lærers private og sammenvævede, men stadig foranderlige system af kundskab, erfaring og værdier, der til enhver tid har betydning for lærerens undervisningspraksis.
Eller sagt lidt enklere – vi har alle en bestemt måde at gøre tingene på, nogle faste vaner og forestillinger om, hvordan vi vil have tingene gjort.
Hvis noget nyt skal have en chance for at blive en del af vores måde at gøre tingene på, er vi nødt til at være ind- stillede på at ændre i vores praksisteori.
Med den megen fokus på PISA undersøgelser og lignen- de, er det især indenfor om- rådet faglig læsning, der er sket ændringer i de Nye Fæl- les Mål. Som noget nyt er det ikke længere kun dansklærer- ne, der skal varetage læseun- dervisningen. Det giver god mening.
Desværre er det ikke alle udvalgene, der har udfærdiget de Nye Fælles Mål, der har været opmærksomme på, at få læsning ind som en del af deres fag.
Det er således nu sådan, at det er dansklærerne, samt lærerne i naturfagene (matematik, geografi, biologi, natur/teknik og fysik/kemi), der skal varetage læseunder- visningen.
Derimod er læsning ikke nævnt i de humanistiske fag, som historie, kristendoms- kundskab og samfundsfag.
Det giver ikke så god mening.
På Skolen på La Cours Vej skal læsning være en del af alle boglige fag. Vi følger altså de Nye Fælles Mål, men stiller derudover også krav til, at lærerne i de humanistiske fag forholder sig til læsning.
Det skal ikke ses som en eks- tra byrde, men som en hjælp til at få det optimale ud af undervisningen.
Når det er sagt, så skal der ikke være nogen tvivl om, at det at implementere noget nyt altid vil kræve en ekstra indsats i begyndelsen. Mange af os vil være nødt til at æn- dre i vores praksisteori. Med praksisteori forstås den enkelte
K ÆRE KOLLEGER
F ORMÅLET MED EN LÆSEPOLITIK
Vi underviser i læsning for at sikre os, at eleverne gennem hele deres skoleforløb udvik- ler læselyst og læseglæde som grundlag for oplevelser, ind- sigt og personlig udvikling.
Eleverne skal beherske kul- turteknikken læsning på et niveau, der sætter dem i stand til på alle trin i skoleforløbet
at anvende læsning funktio- nelt i deres læringsprocesser.
Med en læsepolitik vil vi op- nå, at tilegnelsen af kulturtek- nikken læsning foregår i en naturlig progression gennem hele skoleforløbet.
Læsepolitikken skal fungere som en hjælp for alle lærere;
som en rød tråd for læseun- dervisningen.
METTE HENRIKSEN, MAX ULRICH LARSENOG MARTIN HOLM 1. UDGAVEMAJ 2009
LÆSEPOLITIK
LÆSEPOLITIKKEN INDEHOLDER:
• Anbefalinger til hvordan undervisningen i læsning kan varetages for hver årgang
• Retningslinjer for, hvor- dan læsning bliver en del af årsplanerne i alle boglige fag
• Retningslinjer for test af læsefærdigheder gennem hele skoleforløbet
• Procedurer for evaluering af læseundervisningen efter hvert klassetrin, således at progressionen fastholdes
• Placering af faste læse- kurser gennem hele skole- forløbet
• Varetagelse af elever med læsevanskeligheder
• Læsevejledernes rolle
INDHOLD
OM LÆSNING 2 INDSKOLINGEN 6 MELLEMTRINNET 14 UDSKOLINGEN 20 STRATEGIER 25 ÅRSPLANERNE 27 LÆSEVEJLEDEREN 28
En god læsefærdighed består helt overordnet af to hoved- komponenter, nemlig afkod- ning og læseforståelse.
Afkodning forstået som den færdighed, der sætter os i stand til at se, at krusedullerne på papiret repræsenterer bogsta- ver, at bogstaverne har hver deres navne og lyde, og hvis
man sætter lydene sammen opstår der ord – ord vi genken- der fra det talte sprog. I begyn- delsen hakker vi i det og går i stå, men med øvelse automati- seres færdigheden; vi mestrer færdigheden at afkode.
Afkodning i sig selv har ingen værdi. Først når vi opnår en forståelse af det, vi afkoder, kan man tale om, at vi læser.
Ovenstående er en rigtig, men lidt unuanceret betragtning om, hvad læsning er. På Skolen på La Cours Vej vil vi derfor be- tragte det at være i besiddelse af en god læsefærdighed gennem Den interaktive læsemodel. I det efterfølgende vil vi kort gen- nemgå indholdet af modellen.
forvejen, vil mange skemaer blive aktiveret; det vil være meget let for os at læse og for- stå indholdet af teksten. Hvis alt indholdet i en tekst er nyt for os, og måske beskrevet i et sprog, vi ikke er vant til, kan vi komme i situationer, hvor næ- sten ingen skemaer aktiveres; i disse tilfælde får vi et meget lille udbytte af det læste.
Til viden om verden hører også evnen til at kunne drage følge- slutninger (at danne inferen- Vores Viden om verden har betyd-
ning for vores udbytte af at læse en tekst. Lidt abstrakt kan man forestille sig vores viden som struktureret i skemaer. Enhver tekst kan ses som en invitation til læseren om at aktivere et skema. Ved læsning aktiveres skemaer, som hjælper læseren til at organisere det læste; og efter læsningen hjælper skema- erne læseren til at huske det læste. Hvis teksten indeholder viden, vi allerede besidder i
ser). Et eksempel: Jonas var invi- teret til Louises fødselsdag. Han spekulerede på, om han havde råd til en god bog. Han gik ind på sit væ- relse og rystede sparegrisen. Den gav ingen lyd fra sig. Jonas satte sig tungt ned på sin seng. Der står ingen steder i denne tekst, at Jonas ikke har råd til at købe en bog, og at det gør ham trist til mode. Det er læserens evne til at gå bag om tekstens eksplicitte udsagn, der er afgørende for udbyttet af teksten.
B ETRAGTNINGER OM LÆSNING
V IDEN OM VERDEN
D
EN INTERAKTIVELÆSEMODEL ILLUSTRERER
ALLE DE OMRÅDER
,
DET ER NØDVENDIGTAT ARBEJDE MED
,
FOR AT OPNÅ EN GOD LÆSEFÆRDIGHED Læseforståelse - hvorfor og hvor- dan af Merete Brudholm ; både om læsning af skøn– og faglitteratur. For mellemtrin- net og udskolingen. Vi har den på lærerbiblioteket...En grundbog om læsning, mest for indskolingen - den har vi også på biblioteket...
Elevens viden om sprog har også be- tydning for udbyttet ved læsning af en tekst.
Ved syntaks menes tekstens opbyg- ning. Rækkefølgen af leddene i en sætning kan varieres, og det har betydning for indholdet. Det er ikke lige meget om ”drengen slår pigen”
eller om ”pigen slår drengen.” Det er sværere at læse tekster med lange sætninger end tekster med korte sætninger. Det er sværere at læse tekster med mange indskudte sæt- ninger, end tekster uden indskudte sætninger. Det er sværere at læse
tekster med passivkonstruktioner end tekster uden disse. Alt dette betyder ikke, at vi helt skal undgå tekster med lange sætninger, med mange indskudte sætninger eller med passivkonstruktio- ner; men det betyder, at vi som lærere skal være opmærksomme på disse forhold og tage højde for det i vores undervisning.
Ved semantik menes tekstens indholds- mæssige betydning. Hertil hører ele- vernes evne til at kunne følge den røde tråd gennem en tekst (kohærens) og elevernes evne til eksempelvis at kun- ne gennemskue tekstbånd (kohæsion)
Ved pragmatik forstås enkeltords egentlige betydning i den sammen- hæng, de optræder i. Tekster med mange lange, svære og sjældne ord er sværere at læse end tekster uden disse ord. En tekst bliver også svæ- rere at læse, hvis ord bruges i en anden sammenhæng – eller med en anden betydning, end det normalt er tilfældet. En søjle vil for de fleste af os være noget, vi kan se i forbindel- se med en flot bygning, men for en matematiker er søjlen måske bare en del af et diagram.
ordbilleder forstås den egen- skab ved afkodningen, der sæt- ter læseren i stand til at genken- de hyppigt brugte ord alene ved
”ordets udseende.”
Det er også helt selvfølgeligt, at en læser med et stort ordforråd får et markant større udbytte af Bogstav-lyd kendskabet har
direkte med afkodningsfærdig- heden at gøre. Hvis læseren skal bruge for megen energi på afkodningen, går det ud over den centrale, meningsskabende funktion.
Læserens ordkendskab har na- turligvis stor betydning for udbyttet af læsningen. Ved
en tekst, end en læser med et lille ordforråd.
V IDEN OM SPROG
B OGSTAV - LYD OG ORDKENDSKAB
V IDEN OM TEKSTER
hvad der skal ske i teksten – og dermed en bedre forhåndsvi- den.
Formålet med en tekst danner grundlaget for en fornuftig opdeling i forskellige tekstty- per. Fortællende skønlitterære teksters formål har Astrid Lind- gren beskrevet godt således: ”At læse bøger er at komme langt ud i den vide verden og dybt ind i sig selv.” Informerende, faglitterære tekster har som oftest til formål at informere, instruere, klassifi-
cere, overbevise, berette eller forklare.
Forskellene i teksternes formål betyder også forskelle i tekster- nes struktur og fortælleforhold.
Læserens evne til at kunne gen- nemskue teksttypen, har stor betydning for, hvilken læsemå- de og hvilke læseforståelsesstra- tegier det vil hensigtsmæssigt at anvende – og dermed stor be- tydning for den samlede forstå- else.
Elevens viden om tekster har også betydning for den samlede læ- seforståelse.
Det er vigtigt for læseren at kunne forudsige inden for hvil- ken ramme, teksten skal for- stås. De fleste læsere har en forventning om, at hvis en tekst begynder med ”Der var engang”
så vil resten af teksten holde sig inden for et mønster, der er forudsigeligt. Genrebevidsthed giver en fornemmelse for, hvordan en tekst er bygget op, den vækker forventninger til,
LUS er et rigtig godt red- skab til at få sat ord og struk- tur på elevernes læseudvik- ling, primært i indskolingen og på mellemtrinnet - den har vi også på biblioteket...
Læserens hukommelse for en tekst deles almindeligvis i en arbejdshukommelse og en lang- tidshukommelse.
Arbejdshukommelsen bruges til at holde den røde tråd i en tekst. En læser, der finder en tekst uinteressant skal bruge meget mere energi for at få noget ud af teksten, end en motiveret læser skal.
Langtidshukommelsen bruges til at danne paralleller til andre tekster af samme type, eller
med samme indholdsområde, som læseren tidligere har stiftet bekendtskab med.
Læserens metabevidsthed har meget stor betydning for udbyt- tet af læsningen. Ved metabe- vidsthed forstås læserens op- mærksomhed på egne tanke- processer, bevidsthed om hvor- når man forstår det, man læser – og hvordan man ændrer stra- tegi, hvis man ikke forstår det, man læser.
En læser med en aktiv læseind-
stilling får et markant større udbytte af en tekst, end en læser, der bare afkoder derud- af.
Alle disse dele, der har betyd- ning for læserens samlede ud- bytte af læsningen, er vi nødt til at tage højde for i vores læseun- dervisning.
H UKOMMELSE OG METABEVIDSTHED
L ÆSNING I INDSKOLINGEN
Læsning er et sprog Prøv at forestille dig bare én dag ikke at kunne læse, ingen bustider, ingen skilte, ingen tekst på arbejdet, ingen beske- der, ingen huskesedler, ingen tv-tekster osv.
Det ville være en meget mær- kelig dag!
Læsning er sprog og derfor en livslang og dynamisk proces, der starter allerede før skole- start. En proces hvor menne- skets aktivitet og nysgerrighed er vigtig, og en proces hvor anerkendelse af samme fra om- verden er en afgørende faktor.
Meget tidligt begynder børn at lege med sproget. De laver lyde, efterligner tone og rytme i de voksnes tale, de aflæser fagter og ansigtsudtryk. Små børn nyder at lytte til kendte børnerim og børneremser og at lege klappekage og erfare og opleve gentagelser ved oplæs- ning. Disse ting udvikler børns sprog. Hver gang noget lykkes for barnet, udvikler det sig.
Barnets tidlige sproglige udvik- ling er af afgørende betydning for den senere læseudvikling.
Forældreindflydelse For at give barnet de bedste muligheder for at lære at læse og skrive, kan elevernes foræl- dre i samarbejde med skolen hjælpe meget. Det er rigtig godt, hvis barnet er vant til at få læst op. Jo mere højtlæsning et barn har været præsenteret for, jo større lyst har det til selv at lære at læse, og jo større forud- sætninger for sprog har barnet, og dermed en god bagage til den videre læse/skrive udvik- ling.
Det er også vigtigt, at børnene får en viden om, at læsning og skrivning er vigtige redskaber, der gør det muligt for dem at foretage sig mange ting i deres liv.
For at få forældrene på banen i arbejdet omkring elevernes læseudvikling, har vi udarbejdet en folder om læsning, der er tilpasset forældre til elever i indskolingen. Vi vil gerne kom- me til et forældremøde og præ- sentere folderne for forældre- ne.
Generelle betragtninger Når man spørger børn, hvad de skal lære, når de kommer i skole, vil de fleste svare, at de skal lære at læse. Et vigtigt mål for Skolen på La Cours Vej er netop at sørge for, at alle elever får mulighed for en vellykket læse/skriveudvikling.
I dag indgår læsning og skriv- ning i samtlige af skolens fag, i stort set alle uddannelser, på arbejdspladsen, i hjemmet og i samfundslivet. Gode læsekvali- fikationer er altså et krav fra det moderne samfund. Men læsning er ikke mindst viden, oplevelser og erfaringer. Dette gælder i menneskets arbejds- og uddan- nelses liv, men også i fritiden.
På Skolen på La Cours Vej be- tragter vi læsning og skrivning som ligeværdige elementer i den samlede læseudvikling. De understøtter hinanden, og beg- ge dele skal udvikles løbende og igennem et helt skoleliv. Derfor skelner vi ikke imellem dem, og når vi i nedenstående beskrivel- se skriver læsning, menes der begge dele af læseudviklingen – altså både skrive- og læse udvik- lingen.
Super materiale til at få styr på læseteknikker , hastig- hed, notater m.m. i faglig læsning på mellemtrinnet.
Vi har bogen som klassesæt på skolen...
Super materiale til læse- teknikker, hastigheds- træning, notatteknikker m.m. - primært til ud- skolingen. Vi har mate- rialet som klassesæt på skolen...
Nogle børn har større eller mindre problemer med at lære at læse. Skolen på La Cours Vej har gode erfaringer med at tilbyde en tidlig læseindsats for de børn, vi mener, vil profitere af dette i 1. klasse.
Det drejer sig om børn der har haft vanskeligheder med at tilegne sig individuelle læsestra- tegier i klasseundervisningen.
Den overordnede strategi for tidlig læsehjælp er en tidlig opsporing af børn med særlige
behov og en hurtig, fleksibel, intensiv og kvalificeret indsats i forhold til disse børn med ind- dragelse af forældrene i arbej- det. Tidlig læsehjælp er et kur- sus på ca. 20 uger af 30 minut- ters ene undervisning hver dag.
Nyere forskning viser, at en tidlig indsats i det hele taget minimerer behovet for special- undervisning. Derfor priorite- rer vi på Skolen på La Cours Vej en del timer på den foregri-
bende læse- og skriveundervis- ning
.
L ÆSEVANSKELIGHEDER
Faglig læsning af Elisabeth Arnbak er delt op i en teoretisk del om læsning og læring og en praktisk del med masser af ideer til den konkrete undervis- ning i faglig læsning.
F ASTE TILTAG Klassens kommende dansk- lærer deltager i undervis- ningen i 5 lektioner om ugen.
Inden start holdes møde med Inge Voigt og Susanne Schiødt om kommende ele- ver, som har sprogstøtte i børnehaven – børnehaveklas- seleder, talepædagog, skole- leder/pædagogisk leder, tosprogskoordinator,
tosprogslærer i indskoling og SFO.
I november holdes der klassekonference med ledel- sen, børnehaveklasseleder, pædagog, talepædagog, SFO-leder, tosprogslærer samt læsevejleder.
I maj afholdes der klasse- konference med børnehave- klasselærer, talepædagog,
motoriklærer, SFO – pæda- gog, tosprogslærer, kom- mende klasselærer, skolele- der/pædagogisk leder samt koordinator i DSA og speci- alcentret.
Læsebånd: en halv times læsning hver dag fra uge 43- 51
bibliotek.
Liste til forældrene med gode ideer til oplæsningsbø- ger
Sproglig opmærksomhed (Efter fastlagt program, hvor bl.a. bogstav-lyd understøt- tes af håndfone-
mer)
Kommende 1.
klasses dansklæ- rer arbejder bl.a.
med den
”begyndende læseindlæring” i 0. klasse 3 timer om ugen.
Klasseværelset forsynes med mange billedbøger og andet materiale der inspirerer til at legeskrive og - læse
(magnetbogstaver, papskilte, brevpapir, postkasse, post- kort, huskesedler osv.) Hjemmene informeres om deres betydning for læseind- læringen, og bør opfordres til at læse / billedlæse / stimulere / samtale med deres barn. En folder til for- ældrene om læsning er udar- bejdet af læsevejlederne.
Elever i 0. klasse kan låne bøger med hjem fra skolens
L ÆSNING I BØRNEHAVEKLASSEN
AKTIVITETER
M ÅL - TRINMÅL EFTER 0. KLASSE Læsning:
•
kan læse sit eget navn
•
kan legelæse
•
kender den korrekte læseretning
•
kender bogstavernes navne og lyde
•
kan høre et ords be- gyndelseslyd
Skrivning:
•
kan skrive sit eget navn
•
kan legeskrive til eg- ne tegninger
•
forstår at skrift kan bruges til noget Mundtligt:
•
er sproglig parat til at lære at læse
•
har et rimeligt ord - og begrebsforråd
•
sætter pris på en god historie/ eventyr
•
er fonologisk op- mærksom
FORMÅL:AT ST YRKE OG UDVIKLE ELEVERNES SPROGLIGE FÆRDIGHEDER
SAMT
AT GØRE ELEVERNE SPROGLIGT PARATE TIL DEN FREMTIDIGE LÆSE–
OG SPROGINDLÆRING
•
På vej til min første læsning
•
”Big Books”
•
Rim og remser
•
Læse let bøger
•
Prins Purk
ANBEFAL ELSESVÆRDIGE MATERIALER
EVALUERING
Børnehaveklasseleder foreta- ger 3 læseevalueringsop- gaver i starten af skoleåret (september - oktober) (Materiale: Læseevaluering på begyndertrinnet – Store bogstaver, Vokaler, Find billedet).
Testlærer foretager en indi- viduel prøve med de børn, der ikke klarer læse-
evaluerings-opgaverne til- fredsstillende (Materiale:
Læseevaluering på begynder-
trinnet - Bogstavbenævnel- se).
Børnehaveklasselederen fo- retager KTI-testen (Kontrolleret tegneiagttagel- se) i september.
Børnehaveklasseleder foreta- ger 4 læseevalueringsop- gaver i april. (Materiale:
Læseevaluering på begynder- trinnet – Alle bogstaver, Konsonanter, Forlyd og rim- del, Find billedet).
Testlærer foretager en individuel prø- ve med de børn, der ikke klarer læseevalu- eringsopgaverne til- fredsstillende (Materiale: Læseeva- luering på begynder- trinnet – Bogstavbenævnel- se, Fonologisk analyse).
L ÆSNING I BØRNEHAVEKLASSEN
T YPISKE KENDETEG N FOR EN LÆSER PÅ DET TE NIVEAU Eleven kan indgå i samtale og
dialog.
Eleven forstår sammenhæn- gen mellem skriftens tegn og talens lyd.
Eleven har fået et begynden- de kendskab til de 3 alfabe- ter.
Eleven har lyst til at læse, kan i et vist omfang pjatte med ord og rim.
Eleven kender begreberne bogstav, ord og sætning.
Eleven kan ”legeskrive” og lidt senere ”børnestave.”
Eleven kan lytte aktivt til oplæsning og fortælling.
Eleven kan genfortælle og
selv fortælle historier.
F ASTE TILTAG
Klassekonference afholdes i uge 45 efter Observation Survey-test – pædagogisk leder, dansklærer, læsevejleder og læsekonsulent deltager.Gode læsevaner (læsesamarbejde mellem skole og hjem)
Iværksættelse af tidlig læsehjælp for elever med behov for det.
Læsebånd: en halv times læsning hver dag fra uge 43-51
Hver dag: lærerens oplæsning, læsning af fælles tekst og ele- vens selvstændige læsning.
Arbejde med angrebsteknikker, lydglidning, prikke vokaler under og dele i stavelser.
Kasser med indhold til læse- og skriveaktiviteter f.eks. posthus, prisskilte, brevpapir, regninger, vareskilte, kuverter, billetter, Der bør være bøger og materia-
ler, der vækker elevernes inte- resse for bogens verden og giver dem lyst til at læse og skrive.
ABC-sange
Differentieret repetition af sproglig opmærksomhed det første halve år.
programmer og plakater.
Medtænke læsning i emne- og værkstedsundervisning.
Skrive breve til familie, syg kammerat, personer på rejse etc.
Skrive huske- og ønskesedler.
Meddele om læse- og skriveak-
L ÆSNING I 1. KLASS E
AKTIVITETER
M ÅL - TRINMÅL EFTER 1. KLASSE
Læsning:• anvende alfabetet (artikulation, lyd, navn, form)
• skelne mellem vokaler og konsonanter
• opdele lydrette ord i fonemer (enkelte lyde) og stavelser
• finde, tilføje og fjerne
forlyd i lydrette ord
• læse enkle tekster med forståelse (lix 5-10) fx
”Ib er i skole.”
Skrivning:
• skrive små tekster, som eleven selv kan gengive for andre evt. vha.
”børnestavning”.
Stavning:
• kunne anvende stavning svarende til trin 1 – viden om ord og bogsta- Mundtligt:
• fortælle et hændelses- forløb uden hjælp
• samtale om tekster, eleven har hørt eller set
• erstatte lytte-/
talesituationen med en læse-/skrivesituation FO RM ÅL:
AT STY RKE O G U DVI KLE ELEVERNES
SPRO GLI GE FÆRDI GHEDER,
AT GI VE ELEVERNE M U LI GHED FO R AT
ERFARE, AT LÆSNI NG O G SKRI VNI NG KAN GI VE O PLEVELSER
O G VI DEN
AT STI M U LERE ELEVERNES L ÆSE–
O G SKRI VELY ST
Individuelle opgavesæt:
Mimi skattejagt Kryds og tværs Fællesmaterialer:
Min første læsning: Bogstav- bogen og opgavebogen og læsebogen.
På sporet af sproget Dagbogs skrivning
A NBEFALELSESVÆRDIGE MATERIALER
EVALUERING
Tidlig læsehjælpslærere fo- retager Observation Sur- vey-test på behovselever inden 1. november.
Der arbejdes med at læsere- gistrere eleverne ud fra LUS
I starten af maj tages den kommunale læseprøve OS64 af dansklærer. Denne test skal sættes ind i en læse- didaktisk ramme sammen med indskolingens læsevejle-
der.
Klassetrinsmøder Elevhandleplaner Elevsamtaler
L ÆSNING I 1. KLASS E
T YPSIKE KENDETEG N FOR EN LÆSER PÅ DET TE NIVEAU
kodning kræver stor op- mærksomhed og energi i søgningen efter indholdet.
Eleven læser kendte ord i tekster ved hjælp af ordbille- der.
Eleven bruger bogstavly- den, ofte det første bog- stavs lyd, for at afkode nye ord i teksten, og korrigerer ofte sig selv.
Eleven er ved at tilegne sig læsefærdighed ved læsning af tekster med få ord på hver side, oftest med billeder, som teksten bygger på.
Den forståelsesbaserede af-
A
RB E JDET MED LÆS NING SKA LFREMGÅ AF ÅRSPLA NERNE
skønlitterært læsekursus for klasserne
Gode læsevaner Læsebånd: en halv ti- mes læsning hver dag fra uge 43-51
Klasseværelset bør være godt forsynet med et bredt udvalg af skønlitteratur, fag- litteratur og andre materia- ler, der vækker elevernes interesse og giver dem lyst til at læse og skrive.
Det er vigtigt, at læsning/
skrivning går hånd i hånd med præsentation og frem- stilling af tekster, evt. børne- stavning.
Ligeledes er det meget vig- tigt altid at medtænke læs- ning i emne og værkstedsun- dervisning, på samme måde som en differentieret læse- udvikling er en forudsætning for det enkelte barns læse- og skrive udvikling.
Tid og ro til fordybelse.
Tidlig undervisning i faglig læsning
L ÆSNING I 2. KLASS E
AKTIVITETER
M ÅL - TRINMÅL FOR 2. KLASSE
• at eleven kan gengive indholdet af en læst eller skrevet tekst
• vide, at der er forskel på det talte og skrevne sprog
• vide, at sproget består af forskellige ordklasser
• udtrykke sig i billeder, lyd, tekst og drama
• finde informationer i for- skellige medier Skrivning:
• skrive huskesedler, breve og beskeder, som andre kan læse
• skrive enkelte tekster om egne oplevelser, skrive ud
fra fantasi, billeder, læste tekster i enkle fiktive genrer som historie og eventyr
• skrive de små og store trykbogstaver i håndskrift
• anvende computer børne- skrive
Stavning:
• udnytte det fonematiske princip (stave lydret) = stavetrin 2
• være klar over, at der forekommer en del undta- gelser fra den indlærte staveregel
Læsning:
• skelne lyde, sætte lyde/
bogstaver sammen og læse nye ord
• læse lette tekster uden hjælp (lix 10 – 15) fx ” Det er bedst, at du får gjort noget ved de ører, Maria.”
• anvende relevante afkod- ningsstrategier (stave, dele og lydere)
• anvende relevante og brugbare læsemåder (forberedt læsning, højt- læsning, stillelæsning, fri selvstændig læsning og skærmlæsning) FORMÅL:
ATELEV ENFO RTSAT H AR LY STTILATLÆSE
O GSKRIV E
ATELEV ENKAN ANV EN D ELÆ SN IN GO G
SKRIVN IN GI H V ERD AGEN
ATELEV ENFÅR O P LEV ELSEN AF, AT
LÆ SN IN G GIV ER O P LEV ELSER
AT ELEV ENBRUGER LÆ SN IN GTIL O P LYSNING O G
IN FO RMATION
ATBRUGE SKRIFTSO M EGEN TLIGT KOMMUN IKATION SMIDD
EL
T YPISKE KENDETEG N FOR EN LÆSER PÅ DET TE NIVEAU hed – læsningen går lang-
somt.
For de lidt bedre læsere på dette klassetrin gælder, at de selvstændigt kan læse en ukendt tekst af et vist om- fang inden for egen erfa- ringsverden.
Læseren anvender og skifter mellem formålsbestemte strategier i en efterhånden funktionel læsning af enkle tekster.
Læseren stopper op, bliver hængende i afkodningen, der kræver megen opmærksom-
F ASTE TILTAG
Skønlitterært læsekursus for hele klassen.
Træne læsestrategier.
Løbende opfølgning på det enkelte barns læseudvikling og om det næste mål for læsningen.
Udlevere lister med gode oplæsningsbøger til elever- ne og forældrene.
Afkodningen kræver stadig
opmærksomhed, og læseren
går i stå under afkodning af
ukendte ord i den løbende
læsning; læsningen er endnu
ikke flydende.
I starten af maj tages den kommunale læseprøve OS120 af dansklærer. Læse- vejlederen følger op på den- ne test.
Læseudvikling: LUS-skemaet
Klassetrinsmøde Elevhandleplan Elevsamtaler
Fællesmaterialer:
Min første læsning: arbejds- bogen og opgavebogen og læsebogen.
Sproget spræller Individuelle opgavesæt:
Mimi skattejagt Kryds og tværs På sporet af sproget
Dagbogs skrivning
En fælles romangennemgang
L ÆSNING I 2. KLASS E
A NBEFALELSESVÆRDIGE MATERIALER
A
RBEJDET MED LÆSNING I DEFORSKELLIGE FAG
,
SKAL FREMGÅ AF ÅRSPLANERNEEVALUERING
Læseraket, meget gerne med fokus på faglig læsning.
Der afholdes en klassekonfe- rence i maj måned, med deltagelse af klassens dansk- lærer, klassens kommende
dansk- og faglærere, læsevej- leder, tosprogslærer samt specialundervisningskoordi- nator.
Formålet er at sikre en god brobygning mellem indsko-
ling og mellemtrin. Ret- ningslinjer for brobygningen er beskrevet i kapitel 4.
(denne konference er ikke nævnt i skolens politikker!)
L ÆSNING I 3. KLASS E
M ÅL — TRINMÅL FOR 3. KLASSETRIN lem fiktion og fakta
•
forstå en skriftlig arbejds- beskrivelse i fx dansk eller matematikbogen
•
læse ukendte tekster med sikkerhed i oplæsning og forståelse (lix 15-20).
Skrivning:
•
Eleven skal i løbet af 3.
klasse kunne
•
omsætte sin egen fortæl- ling til en skreven tekst
•
begynde at arbejde med procesorienteret skriv- ning – idémylder, tanke- kort og idéliste
•
nuancere indholdet og sproget gennem et be- gyndende arbejde med sproglære
•
bruge navneord, udsagns- ord og tillægsord i kor-
rekt bøjningsform
•
anvende punktum kor- rekt, lave en overskrift og markere samtale i egne tekster
•
kende anvendelsen af små og store bogstaver
•
skrive en begyndende sammenhængende skrift
•
anvende computer Stavning:
•
udnytte det fonematiske princip – lydret stavning – svarende til trin 2
•
stave de almindeligste ord korrekt – 120 ord
•
stavelsesdele
•
arbejde med bøjningsen- delser
•
videreudvikle lydskel- neevnen
Mundtligt:
•
lytte koncentreret til hinanden og stille rele- vante spørgsmål til det fortalte
•
formulere egne syns- punkter og forholde sig til andres
•
fortælle og oplæse egne tekster
•
reflektere over og samta- le om indholdet i forskel- lige tekster og teksttyper
•
beskrive billeders indhold i forbindelse med tekst- læsning
Læsning:
•
læse ukendte tekster med stigende hastighed
•
lære at læse for at tilegne sig viden og indsigt
•
begynde at skelne mel-
FORMÅL:
BEVARER OG FORTSATUDVIKLER LYSTEN TIL AT LÆSE
OG SKRIVE
FÅR OPLEVELSER OG TILEGNER SIG V IDEN GENNEMLÆSNING AF FORSKELLIGE GENRER
STIF TER BEKENDTSKABMED
UDDRAGAF BØRNELITTERA TUREN
ANVENDERLÆSNING OG SKRIVN ING I A LLE FAGOG PÅ TV ÆRS AF
FAGENE
ERFARER, AT KROPSSPROGOG STEMMEFØRING ER
VIGTIG I KOMMUNIKATION
HENTER INSP IRATION TIL EGEN S KRIFTLIG
OG MUNDTLIG FORMULERINGFRA
DET, DERLÆSES, HØRESOG SES
og udvider sin læsning til også at omfatte bøger med at væsentligt større omfang end tidligere.
Læseren læser nu flydende med god forståelse.
Læseren har et fundament af funktionelle læsestrategier
Læseren foretrækker typisk stillelæsning.
T YPISKE KENDETEG N FOR EN LÆSER PÅ DET TE NIVEAU
F ASTE TILTAG
Læsekursus for hele klassen.
læseaktiviteter, hvor man synliggør læsning i klassen.
Dette kan være i form af bogorm, læsebarometer, præsentationer af læste bø- ger, etc.
Lærerens oplæsning – (gode lyttevaner, lettere at læse oplæste, svære tekster, øger ordforrådet, giver bedre forforståelse, inspirerer til videre læsning)
Læsning af fællestekst – (for
klassen, makkeren.) Det giver ansvar over for hinan- den, giver glæde ved at dele oplevelser).
Selvstændig læsning – (øger den sproglige kompetence, automatiserer læsning og giver læselyst)
Undervisning i faglig læs- ning.
Bruge skolebiblioteket så meget som muligt.
Fortælleøvelser – brug bånd- optager – læg mærke til to-
nen, hastigheden og pauser- ne. Fortæl derefter det sam- me med mimik og krops- sprog. Hvordan bygger man en fortælling op, og hvordan bringer man den videre?
Find forskellige slags tekster og snak om hensigt, afsender og modtager: (fx huskesed- del, fødselsdagskort, roman osv.)
L ÆSNING I 3. KLASS E
EVALUERING
Læseudvikling: LUS-skemaet punkt 13-17
Udnyttelse af læse- og skri- vestrategier så muligheden for at arbejde sig fra lyd til
skrift muliggøres.
Klassetrinsmøder.
Elevhandleplaner.
Elevsamtaler.
Dansklærer tager SL 60 og ST 3 i februar /marts inden anden skole-hjem samtale.
Læsevejleder følger op på denne test.
A
RB E JDET MED LÆS NING I DEFORS KELLIGE FAG
,
SKAL FREMGÅ AF ÅRSPLA NERNEAKTIVITETER
3) En læseforståelsesstrategi er en bevidst, målstyret handling, der kan udføres før, under eller efter læsning af en tekst med henblik på forskellige elementer i læseforståelsen. En samlet oversigt over læseforståelses- strategier kan ses på side 28.
Vælg ud, hvilke I gerne vil ar- bejde med på dette klassetrin.
4) på dette klassetrin kan ele- verne rådføre sig med kamme- raterne eller med læreren. Det vigtigste er, at eleven aktivt gør noget, når hun læser noget, hun ikke forstår.
5) En læseteknik eller læsemå- de er en bestemt måde at angri- be en tekst på. Det er en besva- relse af spørgsmålet: Hvordan skal jeg læse? Ved læsning af skønlitterære tekster nærlæser man. Det vil sige, at man læser hele teksten grundigt. I detaljen kan der skelnes mellem at læse på linjen, mellem linjerne og bag linjerne. Det er en rigtig god idé at træne dette i forbin- 1) En idé til, hvordan det kan
gøres: hver uge får en elev til opgave at læse en kort skønlit- terær tekst op for resten af klassen. Eleven skal have mulig- hed for at øve sig på forhånd, så oplæsningen bliver fuldstændig flydende, og med optimal arti- kulation og betoning. Brug eventuelt Louis Jensens Firkan- tede historier; på den måde kan eleven også brillere med at fortolke teksten.
2/6) Ved afslutningen af 4.
Klassetrin bør elevens læseha- stighed ved læsning af en alders- svarende, skønlitterær tekst (LIX 20-25) være 120-150 ord i minuttet. Mål elevernes hastig- hed ved begyndelsen af året, midtvejs og ved afslutningen af året. Find egnede tekster på personaleintra under arkiv, samlemapper, LUS og læsning, bøger til hastighedstræning.
Det er afgørende, at forståelsen følger med, derfor skal der udarbejdes kontrolspørgsmål til teksterne. For de fleste tekster er det allerede lavet.
delse med læsning af skønlitte- rære tekster, da det tvinger læseren til at læse aktivt. Brug kolonnenotat til arbejdet.
7) Ved afslutningen af 4. Klasse bør eleven kunne udfærdige et resumé af en læst tekst 11) Det vil være en god idé at holde styr på, hvad den enkelte elev læser i løbet af året, hvor meget eleven læser, og hvornår eleven læser. Lav et læsebaro- meter til hver enkelt elev (se eksempel på side 30) Stil krav om, at der som minimum læses 20 minutter om dagen derhjem- me. På læsebarometeret note- res det, hvornår på dagen ele- ven ønsker at læse, hvor mange minutter der skal læses, og et mål for, hvor mange sider ele- ven ønsker at læse om ugen og på et helt år. Et godt udgangs- punkt vil være mindst 1500 sider i løbet af året. En gang om ugen udfylder eleverne deres læsebarometer (fx i biblioteks- timen)
L ÆSNING I 4. KLASS E
A
NBEFALINGER TIL EN LOKAL PRÆCISERING AF OVENSTÅENDE MÅL-
OG IDEER TIL,
HVORDAN MÅLENE OPNÅS...
M ÅL FOR LÆSNING I DANSK - NYE FÆLLES MÅL
4. søge ordforklaring til forstå-else af ord og fagudtryk 5. kende forskellige læsetek-
nikker
6. tilpasse læsehastighed, præ- cision og læsemåde til for- mål, genre og sværhedsgrad 7. udtrykke forståelse af det
læste mundtligt og skriftligt 8. læse alderssvarende skøn-
og faglitteratur og digitale tekster med god forståelse
9. læse sig til danskfaglig viden 10. Læse med bevidsthed om
eget udbytte af det læste 11. udvikle og vedligeholde
hensigtsmæssige læseruti- ner
12. søge og vælge skøn- og faglitteratur på bibliotek og i digitale medier
13. læse lette og korte norske og svenske tekster Det talte sprog:
1. Læse tekster op med tydelig artikulation og betoning, samt bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel Det skrevne sprog – læse:
2. anvende sikre og automati- serede afkodnings-strategier til læsning af kendte og nye ord i alderssvarende tekster 3. læse sprogligt udviklende
tekster og bruge forskellige læseforståelsesstrategier
FORM ÅL:
AT KO NSOLIDERE LÆSNI NGEN VED AT
ELEVERNE LÆSER M EGET OG VARIEREDE TEKSTER
AT SKABE LÆSERE M ED EN AKTI V LÆSEI NDSTI LLI NG
AT BEVARE LÆSELYSTEN
G ENERELT OM LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET
Når eleverne begynder på mellemtrinnet forudsættes det, at afkodningen for langt de flestes vedkommende er mere eller mindre sikker. For at sikre en progressiv læseud- vikling skal elevernes fokus nu flyttes til de øvrige ele- menter af den interaktive læsemodel – først og frem- mest skal eleverne udvikle en aktiv læseindstilling.
For at have en aktiv læseind- stilling og en god læseforstå- else kræves det, at læseren har en god sprogforståelse, dvs. et godt ordforråd, en god syntaktisk forståelse og et godt kendskab til tekstbånd.
Læserens viden om verden, viden om tekster og læserens aktive brug af sin viden har også stor betydning for læse- forståelsen. Dertil kommer evnen til at kunne danne inferenser, dvs. at kunne læse mellem linjerne og evnen til at stoppe op i sin læsning i mødet med noget svært for- ståeligt.
Matematik (fra Nye Fælles Mål)
1. læse enkle faglige tekster samt anvende og forstå informatio- ner, som indeholder matema- tikfaglige udtryk
2. læse, beskrive og tolke data og informationer i tabeller og diagrammer
3. løse matematiske problemer knyttet til en kontekst, der giver mulighed for intuitiv tænkning, egne repræsentatio- ner og erhvervet matematisk viden og kunnen
Natur/teknik (fra Nye Fælles Mål)
1. arbejde hensigtsmæssigt med forskellige undersøgelsesmeto- der og udstyr indendørs og udendørs samt anvende faglig læsning
Historie og kristendomskund- skab (lokale mål)
1. eleverne skal kunne forstå og genkende den berettende teksttype
2. eleverne skal kunne skelne mellem fakta-faktion-fiktion
3. eleverne skal være bevidste om deres udbytte af læsningen 4. eleverne skal have kendskab til
væsentlige ord og begreber inden for fagenes terminologi
5.
eleverne skal kunne fastholde det væsentlige i en tekst ved hjælp af stikord, resumé og tidslinjeL ÆSNING I 4. KLASS E
L OKAL PRÆCISERING OG IDEER TIL HVORDAN MÅLENE NÅS
huskeregels for eleverne vilvære, at sammensatte ord læses forfra, men forstås bagfra. Et hjertekammer er altså et kam- mer i hjertet! Lær eleverne denne tankegang.
Historie og kristendoms- kundskab
1) Den berettende teksttype er forholdsvis enkel i sin opbyg- ning, og det vil være en god idé at eleverne forstår opbygningen af en berettende tekst og formå- let med at læse den – altså hvad det forventes at de kan, når de har læst en sådan tekst. Lær eleverne at benytte notatteknik- ken tidslinje i forbindelse med læsningen af disse tekster. I begyndelsen gøres det bedst ved, at du som lærer laver tids- linjerne på tavlen, og indled- ningsvis måske selv finder op- lysningerne i teksten, mens eleverne skriver med i deres hæfter. Gradvist kan eleverne bidrage med oplysninger til tidslinjen. Se beskrivelse af berettende tekster på: http://
www.undervis.dk/teksttyper/
berettende.html - ved at følge et link på denne side fremgår det også, hvordan en tidslinje kan laves.
2) Især i Ind i historien er der store dele faktion. Formålet er naturligvis at gøre teksterne spændende at læse, men det er vigtigt, at eleverne fra begyn- delsen lærer at forholde sig kildekritisk til teksterne. Samtal med eleverne om denne skel- nen mellem fiktion, fakta og faktion. Lad eventuelt eleverne mundtligt uddrage det histori- ske indhold af faktionstekster- ne.
3) Dette kan gøres ved at be- nytte VØL modellen. Før ele- verne begynder at læse skriver de ned, hvad de ved i forvejen om emnet og hvad de ønsker at lære ved at læse teksten. Ved endt læsning skriver de ned, hvad de nu har lært. Se eksem- pel på VØL model på: http://
www.undervis.dk/teksttyper/
voel.html
4) Lav en fagenes ordbog – se under natur/teknik herover Matematik
3) Lær eleverne at bruge pro- cesnotater ved tekststykker. Se eksempel på: http://
www.undervis.dk/teksttyper/
procesnotater.html Natur/teknik
1) På dette klassetrin vil det være en god idé fra begyndelsen at have fokus på nye, centrale ord og begreber. I samarbejde med fagene kristendomskund- skab og historie kan det anbefa- les at lave en fagenes ordbog.
Lav en mappe til hver elev, der er fyldt med en masse ikke udfyldte ordkendskabskort.
Hver gang eleverne støder på nye, vigtige, centrale begreber i fagene udfyldes et ord-
kendskabskort. Ved årets afslut- ning vil eleverne have en rigtig god samling af vigtige begreber.
Pas på med at bruge det for ofte, det er ret tidskrævende.
Et eksempel på et ord- kendskabskort kan ses på:
http://www.undervis.dk/
teksttyper/ordkendskab.html I naturfaglige tekster vil der også forekomme mange sam- mensatte ord. Det kunne være snelavine, mudderstrømme, hjerte- kammer og så videre. En god
A
RB E JDET MED LÆS NINGEN I ALLE FAG SKALFREMGÅ AF ÅRSPLA NERNE
M ÅL FOR LÆSNING I FAGENE EVALUERING
Dansklærer tager SL 40 og ST4 på bekymrings- elever i maj.
F ASTE TILTAG
Læsebånd: en halv times læsning hver dag om morgenen i perioden fra uge 43 - 51.Det talte sprog:
1. Læse tekster op med tydelig artikulation og fortolkende betoning, samt bruge krops- sprog og stemme som udtryks- middel, afpasset efter genre og formål
Det skrevne sprog – læse:
2. anvende sikre og automatisere- de afkodnings-strategier til læsning af kendte og nye ord i forskellige teksttyper 3. læse sprogligt udviklende
tekster og bruge forskellige læseforståelsesstrategier 4. søge ordforklaring til forståelse
af ord og fagudtryk i trykte og elektroniske medier 5. kende forskellige læseteknik-
ker
6. udvikle læsehastighed og tilpas- se læsemåde til genre og svær- hedsgrad
7. fastholde hovedindholdet af det læste i skriftlig form
8. læse alderssvarende skøn- og faglitteratur og digitale tekster
hurtigt og sikkert med god forståelse og indlevelse 9. læse sig til danskfaglig viden 10. læse med øget bevidsthed om
eget udbytte af det læste 11. udvikle og vedligeholde hen-
sigtsmæssige læserutiner og oparbejde læsekultur 12. søge og vælge skøn- og faglit-
teratur på bibliotek og internet til egen læsning og opgaveløs- ning
13. læse lette norske og svenske tekster
L ÆSNING I 5. KLASS E
ANBEFALINGER TIL EN LOKAL PRÆCISERING AF OVENSTÅENDE MÅL
- OG IDEER TIL, HVORDAN MÅLENE OPNÅS...
4) Fra 5. Klasse vil det være en god idé at have ordbøger i klassen. Både ordbøger til brug ved tvivl om stavning, men også en betydnings- ordbog – eller måske hvis nogle af forældrene har et gammelt leksi- kon, de vil donere til klassen. Hvis der er adgang til en computer i klassen vil eleverne ligeledes kunne benytte
www.gyldendalsleksikon.dk eller lignende online opslagsværk.
5) En læseteknik eller læsemåde er en bestemt måde at angribe en tekst på. Det er en besvarelse af spørgsmålet: Hvordan skal jeg læse?
Ud over at kunne nærlæse, som eleverne har lært tidligere, skal eleverne også nu lære at punktlæse og oversigtslæse.
- ved punktlæsning forstås at kunne finde en bestemt oplysning i en tekst. Denne teknik kan trænes på mange måder. Tag fx en stak gratis- aviser med i skole. Kig på tv- programmerne og lad eleverne finde et bestemt program, du spør- ger om – eller lad eleverne gøre det 2 og 2 sammen. Lad eleverne medbring de gule fagbøger hjem- mefra og led efter bestemte oplys- ninger i dem.
- ved oversigtslæsning menes at få et overblik over et materiale. Kig på forsiden, bagsiden, indholdsfor- tegnelse, index og så videre. Dette kan selvfølgelig godt gøres til gen-
stand for formel indøvelse, men det fungerer måske nok bedst funk- tionelt – i en situation, hvor elever- ne har brug for at finde materialer til en bestemt opgave. Læs med findes som klassesæt på skolen, og det vil være oplagt at bruge dele af dette materiale.
7) Ved afslutningen af 5. klasse bør eleven med hjælp fra Læs med kun- ne udfærdige et resumé og et refe- rat af en læst tekst. I Læs med er begge notatteknikker gennemgået.
11) Det vil være en god idé igen at holde styr på, hvad den enkelte elev læser i løbet af året, hvor meget eleven læser, og hvornår eleven læser. Lav et læsebarometer til hver enkelt elev (se eksempel på side…) Stil krav om, at der som minimum læses 25-30 minutter om dagen derhjemme. På læsebarome- teret noteres det, hvornår på dagen eleven ønsker at læse, hvor mange minutter der skal læses, og et mål for, hvor mange sider eleven øn- sker at læse om ugen og på et helt år. En gang om ugen udfylder eleverne deres læsebarometer (fx i bibliotekstimen) Læsemængden skal som minimum være den sam- me som foregående år, men meget gerne øges. Dette afgøres individu- elt elev for elev. Et godt udgangs- punkt vil være 2000-2500 sider i løbet af året.
Dansk
1) Da der nu er fokus på en fortol- kende betoning vil det være oplagt at en elev hver uge får til opgave at læse et digt op for resten af klassen.
Eleven skal have mulighed for at øve sig på forhånd, så oplæsningen bliver fuldstændig flydende, og med optimal artikulation og fortol- kende betoning. MaH har en map- pe med ca. 25 digte, der tidligere er brugt til samme formål.
2/6) Ved afslutningen af 5. Klasse- trin bør elevens læsehastighed ved læsning af en alderssvarende, skøn- litterær tekst (LIX 25-30) være 150-170 ord i minuttet. Mål ele- vernes hastighed ved begyndelsen af året, midtvejs og ved afslutnin- gen af året. Find egnede tekster på personaleintra under arkiv, samle- mapper, LUS og læsning, bøger til hastighedstræning. Det er afgøren- de, at forståelsen følger med, der- for skal der udarbejdes kontrol- spørgsmål til teksterne. For de fleste tekster er det allerede lavet.
3) En læseforståelsesstrategi er en bevidst, målstyret handling, der kan udføres før, under eller efter læsning af en tekst med henblik på forskellige elementer i læseforståel- sen. En samlet oversigt over læse- forståelsesstrategier kan ses på side 28. Vælg ud, hvilke strategier, I gerne vil arbejde med på dette klassetrin.
FORM ÅL:
AT KO NSOLIDERE LÆSNI NGEN VED AT
ELEVERNE LÆSER M EGET OG LÆSER VARIEREDE TEKSTER
AT SKABE LÆSERE M ED EN AKTI V LÆSEI NDSTI LLI NG
AT BEVARE LÆSELYSTEN
M ÅL FOR LÆSNING I DANSK - FRA NYE FÆLLES MÅL
F ASTE TILTAG
Læsebånd: en halv times læsning hver dag om mor- genen i perioden fra uge 43 - 51.Matematik (fra Nye Fælles Mål) 1. læse enkle faglige tekster samt
anvende og forstå informationer, som indeholder matematikfaglige udtryk
2. læse, beskrive og tolke data og informationer i tabeller og dia- grammer
3. løse matematiske problemer knyttet til en kontekst, der giver mulighed for intuitiv tænkning, egne repræsentationer og erhver-
vet matematisk viden og kunnen Natur/teknik (fra Nye Fælles Mål)
1. arbejde hensigtsmæssigt med forskellige undersøgelsesmetoder og udstyr indendørs og udendørs samt anvende faglig læsning
Historie og kristendomskund- skab (lokale mål)
1. eleverne skal kunne forstå og genkende den berettende tekstty-
pe
2. eleverne skal kunne skelne mellem fakta-faktion-fiktion
3. eleverne skal være bevidste om deres udbytte af læsningen 4. eleverne skal have kendskab til
væsentlige ord og begreber inden for fagenes terminologi
5.
eleverne skal kunne fastholde det væsentlige i en tekst ved hjælp af stikord, resumé, referat og tidslinjeL ÆSNING I 5. KLASS E
L OKAL PRÆCISERING OG IDEER TIL , HVORDAN MÅLENE NÅS
veløsning.
Natur/teknik
1) I samarbejde med fagene kri- stendomskundskab og historie kan det anbefales at fortsætte arbejdet med fagenes ordbog.
Derudover vil der i mange Natur/
teknik tekster optræde taksonomi- er. En taksonomi er en tekst, hvor tekniske termer introduceres, defineres, beskrives og klassifice- res. Et eksempel: Atomer er sammen- sat af tre forskellige slags partikler, nemlig protoner, elektroner og neutro- ner. For bedre at forstå denne sam- menhæng kan læreren i en klasse- undervisningssituation lave mind- maps på tavlen, for at vise sammen- hængen.
Det anbefales på dette klassetrin, at eleverne ikke selvstændigt skal lave mindmaps, de skal i samarbejde med hinanden og med læreren vænne sig til at strukturere erhver- vet viden på denne måde.
Historie og kristendomskund- skab
1) Arbejdet med den berettende teksttype fortsættes. Bliv ved med at minde om formålet med at læse en berettende tekst – altså hvad det forventes at de kan, når de har læst en sådan tekst, nemlig at genfor- tælle begivenhederne i den række- følge, der har fundet sted. Notat- teknikken tidslinje kan eleverne nu forsøgsvis prøve at benytte selv- stændigt og individuelt i forbindel- se med læsning af tekster, der
egner sig til denne teknik. På dette klassetrin kan du som lærer passen- de introducere en alternativ notat- teknik til berettende tekster, nem- lig kolonnenotatet. Eleverne ken- der formodentlig metoden en smu- le fra dansk. I begyndelsen anbefa- les det, at du som lærer benytter metoden på tavlen, mens eleverne skriver med i deres hæfter, og ret hurtigt vil de kunne bruge metoden selvstændigt. Se eksempel på ko- lonnenotat på: http://
www.undervis.dk/teksttyper/
kolonnenotater.html
2) Eleverne skal naturligvis stadig forholde sig kildekritisk til tekster- ne. Samtal med eleverne om denne skelnen mellem fiktion, fakta og faktion. Lad eventuelt eleverne selv fortælle skriftligt om det historiske emne både ved at skrive en fakta- tekst og en faktionstekst.
3) Dette kan gøres ved at benytte VØL modellen. Før eleverne be- gynder at læse skriver de ned, hvad de ved i forvejen om emnet og hvad de ønsker at lære ved at læse teksten. Ved endt læsning skriver de ned, hvad de nu har lært. Se eksempel på VØL model på:
http://www.undervis.dk/
teksttyper/voel.html Ofte vil en del af de spørgsmål, som eleverne har ønsket svar på, ikke være blevet besvaret. På dette klassetrin kan eleverne evt.
begynde at finde svar andre ste- der, i bøger eller på internettet.
4) Arbejdet med fagenes ordbog fortsættes.
Matematik
1) eleverne begynder nu at støde på mere og mere tekst i matematik.
De kan mange begreber. Det vil være en god idé at samle de vigtige, centrale ord og begreber i en mate- matikordbog. Det kunne fx være i forbindelse med følgende typiske kendetegn inden for matematik- kens sprog:
• betegnelser for processer:
Addere, multiplicere…
• betegnelser for egenskaber:
buet, stump, ligesidet…
• betegnelser for funktioner:
ligninger…
Kendte ord bruges på en ny måde:
• punkt – ikke en del af en dags- orden eller lignende, men et bestemt sted i et koordinatsy- stem…
• søjle – ikke en del af en antik bygning, men en del af et diagram
• skærer – ikke at skære noget over, men to linjer der mø- des…
Ordbogen kunne også indeholde en sammenfatning af hvert afsnit, eleverne kommer igennem.
3) Eleverne kan allerede nu formo- dentlig bruge procesnotater ved tekststykker. På 5. Klassetrin kun- ne en måde at øge elevernes forstå- else af tekststykker på, være at lade eleverne selv lave tekststykker til hinanden. Selve procesnotatet kunne justeres, således at eleverne ikke længere skal tegne deres opga-
A
RB E JDET MED LÆS NING I ALLE FAG SKALFREMGÅ AF ÅRSPLA NERNE
M ÅL FOR LÆSNING I FAGENE
EVALUERING
Dansklærer tager kommunal test LÆS 5 i starten af februar måned.
Dansklærer tager ST5 på be- kymringselever i maj.
Det talte sprog:
1. Læse tekster op med tydelig artikulation og fortolkende betoning, samt bruge krops- sprog og stemme som udtryks- middel, afpasset efter genre og formål
Det skrevne sprog – læse:
2. anvende sikre og automatisere- de afkodnings-strategier til læsning af kendte og nye ord i forskellige teksttyper 3. læse sprogligt udviklende
tekster og bruge forskellige læseforståelsesstrategier 4. søge ordforklaring til forståelse
af ord og fagudtryk i trykte og elektroniske medier 5. kende forskellige læseteknik-
ker
6. udvikle læsehastighed og tilpas- se læsemåde til genre og svær- hedsgrad
7. fastholde hovedindholdet af det læste i skriftlig form
8. læse alderssvarende skøn- og faglitteratur og digitale tekster
hurtigt og sikkert med god forståelse og indlevelse 9. læse sig til danskfaglig viden 10. læse med øget bevidsthed om
eget udbytte af det læste 11. udvikle og vedligeholde hen-
sigtsmæssige læserutiner og oparbejde læsekultur 12. søge og vælge skøn- og faglit-
teratur på bibliotek og internet til egen læsning og opgaveløs- ning
L ÆSNING I 6. KLASS E
ANBEFALINGER TIL EN LOKAL PRÆCISERING AF OVENSTÅENDE MÅL
- OG IDEER TIL, HVORDAN MÅLENE OPNÅS...
arkiv, samlemapper, LUS og læs- ning, bøger til hastighedstræning.
Det er afgørende, at forståelsen følger med, derfor skal der udar- bejdes kontrolspørgsmål til tekster- ne. For de fleste tekster er det allerede lavet. For at øge fokus på, at eleverne skal tilpasse tempoet til teksten, kan samme øvelse eventu- elt også laves med faglige tekster.
3) En læseforståelsesstrategi er en bevidst, målstyret handling, der kan udføres før, under eller efter læsning af en tekst med henblik på forskellige elementer i læseforståel- sen. En samlet oversigt over læse- forståelsesstrategier kan ses på side 28. Vælg hvilke strategier, I gerne vil arbejde med på dette klasse- trin…
4) Fra 6. Klasse bør det være en automatiseret arbejdsgang, at ele- verne af sig selv søger svar i ordbø- ger eller elektroniske medier, når de støder på ord, de ikke forstår.
5) Læseteknikkerne nærlæsning, oversigtslæsning og punktlæsning konsolideres og videreudvikles. I stedet for kun at lade eleverne bruge teknikkerne i bøger, bør færdighederne også trænes på internettet generelt – og på udvalg- te hjemmesider. I denne sammen-
hæng kaldes punktlæsning nogle steder for skanning. I materialet Læs med er dette område gennem- gået. Hjemmesiden ”Danske dyr”
vil være oplagt at bruge til trænin- gen.
7) Ved afslutningen af 6. klasse bør eleven selvstændigt kunne udfærdi- ge et resumé og et referat af en læst tekst.
11) Bliv ved med at lade eleverne skrive læsebarometer. Stil krav om, at der som minimum læses 30 minutter om dagen derhjemme. På læsebarometeret noteres det, hvor mange sider eleven ønsker at læse om ugen og på et helt år.
En gang om ugen udfylder eleverne deres læsebarometer (fx i biblio- tekstimen) Læsemængden skal som minimum være den samme som foregående år, men meget gerne øges. Dette afgøres individuelt elev for elev. Et godt udgangspunkt vil være mindst 3000 sider i løbet af året.
Dansk
1) Målet er det samme, som for 5.
Klassetrin. For at fortsætte elever- nes tilvænning til og træning i at læse op for andre, kan arbejdet for eksempel fortsættes ved at lade eleverne læse tekster op, som de selv har skrevet. Det kan være i en valgfri genre, men der skal være fokus på betoningen.
For at variere genren kunne det på dette klassetrin måske være gyser- historier, eleverne læste op for hinanden. Eleven skal have mulig- hed for at øve sig på forhånd, så oplæsningen bliver fuldstændig flydende, og med optimal artikula- tion og fortolkende betoning.
Selv om det ikke har ret meget med læsning at gøre kunne man også forsøge at skabe en progressi- on i dét at fremlægge. Lad eventu- elt eleverne få ansvar for at skulle tilpasse stemningen i lokalet til oplæsningen.
2/6) Ved afslutningen af 6. Klasse- trin bør elevens læsehastighed ved læsning af en alderssvarende, skøn- litterær tekst (LIX 30 - 35) være 175 ord i minuttet, eller højere.
Mål elevernes hastighed ved begyn- delsen af året, midtvejs og ved afslutningen af året. Find egnede tekster på personaleintra under FORM ÅL:
AT KO NSOLIDERE LÆSNI NGEN VED AT
ELEVERNE LÆSER M EGET OG LÆSER VARIEREDE TEKSTER
AT SKABE LÆSERE M ED EN AKTI V LÆSEI NDSTI LLI NG
AT BEVARE LÆSELYSTEN
M ÅL FOR LÆSNING I DANSK — FRA NYE FÆLLES MÅL
F ASTE TILTAG
Læsebånd: en halv times læsning hver dag om mor- genen i perioden fra uge 43 - 51.Matematik (fra Nye Fælles Mål) 1. læse enkle faglige tekster samt
anvende og forstå informationer, som indeholder matematikfaglige udtryk
2. læse, beskrive og tolke data og informationer i tabeller og dia- grammer
3. løse matematiske problemer knyttet til en kontekst, der giver mulighed for intuitiv tænkning, egne repræsentationer og erhver-
vet matematisk viden og kunnen
Natur/teknik (fra Nye Fælles Mål)
1. arbejde hensigtsmæssigt med forskellige undersøgelsesmetoder og udstyr indendørs og udendørs samt anvende faglig læsning
Historie og kristendomskund- skab (lokale mål)
1. eleverne skal kunne forstå og
genkende den berettende teksttype 2. eleverne skal kunne skelne mellem
fakta-faktion-fiktion
3. eleverne skal være bevidste om deres udbytte af læsningen 4. eleverne skal have kendskab til
væsentlige ord og begreber inden for fagenes terminologi
5.
eleverne skal kunne fastholde det væsentlige i en tekst ved hjælp af stikord, resumé, referat, tidslinje og kolonnenotatL ÆSNING I 6. KLASS E
L OKAL PRÆCISERING OG IDEER TIL , HVORDAN MÅLENE NÅS
fortsættes – eventuelt ved at lade eleverne selv udforme deres egne måder at gøre det på.
Natur/teknik
1) I samarbejde med fagene kri- stendomskundskab og historie kan det anbefales at fortsætte arbejdet med fagenes ordbog. I arbejdet med taksonomierne kan eleverne på dette klassetrin selv begynde at finde dem i teksterne, og de kan få til opgave selv at skulle lave mind- maps over dem.
I naturfaglige tekster forekommer der også ind imellem nominalise- ringer. En nominalisering er som hovedregel egentlig bare et ud- sagnsord (i sjældnere tilfælde et tillægsord) der laves om til et be- greb – et navneord. Et eksempel:
Bakterier omdanner ammoniak til nitrat. Denne proces kaldes for nitrifi- kation. Nitrifikation er en nominali- sering. De vil altid være vanskelige at have med at gøre, men de kan italesættes – og det kan anbefales eleverne at prøve at ”tilbagedanne”
ordet igen til et udsagnsord. Det kan ind imellem hjælpe på forståel- sen.
Historie og kristendomskund- skab
1) Arbejdet med den berettende teksttype fortsættes. Bliv ved med at minde om formålet med at læse en berettende tekst – altså hvad det forventes at de kan, når de har læst en sådan tekst, nemlig at genfor- tælle begivenhederne i den række- følge, der har fundet sted. I forbin-
delse med lektielæsning bør det nu kunne kræves af eleverne, at de tager hensigtsmæssige notater til de berettende tekster, enten i form af tidslinjer eller som kolonnenotater.
2) Eleverne skal naturligvis stadig forholde sig kildekritisk til tekster- ne. Fra dette klassetrin bearbejdes historien kronologisk fra istiderne og frem. Lad eventuelt eleverne finde oplysninger om en periode i flere forskellige materialer. Det kunne være et gruppearbejde, hvor alle grupper egentlig har samme opgave, men skal benytte forskelli- ge kilder. Grupperne vil uvægerligt komme frem til divergerende op- lysninger på nogle områder. Samtal om hvorfor – og hvad der så er mere troværdigt end andet.
3) VØL modellen bør tilpasses på dette klassetrin. Før eleverne be- gynder at læse skriver de ned, hvad de ved om emnet i forvejen. I den midterste kolonne noterer elever- ne, hvad de lærer af nye ting, og i den tredje kolonne noterer elever- ne ned, hvad de synes om det læste – forsøg at lade dem problematise- re emnet.
4) Arbejdet med fagenes ordbog fortsættes.
Matematik
1) Fortsæt arbejdet med ordbogen.
Udover de kendetegn for typisk matematiksprog, der er omtalt på 5. Årgang, vil det på denne årgang være en god idé at fokusere på følgende yderligere kendetegn for sproget i matematik:
I matematiksprog benyttes ofte bydeform. Aflæs, beregn, opgør, omregn, afmærk, indtegn… Som øvelse til at tydeliggøre dette – og for at alle elever forstår betydnin- gen, kan man lade eleverne omfor- mulere tekster til fx nutid. Det skal kun gøres i et begrænset omfang, da eleverne skal vænne sig til, at sådan er matematiksprog bare!
Ideen er udelukkende at tydeliggø- re for eleverne, at det ikke har en særlig betydning, at der ofte bruges bydeform.
Der vil også tit forekomme det, man kalder for afpersonalisering af subjektet, hvilket betyder at sæt- ningen gøres passiv. I slikboden sælges der både slik, is og popcorn.
Popcorn sælges i bægre af to forskellige størrelser. Ved salg af popcorn i små bægre kan udgifterne udtrykkes ved ligningen… Det kan forvirre nogle elever. Som ovenfor kan man i en periode omskrive disse tekster til aktiv, men i længden skal de vænne sig til passivkonstruktionerne.
Formålet er at tydeliggøre for eleverne, at der ikke følger en helt ny betydning med de passive for- muleringer.
3) Arbejdet med procesnotater
A
RB E JDET MED LÆS NING I ALLE FAG SKALFREMGÅ AF ÅRSPLA NERNE
M ÅL FOR LÆSNING I FAGENE
EVALUERING
Dansklærer tager ST6 på be- kymringselever i maj.
