bution gennem Københavns Stadsarkiv. 228 s. + 2 plancher, kr. 100.
D a g en e ra lm a jo r H . U. R a m sin g dø d e i 1946 hav d e h an n å e t a t udgive fire b in d a f d e tte sto rt a n la g te væ rk, der skulle befolke K ø b e n h a v n s gam le k v a rte re r i perio d en fra affa ttelsestid sp u n k tet for R oskildebispens J o rd e b o g i 1377 til K ø b e n h a v n s b ra n d i 1728 p å b a g g ru n d a f det o verleverede k ild em ateriale (b in d I - I V : Ø ste r, S tra n d , S n aren s og V ester k v a rte re r). V ed a rb e jd e t m ed d et sid ste b in d blev R a m sin g b istå e t a f V icto r H e rm a n se n , og d et v a r derfor n a tu rlig t, a t d et blev lag t h am i h æ n d e rn e a t fortsæ tte a rb e jd e t m ed udgivelsen a f de o m fatte n d e sa m lin g er, m en h a n n åed e kun a t få p å b e g y n d t b in d V før sin død, hvorefter a rb e jd e t blev o v e rd ra g e t A lb ert F a b ritiu s. H a n hav d e sæ rlige fo ru d sæ tn in g er for a t a r bejde m ed K ø b m a g e r k v arter, d e r kom som b in d V I I I , og d erefter afslu tted e h an det p å b e g y n d te bind V (N ørre k v arter). E fter h an s død i 1976 m å tte de, d e r skulle fort
sæ tte udgivelsen, u d elu k k en d e bero på R am sin g s m a te ri
ale, og d et sk a b te p ro b lem er. R am sings h ån d sk rift var vanskelig at læse, ligesom h an s n o ta te r, stæ rk t personlige i deres form , heller ikke altid v a r til a t gennem skue. V a l
get blev d a om m an skulle sta n d se udgivelsen helt eller fo rtsæ tte i en forenklet form . D et blev d et sidste, og nu foreligger b in d V I (K læ d eb o kv arter) ved Egil Skall fra K ø b e n h a v n s S ta d sa rk iv og Poul S trø m sta d fra N a ti
o n alm u se et i delvis ny skikkelse: » O p stillin g en er sk e m a
tiseret, og en del d isk u ta b le o p ly sn in g er er u d elad t« . D et fo ranlediger nogle bek y m red e b e tra g tn in g e r. D et er ikke u d en v æ rk ern e d e r b y d er på p ro b lem er; m a trik e l
kort, m atrik e lk o n k o rd an s, sted- og p erso n n av n e reg istre, redegørelsen for g a d e n e tte ts histo rie og vejledningen er i
d et sto re hele u æ n d re d e og nyttige re d sk a b e r for selve teksten. D en er til gengæ ld ganske fo ran d ret: I tre sp a l
ter, o p stillet efter rækkefølgen i 1689-m atrikelen, fortælles følgende: B eboer(e) eller ejer(e) (sp alte 2) p å et vist tid s
p u n k t (spalte 1) i overen sstem m else m ed et b estem t kil
dested (spalte 3). S p alte 3 e rs ta tte r R am sings fodnoter, og kildestedet angives i u b e a rb e jd e t form . D et m edfører, a t fjerne historiske forhold og en u v a n t sp ro g d ra g t ofte sa m m e n gør d et vanskeligt a t erk en d e a d k o m ste n s art:
E jendom eller lejem ål? - E ller tjenestebolig? T æ n k b are p å U n iv ersitetets ejendom m e! M a n g e ken d er til o m stæ n d ig h ed ern e ved U n iv ersitetets residenser, professor
boligerne, m en h v o rd a n m ed form entlige U n iv ersitetsb e- sid d e lser som fx m atrik e l nr. 240 C i N ø rreg a d e. H er hjem les et beboerskift 16/1 1599 båd e a f et købebrev til forrige beb o er og et lejebrev til U n iv ersitetet, i næ vnte rækkefølge selvom lejebrevet er d a te re t to dag e før købe- b revet. E n k o m m e n ta r hav d e væ ret på sin plads (jeg fan d t efter m an g e opslag hjæ lp i d en n y u d k o m n e V ejle
d en d e A rk iv re g is tra tu re r X X I , K ø b e n h a v n s U n iv ersitet, pkt. 18.08.01). L igeså u m ulige er h en v isn in g e rn e for de æ ldre ad k o m ste rs ved k o m m en d e - til K ø b en h av n s D ip lo m a ta riu m u den næ rm ere angivelse a f kildestedets væ sen. A ltså m å m an selv finde kildestedet frem , hvis m an vil b ru g e disse o p ly sn in g er til noget. R a m sin g selv skrev sine in d sa m lin g er om til sm å beboerfortæ llinger, h isto ri
ker, om m an vil. D et in d e b æ re r en højere g rad a f fortolk
ning, m en gør d esu d en a rb e jd e t m ere afsluttet.
B a g g ru n d en for d en n e u d a rb e jd e lse a f b eb o erfo rteg nelser 1377—1728 er en forestilling om en i d e t hele ufor
a n d e rlig m id d elald erlig e je n d o m sstru k tu r. G u n n a r O lsen h a r i H isto risk T id ssk rift (11 rk. bd. I) peget på, hv o r lidt d er skal til for forrykke g ru n d la g e t for en id en tifik atio n a f m id d elald erejen d o m m ed senere m atrik e ln u m re . U d g i
verne a f d e tte bind h a r ikke gjo rt rede for, hvori a rte n a f de » d isk u tab le oply sn in g er« , d e r er u d elad t, b estår. M en m eget få ejen d o m m e føres læ ngere tilbage end til slu tn in gen a f l4 0 0 -ta lle t, og d et er n æ rliggende at tro, a t G u n n a r O lsen s b e tra g tn in g e r h a r gjort sit in d try k og a t disse o p lysninger kan væ re m id d elald erlig e id en tifik atio n er, der så nu er b o rtta g e t. D et ville være en n a tu rlig konsekvens af, a t m an h a r o rd n e t o p ly sn in g ern e efter m atrik e ln u m re.
M en den p rim æ re stru k tu r for R a m sin g v a r k v artere ts karré er, og for deres ved k o m m en d e m å vi vel k u nne b o rt
vejre vores usikkerhed: Vi ken d er m id d elald eren s g ad e
net ganske godt. M en hvis m in form o d n in g er rigtig, h a r m an spoleret m u lig h ed en for a t b earb ejd e stoffet som k arré h isto rie. N avnestoffet m å p å en eller an d e n m åde bevares in tak t.
I d ag ville m an jo nok have tæ nkt p å a t ed b -b e h a n d le et m ate ria le som d e tte u n d e r nogle sp æ n d en d e synsvink
ler før end m an gav sig til a t trykke det, m en for R am sing h a r fortæ llingen nok væ ret et slu tm ål. D et er ganske for
ståeligt, væ rket er jo tæ nki for et h alv t å rh u n d re d e siden.
M en h vor m ange h a r faktisk b ru g for d en n e vejviser til det gam le K ø b e n h a v n , n å r m an b o rtse r fra den heldige fam iliehistoriker, d er kan finde en slæ gtning b la n d t disse reg istrere d e borgere, d e r nok ofte h a r væ ret byens b e d steborgere. N å r nu d e tte b in d s n y o rd n in g a f stoffet giver a n le d n in g til så m egen u sikkerhed, b u rd e m an da ikke overveje - en d n u en g an g - om ikke d et v a r fo rm ålstje n
10* 147
Anmeldelser
ligt blot a t renskrive R am sin g s n o ta te r og p u b licere dem p å m icrofiches eller a n d e n lignende teknik. Som m an h a r valgt a t u d se n d e b in d V I, er R am sin g s m ateriale heller ikke uden videre an v en d elig t.
Steen Ove Christensen
m æ nd og sto rk ø b m æ n d . N å r m an ta g e r d et begræ nsede sid etal i b e tra g tn in g m å d e r n atu rlig v is også kun k u n n e blive tale om et in d try k , som dog i kraft a f m ange
» sp red te« o p ly sn in g er er noget forvirrende.
Inger M arie Kromann Hansen
Steffen Linvald: Amagertorv i fo rtid og nutid
set fra Sparekassen Sydjyllands nye ejendom på hjørnet af Købmagergade og Østergade.
Vejle 1979, 63 s., ill. kr. 125.
I a n le d n in g a f S p arek assen S y d jy llan d s overtagelse a f h jø rn eejen d o m m en K ø b m a g e rg a d e /Ø s te rg a d e - tid lig e
re også k a ld e t » R a n ch s H jø rn e« efter d en u rm ag er, som h av d e fo rretn in g d e r - h a r S p arek assen udgivet ov en n æ v n te bog fo rfattet a f Steffen L in v ald . Som m an kan se, er d et en lille, tem m elig d y r, m en også en flot bog. Det, d e r u m id d e lb a rt fanger læ seren, er sikkert de m ange illu stra tio n e r, og b la n d t disse, en gengivelse i farver, s. '28-9, a f Axel H olm s kopi fra 1892 a f e n kopi a f S. S ch låtzer fra 1882 a f J o h a n J a c o b B ru u n s p ro sp ek t fra 1755 a f A m a g erto rv . J e g vil skønne, a t o m k rin g 1/3 a f p lad sen optages a f illu stratio n er.
F o rfa tte re n h a r d elt sin bog op i syv afsnit. I d et første g e n n e m g å r h an de tid lig ere ejerforhold for de ejen d o m m e, hvor S p arek assen s ejen d o m nu ligger, ligesom d er gengives sp re d te in d try k a f den tidligere bebyggelses u d seende og in d re tn in g . D et a n d e t, som kaldes b e tra g tn in ger over A m ag erto rv , o m h a n d le r torvets n av n , a n v e n d e l
se, afg ræ n sn in g m .m . g ennem tid ern e. D erefter følger et afsnit om fester på A m ag erto rv , d e r sa m m e n m ed G a m m eltorv fra gam m el tid v a r de to ste d e r i byen, h vor de store offentlige fester fa n d t sted. F o rfatteren kom m er her ind på festlighederne i forbindelse m ed F re d rik 2’s k ro
n in g i 1559, C h ristia n 4 ’s k ro n in g i 1596 og den ud v alg te p rin s C h ristia n s b ry llu p m ed prin sesse M a g d alen e Si
bylle i 1634. I afsnit fire og seks g en n em g ås kort ejer- og b y g n in g sh isto rien for de øvrige ejen d o m m e på A m a g e r
torv - b o rtset fra H e llig å n d s k irk e n - således a t tiden in d til b ra n d e n i 1795 b e h a n d le s i d e t ene afsnit, og tiden efter b ra n d e n i d et a n d e t. M ellem disse to afsnit er d e r så in d sk u d t et kort afsnit om H e llig ån d sk irk en , og bogen afslu ttes m ed en g en n e m g a n g a f de sidste 150 års begi
v en h ed er på torvet. H e r k o m m er L in v a d bl.a. ind på S to rk e sp rin g v a n d e t, som ikke blev m o d tag et m ed nogen synderlig b eg ejstrin g i 1894.
F o rfa tte re n s in ten tio n m ed bogen er ifølge forordet:
»D et er første g an g d e tte torv, de beg iv en h ed er, d e r er k n y tte t til det, de ejen d o m m e, d e r in d ra m m e r d e t og deres ejere og b eboere er blevet b e h a n d le t u n d e r ét. T id ligere a rb e jd e r om to rv et h a r fortrinsvis beskæ ftiget sig m ed enkelte b eg iv en h ed er og ejen d o m m e, og d e t er d e r
for fo rfatteren s h å b , a t d et er lykkes ham at give et h el
h e d sin d try k a f A m a g e rto rv - p å g o d t og o n d t - såvel i fortid som i n u tid .«
D et lykkes f.eks. a t give et in d try k a f in d b y g g ern es indflydelse og sociale p lacerin g i 1600-tallet b la n d t
råd-Klavs Hybel Brduner: Mølleåens vand.
Vandskab og landskab omkring Mølleåen. N ationalm u
seet 1979. 68 s. + kortbilag., kr. 68.
D et er m ed interesse, m an å b n e r d en n e bog. E m n e t er u m id d e lb a rt sp æ n d en d e, og fø rste h å n d sin d try k k e t, det sm ukke o m slag og bogens m an g e illu stra tio n e r virker in d b y d e n d e . M en allered e p å d en første sid m elder b e tæ n k elig h ed ern e sig, id et fo rfatteren s fo rm u lerin g a f sine in te n tio n e r virker u k lar og diffus. M å let angives a t være en beskrivelse a f d e n n e del a f N o rd sjæ llan d udfra en ny synsvinkel. D esvæ rre oplyses d et ikke hvilken; blot n æ v
nes d et, at fo rfatteren vil gå p å tvæ rs a f en række tra d iti
onelle faggræ nser. V ed læ sning a f bogen bliver d et dog klart, at d en n e synsvinkel er, a t u d g a n g sp u n k te t er tag et i v an d ets og specielt M ø lleåen s b e ty d n in g for o m rå d e t.
H v o r nyt d e tte sy n sp u n k t er, kan disk u teres; d erim o d er d et efter en d t læ sning sta d ig ikke gået op for læseren, h v ad d et er for faggræ nser, fo rfatteren m en er a t gå på tværs af. G an sk e vist indledes d e r m ed en beskrivelse a f la n d sk a b e ts geologiske u d fo rm n in g efter istid en , m en derv ed ad sk iller bogen sig n æ p p e fra a n d re lo k alh isto ri
ske og topografiske a rb e jd e r, d er ikke p re te n d e re r a t væ re tværfaglige. D esvæ rre er d en ellers u d m æ rk ed e ide om at tage u d g a n g sp u n k t i v a n d e t og dets b e ty d n in g for o m rå det ikke g en n em fø rt m ed tilstræ kkelig kom positionsm æ s- sig sikkerhed. A fsn itten e om la n d sk a b e ts o p stå e n og lan d sb y g ru n d læ g g e lsern e er således blevet alt for lange, m ens d e r godt k u n n e have væ ret gjort m ere ud a f de m an g e in d u strie r, d e r allered e i F re d erik II og C h ristia n IV s tid o p sto d langs ålø b et, og som senere udviklede sig til k endte og betydelige in d u stria n læ g . Bogen in d eh o ld er en k o rtfattet g e n n e m g a n g a f anlæ ggenes o p stå e n og h i
storie su p p le re t m ed et u d m æ rk e t kort og b illed m ateria le . H v ad d et saglige a n g å r, er d e r im id lertid ikke m eddelt noget nyt - h er m å tte d et tvæ rfaglige da ellers kunne u d n y ttes. D et er d a også b em æ rkelsesvæ rdigt, a t en bog, d e r u d elu k k en d e bygger p å try k te frem stillin g er ikke i litte ra tu rliste n m e d ta g e r et så væ sentligt væ rk som Aksel E. C h riste n se n s frem stillin g a f M ø lleåv æ rk ern e i I n d u strie n s H istorie. M e st v æ rd ifu ld t forekom m er afsn ittet, d e r b e h a n d le r M ølleåen som fæ stning, hvori forfatteren redegør for o m rå d e ts b ety d n in g for forsvaret a f K ø b e n h avn og de o m fatte n d e fæ stningsbyggerier i slu tn in g en a f forrige å rh u n d re d e . F re m stillin g e n er su p p le re t m ed et sp æ n d en d e b illed m ateria le , dels a f a u te n tisk e fotografier, d e r viser fæ stningsbyggeriet i d ets forskellige faser, dels teg n in g er og kortskitser.
M a n ko m m er efter e n d t læ sning til a t spekulere på, hvem en frem stilling som d en n e egentlig h en v e n d e r sig til. Fagfolk vil n æ p p e finde noget nyt, m en bogen kan h eller ikke siges a t im ø d ek o m m e et b red ere p u b lik u m s
Anmeldelser
behov, dertil er d en for løs i kom p o sitio n en , og sproget la d e r for m eget tilb ag e a t ønske m ed hensyn til k larh ed og livfuldhed. A t skrive b re d t om et så d a n t em ne kræ ver vel i virkeligheden en H u g o M a th ie se n , d e r kan tage læ seren ved h å n d e n og føre h am g ennem la n d sk a b e t og å b n e d e t for ham . L a d d e t tjene fo rfatteren til u n d sk y ld ning, a t et em ne som d e tte n æ p p e k an b eh an d les fo rsv ar
ligt p å 68 sider. M en hv ad h a r v æ ret N atio n alm u se ets tan k e m ed a t udgive en så d a n p u b lik atio n ?
L is Heiberg
Frank A. Birkebæk (red..): 13 bidrag til Roskilde by og egns historie.
Udgivet i anledning af Roskilde M useums 50 års jubilæum , Roskilde 1979.
Forhandles gennem Roskilde Museum: 212 s., ill. kr. 45.
I 1979 fyldte Roskilde M u seu m 50 år, og i den an led n in g h a r m an - som sig h ø r og b ør - u d se n d t et ju b ilæ u m s
skrift. O g d et er ikke blot en ra p p o rt fra m useets a r bejd sm a rk , d et er i høj g rad også en hyldest fra m useets v en n er, fræ n d er i sa m a rb e jd sin stitu tio n e r og lignende, i sm å velvalgte artik le r. R e su lta te t er blevet en lille R os
kilde bys historie, fo rtalt m ed hjæ lp a f et væld a f forsk
nin g sstra te g ie r.
O p ta k te n giver d en g am le m u se u m sc h e f Niels A. C h ri
stian sen m ed en redegørelse for m useets historie i de 50 år, m en d erefte r tag er bogen fat efter en gam m el lo k alh i
storisk recep t m ed sted ets geologi og de forhistoriske a r kæologers v id n esb y rd . E rlin g B ondesen beskriver og for
k larer således n a tu re n b ag b y d an n elsen i nøje sa m k la n g m ed vor viden om b y sa m fu n d e t i R oskilde, og U lla L u n d H a n se n og Søren A. S ørensen fortæ ller om m enneskets virksom hed p å egnen i førhistorisk tid p å b a g g ru n d a f oldfund. M en d e refte r sa m le r k o n c e n tra tio n e n sig sn a rt om vikingetidens og d et m id d elald erlig e R oskilde. M u se ets n u v æ ren d e led er F ra n k A. Birkebæ k lægger u d m ed at gøre sta tu s over vore k u n d sk a b e r o m k rin g byens o p stå en og o p stiller p å den b a g g ru n d en arb e jd sh y p o te se for det videre arb e jd e m ed a t lokalisere d en æ ldste by i fjordens b u n d ; d en h a r fælles træ k m ed de iag ttag else r, som M o gens B encard h a r gjo rt for R ibes ved k o m m en d e, og v ir
ker u m id d e lb a rt b esn æ ren d e. H a n følges strak s op a f to m e d a rb e jd e re ved S ta te n s h u m an istisk e F o rsk n in g sråd s p ro jek t » M id d e la ld e rb y en « , In g rid N ielsen og O le S chiørring, d e r giver en prøve p å an v en d elsen a f ark æ ologiske fu n d k o rt som historiske kilder - og sn a rt tegner byen sig p å lan d k o rte t. E u g en iu sz G asiorow ski tag er fat fra d en a n d e n ende og forsøger a t fa g reb om m id d e la l
d erb y en ved hjæ lp a f en så k a ld t m etrologisk undersøgelse a f d et ken d te R oskilde; d et er et forsøg p å a t erk en d e den m åleen h ed , d e r ligger b ag udviklingen og p lan læ g n in g en (?) a f d en gam le by, og det lykkes h am a t m an e en fore
stilling a f m id d e la ld e rb y e n frem for læ seren. O g så m in d re sto rt an la g te u n d ersø g elser b id ra g e r til vor viden om byens topografi. N iels E n g b erg h a r u n d ersø g t A lgade 42 og m ed stø tte i de skriftlige k ilder g en fu n d et d en for
sv u n d n e St. Pouls kirke, og sa m m e n m ed R ic h a rd F re d e riksen fortæ ller h a n om tre g ru b e h u se fra vikingetiden. I d e t hele tag et er d e t i d en g en sta n d so rie n te re d e forskning vi m å h en te vor viden om forhold, som den trad itio n elle historie kun kan gisne om . A rb e jd sm a rk e n er alsidig. O le C ru m lin -P e d e rse n fortæ ller m ed u d g a n g sp u n k t i et vi- k ingeskibsvrag, fu n d et ved L ynæ s, om Roskilde søvej og en hidtil u p å a g te t sæ so n h an d e lsp lad s på d e tte sted, og N iels-K n u d L ie b g o tt o rie n te re r om de store keram ikfund fra d e t m id d elald erlig e R oskilde - ingen a n d e n by i det n u v æ ren d e D a n m a rk h a r afgivet så m eget m id d e la ld e r
keram ik som neto p Roskilde. J o h , byen er c en tral i flere henseender! En lille p ræ se n ta tio n a f nogle sm å gådefulde øksehoveder fra slu tn in g en a f vikingetiden ved M ichael A n d ersen kan synes kuriøs, m en d en viser h vor alsidigt fu n d m a te ria le t fra byen er. J e g h a r gem t J e n s Riis J ø r gensens bygn in g su n d ersø g else a f B o n d e tin g et 17 og 19, d e r sta m m e r fra 1600-tallet, til sidst, fordi den n e forfatter som den eneste ved siden a f k u ltu rh isto rik e re n s arb ejd e m ed in d sa m lin g og fo rtolkning træ kker b e v arin g sarb ej- d et frem i lyset. D et er også en væ sentlig opgave i d et ret m ed tag n e R oskilde.
B ogens lay -o u t skyldes Søren Bloch, og d en er g en n em tæ n k t og nydeligt u dført, m en je g kan ikke lide det valgte »skitsebogsform at«. D en lille bog h arm o n e re r d å rlig t m ed reolens rigtige bøger, - m en den er sp æ n d e n de læsning.
Steen Ove Christensen
Andreas Reyersen: Beskrivelse over St. Bendts Kirke i Ringsted.
Facsimiletryk efter originaludgaven 1779. Forord af Richard G. Nielsen. Ringsted 1979. Forhandles gennem forlaget »Pennal- huset« i Præstø. 1 2 + 8 5 s., ill., pris: 65 kr. + ekspedition.
G am le bøger h a r sin ch arm e. O g på sin vis fo rstår jeg godt, a t R in g sted b o g try k k eren J ø rg e n M alchow h a r g re
b et c h an ce n og fejret sit 25 års ju b ilæ u m i 1979 m ed at g enudgive d e n n e første trykte beskrivelse a f St. B endts kirke i R ingsted, A n d reas R eyersens bog fra 1 779. D en er b åd e b o ghistorie og lokalhistorie. Selvom den er trykt »i d et K ongelige U n iv ersitets B ogtrykkerie« i K ø b en h av n , er d et en fin hilsen til v en n er og fo rretn in g sfo rb in d e lser a f M alchow B ogtryk/O ffset, R ingsted. R eyersens bog er nem lig en sm uk bog, som d et ofte er tilfæ ldet m ed bøger fra 1700-tallet. D en nye u dgave er forsynet m ed et m o
d ern e forord og en litte ra tu rliste a f d en ihæ rdige forlæg
g er og k u ltu rsp re d e r R ic h a rd G. N ielsen, og et m in d re o p lag a f d e tte lejlighedstryk s tå r til råd ig h ed for b o g h a n delen gennem o v en n æ v n te forlag.
U d g iv eren giver bogen disse o rd m ed p å vejen: »Bo
gens 84 sider ru m m e r neto p såvel D an m ark s- som lokal
historie a f m egen væ rdi. D en, d e r vil vide noget om kir
kens, byens og egnens fortid, kan p assen d e begynde her.«
N u tro r je g ikke, a t d e r er ret m ange, d e r vil læse en så d an fortegnelse over o p ly sn in g er til St. B endts historie. M a n
149
Anmeldelser
vil b la d re og kigge og m åske få v ak t en interesse - og så fo rh åb e n tlig t h u rtig t søge litte ra tu rliste n p å bageste side og d é r finde N a tio n a lm u se e ts p u b lik u m sg u id e fra 1972.
R eyersens bog er nem lig ikke ligetil a t fordøje uden en g ru n d ig in tro d u k tio n , og en så d a n b åd e m an g ler og er n æ p p e heller nødvendig. T h i bogens c h arm e ligger i, at d en er en ku rio sitet, i a t m an fo rn em m er tidsforskellen i sp ro g og stil og o p lev er et u v a n t grafisk billede - kort sagt, d et er æ stetik og nostalgi. O g så kan kirk eh isto rik e
ren jo d esu d en fornøje sig ved a t iag ttag e, a t R eyersens bog tro d s sin høje a ld e r i h o vedsagen er o rd n e t efter sa m m e p rin c ip p e r som D a n m a rk s K irker. Som udgive
ren skriver om R eyersen: »D et v a r en m an d m ed gode fo ru d sæ tn in g er og m egen kirk eh isto risk viden, d e r da [ved ud n æ v n elsen 1769] fik sit dag lig e virke i en a f vore m est m o n u m e n ta le kirker m id t i en lan d sd el, hvis fortid og n a tu r in sp ire re r den videbegæ rlige til båd e forskning og fantasi. F o r h am v a r d et n a tu rlig t a t gå i gan g m ed at
ren skriver om R eyersen: »D et v a r en m an d m ed gode fo ru d sæ tn in g er og m egen kirk eh isto risk viden, d e r da [ved ud n æ v n elsen 1769] fik sit dag lig e virke i en a f vore m est m o n u m e n ta le kirker m id t i en lan d sd el, hvis fortid og n a tu r in sp ire re r den videbegæ rlige til båd e forskning og fantasi. F o r h am v a r d et n a tu rlig t a t gå i gan g m ed at