Skrappere krav til grønne regnskaber på vej M m

M m

Nr. 2 11. januar 1999 11

Skrappere krav til grønne regnskaber på vej

En bred alliance mellem r evisorer, fagbevægelse og miljøinteresser kræver nu stramninger i loven om grønne r egnskaber - Et hovedpunkt, at virksomhederne også skal oplyse om miljø- og arbejdsmiljøforhold i deres udenlandske datterselskaber - Skal mindske eksport af miljøproblemer og være et r edskab for politiske forbrugere - Dansk Industri er imod tvungne stramninger og mener, man bør gå frivillighedens vej

Danske virksomheder skal ikke længere kunne skjule miljø- og arbejdsmiljøproblemer i lande med mere liberal lovgivning end den danske. En kommende stramning af loven om tvungne grønne regnskaber vil sætte fornyet fokus på, hvordan danske industrivirksomhe- der håndterer miljøproblemer både inden for og uden for landets grænser. Både grønne organisationer, revisorer, LO og Socialdemokratiets miljøordfører presser på for at udbre- de danske virksomheders oplysningspligt til også at omfatte miljøforhold i udenlandske datterselskaber.

En udvidet oplysningspligt kan bl.a. tvinge store virksomheder som f.eks. Chemi- nova og Carlsberg til at løfte sløret for, hvordan de behandler miljø- og arbejdsmiljø- spørgsmål i 3. verdens-lande. Det kan dermed bane vejen for pres fra den politiske forbru- ger om ændringer af kritisable forhold.

Gennemføres en sådan ændring, vil det være et brud med hidtidig praksis i dansk miljølovgivning, som i princippet stopper ved grænserne. Men kritikere af den eksisterende lovgivning mener, at den stigende globalisering gør det nødvendigt at afkræve virksomhederne information om deres håndtering af miljøproblemer i udlandet. Mange danske virksomheder lægger således produktion i f.eks. Østeuropa og Asien, hvor miljø- myndighederne er mindre strikse end de danske.

“Virksomhederne skal tvinges til at give oplysninger om miljø og arbejdsmiljø i udlandet og fortælle offentligheden, hvordan de vil ændre på problematiske forhold. Kun ved at få konkret viden om de faktiske produktionsforhold kan den politiske forbruger komme på banen og presse nødvendige ændringer igennem. Det er nødvendigt, for at miljø- og arbejdsforholdene i danske virksomheders udenlandske afdelinger kan begynde at nærme sig forholdene i deres danske afdelinger,” mener konsulent Karen Banke fra LO. Kravet om internationale oplysninger rejses bredt fra politisk hold, fra Danmarks Naturfredningsforening (DN), som i disse år i stigende grad retter blikket mod internatio- nale forhold, fra LO, som ser flere internationale oplysninger som et led i kampen mod miljødumping, og fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, som ønsker danske reg- ler, der er i tråd med international praksis inden for miljørapportering.

Oganisationerne har sammen med kommunerne og Dansk Industri sæde i Miljøstyrel- sens arbejdsgruppe, som rådgiver om evaluering og revision af loven om grønne regnska- ber. Her repræsenteres de af Karen Banke, LO, statsautoriseret revisor Henning K. Niel- sen, BDO ScanRevision, og afdelingschef Thomas Færgeman, DN.

Men underdirektør Peter Skov fra Dansk Industri afviser flere nye lovkrav til virk- somhedernes grønne regnskaber: “Man skal passe på ikke at raffinere et instrument, som har vist sig ikke at være særlig anvendeligt. Det er ukonstruktivt at tvinge sig vej igennem,”

advarer han. DI mener, at udvidet miljørapportering skal ske på frivillig basis.

Kritik i tråd med international trend

En international regnskabspligt vil være i tråd med udviklingen i EU og det øvrige Skandi- navien. Norge har netop gennemført en væsentlig skærpelse i en ny årsregnskabslovgiv- ning, som tvinger alle virksomheder til at give konkrete miljøoplysninger om både inden- landske og udenlandske miljørelationer i deres årsregnskaber. Se også tekstboks. Sveriges regnskabslov har ligeledes medtaget miljøet, men i mindre omfang. Derudover har EU- Kommissionen for nylig fremlagt et udkast til ændring af EU-forordningen om miljøstyring, som udvider det såkaldte EMAS-system til at dække samtlige datterselskaber i en koncern.

Derudover arbejder World Business Council for Sustainable Development sam- men med FNs miljøorganisation, UNEP, og den amerikanske miljøorganisation CERES på at udvikle internationale retningslinier for miljørapportering. Organisationerne lægger op til, at alle miljørelationer skal rapporteres, uanset hvor en given produktion er placeret.

M m

2 Nr. 2 11. januar 1999

Informationsværdi

Kilde: Mandag Morgen Strategisk Forum Ingen E

Dårlig D Middel C God B Top A

0% 20% 40% 60% 80%

0,3%

3%

7%

16%

74%

Figur 1: Novos høje miljø- profil har bidraget til myten om de grønne danske virk- somheder. Reelt laver 90 pct. af virksomhederne laver dårlig eller slet ingen miljørapportering.

Det er da også denne strategi, de fremmeste danske og udenlandske virksomheder følger i deres frivillige miljørapportering.

Herhjemme er årsregnskabsloven ligeledes under revision, men her vil miljøet ikke komme til at spille nogen fremtrædende rolle. Ligesom i dag skal kun miljøoplysninger, som har direkte indvirkning på virksomhedens indtjening, med i årsberetningen. Eneste nyskabelse er, at virksomheder, som udarbejder miljøregnskaber, får pligt til at oplyse dette i årsberetningen.

Udvandet lov har ikke virket efter hensigten

Miljøminister Svend Aukens i international sammenhæng enestående lov om grønne regnskaber blev vedtaget af Folketinget i 1995 under store sværdslag med industrien, som ikke brød sig om tvang. Og efter pres fra daværende erhvervsminister Mimi Jakobsen (CD) blev lovgivningen mere lempelig end oprindelig foreslået.

I dag lyder vurderingen generelt, at loven ikke har virket efter hensigten, som først og fremmest var at opnå miljøforbedringer i dansk industri. Derfor presser en række inter- essenter nu på for at få strammet kraftigt op på de lovpligtige miljøregnskaber. Et konsor- tium bestående af CASA, Gallup og konsulent Hanne Eriksen har netop fået i opdrag af Miljøstyrelsen at evaluere, hvordan loven har virket, siden den trådte i kraft i 1996. Evalu- eringsrapporten ligger klar til maj.

Kun 1.000 af Danmarks 7.000 særligt forurenende virksomheder er omfattet af regnskabspligten. De regnskaber, som indleveres til Erhvervs- og Selskabs- styrelsen er af meget svingende kvalitet, de er ikke verificerede, er ikke underskre- vet af de pågældende virksomheders le- delser, og de bliver generelt ikke tjekket.

Desuden er virksomhederne ikke for- pligtede til at lave koncernregnskaber, hvilket hindrer overblikket. Endelig siger nøgne tal om f.eks. vand- og energifor- brug ikke meget om en virksomheds ak- tuelle miljøproblemer, lyder kritikken.

Ifølge lederen af Deloitte & Tou- ches internationale miljøafdeling, Preben Sørensen, tager danske virksomheder ikke loven om grønne regnskaber særlig alvorligt. Den lovpligtige indberetning opfattes ofte på linje med indberetninger til Danmarks Statistik. Ifølge Erhvervs- og Selskabs-

Væsentlig norsk skærpelse

Med en ny ændret regnskabslov, som trådte i kraft 1. januar 1999, har de norske myndigheder indført krav om miljøoplysninger i årsregnskaber. Kravene gælder alle virksomheder bortset fra de helt små, og de gælder for koncerners vedkommende også for den del af koncernen, der ligger uden for Norge.

Statsautoriseret revisor Preben Sørensen, Deloitte & Touche, vurderer, at der er tale om en markant skærpelse. De norske virksomheder skal give oplysninger om arbejdsmiljø, herunder en oversigt over iværksatte tiltag, som har betydning for arbejdsmiljøet.. Der skal således oplyses særskilt om sygefravær, skader og ulykker.

Med hensyn til det ydre miljø, skal virksomhederne give information om de faktorer og produkter, som kan give “en ikke ubetydelig påvirkning” af det ydre miljø. Det skal oplyses, hvilken miljøpåvirkning de enkelte forhold i virksomheden kan give, samt hvilke tiltag som er eller planlægges iværksat for at forhindre eller reducere negative miljøpåvirkninger. Preben Sørensen hæfter sig ved, at miljø-paragraffen står som en af de første i regnskabsloven.

Sverige har ligeledes pr. 1. januar i år indført en ny bestemmelse i regnskabsloven, som afkræver miljøgodkendelsespligtige koncerner - i alt 2.500 - oplysninger om miljøforhold, som kan få betydning for den finansielle stilling. Et nævn er i øjeblikket i færd med at udarbejde nærmere retningslinjer.

M m

Nr. 2 11. januar 1999 33

M m

Virksomheder med A- og B-rating

Virksomhed Rating

Novo Nordisk A

SAS B

Borealis B

Post Danmark B

DONG B

Rockwool B

DSB B

Bang & Olufsen B

Aalborg Portland Holding B

Det Danske Stålvalseværk B

Brd. Hartmann B

Kilde: Mandag Morgen Strategisk Forum.

Tabel 1: Novo Nordisk ligger klart i top, når det gælder miljørapportering.

10 virksomheder ligger i hælene med karakteren B for “god”.

styrelsen er der heller ingen stor efterspørgsel efter regnskaberne fra de målgrupper, de var rettet mod. Det er først og fremmest rådgivere, revisorer og studerende, der rekvirerer regnskaberne, oplyser kontorchef Kristian Madsen-Østerbye fra styrelsen.

Socialdemokratiets miljøordfører, Mar- tin Glerup, hvis synspunkter sædvanlig- vis er godt koordineret med miljømini- ster Svend Aukens, er tilhænger af at ud- vide oplysningspligten til også at dække miljøforhold i udenlandske filialer og datterselskaber. Han ønsker desuden en række ændringer, som vil gøre de lov- pligtige regnskaber mere brugbare for offentligheden og lettere at sammenlig- ne. Han anbefaler også, at der ind- føres revisionspligt af miljøregnskaber- ne, at oplysningerne i miljøregnskaber holdes op mod virksomhedens mål og miljøpolitik samt de vilkår, hvorunder virksomheden har fået sin miljøgodken- delse af tilsynsmyndighederne. Glerup mener derudover, at den grønne regn- skabspligt skal udvides til at omfatte samtlige 7.000 særligt forurenende virksomheder i Danmark, hvilket også var lovens op- rindelige sigte.

Myten om de grønne danske virksomheder

Danske virksomheder har på miljøområdet ry for at være meget bevidste og informative.

Myten om de grønne danske virksomheder er bl.a. skabt af Novo Nordisk, som har været Danmarks spydspids på området og vundet priser for at have Europas bedste frivillige mil- jøregnskab.

Disse regnskaber skal ikke forveksles med de lovpligtige grønne regnskaber, som oftest består af summariske talopstillinger. En halv snes store danske virksomheder har på eget initiativ udviklet informative miljørapporter, hvis indhold går langt ud over kravene i de lovpligtige grønne regnskaber. Se også tabel 1.

Men når der ses bort fra førerfeltet, står det overraskende sløjt med miljørapporteringen.

Ifølge Ugebrevet Mandag Morgens rating fra november 1998 laver 90 pct. af landets 300 største virksomheder dårlig eller slet ingen miljørapportering. Kun 11 virksomheder svarende til godt 3 pct. laver gode miljøregnskaber. Se også figur 1. Rating-systemet med- regner som hovedregel ikke de lovbefalede regnskaber. Årsagen er, at de ikke konsolideres på koncernbasis, samt at de ofte er meget tekniske og mangelfulde på andre områder.

Skrappere grønne regnskabskrav

Mandag Morgen har talt med en række medlemmer af den arbejdsgruppe under Miljø- styrelsen, som rådgiver myndighederne ved den kommende revision af loven, samt andre interessenter. Parterne tegner - med Dansk Industris repræsentant som en markant undta- gelse - et temmelig entydigt billede af, hvad der er galt med de lovpligtige grønne regnska- ber, og hvilke ændringer der kan tænkes i en kommende revision. Naturligvis forudsat, at der kan skabes et politisk flertal for at følge arbejdsgruppens råd:

! International regnskabspligt - skal gælde samtlige aktiviteter, også de udenlandske.

Mange danske virksomheder foretager store dele af deres ekspansion i udlandet uden for rækkevidde af dansk miljølovgivning. Eksempler er Cheminova, som for nylig købte en kemifabrik i Indien, som i fremtiden vil udgøre en betragtelig del af Chemi- novas miljørelationer.

Et andet eksempel er Carlsberg, hvis bryggerier i Asien ikke altid lever op til lokal miljølovgivning. Informationer om sådanne tilfælde når sjældent frem til den danske offentlighed. En undtagelse vedrører Carlsbergs bryggeri i Kuala Lumpur i Malaysia,

M m

4 Nr. 2 11. januar 1999

som forrige år blev hængt ud i den lokale presse for alvorlige overtrædelser af miljølov- givningen.

! Krav om verifikation - både LO, revisorerne og S-ordfører Martin Glerup anbefaler, at det gøres lovpligtigt, at de grønne regnskaber revideres og verificeres af en uafhæn- gig person. I dag er de grønne regnskaber end ikke underskrevet af virksomhedens le- delse, når de indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Styrelsen registrerer blot regnskaber, men foretager sig ikke noget for at undersøge, om de afgivne oplysninger er korrekte. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen sender regnskaberne videre til de pågæl- dende amter og kommuner, som har tilsynet med virksomhederne. Det er så op til dem at undersøge oplysningernes rigtighed, hvilket nogen gør, og nogen ikke gør. I dag er der indsendt ca. 800 regnskaber, mens 200 virksomheder stadig har dispensation.

! Regnskabskrav over for samtlige 7.000 virksomheder - kritikerne er herudover generelt enige om, at samtlige særligt forurenende virksomheder, d.v.s. de virksomhe- der, som skal miljøgodkendes af amt eller kommune, bør ind under loven. I dag stilles kravet kun til 1.000 virksomheder, hvilket betyder, at det ofte virker tilfældigt, hvem der henhører under loven. Teglværker, svinefarme, savværker, elværker, gaslagre og cementstøberier er blandt de virksomheder, som er fritaget. Derudover er en del små virksomheder friholdt fra lovkravet om grønne regnskaber.

! Mere arbejdsmiljø - især LO ønsker flere arbejdsmiljøforhold medtaget i de grønne regnskaber eksempelvis oplysninger om arbejdspladsvurderinger, ensidigt gentaget arbejde og arbejdsulykker. I dag har virksomhederne kun pligt til at oplyse om brug af farlige stoffer i forbindelse med arbejdsmiljøet.

! Grøn bogføringslov - alle parterne ønsker også større ensartethed, gennemsigtighed og sammenlignelighed i regnskaberne med brug af nøgletal og benchmarking. De stats- autoriserede revisorer foreslår en grøn bogføringslov med retningslinjer for en syste- matisk opsamling af data. Alle peger på behovet for, at de nøgne tal suppleres med op- lysninger om virksomhedens miljøstrategi og -mål, om investeringsbehovet for at nå målene samt omtale af de vilkår, virksomheden har fået sin miljøgodkendelse på. Des- uden ønskes miljørapportering på både lokalt og koncernniveau.

Lodret afvisning fra Dansk Industri

Ifølge underdirektør Peter Skov er DI modstander af samtlige forslag til stramning af lo- ven om grønne regnskaber. Han afviser kravet om verifikation og revision af regnskaberne som “en grov overvurdering af revisorernes troværdighed på miljøområdet”. Desuden mener han, at rådgiverne “burde holde sig for gode til at presse nye lovkrav igennem.” DI ønsker heller ikke lovkrav om miljøoplysninger i årsregnskabsloven.

Peter Skov vurderer, at danske virksomheder frivilligt over tid vil imødekomme de krav om forbedringer, som rejses. Han erklærer sig enig i, at det er vigtigt, at især børsno- terede virksomheder giver et troværdigt billede af sig selv over for omverdenen, men han tror ikke på, at lovkrav vil give virksomhederne noget afgørende skub i den retning.