M m Ugebrevet MANDAGMorgen
Skab mere plads omkring bordet i forhandlinger om folkeskolen
Undervisningsminister Ole Vig Jensen vil nu indlede forhandlinger med Kommuner- nes Landsforening og Danmarks Lærerforening om formuleringen af en national handlingsplan for folkeskolen. Beslutningen kom efter et møde i sidste uge med ordførerne bag folkeskoleforliget. De markante tilkendegivelser fra Socialdemokratiets ordfører, Anne-Marie Meldgaard, her i Mandag Morgen samt klare markeringer fra LO har uden tvivl bidraget til at få truffet beslutningen. Beslutningen om at indlede trepartsdrøftelser om folkeskolens omstilling er også udtryk for en betydelig og resultatorienteret fleksibilitet fra Venstres ordfører, Anders Mølgaard.
Det er perspektivet om en opløsning af folkeskolens nationale helhedspræg, der nu for alvor har fået skabt politisk opmærksomhed omkring styrings- problemerne i folkeskolen. En samlet aftale mellem regering og Folketing på den ene side samt KL og Danmarks Lærerforening på den anden og tredje side forekommer i stigende grad at være en nødvendighed for at bringe skolens igangværende omstillings- proces ind i et mere sammenhængende og fremadrettet spor.
Det må derfor hilses velkomment, at undervisningsministeren nu tager initiativ til at få tilvejebragt en forpligtende og fælles platform, der ikke alene skal skabe ro om folkeskolen, men som først og fremmest skal skabe resultater.
Med den dagsorden, der efterhånden er bygget op omkring folkeskolen, må det forventes, at forhandlingerne om en national handlingsplan bliver langvarige.
Regeringen har inden for de seneste to uger ydet i hvert fald to markante bidrag til at sikre stof til de nu annoncerede trepartsforhandlinger om folkeskolens fremtid
! Det første udspil kom fra finansminister Mogens Lykketoft.
I en publikation med titlen “Administrationspolitisk status”
peges der på, at skolebestyrelserne ved landets folkeskoler fungerer utilfreds- stillende. Enten skal bestyrelserne formelt ændres til mere løst rådgivende fora, eller også skal bestyrelserne have en reel indflydelse gennem kontrol over budgetter og et arbejdsgiveransvar i relation til skolernes personale, hedder det i rapporten fra finansministeren.
! Det næste udspil kom fra forskningsminister Jytte Hilden.
Ministeren har gjort sig til talsmand for, at Danmark indleder en dristig og resolut IT-oprustning ved at give samtlige lærere og elever i folkeskolen en bærbar computer. Samtidig siger ministeren, at det må være staten, der skal betale millardregningen.
Med disse to udspil har regeringen lagt folkeskolens styringsprincipper åbent for en dybtgående politisk revurdering.
De nuværende skolebestyrelser har en helt afgørende placering i den rollefordeling mellem brugere, kommuner og staten, der er gældende inden for de eksisterende styringsmæssige rammer.
Reducerer man skolebestyrelsernes ansvar, betyder det, at kommunerne pludselig får tillagt et ansvar, der rækker langt ud over, hvad der har været hensigten i lovgivningen bag den gældende magtfordeling.
Giver man omvendt skolebestyrelserne mere magt, bliver kommunernes rolle reduceret til ren og skær administration.
M m Ugebrevet MANDAGMorgen
Og når det gælder finansiering af computere, så rører forsknings- ministerens udspil ved en hellig ko - det kommunale selvstyre. Skolerne er kommuner- nes ejendom, og finansieringen af skolerne er derfor alene kommunernes ansvar.
Hvis staten kan gå ind med øremærkede milliardinvesteringer på skoleområdet, åbner det en ladeport for statslig detailstyring i den kommunale sektor - set fra et kommunalt synspunkt.
De to regeringsudspil viger således ikke tilbage fra at gå direkte ind i nogle af de politiske minifelter, der omgiver folkeskoleområdet. Dermed viser regeringen, at den nu er klar til handling på skoleområdet.
Ud over at afklare disse helt principielle styringsmæssige pro- blemstillinger må forventningerne til resultatet af de kommende forhandlinger især knytte sig til at få skabt klarhed over, hvem der formulerer folkeskolens operationelle mål - ikke dens visioner eller hensigter eller ønskede udviklingsretninger, men dens målbare mål.
Når det gælder den nærmere drøftelse af, hvilke mål der skal prioriteres, vil parterne omkring bordet med fordel kunne inddrage brugerne - elever og forældre - samt de ansatte i skolens primære “leverandør”-virksomhed, nemlig pædagogerne i BUPL.
Det løft, folkeskolen har så hårdt brug for, skal under alle
omstændigheder foretages i denne udvidede kreds af interessenter. Hvis forhandlinger- ne om den nationale handlingsplan skal bryde med vanetænkningen og de allerede førte debatter, så skal der findes et større bord og nogle flere stole.
Mandag Morgen
