OECD har ikke styr på de danske arbejdsmarkedsreformer

(1)

Fremskrivninger af dansk økonomi

OECD har ikke styr på de danske arbejdsmarkedsreformer

OECD’s lange BNP-fremskrivninger har enorm vægt i den danske økonomiske debat. Den ny- este fremskrivning afslører, at OECD ikke har styr på de danske arbejdsmarkedsreformer. Så- ledes har OECD frem mod 2060 ikke mindre end 275.000 færre beskæftigede sammenlignet med Finansministeriets lange fremskrivning. Der er samtidig OECD-opgørelser, der tyder på, at det er vurderingen af pensionsalderen, den er gal med.

af chefanalytiker Frederik I. Pedersen 23. juli 2013

Analysens hovedkonklusioner

• OECD’s nye lange BNP-fremskrivning viser en lille opjustering af den strukturelle BNP- vækst frem mod 2030, mens vækstpotentialet er nedjusteret fra 2030 til 2060.

• At BNP-væksten strukturelt er opjusteret på det kortere sigt skyldes en lidt højere pro- duktivitetsvækst, mens nedjusteringen på det meget lange sigte er en følge af lavere produktivitet og især lavere bidrag fra arbejdsmarkedet.

• En sammenligning med den forrige lange fremskrivning fra OECD viser, at beskæftigel- sen frem mod 2060 er nedjusteret med mere end 200.000 personer.

• Nedjusteringerne virker helt uforståelige i lyset af, at der ikke er ændret i befolknings- prognosen, og at der ikke er lavet tiltag, der reducerer beskæftigelsen, når vi kigger ud i tid. Tværtimod er der det seneste år lavet flere nye reformer, der løfter beskæftigelsen.

• At OECD ikke har styr på de danske reformer fremgår også af OECD’s ”Pension Out- look”. Her fastsættes den danske pensionsalder i 2050 til 68,8 år – den højeste i OECD.

Til sammenligning viser den seneste Vismandsrapport fra foråret 2013, at den formelle pensionsalder med de gældende regler og befolkningsprognoser i 2050 er helt oppe på 72 år. Altså 3,2 år mere.

• Med den vægt OECD har i den økonomiske debat, er det meget beklageligt, at de ikke har styr på de danske reformer.

Kontakt Direktør Lars Andersen Tlf. 33 55 77 17 Mobil 40 25 18 34 la@ae.dk

Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf. 33 55 77 28 Mobil 28 36 87 50 mh@ae.dk

(2)

OECD har ikke styr på de danske arbejdsmarkedsreformer

OECD har i den seneste ’Economic Outlook 93’ fra foråret 2013 lanceret en ny opdateret mellem- og langsigtet BNP-fremskrivning for OECD-landene herunder Danmark. Som det fremgår af tabel 1, er den danske potentielle vækstrate – dvs. den underliggende økonomiske BNP-vækstrate, når der renses for konjunktursituationen – opjusteret på den kortere bane med 0,1 pct.enheder om året i gennemsnit, mens billedet på det længere sigte viser en justering både op og ned. På den meget lange bane, dvs. for årene 2031-2060, er den danske økonomiske vækstrate nedjusteret med 0,3 pct.enheder om året i gennemsnit. Den potentielle vækst går i OECD’s nye fremskrivning fra 1 pct. i årene 2012-2017 til 1,8- 1,9 pct. på længere sigt. I OECD’s lange fremskrivning fra sidste år (Economic Outlook 91) var der en potentiel vækst på 2,2 pct. i årene 2031-2060.

Tabel 1. OECD’s fremskrivning af BNP med bidrag fra produktivitet og beskæftigelse

Potentiel BNP-vækst Produktivitet per pot. besk. Potentiel beskæftigelse 2012-

2017

2018- 2030

2031- 2060

2012- 2017

2018- 2030

2031- 2060

2012- 2017

2018- 2030

2031- 2060

Economic Outlook 93 1,0 1,8 1,9 0,8 1,6 1,8 0,2 0,1 0,1

Economic Outlook 91 0,9 1,7 2,2 0,7 1,5 1,9 0,2 0,2 0,3

Forskel 0,1 0,1 -0,3 0,1 0,1 -0,1 0,0 -0,1 -0,2

Kilde: AE pba. OECD Economic Outlook 91 og 93.

Tabel 1 viser samtidig en dekomponering af BNP-væksten set fra udbudssiden med bidrag fra beskæf- tigelsen og produktiviteten målt som BNP per beskæftiget. Opgørelsen tager altså udgangspunkt i udviklingen, hvor bidraget fra arbejdsmarkedet måles i hoveder.

Som det fremgår af tabellen, er det primært produktivitetsvæksten, der forklarer udviklingen i BNP. I årene 2012-2017 er produktivitetsbidraget således 0,8 om året ud af en årlig BNP-vækst på 1 pct., i årene 2018-2030 1,6 pct. om året ud af en årlig BNP-vækst på 1,8 pct., mens vi på den meget lange bane har et bidrag på 1,8 pct. om året ud af en årlig BNP-vækst på 1,9 pct. Sammenlignet med fremskrivningen sidste år er bidraget fra produktivitetsvæksten opjusteret med 0,1 pct. om året frem mod 2030, mens den derefter er nedjusteret med ca. 0,1 pct.

OECD vurderer, at arbejdsmarkedet strukturelt vil løfte BNP-væksten med 0,2 pct. om året frem mod 2017, men kun 0,1 pct. om året frem mod 2030 og 2060. Som det fremgår af tabel 1, er der i årene frem mod 2017 tale om samme bidrag som i fremskrivningen sidste år, mens bidraget i årene 2018- 2030 er nedjusteret 0,1 pct.enhed om året, og i årene 2031-2060 er der tale om en nedjustering på 0,2 pct.enheder om året.

Årsagen til, at BNP-væksten strukturelt er opjusteret på det kortere sigte, er altså en følge af en lidt hø- jere ventet produktivitetsvækst, mens nedjusteringen på det meget lange sigte er en følge dels af lavere produktivitet, men især også af lavere bidrag fra arbejdsmarkedet.

Mens det er højst usikkert, hvordan produktivitetsvæksten vil forløbe, når man kigger langt ud i tid, er vi på lidt mere sikker grund, når det kommer til bidraget fra arbejdsmarkedet. Der laves således speci- fikke vurderinger af, hvor meget beskæftigelsen kan stige på det lange sigt givet den befolkningsmæs-

(3)

sige udvikling samt de reformer, der er lavet for at løfte beskæftigelse og arbejdsstyrke til modvirkning af den aldrende befolkning.

Et kig i OECD’s ”Long Term Database” afslører, at der det seneste år ikke er ændret (et komma) i den befolkningsudvikling, der ligger bag OECD’s fremskrivning. Det er derfor ikke en ny befolkningsfrem- skrivning, der er årsag til, at den strukturelle beskæftigelse frem mod 2060 i den nye fremskrivning vokser med mere end 200.000 personer mindre end den fra sidste år. Det viser figur 1.

Figur 1. Vækst i strukturel beskæftigelse EO93 versus EO91

Kilde: AE pba. OECD Economic Outlook 93 og 91 Long-term database

Hvilke nye oplysninger, der har fået OECD til at nedjustere bidraget fra arbejdsmarkedet så markant, er ikke klart. Der er siden sidste års fremskrivning ikke lavet tiltag i dansk økonomi, der trækker beskæfti- gelse og arbejdsstyrke ned. Tværtimod er der lavet nye reformer af kontanthjælpen, førtidspensionen og SU’en, der på linje med skattereformen fra efteråret 2012 trækker beskæftigelsen op.

Sammenlignes fremskrivningen af den strukturelle beskæftigelse fra Finansministeriet og den seneste fra OECD afsløres en enorm forskel, der vokser markant især efter år 2020. Det viser figur 2. Mens Fi- nansministeriets fremskrivning viser en fremgang i den strukturelle beskæftigelse på godt 130.000 personer frem mod 2030, har OECD en fremgang på godt 80.000 personer. Det svarer til en forskel på i alt 50.000 personer – hvilket kan omregnes til et gennemsnitligt årligt vækstbidrag til BNP på 0,1 pct.enhed om året.

Kigger vi frem mod 2060, stiger den strukturelle beskæftigelse i Finansministeriets fremskrivning med næsten 460.000 personer, mens OECD har en stigning på godt 180.000 personer. Beskæftigelsen stiger i Finansministeriets fremskrivning med 275.000 personer mere end OECD’s beskæftigelse, hvilket er 1½ gange mere, eller hvad der svarer til et årligt BNP-vækstbidrag på 0,2 pct.enhed mere om året i alle år frem mod 2060.

0 50 100 150 200 250 300 350 400 450 500

2012-2030 2012-2060

ændring 1.000 personer ændring 1.000

personer

OECD 93, Long Term Pro OECD 91, Long Term Pro 205

(4)

Figur 2. Vækst i strukturel beskæftigelse OECD (EO93) versus Finansministeriet

Kilde: AE pba. Finansministeriet (Vækstplan DK) og OECD Economic Outlook 93 Long-term database

Selvom den danske befolkning i OECD’s fremskrivning også vokser en del mindre end den, der ligger til grund for Finansministeriets, så peger opgørelserne fra figur 1 og 2 på, at OECD må mangle at indregne bidrag fra de mange reformer, der er lavet i dansk økonomi igennem de sidste år. OECD’s fremskrivning fra sidste år lå således markant tættere på Finansministeriets, idet der frem mod 2060 ”kun” er en forskel på 70.000 personer.

Vi har tidligere set, at OECD ikke indregner alle de reformer, der er gennemført jf. AE-analysen

”OECD’s sorte vækstudsigter for Danmark er overdrevet”. En anden klar indikation i den retning, der samtidig tyder på, at OECD ikke i tilstrækkelig grad har indregnet 2006-velfærdsreformen, er opgørel- sen af den formelle (folkepensions)alder i OECD-landene. I OECD’s Pensions Outlook 2012 fremstår det således, at både mænd og kvinders formelle pensionsalder i 2050 i Danmark er på 68,8 år. Til sammenligning viser den seneste Vismandsrapport (foråret 2013), at den formelle pensionsalder med de gældende regler og befolkningsprognoser i 2050 er helt oppe på 72 år. Altså en forskel på ikke mindre end 3,2 år.

Sættes Vismændenes tal ind i rammen fra OECD’s Pension Outlook, får man billedet i figur 3 og 4.

Som det fremgår, så lå Danmark i forvejen helt i top med hensyn til pensionsalder. I lyset af, at dan- skerne samtidig forventes at have en relativ kort levetid i international sammenhæng, må vi derfor og- så konstatere, at der er ”gået til stålet” mht. pensionsalderen i Danmark.

0 50 100 150 200 250 300 350 400 450 500

2012-2020 2012-2030 2012-2040 2012-2050 2012-2060

ændring 1.000 personer ændring 1.000

personer

OECD (EO93 Long Term Pro.) Finansministeriet (Vækstplan DK) 275

(5)

Figur 3. Mænds pensionsalder i 2050

Kilde: AE pba. OECD Pension Outlook 2012 samt Det Økonomiske Råd foråret 2013.

Figur 4. Kvinders pensionsalder i 2050

Kilde: AE pba. OECD Pension Outlook 2012 samt Det Økonomiske Råd foråret 2013.

Der er lavet mange og store arbejdsmarkedsreformer i Danmark

Den seneste lange fremskrivning fra Finansministeriet viser en stigning i den strukturelle beskæftigelse frem mod 2060 på knap 460.000 personer. Tager man derudover højde for den overkapacitet, der i øjeblikket er på det danske arbejdsmarked som følge af de svage konjunkturer, forventes beskæftigel- sen inklusive konjunkturnormalisering at stige med næsten 530.000 personer frem mod 2060. Det dækker over et fald i nettoledigheden på ca. 25.000 personer og en stigning i arbejdsstyrken på knap 505.000 personer. Til sammenligning kan nævnes, at de økonomiske vismænd i forårsrapporten ven- ter en stigning i arbejdsstyrken på næsten 555.000 personer i samme periode – altså endnu mere.

Det er således en sejlivet skrøne, at den befolkningsmæssige udvikling betyder, at vi kommer til at op- 54

56 58 60 62 64 66 68 70 72 74

54 56 58 60 62 64 66 68 70 72 74

Luxembourg Frankrig Slovakiet Slovenien Østrig Belgien Canada Chile Estland Finland Ungarn Japan Sydkorea Mexico Holland New Zealand Polen Portugal Sverige Schweiz Tyrkiet Australien Tyskland Island Israel Norge Spanien USA Grækenland Irland UK Tjekkiet Italien Danmark Danmark (DREAM) formel pensionsalder formel

pensionsalder

54 56 58 60 62 64 66 68 70 72 74

Chile Luxembourg Polen Slovenien Frankrig Slovakiet Israel Schweiz Østrig Belgien Canada Estland Finland Ungarn Japan Sydkorea Mexico Holland New Zealand Portugal Sverige Tyrkiet Australien Tyskland Island Norge Spanien USA Grækenland Irland UK Tjekkiet Italien Danmark Danmark (DREAM) formel pensionsalder formel

pensionsalder

(6)

Årsagen til at beskæftigelsen står til at stige så markant, når vi kigger ud i tid, samtidig med at den be- folkningsmæssige udvikling trækker ned, er, at der er lavet rigtig mange og store arbejdsmarkedsreformer i Danmark de sidste 10-15 år: flere skattereformer, jobplaner, forårspakker og tilbagetræknings- reformer. Alene tilbagetrækningsreformen fra 2006 skønnes at øge arbejdsstyrken frem mod 2040 med 220.000 personer.

Med den vægt, OECD har i den økonomiske debat, er det meget beklageligt, at der ikke er mere styr på de danske reformer. OECD’s pensionsrapport tyder samtidig på, at det er vurderingen af pensionsalderen den er gal med.