Erfaringer fra mål, progression og evaluering

(1)

Danish University Colleges

Erfaringer fra mål, progression og evaluering

Terp, Lene Bjerning

Publication date:

2007

Document Version

Tidlig version også kaldet pre-print Link to publication

Citation for pulished version (APA):

Terp, L. B. (2007). Erfaringer fra mål, progression og evaluering.

General rights

Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights.

• Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research.

• You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain • You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal

Download policy

If you believe that this document breaches copyright please contact us providing details, and we will remove access to the work immediately and investigate your claim.

Download date: 24. Mar. 2022

(2)

Erfaringer med:

”Mål, evaluering og progression

i idrætsundervisningen”

(3)

2

Fire elever fra 2. klasse svarer på, hvad evaluering er…

”Det ved jeg overhovedet ikke..”

”Det er noget hviske-halløj!”

”Noget med at man hvisker ind i øret og siger, at man er enig – og sådan noget..”

”… noget ingen må høre, og så må vi love ikke at sige det til nogen”

”Det er meget hemmeligt!”

”Det er noget med sport at gøre!”

”Er det ikke noget med at aflevere ting tilbage, hvor det kom fra? Det har jeg hørt i fjernsynet…”

Se og hør mere om evalueringsprojekterne på videoklippet på SKUDs hjemmeside: www.skud.nu

Rapporten er udarbejdet af:

Lene B Terp

Skoleidrættens Udviklingscenter

CVU Sønderjylland, University College Syd Lembckesvej 3-5

6100 Haderslev

Idrætslærerne er fra følgende skoler:

Alminde-Viuf Fællesskole, Auning skole, Bryrup skole, Gadehaveskolen (Tåstrup), Gørding skole,

Højgårdskolen (Lind, Herning), Lilleåskolen (Langå), Lundergårdsskolen (Hjørring), Rantzausminde skole (Svendborg), Skjoldborgvejens skole (Fredericia), Toftlund skole, Årup skole

(4)

Indholdsfortegnelse

Indledning 5

Baggrund 5

Målet med SKUD-projekterne 06/07 7

Metode 7

Den dynamiske årsplan 8

Erfaringer med Den dynamiske årsplan ¹¹

Evalueringsredskaber i idræt 12

Erfaringer med evaluering i idræt 12

Eksempler på evaluering i idræt, 0. – 2. klasse 19 Motorik og leg i 0. – 1. klasse ¹⁹

Motorik, 1. klasse ²¹

Boldbasis, 1. klasse ²²

Kidsvolley, 1. klasse 23

Redskabsaktiviteter I, 1. klasse ²⁴ Redskabsaktiviteter II, 1. klasse ²⁷ Redskabsaktiviteter III, 1. klasse ³⁰ Idrætsundervisning, 1. – 2. klasse ³¹ Redskabsaktiviteter I, 2. klasse ³⁴ Redskabsaktiviteter II, 2. klasse ³⁵ Redskabsaktiviteter III, 2. klasse ³⁶ Redskabsaktiviteter IV, 2. klasse 39

Boldbasis, 2. klasse ⁴¹

Kidsvolley, 2. klasse ⁴³

Slagbold, 2. klasse ⁴⁶

Eksempler på evaluering i idræt, 3. – 5. klasse 51

Faldskærm, 3. klasse ⁵³

Floorball, 3. klasse ⁵⁵

Kidsvolley, 3. klasse ⁵⁹

Redskabsaktiviteter I, 3. klasse 61 Redskabsaktiviteter II, 3. klasse ⁶⁵

Folkedans, 3. klasse ⁶⁶

Floorball, 4. klasse ⁶⁸

Badminton, 4. klasse ⁷²

Spiludvikling, 4. klasse ⁷⁷

(5)

4

Redskabsaktiviteter II, 4. klasse ⁸³

Svømning, 4. klasse ⁸⁵

Eksempler på evaluering i idræt, 6. – 7. klasse 87

Kidsvolley, 6. klasse ⁸⁷

Orienteringsløb, 5. – 6. klasse ⁸⁹ Redskabsaktiviteter, 5. – 6. klasse ⁹⁰

Boldspil, 6. klasse ⁹²

Basketball, 6. klasse ⁹³

Basketball, 7. klasse ⁹³

Redskabsaktiviteter, 6. klasse ⁹⁵

Musik og bevægelse, 7. klasse ⁹⁶

Eksempler på evaluering i idræt, 8. – 9. klasse ⁹⁹

Badminton, 8. klasse ⁹⁹

Opvarmningsprogrammer I, 8. klasse ¹⁰¹ Opvarmningsprogrammer II, 8. – 9. klasse ¹⁰²

Badminton, 9. klasse ¹⁰⁵

Opvarmningsprogrammer, 9. klasse ¹⁰⁷ Litteratur 110

(6)

Indledning og baggrund

Indledning

SKUDs udviklingsprojekter tager udgangspunkt i anbefalingerne i Evalueringsrapporten i Idræt udarbejdet af evalueringsinstituttet i 2004. Her er en af anbefalingerne blandt andet, at idrætslærerne skal styrke deres tænkning og praksis hvad angår sammenhænge mellem mål, progression og evaluering for at kvalificere idrætsundervisningen. Resultaterne fra udviklingsprojekterne, hvor idrætslærere fra 12 skoler i Danmark i skoleåret 2006-2007 arbejdede med mål, progression og evaluering og samtidig udviklede og afprøvede redskaber til evaluering i idræt, er præsenteret i denne rapport og overordnet set, så giver idrætslærerne udtryk for, at idrætsundervisningen kvalificeres, når der arbejdes med konkrete, tydelige og specifikke mål, som både lærer og elever er bekendte med. Når målene er kendte, giver lærerne også udtryk for, at de bliver mere opmærksomme på elevernes læring.

En anden erfaring er, at hvis elever skal opleve, at de udvikler deres idrætslige kompetencer, skal der afsættes tid til fordybelse. Det kræver tid til træning og øvelse, hvis man skal opleve en udvikling i de idrætslige færdigheder, og hvis man arbejder med synlige mål skaber det frustration hos eleverne, hvis man ikke også giver rum og plads til at nå disse mål.

I udviklingen og afprøvningen af evalueringsredskaber, er det relevant at spørge: hvad skal evalueres, hvem skal evaluere, hvordan skal der evalueres, hvordan skal evalueringen

efterbehandles, og hvorfor skal der evalueres? Rapporten forsøger at give nogle svar, via helt konkrete eksempler, som idrætslærerne har udarbejdet og gennemført i deres normale idrætsundervisning.

Rapporten er delt op i to hovedafsnit. Først beskrives overordnede erfaringer med årsplanen som redskab for planlægning og erfaringer med evaluering i idrætsundervisningen.

Udtagelserne her stammer fra interviews med de deltagende lærere i forbindelse med det sidste konsulentbesøg i maj 2007. Anden del er eksempler på forløb, hvor forskellige evalueringsmetoder er prøvet af. Beskrivelsen og refleksionerne på disse forløb er idrætslærernes egne. Derfor kan der også være forskel på, hvorledes de er beskrevet, men som udgangspunkt er de bygget op over en skabelon, med en kort beskrivelse af forløbet og evalueringsmetoden, derefter refleksioner over brug af tid, anvendelighed i forhold til formålet og elevernes og lærerens udbytte. Hvis der har været brugt skema, billeder mm., er de placeret efter erfaringerne. De beskrevne forløb er inddelt i klassetrin, startende med afprøvede evalueringsforløb i 0. og 1. klasse.

Baggrund

Skoleidrættens Udviklingscenter (SKUD)¹ har til formål at arbejde for at optimere idrætsundervisningen på baggrund af EVA-rapportens anbefalinger. Det skal ske ved at indsamle, dokumentere, formidle, skabe, anvende og opbevare viden om sundhed, børn og idræt, og SKUD vil gennem samarbejde med andre aktører på området arbejde for:

- at fremme børn og unges sundhed, fysiske aktivitet og læring

- at gennemføre udviklingsarbejde og deltage i forskning, som udvikler viden om metoder, der fremmer

(7)

6

Indledning og baggrund

- at bidrage til, at resultater fra forsknings- og udviklingsarbejder omsættes til praktiske indsatser og formidles til de mange interessenter

I skoleåret 2006 og 2007 arbejdede SKUD med udviklingsprojekter på i alt 12 skoler, med følgende to temaer:

- Hvordan styrkes evalueringskulturen og kvalitetsudviklingen i idræt i skolen fra 1. klasse?

- Hvordan skabes en styrket tænkning i idræt og bevægelse i skolens hverdag, hvad angår sammenhæng mellem mål, progression og evaluering og børns behov?

Temaerne er valgt på baggrund af nogle af evalueringsrapportens konklusioner og anbefalinger²:

”Evalueringen viser at idrætslærerne i vidt omfang fokuserer på hvad eleverne skal lave, og ikke hvad de skal lære. Det er derfor nødvendigt at styrke arbejdet med at sætte mål for undervisningen, klassen og den enkelte elev. Der er generelt behov for at idrætslærerne i samarbejde med skolens ledelse

koncentrerer sig om at sikre den faglige progression, fx gennem aftaler om hvordan lærerskifte foregår, årsplaner og samarbejde i og mellem team. For at øge fagets status er det vigtigt at idrætslærerne er opmærksomme på at når de er fagbevidste og systematiske i arbejdet med mål, progression og evaluering, så sender de et vigtigt signal til alle parter om at idræt skal respekteres.”

”Idrætslærerne skal styrke deres tænkning og praksis hvad angår sammenhænge mellem mål, progression og evaluering hen imod slutmål. Faggruppens overvejelser og beslutninger skal, støttet af ledelsen, formidles til og forpligte alle idrætslærere der aktuelt underviser i faget. Anbefalingen har til formål at fremme lærernes faglige og pædagogiske arbejde med faget i hele dets forløb. Uden

læringsmål ved ingen hvor undervisningen skal lede hen, og uden klar viden om hvad eleverne har lært, er det vanskeligt at gennemføre en progression som tager hensyn til deres fysiske, sociale og personlige forudsætninger.”

”Idrætslærerne skal styrke deres professionsbevidste undervisning ved at fokusere på det centrale grundlag for undervisningen, tage et klart udgangspunkt i de gældende mål og arbejde med

sammenhænge mellem undervisningsmål og læringsmål. Anbefalingen har til formål at understrege og fremme opmærksomheden på, at der er trinmål og slutmål som forpligter alle. Desuden er hensigten at skabe sammenhæng mellem undervisningsmål fra faghæftet for idræt og de læringsmål, som lærerne skal formulere.”

”Idrætslærerne skal bruge årsplanerne som et professionelt redskab til at fastholde sammenhænge mellem mål, progression og evaluering. Lærerne skal synliggøre undervisningens mål og indhold for kolleger, elever og forældre, fx ved at lægge årsplanerne på skolens hjemmeside. I denne proces stiller ledelsen krav og giver feedback, mens fagteamet udarbejder retningslinjer og inspirerer.” (Se afsnit 3.3.3.)

”Idrætslærerne skal styrke evalueringskulturen lige fra 1. klasse. Det sker først og fremmest ved at fokusere på kæden: mål, progression og evaluering – og blive bevidst om styrker og svagheder i dette arbejde i faget idræt. Arbejdet forstærkes både i et samarbejde mellem kolleger, i den enkelte lærers praksis i klassen og ved at involvere eleverne i vurderingen af udbyttet. I den forbindelse vil

idrætslærerne med fordel kunne inddrage fagspecifikke evalueringsformer.” (Se afsnit 3.4.2.)

2 Uddrag af Evalueringsrapporten i idræt, 2004, www.eva.dk

(8)

Målet med SKUD-projekterne 06/07

• At få viden om fordele og ulemper ved brug af forskellige evalueringsredskaber i idræt

• At undersøge forskellige evalueringsredskabers anvendelighed i forhold til tid, rammer og indhold i idrætsundervisningen

• At afprøve forskellige tiltag i bestræbelserne på at styrke idrætten og bevægelseskulturen i skolens hverdag

• At undersøge hvorledes brug og udvikling af årsplaner kan sikre en progression for den enkelte elev og klassen gennem et skoleår og på sigt gennem hele skoleforløbet

Metode

Deltagere

Der blev i sommeren 2006 søgt projektskoler til de to projekter. I alt meldte der sig 12 skoler, seks skoler til hvert projekt, der geografisk fordelte sig således:

• Jylland (ni skoler), Fyn (to skoler), Sjælland (en skole)

• Større by (tre skoler), mindre by (ni skoler) Skolestørrelse:

• 200-300 elever, to skoler:

• 300-400 elever, en skole

• 400-500 elever, fem skoler

• 600-700 elever, fire skoler:

Antal deltagende idrætslærere fra de enkelte skoler:

• En til to deltagende idrætslærere (otte skoler)

• Flere end to idrætslærere (fire skoler)

En enkelt skole meldte fra i januar 2007 og har således kun deltaget i halvdelen af projektperioden.

De deltagende skoler modtog et mindre honorar til dækning af udgifter i forbindelse med projektdeltagelsen.

Projektledelse

Udviklingsprojekterne er blevet ledet af udviklingskonsulenterne i SKUD. Udviklingskonsulenterne har besøgt hver af de 12 skoler fire gange i løbet af projektperioden. Med undtagelse af skolen, der udgik af projektet halvvejs, her er der kun foretaget to besøg. Formålene med besøgene har været at støtte idrætslærerne i at udvikle og afprøve evalueringsmetoder i idrætsundervisningen, afprøve forskellige tiltag i bestræbelserne på at styrke idrætten og bevægelseskulturen i skolens hverdag, samt at undersøge hvorledes brug og udvikling af årsplaner kan sikre en progression for den enkelte elev og klassen gennem et skoleår og på sigt gennem hele skoleforløbet.

Besøgene er afviklet i fire perioder efter følgende skabelon:

I. September 06: Opstart og information om projektet

(9)

8

Den dynamiske årsplan

Anvendte redskaber

Der er arbejdet med og afprøvet forskellige slags evalueringsmetoder i idrætsundervisningen.

Idrætslærerne har i samråd med udviklingskonsulenterne afprøvet evalueringsredskaberne på kortere og længere forløb i den normale idrætsundervisning.

I undersøgelsen af brug og udvikling af årsplaner har der været arbejdet med en udvidet årsplan, der er udviklet før og under forløbet i samarbejde med idrætslæreren.

Den dynamiske årsplan

Den dynamiske årsplan er tænkt som en skitse til at systematisere og skabe progression i

idrætsundervisningen. Årsplanen kan skabe et overblik i forhold til elevplaner og elevudtalelser, den kan være en hjælp i tilrettelæggelsen af en god idrætsundervisning og ikke mindst kan den være nyttig for den nye lærer, der skal overtage klassen, således at der skabes progression i idrætsundervisningen gennem hele elevens skoleforløb. I Skema 1 har man mulighed for at skabe overblik over hele skoleåret, men til gengæld er der ikke plads til at skrive så meget i hver enkelt rubrik. Skema 2 er vendt om, og her er mulighed for at uddybe forløbene. Der er endvidere i Skema 2 eksempler på, hvad det kan være hensigtsmæssigt at notere sig under de forskellige overskrifter.

(10)

Skema 1: Eksempel på uddrag af en dynamisk årsplan fra en af projektskolerne.

Hvornår Uge

Hvad Hvorfor/mål Indhold Metode/model Evalueringsmetode Resultat

43 44

Basketball Tekniske færdigheder Lyst til spillet

Sammenspil

Øvelser i færdigheder og motorik

Instruktion, parvis opdeling

Test

Evalueringsskema 45

46

Boldbasis Tekniske færdigheder Skudteknik

Afleveringsteknik

Forskellige skud- og afleveringsøvelser

Observation af elevernes skud- og afleveringsteknik

47

48 Basketball Spilsituationer Forskellige spil Afsluttende med reel spilsituation

Forståelse af kamp/spil Snak om forsvar og lidt taktik 49

50 Basketball Tekniske færdigheder

Spiltræning Test af skudteknik Test af den enkelte elevs

skudteknik

Observation af kampsituationen 51 Basketball Juleafslutning

Turnering

Ingen

1-2 Basketball Øve skudteknik under tidspres

NBA2 ball Spil

Observation af skudteknik Spilhjul/bredde/dybde på banen Forskellige niveauer

3-4 Volleyball 5-6 Volleyball

7 Volleyball

8-9 Air Track

10-11 Air Track 12 Fodbold

(11)

10

Skema 2: Skitse og eksempler på undervisnings- og evalueringsmetoder i idræt

Klasse: Forløb: Uge: Antal lektioner:

Noter Hvorfor/mål Undervisningsmål – Udvalgte trinmål

Læringsmål – lærerens mål, elevernes mål Indhold Beskrivelse af aktiviteter og specifikke øvelser

Metode/model Elevens handleformer: øve, træne, eksperimentere, fremvise, skabe, opgaveløsning, konkurrere..

Lærerens handleformer: foreviser, instruere, vejlede, støtte, coache Arbejde med lukkede og åbne rammer og indhold (Hillerødmodellen) Opgaveredskaber og analysemodeller:

Spilhjul

Labans bevægelseskvaliteter

Perspektiver i idræt: sport, motion, leg, færdigheder, samarbejde..

Evalueringsmetode Test (skriftlig, mundtlig, praktisk) Faglig bedømmelse

Mundtlig evaluering, under og efter øvelser Observationer (video, subjektiv, på proces/produkt)

Observationsskemaer (lærerobservation eller elev-elev observation) Spørgeark (afkrydsning, farvelægge, mm.)

Fokuseret opgave Logbog/portofolio Udstilling Lærer/elev-noter Performance/opvisning

Resultat Kunne evalueringsmetoden svare på følgende:

- Kunne alle elever opfylde målene efter forløbet?

- Ved vi hvad eleverne lærte i forløbet?

- Fik vi viden om vores brug af indhold og metode i forhold til målgruppen og målene?

- hvilken viden har vi nu, som kan benyttes i videre forløb?

(12)

Erfaringer med Den Dynamiske Årsplan

Erfaringer med Den Dynamiske Årsplan

En skoleleder giver udtryk for, at det er blevet meget mere relevant og brugbart at få en dynamisk årsplan frem for en ”klassisk” årsplan.

Idrætslærerne siger, at de med den dynamiske årsplan og med projektet har fået større fokus på trinmålene.

”Vi har tidligere tænkt aktiviteter frem for mål, og det er det blevet vendt rundt på. Vi er blevet mere bevidste om, at der også skal være en rød tråd for eleverne. Hvorfor er der fx otte elever, der altid sidder ude? Måske har eleverne ikke følt en progression?”

”Vi skal jo lave årsplaner, og hvad kan vi så bruge dem til, som lærere? Hvordan skal de være for, at det bliver et relevant redskab? Med projektet her er vi blevet tvunget til at tænke nogle tanker.”

”Med en udvidet årsplan, vil ikke bare eleverne, men også lærerne kunne se en rød tråd fra 0. – 10. kl.”

Der er lærere, der giver udtryk for, at de også overvejer, at benytte en lignende skabelon i andre fag, men at det kræver, at man finder en måde så den dynamiske årsplan skriveteknisk bliver let at benytte, og at den evt. forenkles lidt. I programmet ”lærerintra” ligger der allerede skabeloner, men systemet bruges langt fra på alle skolerne i dette projekt.

Ved at udvide årsplanen og beskrive flere elementer af undervisningen, giver flere lærere udtryk for, at idrætsundervisningen bliver mere detaljeret, dybdegående, og at det er et godt redskab i forhold til dialog med andre kollegaer omkring undervisningen.

”Jeg har det sådan med idræt, at det er det eneste fag, hvor man bliver tvunget til at arbejde sammen, som lærer. Alle mulige andre fag, kan man vælge om man har lyst til at arbejde sammen, hvis man vil det. Men i idræt står man med 60 eller 75 elever, og man er to-tre lærere, og man skal bare have det til at fungere. Og man kan sidde tre lærere og have hvert sit idrætssyn, så derfor synes jeg, at det, der har været interessant med dette projekt, egentlig er, at man kan komme til at tale sammen, fordi med aktivitetsplanerne, som de tidligere har været, så skriver man bare fodbold på, men man kender egentlig ikke hinandens syn på, hvorledes det her skal gribes an, men når man laver så detaljeret planlægning, omkring undervisningen, så synes jeg, at vi har fået meget mere snak i gang, og det har været rigtig, rigtig positivt for teamet. Så det synes jeg, har været det største og vigtigste omdrejningspunkt for mig - at få den kommunikation med.”

Specielt på de ældste klassetrin inddrager flere lærere eleverne i planlægningen af skoleåret, og netop det er ret unikt i forhold til mange andre af skolens fag.

”Jamen, helt ærligt, så er der ikke ret mange, der sætter sig ned i fx dansk og laver en årsplan sammen med eleverne. Jeg synes, at idræt lægger op til samtaler med eleverne, fordi det er kroppen, og alle har et forhold til kroppen, og alle har set noget sport i tv. Hvis man spørger en 7. klasse i tysk. De vil jo ikke ane, hvad det handlede om, for det er helt blankt for dem…”

”Jeg kan godt lide resultatafsnittet – den der efterrefleksion. Der har været nogen omstændigheder, som

(13)

12

Evalueringsredskaber i idræt

”Jeg har tænkt mig, at gøre den helt færdig nu og lægge den ud på skolens intranet, når året er omme, så kollegaer kan se hvad, og hvordan vi har arbejdet.”

Evalueringsredskaber i idræt

Følgende evalueringsredskaber har været præsenteret for idrætslæreren:

- Test (skriftlig, mundtlig, praktisk) - Faglig bedømmelse

- Mundtlig evaluering, under og efter øvelser - Observationer (video, subjektiv, på proces/produkt) - Observationsskemaer (elev-elev eller lærer-elev) - Spørgeark (afkrydsning, farvelægge, mm.) - Fokuseret opgave

- Logbog/portofolio - Udstilling - Lærer/elev-noter - Performance/opvisning

Idrætslærerne har efterfølgende i samråd med udviklingskonsulenterne afprøvet evalueringsredskaberne på kortere og længere forløb i den normale idrætsundervisning.

Erfaringer med evaluering i idræt

På spørgsmålet om, hvad arbejdet med evaluering generelt har bevirket, svarede lærerne:

”Du kan ikke evaluere, hvis du ikke ved, hvad målene er.”

”Vi skal bruge længere tid til de enkelte forløb. Allerede nu har jeg taget to forløb ud, da vi overhovedet ikke kan nå fordybelsen. Det bliver meget mere tydeligt, når man arbejder på denne måde.”

”Mine erfaringer er, at man ikke kan have så meget med i årsplanen. Som konsekvens af forløbet, blev der brugt alt i alt 10 uger på kidsvolley.”

”Det er noget jeg kan bruge på sigt. Det her har bare været startskuddet. Jeg har fået øjnene op for nogle nye metoder.”

”Jeg har tænkt, at det kan bruges i forbindelse med elevudtagelser. Nu har jeg de her mål, og så har vi evalueringen, og det kan så give basis for udtagelserne.”

”At kunne øve sig, at træne er meget svært at introducere i skoleidrætten. Vi skal kunne noget, men eleverne vil bare spille. I fx et analyseskema fik eleverne øjnene op for, hvorfor de skal lave de enkelte øvelser. For jeg tror, at et af problemerne er, at eleverne ikke kan se, hvorfor de skal gøre det.

Evalueringen kan bruges til, at eleverne får kigget på sig selv. Men det er måske nemmere for børnene, når de bliver lidt større.”

”Refleksion i idræt i folkeskolen er svært. Idrætten er i kroppen. Det er en tavs viden, og det skal vi også respektere.”

”Det vigtigste udbytte har været den ro, jeg nu går ind til undervisningen med, fordi du ved, hvad du vil med din undervisning.”

”Det har en værdi i, at det signalerer en vigtighed af faget overfor børn og forældre.”

(14)

Erfaringer med evaluering i idræt

”Det har givet gode didaktiske samtaler internt i idrætsfaggruppen.”

”Man kan selvfølgelig sætte spørgsmålstegn ved evalueringsredskabets relevans for eleverne. For det er tydeligt, for dem selv, hvor de er – mener jeg. Den største gevinst ligger nok i selve arbejdet med den bevidste målsætning af undervisningen.”

”Jeg synes, det her skal bruges til, at man som underviser, ved, at de elever jeg har, dem ved jeg, hvor jeg skal prikke til, for de er der og der i deres bevægelseserfaringer, så det er vel et redskab til læreren og til de lærere, der skal overtage klassen.”

”Jeg tror, at idræt i forhold til så mange andre fag har brug for, at man i enkelte forløb evaluerer, for at man kan huske elevernes præstationer og kvaliteter, for man glemmer det. Idræt har ikke traditionelt haft et redskab, som fx matematiklæreren, der har en liste over hvor mange rigtige eleven havde, da der var prøve. Vi har ikke så meget at støtte os til. Det har vi aldrig haft - og jeg har aldrig tidligere haft - noget på skrift om mine idrætselever.”

”Det har været et relevant projekt, for det er noget, vi kan bruge i dagligdagen.”

”Der var også en frustration over tidligere, at vi ikke var enige, og det var lidt tilfældigt, hvordan undervisningen lige blev grebet an. Vores valg af aktiviteter var ikke specielt velbegrundet. Det var lidt tilfældigt.”

”Det er helt utroligt, nu kan jeg jo næsten trinmålene udenad. Det har resulteret i, at jeg nu også gør det i dansk. Jeg tør ikke kigge på musikmålene – for dem ved jeg godt, at jeg ikke kan leve op til… (smil)”

”Jeg kunne godt tænke mig, at Fællesmål blevet lavet om. I 1. til 6. klasse skal vi have den

mangfoldighed. I overbygningen er det mere et sundhedsaspekt. Vi skal give dem lyst til idræt, og der skal sved på panden. Vi kunne lave valgperioder og det vil være helt ok, at de fx spiller bold et helt år – hvis det kan få dem til at være aktive, men jeg synes ikke, vi skal opgive det i grundskolen, for her har vi jo heller ikke problemer med at motivere dem. Vi har jo dårlig samvittighed i overbygningen...”

”Jeg er begyndt med – som noget helt nyt – at fortælle eleverne, hvad vi skal lave i det næste forløb, og hvilke mål der er i hele forløbet og i de enkelte lektioner.”

”Fokus på evaluering har gjort, at der er kommet et langt tydeligere mål med idrætsundervisningen. Det har gjort, at jeg har fået et meget klart og bevidst indtryk af fx børnenes motoriske færdigheder. Og evalueringen har givet mig redskaber og ideer til de næste forløb i idrætsundervisningen. Det har altså bevirket, at der er kommet langt større sammenhæng i forløbene. Evalueringen er også forudsætningen for at kunne udtale sig om eleverne.”

”I 1. klasse kræver det fx at en klasselærer skal hjælpe med at læse en seddel eller et evalueringsskema.

Vi vil gerne inddrage klasselæreren.”

”Der er nogle, der har nogle succeser i idræt, som ikke har det i andre fag. Med evaluering har vi en synlig mulighed overfor en kollega at kunne fortælle om, hvordan elever er i idræt. Så der også bliver snakket idræt til forældresamtaler.”

(15)

14

”Jo yngre eleverne er, jo mere konkret, hvis man skal kunne påvise, at de har flyttet sig, fra da de startede til de sluttede, og at der er sket en forandring med dem. Og så skal det være ned på de bitte små ting med eksempelvis at tælle slag, for ellers bliver det bare en diffus snak, som måske tre elever kan deltage i.”

”Vi skal være tydelig i formuleringen af, hvad vi vil vide.”

”Det skal være meget konkret. Det kan ikke nytte noget, at man tror, at de (eleverne) vil elske at skrive fortællinger om, hvordan de føler en undervisning har været, men de kan forholde sig til et skema, hvor de krydser af, og jeg tror, at de små vil kunne forholde sig til nogle billeder.”

I arbejdet med evalueringen bliver ikke blot eleverne, men også lærerne mere bevidste om idrætsundervisningen.

”.. så har jeg lært utrolig meget om mig selv som underviser og om fagligheden i det hele taget. Og man tror, at man har tænkt alle de tanker, men det er man overhovedet ikke bevidst om, om man gør eller ikke gør. Og det har også vist sig, at der er situationer, hvor jeg absolut ikke har tænkt over min undervisning.”

”Man kan godt have tendens til, at man sætter sig nogle mål, men ikke går dybere med det, men forløbet her har givet mig mere dybde i min undervisning.”

”Det giver en indsigt og en opmærksomhed på den enkelte elev, som jeg ikke har haft før. Måske fordi, de hver især bliver lidt mere engageret – der hvor det er lykkes.”

”Den grå mellemgruppe får man lige pludselig pillet lidt ud. I forhold til de årgange, hvor jeg nu skal til at give udtagelser, der hviler udtagelsen nu på et meget bedre grundlag. Her kunne jeg godt tidligere være kommet til at skrive en sludder for en sladder netop på denne mellemgruppe, for de rigtig dygtige og svageste ser du jo hele tiden. Også selvom jeg ikke laver et forløb med en større evaluering, så synes jeg, at jeg er blevet mere opmærksom.”

En anden idrætslærer supplerer omkring hvordan det typisk foregår, når en idrætsundervisning planlægges:

”Det skal være nemt, og vi har masser af timer, og man føler, at man lever op til det daværende og nuværende faghæfte, og de andre tager sig af det, og hvis jeg bare sørger for mit lille område, så har vi styr på det.. Jeg ved ikke, om man kan kalde det et gammeldags syn på det, men det har været nemt, og man har stadig følt, at man har levet op til de ting, uden at skulle tænke overvildt meget over det. Vi har nok planlagt, men har ikke tænkt de store tanker – hvad er meningen med det her? Så eleverne fra starten af, er involveret i hvad vi laver. Det har egentlig været meget lærerstyret, synes jeg.”

Er det nemmest at evaluere på konkrete idrætslige færdigheder?

”Ja, men jeg tror, at det også kan lykkes i et bredere perspektiv, men det er noget, de (eleverne) skal vænnes til, og det kan ikke gøres på et halvt år eller i et forløb på seks uger.”

”Kan evalueringen i idræt stå alene, eller bør de også lære det i andre fag? Hvis det kun er to timer i ugen, de skal overveje, hvad de laver, så bliver det lidt svært. Det kræver vel egentlig, at de har lært at reflektere over egen læring. At evaluere kræver, at de kan tage ansvar, og det skal de så have lært!”

”Men jeg synes også, at man som lærer kan evaluere på, hvordan man underviser, og hvordan man som team underviser, og hvordan fungerer vi med hinanden, og udnytter vi tiden godt nok i forhold til

undervisningssituationerne.... og det behøver eleverne jo ikke vide noget om, at vi også lægger mærke til hinanden, og hvordan vi underviser - hvis man turde det…”

(16)

I arbejdet med evaluering har en af konsekvenserne været, at eleverne er blevet mere bevidste om mål med undervisningen og deres egen læringsproces. I overvejende grad giver idrætslærerne udtryk for, at eleverne har været positive over forløbene.

”De (eleverne) var meget positive. Og de er blevet klar over, at der var et formål med det, vi lavede, og at det skulle munde ud i noget, og de har haft en ide om, at der har været et projekt i gang af en eller anden art, at jeg så brugte en forkert – synes jeg – evalueringsmetode, skal jo ikke lægge dem til last. Så noget har de fået ud af det, om ikke andet, så synliggørelsen af målet for undervisningen.”

I forløbene med evaluering har flere lærere efterfølgende oplevet, at netop arbejdet med synlige mål for undervisningen og brug af evaluering, har gjort eleverne mere bevidste om læring, og det har givet eleverne et idrætsfagligt sprog og en idrætslig viden.

”At eleverne oplever, at de får fokus på det vi laver, det gør, at de holder mere øje med det, der er fokus på. Jeg synes i opvarmningsforløbet i 9. kl. så begyndte de at spekulere på opvarmningen generelt. Det har også efterfølgende bevirket, at de har haft fokus på den opvarmning, som vi har præsenteret efterfølgende, hvor de har kommenteret, hvis vi har manglet noget. På den måde, så kan jeg ikke sløse med det nu, fordi de har bibeholdt fokus på det. Det synes jeg er en kæmpebonus, at det fortsætter.”

”Jeg tror, at eleverne får en fornemmelse af, at idræt er noget mere end ”bare” at tonse rundt. Jeg tror, at de her 6. klasser syntes, at det var lidt træls, at de skulle skrive ned, for tiden er gået fra selve spillet,

”men vi er blevet sådan basket-kloge”, siger de…”

”Vi skulle have et fælles sprog med eleverne for at kunne samtale om det. De måtte gerne lære de rigtige begreber. Vi var lidt i tvivl om, det var nok bare at evaluere mundtligt, da det ofte er de samme, der er fremme, men det var en rigtig positiv oplevelse og stort set alle kan nu snakke med. Tre måneder efter var der eksempler på, at eleverne stadig brugte udtryk fra den gang.”

Når målene er blevet tydelige for eleverne, har de fået tydelige pejlemærker for, hvad de skal lære i idræt – og at det ikke er ligegyldigt.

”Og jeg oplevede, fordi de vidste de her ting, så var de rigtig seriøse, da vi skulle lære at give bolden op (i rundbold). Og de ville gerne lære det, fordi det vidste, at det blev talt senere. De kom fx hen i en

undervisning, hvor de var vrede og frustrerede over, at de ikke nåede en station, for de ville øve. De var meget bevidste om det, der foregik i de andre haller. Jeg oplevede, at de tog det meget seriøst, fordi vi tog dem seriøse.”

Nogle evalueringsformer er mere anvendelige end andre, og ikke mindst giver lærerne udtryk for, at tiden er en afgørende faktor. Den skriftlige evaluering med smileys er brugt i mange tilfælde, men også

billeder, mundtlig evaluering, observation, lektiekort, tests, fremvisning og video er afprøvet. Det afgørende er dog, hvad man ønsker at evaluere på. Både mht. mål, aktivitet, årgang og tid. Et godt eksempel var et svømmeforløb, hvor lærerne udnyttede transporttiden i bus til og fra svømmehallen.

Eleverne brugte transporttiden til at sætte sig mål i forhold til, hvad de gerne ville lære i svømning. Deres

(17)

16

Oplæg til dagens undervisning og evt. evalueringsskemaer placeres ofte inden start,

hvor eleverne ofte er urolige i forhold til at komme i gang, eller i slutningen, hvor madpakken eller badet venter. Ved at skabe ro omkring evalueringen, som i svømmeeksemplet eller ved at placere evalueringen i midten af timen, eller gøre det til en integreret del af idrætsundervisningen – og aktiviteterne – bliver det måske også mere relevant og brugbart.

”Måske skal man bruge tiden til evalueringen midt i timen, så det ikke nødvendigvis er de sidste 5-10 minutter, når eleverne bare tænker på at komme i bad.”

En anden faktor i svømmeeksemplet var også, at forløbet strækker sig over rigtig lang tid, hvilket også er atypisk i idrætsundervisningen. Ofte bruges der kun et par gange eller fem på et forløb, inden et nyt forløb starter, og så vil man alt andet lige måske ikke opleve den store udvikling.

”Man skal overveje tiden til evaluering – og hvad der evalueres - når man reelt kun har en times undervisning i løbet af en uge.”

”Ved de små klasser er den reelle undervisningstid jo kun 20 minutter.”

”Man skal nok tænke overordnet struktur, hvis man skal forbedre og arbejde i dybden i

idrætsundervisningen, fx ved flere årlige fagdage, hvor vi har mulighed for en fordybelse i idrætten.”

”Hvis vi gør eleverne opmærksomme på hvad de skal lære, og de selv sætter mål, så må vi acceptere, at det tager tid. Ellers bliver eleverne jo frustrerede!”

I relation til skriftlig evaluering i idræt, så er der flere perspektiver på det:

”Skriftlig evaluering bliver for omstændeligt. Og før og efter timen er måske for meget. De kan ikke rigtig se, at det med at skrive og have en mappe (portefølje) har noget med idræt at gøre. Fremover vil jeg meget mere bruge den mundtlige evaluering. Det er let at udfylde det skriftlige, men det er næsten helt uoverskueligt, at skulle følge op på det, men det har været spændende at prøve det på denne måde.”

”Hvem er den skriftlige del for i evalueringen? I princippet skal det jo være for eleven selv, og i den skriftlige kommer alle til orde, det gør de nødvendigvis ikke i den mundtlige.”

”Mange krydsede af uden egentlig at læse hvad der stod. Men det var guld værd, at børnene fandt ud af, at det faktisk var noget, de skulle lære. Tidligere har jeg nok holdt lidt for mig selv, hvad det var målet med undervisningen, men afkrydsningsskemaet tog tid fra undervisningen.”

”Fordel med skriftlighed, når det er indeaktiviteter. Ved ikke hvordan det vil skulle kunne gøres udendørs.”

”At arbejde bevidst med evalueringen tager tiden fra ”pulsen” i undervisningen.”

”Skriftlig evaluering er ikke anvendelig i alle slags forløb. Man skal nøje overveje, hvor meget tid man tager fra undervisningen. Der er forskel på graden af evalueringen.”

”I indskolingen kan de ikke selv formulere deres eget svar på papir. Det tager lang tid med

efterbehandlingen, og hvis man ikke gør det, hvad skal man så bruge spørgeskemaet til? Vi brugte dog skemaet til en form for opsang. Det var en god erfaring, men vi gør det ikke igen.”

”Det var rent magi, at krydserne var flyttet fra ikke at kunne, til at mestre det hele. Det var der enkelte drenge, der var meget forbavset over og konstaterede dermed meget visuelt, at det var deres fremgang, der var afbildet.”

(18)

Perspektiver på elev-elev-observation:

”I mit andet forløb skar jeg væsentlig ned på tiden til evaluering, fx kun i starten af et forløb og i slutningen. I det samme forløb som blev gennemført på to forskellige klasser, som var placeret i henholdsvis hallen og i gymnastiksalen, gjorde at jeg benyttede elev til elev observation i gymnastiksal- gruppen. De fik opgaver i at observere hinanden, og det gjorde dem meget bevidste, og opmærksomme på hinandens udvikling.”

Perspektiver på arbejdet med lektiekort i undervisningen:

”Jeg er skuffet over manglende opbakning af forældre i forhold til lektier i idræt. Forældrene var ellers orienteret inden.”

”Jeg syntes det var spændende med udviklingen af lektiekort, og ser flere perspektiver i det.”

Perspektiver på brug af video:

”Både godt og skidt. Videoapparatet kræver tid. Der er noget efterarbejde, og man skal vurdere tiden, man bruger inden, under og efter i forhold til, hvad man får ud af det. Vi brugte det til fejlretning, men det kræver, at vi kan bruge det direkte, frem for at det først bliver vist ugen efter. Men som evaluering i forhold til hele forløbet, så gav det eleverne et klart billede af, hvor meget de havde lært over hele forløbet.”

”Det kræver, at man kender mediet og har det rette udstyr.”

”Vi kunne godt se nogle af fordelene ved at optage børnene, men vi har ligesom fundet frem til, at hvis det skal bruges til noget, så skal det bruges i selve instruktionen, for det viste sig, at der er en del efterredigering, og det tager simpelthen for meget tid. Man kan bruge det som en slags "portefølje" og f.eks. lægge det ind digitalt og så næste gang den klasse eller den årgang skal have Kidsvolley, så kan man jo gå ind og kigge på det.”

”Vi ville have lavet en lille video, så vi kunne have set hver enkelt, men det blev for tidskrævende. Det synes vi var ærgerligt, men til gengæld viste videoen, at eleverne kunne gøre rede for, hvad de lavede.”

”Kameraet viser en vigtighed af øvelsen overfor børnene.”

”Måske skal man bare lade kameraet stå og køre, ellers må man acceptere, at der bindes en lærer til det i undervisningen. At man skal bruge lidt tid bagefter gør ikke så meget. Det er mere tiden, som tages fra undervisningen og eleverne, som er problematisk.”

Perspektiver på observationsevaluering:

”Jeg har lidt dårlig samvittighed over, at jeg synes bedst om observationsevalueringen, men det er jo blevet meget nemmere at gøre, når jeg nu også er blevet så opmærksom på målene. Det er nok det med, at observationsevaluering ikke kan dokumenteres.”

Perspektiver på selvevaluering i form af brug af billeder og plancher:

”Dartskiven med billeder af øvelserne og cirklerne med ”kan”, ”kan ikke”, ”kan næsten” tog tid at lave. Vi tog billeder af de forskellige øvelser og færdigheder og laminerede derefter, men den havde stor

(19)

18

”Man skal tænke over sine spørgsmål og gøre det så konkret som muligt.”

”Den mundtlige evaluering er med til at give eleverne et sprog i idræt.”

(20)

Eksempler på evaluering i idræt, 0. – 2. klasse

Motorik og leg i 0.-1. klasse

Beskrivelse af forløb og evalueringsform

Faget har 4 ugentlige timer (man – tor). Indholdet i disse timer er meget forskelligt men altid med

udgangspunkt i kroppen. Timerne samlæses i børnehaveklassen og 1. klasse. Børnene på de to årgange blandes. Faget varetages af 2 børnehaveklasselærere og 2 lærere fra 1. årgang. Det betyder i praksis, at der hvert år kommer to nye lærere ind og læser timerne, mens de to børnehaveklasselærere er

gennemgående.

Timer til projektet kommer fra en time fra følgende fag: Idræt, musik, dansk og matematik.

I projektet arbejdes ud fra en overbevisning om:

1. at man via leg kan indlære mange af de sociale kompetencer, som er nødvendige for at fungere i et fællesskab. Her tænkes på f. eks evnen til at lytte, modtagning af kollektive beskeder, koncentration, samarbejde og evne til at vente på tur og indimellem at kunne modtage et ”nej”

- at en styrkelse af et barns motorik er et bidrag til udvikling af barnets sociale udvikling (kan man ikke bruge sin krop, kan det være svært at være med i en leg)

- at børns selvopfattelse i høj grad hænger sammen med deres kropsopfattelse, så ved at styrke det kropslige udtryk, arbejder vi direkte på en styrkelse af barnets selvværd

- at vi kan få bedre kendskab til et menneske under en times leg og spil end ved samtaler gennem er helt år. (Citat Platon 427 – 347 f.v.t)

2. at det at arbejde bevidst med sanseintegration har stor betydning for børns indlæringsevne (Kilde:

”Sanseintegration hos børn af Ayres A Jean) Ad 1:

I projektet er det legen, der skal være det bærende element i undervisningen.

Specifikke mål for projektet:

- Børnene skal opleve glæden ved at bevæge sig tegn: smil og latter

- Pulsen skal op i hver lektion tegn: sved

- Der skal altid medtænkes stimulation af en eller flere sanseorganer: vestibulærsansen (balancesansen), kinæstesisansen (muskel/led sansen), taktilsansen(følesansen)

tegn: bevidst øvelsesvalg

Forberedelse før hvert forløb:

For at holde sig selv og hinanden fast på de tanker og ideer der ligger bag hele projektet, nedskrives der for hvert forløb, hvilke mål man arbejder med i perioden, og hvilke tegn man kigger efter, samt en aktivitetsplan, hvor indholdet skitseres.

(21)

20

Evaluering af hvert forløb:

Lærerevaluering:

- I fællesskab forholder man sig til, om de på forhånd opstillede mål er nået og hvilke tegn, der er set.

Elevevaluering:

- Det kan ske på flere måder. Har man f.eks. valgt at fokusere på samarbejdsevner, kan man gøre børnene bekendt med dette på forhånd. De kan undervejs i forløbet forholde sig til, hvorledes de selv klarer opgaven. Dette kan ske ved en håndsoprækning efter spørgsmålet

”Har du gjort dig umage for at være en god makker i dag”?

- Her er det vigtigt at understrege, at det skal være det positive, der er i fokus. Bed børnene forholde sig til, hvad de selv har gjort godt. Fremhæv de børn som klarer opgaverne flot.

Fremhæv det barn som har forbedret sig osv.

Målet i den afprøvede periode var:

• at komme hurtigt i gang med timen, samt være hurtig klar mellem hver ny aktivitet.

Observationsevaluering samt elevevaluering på opstillede sociale mål i forløbet.

Hvordan var tidsforbruget på evalueringen i undervisningen og fordele og ulemper i forhold til tid og organisering?

Forløbet strakte sig over 5 lektioner. Inden timens start blev målet ridset op for eleverne. I slutningen af timen blev målene evalueret.

Hvordan var tidsforbruget i din forberedelse og efterbehandling af undervisningen?

Ingen øgning af tidsforbruget.

Gav evalueringsformen dig svar på, om de opstillede mål blev nået?

Ja der var en klar forbedring af disciplinen i timerne til stor glæde for alle.

Hvilke erfaringer har du gjort som lærer?

Er læreren tydelig og klar på målene, så bliver børnene det også.

Hvordan reagerede eleverne på evalueringsmetoden/forløbet?

Positivt.

Bhkl børnene udtrykte, at det havde været godt, og de synes selv, de havde gjort sig umage.

1. klasse var lidt mere nuancerede. De synes også det var gået godt, og de var forbavsede over så meget de nåede i de timer, fordi de hele tiden var klar.

Hvordan vil du gribe det an næste gang, hvis samme evalueringsmetode skal anvendes på samme aktiviteter/årgang?

På samme måde

(22)

Motorik, 1. klasse

Beskrivelse af forløb og evalueringsform Mål:

- Kontrollere grundlæggende bevægelser (gå, løbe, hinke, vende og dreje) - Spænding - afspænding

- Balancer og krydsfunktioner

- Fortrolighed med bløde, hårde, faste og løse redskaber

- Afsæt, svæv, landing, rulning, spring, vægtoverføring, forflytning og vægt på arme Undervisningsmetode:

- Forevisning - Opgaveløsning

- Hver motorik-post diskuteres: Hvad er den post til? Dernæst gennemfører eleverne banen Evalueringsform:

- Eleverne skal opbygge og afprøve en motorikbane, der viser, at de har forstået kroppens motoriske grundelementer (elevproduceret udstilling/udstillingsguide)

- Video og billeder

Tidsforbruget har bestået i at se den videosekvens, som vi optog med eleverne. Vi har kun optaget ca. 10 min. Dernæst har vi haft en idrætsfaglig snak om filmen, brug af evalueringsformen, hvad vi blev klogere på etc., og det handler alt i alt om ½ times tid.

Fordele:

- Synliggørelse af de motoriske kompetencer

- Synligt for eleverne at faget er så vigtigt, at vi filmer dem Ulemper:

- Teknik der ikke virker

- En lærer ”bindes til” kameraet

Selve forberedelsen var den samme. Selvfølgelig blev der brugt ekstra tid til afhentning af kamera og film. Vi har brugt mere tid end normalt til efterbehandling af undervisningen. Normalt drøfter vi ”dagens hændelser” under oprydningen, men her har vi reflekteret over videoen og snakket sammen om vores fælles erfaringer. Det har kun været positivt at prioritere faget.

Den første gang vi evaluerede, fik vi svar på vores mål omkring de motoriske kompetencer. Kan eleverne fortælle og i praksis lave en bane med balance, spænde i kroppen m.v. På videoen kan vi tydeligt se, at alle grupper kan lave deres bundne motorikbane. I klassedialogen hører vi på båndet, hvor gode

(23)

22

Vi ville også gerne have evalueret på deres individuelle præstationer. Der ville vi have sat kameraet op, hvor de balancerer og svinger i tov. Således skulle der kun være fokus på de to kompetencer.

Erfaringen siger, at den 15.12.2006 er der nisser på spil. Kameraet virkede ikke og eleverne var gået mere eller mindre på juleferie.

Vi har tænkt meget over, at det vil være et godt redskab (videoen) på et teammøde.

Hvis hverken dansk- eller matematiklæreren ser dem friholdt af et skrivebord, så er det vigtigt for dem at se ”hele barnet”, at de også oplever barnet i det frie rum. Det kunne være, at de lærere fik øje på nye kompetencer ved det enkelte barn.

De var meget opsatte på at få løst deres opgaver tilfredsstillende. Det ses tydeligt på videoen, hvor to drenge forklarer, hvad de er ved at lave. De er meget ivrige og energiske.

Stort set på samme måde - men hvis der var ressourcer, så ville vi evt. bede en kollega/forældre om at filme, da det er vigtigt at begge lærerkræfter er ledige, når 30 elever på 1. årgang er aktive i hallen.

Boldbasis, 1. klasse

Beskrivelse af forløb og evalueringsform Mål:

- Eleverne skal kunne aflevere og modtage forskellige boldtyper - Eleverne skal kunne kaste, sparke og gribe (krydsfunktioner) - Eleverne skal kunne spille boldspil/lege med få regler - Eleverne skal kunne samarbejde om at opfinde et spil Metode:

- Forskellige bolde introduceres, mærkes på, snakkes om, prøves af - Begreberne kast, spark, grib/tæmme og drible bliver introduceret - Boldspil/lege prøves af

- Eleverne opfinder et spil, hvor der skal indgå kast, gribe og drible. De skal også bruge 2 kegler, 1 sjippetov, 1 bold, 1 gulvklud

Evalueringsform:

- Struktureret klassedialog

- Konstruktion af spil, hvor der indgår kast, grib/tæmme, drible

Det tog lidt tid for de enkelte grupper at vise for de andre.

Selve forberedelsen var den samme. Vi har ikke brugt mere tid end normalt til efterbehandling af undervisningen.

(24)

Børnene var selv meget opmærksomme på, om alle kriterier var opfyldt hos de forskellige grupper. Vi ved nu, at alle på 1. årgang kender og behersker (nogle bedre end andre) begreberne: gribe/tæmme,

kaste/sparke, drible. Vi så også, at det er muligt for børn på 1. årgang i små grupper at snakke/arbejde sig frem til et nyt spil.

I et senere forløb vil det være en god idé at hvert barn får et ”boldbasiskort”, hvorpå man noterer, når man behersker de ovenstående begreber. Eks: drible 10 meter med både højre og venstre hånd.

Alle forsøgte at løse opgaven efter bedste evne. Nogle grupper samarbejdede bedre end andre. Da de blev fremhævet, var de meget stolte. Der var enkelte, for hvem det at samarbejde om en bunden opgave var en hård nød at knække, og man kunne se deres frustrationer.

Stort set samme måde, da vi fik det ud af det, som var meningen.

Kidsvolley, 1. klasse

Beskrivelse af forløb og evalueringsmetode Tidsramme: 5 uger á 2 lektioner á 60 min./ ugen Mål med undervisningen:

Det overordnede mål har været at få spillet introduceret for eleverne og få dem til at opleve, at spillet er sjovt og lærende. Jf. Fælles mål skal eleverne efter 2. klassetrin deltage i lege og samvær med andre elever og spille enkle boldspil med få regler. Kidsvolley blev valgt, da det opfylder nogle af kravene fra UVM, samt at det er et simpelt spil, der gradvist kan intensiveres og viderebygges i sværhedsgrad (Levels).

Vi ønskede at give eleverne lektier for i idræt. Ved lektier menes, at de skulle øve kast til hinanden, med deres forældre eller alene, når de havde fri for skole. Det kunne være hjemme, i SFO mm.

Evalueringsmetoder:

Mundtlig evaluering med eleverne, mundtlig evaluering med idrætskollega samt iagttagelse af udviklingen af viste øvelser og spillet i sin helhed.

Indhold:

Vi forsøgte at opbygge undervisningen ud fra 3 elementer: øve simple kaste- gribe øvelser, at rotere på banen under selve spillet og opleve glæden ved holdspil.

Vi arbejdede på level 0 og 1 i kidsvolley.

Refleksioner:

(25)

24

Vi fandt ud af løbende, at der ikke var den store forskel i iveren og lysten til spillet, om det var den ene eller anden form for inddeling. Holddannelsen havde derimod betydning for spillets flow.

Vi oplevede at ideen med ”lektier i idræt” fungerede rigtig godt. Eleverne synes ”det var sjovt at lave den slags lektier”, som en af drengene udtalte i en time.

På det evalueringsmæssige plan var eleverne gode til at snakke om den specifikke undervisning i de indlagte pauser. Hvad fungerede – hvad gjorde ikke. Der var bred enighed om, at det var et sjovt spil, men at nogle af kaste- gribe øvelserne var komplicerede, og at det til tider var svært at få spillet til at flyde.

Jeg synes, det har været en spændende proces, at være med i. Ideen med at fokusere mere på evaluering, er jeg sikker på, er givende for elever og lærer både på kort sigt men også på lang sigt. Det kan være meget givende, hvis man vænner eleverne til at snakke om, hvad der fungerer, og hvad de kan gøre bedre i idræt. For mit eget vedkommende er evaluering en ting, jeg godt er klar over skal være med, men som jeg måske har haft tendens til at lade stå lidt i baggrunden til fordel for højt aktivitetsniveau i timerne. Evalueringen har ikke været vægtet så højt. Mere bevægelse og mindre snak. Dog er

evalueringen nødvendig, da det gør ens planlægning mere præcis, og man ved hvor hver elev specifikt er henne i et forløb. Jeg synes bevidstgørelsen og struktureringen af evalueringen som værktøj i idræt, er meget anvendelig og fungerer som et godt værktøj til eleven såvel som til læreren.

Det at sætte ord på ens egen undervisning, har jeg oplevet som en hjælp til mig selv, i den videre planlægning.

Redskabsaktiviteter I, 1. klasse

Beskrivelse af forløb og evalueringsmetode Målet med forløbet var, at eleverne kan udføre:

- en baglæns kolbøtte - en forlæns kolbøtte - holde vægten på armene - lave et bukspring

- reflektere over, hvornår man bliver dygtigere Evalueringsmetode:

En portefølje, hvor børnene udvælger en aktivitet på baggrund af hvad eleven har oplevet, at han/hun er blevet bedre til, fordi han/hun øvede sig på det.

Eleverne skulle vurdere sig selv inden undervisningens start og reflektere efter timerne. Eftersom det var 1. klasse foregik begge dele ved afkrydsning på et smiley-skema. Alligevel krævede det en fælles gennemgang og stor koncentration fra eleverne.

(26)

Efter omklædning og frem til badetid har klassen reelt 50 min (fordi timerne ligger op til spisepausen).

Med evaluering både før og efter og mange redskaber, som skulle sættes frem, gav det ikke særlig meget tid til instruktion og træning/afprøvning.

Det positive var, at børnene hurtigt fik syn for, at den vurdering de havde lavet af sig selv før timerne startede, ofte havde flyttet sig til det bedre efter timens slutning.

Tidsforbruget inden bestod i at lave smiley-skema og lave udsagn og planlægge aktiviteterne, så børnene havde mulighed for at vurdere sig selv. Samtidig skulle der laves tegninger af opstillinger, som eleverne selv kunne stille op. Efterhånden blev opstillingerne lavet om, så de blev sværere og mere udfordrende. Da jeg også har børnene til dansk, blev de efterfølgende dansktimer brugt til

efterevaluering.

Ud fra skemaerne kunne jeg aflæse om børnene synes de havde lært øvelserne.

Det kan være svært at følge op på børnenes egen bedømmelse. Ugen efter var der jo et nyt fokus.

Erfaringen er, at børn i 1 klasse ikke altid har et helt reelt billede af deres egen kunnen.

Det kan være svært at inddrage skriftlighed i idræt. Især fordi jeg synes, at fysisk aktivitet er så vigtig for børn i dag – og den tid vi har i skolen til idræt er så kort og kostbar.

Eleverne tog pænt i mod det. Dog utålmodigt, fordi de langt hellere ville lave idræt end at sidde stille og skrive!

(27)

26

(28)

Redskabsaktiviteter II, 1. klasse

Beskrivelse af forløb og evalueringsmetode

Springforløbet med en varighed på 5 uger – 10 lektioner - havde fokus på at lære, at øve og at mestre:

- forlæns kolbøtte - Spring over buk - Håndstand - Balance

I hver lektion blev der opsat fire stationer, hvor det var muligt at øve discipliner. Der blev endvidere udleveret et lektiehæfte – fra ”Kroppen i skolen” – med billeder og eksempler på, hvor og hvordan man kan øve disciplinerne i andre omgivelser.

Evalueringsform:

Efter hver lektion blev der udfyldt et evalueringsark – se eksempel senere – samt kort mundtlig evaluering på lektiehæfterne og om træningen derhjemme.

I forløbets slutning skulle eleverne lægge udfyldte lektiekorte i porteføljen og udvælge to øvelser til porteføljen ud fra følgende kriterier:

• ”Har lært mest”

• ”Den bedste øvelse”

Før timen: Kort tid. Eleverne skulle vurdere sig selv og deres kunne på et afkrydsningsark med smileys.

Efter timen: 20-30 min af en dansk time (!) blev brugt til udfyldelse af et afkrydsningsark med smileys.

Lektiehæfterne tog alt for lang tid at konstruere i forhold til udbyttet af dem. Eleverne brugte dem ikke og afleverede dem heller ikke.

Ja, eleverne blev helt klart dygtigere – efter egen vurdering!

Evaluering tager tid – og hvad får eleverne ud af det?

Det er vigtigt, at det fortrinsvis er mundtlig evaluering i et fag som idræt.

Meget positivt og meget tålmodigt. De fangede hurtigt princippet.

Der skal kun foretages skriftlig evaluering før timen den første gang og efter den sidste time.

(29)

28

(30)

Eksempel på lektiekort (fra ”Kroppen i Skolen”)

(31)

30

Redskabsaktiviteter III, 1. klasse

Beskrivelse af forløb og evalueringsmetode Mål:

• Udføre enkle grundtræningselementer

• Vise fortrolighed med bløde, faste og hårde redskaber

• Udføre grundlæggende færdigheder i afsæt, svæv og landing, rulning, spring, vævgtoverføring og forflytning samt vægt på armene

• Kende og anerkende fysiske forskelle mellem sig selv og andre

• Kende til gymnastikafdelingen tilbud Evalueringsmetode:

• Videofilme udvalgte færdigheder i redskabsaktiviteter i 1. klasse. Med vægt på kvalitetsudvikling og evaluering af den enkelte elev

15-30 minutter til forberedelse (finde videokamera – opstilling – start). Det krævede en rimelig stram organisering, så man var sikker på, at alle blev filmet. Fordelen var, at man kan vente med at evaluere til efter timen, men ulempe hvis eleverne skal bruge tid på at se videoen efterfølgende.

Efterbehandlingen tog meget tid (hvordan afspiller man filmen – gemmer – og hvornår/hvor viser man eleverne filmen). Et andet faktum er, at det tager tid at gennemse en film fra en hel lektion og

efterfølgende redigere den.

Hvis ja hvilke?

Ja, evalueringsformen viste om eleverne faktisk kunne honorere de opstillede mål på forskellige niveauer, om der var elementer, som vi manglede at arbejde med og det gav en fin indikation af elevernes arbejdsindsats..

Det var et godt ”bevis” på hvem der var aktive, lyttende og dygtige. Det er en fordel, når man kender kameraet og redigering for at gøre det mere simpelt og spare tid.

Video kan bruges til at få et overblik og til planlægning af de næste timer.

At blive filmet øgede ikke opmærksomheden på at gøre springene bedre.

Jeg vil udpege 4-5 spring, som filmes, vise eleverne deres kunnen og tale med dem om deres næste mål.

Ligesom jeg vil filme generelt og tale om den generelle arbejdsindsats.

(32)

Idrætsundervisning, 1. - 2. klasse

Beskrivelse af forløb og evalueringsform

1. + 2. klasse. Billeder med smiley, som skal give en grundlæggende viden om elevernes mening, kunnen mm. i idrætsundervisningen. Eleverne farver smileys enten grøn, gul eller rød.

Det tager ca. 10 min. Klares efter bad inden spisning. Hurtigt og enkelt.

Det tager tid at lave skemaet og at læse dem igennem, men det er den tid værd, da svarene giver mulighed for at lave ændringer i undervisningen, hvor det behøves. Skemaerne er også med til at afdække, hvad der er grunden til eks. vis elevers protest mod idræt udenfor.

Ja. Det giver svar på om de har lært nogle konkrete ting. Det giver også svar på opstillede mål for eksempelvis badesituationer. ( Jeg udtaler mig på grund af flere evalueringsforløb, men alle udfra smiley systemet).

Jeg har fundet et brugbart materiale, der giver svar på ting vedr. undervisningsform, elevernes indbydes forhold eller, hvad vi har ønsket at have fokus på. Materialet er let at gå til og forståeligt for alle elever. De er ikke afhængige af at kunne læse / skrive, og de får mulighed for at svare, det de helst vil. Er der steder, der vækker undren hos mig, følges evalueringsbesvarelsen op af en samtale med den enkelte elev. Sker i en eller anden time, hvor jeg går forbi klassen.

Godt. De får sat ord på nogle situationer, de måske ikke har fortalt om. Sker der siden noget, kommer de af sig selv og gør opmærksom på problemet. Især på de sociale ting, men det kan også være, at nu har vedkommende lært det, som blev farvet gult ved sidste evaluering.

Nok på samme måde, men det afhænger af elevgruppen.

(33)

32

Eksempler på Spørgsmål og spørgeark

• Jeg kan li at være højt oppe

• Jeg kan li at klatre

• Jeg er god til at klatre

• Jeg kan li’ at have idræt

• Jeg er god til at lytte

• Jeg kan li’ at være på redskaber

• Jeg er god til at være på redskaber

• Jeg er glad for at spille bold

• Jeg er god til at spille bold

• Jeg kan kaste en bold

• Jeg kan gribe en bold

• Jeg kan li’ at danse

• Jeg er god til at danse

• Jeg kan li’ at lege

• Jeg er god til at lege

(34)