128 s., ill. Gratis for biblioteker.
M ed ophæ velsen a f lau g en e ved indførelsen a f n æ rin g s
friheden i 1862 b o rtfa ld t den faglige u d d an n else, som lau g en e in d til da hav d e taget sig af. D et viste sig im id ler
tid h u rtig t uhen sig tsm æ ssig t, a t u n g d o m m en indenfor han d el og h ån d v æ rk ingen teoretisk u d d an n else fik, og d erfo r o pstod ideen om o p rettelse a f h an d els- og tekniske skoler. De første skoler så d ag en s lys allerede i 1860’erne, m en først i 1870’ern e og 1880’ern e blev de u d b re d t til næ sten alle stø rre byer. A f disse skoler kunne S v en d b o rg H an d elssk o le fejre sit 100-års ju b ilæ u m i 1979. I den a n le d n in g b eslu tted e m an a t udgive et ju b ilæ u m ssk rift, og a rb e jd e t blev o v e rd ra g e t til en a f skolens læ rere, B en ny B rinch, d e r til d ag lig u n d e rv ise r i sa m tid sh isto rie.
Festskrifter u d g ø r en genre for sig indenfor h isto rieskrivningen, og den s styrke (dvs. a t d e r h erigennem foreligger frem stillin g er a f virk so m h ed ers og in s titu ti
oners historie, som vi ellers in tet ville kende til) og svag
h ed er i re tn in g a f kritikløshed og sty ret h isto riesk riv n in g tu rd e væ re de fleste b ek en d t. E t a n d e t k a ra k te ristisk træ k er, at d en ju b ile re n d e virksom hed eller in stitu tio n oftest skildres fuldkom m en isoleret, som om d e r ikke fan d t et sam spil sted m ed d et om givende sam fund. D en sid st
n æ vnte svaghed forsøger B.B. a t afhjæ lpe g en n em en be
skrivelse a f d en sociale og økonom iske udvikling i D a n m ark g en erelt og S v en d b o rg specielt. Id een er virkelig god; m en frem stillingen viser, a t d e t er en vanskelig o p gave a t løse i praksis, n å r d et er udviklingen p å h a n d e ls
skoleom rådet, d e r b estem m e r k ap itlern es kronologiske afgræ nsning. D et virk er b esy n d erlig t, n å r m an u n d e r af
sn itte t om d en økonom iske og sociale udvikling i p erio den 1920—45 læser, a t » a rb e jd e rn e o rg an isered e sig p å det faglige p lan i fagforeninger og p å d e t politiske p lan i S o c iald em o k ratiet sa m tid ig m ed a t a rb ejd sg iv ern e o rg a
niserede sig tilsv aren d e« . F ak tisk h av d e d e t jo fu n d et sted før årh u n d re d sk ifte t!
F re m stillin g e n a f h andelsskolens historie er kronolo
gisk frem ad sk rid e n d e og fald er i tre k ap itler, h v o ra f d et første dæ kker p erio d en fra skolens sta rt i 1879 til den første handelsskolelov i 1920. I k ap itlet søges bl.a. b a g g ru n d e n for skolens o p rettelse rid set op; m en beskrivel
sen a f S v en d b o rg i den første in d u strialiserin g sfase er for overfladisk og u s tru k tu re re t til a t k u n n e forklare behovet for en handelsskole. D en blev ikke o p re tte t d irek te på g ru n d a f de virk so m h ed er, d e r blev g ru n d la g t i tid en frem til 1879, an tag elig ej heller som en d irek te følge a f den fordobling i b efolkningstallet fra 1845-1890, som B.B.
fo rm o d er skyldtes tilv a n d rin g a f daglejere og h ån d v æ rk e re (i p a re n te s bem æ rk et hav d e d et v æ ret en b åd e o p lag t og o verkom m elig o p gave a t belyse d e tte sidste sp ø rg sm ål ved en g en n em g an g a f folketæ llingslisterne). D er v a r sn a rere tale om en afledt effekt fra d en betydelige h an d el på S v en d b o rg hav n og d en b eg y n d en d e in d u strialiserin g . I k a p itlet beskrives en d v id ere u n d erv isn in g en og skolens første lærere; m en frem stillingen viser, at k ild em aterialet h a r væ ret spinkelt. K ap itel II v ed rø re r p erioden 1920—45. I 1920 kom h a n d elssk o lern e u n d e r offentligt til
syn. A f de tre skoletyper, loven o p erered e m ed, havde S v en d b o rg H a n d elssk o le in d til 1937 kun læ rlingeskolen.
F rem til 1938 v a r d e r tale om a fte n u n d e rv isn in g tre g a n ge ugentlig. H v o rd a n læ rlingene b efan d t sig u n d e r d et system , og h v o rd a n 15 elever p å sa m m e tid k u n n e lære m ask in sk riv n in g p å kun 4 m askiner, fortæ ller en a f sko
lens tidligere elever m o rso m t om . I 1937 blev han d els- m ed h jæ lp erek sam en o p ta g e t p å u n d e rv isn in g sp ro g ra m m et. T ilg a n g e n til d e n n e u d d a n n e lse og d et forhold, a t m an gik over til dagskole, sk a b te behov for nye fysiske ram m er. Skolens p lacerin g p å forskellige ste d er i S vend
b org redegøres d e r g ru n d ig t for.
M an kom m er im id lertid ikke ud en om , a t frem stillin gen a f skolens historie er skæv. En v æ gtning viser, a t kapitel I fylder 17 sider, II 16 sider og kapitel I I I 62 sider, alle tre incl. illu stra tio n e r. M en h ertil kom m er, a t B.B. føler sig lan g t b ed re h jem m e i de sidste 25 å r a f skolens historie, hvilket u u n d g å e lig t s m itte r a f p å frem stillingen, d er er a n d erled es g ru n d ig og sto fm æ ttet end i de to fo ru d g åe n d e k ap itler. M ed sikker h å n d red eg ø r h an for d et v irv ar a f u d d a n n e lse sty p e r indenfor h a n d e lso m
Anmeldelser
råd et, som d en økonom iske udvikling efter 2. verd en sk rig h a r sk a b t behov for. S p æ n d en d e er redegørelsen for d et så k ald te S v en d b o rg -sy stem , en 1-årig h an d elsek sam en a lå den senere E F G -u d d a n n e ls e , som h andelsskolens in iti
ativ rig e fo rsta n d e r Eskild J e n se n fik o p re tte t i 1957. M en båd e folkeskolen og H K v a r im od u d d a n n e lse n , og i 1965 m å tte den gå ind. In te re s sa n t er også d en lokale u n d e rsø gelse a f elevernes m o tiv er til a t søge ind på h an d elssk o len. D en viser b l.a., a t næ sten 1/3 a f eleverne ville have valgt g y m n asiu m , H F eller læ rep lad s, hvis de h av d e haft m uligheden. H vilken b ety d n in g , d e tte forhold h a r for elevernes m o tiv atio n for u n d erv isn in g , skal ikke d isk u te res her. M en d e t er k lart, a t d et stiller h andelsskolen overfor et sto rt problem : skal skolen væ re en fagskole eller et sp rin g b ræ d t til v id ereg åen d e u d d an n elser. D iskussi
onen a f disse alvorlige p ro b le m e r o p ta g e r heldigvis ikke al p lad sen . D er ofres også et p a r sider p å at give indblik i arb ejd sk lim aet, b åd e in d en fo r de forskellige p e rso n ale
g ru p p e r og i forholdet m ellem p erso n alet og eleverne.
B ortset fra et p a r enkelte situ a tio n e r synes m an a t kom m e fint ud a f d et m ed h in a n d e n p å skolen. B ogen afru n d es m ed en konklusion og en oversigt over p erso n alet (m ed p o rtræ tte r), fo rstan d ere, læ rerråd sfo rm æ n d , skolens n u v æ rende bestyrelse og u d d elte leg ater og præ m ier 1977/78.
Selv om frem stillingen a f de første 66 å r a f skolens historie er noget ty n d og u p ro b le m a tise re n d e , kan d er ikke herske tvivl om , a t festskriftet på g ru n d a f d en g ru n dige redegørelse for udvik lin g en p å h an d elssk o leo m råd et efter a n d e n v erd en sk rig vil in d ta g e en c en tral p lad s, n a r de faglige skolers h isto rie en g an g skal skrives. M a n m å h åb e, a t B.B. in d en d a h a r haft tid til og m u lighed for at b e h a n d le skolens h isto rie fra 1879-1944 lige så g ru n d ig t som den er b e h a n d le t for p erio d en 1945-79. Så vil S v en d b o rg H an d elssk o le u tvivlsom t ku n n e placere sig p æ n t i det sa m le d e billede.
Jørgen Dieckmamn Rasmussen
Hans Henrik Jacobsen: Fra landsby til forstad. A l
lesø. Broby. Kirkendrup. Næsby. Skovshøjrup.
Odense Universitetsforlag, 1977. 362 s., ill.
Kr. 92.
Bogens egentlige tekst o m fa tte r (m ed noter) 236 sider.
D ertil kom m er en g o d t 100 sid e r lang fortegnelse over la n d b ru g se je n d o m m e n e i de fem byer Allesø, B roby, K irk e n d ru p , N æ sby og S kovshøjrup (beliggende i den tidligere A llesø-N æ sbyhovedbroby k om m une no rd for O d en se, siden k o m m u n alre fo rm en a f 1970 en del a f O d en se k o m m u n e), sa m t en 17 sider lang oversigt over gård en es in d re tn in g for k n ap 200 å r siden, saledes som den frem g år a f b ra n d ta k sa tio n e r fra slu tn in g en a f
1700-tallet og b egyndelsen a f 1800-tallet. Bogens u sæ d vanlige om fang a f en so gnehistorie a t være skyldes altså disse to store tillæg, som i øvrigt ikke alene er a f lokal
b ety d n in g . Isæ r er d et in te re ssa n t a t følge den betydelige stig n in g i g ård en es fo rsik rin g ssu m m er fra om kr. 1775. - De høje k o rn p riser i p e rio d en ca. 1775 til ca. 1815 sk ab te store v an sk elig h ed er for bybefolkningen, m en b ra g te vel
s ta n d til huse hos b ø n d e rn e , også p å N ordfyn.
Bogen er tra d itio n e lt opbygget. Efter en skitse over o m råd ets historie i o ld tid en følger i 13 o m tre n t lige store k ap itler de fem b o n d eb y ers historie fra g rundlæ ggelsen i vikingetiden og m id d elald eren til n u tid e n , h vor d en ek
sp a n d e re n d e storby O d en se fu ld stæ n d ig h a r o p slu g t den ene a f by ern e (N æ sby) og m ed sit behov for b y g gegrunde til p arcelh u se lan g er k raftig t ud efter de øvrige.
F rem stillingen a f de 5 lan d sb y ers historie er cen tre re t om k rin g gård en e. B e h an d lin g e n a f æ ldre tiders la n d b o forhold, d e r følgelig o p ta g e r en sto r del a f bogen, er kom p eten t. D et er dog f.eks. ikke rigtigt, n å r det hæ vdes (s.
70), at to v a n g sb ru g e t v a r d o m in e re n d e på S jæ lland, tre v a n g sb ru g e t i J y lla n d og på Fyn. Skal m an vove en m eget su m m arisk opdeling, er d et form entlig m ere træ ffende at h en reg n e Ø e rn e og dele a f Ø stjy lla n d til trev an g sb ru g ets o m råd e, m ens g ræ sm a rk sb ru g e t m ed 9—15 skifter d o m i
nerede i resten a f Jy lla n d . Ligeledes er d et m isvisende at sa m m e n lig n e d et o p d y rk ed e areal i 1688 m ed d et o p d y r
kede are a l i 1954, id et g ræ sn in g sarealern e ikke er m ed i tallene fra 1688 (s. 78).
Sproget er godt, og frem stillingen i d et store og hele klar. E nkelte afsnit er dog noget rodede; d e t gæ lder især de to k ap itler om »den befolkningsm æ ssige udvikling i 1800-tallet« og »den befolkningsm æ ssige udvikling siden 1900«, d e r ru m m e r et v irv a r a f o p lysninger om a lt lige fra den befolkningsm æ ssige udvikling til aftæ gtsforhold, for
sam lin g sh u se, u d sk æ n k n in g ssted er, p o sto m b æ rin g , sko
levæsen og det k o m m u n ale selvstyre i in d ev æ ren d e og forrige å rh u n d re d e . H en v isn in g ern e til kilder og litte ra tu r er nødtørftige, m en u n d e r alle o m stæ n d ig h ed er b ed re end i lan g t de fleste so gnehistorier. D er savnes et register.
Bogens stø rste svaghed ligger utvivlsom t i dens g ru n d id é , nem lig at d et kun er g ård en e, som d et er værd a t beskæftige sig m ed i en sognehistorie. D ette sy n sp u n k t stå r forf. ikke ene m ed i d an sk lokalhistorisk litte ra tu r, m en d et gennem føres h er m ed sjæ lden konsekvens. De sæ dvanlige afsnit om kirkeforhold, skolevæsen og fattig forsørgelse er helt fo rsv u n d et fra kap itelo v ersk riftern e og h envist til y derst sp o rad isk og tilfældig b eh an d lin g . A lle
sø, B roby, K irk e n d ru p , N æ sby og S k ovshøjrup er g å rd e ne, hverken m ere eller m in d re . D ette h a r nogle v id træ k kende følger.
F or det første b e ty d e r d et, a t h vad d e r ikke h a r m ed g å rd en e (og g å rd m æ n d e n e ) a t skaffe glider ved siden a f frem stillingen. H u sm æ n d , tjenestefolk, kvinder og børn, kort sag t d et altovervejende flertal a f de m ennesker, d er h a r beboet de fem byer i tidernes løb, er h isto rien u v ed kom m ende, og deres forhold o m tales sa godt som ikke.
For d et a n d e t in d e b æ re r k o n c e n tra tio n e n om g ård en e, dersom m an skal væ re konsekvent, a t h isto rien o p h ø rer, hvis g å rd e n e forsvinder — og m in sa n d te n , om ikke H a n s H en rik J a c o b se n synes in d stillet på a t d rag e d en n e kon
sekvens. I h vert fald skriver h an i sit efterord, »at d er næ ppe vil væ re m eget at føje til disse blade« (s. 228). O g dog b or d e r nu flere m en n esk er i den tidligere A lle
sø -N æ sbyhovedbroby k o m m u n e end nogensinde, blot
153
Anmeldelser
bor de ikke p å g å rd e n e , m en i p arcelh u se og e tag eejen dom m e. H a r p arcelh u se je re ingen historie? H v ad n å r de h a r boet på ste d et i 100 år? E ller 200 år?
Thorkild Kjærgaard
Svend Frederiksen: Seden
-
Træk a f sognets historie.Odense. Historisk Samfund for Fyns Stift, 1979, 171 s., ill. kr. 55.
Som b id ra g y d e r til d an sk folkloristik, lan d b o - og lo k alh i
storie h a r Svend F red erik sen i tid en s løb in d h ø ste t m egen h æ d e r og agtelse. G en n em sine sm å og sto re a rb e jd e r frem træ d er h a n som den flittige sto fin d sa m ler, den sa m vittig h ed sfu ld e a rk iv b ru g e r og den træ n ed e forsker, der kan skaffe sig overblik over det y d erst forskelligartede ark iv m a te ria le for d e rp å a t sam m en v æ v e sine ia g tta g e l
ser til ærlige og u n d e rh o ld e n d e frem stillinger i et lige
frem t sprog.
M ed A asum - T ræ k a f sognets h isto rie lod fo rfatteren i 1968 n æ vnte sogn få sit, for h er er h an født, og h er h a r h a n virket som la n d m a n d på slæ g tsg ård en L u n d sg å rd i noget n æ r en m en n esk eald er. M ed Seden - T ræ k a f sog
nets historie h a r nu også d e tte sted faet S.F..S kærlighed a t føle, h er h a r h an strejfet h je m m e v a n t om i sine drenge- år, og her h a r h an endelig slået sig ned i sit o tiu m . Seden er d et m in d ste a f sa m tlig e 194 fynske kirkesogne, belig
g ende i b u n d en a f O d en se fjord, lavt, sa n d e t og skovløst m ed et forholdsvist b eskedent kvæ gbrug, m en til gengæ ld m ed en erh v erv ssa m m e n sæ tn in g , som fra g am m el tid h a r h aft et vist in d slag a f sø m a n d ssk a b og fiskeri. Bogens første p a r afsnit gør rede for disse basale forhold sam t for egnens fo rtid sm in d er, g am le vejforløb og alle de ste d n a v ne indenfor sognegræ nserne, som h a r k u n n et opledes i m ark b o g , tak sa tio n sfo rre tn in g e r og på kort. Sedens gam le n a v n e sto f er et fint eksem pel på, hvilken rigdom i topografi- og a n d re betegnelser, d er generelt set kan h en tes ud a f de æ ldre kilder, og i S edens tilfæ lde kan S.F.
ko n sta te re, a t m eget a f det faktisk er blevet g e n a n v e n d t i sognets ny gade- og vejnavne, - og h vor opløftende! det synes ellers a t ligge la n d ets forskellige k o m m u n ale m y n d ig h e d e r fjernt, a t ty til d en n e selvfølgelige navngivel- sesm etode, - uvist a f hvilke g ru n d e kom m er folk i ny u d sty k n in g er i reglen til at bo i birkevæ nger eller på peli- kanveje.
De næ stfølgende afsnit an g å e n d e »de Seden m æ nd«, b ø n d ern es kår, og udsk iftn in g en sk ild rer tilsam m en det g am le la n d b o sa m fu n d , og til d en ende h a r forfatteren isæ r b e n y tte t o ld e rm a n d sla v e ts sager. Seden udskiftedes 1796-97, og forløbet a f hele d en n e proces synes (bedøm t ud fra bogens noget lette rids alene) at have haft et ret
»klassisk« tilsnit: B ø nderne v a r bagstræ veriske, gjorde m o d sta n d im od at flytte ud, h u sm æ n d en e v ar æ ngstelige og in d g av p etitio n til a m te t om at m å tte beholde deres g ræ sn in g sm u lig h ed for den livsnødvendige ko, godseje
ren ydede k o n ta n te b id ra g til fo ran d rin g ern e, og reg erin gen refu n d e red e a tte r godsejeren en del a f h an s om k o st
n in g er i forbindelse m ed g ård en es nyopførelse etc. etc.
In te re ssa n t er d et, at S.F. p å g ru n d la g a f g en eralstab s- k ortet fra 1863 fastslar, at d e r i 1860’erne v ar ikke m in d re
end 45.300 alen hegn i sognet; siden de dage h a r u d v ik lingen såvel i Seden som a n d re ste d er bortfejet u a n e d e stræ k n in g e r a f im p o n eren d e ste n g æ rd e eller levende hegn, og det fynske k u ltu rla n d sk a b h a r lidt væ ldige ta b i skønhed og n a tu rv a ria tio n e r.
A fsnittet »7 il stra n d e « er efter m in m ening frem stillin gens u b estrid elig e h ø jd ep u n k t. Seden stra n d , d et la v v a n dede o m råd e a f O d en se fjord v ar i æ ldre tid en betydelig fo ru d sæ tn in g for m an g e so g n eb ø rn s eksistens i k n ap h ed - sp erioder. F ra de flad v an d ed e strø g og fra O d en se å h en ted e m an fo rråd a f sæl, torsk, ø rred , gedde, æ n d e r og a n d re stran d fu g le, og e n h v er b o nde hav d e en slags her- lig h ed sret til a t h jem tag e tan g en , d e r bru g tes til husenes ryg n in g eller til frostdæ kke for afgrøderne.
Ålen v ar im id lertid stra n d e n s aller vigtigste afkast, og her b erettes d eta lje re t og m eget levende om ålefiskeriets utallige fan g stm eto d er, som de p rak tisered es a f Seden- beboerne. D e fleste ved vel nok, at ål kan sta n g es eller blusses, m en hvem k en d er m on m ere til, a t de også lod sig glibe, skre, ta tte eller pløje ind »m ed en træ sk o snude«? - de k u n n e også fiskes »m ed p lu m p « , og endelig kendte h y rd e d re n g e n e en såre bekvem udvej: De lod sto r
kene (som en d n u o m k rin g 1800 forekom i sto rt a n ta l på S e d en -k an ten ) h en te ålene ilan d og ja g e d e dem så fra b y ttet, n å r de v a r ifærd m ed a t bakse dem p å stra n d e n gen. Sognets ålek o n er v ar en lille flok a f h ård fø re v a n d re n d e handelsfolk, d e r solgte ål i O d en se eller n æ rm este om egn. S.F h a r dem i tydelig e rin d rin g fra sin d ren g etid , og sin egen hukom m else kan h an su p p le re m ed gam le folks fortæ llinger; p y t m ed a t vi m å u n d v æ re b illeder a f disse k v inder u n d e r deres arb ejd e, m an kan se dem for sig, n å r m an er færdig m ed S.F.s beskrivelse a f dem . »Til stra n d e « er en farverig og in d h o ld sm æ tte t sk ild rin g a f den n e sæ rlige side a f sognets liv - et afru n d e t sm u k t lille stu d iu m , d e r k u nne stå alene, om d et skulle være.
De følgende afsnit o m h a n d le r fattigvæ senet, Seden k ir
kes historie, p ræ ste g å rd e n og sted ets p ræ ste r, k ap ellan er, degne og skoleholdere; o p m æ rk so m h ed e n drejes h e r m ere og m ere hen m od d et åndelige liv og m enighedens m an g e sjæ lehyrder. B e h an d lin g e n a f fattigvæ senet giver et g a n ske godt in d try k af, hv o r om stæ n d elig selve a d m in is tra ti
onen a f d e t k u n n e væ re selv i et så lille landsogn: N å r de k n ap t afm ålte ra tio n e r a f lev n ed sm id ler en d elig v a r ble
vet in dkræ vet fra h u ssta n d e n e og ved de lokale a u to rite ters fo ra n sta ltn in g a tte r u d d elt til de træ n g en d e, h avde v a rern e i reglen o p n å e t en så d a n g ra d a f fo rd æ rv eth ed , at de sto rt set v a r uegnede til m enneskeføde. M en ju s t i d en n e sa m m e n h æ n g h a r S.F. reflekteret over sp ø rg sm å let om forholdet im ellem eksistensvilkår og o p n å e t levealder.
På g ru n d la g a f e n generel an aly se a f kirkebogs-m eddelel- ser fra 14 fynske sogne (u d sk riv n in g a f d ø d sa ld e r p å p e r
soner afgået efter d et fyldte tred ssin d sty v en d e år) kom m er h an til d et re su lta t, a t g e n n em sn itsald eren for alm is
selem m er v ar 4V2 a r højere end for alle an d re. H erefter k o n k lu d erer h an frejdigt »des tarv elig ere kost, des læ nge
re liv«. D ette re su lta t er da nok tankevæ kkende (for ikke at sige urovæ kkende, om nogen skulle finde p å a t sæ tte d et ind i et alm in d elig t og n u tid ig t p ersp ek tiv ), m en det kan indvendes, a t fo rfatterens an g rebsvinkel og m eto d i
ske frem g an g sm åd e virkelig a f m ange årsa g e r kan være d isk u tab e l.
Anmeldelser
T il Sedens nyere h isto rie h ø re r foreningslivet, d er far sin sæ rlige o m tale. Ifølge bogen sta rte d e det ikke før o m kring 1904, nem lig m ed en skytteforening, og senere (1910) o p re tte d e s en foredragsforening; in itia tiv ta g e rn e hertil v ar de sa m m e , som også sa tte sig i sving, d a S eden i 1925 fik e ta b le re t et sognebibliotek. I 1930’erne og -40’erne eksisterede d er en sangforening, og endelig blev d e r i løbet a f 1940’erne sat g an g i diverse idræ tsforeta- gender. E gentlig synes d et lidt povert, at sognet ikke h a r k u n n e t opvise flere fo ren in g sd an n else r, m en for det første var Seden et u d ta lt lillep u tsam fu n d , og for det a n d e t h a r de sidste års k a m p a g n e r til in d sa m lin g a f e fterretn in g er om foreningsliv og folkelige bevæ gelser jo tydelig vist, at
T il Sedens nyere h isto rie h ø re r foreningslivet, d er far sin sæ rlige o m tale. Ifølge bogen sta rte d e det ikke før o m kring 1904, nem lig m ed en skytteforening, og senere (1910) o p re tte d e s en foredragsforening; in itia tiv ta g e rn e hertil v ar de sa m m e , som også sa tte sig i sving, d a S eden i 1925 fik e ta b le re t et sognebibliotek. I 1930’erne og -40’erne eksisterede d er en sangforening, og endelig blev d e r i løbet a f 1940’erne sat g an g i diverse idræ tsforeta- gender. E gentlig synes d et lidt povert, at sognet ikke h a r k u n n e t opvise flere fo ren in g sd an n else r, m en for det første var Seden et u d ta lt lillep u tsam fu n d , og for det a n d e t h a r de sidste års k a m p a g n e r til in d sa m lin g a f e fterretn in g er om foreningsliv og folkelige bevæ gelser jo tydelig vist, at