i de Ire H ovedm atrikler: 1664, 1688 og 1844. A rbejdet med U dskrivningen af Stednavne vakte Interesse for Stoffets historiske Værdi, og da jeg tit ved m in V irksom hed h a r savnet en O ver
sigt over det og Redegørelse for dets Sam m enhæ ng l), h a r jeg derfor til Brug for andre villet give en saadan, da jeg selv føler, hv or nyttig den vil ku n n e være for de m ange, som søger O p lysninger i M atrikelsstoffet. M atrikelsarkivet, der ifølge sin In d retning er et m inisterielt K ontorarkiv, bruges alligevel af en stadig voksende Skare af H istorikere, og det er navnlig til Vej
ledning for dem denne A fhandling skulde tjene, saa at de paa F o rh a an d kan vide lidt om Arkivets Om fang og O rdning og hvad de kan vente at finde deri; der er jo hidtil ikke udgivet nogen R egistratur over dets Indhold.
NYT
FRA VORE VIDENSKABELIGE INSTITUTIONER.
N O TITSER FRA M USEERNES VERDEN.
E t n y d annet skan d inav isk Museumsforbund, der 20.—-24.
Sept. 1915 a fh o ld t sit konstituerende Møde i K øbenhavn, er en Slags E rstatnin g for den intern ation ale M useum sforening, hvis Arbejde Verdenskrigen h ar a fb ru d t. Ligesom sin Forgæ nger har det skan din aviske F o rb u n d en exklusiv K arakter. Del optager som M edlem m er kun fagmæssigt uddannede M useum sm æ nd, og en a f dets Hovedopgaver er Kam pen mod Forfalskningerne. I Forsom m eren 1916 a fh o ld t F orbundet sit andet Aarsm øde i Stockholm , m edens et til 1917 beram m et Møde i K ristiania er bleven aflyst paa Grund af de vanskelige Tider.
Af Kunstmuseets statelige Aarsskrift foreligger nu andet og tredje Bind (1916— 17), hver for sig et anseligt og rigt illustreret
') C. C h ris tia n se n : B idrag til D ansk S tatsh u sh . Hist. llilil— 75, 283 giver gode O plysninger om æ ldste M atrikulering (lfi60 ff.).
V ærk, der foruden meget a n d et Stof indeholder vigtige Bidrag til K unstens ældre Historie i D anm ark. M useum sdirektør Karl Madsen fortæller saaledes om A braham W uchters og om Neder- læ nderen Gerrit van H o n th o rst’s K ronborgm alerier, udførte for C hristian 4 og illustrerende en Rom an om »Pigen fra Æ thiopien«;
M useum sdirektør M. M ackeprang giver Meddelelse om et Alter- m aleri a f R einholdt Tim i D irnisse Kirke ved Faaborg, m edens forskellige arkivalske Bidrag til M alerkunstens Historie skyldes M agister O. A ndrup. Nok saa talrige er dog M eddelelserne om S kulp tu rens H istorie herhjem m e. I en Opsats om »Engle og Genier« næ vner Victor P. Christensen en Række, hidtil lidet paaagtede M onum enter ru n d t om i vore L andsbykirker, m edens Beckett og Mario K rohn skriver om Arbejder af C. F. Stanley, om T horvaldsen og om Bissens L andsoldat. Megen Betydning h a r ogsaa Leo Svanes O plysninger om A bildgaards Virksom hed ved det indre U dstyr a f C hristian cS’s Palæ paa Amalienborg.
Thorvaldsens M useum, hvis adm inistrative Forhold er ny- ordnede, h a r under sin nye D irektør, Mario K rohn, bl. a. af
holdt en Udstilling a f Bindesbølls A rkitekturtegninger.
Nationalmuseets anden Afdeling h a r udsendt sin illustrerede Vejleder, hvis første Oplag udkom 1911, i ny og noget æ ndret Udgave (1917). Ogsaa Dansk Folkemuseum h a r udgivet et nyt O plag a f sin »Vejleder i Museerne ved Lyngby«, en fjerde Ud
gave (1916), der desværre ikke er fri for Trykfejl, m en har sin Interesse ved at give en Forestilling om Museets V æ kst; det om taler og forklarer de i de senere Aar erhvæ rvede Bygninger fra Sønderjylland, fra F anø og fra Salling og indfletter Bygnings
forskningens nyere Resultater i den ældre Tekst. Det støttes af en ny Udgave af Museets Billedbog (1917), som foruden Bille
der af de næ vnte Bygninger ogsaa bringer Illu strationer fra det righoldige M useum sm agasin.
Folkem useets Søsterinstitution, Dansk Landbrugsm useum, indviede 20. J u n i 1916 sin N ybygning i Lyngby. Om end det er flyttet over paa den anden Side Kongevejen, ligger det dog nu som før i næ r F orbindelse med Folkem useets F riland safd e
ling, og det anselige, grundm urede Hus betegner et stort F rem skridt i Sam m enligning med de forfaldne og brandfarlige T ræ barak ker, som den righoldige L an dbrugssam ling trods sin store k u ltu rh isto risk e Værdi i Aarevis h a r m aa tte t lage til T akke med.
K øbenhavns R aadhusm useum h a r ifølge K om m unalstyrel-
sens B eslutning æ ndret sit Navn til Københavns Bym useum . Sam lingerne vil i Løbet af Aaret delvis blive overflyttede til den nye Nicolaibygning, m en Bygningsdele og andre større Sager skal dog efter Bestem m elsen forblive i R aadhusets Loftsetage.
Sam tidig m ed en betydelig Forhøjelse af Museets Bevilling er ogsaa dets adm inistrative Forhold ordnede, idet ikke blot det officielle M useum , hvis G rundstam m e er en righoldig, k øb en havnsk- topografisk Maleri- og Billedsam ling, m en ogsaa den halvvejs paa privat Initiativ af B aadhusforvalter Nyrop L arsen tilvejebragte Sam ling paa R aadbusloftet, der hidtil alene h a r været tilgængelig for P u b lik u m , er lagt under sam m e Bestyrelse.
Som Museets Leder fungerer nu Insp ektø r, M agister Chr. Axel Jensen.
Det ovennæ vnte skand in aviske M useum sforbund h a r ladet trykke en Fortegnelse over alle vore kunst- og k u ltu rh isto risk e Museer, der bl. a. giver en Oversigt over Provinsmuseerne, hvis T al er stadigt voksende. Saaledes stiftedes 1914 Møens M useum i Stege, som ved frivillige Gaver h a r tilvejebragt en ikke ringe Sam ling isæ r af m øenske Bondesager, Interiører og D ragter, h v o rib lan d t en Sam ling B rudekroner, selv om de kun er a f F litte rsta d s, h a r særlig Interesse, fordi Møen vistnok er den eneste Landsdel, hv or B rydesm ykkets Kronelorm h a r h o ld t sig til vore Dage. Ogsaa Vordingborg h a r l'aaet sin L okalsam ling i et 1915 oprettet Sydsjællands M useum, og 1916 indviedes et M useum i Sorø, der ved Indkøb af en Privatsam ling allerede paa A abningsdagen kunde opvise et typisk B ondeslueinteriør fra Sorø Amt. Det synes at stadfæste sig, at hvor de nye Smaa- m useer ikke forsøm m er Indsam lingen a f Bondesager, dér kom m er de hurtigt i Trivsel. Hist og h er h a r m an vel faaet at m æ rke, at det ikke altid er let at holde et saad ant Museum i Gang (som i Vejle, hv or K om m unen 1916 h a r m aattet overlage det lille Vejle M useum), men i del hele og store er der F re m gang. Det k an vel beklages, at Horsens Museum ikke form aaede at skaffe sig Bolig i den landskendte Claus Cordsens Gaard, som vilde have væ ret en udm æ rket Ram m e om den lille Sam ling, men det m aa dog erindres, at den anselige N ybygning, som M useet kunde indvie i E fteraaret 1915, skyldes en efter d a n ske Forhold meget anselig Gave fra en P rivatm and .
Om Museumsgaarden i Glud (sml. I, 140) h a r Søren K nud
sen skrevet en Pjese, »Rasm us T hom esøns Gaard«, Glud (1915), som bl. a. oplyser om Gaardens Bygherre, der døde 1700, 86
A ar gam m el, og gem iem gaar Gaardens Bygningshistorie. Man ku n d e have ønsket Beviserne for Stuernes vekslende Form er førte m ed større Sikkerhed, m en i det hele er de givne O plys
ninger gode og udtøm m ende.
Her i L andet ydes der utvivlsom t fra m ange Sider et ivrigt og ideelt Arbejde for de k u ltu rh isto risk e Museer, m en k un i m indre Grad ofres der Penge paa deres Altre. F orholdsvis sjæl
d ent h ører m an om store Pengegaver til vore K ultursam linger;
de h a r Popularitet i de brede Lag, m en det er, som om de specielle K unslinteresser h a r h aft langt større Evne til at vinde Mæcener. Anderledes i Sverige, hvor N ordiska Museet h ar for- staaet at vække en m ærkelig Offervillighed for Folkets K ultur
historie. Det er betegnende, at en p rivat »Fornm innesforening«
i en By som Kristianstad h a r kunnet skabe en Sam ling, og at m an til den (sam m en med et Bibliothek og en teknisk Skole) h a r k u n n e t rejse en Bygning, hvortil lo D onatorer h a r skæ nket ialt 135,000 Kr., m edens en tredje Gave p aa 100,000 Kr. dels e r beregnet til N ybygningen og dels til Sikring af Museets Drift.
Sam lingen er aab net 1915 og h ar faaet et rigt illustreret K ata
log, b lan d t hvis Billeder m an foruden m ange skaanske Almue
sager finder adskillige Minder fra D ansketiden, f. Eks. en ypperligt graveret Ligkisteplade over Adelsm anden Arild Ugerup (f 1587).
— Ogsaa paa anden M aade vilde vi kunne lære af svenske M useum sforhold, og der vil l'orhaabentlig senere blive Lejlighed til at vende tilbage til dette Em ne. Her skal kun ko rt nævnes et lille, ganske p raktisk Skrift, bestem t til Vejledning for sven
ske »frivillige« i M useum sarbejdet. Den lille Pjese paa k un 26 Sider, »Museivård«, af Sune A m brosiani (Skrifter i Hembygds- k u n sk ap oeh H em bygsvård I, J. Bagges Soner, Stockholm 1917) giver ifølge sin Undertitel »kortfattade anvisninger och råd vid varden av m indre m useer och privatsam linger« og er i Virkelig
heden beregnet for In stitu tio n er af lignende Art som vore nyere L okalm useer.
Selv i Sverige med dets blom strende og store Lokalm useer e r det dog alm indelig erkendt, at disse ikke bør være sig selv nok, og at M useum svæsenet som Helhed ikke h a n trives uden højt udviklede C entralm useer med videnskabeligt og fagmæssigt fuldt udd ann et M edarbejderstab. H erhjem m e h a r vi ganske vist i N ationalm useet en saadan In stitu tio n , m en det lad er sig ikke nægte, at dets Boligforhold i P rin sen s Palæ hæ m m er dets Ar
bejde og nedsæ tter dets Betygning. Og i ikke m indre Grad
gælder det D ansk F olkem useum , hvis utilstræ kkelige og b ra n d farlige Lokaler i en k øb en h av n sk F orretningsejendom er ganske usømm elige. Det m aa derfor a f alle M useum sinteresserede hilses med Glæde, at U ndervisningsm inisteriet nu, trods de vanskelige Tider, h a r taget Initiativet til at raade Bod paa C entralm useer
nes fortvivlede Pladsforhold og atter, efter tyve lange, tavse V enteaar, h a r begyndt at overveje M useum sspørgsm aalet. Som et første Skridt paa Vejen, der vel nok vil blive lang og be
sværlig, h a r M inisteriet nedsat et Udvalg, bestaaende af De
partem entschef W eiss, Rigsdagsm ændene Hey, N eergaard, T rie r og W inb lad sam t A rkitekt A. C lem m ensen, og det er H en
sigten i Sam raad med M useernes Fagm æ nd særligt at overveje Pladsen for en frem tidig M useum sbygning, idet m an foreløbig agter at koncentrere sig om tre M uligheder, Prinsens P alæ , F rederiks H ospital eller Kastellet.
ANMELDELSER.
ARKÆ OLOGI OG ARKITEKTUR I TOPOGRAFISK T ID SSK R IFT -L IT T E R A T U R 1915— 16.
Gennem søger m an de to sidste Aargange af vore A m tstids
skrifter m ed arkæ ologiske og ark itek tu rh isto risk e Æ m n er for Øje, kan m an h ist og her linde Bekræftelser paa den gam le Sætning om den gode Hom er. En ellers saare dygtig og paa- lidelig L ok alhistorik er næ vner f. Eks. som V idnesbyrd om jydske O ldtidsforbindelser m ed Rom et M essingfad, hvorpaa P yram us og T hisbes H istorie er graveret; i V irkeligheden er Fadet, der lindes i N ationalm useets Sam linger fra den æ ldre M iddelalder, ikke ældre end 12. Aarh. N aar det et Sted for
tælles om vore m iddelalderlige B øndergaarde, at de havde fire Læ nger og V induer til G aarden, kan dette vel undskyldes m ed, at vi savner en udførlig B ehandling af den firlængede Gaards Alder, og at Protesterne mod den tidligere gængse O pfattelse k u n er spredte og svage. Værre er det, n a a r m an om en fynsk L an dsbyk irke faar at vide, at den er bygget under Kristiern 2;
T raps D anm ark oplyser rigtigt, at Bygningens ældste Del stam m er fra rom ansk Tid, og m an spørger uvilkaarligt, om det virkelig ikke er alm en t ken dt, at det overvejende F lertal a f
