12tætpåkræft
knoglemarvTRANSPLANTATION
Christa Snorrasoner 29 år og har leukæmi.
Hun skal have knoglemarv fra en anden person for at redde livet. Hun har ventet på en egnet donor siden oktober, efter at lægerne fandt ud af, at væv fra hendes bror og forældre ikke kunne bruges.
Langt om længe fandt man en egnet person i USA, hvis væv kan forenes med Christas, og nu venter hun på at blive transplanteret på Rigs- hospitalet i København.
Donoren er en 49-årig kvinde. Det er alt, Christa kan få at vide, ligesom donoren kun kan få Christas køn og alder at vide.
Den amerikanske donor er en af de ca. 5 mil- loner registrerede knoglemarvsdonorer, der er opført i en række registre, hvor lægerne kan søge efter egnede donorer på tværs af lande- grænser.
I 1997 plejede Christa at tilbagelægge de 13 km mellem sit hjem og kæresten på rulleskøjter.
Hun lagde mærke til, at det tog længere og læn-
gere tid at løbe strækningen, og en dag kunne hun ikke klare de sidste 800 meter. Hun blev blændet af sol og lyse flader, hun var overfølsom for lyde og altid træt. Lægerne kunne hurtigt stil- le diagnosen:Akut leukæmi, og to dage efter var hun i et behandlingsforløb, der varede næsten tre år, inden hun blev erklæret for helbredt.
I juli sidste år kom chokket.Tilbagefald. Læger- ne konstaterede, at sygdommen var brudt ud igen. Hvis man får tilbagefald i leukæmi, er der kun et at gøre:At gennemføre en knogle- marvstransplantation, som også kræver kemote- rapi og isolation i flere uger.
Jagten på en egnet donor gik ind. Nu er der omsider fundet en, der kan bruges, på den anden side af jordkloden.
En frivillig donation fra et ukendt medmenne- ske har ført til, at Christa kan redde livet. Blandt andet derfor går Christa på barrikaderne for at få flere til at melde sig som knoglemarvedonorer.
Christa er kun 29 år gammel og for ung til at dø.
Læs mere om bloddonation og knoglemarvstransplantation på www.bloddonor.dk Tekst: Otto Bühring
Foto: Tomas Bertelsen
I OVER ET HALVT ÅR HAR LÆGERNE LEDT EFTER ET MEN-
NESKE, HVIS STAMCELLER SKAL REDDE EN UNG KRÆFT- PATIENTS LIV. OMSIDER FANDT MAN PERSONEN I USA
FOR UNG TIL AT DØ
Christa løber mellem syv og 10 km på rulleskøjter for at styrke hjertet. Det er nemlig hjertemusklen, der først bliver slap, når man sidder helt stille - og Christa skal tilbringe mindst én måned i isolation 24752_TPK02 28/04/03 15:07 Side 12
tætpåkræft13
HVEM FÅR KNOGLE- MARVSTRANSPLANTION?
Den største gruppe er patienter med leukæmi/blodkræft. Mange af dem er børn.Transplantation af knoglemarv betyder, at mange mennesker, der ellers ville dø, bliver reddet.
HVORDAN DONERER MAN KNOGLEMARV?
Knoglemarvsdonorer bliver rekrutte- ret fra bloddonorer, så først skal man blive bloddonor. Det kan man blive på www.bloddonor.dk, og her kan man også se en oversigt over, hvor man kan henvende sig for at give blod.
Når man giver blod, kan man mel- de sig som knoglemarvsdonor. Så vil man blive vævstypebestemt. Det sker ved en simpel blodprøve, og vævsop- lysningerne bliver opbevaret i det danske knoglemarvsregister.
Man skal have nøjagtig samme vævstype som patienten for at blive brugt som donor, så derfor er der en
meget lille chance for, at man overho- vedet kommer til blive donor. Man har også altid ret til at fortryde.
Hvis man en dag bliver udpeget som donor, bliver man indkaldt til sygehuset og kommer under bedøvel- se, mens man får suget ca. fem pct. af sin knoglemarv ud af hoften med en kanyle. Dagen efter bliver man udskrevet. De næste par dage er der smerte og ømhed ved hoften, men den fortager sig, og derefter er der ingen bivirkninger. Ca. to uger efter donationen har der dannet sig ny knoglemarv til erstatning for den fjer- nede.
DET DANSKE
KNOGLEMARVSREGISTER
Det danske knoglemarvsregister omfatter på nuværende tidspunkt lidt over 8.000 personer, men politikerne har efter flere års diskussion bevilget 20 mio. kr. ekstra, så antallet af dono- rer kan komme op på 20.000, der regnes for det ideelle. Hvis vi kom- mer op på det tal, mener man, at mankan gennemføre ca. 10 ud af de 35 knoglemarvstransplantationer, der årligt er behov for herhjemme, med marv fra danske donorer. Så inter- nationalt samarbejde mellem knogle- marvsregistrene vil stadig være nød- vendigt.
23. MAJ ER INTERNATIONAL BLODDONORDAG
Den 23. maj er den internationale bloddonordag. Den dag vil mange hundrede bloddonorer stå på flere af landets større DSB-stationer og ud- dele informationsmateriale for at skaffe flere donorer.
MEST BLOD TIL KRÆFTPATIENTER
Der bliver brugt mere og mere blod på sygehusene i Danmark. Derfor er der brug for flere donorer.
Ca. 40 pct. af alle blodtransfusioner herhjemme går til kræftpatienter.
fakta
-Jeg er overbevist om, at mange flere gerne vil være knoglemarvsdonorer, men de ved ikke, hvad det går ud på, eller hvordan de skal gøre. Efter at jeg har fortalt om, hvordan man kan være med til at redde et liv, har de fleste af mine venner spurgt, hvordan man mel- der sig som marvdonor, og flere har meldt sig som bloddonorer
24752_TPK02 28/04/03 15:07 Side 13
