Gæmelke: Landbruget skal vælge “Den Tredje Vej” M m

M m

Nr. 42 30. november 1998 11

ERHVERV

Gæmelke: Landbruget skal vælge “Den Tredje Vej”

Dansk landbrug skal hverken bygge på romantik eller storkapital, men vælge en Tredje Vej - Det vil betyde færre og større brug end i dag, men også bedre mulighed for at satse på miljø og dyrevelfærd - Økologerne har trukket de konventionelle landmænd i den rigtige retning, og udviklingen vil forstærkes - Små, urentable heltidsbrug vil blive købt op eller opgivet - Landbrugsraadets præsident, Peter Gæmelke, præsenterer her sin vision om dansk landbrugs fremtid

Landbrugsraadets præsident, Peter Gæmelke, udstikker nu i et interview med Ugebrevet Mandag Morgen Den Tredje Vej for erhvervets fremtid. Vejen snor sig midt mellem det gammeldags Morten Korch-inspirerede småt-er-godt-landbrug med dårlig indtjening og lav rentabilitet og skrækvisionen om den industrialiserede dyrefabrik, hvor intet ud over det økonomiske afkast har betydning.

I Gæmelkes øjne er landbrugets Tredje Vej i høj grad defineret af en miljømæssig bæredygtig udvikling, som er en konstant udfordring for det konventionelle landbrug. De konventionelle landmænd presses mod mere dyrevelfærd og bedre miljø. Og - for at kunne leve op til samfundets krav om etik, bæredygtighed og ordentlige arbejdsforhold - også mod større bedrifter og bedre indtjening.

Samtidig bevæger landbruget sig i retning af en langt mere differentieret og varieret produktion og en øget vægt på bløde konkurrenceparametre som fødevaresikkerhed, miljø og dyrevelfærd. Men også på Den Tredje Vej holder landbruget fast ved familiebruget. Det skal ikke overtages af store grovvareselskaber eller andre kapitalinteresser.

Gæmelkes udspil skal ses på baggrund af fødevareminister Henrik Dam Kristensens (S) forslag til stramning af landbrugsloven. Forslaget vil sætte en effektiv bremse for de store landmænds ekspansion og nyinvesteringer. Dam Kristensen risikerer derfor at ramme de eneste i dansk landbrug, der har en indtjening, som tåler sammenligning med andre erhverv.

Som beskrevet i Mandag Morgen i sidste uge står Danmark midt i et dramatisk og afgørende opgør om dansk landbrugs fremtid. Skarpt trukket op står valget mellem to sce- narier. På den ene side et rentabelt eksporterhverv, der er underlagt markedskræfterne og klarer sig uden statsstøtte og opererer under skrappe, men gennemskuelige regler for miljø og dyrevelfærd. På den anden side “det arbejdende frilandsmuseum”, som er præget af hobbylandmænd samt ringe eller negativ indtjening. Et erhverv, der er begrænset af særregler og tvunget ind i en rolle som kultur- og drømmebærer for befolkningen, og som bestandig stiller krav om - og modtager - offentlig støtte.

Fødevareministeren tager parti for de mindre bønder. Det nye lovforslag sætter øvre grænser for størrelsen af landbrugsbedrifter. Formålet er at sikre, at landbrugene ikke bliver for store til, at unge landmænd kan overtage dem, samt at sikre miljø og dyrevelfærd. Det kan imidlertid ikke dokumenteres, at små landbrug er bedre til at sikre hensyn til dyr og miljø.

Gæmelke selv på vej mod økologi

Hvis der har været et modsætningsforhold mellem dansk landbrugs absolutte top og de økologiske landmænd, så er det væk nu. Peter Gæmelke er med en stor gård på 240 ha landbrugsjord, 60 ha skov, en årlig produktion på 4.000 slagtesvin og to fuldtidsansatte prototypen på en moderne dansk landmand på vej i retning af Den Tredje Vej.

Han er i øjeblikket i færd med at undersøge, hvordan en stor producent kan gå over til økologisk produktion, og fra februar satser han på at levere de såkaldte velfærdsgrise til det engelske marked. Politikerne, forbrugerne og den økologiske bevægelse har i forvejen halet ham i retning af mere bæredygtighed. Mængden af pesticider på Gæmelkes bedrift er mindsket med 50-60 pct. de sidste år, og tilførslen af kunstgødning er ligeledes halveret i forhold til for ti år siden.

Gæmelke drager om kort tid på studietur til Tyskland, hvor han vil besøge en række tyske økologiske storlandbrug. Formålet er at få klarlagt, hvorvidt han vil være i stand til at møde den faglige og økonomiske udfordring, det er at fjerne pesticider og kunstgødning fra bedriften.

Banker og kreditforeninger står med yderst kontante krav om forrentning af deres indskudte kapital.

“Hvis jeg fagligt kunne overskue og gennemskue, at det kunne hænge sammen for mig økonomisk at lægge om til økologisk landbrug, så ser jeg det bestemt som en mulighed at gøre det,” siger Gæmelke.

M m

2 Nr. 42 30. november 1998

Forrentningsprocent, pct.

Kilde: Statens Jordbrugs- og Fiskeriøkonomiske Institut 1-2 ansatte 2-3 ansatte 3+ ansatte -2

0 2 4 6 8

1993/94 1994/95 1995/96 1996/97 Figur 1: Siden 1993 har

billedet været entydigt: Kun store landbrug er i stand til at opnå en fornuftig indtje- ning.

Tværtimod, mener Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Samfundets krav om bedre miljø og dyrevelfærd og mere moderne arbejdspladser opfyldes mest optimalt af et landbrug med færre og større brug. Kun et rentabelt landbrug har råd til de investeringer, som samfundet kræver. I øvrigt nås politiske mål inden for eksempelvis miljø bedst via direkte regulering - f.eks. afgifter - i stedet for via indirekte regulering i form af overgrænser for størrelsen af bedrifterne, vurderer AE.

Økologien som drivkraft

Peter Gæmelke ser økologien som en stærk drivkraft i fremtidens landbrug. Sammen med miljøpolitikken og teknologien vil økologerne konstant drive de konventionelle landmænd i retning mod bedre miljø og mere dyrevelfærd. Den traditionelle landmands forbrug af pesticider, kunstgødning og medicin vil reduceres yderligere, dyrevenlige løsdriftsstalde vil vinde frem sammen med øvrige staldsystemer, som tager hensyn til dyrenes naturlige ad- færd.

De økologiske landmænd har over de sidste fem år udviklet sig fra velmenende og visionære idealister til moderne landmænd, som kombinerer stordrift med miljøhensyn.

Økologerne vil være en konstant og dynamisk faktor, som trækker deres konventionelle kolleger efter sig. De konventionelle vil hale ind på økologerne, som så må stramme økologi- kravene for markedsmæssigt at kunne differentiere sig fra de øvrige.

Dansk landbrug år 2010

Ifølge Gæmelke vil strukturudviklingen i dansk landbrug fortsætte ubønhørligt. “Om ti år vil der kun være mellem 10.000 og 15.000 heltidslandmænd tilbage mod de nuværende 25.000. De resterende vil have besluttet, at de vil leve af at drive landbrug på de vilkår, som vi nu er blevet enige om, skal gælde. De små og mellemstore med dårlig rentabilitet vil være købt op af de større, vurderer han.

Hektarstørrelsen vil stige fra gennemsnitligt 80 ha til 150 ha. Dyrehol- det vil gennemsnitligt stige fra 60 til 80- 100 køer for kvægbrug. Svinebruget vil vokse fra gennemsnitligt 90 søer til 200 søer. Derudover vil der være en meget stor gruppe på omkring 35.000 deltids- eller hobbylandmænd, som vil holde sig no- genlunde konstant. De bidrager til at holde liv i landdistrikterne og fungerer ifølge Gæmelke som gode ambassadører for landbruget over for resten af befolkningen - et vigtigt forbindelsesled mellem land- bruget og det øvrige samfund.

“Vi vil ikke have megastore land- brug med 20, 30 eller 40 ansatte. Vi ønsker ikke en model, hvor landbruget styres af kapitalen eller styres af industrien eller dem, der leverer vores råvarer. Vi vil værne om famili- elandbruget. Men det er vigtigt for omverdenen at forstå, at et familielandbrug i dag er langt større end i vores barndom.”

Fremtidens heltidslandbrug vil være tilstrækkelig store til at etablere flere arbejds- pladser med løn- og arbejdsforhold, som svarer til forholdene inden for andre erhverv: “Det er det nødvendige fundament for at tiltrække dygtige unge til erhvervet. Sker det ikke, finder de sig andre spændende job som journalister eller computerfreaks,” siger Gæmelke. “De unge søger hen, hvor den mest moderne teknik er, og hvor bedriften udvikles. Vi må accep- tere, at den modernisering, der sker i vores samfund, også sker i landbruget. Det er nødven- digt for at kunne matche indtjeningen i andre job.”

Grønne regnskaber undervejs

“Fremtidens færre, men større landbrug vil have de økonomiske forudsætninger for at leve op til samfundets miljøkrav. Det behøver ikke at være økologi, men der skal være et fornuf- tigt forhold mellem input og output i bedriften. Derfor arbejder vi nu også med at opstille grønne regnskaber i lighed med industrien, så forskellige landmænds effektivitet kan

M m

Nr. 42 30. november 1998 33

M m

1-2

ansatte 2-3

ansatte 3 +

ansatte

96/97 - gns. 76 118 182

1. kvartilgr. 2 48 80

4. kvartilgr. 155 213 302

95/96 - gns. 79 113 165

1. kvartilgr. 9 49 80

4. kvartilgr. 147 189 266

94/95 - gns. 71 108 151

1. kvartilgr. -3 54 76

4. kvartilgr. 139 169 239

93/94 - gns 60 95 132

1. kvartilgr. -8 36 65

4. kvartilgr. 119 158 201

Kilde: Statens Jordbrugs- og Fiskeriøkonomiske Institut Tabel 1: Timelønnen er

højest i store landbrug. Den dygtigste fjerdedel i de mindre brug kan ikke nå gennemsnittet hos de store brug.

sammenlignes med hensyn til pesticid-, energi- og gødningsforbrug.”

Gæmelke vurderer, at 20 pct. af landbrugsjorden vil være økologisk om ti år sammen- lignet med 5 pct. i dag. Derudover vil en stor del af mælkeproduktionen være økologisk, mens det gælder en mindre del af okse-, svine og fjerkræproduktionen.

“En meget stor mellemgruppe blandt traditionelle landmænd vil udvikle sig fagligt stærkt i retning af økologi drevet af teknologien og miljøpolitikken. Det kan gøre det nødven- digt at stramme vilkårene for at være økolog. Ellers vil de to produktionsformer nærme sig hinanden så meget, at ingen kan se forskel. Økologien vil i høj grad drives af markedet og af kommerciel tænkning. Vi vil se, at nogle af de mest dynamiske landmænd lægger om til økologi.”

Flere løsgående dyr

“Fremtidens landbrug vil også kunne leve op til krav om etik og dyrevelfærd, men samtidig skal der være plads til mangfol- dighed. Vi skal bruge den type staldsyste- mer, som vi i fællesskab har besluttet, er bedst for dyrene. Systemerne skal sikre, at dyrene i størst muligt omfang får tilfreds- stillet deres adfærdsmæssige behov. Men de skal også være så effektive, at de kan skabe økonomi i produktionen. Er de ikke det, så flytter produktionen andetsteds hen, som vi i øjeblikket oplever det i æg- produktionen. Den danske import af æg stiger, mens produktionen falder. Det er en konsekvens af, at vi stiller meget høje krav,” siger Peter Gæmelke.

Han forudser også langt flere løsstaldsystemer. I kvægbruget bygges der stort set ikke flere traditionelle stalde med bundne køer. Tilsvarende i svinebruget kommer der nu en kolossal udvikling in- den for løsstaldsystemer for søer. Slagtesvin vil få mere fast gulv og strøelse frem for spalte- gulv. Stalde med toklima-systemer vil vinde frem.

Ifølge Gæmelke vil der også ske en udvikling med fjerkræproduktionen. Der er problemer med kyllinger, der vokser så hurtigt, at de brækker benene. Dette er efter hans vurdering et problem, som skal løses via avl. Til gengæld mener han, at belægningen skal sættes ned, så dyrene får mere plads i de store kyllingehuse.

Kun store landbrug har normal indtjening

Tal fra Statens Jordbrugs- og Fiskeriøkonomiske Institut for de sidste fire-fem år viser, at kun store landbrug med mere end tre fuldtidsbeskæftigede har en indtjening, der tåler sammenligning med øvrige erhverv i Danmark. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) vurderer i lighed med Landbrugsraadet, at samfundets krav om bedre miljø og dyrevelfærd og mere moderne arbejdspladser trækker i retning af færre og større landbrug. Se også tabel 1. “Aflønningsmuligheden stiger med størrelsen. Der er måske lidt romantik over mange små landbrug. Men det holder ikke i længden, hvis arbejdstiden i landbruget er meget længere og lønnen lavere end i det øvrige samfund,” siger økonom i AE Henrik Hofman, som har været med til at udarbejde en nylig betænkning om landbrugets strukturudvikling.

“Større hensyn til dyrevelfærd, som kræver store investeringer, vil ligeledes øge land- brugets gennemsnitsstørrelse. Det vil sikkert få nogle af de små og mellemstore brug til at strække våben. I stedet for at investere i nyt produktionsudstyr vil de vælge en nedslidnings- strategi, sætte dyrene ud og sælge jorden. Det er en velkendt effekt fra tidligere miljøpolitiske indgreb, som har krævet omfattende investeringer,” siger han.

Henrik Hofman vurderer, at også økologisk produktion, som kræver meget plads, vil trække i retning af større landbrug. Det gælder også for miljøpolitikkens harmonikrav, som vil blive strammet de kommende år som følge af EUs nitratdirektiv.