• Ingen resultater fundet

Arbejdsmarkedet hænger fast i krisen

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "Arbejdsmarkedet hænger fast i krisen"

Copied!
4
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal. 1651 København V 33 55 77 10 www.ae.dk

Beskæftigelse og arbejdsløshed

Arbejdsmarkedet hænger fast i krisen

Nye tal for beskæftigelse og arbejdsløshed i Danmark peger på, at arbejdsmarkedet fortsat hænger fast i krisen. Den sæsonkorrigerede beskæftigelse faldt med 11.000 personer fra 2. til 3. kvartal 2010. Ledigheden faldt med 3.000 personer, hvilket indebærer et fald i arbejdsstyr- ken på 14.000 personer.

Af Chefanalytiker Frederik I. Pedersen 26. november 2010

Analysens hovedkonklusioner

• Den sæsonkorrigerede beskæftigelse faldt ifølge nye tal fra den stikprøvebaserede ar- bejdskraftundersøgelsen (AKU) med 11.000 personer fra 2. til 3. kvartal 2010.

• Arbejdsstyrken er ifølge AKU-tallene faldet med 14.000 personer det seneste kvartal, hvorfor vi samtidig med et beskæftigelsesfald, også ser et fald i arbejdsløsheden på 3.000 personer. Faldet i ledigheden bør derfor tolkes forsigtigt.

• Udviklingen stemmer nogenlunde overens med vores vurdering af arbejdsmarkedet, herunder at krisen endnu ikke har sluppet sit tag på dette område.

• Beskæftigelsesindikatorerne peger på fortsatte – om end mindre – beskæftigelsesfald i den private sektor. Samtidig er antallet af varslede fyringer igen steget, der er stadig mange konkurser og deraf afskedigelser, og antallet af ledige job ligger fortsat på et lavt niveau. Det offentlige arbejdsmarked vil givet også begynde at trække nedad.

• Selvom bunden er ved at være nået, har vi stadig svært ved at se den vækst, der skal til, for at trække ordentlig gang i arbejdsmarkedet igen de kommende år.

Kontakt

Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Tlf. 33 55 77 12 Mobil 28 42 42 72 fip@ae.dk

Kommunikationsmedarbejder Mikkel Harboe

Tlf. 33 55 77 28 Mobil 28 36 87 50 mh@ae.dk

(2)

Beskæftigelse og arbejdsløshed Arbejdsmarkedet hænger fast i krisen

2 Arbejdsmarkedet endnu ikke sluppet fri af krisen

Nye tal fra arbejdskraftundersøgelsen (AKU), der er en stikprøvebaseret opgørelse af beskæftigelse og arbejdsløshed, peger på, at arbejdsmarkedet fortsat hænger fast i krisen. Den sæsonkorrigerede be- skæftigelse faldt med 11.000 personer fra 2. til 3. kvartal 2010.

Tallene fra 1. og 2. kvartal 2010 gav ellers håb om, at bunden var nået, og der atter var fremgang. I 1.

kvartal 2010 steg beskæftigelsen 2.000 personer, og i 2. kvartal 2010 steg beskæftigelsen yderligere 12.000 personer. Det viser figur 1.

Figur 1. Beskæftigelse ifølge nationalregnskab og AKU, sæsonkorrigeret

Anm.: AKU er en stikprøvebaseret statistik. Der er et databrud i 2007 som følge af en omlægning i statistikken.

Kilde: AE pba. Danmarks Statistik.

AKU-statistikken er den første beskæftigelsesstatistik, vi har fra 3. kvartal 2010, og den peger på, at vendingen på arbejdsmarkedet endnu ikke er indtruffet.

Som det fremgår af figur 1, har AKU-beskæftigelsen og nationalregnskabet som tendens fulgt hinanden nogenlunde tæt. Der er et databrud i AKU-statistikken i 2007, der gør, at de to statistikker bevæger sig fra hinanden efter 2007.

Måles der fra toppunktet i 3. kvartal 2008 til 2. kvartal 2010, viser nationalregnskabet et beskæftigel- sesfald på 152.000 personer, mens AKU viser et fald på 131.000 personer – altså en forskel på godt 20.000 personer. Forskellen afspejler bl.a., at AKU-statistikken er en stikprøve og derfor forbundet med usikkerhed, men desuden fanger den formentlig kun i beskedent omfang den udenlandske ar- bejdskraft, der er vandret ind og ud af arbejdsmarkedet de senere år.

Nationalregnskabet har også vist mindre beskæftigelsesstigninger i 1. og 2. kvartal 2010, men det kan altså ifølge AKU-statistikken blive vendt til fald i 3. kvartal. Overføres udviklingen fra AKU-statistikken det seneste kvartal til nationalregnskabstallene, og forudsættes beskæftigelsen uændret i 4. kvartal

2.600 2.650 2.700 2.750 2.800 2.850 2.900 2.950

2.600 2.650 2.700 2.750 2.800 2.850 2.900 2.950

00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10

1.000 personer 1.000 personer

AKU-beskæftigelsen Nationalregnskab

(3)

Beskæftigelse og arbejdsløshed Arbejdsmarkedet hænger fast i krisen

3

2010, får man et samlet fald i beskæftigelsen fra 2009 til 2010 på 56.000 personer. I vores prognose fra september var til sammenligning ventet et beskæftigelsesfald på 60.000 personer.

Den registrerede arbejdsløshed giver et misvisende billede af arbejdsmarkedet

De nye tal stemmer nogenlunde overens med vores vurdering af arbejdsmarkedet, herunder at der fortsat udestår en mindre nedgang. Indtrykket af, at vi er ved at nå bunden, bekræftes også ved at sammenligne AKU-arbejdsløsheden med den registrerede ledighed.

AKU-arbejdsløsheden er faldet fra 2. til 3. kvartal 2010 med 3.000 personer (sæsonkorrigeret). Det samtidige fald i både beskæftigelse og arbejdsløshed skyldes, at arbejdsstyrken ifølge AKU- statistikken er faldet med 14.000 personer det seneste kvartal. Man skal derfor passe på med at for- tolke faldet i AKU-arbejdsløsheden alt for positivt.

Ser man på AKU-arbejdsløshedsprocenten ligger den uændret fra 2. til 3. kvartal 2010 på 7,4 pct. Til sammenligning faldt den registrerede arbejdsløshedsprocent en smule fra 2. til 3. kvartal til 4,1 pct.

Forskellen mellem de to opgørelser udvides derfor ikke længere. Det viser figur 2.

Figur 2. Sammenligning af arbejdsløshedsprocenter – registreret ledighed

Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik.

Årsagen til, at den registrerede arbejdsløshed har været faldende de sidste kvartaler er, at aktiveringen af de arbejdsløse har været stigende.

Danmarks Statistiks opgørelse af bruttoledigheden, der medregner arbejdsløse aktiverede, men som først opgøres fra 2007, viser en fortsat stigende arbejdsløshed de seneste kvartaler.

Bruttoledigheden steg med 0,2 pct.enheder fra 2. til 3. kvartal 2010 til 6,2 pct. Sammenlignet med AKU-statistikken er der en forskel på 1,2 pct.enheder. Det viser figur 3.

-1 0 1 2 3 4 5 6 7 8

-1 0 1 2 3 4 5 6 7 8

00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10

pct.enheder pct.

Forskel (højre akse) AKU-ledighed, SK Registreret ledighed

(4)

Beskæftigelse og arbejdsløshed Arbejdsmarkedet hænger fast i krisen

4

Figur 3. Sammenligning af arbejdsløshedsprocenter - bruttoledighed

Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik.

Fortsat beskæftigelsesfald i vente

Beskæftigelsesindikatorer peger på fortsatte – om end mindre – beskæftigelsesfald i den private sektor.

Samtidig er antallet af varslede fyringer igen steget, der er stadig mange konkurser og deraf afskedigel- ser, og antallet af ledige job ligger fortsat på et lavt niveau. Selvom bunden er ved at være nået, har vi stadig svært ved at se den vækst, der skal til, for at trække ordentlig gang i arbejdsmarkedet igen de kommende år. Samtidig vil det offentlige arbejdsmarked givet begynde at trække nedad. Det skyldes både indhentning af budgetoverskridelser samt genopretningspakken fra næste år.

Vi kan derfor risikere at skulle gennem en længere periode med et underdrejet arbejdsmarked til skade for både opsvingets styrke og ikke mindst de offentlige kasser. Fortsætter langtidsledigheden med at stige, risikerer vi mere længerevarende skader på det danske arbejdsmarked.

-1 0 1 2 3 4 5 6 7 8

-1 0 1 2 3 4 5 6 7 8

07 08 09 10

pct.enheder pct.

Forskel (højre akse) AKU-ledighed, SK Bruttoledighed

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

Nye tal fra arbejdskraftundersøgelsen (AKU) peger på nedgang på arbejdsmarkedet - beskæftigelsen faldt 13000 personer i andet kvartal 2012, og samtidig er arbejdsløsheden steget til

Faldet skyldes primært et fald i mængdesalget af lægemidler indeholdende losartan og hydrochlorthiazid og et tilsvarende fald i antal personer i behandling på ca. 4.5 ACE-hæmmere

Faldet i gruppen af overførselsmodtagere siden 2010 skyldes derfor også, at flere unge i løbet af krisen er gået i gang med en uddannelse, samt at flere står udenfor

Hvis denne krise havde været en ”normal” krise, kunne man altså have forventet, at givet at beskæfti- gelsen var faldet med 100.000 personer, som den gjorde fra 2008 til 2009,

Med et beskæftigelsesfald ifølge nationalregnskabet på 165.000 personer under den økonomiske krise tegner AKU-ledigheden med en stigning på 131.000 personer et langt mere

Sideløbende med den voksende arbejdsløshed er antallet af personer, som kun har en mar- ginal tilknytning til arbejdsmarkedet således vokset med over 700.000 personer.. Det er

Når arbejdsløsheden det seneste år ikke er faldet kraftigere – og i enkelte måneder endda er vokset lidt - skyldes det, at der er kommet markant flere ud på

Mulighederne for at være tilbage i job er faldet det seneste kvartal, uanset om man måler efter 3, 6, 9 eller 12 måneders ledighed, og for alle varigheder er der for den