. Søffren Brøgger ibid, for 1 mk. 2 sch. og for 3 skpr. biugh.
Hans Schreder i Lillenestuedt for 8 mk. 4 sch. Peder Drucken
ibid, for 5 mk. 12 sch. [49-50
Lauridz Hanßen i Nestuedt hans warselsmendt er Oluff Peder
ßen i Lillenestuedt och Morten Lauridzßen ibid., bekiende, att de gaff Lauridz Fønboe i Øffuerup 8 dags warßell for 2 rigs mk.
gieldt. [51
1701 Søffren Bødker i Ladbye giorde dommeren vlydt paa tinget och icke wilde holde styre, bleff opschreffuen for 3 mk. [52
Anders Nielßen, borgemester i Nestuedt, hand her i dag for retten førde warselsmendt emodt Søffren Bødker i Ladbye for windißbyrdt, som er Jens Hanßen och Christoffer Hanßen i Nes
tuedt, huilcke bekiende for retten effter lougen, a tt de gaff Søff
ren Bødker i Ladbye louglig otte dags warßell for windisbyrdt, forme borgemester wilde føre emodt hannem i dag. Først til- spurde forme borgemester Søffren Bødker, om handt haffde åget Peder Skreder aff Lillenestuedt, da suaret Søffren Bødker och sagde, att handt wilde betencke sig. Da er fremkomen Hans Schytte i Lillenestuedt och wandt effter lougen, a tt handt icke haffuer seett Søffren Bødker i Ladbye eller hans ombudt åget Peder Schreder aff Lillenestuedt eller noget aff hans goeds. Der
nest wandt Lauridz Nielaußen i Ladby, att handt waar tilsagt a tt age en KorBør reiße, da sagde handt, att handt meente, att Søffren Bødker stodt for den reiße, da sagde Peder Ladefougit,
a tt Søffren Bødker haffde åget Peder Schreder i Lillenestuedt, huortt hand oegh hannem, wiste handt icke. Jens Olßen |71|
ibid. att Søffren tog forme Peder Schreder paa i Søffrens egen gaardt och oegh hannem bortt, huortt handt oeg han
nem, wiste handt icke. Bente Wilhielms i Lillenestuedt wandt, a tt hun huercken haffuer seett eller hørtt, huo der flytte eller førde Peder Schreder aff Lillenestuedt, andet endt Hans Schytte der ibid, sagde i deris huß, att Søffren Bødker i Ladbye førde hannem bortt. Da stod Hans Schytte til stede och benegtedt hindis windisbyrd, att handt icke haffuer sagt de ordt. [53
Margrette Knuds i Lillenestuedt hindis warßelsmendt er Lau- ridz Schytte i Lillenestuedt och Peder Anderßen ibid., bekiende, a tt de gaff Herning Jenßen i Odderup louglig 14 dags warßell for affkaldt a tt giffue paa hans hustrues weigne. [54
Jørgen Horßens i Nestuedt hans warßelsmendt er Oluff Jen
ßen i WriddzløBe och Lauridz Anderßen ibid., bekiende, a tt de gaff Mads Falstring i Riisløff 8 dags warßell for 1 fierring sildt
och 1 tom fierring. [55
1721 Hans Michelßen i Wriddzloße lodt opliuße och wurdere en sortt quie kalff, merckett er det høyre øre ristedt och det wenstre øre affschaaret och ristet i stumpen, er wurderet aff dannemendt
for 3 mk. pendinge. [56
Noch 1 suortt hielmit studkallff, merckett er det wenstre øre affskaaret och axsellmercke offuen i det høygre øre, er och wur-
derit for 3 mk. [57
Rasmus Bødker i Nestuedt hans warßelmendt er Morten Lau- ridzßen i Lillenestuedt och Lauridz Hanßen i Ladbye, bekiende, a tt de gaff Lauridz Suarer i Lillenestuedt [louglig 8 dags warßell ?]
for 1 hiulrock, handt handt [! ] haffuer att flij, desligeste for x/2 rigs mk. och 4 sch. och for 1 ege plancke saa goed som en mk. [58
1731 Thingh holtis den 9. decembris 1616.
Hans Lock i Ladbye, birckefougit, Niels Maddzßen i Lillenes
tuedt och Hans Skytte ibid.
Tingmendt. Peder Inguorßen i Risløff, Andris Hanßen i WriddzløBe, Hans Michelßen ibid., Mougens Claußen i Risløff, Peder Anderßen i Fensmarck, Oluff Knudßen i Holdstedt, Ras
mus Drucken i Ladbye och Augustinus Pederßen ibid.
Hans Schrifffueris warßelsmendt i Nestuedt er Lauridz Dra
ger i Nestuedt och Jacob Olßen ibid., bekiende, a tt de gaff Jens Baadt i Appeneß louglig 8 dags warßell for ett løffte, handt haffuer loffuit for Rasmus Myre ibid, for 6 mk. Desligeste gaff de Oluff Knudßen i Holdstedt warßell for 8 mk. gieldt. [59
Peder Holst i Nestuedt hans warßelmendt er Hans Michelßen i Wriddzloße och Oluff Hanßen ibid., bekiende, a tt de gaff Lau- ridzs Hanßen i Wriddzloße 8 dags warßell for 31/2 mk. 4 sch.
pendinge, 3 skpr. rug och 1 skp. biug. |74| Desligeste gaff de Oluff Jenßen ibid, warßell for 2 slette mk., handt er Peiter
schiuldig. [60
Jens Inguorßen i Ladbye hans warßellsmendt er Knudt Han
ßen i Ladbye och Lauridzs Hanßen ibid., bekiende, att de gaff Søffren Bødker der ibid, otte dags warßell till en domb. [61
Andris Hanßen i Wriddzloß lodt opliuße och wurdere en brun- hielmit quie kalff, er vden mercke. Er wurderet aff dannemendt
for 2 mk. [62
|75| Thingh holtis den 16. decembris 1616.
Hans Lock i Ladbye, birckefougit, Niels Madßen i Lillenes- tuedt, schriffuer, och Hans Schytte ibid.
Tingmendt. Knudt Jorgenßen i Appeneß, Hans Pederßen i Holdstedt, Rasmus Drucken i Ladbye, Augustinus Pederßen och Peder Ladefougit ibid., Peder Madßen i Holloße, Mougens Clau- ßen i Risløff och Anders Olßen i Appeneß.
Hans Kiedelfører i Nestuedt hans warßellmendt er Lauridz Hanßen i Risløff och Jep Olßen ibid., bekiende, a tt de gaff diße effter:ne 8 dags warßell for gieldt, som er Hans Holst i Risløff for 17 mk., Peder Soffrenßen ibid, for 141/2 mk. och for 1 tom fierring, Jens Esbernßen i Gierdrup for 1 tom fierring, Lauridzs Hanßen i Wridzzloß for l x/2 skpr. byg for sin karll, Hans Lollich ibid, for 4 skper. bygh, Oluff Jonßen ibid, for 4 mk. 6 sch. och 2 opmaalt skpr. bygh, Oluff Knudßen i Holstedt for 18 mk. [63
Hans Seigermager i Lillenestuedt hand her i dag for retten førde warßelsmendt emodt Peder Schomager ibid., som |76| er Hans Anderßen i Hußit och Niels Pederßen i Lillenestuedt, huilcke bekiende for retten, at de gaff forme Peder Schomager louglig 8 dags warßell for windisbyrdt, som Hans Seigermager
wille føre emodt hannem vdj dag. Da er fremkomen Jørgen Nielßen, Hans Seigermagers thienere, och wandt effter lougen, a tt handt sae Peder Schomager stodt vden sin dør, da kom Hans Seigermagers sønn gangende, da sagde Peder Schomager till hannem, huortt will din grønschiolding hen, kom du her frem, da schall ieg slaa din pande sønder, da kom Hans Seigermagers hustru vdt och bad hans sønn gaa ind i hußit. Da sagde Peder Schomager till hinde, gack du indt din hore och bestill, huadt du haffuer. Lige det samme wandt och Madelene Lauridz Scho- magers i Lillenestuedt och Maren Peders ibid., som nu Jørgen Nielßen wundit haffuer. Da stodt forme Peder Schomager til stede for retten och sagde, handt waar en drucken mandt den tidt och icke wedt a tt haffue sagdt de ordt och icke heller wed andet medt forme Hans Seigermager eller hans hustru endt det,
som erligt er. [64
1771 Jens Esbernßen i Gierdrup lod opliuße och wurdere en rødt hest, som bleff wurdt aff dannemendt for 24 sch. [65
Peder Madßen i Kiøberup hans wardselsmend er Lauridz Boeßen i Kiøberup och Christen Black ibid., a tt de gaff Peder SøffrenBen i Risløff 8 dags warßell for 7 rigs mk., handt er han
nem schyldig. [66
Jep Naall i Holstedt hans warßelsmend er Rasmus Drucken i Ladbye och Niels Jenßen i Holstedt, bekiende, a tt de gaff Knudt Anderßen i Ladbye 8 dags warßell for 6 aline hørlerffuit och 1 skp.
bygh. [67
Morten Anderßens warßelsmendt er Anders Wrang i Lillenes
tuedt och Oluff Pederßen ibid., bekiende, a tt de gaff Clemendt Boßemager, Morten Christenßen, Morten Ladefougit i Lillenes
tuedt 8 dags warßell for kornsaadt och afføring, Claus Madßen ibid., for handt haffuer ladit andre saa sin jordt. Item Jørgen Anderßen ibid, for afføring och Per Jude i De store Møller till
en domb for brug och afføring. [68
Peder Jude i De store Møller hans warsels-[78]-mendt Anders Wrang i Lillenestuedt och Oluff Pederßen ibid, bekiende, att de gaff Peder Schomager i Lillenestuedt 8 dags warßell for 4 rigs
daller gieldt. [69
Mads Schriffuer i Lillenestuedt lod opliuße och wurdere ett brun merføll, som bleff vrdt for 2 mk. [70
Peder Inguorßen i Risløuff lodt opliuße och wurdere 5 støcker suin, er mercket med axßilmercke bag paa det høyre øre och en ristning for i det wenstre øre och en hiulling bag i samme øre, wrdt for 16 mk. {I marg. tilf.: Diße suin bleff hiemelig forrugt oc
hedenførtt.) [71
Morten Anderßens warßelsmendt er Rasmus Druckenn i Ladbye och Lauridz Hanßen ibid., bekiende, a tt de gaff Søffren Bødker ibid. 8 dags warßell, for huis hand haffuer hannem till att tale.
[72 Søffren Hannßen i Thijffuelße 1 ting handt opbiuder arfffue effter sin hustru, Maren Søffrens, som er 24 sch. [73
Christoffer Inguorßen i Tijffuelße handt her i dag inden tinge medt fuldmagt 1791 aff Boe JørgenBen i SkuderløBe medt mundt oc handt oplodt oc gaff Hans Schoningh i Tijffuelße fuldkomme
lig affkaldt, trøgh och euigh foruaring for all den arffue partt, som hans steffbørn Rasmus Olßen, Jørgen Olßen, Maren, Karen och Maren [! ] OluffBdøtter, kunde were arffueligen tilfalden effter deris s. fader Oluff Knudßen och moder Auffnis, som boede och døde vdj forme Tijffuelße, were sig vdj boe, boeschabff, queg, rørendis och wrørendis, medt huadt naffn det neffnis kandt,
intedt vndertagit vdj nogen maade. [74
Efftersom welacht Morten Anderßen, fougit paa Herluffsholm, lod fremkalde alle skolens bønder och begieret, att huer vdj seer wilde bekiende, huis affgifft som aarligen ganger aff deris gaarde och boliger till bemelte Herluffsholm, a tt dett maatte antegnis vdj enn nye jordbog, som bleff fremlagt. Da suaret menige scho- lens bønder och sagde, a tt de wille holde dennem effter den gamble jordebog, som haffuer weridt aff arrildz tid paa scholen. [75
1617
|80| Thing holtis den 27. januarij anno 1617.
Hans Lock i Ladbye, birckefouget, Niels Madßen i Lillenes- tuedt, schriffuer, och Hans Schiøtte ibid.
Tingmendt. Mougens Gierichßen i Gierdrup, Jep Pederßen ibid., Rasmus Drucken i Ladbye, Knudt Hanßen ibid., Jørgen
Anderßen i Lillenestuedt, Frandz Mougenßen i Kalbye, Lauridz Druken i Øffuerup och Lauge Pederßen sammesteds.
Jens Hanßen i Nestuedt hans warßelsmendt er Jørgen Cle- mendßen i Nestuedt och Oluff Fønboe i Holstedt, bekiende, att de gaff diße effterschreffne gieldener 8 dags warsell, som er Hans Holst i Risløff for 101/2 mk., Peder Ibßen och Peder Boeßen ibid, for 14 mk. 2 sch., Jens Esberßeni Gierdrupfor 16 skpr. biugh. [1 Anders Nielßen, borgemester i Nestuedt, hans warßelsmendt er Oluff Joenßen i Wredtzloße och Oluff Michelßen ibid., be
kiende, a tt de gaff diße eff terme gieldener |81| louglig 8 dags warßell, som er Hans Holst i Risløff for 22 mk. for rug, Anders Hanßen ibid, for 12 mk., Oluff Jenßen for 4 mk., Peder Søffren- ßen 20 mk. for rug, Vnge Hans Nielßen ibid. 12 mk. for rug, Peder Boeßen ibid. 10 mk. och Mads Hanßen ibid, och for rug 10 mk., Oluff Pederßen i WreddzløB 24 mk., Peder Ibßen i
Risløff och for rug 6 mk. [2
Vdj dag opsagde Anders Hanßen ii Risløff sin gaardt, som handt nu vdj boer. Da opkreffuit Morten Anderßen, fougit paa Herluffsholm, 8 siunßmendt paa samme gaardt, som er [navnene
er ikke indført]. [3
Efftersom Morten Anderßen haffuer tiltaldt Mads Pouilßen i Lillenestuedt for noget brende, handt schulde paa vlouglig stedt och tidt samblit. Da effter gott folchis forbønn haffuer Morten Anderßen effterladt hannem samme sin forseelße medt saa- dan wilkoer, a tt handt icke ydermere eller tidere schall lade sig
saa finde. [4
1821 Andrijs Møller i De store Møller for Nestuedt wedt sin tienere lod leeße et tings winde vdgiffuitt aff Herluffsholms bir- cketing hudendis i sin mening, att ingen aff scholens bønder schall føre deris korn andensteds att male endt till scholens møller for Nestuedt. Der till suarit menige scholens bønder, som tilstede waar, a tt naar Andrijs Møller eller hans tienere tager toldt, da schiuder de ballen nedt i kornit och icke setter den paa bredden aff schruen eller neden for, som det sig burde, och maa de endog giffue hans tienere pendinge der till, før de faar mallit. [5
Peder Ibßen i Holstedt hans warselsmendt er Niels Olßen i Holstedt och Niels Pederßen ibid., bekiende, a tt de gaff Lau
ridz Knudßen i WredzløBe 8 dags warßell for gieid, som er 1
tønne biugh, och Søffren Brøgger i Ladbye for gield 4 skpr.
biugh. [6
Anders Hanßen i Grimstrup hans warßelsmendt er Anders Wrang i Lillenestuedt oc Christoffer JørgenBen ibid. |83|, be- kiende, att de gaff Anders Nielßen, borgemester i Nestuedt, louglig 14 dags warßell till opbiudelße ef f ter en dombs indholdt,
som dennem er gangen emellem. [7
Morten Christenßen i Lillenestuedt haffuer her till fierde thing schutt sin hustrues Eiße Nielßdatters schudt och schieil tili alle, tili tingmendt och menige almoug her vdj bircket, mandt och quinde, vng och gamell, om der er nogen, som wedt hinde att sage eller schiulde, som hindis ere och goede røgte kunde were anrørendis, da wilde handt vdj dag, saa well som vdj de andre tre tingh dage tilforne paa bemelte sin hustrues weigne were offuerbødig att pleige och suare, huer for sig, all den deell, som dommer och dannemendt kunde hannem forfinde. Huilcket er kundgiortt vdj disse fire thing dage, och ingen vdj medier tidt er komen, som wiste hinde a tt sage eller schiulde andet endt det, som erligt er. Da tilspurde Hans Lock hannem, om handt eller hans hustru agter att søge nogen medt samme sit schudsmaall.
Da sagde hand nej. [8
184| Knudt Hanßen i Ladbye hans warßelsmendt er Hans Jenßen i Ladbye och Jens Ibßen i Holstedt, bekiende, a tt de gaff Jørgen Lauridzßen i Kalbye 8 dags warßell for foruaring paa noget
børne goeds, handt haffuer hoß sig. [9
Peder Jenßen i Stenbechsholm handt her i dag for retten fremlagde och lodt leße en oben beseiglet fuldmagt aff Niels Hanßen tienendis i Brandeløff paa hans egen och hans søster Kirstine Hanßdatters weigne, som den vdj sig selffuer formelder, effter huilcken fulde magtis indholdt handt her i dag for retten medt mundt och handt oplodt och gaff bemelte Niels Hanßens stefffader Oluff Pederßen i Guderup och hans hustru fuldkomelig affkald, trøgh och euigh foruaring for aldt den arffue partt, som forme Niels Hanßen och hans søster Kirstine Hanßdatter kunde were arffueligen tillfalden effter deris s. fader Hans Hanßen, som bode och døde vdj HolløBe, were sig vdj boe, boschab, røren- dis och vrørendis, medt huadt naffn det neffnis kandt, intedt
vndertaget vdj nogen maade. [10
1851 Hoß Søffren Bødker i Ladbye et huit galtsuin haffuer en schure bag i det høyre øre och det wenstre øre ristedt och en schaare neden i. Er wurderit for 21/2 mk. [11
Oluff Troelßen i Holstedt et huit galt suin. Er det wenstre øre affschaaret och en schaare i det høyre øre vnderneden. Wur
derit for 4 mk. [12
Peder Schytte i Lillenestuedt ett huit weyr lamb. Er schaaret aff det høyre øre och en hiulling neden for och en schaare i det
wenstre øhre. Wrdt for 1 mk. [13
Oluff Knudßen i Holstedt 3 huide galt suin. Er kloet i det wenstre øre och det høyre øre affschaaret och en schaare bag i det samme. Noch et suortt bliset soesuin, er begge ørnen aff- schaaren och en hiulling i det wenstre och en schaare i det høyre
øhre, tilsamen vrdt for 4 mk. [14
Knudt Jorgenßen i Appeneß en liden grijs, det wenstre øhre affschaaren och en schaare i det samme, vrdt for 6 sch. [15
Lauridz Nielsßen ibid, ett suort weyrlam er risted i det wenstre øhre och en schaare i det høyre øhre. Vrdt for 1 mk. [16
|86| Mougens Claußen i Risløff ett huit weyr lamb, er vden mer-
cke. Vrdt for 10 sch. [17
Thingh holtis den 10. februarij 1617.
Hans Lock i Ladbye, birckefouget, och Niels Madßen i Lillenes- tued, schriffuer.
Tingmendt. Peder Ladefoget i Ladbye, Morten Nielßen i Lille
nestuedt, Rasmus Drucken i Ladby, Jens Lauridzßen och Jens Baad i Appeneß, Jørgen Anderßen i Lellenestuedt, Lauridz Jen- ßen i Øffuerup och Augustinus Pederßen i Ladbye.
Jepe Pederßen i Gierdrup hans war-|87|-ßelsmendt er Niels Mougenßen i Gierdrup och Esbern Jenßen ibid., bekiende, att de gaff Oluff Jenßen i Holstedt louglig 8 dags warßell tili en domb.
[18 Jep Jenßen i Hellemagle hans warselsmend er Peder Boeßen i Risløff och Oluff Mougenßen ibid., bekiende, a tt de gaff Las Mule i Risløff louglig 8 dags warßell for ett faar, som handt
haffde i leige aff hannem. [19
Bouildt Jens Anderßens i Lillenestuedt, hindis warselsmendt er Rasmus Drucken i Ladbye och Lauridz Nielßen ibid., bekiende,
Tingbøger. Herlufsholm. 2
a tt de gaff Knudt Anderßen i Ladbye louglig otte dags warßell for fiorten dages høste arbeyde, hun haffuer giortt for hannem, och for et par scho till sin datter Appelone for queg, hun hente for hannem och hans hustru. Desligeste for 2 mk. pendinge, som
Knudt fick øll for. [20
Peder Schomager i Lillenestuedt handt her i dag førde warßels- mendt emodt Hans Seigermager ibid., som er Oluff Pederßen i Lillienestuedt och Hans Lollich ibid., huilcke bekiende for retten effter lougen, att de gaff Hans Seigermager louglig 1881 otte dags warßell for windisbyrdt, som Peder Schomager wille føre emodt hannem vdj dag. Da er fremkomen Morten Nielßen i Lillenes
tuedt och Per Mortenßen ibid., huilcke samptlich wandt, att de waar vdschicket aff Hans Seigermager a tt tilspørge forme Peder Schomager, om handt wilde bestaa de ordt, som hand sagde till hans folch om afftenen tilforne. Da suaret Peder Schomager, att handt icke wedt att haffue taldt till Hans Seigermagers folch andet endt goede och gott, och icke handt heller wedt andet medt hannem eller hans hustru endt det, som erligt och gott er
i alle maade. [21
Andrijs Hanßen i Wredsløfie hans warßelsmendt er Oluff Anderßen och Lauridz Hanßen ibid., bekiende, att de gaff Peder Boeßen i Risløff otte dags warßell for 12 mk. pending gieldt och Oluff Joenßen i WreddzløBe for 5 mk. gieldt. [22
Rasmus Perßen i Thijffuelße haffuer hiemme ladit wrdere en sortt draget studling, det wenstre øhre affschaaret och 2 schaarer vnder i stumpen. Er wurderit for 7 mk. [23 1891 Christen Madßen i Nestuedt hans warßelsmendt er Rasmus Drucken i Ladbye och Lauridz Hansßen ibid., bekiende, att de gaff louglig 8 dags warßell till den gaardt och boelig, som Hans Hemingßen i Ladby senist vdj thiente och haffde werelße, for 3 daller pendinge, som handt er forme Christen Madßen schiuldig.
[24 Claus Claußen i Lillenestuedt hans warßelmendt er Oluff Pederßen i Lillenestuedt och Morten Christenßen ibid., bekiende, a tt de gaff Morten Møller ibid. 8 dags warßell for 7 mk. pen
dinge, handt er hannem schiuldig. [25
Lauridz Knudßen i WredtzløBe hans warselsmendt er Oluff Joenßen i WredtzløBe och Rasmus Schreder ibid., bekiende, a tt
de gaff Niels Trommer i Øffuerup 8 dags warßell for gieldt 13 mk.
4 sch., Oluff Jenßen i Ladbye for 61/2 mk., Anne Rasmußdatter for 1 mk. pendinge, Jørgen Olßen for traad till ett paar strømper och Peder Lauridzßen, som tienner Jørgen Anderßen i Lillenes- tuedt for et lamb, handt schulde yde paa hans weigne. [26 1901 Jens Lundt i Kalbye lodt opliuße och wurdere en graa hoppe,
som bleff wurdt for 51/2 mk. [27
Jens Anderßen i Øffuerup ett lam, som er ett sortt gemmer- lamb, er dett wenstre øre affschaaret och ristedt i stumpen och en hiulling vnder i det høyre øre, vrdt for 12 sch. [28
Michell Pederßen i Guderup hans warselmendt er Knudt Hanßen i Ladbye och Rasmus Drucken ibid., bekiende, a tt de gaff Niels Hind i Ladby 8 dags warßell for 10 skpr. biug, som
er leige aff 10 daller. [29
Claus Madßen i Lillenestuedt lod opliuße och wurdere en liden brun hestegildingh, som er wrdt for 1 mk. [30 1911 Thing holtis den 17. februarij 1617.
Hans Lock i Ladbye, birckefouget, Niels Madßen i Lillenes
tuedt, schriffuer, och Hans Schiøtte ibid.
Thingmendt. Lauridz Jacobßen i WredtzløBe, Niels Jenßen ibid., Mads Pederßen i Appeneß, Lauridz Jenßen i Øffuerup, Peder Inguorßen i Risløff, Niels Jenßen i Kalbye, Rasmus Drucken i Ladbye och Jens Lundt i Kalbye.
Waar schicket Hans Schiøtte i Lillenestuedt, haffuer her for retten vdj fire samfeldt ting dage opsagt och sig fra meldt det formynderschab och wergemaall, som hannem paa affgangne Jens Schomager i Lillenestued hans sønn Jens Jenßens weigne waar tilbetroedt och haffde annammit, effter som schifftebreffuen der om widere formelder. Och er Peder Schomager giffuen warßell wed Anders Wrangh i Lillenestuedt och Oluff Pederßen ibid. [31
Hans Seigermager i Lillenestuedt hans warselsmendt er Lau
ridz Rasmußen i Lillenestuedt och Søf fren Hanßen ibid., be
kiende, a tt de gaff Peder Schomager i Lillenestued 8 dags warßell
till en domb. [32
1921 Oluff Christenßen i WredtzløBe handt her i dag for retten førde warßelsmendt emodt Lauridz Knudßen ibid., som er Pouill Willadsßen i WredtzløBe och Oluff Hanßen ibid., bekiende for
retten eff ter lougen, att de gaff for:ne Lauridz Knudßen louglig 8 dags warßell for windisbyrdt, som Oluff Christenßen agted att føre emodt hannem i dag. Da fremkom Lauridz Jacobßen i WredtzløBe och wandt effter lougen, a tt forme Oluff Christenßen kom i hans gaardt och klaget for hannem, att Lauridz Knudßen waar i hans bolig och slog hannem paa sin arm medt en oxße, och Oluff strøg sit erme op och wisde hannem samme schade.
Da saa handt, der sadt en knude paa armen saa stor som en walnødt. Lige det samme wandt och Peder Lauridzßen, hans sønn, som nu hans fader Lauridz Jacobßen wundet haffuer. Sid- zell Ibßdatter ibid, wandt, a tt hun saa Lauridz Knudßen slog Oluff Christenßen paa sin arm i sin bolig, och siden kom handt i Oluffs stue dør. Da løb Oluffs quinde emodt hannem, da schødt handt hinde fra sig hen paa en kiste, saa hun slog sig, saa hun
waar ner dødt. [33
1931 Jens Schytte i Øffuerup lod opliuße och wurdere tuende suort faar, haffue klomercke paa det høyre øre och en schaare vnder i det wenstre øre, wurderet til hobe for 4 mk. pendinge. [34
Oluff Fønboe i Holstedt ett huitt weyr lamb, som er ristedt i begge ørnen och en schaare vnder i huertt, wurderet for 1 mk.
[35 Frandzs Mougenßen i Kalby en huid wer lamb, er begge ørnen affschaaren och en hiulling vnder i det høyre øre, wrdt for 12
sch. [36
Knud Hanßen i Ladbye hans warselsmendt er Anders Jude i Ladbye och Jens Olborig ibid., bekiende, att de gaff Knudt An- derßen ibid. 8 dags warßell for 9 slette daller och for ett halfft
pundt biugh. [37
Hans Jude i Kalby hans warßelsmend er Per Jenßen i Kalbye och Hans Olßen ibid., bekiende, a tt de gaff Jørgen Lauridzßen der ibid. 8 dags warßell for 6 mk. pendinge till kircken be-
graffuelße pendinge. [38
1941 Lauridz Pouilßen i Nestuedt hans warßelmendt er Oluff Troelßen i Holstedt och Niels Jenßen ibid., bekiende, att de gaff Lißbet i Holsted och hindis lauguerge 8 dags warßell for 221/a mk. och 4 sch., Oluff Knudßen ibid, for 13 daller 3 mk. slet mønt, Peder Boeßen i Risløff for 3 daller 11 sch. och Peder Ibßen ibid,
for 6 mk. [39
Efftersom Christoffer Ladbye i Lillenestuedt haffuer her for retten deelt och tiltalit Peder Ladefouget i Ladbye for genant och affgifft aff en serdelis jordt, handt haffuer i brug, som vdj langsommelig tid haffuer weridt brugt, aff huilcken aff bymen- dene som haffuer holdet deris byes tiur till foring. Da er møtt til stede forme Peder Ladefoget och fremlagde adkompst, Mou- gens Bertilßens handschrifft och obne beseiglede breff paa samme jordt och brug. Da effter den leilighedt bleff Peder Ladefoget funden quitt for forme Christoffers tiltale, saa lenge som bemelte Mougens Bertilßens breff staar ved sin fulde magt. [40 1951 Thingh holtis den 24. februarij.
Hans Lock i Ladbye, birckefouget, Niels Madßen i Lillenes
tuedt, schriffuer, och Hans Schiøtte ibid.
Thingmendt. Lauridz Jacobßen i WredtzløB, Herluff Mougen- ßen i Øffuerup, Lauridz Jenßen ibid., Peder Bang i Lillenestuedt, Anders Wrangh ibid., Jens Lundt i Kalbye, Simen Lauridzßen i Holstedt och Niels Nielßen i Kalbye.
Morten Anderßen lodt opkreffue 8 siunsmendt, som schulle siune, see, grandsche och forfare paa diße effterme scholens gaarde, som er den gaardt, Anders Hanßen i Risløff iboer, Peder Boeßens gaardt och Jep Haarleggers huß ibid., desligeste paa Lauridz Knudßens gaardt i WredzløB, huad brøst der findis paa tømmer, tag och leer, som anden brøstfeldighedt, som de til- børligen bør a tt kiende paa, och det taxßere och sette paa pen- dinge, och det fra dennem att affsige inden tinge, som de wille forsuare och were bekiendt. De otte mendt ere diße: Lauridz Jacobßen i WredtzløBe, Niels Hanßen, Peder Hanßen |96| och Niels JørgenBen ibid., Jep Pederßen i Gierdrup och Rasmus Schreder ibid., Lauridz Rasmusßen i Nobye och Hans Pederßen
samme stedt. [41
Her Jens i Lillenestuedt hans warßelsmendt er Jens Christof- ferßen i Lillenestuedt [o c h ...] i Wreddzløfie, be- kiende for retten, att de gaff Oluff Joenßen i WredzløBe louglig
8 dags warßell for ett tiende lamb. [42
Desligeste gaff forme Jens Christofferßen och Niels Anderßen i Øffuerup Laurz Pønboe i Øffuerup warßell och for ett tiende
lamb, handt er hannem schyldig. [43
197| Thing holtis den 10. martij anno 1617.
Hans Lock i Ladbye, birckefouget, Niels Madßen i Lillenes
tuedt och Hans Schytte i Lillenestuedt.
Thingmendt. Peder Bang och Anders Wrang i Lillenestuedt, Anders JørgenBen i WredtzløBe och Niels JenBen ibid., Mads Pederßen i Appeneß, Frandzs MougenBen i Kalbye, Herluff Mou- genßen i Øffuerup och Andrijs HanBen i WredtzløBe.
Hans IbBen paa Gauffnøe stodt for retten och ragte Hans Lock sin haandt att møde i dag otte dage att hende domb vden
widere warßell. [44
Jens Olborge i Ladbye handt her i dag for retten førde warßell- mendt emodt alle Ladbye hußfolch, saa mange som giør ingebudt till scholen, som er Niels SøffrenBen i Ladbye och Jacob Christof - ferßen ibid., huilcke bekiende for retten epter lougen, att de gaff dennem louglig otte dags warßell, for huis Jens Olborge haffde dennem till att tale. Och stodt forme Jens Olborge for retten och gaff dennem sagh, a tt de ere indgangit i hans huß och rannnit 1981 hannem. Dertill suaret Niels HanBen, scholens ladegaards fouget, och sagde, att Jens Olborg och hans hustru lader dennem finde megit forsømmelige medt scholens arbeyde a tt giøre. Derfor haffuer handt giffuit de andre hußfolch forloff a tt tage deris pant paa en 4 eller 6 sch. och det fordricke paa scholens. [45
Hans Skytte i Lillenestuedt handt her i dag medt fuldmagt aff Morten JenBen, barnefødt i Lillenestuedt, medt mundt och haandt oplodt och gaff Peder JenBen Schomager ibid., som er forme Morten JenBens steffader, fuldkommelig affkaldt trygh och euig foruaring for aldt den arffue partt, som hannem waar arffueligen tilfalden effter hans s. fader Jens SøffrenBen Scho
mager, som boede och døde vdj Lillenestuedt, were sig vdj boe, boeschab, rørendis och vrørendis, medt huadt naffn det neffnis kandt, intedt wndertaget vdj nogen maade. [46
Waar schicket Oluff ChristenBen i WredtzløBe och haffde dele och tiltall till Laurs KnudBen ibid, for slagsmaall, som hand schulle haffue begangit paa hannem i hans boelig, efftersom things winde om formelder. Da effter dannemends 1991 begiering haffuer de samptlich giffuit diße 4 dannemendt, som er Peder Ladefouget i Ladbye, Morten SøffrenBen, Knudt HanBen och Marckus ChristofferBen ibid., deris fuldemagt samme sag a tt for-
lige. Da effter den leilighedt er samme 4 mendt indkomen for retten och samptlig bekiende, att de haffuer forligt dennem vdj saa maade: Att Lauridz Knudßen schall giffue Oluff Christenßen fire mk. for sin schade, och schall huer aff dennem giffue de 4 mendt 1 mk. till øll, och dermedt ere de wenligen och well for
ligte, dog scholens sag for uden, och huilcken aff dennem som opbry[der] samme forligelßmaall a tt bøde derfor till scholen och fougden, efftersom deris byeß schraa formelder. [47
Christen Smidt i Togsßuer hans warselsmendt paa sin hos- bondis weigne er Hans Ibßen i Taagerup och Peder Kieldßen i Kalckerup, bekiende, att de gaff Hans Fønboe i Guderup 8 dags warßell for slagsmaall och boerdage, som handt haffuer begangit
paa Lauridz Ibßen i Kalckerup. [48
11001 Thing holtis den 17. martij 1617.
Hans Lock i Ladbye, birckefougit, Niels Madßen i Lillenes- tuedt, schriffuer, och Hans Schytte ibid., bijsider.
Tingmendt. Peder Bang och Anderß Wrang i Lillenestuedt, Rasmus Drucken i Ladbye, Lauridz Nielßen i Appeneß, Andrijs Hanßen i WredtzløB, Niels Hanßen ibid., Frandz Mougenßen i Kabye[!] och Jens Lundt ibid.
Morten Anderßens warselsmendt er Mougens Krausse i Øffue- rup och Mads Ibßen ibid., bekiende, att de gaff Anders Hanßen i Heggerup louglig 14 dags warßell till sitt mandhelle for stauffn
och fødestedt. [49
Anders Tomeßen i Kalbye och Niels Perßen i Øffuerup be
kiende, att de gaff Mougens Hanßen, som thiener i Nielstrup, loulig 14 dags warßell till hans mandhelle och for stauffn och
fødestedt. [50
11011 Peder Bang i Lillenestuedt hans warßelsmendt er Søffren Hanßen i Lillenestuedt och Niels Gregerßen ibid., bekiende, att de gaff Claus Madßen ibid, louglig 8 dags warßell for gieid 1 scheppe rug och Peder Mortenßen ibid, och for gieldt pendinge S k a l l e r [Si Niels Nielßen i Kalbye handt her i dag for retten førde war
ßelsmendt emodt Niels Jenßen i Wredtzloße, som er Rasmus Schreder i Wredtzloße och Jep Naall i Holstedt, hand hiemlit paa Oluff Joenßens weigne i Wredtzloße, att de gaff forme Niels
Jenßen louglig 8 dags warßell for windisbyrdt, handt vilde føre emodt hannem i dag anlangende ett stijleige, Niels Jenßen schulle haffue brugt paa Niels Nielßens grund, meden hand boede i Kal- bye, och siden foruisd det hans effterkommere, som nu boer i gaarden. Da er fremkomen Prandz Mougenßen i Kalbye och wandt effter lougen, att hand hoß waar och hørde, a tt Mougens Bertilßen, fordum fouget paa Herluffsholm, wisde hans fader Jens Nielßen i Kalbye fra samme stijleige. Lige det samme wandt Peder Lauridzßen, Jens Lundt 1102| och Hans Jude ibid., som nu Frandz Mougenßen wundit haffuer, och stodt forme Niels Jenßen i WreddzløBe selffuer till stede for retten och paahørde. [52
Rasmus Jenßen, borger i Slaugels, hand her i dag for retten fremlagde och lodt leeße en fuldmagt och myndighedt aff Frandz Jenßen i Stobberup i Hatting herrit i Jullandt, som den vdj sig formelder. Och effter forschreffne fuldemagtis indhold haffuer forme Rasmus Jenßen her for retten annamit och ophoren fuldt wdleg rede pendinge aff Hans Jenßen i Grimstrup for samme arffue partt, saa handt well medt nøiges. Och medt mundt och handt oplodt och gaff forme Hans Jenßen och hans arffuinger fuldkommelig affkaldt, trøgh och euigh foruaring for sig, Frandz Jenßen, hans hustru och alle deris arffuinger till euigtidt for all den arffuepartt, som forme Frandz Jenßen paa sin hustrues weigne kunde were arffueligen tilfalden effter hindis affgangne søster Maren Nielßdatter, som waar Hans Jenßens hustru i Grim
strup. [53
11031 Hans Schytte i Lillenestuedt lodt giøre kong. mayts. forbudt paa huis arffue partt, som Rasmus Jenßen i Slauels haffuer an
namit aff Hans Jenßen i Grimstrup, indtil handt faar betallingh aff hannem for ett werge, och for huis handt i anden maade haffuer hafft vmage for hannem. Och bleff handt forbøden a tt gaa aff tinget, førendt [handt] rettedt for sig. [54
Jep Pederßen i Gierdrup hans warselsmendt er Rasmus Schre- der i WredzløBe och Oluff Joenßen ibid., Jep Naall i Holstedt hiemblit medt Rasmus Schreder, a tt de gaff Peder Anderßen i Fensmarch och hans søn Hans Pederßen ibid., Niels Hanßen i WredzløBe, Niels Anderßen ibid, och Knudt Hanßen i Ladbye louglig otte dags warßell till en domb. [55
Wdj dagh gich domb emellem Jep Pederßen i Gierdrup paa
