Borgernes Europa på dagsordenen M m

M m

Nr. 45 18. december 2000 11

Borgernes Europa på dagsordenen

Fremtidens EU har brug for større folkelig opbakning - Derfor skal borgere og beslutningstagere i medlemslandene diskutere fremtidens union - Den nye Europa-debat skal sættes i gang allerede i løbet af foråret - Danmark er langt i forberedelserne og kan blive europæisk foregangsland for en folkelig EU-debat

BRUXELLES - Det kniber med den folkelige opbakning til EU-samarbejdet, og derfor vil EU-landene nu sætte gang i en debat i hele unionen om Europas fremtid. I forbindelse med EU-topmødet i Nice for en uge siden enedes EU-landenes stats- og regeringschefer om med øjeblikkelig virkning at tage initiativ til en grundlæggende debat om unionens fremtid. Der er tale om en helt ny type af EU-initiativ. EU-lederne lægger op til, at en lang række sam- fundsgrupper skal involveres i debatten om et emne, som EU-landenes regeringer ellers normalt holder for sig selv bag lukkede døre i forhandlingslokalerne.

I en erklæring fra Nice-topmødet enedes stats- og regeringscheferne om fire punkter, der som minimum skal drøftes:

! Spørgsmålet om kompetencefordelingen mellem EU og medlemsstaterne.

! Status for det charter om grundlæggende rettigheder, der blev proklameret i Nice.

! Muligheden og behovet for at forenkle EU-traktaterne.

! De nationale parlamenters rolle i den europæiske politiske arkitektur..

Arbejdet med at organisere debatten og dialogen om fremtidens Europa skal sættes i gang øjeblikkeligt. I EUs terminologi betyder det, at Sverige, der overtager rollen som EU-for- mand den 1. januar, skal udarbejde en rapport om, hvordan diskussionen kan tilrettelægges.

Derefter bliver det op til det belgiske formandskab og EU-topmødet i Laeken i december næste år at affyre det egentlige startskud til diskussionen om Europas fremtid. Resultatet af debatten kan føre til ændringer af EU-samarbejdet, der efter tidsplanen skal gennemføres i 2004.

Ugebrevet Mandag Morgen gennemgår her de emner, EU-topmødet har sat på de kommende års dagsorden, og vurderer dem i forhold til den EU-dialog, som den danske regering ønsker at føre med danskerne.

EU-skepsis vokser

Europas ledende politikere har et voksende problem i forhold til deres vælgere, når det gælder EU-spørgsmål:

! I Danmark stemte et flertal nej til euroen,

! i Sverige viser alle meningsmålinger et massivt flertal mod svensk deltagelse i den øko- nomiske og monetære union,

! i Tyskland er populariteten hos ministerpræsidenten i Bayern steget kraftigt - blandt andet på grund af hans EU-skeptiske holdning,

! i Frankrig er EU-skeptiske holdninger blevet et vigtigt element, som stadig flere politi- kere anvender for at klatre op ad karrierestigen,

! og i Storbritannien ser oppositionslederen EU-kritik som det instrument, der skal bringe ham til magten i landet.

I løbet af det seneste årti er borgernes skepsis over for EU-samarbejdet vokset i stort set samme takt, som EF er blevet omdannet til EU, og det europæiske samarbejde er kommet til at omfatte en række nye, vidtrækkende samarbejdsområder som fælles mønt, fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik og politi- og asylsamarbejde.

Den folkelige opbakning til EU er ikke fulgt med den rivende udvikling, samarbejdet har været inde i, siden Berlinmuren væltede. Det er derfor, EU-landene nu tager et helt nyt initiativ til at få etableret en egentlig dialog med de europæiske borgere om fremtidens Euro- pa. Det ekstraordinære skridt blev taget af EU-landenes stats- og regeringschefer i forbindel- se med deres nyligt afholdte marathon-topmøde i Nice, hvor EU-landene enedes om den traktat, der skal gøre unionen i stand til at optage en lang række nye medlemslande fra Central- og Østeuropa.

Det var den tyske forbundskansler, Gerhard Schröder, der allerede forud for Nice- topmødet insisterede på, at udviklingen i EU-samarbejdet ikke må stoppe med Nice-trakta-

M m

2 Nr. 45 18. december 2000

ten. Sammen med flere andre EU-lande har den tyske kansler et stærkt ønske om yderligere reformer af EU. Men ingen ønskede at inddrage disse reformændringer i de forhandlinger, der førte frem til Nice-traktaten. Frem for alt af frygt for, at det ville have forsinket Nice- forhandlingerne og dermed optagelsen af nye medlemslande i EU.

Befolkningen skal med i debatten

Normalt ville EU-landenes regeringschefer blot sætte en dato for, hvornår de på et senere tidspunkt skulle drøfte de yderligere udviklinger i EU-samarbejdet, som tiden endnu ikke var moden til. Sådan gjorde EU-lederne, da de afsluttede forhandlingerne om Maastricht-trakta- ten i 1991, og da de enedes om Amsterdam-traktaten i 1997. Men i Nice demonstrerede EU- lederne for første gang i EU-historien en fælles erkendelse af, at det ikke er muligt for EU- samarbejdet fortsat at gennemføre løbende og nødvendige reformer uden først at have taget en mere grundig og langt mere vidtrækkende debat, der inddrager større dele af befolkningen.

Derfor blev EU-lederne i Nice enige om en helt ny procedure for debatten om de forventede kommende ændringer i EU-samarbejdet.

“Det svenske og det belgiske formandskab vil i 2001 i samarbejde med Kommissio- nen og med deltagelse af Europa-Parlamentet tilskynde til en bred debat med inddragelse af alle involverede parter: Repræsentanter for de nationale parlamenter og for den offentlige mening som helhed, dvs. politiske og økonomiske kredse og universitetskredse, repræsentan- ter for civilsamfundet osv. Kandidatlandene vil blive inddraget i denne proces på en måde, der skal fastsættes nærmere,” står der i erklæringen fra Nice.

For den lange række af stats- og regeringschefer, der ikke er vant til det danske fæno- men med folkeafstemninger om EU-traktater, er det et helt nyt træk at lægge op til en bred folkelig debat om revisioner af EU-samarbejdet. Traditionelt betragter de fleste EU-lande deres regerings involvering i EU-samarbejdet som et regeringsanliggende på samme måde, som det anses naturligt, at regeringen fører landets udenrigspolitik. Derfor er det et ganske stort skridt af EU-landene i fællesskab at lægge op til en bred debat om EUs fremtid, selvom det i et dansk perspektiv kan virke som en selvfølge.

Ser man på de emner, som EU-lederne har sat på dagsordenen for debatten om EU- samarbejdets fremtid, er de da også præget af stærkt nationale interesser.

Nationale dagsordener sætter den europæiske

I en forholdsvis ukoordineret alliance mellem den tyske forbundskansler, den britiske premi- erminister og Venstres leder, Anders Fogh Rasmussen, er spørgsmålet om den fremtidige kompetencefordeling mellem EU og unionens medlemsstater havnet på dagsordenen. I Danmark var spørgsmålet om at udarbejde et såkaldt kompetencekatalog Venstres for- mands bud på, hvilke konsekvenser det danske nej til euroen burde få. Den tyske forbund- skansler ønsker også dette emne på EU-dagsordenen, men hans motiver er helt andre. Den tyske forbundsregering har voksende problemer med de udvidede EU-aktiviteter på en række områder som eksempelvis uddannelse og sundhed, som i Tyskland ligger inden for de 16 forbundslandes kompetence. Det skaber det tyske problem, at forbundsregeringen ved møder i Bruxelles skal repræsentere forbundslandene, der ofte er så uenige, at Tyskland enten må undlade at stemme eller er tvunget til at stemme nej til EU-beslutninger på disse områ- der.

Den britiske premierminister ønsker spørgsmålet om et kompetencekatalog på EU- dagsordenen for at kunne dokumentere over for de hjemlige vælgere, at han i lige så høj grad som det konservative oppositionsparti er i stand til at trække en streg i sandet og sætte græn- ser for Bruxelles-bureaukratiets indblanding i indre britiske anliggender.

På samme måde kan de øvrige tre foruddefinerede emner for fremtidens Europa- debat føres tilbage til nationale ønsker. Spørgsmålet om en forenkling af EU-traktaterne er især drevet af Europa-Kommissionen, men har opbakning fra en række lande, fordi det simpelthen er umuligt for almindelige mennesker at læse EUs forskellige grundlove.

Ønsket om at drøfte de nationale parlamenters rolle i EU-samarbejde er som ud- gangspunkt britisk, men stadig flere EU-landes regeringer er begyndt at indse, at det er nødvendigt at få de nationale parlamenter inddraget mere og tidligere i EUs beslutninger, hvis der også i fremtiden skal være fortsat opbakning til EU-samarbejdet hos vælgerne. Det samme gælder spørgsmålet om fremtiden for det charter for grundlæggende rettig-heder, der blev proklameret i Nice. I dag er chartret blot politisk forpligtende. Tyskland har et stort ønske om, at chartret også skal være juridisk forpligtende og dermed forsyne alle EU-borgere med

M m

Nr. 45 18. december 2000 33

en række rettigheder, EU som institution kan være med til at opretholde.

Perfekt dansk timing

For den danske regering kommer timingen af debatten om Europas fremtid på et ideelt tidspunkt. Regeringen lovede efter nejet, at den vil tage initiativ til en dialog med befolknin- gen om Danmarks placering i fremtidens EU-samarbejde. Regeringen har allerede været udsat for skarp kritik fra garvede EU-modstandere, der har efterlyst initiativer til en sådan dialog. Regeringen har dog været tilbageholdende med at sætte dialogen på dagsordenen.

Frem for alt fordi der ikke var noget umiddelbart hastværk, og fordi både statsminister Poul Nyrup Rasmussen og økonomiminister Marianne Jelved kunne se en logik i at vente til efter afslutningen af Nice-forhandlingerne, så EU-dialogen ikke kom til at handle om indholdet i en traktat, der stort set var færdigforhandlet.

Mens de øvrige EU-lande først skal i gang med at rode i de endnu ikke eksisterende idekataloger for, hvordan en bred folkelig debat om Europas fremtid kan organiseres, så har den danske regering et stort forspring i forhold til de øvrige EU-lande. Statsminister Poul Nyrup Rasmussen pegede selv i Nice på, at regeringen allerede er velforberedt - blandt andet gennem beslutningen om at udarbejde en hvidbog. Og der ligger reelle muligheder for, at den danske regering kan blive et europæisk foregangsland for en folkelig EU-debat, der vil kunne inspirere de øvrige EU-lande, når regeringen begynder at omsætte den hidtidige planlægning til konkret handling.

Ole Vigant Ryborg or@mm.dk