OECD-fremskrivning ledertil fejldiagnosticering afdansk økonomi

BESKÆFTIGELSE

OECD-fremskrivning leder til fejldiagnosticering af

dansk økonomi

I den økonomiske debat henvises ofte til OECD’s fremskrivninger. Her fremgår, at Danmark frem mod 2030 har udsigt til den 6. laveste vækst.

Befolkningsprognosen, der ligger bag, er dog forældet. Samtidig er de senere års mange reformer ikke fuldt indregnet. Det er meget uheldigt, at OECD's fremskrivninger ikke er mere gennemarbejdede, når de har så stor vægt i den debatten.

DEBATINDLÆG

Skrevet af

Erik Bjørsted

Frederik I. Pedersen

Kontakt

Kommunikationschef Jesper Kirkbak

50 73 71 34



jk@ae.dk



I den økonomiske debat diskuteres det ofte, hvordan Danmark klarer sig i det internationale

vækstkapløb. Her henvises ofte til OECD’s fremskrivninger, hvoraf det fremgår, at Danmark frem mod 2030 har udsigt til den 6. laveste vækst blandt alle OECD-lande. Disse fremskrivninger er dog ikke et særlig godt grundlag for vækstdiskussionen – faktisk tværtimod.

For det første er befolkningsprognosen, der ligger til grund for OECD’s fremskrivning for EU-landene, forældet. Faktisk er befolkningsprognosen for EU-landene den samme, som blev anvendt tilbage i 2012.

Siden er der dog sket meget. Det kan man forvisse sig om ved at tage et kig på de danske befolkningsfremskrivninger.

Udviklingen i befolkningens størrelse og sammensætning har stor betydning for, hvor meget man kan øge beskæftigelsen og væksten. Derfor er det vigtigt, at prognosen bygger på et så aktuelt og opdateret befolkningsgrundlag som muligt.

Men det er ikke det eneste, der er galt. Alt tyder nemlig på, at de senere års mange danske arbejdsmarkedsreformer ikke er fuldt indregnet i fremskrivningerne.

Den strukturelle beskæftigelse – dvs. beskæftigelsen renset for konjunkturernes påvirkning – vokser i OECD’s fremskrivning ikke nær så meget som i f.eks. Finansministeriets. Det har stor betydning for forståelsen af vækstudsigterne.

Fra 2013 til 2030 vokser den strukturelle beskæftigelse i OECD’s seneste fremskrivning således med godt 80.000 personer, mens den strukturelle beskæftigelse ifølge Finansministeriet vil vokse med godt 195.000 personer – altså med mere end dobbelt så meget, som OECD påstår. Det fremgår af figuren.

 Befolkningsprognosen, der ligger til grund for OECD’s fremskrivning for EU-landene, er forældet

 Alt tyder på, at de senere års mange danske

arbejdsmarkedsreformer ikke er fuldt indregnet i

fremskrivningerne

Zoomer man ind på udviklingen fra 2013 til 2020 mener OECD kun, at den strukturelle beskæftigelse vil vokse med ca. 40.000 personer, mens Finansministeriets fremskrivning tilsiger en vækst på ca. 118.000 personer. Vismændene mener endda, at beskæftigelsen strukturelt vil vokse med 133.000 personer fra 2013 til 2020. Det vel og mærke i en periode, hvor der kommer store og mærkbare reformbidrag fra diverse skattereformer, tilbagetrækningsaftalerne, vækstplaner samt reformer af kontanthjælp, førtidspension, SU mm.

Oversat til BNP-vækst er der et årligt bidrag på 0,2 pct. i OECD’s fremskrivning, mens bidraget i Finansministeriets og Vismændenes fremskrivninger er på 0,6-0,7 pct. om året. En forskel der må betegnes som væsentlig.

På langt sigt er der også en meget markant forskel mellem Finansministeriets og OECD’s fremskrivning.

Fra 2013 til 2060 forudser Finansministeriet en vækst i den strukturelle beskæftigelse på godt 520.000 personer, mens OECD’s fremskrivning tilsiger en vækst på 225.000 personer – altså ikke engang det halve af Finansministeriets vurdering.

Der er en forskel på befolkningsudviklingen mellem OECD’s fremskrivning og Finansministeriets fremskrivning, men denne kan langt fra forklare forskellen mellem udviklingen i den strukturelle beskæftigelse.

Det rejser derfor spørgsmålet om OECD i tilstrækkelig grad har indregnet de senere års

arbejdsmarkedsreformer herhjemme, som ifølge Finansministeriet og Vismændene vil løfte den strukturelle beskæftigelse markant de kommende år. Vismændene undrer sig da også i deres nyeste rapport. På side 57 skriver vismændene, at:

”I lyset af velfærdsaftalen fra 2006 og tilbagetrækningsreformen fra 2011 forekommer OECD’s skøn for arbejdsstyrken at være bemærkelsesværdigt lavt”

Samlet forekommer OECD’s lange fremskrivninger så mangelfulde, ikke kun for Danmark, men også for de andre EU-lande, at de ikke bør anvendes til at konkludere noget om, hvordan Danmark eller andre EU-

 Det er meget uheldigt, at OECD's fremskrivninger ikke er

mere gennemarbejdede, når de har så stor vægt i den økonomisk

politiske debat

lande klarer sig i det internationale vækstkapløb. Til trods herfor er OECD’s lange fremskrivninger ophøjet til sandhed i den økonomiske debat.

Det er meget uheldigt, at OECD's fremskrivninger ikke er mere gennemarbejdede, når de har så stor vægt i den økonomisk politiske debat.

Der er ikke noget galt i at diskutere, hvordan vi kan øge vækstpotentialet i dansk økonomi, men det er vigtigt, at diskussionen foregår på et retvisende grundlag, hvor de arbejdsmarkedsreformer, som allerede er gennemført, også bliver medregnet. Ellers risikerer man at stille forkerte diagnoser af udfordringerne.

Når OECD ikke i tilstrækkelig grad indregner de danske arbejdsmarkedsreformer efterlades det indtryk, at væksten i dansk økonomi er sløj, fordi vi ikke har gennemført nok arbejdsmarkedsreformer. Det er en fejldiagnose.

Ifølge EU-kommissionens ’2015 Ageing Report’, som embedsmænd fra de enkelte lande har været med til at udarbejde, er Danmark blandt de fem EU-lande, der øger andelen af 15-74-årige på arbejdsmarkedet mest frem mod 2030. Det samme billede tegner sig, når man ser frem mod 2060.

Hvis Danmark har et vækstproblem, skyldes det ikke manglende arbejdsmarkedsreformer. Det er et helt andet sted, at skoen trykker, nemlig produktivitetsvæksten. Det er og bliver den der historisk har været den vigtigste kilde til øget velstand i Danmark. Siden midt/slut 90’erne har produktivitetsvæksten dog været alt andet end prangende herhjemme.

Der findes ingen hurtige snuptagsløsninger til at øge produktivitetsvæksten – det er ifølge

Produktivitetskommissionen ”mange bække små”. Kommissionen pegede bl.a. på vigtigheden af, at vi får øget uddannelsesniveauet i arbejdsstyrken. Uddannelse og produktivitet hænger tæt sammen og ved at øge uddannelsesniveauet kan vi også hæve produktivitetsvæksten. Samtidig kan en bedre uddannet arbejdsstyrke være med til at forhindre mangel på uddannet arbejdskraft, som også ville kunne mindske

 Når OECD ikke i tilstrækkelig grad indregner de danske arbejdsmarkedsreformer efterlades det indtryk, at væksten i dansk økonomi er sløj, fordi vi ikke har gennemført nok

arbejdsmarkedsreformer. Det er en fejldiagnose

væksten.

Debat-analyse bragt i Politiken d. 18. november 2015