Nye vismænd vil udvikle nationalt kompetenceregnskab M m

M m

SAMFUND

Nye vismænd vil udvikle nationalt kompetenceregnskab

Ny rapport fra Kompetencerådets vismandskollegium diskuterer Danmarks udfordringer og muligheder i videnssamfundet - Erhvervsliv, politikere og organisationer skal fokusere mere på menneskelige ressourcer, mener formanden for Kompeten- cerådets vismandskollegium, Lars Kolind - Netværk af førende virksomheder, institutioner og organisationer vil “bygge”

fremtidens virksomhed - Stor konference den 23. februar sætter fokus på Danmarks omstilling til videnssamfundet En ny vismandsinstitution barsler næste mandag med sin første rapport. Kompetencerådets seks vismænd med tidligere Oticon-direktør Lars Kolind i spidsen præsenterer offentlighe- den for deres vurderinger af Danmarks kompetenceudvikling. Udspillet lægger op til en bred national debat om Danmarks omstilling til videnssamfundet og er samtidig forløber for udarbejdelsen af en slags nationalt kompetenceregnskab - det vil sige et regnskab, der vur- derer, hvordan samfundet forvalter sine menneskelige ressourcer. Danmark vil i givet fald være det første land i verden, der supplerer det nationaløkonomiske regnskab med en status over humankapitalens udvikling. Det sker i slutningen af 1999 og dermed som optakt til det århundrede, der forudses at markere gennembruddet for vidensøkonomien.

Den første rapport, “Kompetencerådets rapport 1998”, fokuserer især på Danmarks forudsætninger for at tilpasse sig de økonomiske og sociale vilkår, som videnssamfundet allerede er ved at have grundfæstet. Rapporten munder ud i en række konkrete anbefalinger, der blandt andet kan bane vejen for udviklingen af det nationale kompetenceregnskab for Danmark.

“Kompetencerådets første rapport bliver formentlig ét af de mest diskuterede doku- menter i 1999. Ambitionen er i hvert fald at få både erhvervsliv, organisationer og politikere sporet ind på, at det er på høje tid at fokusere på de ressourcer, der skal skabe samfundets værdi i det kommende århundrede, nemlig menneskene,” siger formanden for Kompeten- cerådets vismandskollegium, Lars Kolind.

“Meningen med Kompetencerådet - og de rapporter, vi udgiver - er ikke bare at påpege problemerne. Vi vil også give bud på de løsninger, der er mulige og nødvendige. På den måde skal rådets vismænd være en kritisk, men konstruktiv medspiller til beslutningstagerne i erhvervsliv, organisationer og det politiske system,” siger han.

Forum for Danmarks rolle i det næste århundrede

M m

Kompetencerådet blev etableret i marts 1998 som en parallel til Det Økonomiske Råd og

ud fra en erkendelse af, at overgangen fra industri- til videnssamfund kræver nye metoder til at måle et lands udvikling - og nye måder at udvikle mennesker på. Det første bud på en ny dagsorden kommer så næste mandag.

Ud over vismandskollegiet på seks medlemmer omfatter Kompetencerådet et bredt netværk af toneangivende danske virksomheder, interesseorganisationer, ministerier, styrel- ser m.v. samt udvalgte eksperter inden for kompetenceudvikling. Arbejdsdelingen mellem de to grupper er klar:

! Netværket satser på at udvikle en grænseoverskridende vidensdeling mellem de mange forskellige instanser, virksomheder og institutioner, der i hverdagen beskæftiger sig med og har ansvar for at udvikle og uddanne samfundets menneskelige ressourcer. En af netværkets primære opgaver er således - via erfaringsudveksling - at udvikle nye ideer og metoder for kompetenceudvikling.

Hvem er Kompetencerådet?

Medlemmer af Kompetencerådets netværk i 1998 Offentlige og private virksomheder

Bonnier Forlagene BRUHN

Chr. Hansen A/S Coloplast Damgaard Data Danisco DiEU Hatting Bageri Jyske Bank Kinnarps LEGO L.M. Ericsson Novo Nordisk

Nycomed Amersham A/S PFA Pension

Tele Danmark 2M Invest Sygehus Fyn

Odense Universitetshospital

Uddannelses- og kulturinstitutioner High Performance Institute

KaosPiloterne Team Danmark Tietgenskolen

Organisationer AOF Danmark:

BUPL:

Danmarks Lærerforening:

Danmarks Skolelederforening Dansk Arbejdsgiverforening Dansk Industri

Det Kommunale Kartel DJØF

HK/Service

Ingeniørforeningen i Danmark Kvindeligt Arbejderforbund Kommunernes Landsforening Ledernes Hovedorganisation Landsorganisationen i Danmark Statsansattes Kartel

Offentlige myndigheder Arbejdsmarkedsstyrelsen Erhvervsministeriet Finansministeriet Høje Taastrup Kommune Indre Nørrebro Bydel Ringkjøbing Amt

Kompetencerådets vismandskollegium

! Formand Lars Kolind, tidligere adm. dir. for Oticon

!

! Ulla Adolf, direktør for Bedriftssundhedstjenesten i Varde.

!

! Uffe Elbæk, rektor for KaosPiloterne

!

! Per Schultz Jørgensen, professor i psykologi ved Danmarks Lærerhøjskole, formand for Børnerådet.

!

! Niels Chr. Nielsen, udviklingsdirektør hos Dansk Teknologisk Institut

!

! Majken Schultz, professor ved Institut for Interkulturel Kommunikation og Ledelse, Handelshøjskolen i København

M m

! Vismændene sætter - bl.a. med direkte inspiration fra netværkets medlemmer - den nationale dagsorden og er igennem samspillet med netværket sikret impulser fra virkelig- hedens verden.

Kompetencerådet er etableret på initiativ af Huset Mandag Morgen, der også fungerer som rådets sekretariat og analyseenhed. Tekstboksen beskriver de institutioner, der har været med i Kompetencerådets netværk i 1998.

I sit første år har udfordringen for Kompetencerådet primært handlet om at definere og uddybe selve kompetencebegrebet samt at opstille mål for det fortsatte arbejde. Det i sig selv er en kompliceret opgave i et forum, der omfatter meget forskellige virksomhedstyper og faglige interesser. En intens mødeaktivitet har skabt et godt fundament for Rådets videre arbejde - såvel hos vismændene som i netværket.

“Kompetencerådet er efter min mening det eneste brede forum, der med repræsen- tanter fra alle de berørte dele af samfundet forsøger at indkredse de problemer og mulighe- der, Danmark står over for i det kommende århundrede. Netværket og vismandsgruppen arbejder og er sammensat på en sådan måde, at de efter min mening har mulighed for at sætte den nødvendige dagsorden. Det giver vismandskollegiet det bedst mulige fundament for at åbne erhvervslivets, organisationernes og politikernes øjne for den omstilling, der er påkrævet,” siger Lars Kolind.

Konturerne af nationalt kompetenceregnskab

Såvel vismandskollegium som netværk har besluttet et ambitiøst arbejdsprogram for 1999.

Vismændenes mål er som nævnt at påbegynde udviklingen af et nationalt kompetenceregn- skab og herigennem lægge op til nytænkning omkring udviklingen af den nationale human- kapital. Flere tilløb er gjort forskellige steder i verden, men vanskeligheden ved at opstille relevante målekriterier er store. Derfor skal Kompetencerådets nationale regnskabsprojekt udvikles over flere år, før det kan præsenteres i en endelig og samlet form.

I lande som Australien, New Zealand, Sverige og Israel har der gennem de seneste fem år været gjort flere forsøg på at opgøre eller bogføre nationens menneskelige kompeten- cer. Og OECD er for nylig begyndt at beskæftige sig med andre menneskelige kompetencer end de rent faglige. Hidtil har de forskellige initiativer imidlertid været præget af traditionel regnskabstænkning, der gør det vanskeligt at sige noget nyt om et lands skjulte menneskelige potentialer - det vil sige de kompetencer, der ikke nødvendigvis kan erhverves gennem formel undervisning i uddannelsessystemet:

! New Zealand har siden begyndelsen af 90’erne forsøgt at udvikle en officiel National Kvalifikationsramme, der skal gøre det muligt at give den enkelte new zealandske samfunds- borger point for alt fra slukning af skovbrande til mellemmenneskelige kompetencer.

Initiativet ser imidlertid ud til at resultere i en detailbureaukratisk standardisering af alle borgeres kompetencer og kvalifikationer.

! I Israel har et privat konsulentfirma i år forsøgt at bogføre landets menneskelige ressour- cer gennem en række statistiske opgørelser, som blandt meget andet omfatter antal kandidater og doktorgrader fra videregående uddannelsesinstitutioner, ligestillings- spørgsmål, vurderinger af folkesundheden, internetopkoblinger m.v. Initiativet tager udgangspunkt i officielle nationale statistikker og har endnu ikke formået at udvikle en metode, der kan indfange andet end befolkningens formelle kvalifikationsniveau.

Det danske Kompetenceråd er således i gang med et pionérarbejde, der ikke umiddelbart har udenlandske foregangseksempler at trække på.

En model af det 21. århundredes kompetencemiljø

Vismandskollegiets forsøg på at udvikle et kompetenceregnskab skal løbende have input og feedback fra netværket, der samtidig har iværksæt et usædvanligt “byggeprojekt” i 1999.

Under titlen “Kompetence 2020” vil netværkets medlemmer - spændende fra store og mellemstore private virksomheder, kommuner og amter over arbejdsgiverorganisationer og fagforeninger til ministerier, uddannelsesinstitutioner m.fl. - forsøge at opføre en model af fremtidens kompetencemiljø.

M m

Projektet er usædvanligt af flere grunde:

For det første fordi der er tale om at samle al relevant viden og erfaring om kompeten- ceudvikling i ét projekt og dermed om at få opbygget en fælles forståelse for, hvad det kræver at omstille sig til vilkårene i det 21. århundrede.

For det andet søges forståelsen etableret på tværs af faglige holdninger og opfattelser, på tværs af lønmodtager- og arbejdsgiverinteresser og på tværs af virksomhedstyper m.v.

Det i sig selv kan føre til nedbrydningen af mentale barrierer og mulige faglige blokeringer.

Hvor konkret modellen bliver, afsløres i årets løb. Men målet er - på basis af en række analyser - at kunne opstille realistiske scenarier for, hvordan fremtidens virksomhedskultur vil udvikle sig, hvordan arbejdsmarkedet vil fungere, uddannelsessystemet indrettes m.v.

Netværket vil herigennem forsøge at identificere behovet for kompetencer - og muligheden for at udvikle dem.

Den første model af fremtidens kompetencemiljø skal efter den foreløbige plan stå klar ved udgangen af 1999, og den kan dermed supplere det nationale kompetenceregnskab, som vismændene løbende arbejder med.

De to projekter skulle tilsammen give politikere, erhvervsliv og organisationer i Danmark en værdifuld viden om de udfordringer og muligheder, der tegner sig i det 21.

århundredes videnssamfund. Samtidig får de enkelte medlemmer i netværket konkret in- spiration til deres egen udvikling.

På tur til Kompetenceland

Starten på de to projekter markeres dels af den første kompetencerådsrapport, der offentlig- gøres mandag den 11. januar, dels af en stor konference den 23. februar arrangeret af Huset Mandag Morgen. Under titlen “Rejsen til Kompetenceland” inviteres alle nøglepersoner inden for kompetenceudvikling til en debat om, hvordan fremtidens kompetencemiljø skabes.

De præsenteres indledningsvis for to hovedtalere, der hver med deres udgangspunkt vil fokusere på betingelserne i et fremtidigt “kompetenceland”:

! Kompetencerådets overvismand, Lars Kolind, vil under overskriften “En invitation til nye løsninger og konflikter” bl.a. gøre op med holdninger, der hæmmer Danmarks indgang i videnssamfundet og opfordre til, at vi bliver mere konstruktive i vores valg af konflikter. Et samfund under omstilling undgår ikke konflikter. Vi skal blot vælge de rette, mener Lars Kolind og kommer med sine bud på konflikter, der peger fremad.

! Finansminister Mogens Lykketoft kommenterer på regeringens vegne Kompetencerå- dets dagsorden, herunder hvordan vidensøkonomien harmonerer med en finanspolitisk tænkning. Det sker under overskriften “Fra betalingsbalance til kompetencebalance”.

Om eftermiddagen opdeles konferencen i tre seminarer, der hver især fokuserer på et centralt spørgsmål inden for kompetenceudvikling. Spørgsmålene diskuteres og kommenteres af vismændene og udvalgte eksperter.

! Hvad karakteriserer den kompetente virksomhed i videnssamfundet? Kommenteres af bl.a. vismand og professor ved Handelshøjskolen i København Majken Schultz, koncern- direktør i Coloplast Carsten Lønfeldt og vismand og direktør i BST Varde Ulla Adolf.

! Har organisationerne en rolle i fremtidens kompetencestrategi? Kommentar af bl.a.

vismand og udviklingsdirektør Niels Chr. Nielsen, Dansk Teknologisk Institut, afde- lingschef i Dansk Industri Lars Goldsmith og LO-sekretær Harald Børsting.

M m

! Hvordan ser skolen og fagligheden ud i videnssamfundet? Kommentar af bl.a. vismand og professor Per Schultz Jørgensen, Danmarks Lærerhøjskole, børne- og ungdomsdirek- tør i Helsingør Kommune Bjarne Pedersen, uddannelsespolitisk ordfører for Venstre Anders Mølgaard samt vismand og rektor for Kaospiloterne Uffe Elbæk.

Konferencen rundes af med et indlæg af en af verdens førende eksperter inden for videnska- pital, vidensdirektøren i Nordens største forsikringskoncern, Skandia, Leif Edvinsson. Han er blandt andet kendt for sin bog “Intellectual Capital - Realizing Your Company’s True Value by Finding Its Hidden Brainpower” og for sit arbejde med at opstille et avanceret vidensregnskab i Skandia.

Målet med konferencen den 23. februar er at give et samlet indblik i Danmarks mulig- heder for at tage et kompetencespring ind i næste århundrede.