Anmeldelser
Foreningsarkiver fr a Storstrøms amt.
En kortfattet oversigt. Udgivet af Lokalhistoriske arkiver i Storstrøms amt. 1980. 138 s. kr. 40.
Foreningsarkiver i Landsarkivet fo r Fyn.
Arkivregistratur udgivet af Landsarkivet for Fyn. 1979. 177 s.
kr. 36,05.
I 1975 tog D ansk historisk Fæ llesforening in itia tiv til en k o o rd in eret in d sa m lin g og reg istrerin g a f de folkelige be
vægelsers arkiver. F o re n in g sk a m p a g n e n , som in d sa m - lings- og re g istre rin g s a rb e jd e t p o p u læ rt kaldes, p å b e gyndtes i N o rd jy lla n d s am t og fo rtsattes på Fyn. F ra begge a m te r foreligger d e r k o rtfatted e, foreløbige o v er
sigter over de in d sa m led e o g /e lle r reg istrere d e arkiver (anm . i F o rtid og N u tid X X V I I I hfr. 1. side 101). Senest er d e r blevet g en n em fø rt en fo ren in g sk am p ag n e i S to r
strø m s a m t, og herfra h a r m an nu efter h a lv a n d e t års forløb gjort en foreløbig sta tu s over k am p ag n en , d er blev ledet a f A. S tra n g e N ielsen og Søren E hlers, m ed u d se n delsen a f en k o rtfattet oversigt over de in d sa m led e a rk i
ver.
O v e rsig te n indledes m ed et forord, hvori d e r bl.a. re
degøres for k a m p a g n e n s forløb og nogle a f de erfaringer, m an h a r h ø stet u n d e r in d sa m lin g s a rb e jd e t. D et er n y tti
ge o p ly sn in g er, som m an godt k u nne have ønsket sig u d d y b e t y d erlig ere i h å b om , at d et k u nne lette a rb e jd e t for senere k a m p a g n e r i a n d re a m ter. M en m åske p u b lic e res d er en så d a n redegørelse et a n d e t sted. F o ro rd et ef
terfølges a f o versigten over de in d sa m led e fo ren in g sark i
ver. 1 lighed m ed den fynske oversigt er oversigten fra S to rstrø m s am t o p d elt i to dele: en system atisk og en topografisk. D en sy stem atisk e del er o pbygget efter de sa m m e p rin c ip p e r som b åd e den nordjyske og den fynske o versigt, dog m ed m in d re æ n d rin g e r a f hen sy n til det in d sa m led e m ateriales k ara k te r. D en topografiske del er o p stillet efter k o m m u n e g ræ n se r og derefte r u n d e ro p d e lt efter den sy stem atik , som a n v e n d te s i oversigtens første halvdel. In d h o ld sm æ ssig t er oversigten fra S to rstrø m s a m t im id lertid m ere o m fa tte n d e end forgæ ngerne, idet den også m e d ta g e r b illeder og u d k lip ssam lin g er. Som i forgæ ngerne er de enkelte arkivfonds ikke egentlig in v en teret m en ved hjæ lp a f et b o gstavsystem anføres det, hvilke ark iv a lie ty p e r h v ert enkelt arkivfond in deholder.
H vis m an h a r behov for a t kende den præ cise in v en terin g a f et arkivfond, m å m an d erfor en ten rette henvendelse til det arkiv, hv o r d e t p åg æ ld e n d e arkivfond o p b ev ares, eller se k re ta ria te t i N æ stved, h vor d er findes kopier a f sam tlige reg istre rin g sb la d e over foren in g sark iv er i S to rstrø m s am t.
D et er vanskeligt a t v u rd e re kvaliteten a f d et in d sa m
lede m ateriale. U m id d e lb a rt ser d et ud til, a t alle for- en in g sty p e r er p æ n t rep ræ sen teret; m en ifølge fo ro rd et er d e r sto re forskelle fra arkiv til arkiv m ed hensyn til, hvad d e r er blevet in d sa m let. D et v a r f.eks. et sto rt p ro b lem , at der lan g tfra fandtes lokalhistoriske ark iv er i alle k o m m u ner, og a t de ark iv er, projektledelsen fik op at stå, ikke strak s m ag ted e a t gen n em fø re en sy stem atisk in d sa m - lin g sk am p ag n e . D erfor blev d e r kun g en n em fø rt en sy
ste m a tisk in d sa m lin g sk a m p a g n e enkelte steder; m en h vor far vi d esv æ rre ikke a t vide. I forordet næ vnes det en d v id ere, a t forskellene i d et in d sa m led e m a teriale fra arkiv til arkiv ogsa skyldes forskellig p rio rite rin g u n d e r k a m p a g n e n (nogle foren in g sark iv e r blev an set for vig ti
gere end a n d re ) og at m an a n v e n d te resso u rce rn e for
skelligt. D et frem g år ikke klart, om den n e p rio rite rin g blev foretaget lokalt eller c e n tra lt. D et havde derfo r væ ret ra rt, om disse b em æ rk n in g er v a r blevet u d d y b e t og p ræ ciseret.
O v ersig ten over foren in g sark iv er i S to rstrø m s a m t er ikke fu ldstæ ndig og vil derfor senere blive ført ajour.
M est m angelfuld er oversigten m åske nok m ed hen sy n til de foreningsarkiver, d er op b ev ares udenfor am te t; m en in d en fo r a m te t er d e r som næ vnt også m angler. M a n m å derfor h åb e, a t det lykkes at holde interessen for for
en in g sk am p ag n en fangen. M ed u d sendelsen a f 1. udgave a f oversigten h a r m an ih v ertfald faet et godt u d g a n g s
p u n k t for d et fo rtsatte arb ejd e.
D en fynske fo ren in g sk am p ag n e er blevet fulgt op a f L a n d sa rk iv e t for Fyn, d e r h a r u d se n d t en re g istra tu r over de fo reningsarkiver, som op b ev ares i L a n d sa rk iv e t i O d en se. De p åg æ ld e n d e arkivfonds er allerede m ed tag et i den o v ero rd n e d e oversigt over de fynske fo ren in g sark i
ver, F ynske F o re n in g sark iv er I (1978); m en deri er de ikke egentlig in v en teret. D et er d e tte p ro b lem , L a n d s a r
kivet for Fyn vil afhjæ lpe m ed udsen d elsen a f n æ rv æ re n de re g istra tu r, d er iøvrigt er o pbygget efter de sam m e p rin c ip p e r som Fynske F o re n in g sark iv er I. L a v sa rk iv e r
ne er im id lertid u d e la d t, da de i forvejen u d g ø r en selv
stæ n d ig g ru p p e i L a n d sa rk iv e t for Fyn.
D et er p risv æ rd ig t, a t L a n d sa rk iv e t for Fyn p å den n e m åd e følger D H F 's in itiativ op. G an sk e vist kan det frem føres, a t m an på F yn h a r nem m ere ved at deltag e i k a m p ag n en , idet la n d sa rk iv e t d ér kun dæ kker et am t.
Alligevel m å m an som ark iv b e n y tte r h åb e, a t de an d re sta tslig e ark iv er far tid og resso u rce r til a t yde sam m e service som d et fynske lan d sark iv , e fterh å n d en som for
en in g sk am p ag n en gennem føres i a n d re am ter.
Jørgen Dieckmann Rasmussen
Anmeldelser
Nordic Archaeological Abstracts 1974-.
Viborg.
1975-. Rygtitel: NAA, kr. 85,00 pr. år.
NAA, som u d a rb e jd e s a f en n ordisk re d a k tio n sg ru p p e m ed M e tte Iv ersen , V ib o rg S tiftsm u seu m , som h o v ed re
d ak tø r, er et årlig t refe rattid ssk rift over litte ra tu r om de nordiske lan d es arkæ ologi i b red fo rstan d . Således m e d tages ud over litte ra tu r om arkæ ologiske u n d ersø g elser a f forhistorie, m id d e la ld e r og nyere tid også stu d ie r fra a n d re fag: kunst, h isto rie, geografi, lingvistik, n a tu rfa g m .m ., hvis de belyser em n er in d en for eller er a f særlig m etodisk eller kronologisk interesse for arkæ ologien.
G eografisk er b ibliografiens em ne b egræ nset til de nordiske lande, incl. G rø n la n d , sa m t de nordiske folks ak tiv iteter i a n d re lan d e. D er m ed tag es d esu d en en del litte ra tu r om arkæ ologi i k u ltu re lt beslæ gtede o m råd er.
Sæ rlig væ gt er lagt på at få re g istrere t arkæ ologiske s tu d ier fra de baltiske lan d e og Slesvig-H olsten. F or de b a l
tiske lan d e gæ lder d e tte dog først fra 1975-bindet, som ru m m e r en sæ rlig oversigt over litte ra tu r om E stlan d , L etla n d og L itau e n . F ra 1976 registreres d en n e litte ra tu r sa m m e n m ed d en øvrige.
A f p u b lik atio n sfo rm er m ed tag es bøger, afsnit i bøger og tid ssk riftartik ler på alle sprog. M e d ta g e t er også d u p likerede u n iv ersitetso p g a v er, såfrem t disse er tilgæ ngelige p å d e t p åg æ ld e n d e u n iv ersitet. D et u n d erstreg es i foror
det, a t d e r ikke fra re d a k tio n e n s side foretages nogen form for selektion. D og registreres sm å artik ler, som ikke b rin g er væ sentlig ny viden in d en for em n et, n o rm a lt u d en referat. E n egentlig selektion ses kun ved re g istre rin gen a f å rsb e re tn in g e r og b o g an m eld elser, id et disse kun m edtages, n å r de skønnes a t væ re a f sæ rlig interesse. F or de sidstes v ed k o m m en d e frem g år det, a t kun a n m e ld e l
ser, d e r ru m m e r en egentlig kritisk analyse, er m ed tag et.
B ibliografien er o p stillet i en speciel sy stem atik , hvis ho v ed o rd n in g er kronologisk efter d et d an sk e periodiske system (tal-k o d er), h e ru n d e r efter em n er (bogstav-ko- der). H e rtil findes en » A b stra c t section finder«, d.v.s. en nøgle til system atikken, som viser h vor i bibliografien de enkelte k o m b in a tio n e r a f p erio d e og em ne sta rte r. H o v ed in d g an g en til litte ra tu re n er således den b eh an d led e periode. D er er ikke i selve bibliografien an v e n d t k ry d s
h en v isn in g e r ved p u b lik a tio n e r, d e r o m h a n d le r flere p e
rio d er. I stedet er d e r foran i h v er å rg a n g en »C ross-re- ference guide«, som for hver p erio d e giver en oversigt over n u m re inden for a n d re g ru p p e r, som b ør k o n su lte
res. Som h jæ lp ered sk ab til d en kronologiske p e rio d e in d d elin g er d e r fra å rg a n g 1976 b ag i heftet en kronologisk tabel, d er viser afvigelserne m ellem de nordiske lan d es in ddelinger.
Bibliografien er forsynet m ed tre registre: et register over forfattere og b e h a n d le d e p erso n er (arkæ ologer), et em n ereg ister, hv o r h e n v isn in g e rn e er sam lede u n d e r en række h o v ed em n eo rd , som efter behov u n d erd eles i asp ek ter, p erio d er og d elem n er, og endelig et ste d re g i
ster, som m e d tag er n av n e p å slotte, kirker, byer og k endte fu n d sted er. D et er tan k en at k u m ulere registrene h v ert fem te år.
R eferatern e er forholdsvis korte, m en giver i k o m b in a tion m ed indførelsernes koder for periode, em ne og em
n ets n a tio n a lite t g en n em g åen d e god in fo rm atio n . D eres form er m eget u e n sa rte t, hvilket skyldes dels d et reg istre
rede m ateriales k a ra k te r, fra sp e cialstu d ier til ov ersig t
svæ rker, dels a t re fe ratern e u d a rb e jd e s a f forskellige p e r
soner. D et er red ak tio n en s h o v ed tan k e, a t fo rfattern e til de enkelte indførelser selv in d b e re tte r og refererer deres væ rker. Et så d a n t system kan dog ikke sikre at al relev an t m a teriale ko m m er m ed, hvorfor en sto r del a f in dførel
serne er re g istrere t og refereret a f re d a k tø re rn e . N ogen egentlig kildefortegnelse findes ikke i bibliografien, m en d e r er i hver årg a n g fortegnelser over de p erio d ica, serier og sam levæ rker, hvorfra de reg istrere d e artik le r er o p ta get.
O m fan g et a f NAA er steget støt i de år, den h a r eksi
steret, fra 513 n u m re i 1974 til 833 n u m re i 1978, og m an m å h åb e, a t også udgivelsen kan fortsæ tte så støt som hidtil. NAA giver i sin in d led n in g en oversigt dels over a n d re no rd isk e arkæ ologiske bibliografier, dels over a n d re refe rattid ssk rifter, d er kan væ re a f interesse for den, d er beskæ ftiger sig m ed em n et, h e rib la n d t B ritish A r
chaeological A b stracts, d er h a r d a n n e t forbillede for NAA. D et er helt k la rt at N A A udfylder en lakune i n ordisk historisk bibliografi, idet sto rt set alle de specielle arkæ ologiske b ibliografier reg istrer litte ra tu r u d kom m et før den periode, som N A A dæ kker, og de generelle h isto riske bibliografier er en ten m eget forsinkede, eller de u d e la d e r arkæ ologien helt eller delvist. H ertil kom m er at NAA i kraft a f sine re fe rater og sit m eget udførlige regi
s te ra p p a ra t kan fungere b åd e som en årlig oversigt over
»fund og forskning« og som hjæ lpem iddel i litte ra tu rsø g ning inden for em net.
M ona M adsen
Kirkehistorisk bibliografi. A f Torben Christensen, fa k o b H . Grønbæk, Erik Nørr og Jørgen Stenbæk.
Færdigredigering ved Jakob H. Grønbæk og Erik Nørr. København, Gad, 1979. 424 s., kr.
295,85.
K irk eh isto risk bibliografi (K B ) sig ter ifølge sit forord på a t give en indføring i den kirkehistorisk-videnskabelige litte ra tu r. D en h a r som em ne den kristne kirkes historie i alle lan d e, h e ru n d e r em n er som dogm e- og idéhistorie, kirkeret, litu rg ih isto rie, from hedsliv, kirkelig k u n st og a r k itek tu r, m issionshistorie, religionssociologi og religions
h istorie. D en m e d ta g e r d esu d en litte ra tu r om såvel den alm in d elig e historie som de sider a f histo rien , d er h a r kirkehistorisk relevans, f.eks. økonom isk historie, social
historie, læ rd o m sh isto rie, litte ra tu rh isto rie og filosofihi- storie. B ibliografien er selektiv, idet kun den v æ sentligste litte ra tu r er m ed tag et, m ed hovedvæ gten lag t på de ny este væ rker (red a k tio n en er afslu ttet ca. 1. se p tem b er 1978). R eg istrerin g en o m fa tte r fortrinsvis bøger og pe
riodica: frem stillinger, kilder, atlas, leksika, tidsskrifter og bibliografier, såvel løbende som retrospektive. A f tid s
sk riftartik ler er kun m ed tag et enkelte forskningsberet- ninger. S progligt b eg ræ n ser bibliografien sig til de n o rd i
ske sprog sa m t engelsk, tysk og fransk. O p stillin g en føl
119
Anmeldelser
ger, efter et g en erelt afsn it o m fa tte n d e den alm en e h isto rie og kirkehistorie, en em nem æ ssig kronologi, som igen er u n d e rd e lt i sæ rlige em n e r og enkelte lan d e og la n d o m råd er. D og er N o rd en s kirk eh isto rie p laceret i et selv
stæ n d ig t afsnit. D en m eget fyldige in d holdsfortegnelse giver en k lar oversigt over sa m tlig e hoved- og u n d e r
g ru p p e r. Som a lte rn a tiv in d g a n g til litte ra tu re n findes et reg ister o m fatte n d e fo rfattere og udgivere, b eh an d led e p erso n er og ste d n a v n e sa m t et u d v alg a f em n er. I in d le d ningen til bibliografien redegøres for bibliografiens m ål
sæ tn in g og afg ræ n sn in g og d e r gives en u d m æ rk et in stru k tiv v ejledning i b ru g a f bibliografien, illu stre re t m ed et eksem pel i form a f en enkel søgem odel. In d fø relse rn e er i de fleste tilfælde forsynede m ed korte an n o te rin g e r, fortrinsvis i form a f o p ly sn in g er om skjulte bibliografier og om udgaveforhold.
B ibliografiens store om fang (o. 6000 indførelser) og den s b red e e m n e ra m m e r h a r tydeligvis sk a b t en del p ro blem er, som for m ig a t se specielt viser sig i de g ru p p e r, som i forhold til bibliografiens h o vedem ne m å anses som g ræ n se o m råd er. H e r stø d e r m an i flere tilfæ lde på foræ l
ded e u d gaver, ligesom selektionen ikke altid forekom m er helt in d ly sen d e); f.eks. er m e d ta g e t W inchell, nr. 138 i en 8. u dgave (9. u dgave u d kom i 1976) m en ikke den engel
ske W alford: G u id e to reference m aterial, bd. 1-3. U n d e r N orge. A lm en t er m ed tag et de retro sp ek tiv e litte ra tu rh i
storiske bibliografier m en ikke d en lø b en d e N orsk litteræ r årb o k . D en sy stem atisk e p lacerin g forekom m er heller ik
ke a ltid helt logisk, f.eks. p laceres den retro sp ek tiv e og d en lø bende d an sk e k u n sth isto risk e bibliografi i hver sin g ru p p e. U n d e r N o rd en in d led es g ru p p e rn e »T id ssk rif
ter« m ed h en v isn in g e r til de alm en e n a tio n a le periodica- fortegnelser. E n tilsv a re n d e in d le d n in g til sam m e g ru p p e u n d e r K irk eh isto rie. A lm en t savnes. H e r ville det være n y ttig t m ed en h e n v isn in g til en alm en in te rn a tio n a l pe- riodicafortegnelse, f.eks. U lrich s In te rn a tio n a l Periodi- cals D irecto ry og I rre g u la r S erials a n d A n n u als, d e r jo er em n eo rd so rd n e d e og d erfor giver m ulighed for a t få en sa m le t oversigt over de væ sentligste p erio d ica fra alle lan d e, såvel indenfor h o v ed em n et som de tilg ræ n sen d e em ner.
Den sidste b em æ rk n in g er specielt affødt a f at b iblio
grafiens store fordel iøvrigt er, a t d en læ gger sto r væ gt på a t reg istrere såvel relev an te re fe ren ce m a te rialer som skjulte bibliografier og d erm ed å b n e r for en videre søg
ning lan g t ud over bibliografiens ram m er.
M ona Madsen
Personalhistorisk Tidsskrift.
99. årgang 1979.
Jubilæum shæfte i anledning af Samfundet for dansk genealogi og personalhistories 100-åri- ge beståen 22. septem ber 1979. Red. Samfun
dets skriftudvalg ved Hans H. Worsøe. 303 s., ill. Pris kr. 70 for medl., 90 for ikke-medl.
S læ gtsforskning er p o p u læ r i vide kredse i disse år, m en in teressen for den enkelte og slæ gten, i h v ert fald de m ere b etydelige, er ikke a f ny d ato . D et fik m an en p åm in d else
om , d a P erso n alh isto risk sa m fu n d i efterå ret 1979 m a rk e rede sit 100-års ju b ilæ u m ved udsen d else a f e n sto r j u b i læ um sbog, d e r sa m tid ig v a r et n u m m e r a f P e rso n a lh isto risk 1 idsskrift. S kriftet u d se n d tes tillige som sæ rp u b lik a tion u n d e r titlen P e rso n alh isto risk e stu d ier. D erved sik
res a t bogen n å r ud til a n d re end p erso n alh isto rien s faste stø tte r, og d et fo rtjen er den, d a in d h o ld et k a ste r lys over vekselvirkningen m ellem slæ gts- og p erso n alh isto rie og m ange a n d re sid e r a f histo rien . I d et korte forord, skrevet a f d en d av æ ren d e fo rm an d Sven H o u m ø ller ( f 1979), siges d et beskedent, a t m an h a r stræ b t efter a t skabe en v æ rdig ju b ilæ u m sb o g og efter a t give slæ gtsforskerne, et arb e jd sre d sk a b , som bl.a. k u n n e su p p le re og ajourføre d en uopslidelige F a b ritiu s og H a tt: H å n d b o g i slæ gts
forskning (1933, 3. udg. 1963).
Bogen er sm u k t try k t, så a t sige b lo ttet for trykfejl og de m ange for teksten illu stra tiv e b illeder stå r k la rt p å d et gode, g latte p ap ir. H v ad det y d re a n g å r, og d e t er nok d et v æ rd ig h ed en først og frem m est skal m åles p å, er d e r in gen tvivl om a t m ålet er nået. H v ad det in d re a n g å r er det også k lart a t slæ gtsforskerne og m an g e a n d re i de kom m ende å r vil ty til adskillige a f stu d ie rn e i d e n n e bog.
Bogens 17 a rtik le r er for flertallets v ed k o m m en d e skre
vet a f fagfolk på d et p åg æ ld e n d e o m rå d e , m an g e h isto ri
kere a f fag. L id t k a ra k te r a f ex c a th e d ra u n d g åes ikke helt, og d et anes a t d et p erso n alh isto risk e p e rsp ek tiv på stoffet i nogle tilfælde er a n la g t i a n d e n o m g an g , eller i a n le d n in g a f festskriftet om m an vil. M en h v ad g ør det, for m egen god viden er derv ed h o ld t fast.
V ed et blik p å ind h o ld sfo rte g n elsen forvirres m an nem t. H v o r skal m an som læser ende og begynde, n å r alle a rtik le rn e er o p tag et alfabetisk efter fo rfattern av n . D ette a lfab et-d e m o k rati er m uligvis en høflighed m od forfat
terne, som derved ligestilles, m en for læseren er d et d et stik m o d sa tte. D a in d h o ld e t er b la n d e t båd e m .h .t. em n er og stil hav d e d et v æ ret en god ide m ed lidt u n d e rin d d e ling, f.eks. alt efter om d e r v a r tale om h å n d b o g ssto f eller m ere tem atisk og an aly sere n d e.
F o r o v erskuelighedens skyld skal a rtik le rn e h e r o m ta les efter de fem k ateg o rier, d e r teg n er sig for a n m eld eren : 1. A rk iv in stitu tio n e r eller dele heraf. 2. E n k elte a rk iv fonds. 3. U d v alg te p erso n alh isto risk an vendelige kilder.
T em atisk e, b red ere a n la g te a rtik le r og 5. P e rso n a lh isto risk teknik og an d et.
1. T il den første g ru p p e, ark iv in stitu tio n e rn e , h en reg nes a rtik le r om M a trik elark iv et, H æ ren s arkiv (nu F o r
svarets arkiv, R ig sark iv e t), K ø b e n h a v n s sta d sark iv , Er- hverv sark iv et i Å rhus sa m t en oversigt over R igsarkivets og lan d sark iv ern es udgivelser igennem de senere å r a f sæ rlig interesse for slæ gtsforskningen.
Svend Balslev g en n em g år, hvorledes d e r i M a trik e la r
kivet findes et sto rt, m en ikke altid h u n d re d e p ro cen t p ålid elig t n av n e sto f i p ro to k o ller og p å kort. A rtiklen led sages m eget in stru k tiv t a f fotografisk gengivne p rø v er h erp å.
E fter m odellen: H v a d kan m an v ente a t finde, og h v o r
d a n b æ rer m an sig ad , beskriver Ib C a rl H æ ren s arkiv, Egil Skall K ø b e n h a v n s sta d sa rk iv og F inn H . L a u rid se n E rh v erv sa rk iv et. L a u rid se n s artikel P erso n alh isto rie i E rh v erv sa rk iv et forekom m er sæ rdeles vigtig, fordi E r
hverv sark iv et p.g.a. sin o p rettelse for m in d re end 20 å r
Anmeldelser
siden ikke er besk rev et hos F a b ritiu s og H a tt, og kun sp o rad isk i a n d re nyere h å n d b ø g e r. D e store h an d els- og in d u stria rk iv e r er m ed deres m an g e reg n sk ab e r ikke u den v idere slæ gtsforskerens livret, og in d g an g e til deres b e
n yttelse findes kun i b esk ed en t om fang. H e r i den n e g ru n d ig e in tro d u k tio n peges p å m ange o p lag te s tu d iem u lig h ed er i store og sm å ark iv en h ed er, så d e t er tæ n keligt, a t p erso n al- og slæ g tsh isto rik ere i frem tiden i sti
gende g rad vil gøre også E rh v erv sa rk iv et til deres a r b ejd sm a rk . H v o r b eg ejstret m an så vil væ re for en så d an u dvikling er m uligvis en an d e n sag, for m an g e besøgende p å en arkivlæ sesal fo ru d sæ tte r service og h jæ lpem idler, og ydelser p å d en n e fro n t k an n em t betyde, a t d e r bliver m in d re kraft til forskning, in d sa m lin g a f ark iv alier, og h v ad ark iv et tillige er lovm æ ssigt forpligtet til.
O le D egn h a r sa m le t en fyldig an n o te re t bibliografi over R igsarkivets og la n d sark iv ern es k ild e p u b lik atio n er og re g istra tu re r, som skønnes a t have sæ rlig in teresse for p erso n alh isto rien . D et k o n sta te res, a t kildeudgivelserne i de senere å r h a r v æ ret sta g n e re n d e i forhold til re g istra tu re rn e . Flere a f sid stn æ v n te h a r n eto p o m fa tte t ark iv fonds m ed m eget p e rso n o rie n te re t m ateriale, som i høj g rad også a n v en d es a f a n d re end slæ gtsforskere, f.eks.
so cialh isto rik ere og d em ografer. - F o rfa tte re n giver sig ikke ud i nogen k v alitetsv u rd erin g a f d e t p u b licered e eller nogen diskussion om d e t pæ dagogiske tilsn it og lign. M a ske er d et ikke ste d et for så d a n n e overvejelser, skønt de er tiltræ ngte.
2. B lan d t de artik le r, som beskæ ftiger sig m ed enkelte arkivfonds eller stø rre en h ed er, skal frem hæ ves F in n A n dersen s store og g ru n d ig e artikel om S jæ llands stifts præ - stearkiver. M e d en s d er i d en vejledende litte ra tu r ved flere lejligheder er gjo rt rede for kirkebøgerne, er de ø vri
ge dele a f p ræ ste ark iv ern e hid til ikke blevet system atisk beskrevet. P ræ stern es em b ed sfu n k tio n er over for m enig
heden afspejles i a n d e t end kirkebøgerne. M a n far h er en præ cis oversigt over p ræ ste rn es rolle p å o m rå d e r som fattig- og skolevæsen sa m t deres øvrige verdslige a d m in i
strativ e forpligtelser. D er er leveret et stykke n ø gtern a d m in istra tio n sh isto rie , som m ed u d b y tte kan læses a f en hver, som beskæ ftiger sig m ed lo k alsa m fu n d et i tidlige
re tid.
K irste n E lisab eth C a n in g giver n æ sten som et å p ropos til indførelsen a f h jem m esty re p å G rø n la n d i 1979 en in tro d u k tio n til d en g rø n lan d sk e a d m in istra tio n s historie og de arkivfonds, som in d e h o ld e r kilder til G rø n la n d s h isto rie og befolkningsforhold. D et er en g o d t g e n n e m a r
b ejd et oversigt, som også o rie n te re r om ak tu el forskning:
V ed A rktisk I n s titu t u d a rb e jd e s for tid en biografiske re g istre over befolkningen p å G rø n la n d fra 1800—1930; o p ly sn in g ern e overføres til ed b og vil siden kunne benyttes også a f slæ gtsforskerne.
3. E n stø rre g ru p p e artik le r a n aly sere r forskellige kil
d ety p er, som er m ere eller m in d re o p lag te for arb e jd e t m ed p erso n er og slæ gter. I h v ert fald visse p erso n er og slæ gter. V ello H elk skriver om p ræ ste h isto risk e sa m lin ger i R igsarkivet, H e n n in g J e n se n om bo rg ersk ab ets m ø n strin g sru lle r 1583—1639 og T a g e K a a rste d om O r- d en sk ap itle ts rid d erb io g rafie r. S id stn æ v n te red eg ø r le
vende for de kongelige o rd en ers historiografs arb ejd e m ed a t in d sa m le de levnedsbeskrivelser, o rd en ern es
m o d tag ere an m o d es om at forfatte og indsende. I tilk n y t
ning til artik le n (s. 129) genfindes bogens forsidefigur, nu m ed fo rklarende billedtekst. D esu d en findes p o rtræ tte r a f sam tlige fo rh en v æ re n d e o rd en sh isto rio g rafe r, dog u n d ta get d en n u v æ ren d e, artik le n s forfatter.
P erso n alh isto risk e stu d ie r kan i m an g e tilfælde drives lan g t p å g ru n d la g a f h v ad d e r foreligger p å tryk. N å r det d rejer sig om den del a f befolkningen, som h a r erhvervet stu d e n te re k sa m e n , er d e r m eget a t h en te i stu d e n te rju bilæ um sskrifter. H e ro m skriver J e tte K jæ ru lff T u x e n og O le T u x e n , og i tilgift gives en a n n o te re t bibliografi over de b ev ared e skrifter. B ibliografien er o p rin d elig u d a rb e j
d et i forbindelse m ed p ro jek tet K ø b en h av n s U n iv ersitets historie i a n le d n in g a f 500-års ju b ilæ et.
U m id d e lb a rt o p fattes b ra n d ta x a tio n e r n æ p p e som o p lag te genealogiske kilder, m en bevæ ger m an sig forbi d en rene ja g t efter n av n e på forfæ drene og b eg y n d er at interessere sig for, h v o rd a n de levede og boede, da kan b ra n d fo rsik rin g sm a te ria le t give ikke så lidt. Byernes b ra n d ta x a tio n e r og deres kildevæ rdi for genealogisk og lo kalhistorisk forskning er titlen p å L uise Skak-N ielsens u d m æ rk ed e g en n em g an g a f de tte til tid er noget (i arkiv- m æssig henseende) uoverskuelige m ateriale.
4. Som tem atisk e, m ere b re d t an la g te artik le r regnes her: O le F enger, Slæ gten og retssy stem et, H a n s H . W or- søe, N ogle b e tra g tn in g e r om b ø rn født u den for æ gteskab og K n u d P ran g e, S læ gtshistorie/lokalhistorie.
F engers artikel er i u d v id et form en gengivelse a f et fored rag h o ld t i en slæ gtshistorisk forening. D et er en afru n d e t og k o n cen treret frem stilling a f relatio n en m el
lem slæ gten og lov og ret fra m id d elald eren til vore dage.
T ilh ø re rn e m å i sin tid have skullet høre godt efter for at følge m ed, hvis de v a r læ gm æ nd udi retsh isto rien . D et er derfor godt, a t fo red rag et foreligger p å tryk, så d et kan fordøjes i ro og m ag. U d g a n g sp u n k te t er en fastslaen a f at viden om slæ gten er basis for m egen a n d e n historie; et sy n sp u n k t som m an g e givet vil føle sig in sp ire re t a f og o p m u n tre t ved.
H a n s H . W orsøe, bogens re d a k tø r og n u v æ ren d e for
m a n d for P e rso n alh isto risk sa m fu n d , h a r m ed sin studie over bø rn født ud en for æ gteskab givet en a f skriftets m est m ed riv en d e artik ler. H e r forenes p å forbilledlig vis k u n sten at skrive levende socialhistorie og sa m tid ig give en præ cis oversigt over d e t retlige og arkivalske g ru n d la g for em net. M a n fo rstår, og fryder sig over, at de slæ g th isto ri
ske foreninger, hvor W orsøe h a r h oldt fo redrag om d ette em ne, h a r o p fo rd ret h am til a t p u b licere det.
K n u d P ra n g e fasth o ld er m ed sin artik el den uløselige forbindelse m ellem slæ gtshistorie og lokalhistorie. E le
g a n t indledes m ed et c ita t a f rig sark iv ar B ricka fra å ret 1879, P e rso n alh isto risk sa m fu n d s stiftelsesår, h vor d et at tage m e n ig m an d m ed i en »rigtig« historisk frem stilling far sin bekom st. I d a g er situ a tio n e n and erled es, k o n sta terer forfatteren, og d et i en g ra d , så m an ikke kan fore
stille sig så k ald t rigshistorie u den in d d rag else a f den d e tailv id en , som bl.a. slæ gts- og lo kalhistorien h a r h e n te t frem . In teresse n for socialhistorie h a r også æ n d re t synet p å h u sm æ n d og b ø n d ers o p træ d e n i h istoriebøgerne. P a rallelt m ed a t gøre o p m æ rksom p å den stad ig e veksel
virk n in g m ellem slæ gtshistorie og lokalhistorie er d e t fo rfatterens æ rin d e a t b id rag e til en højnelse a f slæ gts
121
Anmeldelser
forskningens kvalitet. N av n e og sk e m aer uden o p ly sn in g er om m enneskene og d eres liv sa m m e n lig n es fortræ ffe
ligt m ed a k tø re r »i et ru m ud en form , farve og k o n tu rer«
(s. 149).
5. T il det m ere teknisk b eto n ed e sto f h ø rer en artik el a f H e n rik Stolbe (svensk) om m ikrofilm a f sæ rlig interesse for genealoger og en ren p u n k tfo rm e t o p sa ts om »O pstil- lin g sp rin c ip p e r og p e rso n n u m m e re rin g a f konsangvini- tetstav ler« a f K . A lb ertsen . D et er nok m uligt, at m an som seriøs slæ gtsforsker h a r god b ru g for så d a n vide, m en m eget en g ag eren d e for den ikke in d fo rståed e læser er a r tiklen bestem t ikke, og d a fo rfatteren s nav n k o m m er først i alfab etet, er d en kom m et til a t in d led e bogen! M an bliver glad for, a t K n u d P ra n g e læ ngere frem m e i bogen peger p å n ø d v en d ig h ed en a f form , farve og k o n tu re r o m kring m enneskene.
Bogen er alt i alt blevet seriøs rek lam e for dyrkelsen a f perso n al- og slæ gtshistorie, m en den er m ere end det.
O g så en a n sp o re for båd e a m a tø re n og faghistorikeren til a t kom m e videre, eller re tte re d y b ere, ved a t finde nye spor. Selvfølgelig er d e r m ange flere end dem , d er her afdækkes, hvilket ingen skal lastes for. F.eks. ku n n e m an forestille sig noget om b illeder som slæ gtshistoriske kil
d er, m ere om de m an g e m en n esk er, d er udg jo rd e la n d befolkningen, m ere om de u u d d a n n e d e , og lidt m in d re om dem , en h v er fam ilie vil væ re stolt a f p.g.a. ra n g og sta n d . Ligeledes hav d e d et m åske væ ret en ide a t å b n e lidt for de k o m m u n ale ark iv er og de lokalhistoriske a rk i
vers m u lig h ed er i d en n e på en g an g specielle og alm ene sa m m e n h æ n g . D en bold kan im id lertid sam les op a f a n d re end P e rso n alh isto risk sa m fu n d , som båd e nu og gen
nem de sidste h u n d re d e å r h a r u d re tte t m eget fortjenst- fuldt.
M argit Mogensen.
Holger Rasmussen: Dansk Museumshistorie. De kulturhistoriske museer.
Dansk kulturhistorisk Museumsforening 1979. 226 s., ill. kr. 118 (for abonnenter på ARV og EJE kr. 60).
D ansk k u ltu rh isto risk M u seu m sfo ren in g h a r faet den go
de idé at m ark ere 50-års dag en for sin stiftelse m ed at ud se n d e en » D ansk M u seu m sh isto rie« som et sæ rn u m m er a f foreningens årbog. B ogen er skrevet a f lederen a f D an sk F olkem useum , H olger R asm u ssen , som da også synes selvskreven til at løse d en n e opgave. H a n stå r cen
tra lt p laceret i d a n sk m u se u m sv erd en , h a r den n ø d v en dige faglige bred d e, og h an h a r d rev et p rim æ re stu d ie r i m u se u m sh isto risk e em n er, bl.a. i forbindelse m ed bogen om B e rn h a rd O lsen. D ertil kom m er, a t h an er velskri- vende og fo rm år a t gøre et tø rt sto f levende.
H o lg er R asm ussen h a r da også løst den vanskelige o p gave på forbilledlig vis, selvom nogle k ap itler nok er b ed re end an d re , og selvom v æ gtningen a f de forskellige af
snit altid vil k u nne diskuteres. J e g hav d e således hellere set, a t m an v a r kom m et lidt h u rtig e re til sagen og ikke h av d e taget d en lange om vej ru n d t om alle de m ange m æ rkelige udslag, som sa m le rtra n g e n h a r givet sig ru n d t
om i E u ro p a siden o ld tid en . D en egentlige m u se u m sh i
storie beg y n d er først efter 1800, selvom k u n stk a m re n e altid m å m ed som forløbere, om ikke a f a n d re g ru n d e , så fordi g e n sta n d e n e herfra sta d ig u d gør væ sentlige in d slag i vore m useer, som vi så d et i E tn o g rafisk S am lings store k u n stk a m m e ru d stillin g forleden år.
I bogens cen trale afsnit beg ræ n ser H olger R a sm u ssen sig til a t b eh an d le de k u ltu rh isto risk e m useer, som u n dertitlen også angiver. Selvom de k u n sth isto risk e og n a tu rv id e n sk ab elig e sa m lin g er nu er genforenet m ed de k u ltu rh isto risk e p å d et o rg an isato risk e p lan , så m å de sta d ig vente pa, at ogsa deres historie bliver skrevet. De egentlige m useer for d an sk k u ltu rh is to rie bliver til i løbet a f det 19. arh. m ed O ld n o rd isk m u seu m — d et senere N atio n a lm u se u m — som d e t første og vigtigste. H ertil slu tte r sig de danske kongers kronologiske sa m lin g på R osen b o rg og d et n atio n alh isto risk e m u se u m p å d et gen- opbyggede F re d erik sb o rg , og o m k rin g m id ten a f å r h u n d re d e t også de første p ro v in sm u se er, som alle v ar m in i-u d g av e r a f O ld n o rd isk m useum m ed hovedvæ gten lagt på forhistoriske g en stan d e.
I b eh an d lin g en a f d e tte første hovedafsnit a f m u se
u m sh isto rien kan H o lg er R a sm u ssen bygge på gru n d ig e stu d ier, foretaget a f a n d re , først og frem m est V icto r H e rm a n se n . N å r d et d rejer sig om beskrivelsen a f den n æ ste sto re bølge a f m u se u m sg ru n d læ g g elser - folke- og frilan d sm u seern e - er d e r fæ rre fo rstu d ier a t træ kke på.
H e r er forfatteren im id lertid p å h jem m eb an e og h a r et fø rste h å n d sk e n d sk a b til stoffet. D ette afsnit er da også blevet bogens m est vellykkede. Det h a n d le r selvfølgelig først og frem m est om D ansk F olkem useum , som blev til i begyndelsen a f 80 ’erne, m en også om den nye type a f k u ltu rh isto risk e lokalm useer, som vi finder f.eks. i H jø r
ring og H ern in g .
D e sidste a rtie r a f å rh u n d re d e t er m u se u m sh isto rien s m est sp æ n d en d e periode m ed grøde overalt. T a lrig e u d valg og k om m issioner søgte a t forene de m ange sa m lin ger, som v a r overleveret fra fortiden, i nogle rim elige og levedygtige en h ed er, sa m tid ig m ed at helt nye sa m lin g er skabtes. M a n g e er de forslag og projekter, som ald rig blev realiseret: M u seu m sb y g g e ri p å v o ld terræ n et og ek
se rce rp lad sen ved R osenborg, overflytning a f Folkem use- et til K o ld in g h u s som led i skabelsen a f et g ræ nsere- g ionsm useum , b o n d e stu e r in d re tte t på F re d erik sb o rg slot (»L ad os dog for G u d s skyld ikke gjøre F re d erik sb o rg til et b roget P u lte rk a m m e r og skabe d et flere M o d sta n d e re , end det allerede h ar« , v ar W orsaaes k o m m e n ta r til d enne p lan ).
T ro ikke, at m u se u m sh isto rie er kedelig. D et er farve
rige p ersonligheder, d e r befolker m useu m scen en i slu t
ningen a f 1800-årene. H o v e d a k tø r er d irek tø ren for O ld nordisk M u seu m , S ophus M uller, en p rin cip fast herre, som n æ rm est o p træ d e r i skurkens rolle; h an kørte både lo kalm useerne og K u n stin d u strim u se e t i m eget stra m m e tøjler, k arak terisered e dele a f Folkem useets sa m lin g er m ed o rd en e »Skidt er S kidt, selvom d et er g am m elt Skidt« og fan d t, a t de nym odens in teriø ro p stillin g er v ar m ere k u n st end v id en sk ab og ikke b u rd e kaldes m useer.
E n an d e n h o v edperson er B e rn h a rd O lsen, som lagde vejen til D ansk F olkem useum ru n d t om D et kgl. T e a te r, liv o li og P an o p tik o n . Ikke m in d re farverige er b ip erso
Anmeldelser
n er som H e rn in g m useum s sk ab er, 1 rø stru p fra T o rste d , eller g ru n d læ g g eren a f G lu d m u se u m , den ekscentriske k u n stm a le r Søren K n u d se n .
M u seu m sh isto rien er im id lertid ikke blot u n d e rh o ld ning, m en et vigtigt m id d el til a t give d ag sak tu elle p ro b lem er i d a n sk m u se u m sv erd en p erspektiv. L ad m ig blot pege p å to forhold: Lige fra grundlæ ggelsen a f O ld n o r
disk m useum h a r d et a n tik v arisk e a rb ejd e for a t bevare de jo rd fa ste fo rtid sm in d e r væ ret b e tra g te t som et in teg re
ret led i m u se u m sfu n k tio n ern e. F ørst i de allerseneste år er d e r rokket ved d e n n e h æ v d v u n d n e sa m m e n h æ n g m ed op rettelsen a f en se lvstæ ndig fo rtid sm in d efo rv altn in g u n d e r m iljøm inisteriet. - L o k alm u seern e blev længe h æ m m et i væ ksten og helt u n d e rla g t et N a tio n a lm u se u m , som b e tra g te d e o ld tid sfo rsk n in g en u n d e r S op h u s M ullers cen tralistisk e synsvinkel. V i skal helt op i 1960’erne, før d e cen traliserin g en for alvor finder sted, og lo kalm useerne h a stig t vokser sig stæ rke i ta k t m ed en svækkelse a f N a ti
on alm u seet. I d ag er vi kom m et i den utrolige situ atio n , a t lo k alm u see rn e a n rå b e r N a tio n a lm u se e t om a t gen- in d tag e sin tidligere førerstilling, m ens det gam le h o v ed m u se u m synes la m m e t i sin h an d le k ra ft og u de a f sta n d til at efterkom m e o p fo rd rin g en , svæ kket som d et er a f urim eligt h å rd e b u d g e tn e d sk æ rin g e r og rib b e t for dele a f sin tidligere ekspertise.
H o lg er R a sm u ssen u d try k k er i sit forord h åb om , at bogen vil k u nne b ruges ved u n iv ersitetsu n d e rv isn in g e n i m useum sfagene. På d et p u n k t h a r den allerede bevist sin a n v en d elig h ed . M en forordet in d eh o ld er også et ønske om , a t den skal in sp irere til fo rtsatte m useu m sh isto risk e un d ersøgelser. S å d a n n e stu d ie r h a r m ed » D ansk M u se u m sh isto rie« fået et solidt fu n d a m e n t a t bygge p å og en god v ejledning b l.a. i kraft a f den o m fatte n d e bibliografi, som a fslu tter bogen.
Bjarne Stoklund
Peter Michelsen: Bondehuses alder.
N ationalm u
seet, K bh., 1979, 55 s., ill. kr. 32.
M useum sfolk og a n d re , som a rb e jd e r m ed gam le b y g n in ger på lan d et, stilles ofte over for spørgsm ålet: H v o r g am m elt er m it hus? Ikke m in d st de m ange nye b o n d e hus-ejere er ivrige efter a t få d e tte spørgsm ål b esv are t, og P eter M ichelsen h a r søgt a t im ødekom m e behovet m ed en nydelig lille bog om » b o n d eh u ses alder«. F o rfatteren kan her øse a f erfa rin g e r fra å relan g e stu d ie r i m ark en a f den landlige byggeskik, m en h e n te r dog d et m este a f b o gens ek sem p elsto f fra d en in stitu tio n , som h a n er led er af:
F rilan d sm u see t.
L ad d et være sagt m ed d et sam m e: Bogen er ikke n o gen tryllestav, som giver noget k lart sv a r på d et stillede sp ørgsm ål, sn a re re ser fo rfatteren d et som sin opgave at slå koldt v an d i b lo d et p å ivrige bon d eh u sejere og a t vise, hvor svæ rt det er a t d a te re n ø jag tig t, og hvilke fa ld g ru ber, m an skal tage sig i ag t for. I korte, klare afsnit re d e gøres for, h v ad m an kan slu tte a f å rstal på og i en byg
ning, og hvilke skriftlige kilder, m an eventuelt kan r å d spørge. E t sæ rligt afsnit b e h a n d le r d e t nyeste h jæ lp em id
del til b y g n in g sd a te rin g - D en d ro k ro n o lo g ien . H er h a r P eter M ichelsen sp æ n d en d e nyt a t fortæ lle om de første d a te rin g e r ved hjæ lp a f d en n e m etode a f b y g n in g er på F rilan d sm u see t. D en gam le g ård fra O stenfeld ved H u sum h a r således vist sig at være et h u n d re d e å r æ ldre end det årsta l, 1685, som er skåret i portoverliggeren.
D endrokronologien kan a f tekniske og økonom iske g ru n d e kun tages i an v en d else p å nogle få, u d v alg te b y g ninger. I de fleste tilfælde m å m an nøjes m ed en o m tre n t
lig ald ersb estem m else ud fra ko n stru k tiv e d etailler, v in d u e r m .v. D et er til gengæ ld en m etode, som kan tages i an v en d else a f alle in teressered e. P eter M ichelsen giver i et a fslu tten d e afsnit tips om , h vad m an skal væ re o p m æ rksom på, og hvilke slu tn in g er, m an ved forsigtighed og m an g e forbehold kan d rag e a f dem .
Bjarne Stoklund
Holger Rasmussen: Bernhard Olsen.
Virke og Værker. Folkelivs studier 6. Nationalmuseet, København 1979. 307 s., ill., kr. 148,50.
E fter sigende skal sk a b ere n a f D ansk Folkem useum og F rila n d sm u se e t en gang, da m an opfordrede h am til a t skrive sine e rin d rin g e r, have sv a ret noget i re tn in g af:
»N ej, lyve vil jeg ikke, og sa n d h e d e n kan jeg da slet ikke sige!«
N u h a r d en n e sp æ n d en d e m a n d fundet sin b io g ra f i den n u v æ ren d e leder a f Folkem useet, o v erinspektør, dr.
phil. H olger R asm u ssen . O g d et er h an vel tjen t m ed.
H olger R asm ussen h a r gennem de sidste å r viet en væ sentlig del a f sin tid til stu d ie t a f de danske, k u ltu rh i
storiske m useers historie. D et er d e r kom m et flere skrifter ud af; det foreliggende er d et stø rste og væ gtigste studie over en m an d og de m useer, h an skabte.
K ort fo rtalt fødtes B e rn h a rd O lsen i K ø b e n h a v n i 1836 a f foræ ldre, d e r hav d e en solid lan d lig forankring; hans vugge stod i p o rtn erb o lig en på B orchs K ollegium . F o r
æ ldrene d øde tidligt, og han kom som 17 årig i K u n s ta kadem iets tegneklasse. H a n blev sn a rt m e d a rb e jd e r ved Illu stre re t T id e n d e og dennes k o rresp o n d en t u n d e r kri
gen i 1864. I 1865 giftede h a n sig, og i 1868 u d n æ v n tes h an til artistisk d irek tø r for T ivoli i K ø b en h av n , en stil
ling h a n beklæ dte helt til 1885. M ens h an h avde sin g e r
ning her, v ar h an fo rtsat aktiv som illu stra to r for Illu s tre ret T id e n d e og forskellige væ rker, og i en to -årig periode m id t i 70-erne v ar h a n tillige ko stu m ier ved Det kongelige T e a te r.
K o rt efter n y tå r 1879 knyttes h an til kom iteen for K u n s t- og In d u striu d stillin g e n i K ø b en h av n . H a n s m o ti
ver for at gå ind i d e tte arb ejd e er helt klare: h an vil bruge sin m edvirken her til ag itatio n for, som h a n u d try k k er det, »et n a tio n a lt M u seu m i D an m ark « . H a n siger v ide
re: ». . . d e r skal, d et lover je g , blive gjort et energisk Forsøg p a a a t sam le A lt, h v ad vi h a r tilovers a f gam le F olkem inder h er i D a n m a rk . H a r m an d et først sam let, er V ejen til et M useum ikke lang, og d et skal nok kom m e«.
D et bliver unæ gtelig en skelsæ ttende hæ ndelse for den d an sk e m u se u m sv erd en , da vi jo h er ser den første spire
123
Anmeldelser
til D an sk F olkem useum . V i følger i bogen B e rn h a rd O l
sens næ sten utrolige in d sa ts for a t sam le ting til u d stillin gens å b n in g m id t p å so m m eren sa m m e år. H a n havde n atu rlig v is hjæ lpere. D et lykkes h am a t sa m m e n sty k k e en kreds b eståen d e a f b ø n d er, læ rere og p ræ ste r, d e r virkede som form idlere a f k o n tak ten til de m en n esk er, d e r ejede ting, d e r k u nne udstilles; selv skrev h a n i feb ru a r, m arts og a p ril 1879 1100 breve og gjorde »nogle og tyve R ejser i et V ejr p a a a a b n e V ogne og so m m e rtid e r i B aad paa H a v e t . . .«
På u d stillin g en væ kker ikke m in d st de a f B e rn h a rd O l
sen efter in sp ira tio n fra svenskeren A rth u r H aze liu s o p byggede in te riø re r sto r interesse. I bogen følger vi heref
ter B e rn h a rd O lsen s b estræ b elser for a t opbygge en bli
vende, offentlig tilgæ ngelig sam lin g , i sta rte n u n d e r n a v n e t » S am lingen a f d en d an sk e B o n d e stan d s F o rtid s m in der«. Senere u dvides sigtet til a t o m fatte alle stæ nder.
D e tte a rb e jd e b æ rer efter en række in term e zzo er frugt i 1885, h v o r h an - sa m tid ig m ed a t h a n op b y g g er sit P a n o p tik o n ved den n u v æ re n d e h o v e d b a n e g å rd - å b n e r D an sk F olk em u seu m i en ræ kke ru m p å 1. sal i sam m e b ygning. I disse re la tiv t snæ vre om givelser b efan d t Fol- kem useet sig en d n u ved B e rn h a rd O lsen s død som 8 6-årig i 1922.
Vi b liver ført g ru n d ig t g en n em disse første å r a f Fol- k em useets h isto rie og far et d y b tg å e n d e ind b lik i B e rn h a rd O lsen s a rb e jd e som sa m le r a f folk ek u ltu r i vid for
sta n d . V i følger h a n s a rb e jd sm å d e g ennem talrig e b rev c ita te r, og id é g ru n d la g e t blotlæ gges, ikke alen e for Fol- kem useet, m en også for d e tte s frilan d safd e lin g i K ongens H av e og senere i S orgenfri. H a n skriver i ju li 1906 til kollegaen H a n n o v e r p å K u n s tin d u s trim u s e e t, at d et v a r h am om a t gøre a t fa p ræ ciseret » h vad d e r h a r væ ret m in led en d e T a n k e m ed M u seern e« , nem lig ». . . a t ra a d e Bod p a a d et F o rsø m te og forvanskede, og i valget a f Byg
n in g ern e ved L yn g b y h a r je g søgt ikke alene a t finde T ra a d e n i H u sets U d v ik lin g fra A rn e til m u re t Skorsten, m en de er u d ta g n e fra de ta b te L a n d e ikke alene, fordi de p rim itiv este T y p e r fandtes d er, m en fordi U n g d o m m en h er skal belæ res om alt det, d e r en G a n g h a r h ø rt til D a n m a rk , fæ stne M in d e t om d et T a b te og ban e V ejen for d en aan d elig e S am lin g a f d et S p re d te, d e r er den eneste F o rm for G e n e ro b rin g , som je g kan øjne.«
O g så perso n ale- og arb ejd sfo rh o ld i d et unge F o lk em u seum far vi et in d b lik i, ikke m in d st g ennem en række herlige b rev citater. G a n g p å g a n g h a r næ rv æ ren d e a n m eld er følt sig fristet til a t citere, m en læs selv bogen!
G lem m es skal d e t heller ikke, a t d e r gøres afstikkere til K u n stin d u strim u s e e t, M u sik h isto risk M u seu m og K ø b en h av n s B ym useum .
D et m ærkes, a t H o lg er R a sm u ssen h a r givet sig tid til a t blive d y b t fortrolig m ed B e rn h a rd O lse n og h an s virke.
O g n å r h an h a r læst bogen m ed dens m ange c ita te r, føler m an næ sten , at m an selv h a r sid d e t m ed de g am le jo u r n alsag er og pro to k o ller i h ån d e n . M eget s tå r klart for een, m en m åske nok m est d en side a f B e rn h a rd O lsen, d e r v a r v e n d t m od a rb e jd e t, gern in g en . D et m å in d rø m m es, a t d e r er væ sentlige sid e r a f h an s liv og person, vi kun strejfer. V i h ø rer så a t sige in tet om h an s kone eller øvrige fam ilieliv, vi kom m er ikke en eneste g an g ind bag h an s p riv a te g ad ed ø r, bogstaveligt talt.
M åske k u nne m an også savne a t fa g ru n d e re n B e rn h a rd O lsen a n b ra g t lidt m ere k lart i en sa m tid , d e r v a r p ræ g et a f en vældig o p tim ism e og et g å-p å-m o d , som vi nok i d a g kan m isu n d e tiden.
En lille ting til: d en n e bog vil utv iv lso m t finde læsere ud en for den snæ vre faglige kreds. F o r d em h av d e d et væ ret ra rt, om f.eks. P a n o p tik o n v a r blevet fulgt til dørs og D an sk F olkem useum s videre skæ bne v ar blevet rid set op i fa streger.
Lars Friis
Handels- og Søfartsmuseet på Kronborg.
Årbøger 1976-1979. 1976, 155 s., 1977, 175 s., 1978, 191 s., 1979: 181 s., ill. 1976-77: kr. 50, 1978-79, kr. 65.
S elskabet H an d els- og S ø fartsm u seets V e n n e r h a r i sa m a rb e jd e m ed m useet p å K ro n b o rg siden 1942 udgivet d e n n e årbog. F o ru d e n artik le r om h an d els- og søfartshi- storiske em n e r in d e h o ld e r årb o g en o p ly sn in g er om m u seets d rift og sa m lin g er sam t fo reningsm eddelelser. N a turligvis h en v en d er d en sig isæ r til h an d els- og søfartsin- teressered e kredse, m en sa m tid ig er den så alsidig i sit em nevalg, at også a n d re end sp e cialister h a r fornøjelse a f den. A rtik le rn e er g e n n em g åen d e velskrevne og g e n n e m a rb ejd ed e, og de korte resu m eer ved hver artik el gør det let a t o rie n te re sig i skriftet. D a d e t er hen sig ten a t o m tale de fire sidst ud k o m n e årb ø g e r u n d e r ét, vil d e t føre for vidt a t d isk u tere h v ert enkelt b id rag . H ov ed v æ g ten i det følgende er d erfor lag t på en p ræ se n ta tio n a f å rb ø g ern es em n eo m råd e, idet dog de m est væ sentlige a rtik le r vil bli
ve tag et op til sæ rskilt drøftelse. D et d re je r sig om fire a rtik le r a f m useets d ire k tø r dr. phil. H e n n in g H en n in g - sen om levevilkårene til søs i æ ldre tid, og to a rtik le r a f k a n d id a ts tip e n d ia t E rik G øbel om A siatisk K o m p ag n is k in afarter. T ra d itio n e lle m a ritim h isto risk e em n e r som skibsforlis, stra n d in g e r og tekniske forhold v ed rø re n d e sk ib sfart i æ ldre tid b eh an d les i en række artik ler. T o ld in sp e k tø r R o b e rt S v alg aard h a r således skrevet en in te re s
sa n t artik el om kunstige stra n d in g e r p å T h y k y sten (1976), m ens m ask in c h ef Poul Bell skriver m o rso m t og en g ag eret om de g am le d am p sk ib e s frem d riv n in g sm eto - d e r (1977) og om m ask in m esteren s rolle i d an sk em i- g ra n tfa rt om k rin g å rh u n d re d sk ifte t (1979). O p m æ rk so m h e d en skal en d v id ere h enledes p å et b id ra g a f b i
blio tek ar B irte H jo rth om D ra g ø r B jergningsvæ sen, d er ud o v er a t væ re en h istorisk oversigt tillige er en re g istra tu r over ark iv alsk m a teriale v ed rø re n d e D ra g ø r B jerg
ningsvæ sen, d e r befinder sig i D ra g ø r kom m unes arkiv (1978). O g så den m a ritim e k u n st b e h an d les i årb ø g ern e.
D en g rø n lan d sk e b illed h u g g er H a n s L ynge skriver så le
des om sto rfan g eren og træ skæ reren U ju å n å t (1862—1940), hvis a rb e jd e kan ses på m u seet (1976).
H e ru d o v e r er d e r en række artik le r a f m ere alm en h isto risk og an tik v arisk in teresse, således O lav N y g a a rd s om rom erske h a n d elssk ib e (1977), H a n s Je p p e se n s om K ol- leru p k o g g en (1979), m ens fhv. m u se u m sd ire k tø r K n u d K lem skriver om C h ristia n IV og B rem erh o lm m ed h o
Anmeldelser
vedvæ gten lag t p å kongens skibsbyggeri og d ettes o rg a n i
sation. O g s å n u m ism a tik k e n h a r forbindelse m ed den m a ritim e h isto rie (n u m isn a u tik k e n ). H ero m skriver den tyske m ø n th isto rik e r W o lf M iiller-R eich au (1976). E n delig b e h a n d le r en række a rtik le r enkelte lo k aliteters m a ritim e forhold; isæ r er d e r g ru n d til a t frem hæ ve L iselotte M yghs forkortede sp e cialafh a n d lin g om Æ røskøbings m a ritim e m ilieu o. 1800, d e r d em o n stre re r, hvorledes b y en og dens næ ringsliv v a r snæ vert basere t på søfarten i alle den s form er (1978).
De n æ vnte årb ø g e r u d g ø r en n a tu rlig h elhed takket væ re H e n n in g H e n n in g se n s fire artik le r om levevilkårene til søs i æ ldre tid, c e n tre re t o m k rin g spise, drikke og ryge
v a n e r sa m t sø m a n d en s beklæ dning. O p ly sn in g e rn e a n g å r især den d an sk e orlogsflåde og A siatisk K o m p ag n i, m en også fo rholdene p å u d e n la n d sk e skibe in d d rag es til sam m e n lig n in g . I » S ø m an d en s kogebog« (1976) drø fter fo rfatteren d e ta ille re t de store su n d h e d s- og konserve- ringsm æ ssige p ro b le m e r i forbindelse m ed de ofte m å ned lan g e tra n sp o rte r a f m a d v a re r over h av et og ko n k lu derer, a t d e r hverken næ rin g sm æ ssig t eller g astro n o m isk v a r m egen trø st a t h e n te for d en tids søfolk. E nkelte skibe synes a t have væ ret ek strem t d årlig e m adskibe. B erygte
de b la n d t søfolk v a r isæ r engelske skibe, m ens sk a n d in a viske hav d e et noget b ed re ry. F o r orlogsflådens og kom p ag n iern es skibe eksisterede d er fra gam m el tid faste regler for m a n d sk a b e ts forplejning, m ens d er først fra begyndelsen a f 1800-årene blev stillet lo v b estem te krav til p riv a te h an d elssk ib e, de så k ald te sp isetak ste r. På g ru n d la g a f disse ta k ste r kan H .H . for en næ sten 200-årig perio d e vise, hvorledes d e r sker en udvikling i re tn in g a f en m ere v a rie re t og rigelig kost, og ko n k lu d erer h e ru d fra , a t ra tio n e rn e ikke v a r urim elige og i sa m m e n lig n in g m ed forholdene på la n d som oftest rigeligere. H . H . a rg u m e n te re r dog alene u d fra kildernes n o rm a tiv e o p ly sn in ger og tag er således ikke stilling til, om ta k ste rn e sv a rer til virkeligheden o m b o rd . I al fald ty d er E rik G øbels u n dersøgelser a f fo rholdene p å A siatisk K o m p ag n is skibe p å, a t d e tte ikke v a r tilfæ ldet. V a r m ad en ikke sp æ n d e n de, k u nne d rik k e v a re r og to b ak i nogen g rad råd e bod d erp å. H . H . tillæ gger isæ r tob ak k en sto r b e ty d n in g for sø m a n d en som trø st og o p m u n trin g u n d e r de ofte m eget b arsk e vilkår. D erim o d ty d er forfatterens u n d ersø g elser p å, a t sp iritu s n æ p p e spillede nogen stø rre rolle i sø m a n den s d agligdag. D en tildeltes kun sp a rso m t og b ru g tes m est som m edicin. M a n d ra k hovedsagelig ferskvand, og så længe b e h o ld n in g en stra k te , ty n d t skibsøl. H e r opstod im id lertid de sa m m e p ro b le m e r m ed hensyn til o p b e v a ring og h o ld b a rh e d som m ed fødevarerne. H . H . g en n em g år d eta ille re t m en m eget m alen d e de m an g e m åd er, hv o rm ed søfolkene søgte a t forb ed re og bøde p å de ofte u a p p e titlig e d rik k ev are r. H . H . a fslu tte r sin k u ltu rh isto riske undersøgelse m ed en g en n em g an g a f sø m a n d en s beklæ d n in g fra slu tn in g e n a f 10 0 0 -tallet til vore dage.
F o rfatteren erk e n d e r dog, a t k ild em aterialet for de æ ldre p erio d ers ved k o m m en d e er alt for spinkelt, til a t d er kan tegnes et fuldgyldigt billede, m en ved hjæ lp a f sporadiske d ra g tfu n d , b ille d m a te ria le og sa m tid ig e beskrivelser sø
ger H . H . a t opstille en kronologi. F o r alle fire artik le r gæ lder, a t de er skrevet i et levende og letflydende sprog.
Fagfolk m å dog beklage de m an g len d e n o ter og litte ra
tu rh en v isn in g er. F o rfa tte re n u n d sk y ld e r d e tte m ed, at u n dersøgelsen er b a se re t p å flere tu sin d e k ildesteder, og efter e n d t læ sning tro r m an h am g erne, m en d et føles alligevel som en m an g el ved d e tte m eget g ru n d ig e og in sp ireren d e k u ltu rh isto risk e arb ejd e.
I to velskrevne artik le r rev id ere r E rik G øbel m ange h æ v d v u n d n e forestillinger om A siatisk K o m p ag n is ki- n a fa rte r i 1700- og 1800-årene. A rtik le rn e er en b e a rb e j
delse a f en sp e cialeafh an d lin g ved K ø b e n h a v n s U n iv e r
sitet og bygger p å in d g å e n d e stu d ie r i k o m p ag n iets arkiv.
I d en første artik el (1978) b e h a n d le s k in a fa rte rn e i A si
atisk K o m p ag n is første o k tro jp e rio d e 1732-72. På g ru n d la g a f de 58 b ev ared e sk ib sjo u rn a le r u n d ersø g er E.
G. skibenes se jlru ter og sejltider, et aspekt, d e r hid til kun h a r væ ret b e h a n d le t for a n d e n o k tro jp e rio d es ved k o m m ende (1772-1792). S k ib sjo u rn alern e, d e r førtes a f k a p ta jn e n eller sty rm æ n d en e , in d e h o ld e r såvel n au tisk e o p tegnelser om kurs og position, vind og vejr som a lm in d e lige n o ta te r om a rb e jd e t og b eg iv en h ed er om b ord og giver således et alsid ig t billede a f rejsens forløb. I m o d sæ tn in g til d en gæ ngse o pfattelse kan E .G . vise, a t asi- en sh an d elen s forløb v a r m eget regelm æ ssigt. F o rfatteren h a r u n d ersø g t ialt 65 k in ato g ter, hvilket form entlig er m eget tæ t p å d et to tale a n ta l g en n em fø rte togter i p erio den, selv om d e r er lak u n e r i k ild em aterialet. A f de 65 togter gennem førtes la n g t de fleste u d en næ vnevæ rdige forsinkelser og a f sam m e faststu k n e rute. F o rfatteren s b e
reg n in g er synes a t vise, a t skibenes fravæ r fra D a n m a rk svingede m ellem 400 og 500 dage, a ltså in d en for et in te r
val a f blot 100 dage i hele d en 40-års periode, u n d ersø g el
sen dæ kker. D erim o d v older d e t tydeligvis forfatteren v an sk elig h ed er a t forklare d en n e regelm æ ssighed. H a n m å h er ty til generelle ræ so n n e m en ter, u d en a t d e tte dog på nogen m åd e svæ kker undersøgelsens væ rdi. D et frem hæves, a t skibene v a r a f n o g en lu n d e sam m e størrelse, h v ad d e r m å tte give de sa m m e y d re betingelser. B lan d t m a n d s k a b e t v ar d er d esu d en m an g e gengangere fra tid li
gere togter, og a f ru lle b ø g ern e frem g år , a t de, d er o p n å ede a t blive k a p ta jn e r, g en n em sn itlig t havde o tte asiens- to g ter bag sig. B åde b la n d t m enigt m a n d sk a b og officerer synes d e r således a t have v æ ret en betydelig k o n tin u ite t fra togt til togt og d erm ed erfa rin g og indsigt. In d sig t k u nne n atu rlig v is også erhverves a d teoretisk vej gennem try k te h å n d b ø g e r i n av ig atio n , og så d a n n e er fo rfatteren da også stø d t p å i boer og skifter efter søm æ nd. E ndelig forestiller fo rfatteren sig, a t jo u rn a le r fra tidligere togter er blevet an v e n d t som en slags læ rebog i k in afart for u erfa rn e officerer.
I årb o g en 1979 d rø fter E. G. sygdom og død o m b o rd u n d e r k in a fa rte rn e i A siatisk K o m p ag n is ialt 100-årige historie. R e su lta te t er en revision a f den h æ v d v u n d n e o pfattelse a f k in a fa rte rn e som y d e rst farlige og d ra m a ti
ske m ed en u u n d g åelig d ecim erin g a f b esæ tn in g en til føl
ge. M æ rkeligt nok er k o m p ag n iets arkiv ikke tidligere blevet u n d ersø g t i d e tte øjem ed, selv om et righoldigt m a teriale er for h å n d e n . H o v ed k ild en er skibsprotokol- len, id et sk ib sassisten ten heri in d fø rte alle ju rid is k b in d en d e afgørelser bl.a. v ed rø re n d e afdøde b e sæ tn in g s
m ed lem m ers efte rla d e n sk a b e r m ed angivelse a f d ø d så r
sag og d ato . På g ru n d la g a f fordelingen i m an d sk ab sk a- tegorier og ald ersk lasser, som kan bestem m es u d fra ru l
125
