EU-lande smøler med omstilling til ny økonomi M m

M m

EU-lande smøler med omstilling til ny økonomi

EUs omstilling til den nye økonomi foregår i snegletempo - Den ambitiøse Lissabon-plan, som blev vedtaget sidste år, er kun i begrænset omfang blevet fulgt op af handling - Kommissionen og Parlamentet kritiserer medlemslandene for ikke at leve op til de løfter, de selv har afgivet - Danmark er ikke nogen undtagelse, viser rapport fra Dansk Industri

STRASBOURG - Arbejdet med at indfri ambitionerne i den handlingsplan, der skal gøre Europa til verdens økonomisk og socialt stærkeste region, skrider kun langsomt fremad.

Manglende politisk mod og vilje i en række af EUs medlemslande forhindrer hurtige frem- skridt, og i sidste uge blev unionens 15 medlemslande udsat for kraftig kritik fra både Europa-Kommissionen og Europa-Parlamentet. Danmark, som for et år siden lignede et foregangsland, klarer sig ikke bedre end gennemsnittet af landene, viser en opgørelse, som Dansk Industri har udarbejdet.

Europa-Kommissionens formand, Romano Prodi, udpegede i sidste uge ti områder, hvor arbejdet med at indrette EU-landene på den nye økonomi og fremtidens store økono- miske udfordringer - eksempelvis den voksende ældrebyrde - går for langsomt, fordi enkelte lande blokerer for fremskridt på de konkrete områder. Prodi kritiserede indirekte det svenske EU-formandskab for ikke at have det nødvendige politiske mod til at bringe behandlingen af EU-sager frem til en afslutning.

Under sin samling i Strasbourg meldte Europa-Parlamentets store politiske grupper sig blandt kritikerne. Parlamentet afsluttede sin debat om det EU-topmøde, der indledes i Stockholm på fredag, med en udtalelse om, at Parlamentet “forventer, at Det Europæiske Råd vil indtage en selvkritisk holdning i Stockholm”. Udtalelsen blev vedtaget med stort flertal.

Arbejdet med Lissabon-handlingsplanen er speciel for EU-samarbejdet, fordi med- lemslandene kun er forpligtet politisk, ikke juridisk. Da planen blev vedtaget, gjorde EU- landenes stats- og regeringschefer et stort nummer ud af at forklare, hvor begejstrede de var for denne nye metode, hvor der foregår koordinering, benchmarking og udveksling af er- faringer i EU-regi, men hvor planens gennemførelse helt overlades til de nationale regeringer og parlamenter. Et år efter topmødet står det klart, at medlemslandene har håndteret den omfattende handlingsplan på samme måde, som man piller rosiner ud af kagen: De har ageret på de områder, hvor handling har passet med regeringens politik, mens svære emner ikke er blevet berørt.

Det gælder også Danmark. Da Lissabon-planen blev lanceret for et år siden, lå Dan- mark i EU-spidsen på en lang række af de områder, hvor EU-landene har valgt at sammen- ligne sig med hinanden. Nu viser en oversigt fra Dansk Industri, som offentliggøres i dag, at Danmark samlet set kun ligger i midten af EU-feltet. Den opfattelse deles ikke af ansvarli- ge i den danske centraladministration. Men den danske regering har ikke offentliggjort en selvstændig bedømmelse af Danmarks placering i arbejdet med Lissabon-processen.

Ugebrevet gennemgår i denne artikel Parlamentets og Kommissionens kritik af EU- landenes arbejde med Lissabon-planen og analyserer nogle af årsagerne til det langsomme tempo i omstillingen.

Europas regeringer mangler politisk mod og vilje

Arbejdet med at modernisere de europæiske samfund, så de bliver i stand til at klare fremti- dens udfordringer med den voksende ældrebyrde, den nye teknologi og den nye økonomi, går kun langsomt fremad. Den ambitiøse handlingsplan om Europa i den nye økonomi, som stats- og regeringscheferne godkendte ved topmødet i Lissabon for et år siden, følges kun sporadisk af unionens medlemslande. Og på flere af de områder, hvor handlingsplanen kræver vedtagelse af fælles europæiske initiativer eller lovgivning, er arbejdet blokeret af politisk modstand fra et eller flere medlemslande.

Den manglende politiske dynamik fik i sidste uge et stort flertal i Europa-Parlamentet til at kritisere medlemslandene for ikke at have den nødvendige politiske vilje til at omsætte deres egne ord og løfter til konkret handling.

Når stats- og regeringscheferne i Stockholm skal gøre status over det første års arbej- de med Lissabon-processen, kan de tillige forvente en opsang fra Kommissionens formand.

Han deltog i Parlamentets debat om topmødet og lagde i den forbindelse ikke skjul på sin utilfredshed med den hidtidige indsats.

“Der er ti områder, hvor fremskridtene er utilfredsstillende. Der er behov for en

M m

større dynamik. I visse medlemslande har vi været udsat for modstand fra medlemslandene.

Man kan sige, at der er en manglende politisk vilje. Det må vi tage op i Stockholm. Med- lemslandene må leve op til de forpligtelser, de selv har været med til at skrive under på,”

sagde Romano Prodi.

Blandt de konkrete eksempler nævnte han spørgsmålet om et fælles EU-patent.

Sagen var i sidste uge på dagsordenen for et møde mellem ministrene med ansvar for det indre marked. På mødet var der kvalificeret flertal for patentet, men det svenske formand- skab undlod alligevel at sende sagen til en formel afstemning, fordi to lande ikke kunne støtte indholdet i forslaget. “EU-patentet vil forbedre konkurrenceevnen - især i den nye økonomis sektorer. Men det har ikke været muligt at få det igennem i Rådet for det indre marked. Det går ikke at bruge enstemmighed, når kvalificeret flertal er muligt. Her må medlemslandene tage deres ansvar,” sagde han. Kritikken rammer i særlig grad det svenske EU-formandskab. Kritikken af formandskabet for manglende mod og vilje til at bringe sager til afslutning er vokset støt, siden Sverige overtog det 1. januar i år.

Prodi bakkedes i Strasbourg op af Europa-Parlamentets største grupper: “Nu har vi brug for handlinger - ikke for ord,” sagde talsmanden for Europa-Parlamentets største politiske gruppe, Kristdemokraterne, det finske parlamentsmedlem Ilkka Suominen. “Vi kan godt gøre det bedre på mange områder,” lød det fra socialisternes talsmand, den tidligere luxembourgske finansminister Robert Goebbels.

“Efter det første år, så er de resultater, man kan se, begrænsede. Vi er ikke tilfredse.

Der er eksempelvis ikke sket nogen lovforenkling. Vi er ikke kommet tættere på USA. Vi skal handle meget hurtigere, sagde den liberale gruppes talsmand, Carles-Alfred Gasòliba i Böhm.

Og den konservative svenske parlamentariker Gunilla Carlsson satte parlamentets kritik i et svensk relief:

“Siden 1994 har man talt om at bringe Europa i arbejde - og siden Lissabon om den nye økonomi. Men ser man på Sverige, så har regeringen efterfølgende gjort præcis, som det passer den. Det er let at tale om og lave planer ude i Europa. Men det kræver politisk vilje at handle hjemme.”

Kommissionen har tabt terræn

Hovedforklaringen på, at arbejdet med Lissabon-dagsordenen ikke ligefrem foregår i topfart, er den såkaldte åbne koordinationsmetode. I alt indeholder Lissabon-processen 52 områder, hvor der skal være aktivitet. På nogle områder skal medlemslandene enes om fælles EU- regler. På andre skal hvert land selv sørge for at nå målsætningerne gennem national lovgiv- ning. Tanken bag hele projektet er, at den politiske motivation til at handle skal komme i kraft af et enormt benchmarking-projekt, hvor landene på baggrund af rapporter udarbejdet af Kommissionen sammenligner sig med hinanden og lærer af hinandens erfaringer.

Men et år efter Lissabon ser det ud til, at benchmarking-metoden ikke er tilstrækkelig til at skabe den nødvendige politiske dynamik, der skal drive medlemslandene fra politiske erklæringer til egentlig handling. Det er der flere forklaringer på.

Det største problem er Europa-Kommissionens svage stilling i det europæiske samarbejde. Hvor Kommissionen i 80’ernes og 90’ernes storhedstid var drivkraften bag den politiske og økonomiske integration i Europa, er den i dag en institution med stadigt mindre indflydelse. Kommissionen tabte for alvor terræn på den europapolitiske scene, da Europa- Parlamentet for et par år siden tvang Santer-Kommissionen til at træde tilbage. Kommissio- nen er aldrig kommet sig efter ydmygelsen.

Det kommer blandt andet til udtryk i dens håndtering af Lissabon-processen. Den- gang hvor den stærke Delors-Kommission var hoveddrivkraften i gennemførelsen af det indre marked, var et af Kommissionens vigtigste politiske instrumenter den halvårlige oversigt over, hvor langt hvert EU-land var kommet med implementeringen af de mange direktiver om det indre marked. Det var altid lige pinligt og indenrigspolitisk problematisk for de lande, der lå i bunden af EFs top-12.

Når det gælder Lissabon-processen, er Kommissionen langt mere tilbageholdende.

Prodi kæmper for at genvinde noget af Kommissionens indflydelse, men den er i dag så svag, at den ikke for alvor tør lægge sig ud med medlemslandene - især ikke med stats- og regeringscheferne i Det Europæiske Råd. Det er symptomatisk, at Prodi nok kritiserede medlemslandene i Strasbourg, men ikke konkret nævnte, hvilke lande der skaber problemer på hvilke punkter.

M m

Kommissionens svækkelse gennemsyrer hele håndteringen af Lissabon-processen.

Sammenligningerne af medlemslandenes arbejde er blevet præsenteret i et utal af rapporter, men både Kommissionen og det svenske EU-formandskab har afstået fra at udarbejde en samlet oversigt. Konsekvensen er, at den europæiske presse hidtil kun har udvist begrænset interesse for projektet. Og uden mediernes opmærksomhed om projektet og kritisk omtale af de punkter, hvor enkeltlande klarer sig dårligt, begrænses den indenrigspolitiske opmærk- somhed. Og dermed hele den dynamik, der skulle gøre Lissabon-planen til virkelighed.

Den danske regering har ikke tænkt sig at offentliggøre nogen oversigt over resultater- ne siden Lissabon. For en række danske interesseorganisationer som DA, DI og Amtsråds- foreningen har Lissabon-dagsordenen stor betydning. Men på et møde i det såkaldte kontakt- udvalg i sidste uge, hvor de havde bedt Udenrigsministeriet om en redegørelse for, hvordan det er gået med at gennemføre målsætningerne fra Lissabon, fik de at vide, at det en uge inden Stockholm-topmødet ikke er muligt at offentliggøre en oversigt.

Da det blev klart, at hverken Europa-Kommissionen eller de nationale regeringer tog initiativ til at udarbejde et samlet overblik over medlemslandenes indsats på Lissabon-områ- det, tog den europæiske arbejdsgiverforening UNICE initiativ til at gennemføre det omfat- tende projekt. Dansk Industri har foretaget bedømmelsen af den danske regerings-indsats på området, og det er blevet til en rapport på 49 sider, som offentliggøres i dag. Se tekstboks.

Rapporten kan i sin fulde længde findes på Dansk Industris hjemmeside, www.di.dk.

Dagsordenen udvides

Selvom kritikken af det hidtidige arbejde var tydelig under sidste uges debat i Strasbourg, ser det ikke ud til, at det svenske EU-formandskab har tænkt sig at gøre spørgsmålet om effekti- vitet til et tema på Stockholm-topmødet. Den svenske udenrigsminister, Anna Lindh, udvi-

Danmark og Lissabon-planen

DI bedømmer i en ny rapport Danmarks indsats på de områder, Lissabon-planen omhandler.

Opdelt på planens fokuspunkter ser DIs vurderinger således ud:

! Et informationssamfund for alle: Her hører Danmark til i EUs førertrop. EU-direktiver på området er gennemført i dansk lovgivning. Der er internet på alle skoler og uddannelsesinsti- tutioner, og danskernes IT-færdigheder er gode.

! Et europæisk område for forskning og innovation: Her ligger Danmark efter DIs opfattelse lidt under EU-gennemsnittet. Danmark hører ikke til blandt de EU-lande, der bruger flest offentlige eller private midler til forskning og udvikling.

! Bedre betingelser for opstart af nye virksomheder og entreprenørskab: Danmark ligger over EU-gennemsnittet. Administrativt er det enkelt at starte nye virksomheder i Danmark. Men det forholdsvis høje skattetryk gør Danmark mindre attraktiv som opstartsland end andre EU-lande.

! Gennemførelse af det indre marked: Danmark ligger over EU-gennemsnittet og har blandt andet gennemført liberalisering af postservicer og jernbanenettet. Når det gælder el-priser for industrien, hører Danmark til blandt de billigste EU-lande. Når det gælder den pris, forbrugerne betaler, gør vi ikke.

! Effektive og integrerede finansielle markeder: Danmark ligger på EU-gennemsnittet. Et af de områder, der trækker Danmark ned i bedømmelsen, er den begrænsede adgang til risikovillig kapital i Danmark.

! Koordinering af den makroøkonomiske politik: Her mener DI, at Danmark ligger langt under EU-gennemsnittet. Skatteniveauet er blandt de allerhøjeste i EU, og den danske regering har trods anbefalingerne fra Lissabon ikke gjort noget for at sænke niveauet.

! Uddannelse og efteruddannelse i videnssamfundet: Her ligger Danmark ifølge DI lidt under EU-gennemsnittet. Danmark hører til blandt de EU-lande, der bruger flest penge på uddannelse, og hvor flest får efteruddannelse. Men det trækker blandt andet ned, at regeringen har skåret ned på bevillinger til pc-kørekortet. Også efteruddannelsesreformen får DIs tommelfinger til at pege nedad.

! Flere og bedre job: Her ligger Danmark over gennemsnittet. Det danske arbejdsmarked er fleksibelt, og erhvervsfrekvensen blandt kvinder og ældre er høj. Men det er stadig nødvendigt med reformer af social- og pensionssystemer på grund af den voksende ældrebyrde.

Samlet vurderer DI den danske indsats til at ligge omkring EUs gennemsnit.

Kilde: Dansk Industri.

M m

ste ikke i Strasbourg den store lyst til at diskutere effektivitet. “Det er jo ikke meningen, at vi skal opfinde hjulet igen, når stats- og regeringscheferne sidder ved bordet. Vi skal løse proble- merne,” siger hun til Mandag Morgen.

“De tre store emner på den europæiske dagsorden er udvidelsen, spørgsmålet om Europa efter Nice og revisionen af den europæiske økonomiske model. Vi skal skabe ver- dens mest konkurrencedygtige økonomi og verdens bedste sociale model,” siger Anna Lindh. Derfor ønsker hun og det svenske formandskab at justere Lissabon-dagsordenen på fem områder:

! På uddannelsesområdet skal der skabes en større dynamik. Det skal blandt andet ske ved at bede Kommissionen finde en metode til at måle medlemslandenes indsats på efterud- dannelsesområdet.

! Der skal skabes politisk enighed om en konkret tidsplan for afregulering og åbning af markederne for blandt andet el, gas og post.

! Det demografiske problem skal håndteres. Derfor skal EU-landene i gang med en omfattende ændring af pensionssystemerne og de sociale systemer.

! Der skal ske en forbedring af mulighederne for indførelse af ny teknologi. Især vil der i Stockholm komme fokus på bioteknologi og handlingsplanen for e-Europa.

! Dagsordenen fra Lissabon skal udvides til også at inkludere økologi, spørgsmålet om bæredygtig udvikling og udvikling af miljøvenlig teknologi. Det skal ske ud fra den tanke- gang, at der er penge at hente ved at spare på ressourcerne.

Det svenske formandskab ser gerne, at topmødet især koncentrerer sig omkring de sociale emner. Det ligger godt i tråd med regeringens indenrigspolitiske ambition om, at EU-for- mandskabet skal bruges til at promovere EU i Sverige forud for en kommende folkeafstem- ning om svensk ØMU-medlemskab. “Hvis vi mislykkes, vil det ikke bare øge arbejdsløshe- den og øge fremmedhadet. Det vil også skabe en tillidskrise for unionen. Dette er ikke kun et spørgsmål om liberalisering, men om modernisering. Derfor skal vi have de sociale emner med,” siger Anna Lindh.

Og det ser ud til, at formandskabet får opbakning fra Kommissionen til at fastholde et socialt fokus ved topmødet. Kommissionens formand, Romano Prodi, brugte en stor del af sin tale i Strasbourg på de sociale spørgsmål, som han mener er aktuelle på grund af udsig- ten til en voksende ældrebyrde: “Vi er nødt til at revurdere vort sociale system, men uden at give afkald på vores sociale model. Europa skal være den mest konkurrencedygtige del af verden - men vi bør også være den mest sociale region i verden. Der er behov for retfærdig- hed mellem generationerne, og hvis vi ikke laver dybtgående reformer, så må arbejdstiden forlænges. Derfor må vi tilskynde de europæiske kvinder til at føde børn, og vi må forsyne os med en europæisk indvandringspolitik så hurtigt som muligt,” sagde han.

Han pegede på, at socialpolitikken naturligvis er medlemslandenes kompetence, men også på, at Kommissionen har et ansvar på det område. “Pensionsfonde er eksempelvis ikke omgivet af en juridisk ramme på samme måde som forsikringer. Jeg vil opfordre rådet til at agere på dette område. Og spørgsmålet om pensionsoverførsler er alt for tungt. Der er nogle fiskale barrierer, der skal overvindes i Stockholm. Der er ikke tale om en fiskal revolution - der er bare tale om sund fornuft. Borgerne må få deres rettigheder. Vi har ikke så meget tid, når vi skal tage disse ting op. Vi må reagere. Allerede nu må vi sikre en langtidsplan for de offentlige finanser. Udviklingen går i retning af et større pres på de offentlige finanser, og det er medlemslandenes kompetence. Der er ikke tale om en social enhedsmodel i Europa.

Hvert land har sin kultur og identitet, men vi behøver en fælles ramme.”

Det skorter ikke på temaer, der presser sig på forud for Stockholm-topmødet. Men over hele topmødedagsordenen lurer en truende sky, der risikerer at fjerne ethvert fokus fra Lissabon-dagsorden: Konstateringen af et tilfælde af mund- og klovsyge på kontinentet.

“Mund- og klovsyge er højest på EUs dagsorden, og vi er altid parate til at tage det op - også i Stockholm,” siger den svenske statssekretær, Lars Danielsson.

Ole Vigant Ryborg

M m

or@mm.dk

REFERENCER - www.di.dk