ler for eller tilbud om uddannelse for alle livet igennem. SUC, 1979, 199 s., ill., kr. 98.50.
D enne bog er første del a f G je lstru p s licen tiatafh an d lin g . A n d en d elen vil u d k o m m e i løbet a f 1980 og isæ r o m h a n d le »en kritisk an aly se a f U -90 og dens lig h ed sb e
tra g tn in g e r, u d d a n n e lse sp la n læ g n in g m .v.«.
D et er u m id d e lb a rt sp æ n d en d e a t sidde m ed G ’s bog i h å n d e n , d a den lover en n y v u rd e rin g a f højskolens b e
ty d n in g . Sydjysk U n iv ersitetsfo rlag p ræ se n te re r bogen således: » H a r højskolen p å lan g sigt haft virkelig indfly
delse p å a n d e lsb o n d e n og h an s in d sa ts p å tillid sp o ster i sognet i forrige å rh u n d re d e ? E ller v a r d et en ræ kke an d re faktorer? A ftenskolen v a r f.eks. m ere søgt end højskolen.
B etød den også m ere i sognene p å la n d e t end hid til a n ta get? E ller v a r d e t de 40.000 so ld a te r fra de to sønderjyske krige? . . . O g hvis højskolen betø d lan g t m in d re end h id til tro et, hv ad kan d et d a skyldes? Blev G ru n d tv ig s d o b belte fo ru d sæ tn in g er for en højskole ald rig realiseret?«
Selve afh an d lin g en er p å ca. 150 sider h v o ra f de første 2/3 del bruges på et histo risk afsnit og den sidste 1/3 del p å d en egentlige undersøgelse a f højskolens effekt. I sin in d le d n in g skriver G: » D en n e lic e n tia ta fh a n d lin g o m h a n d le r v o k se n u d d a n n e lse r og deres effekt. D ette tem a ses u n d e r en histo risk og sociologisk-pæ dagogisk syns
vinkel og analyseres p å b åd e et teoretisk og et em pirisk niveau. In te n tio n e rn e h erm ed er a t belyse i hvilken u d stræ k n in g u d d a n n e lse rn e in te ra g e re r in te rn t og m ed sa m fu n d et, h e ru n d e r specielt u d d a n n e lse rn e s effekt på læ ngere sigt«.
Bogens historiske afsnit, som G kalder »M o d e lle r for og tilb u d om u d d a n n e lse til alle livet igennem «, b e h a n d ler p erio d en 1537-1914. I d e tte afsnit o p stiller G »3 k a te g orier a f u d d an n elsesm o d eller: (a) K irk e o rd in a n se n s m en n esk ecen trered e u d a n n elsesm o d el og M ilitæ re ta te r
nes m ere jo b c e n tre re d e u d d an n elsesm o d el, (b) T ilb u d om u d d a n n e lse p rin c ip ie lt å b n e for alle voksne livet igen
nem og (c) H øjskolem odellen, som bygger det livslange p å en an tag else om , a t in d iv id et k an sæ ttes igang m ed effekt for hele livet«.
D et er u m id d e lb a rt svæ rt a t se, h v ad G vil m ed disse u d d a n n elsesm o d eller, hvilket gør afsn ittet lan g t og tu n g t a t kom m e igennem . K o n k lu sio n e rn e o m k rin g m o d eller
nes succes eller fallit bliver da heller ikke b ru g t i den egentlige undersøgelse o m k rin g højskolens effekt. E n d v i
d ere bygger h an s konklusioner ikke p å egentlige u n d e r
søgelser a f h v o rd a n f.eks. K irk e o rd in a n s e n blev efterlevet ude i sa m fu n d et, hvilke so c ialg ru p p er d er kom i L a tin skolerne, hvilket u d b y tte eleverne fik osv; konklusionerne bliver d ra g e t p å b a g g ru n d a f en genn em læ sn in g a f love og fo ro rd n in g er sa m t c ita te r fra diverse skolehistoriske frem stillinger. C ita te r p ræ g er i høj g rad de første 2/3 del a f bogen. Så godt som sam tlige n o ter henviser til en sko
lehistorisk frem stilling, (f.eks. Jo a k im L arsen , K y rre og L angkilde, S k o v g aard -P etersen ), hvilke han c iterer flit
tigt. C ita te rn e er ofte løsrevet fra deres sa m m e n h æ n g og m an fristes til a t spørge: H vilken undersø g elsesm eto d e b ru g e r h an egentlig? E ller »m odel« for a t blive i h an s eget
sprog? E fter hvilke k rite rier udvælges citatern e? O g hvor er d e r en v u rd e rin g a f de citerede? H ele d en n e citat teknik giver én fornem m elsen a f en lan g række u d o k u m en tered e p å sta n d e og konklusioner.
I den sidste del a f d e tte historiske afsnit begiver G sig ud i en fortolkning a f G ru n d tv ig . H a n finder frem til, at d er egentlig in tet nyt er i G ru n d tv ig s idé om en folkehøj
skole u dover to m ål: (1) H øjskolen skulle væ re for alle stæ n d er og (2) E leverne skulle g ennem skolerådet selv d eltag e i u d fo rm n in g en a f deres u n d e rv isn in g og hele skolens in d retn in g . (D ette er forøvrigt en m eget v id tg å ende fortolkning a f G ru n d tv ig s ta n k e r om et skoleråd).
A lt sa m m e n en opøvelse i d e m o k ratiet. G b ru g er resten a f d et historiske afsnit til a t undersøge om disse to m ål blev nået! I sin g en n em g an g ko m m er h an ind på læ rerne, hvor h an slu tter: »Alt i alt m å det betvivles, at højskolen a f p raktisk-økonom iske g ru n d e k u n n e tiltræ kke tilstræ kke
ligt kvalificerede lærere«. O g d e tte ko n k lu d erer h a n uden overhovedet at d isk u tere h v ad »kvalifikation« vil sige.
Skulle en højskolelæ rer have sa m m e kvalifikationer som en latinskolelæ rer? E ller alm ueskolelæ rer? E ller skulle h a n m åske have nogle h elt a n d re kvalifikationer?
O m k rin g højskolens u n d erv isn in g laver G et (noget kun stig t) skel m ellem (1) d et levende o rd /fo re d ra g e n e og (2) selve fa g e n e /k u n d sk a b e rn e . E fter a t have næ v n t h ø j
skolernes dårlige økonom i slu tte r G: »A nvendelsen a f det levende o rd u d sp ra n g a f k o m b in atio n en — en ideologisk m å lsæ tn in g og p ra k tisk - pæ dagogisk nødven d ig h ed « , (altså m angel p å læ rem id ler, lokaler etc.).
G k ald er højskolen en sta tistisk succes: E levtal, u d b re delse, blad, forening og i 1892 egen lov: » Iso leret b e tra g tet s tå r vi overfor en u d d an n elsesm o d el, d er fik succes . . . E n næ rm ere b e tra g tn in g afdæ kker im id lertid a n d re te n denser«: N edlæ ggelse a f højskoler o m kring 1900 og p re s
set fra ek sam ensskolerne og aftenskolerne. »Begge disse u d d a n n e lse stilb u d s succeser er stø rre end højskolem o
dellens«. H vilket G a ltså ko n k lu d erer på g ru n d la g a f det elevtal (!) som p assered e igennem skolerne.
H oved k o n k lu sio n en er, a t højskolen ikke realisered e de to cen trale m ål: (1) »E n skole for hele rigets ungdom « : E leverne blev nem lig kun re k ru tte re t a f b o n d e sta n d e n . (2) » Indøvelse i d e m o k ra tie t gennem o p h o ld et og i skole
råd et« : U n d e r o p h o ld et v a r d er ikke m egen sam -tale, m en m est an d æ g tig e foredrag. I sk o le råd et fik eleverne ikke m egen indflydelse - d er v a r n æ rm est ten d en s til for
sta n d erd y rk else . F o r ikke a t d rag e fo rh asted e slu tn in g er, vil G i d en sidste 1/3 del a f bogen u n dersøge om højsko
len specielt kvalificerede til indvæ lgelse i sognets poster.
M a n sid d e r n u m ed en tydelig fornem m else af, at h ø j
skolen lan g t fra v a r d en succes som hidtil er an ta g e t. M en igen h a r G bygget sine an ta g e lse r og konklusioner på cita te rn e fra de skolehistoriske frem stillinger. S am tid ig er d e r en generel m angel p å å rsta l og facts, hvilket gør d et svæ rt at efterprøve h an s alm en e b etra g tn in g e r. M en en d n u væ rre: G ta g e r G ru n d tv ig s tidligste u d ta le lse r - fortolker dem - og b ru g e r dem som u d g a n g sp u n k t for en v u rd e rin g a f højskolens b e ty d n in g i en over 100 årig pe
riode. H a n tag er ikke højskolen som den v a r - blev og udviklede sig g ennem å rh u n d re d e t, (hvad m ed f.eks. C.
K old?). F o r de fleste er d et vel ikke noget nyt, a t højsko
len lan g t fra blev som G ru n d tv ig først h avde tæ n k t sig!
139
Anmeldelser
G vil dog give højskolen e n d n u en chance: H a n vil afprøve d en »gæ ngse o p fattelse, a t højskolen hav d e en afgørende effekt p å fo ra n d rin g e rn e i la n d b ru g e t i sidste årh u n d re d e « . D ette vil h an afprøve ved a t an aly sere høj
skolens effekt p å tre o m rå d e r: (1) S o g n eråd et (de po liti
ske tillid sp o ster), (2) A n d elsm ejeriet (de erh v erv sm æ ssi
ge) og (3) M e n ig h e d srå d e t (de k u ltu relle og religiøse).
H ele den sto re og k om plicerede diskussion om højskolens b e ty d n in g i forrige å rh u n d re d e , er for G lig m ed: H vor sto r en re p ræ se n ta tio n o p n å e d e tidligere højskoleelever i so g n e råd , an d elsm ejeri og m en ig h ed sråd ! G k o n cen trerer sig nu om valgene til so g n e råd e t. E fter a t have beregnet
»det sa m le d e a n ta l m ulige so g n e rå d sm e d le m m e r (b ru t- to ta lle t)« sa m t »skønsm æ ssigt bereg n et b ru tto - og n e t
to tal for højskoleelever, d e r reelt v a r d isp o n ib le som k a n d id a te r til so g n e råd e t« , fo retag er G en » Teoretisk analyse a f højskoleelevers p o ten tielle re p ræ se n ta tio n i so g n e rå d e ne«. H a n o p stiller en række an tag elser; f.eks. er den
» m ax im alt g u n stig ste an tag else, a t alle højskoleelever ak k u m u leres in d til u n d e rsø g e lse stid sp u n k te t ( = v alg
åre t) og a t d a alle v alg b e re ttig e d e vælges . . .« D esuden o p stiller h a n tre teoretiske m u lig h ed er: A t alle valg b are h øjskoleelever (kaldes H E ) tilh ø re r (1) de 20% højst b e sk a tte d e vælgere (2) de så k a ld te alm in d elig e væ lgere og (3) a t 20% a f dem tilh ø re r de højst b esk atted e og 80% de øvrige. U d fra disse fo ru d sæ tn in g e r og teoretiske m ulig
h ed er und ersø g es v algene 1866/6 7 -1 8 7 8 /7 9 og 1891/92, h v orefter G k o n k lu d erer: »D en fo retag n e teoretiske a n alyse viste, a t d er tidligst ved 1891 so g n e råd sv alg et k u n ne væ re to tal H E d o m in a n s . . .« D erefter fo rtsæ tter G over i »E n empirisk an aly se a f højskoleelevers faktiske re
p ræ se n ta tio n i so g n e råd , an d elsm ejeri og m en ig h ed s
råd « . 1930 b liver u d g a n g s p u n k t for undersøgelserne.
S am m en m ed E sb jerg T e k n ik u m h a r G u d a rb e jd e t et
»S tam sk em a« , som blev udfyldt således, »at d e r fra D ansk K o m m u n a lfo rv a ltn in g blev u d ta g e t so g n eråd s- fo rm an d en og d e t m enige m edlem nr. 4. F ra D ansk M e je rista t blev kun u d ta g e t b esty relsesfo rm a n d en . E n delig ud v alg tes fra D an sk K irk e sta t d et m enige m edlem nr. 3 . . . B e g ru n d elsen for a t u d ta g e 2 form æ nd og 2(3) m enige m ed lem m er ligger i selve an tag elsen (om højsko
lens effekt). Skulle d en væ re h o ld b a r, m å tte m an i sæ rlig g rad forvente højskoleelever p å topstillinger«.
Ia lt førte d et til ca. 6000 perso n sk em aer, som blev ED B b eh an d let. R e su lta te rn e h erfra (bl.a. genvalgshyp- pighed og u skrevne love ( = T faktor) in d a rb e jd e r G i sin tidligere teoretiske analyse. O g h an kon k lu d erer: »De k v a n tita tiv t b e to n ed e an a ly se r viser, a t H E re p ræ se n ta n te rn e er valgt hen ad vejen og m ed ub ety d elig alders- m æssig afvigelse. D er forekom m er a ltså en sp re d n in g a f H E -e rn e til de forskellige tillid sp o ster op g en n em forrige å rh u n d re d e , ligesom de ikke alle vælges til disse poster«.
E n konklusion som vist ikke kan kom m e b ag p å ret m a n
ge-G spørger: » H v a d p å v irk e r an d e ls b o n d e n i sidste å r h u n d red e?« . H a n m en er, a t d et er for v id tg åen d e at s lu t
te, a t højskolen ingen effekt hav d e. M åske h av d e den en årem ålseffekt! H a n vil d erfo r se på, hvilke a n d re faktorer d e r påv irk ed e an d e lsb o n d e n i 1900 tallet. H a n næ vner herefte r folkeskolen og aftenskolen og senere de sø n d e rjy ske krige. E n d elig s lu tte r h an : (a) » F o r d et første havde
højskolen ikke den effekt, a t dens elever b agefter d e r
hjem m e i sognet valgtes til dets tillid sp o ster, så sn a rt de opfyldte reg lern e herfor, (b) N å r de om sid er - og da g e n n em sn itlig kun u b ety d elig t yngre — in d v alg tes, d o k u m en tered e de ikke så specielle evne frem for de øvrige m ed lem m er p a tillid sp o stern e, a t de genvalgtes m ere end disse«.
G m en er nu a t have fu n d et sv a ret p å sp ø rg sm å let om højskolens »effekt«. M en d et er i virkeligheden noget helt a n d e t h an h a r u n d ersø g t, nem lig hv o r m ange tillid sp o ste r d e r på et b estem t tid sp u n k t v a r beklæ dt a f tidligere højskoleelever! F o r a t k u n n e sige noget om højskolens betydning, m å m an in d d ra g e forsam lingshuse, v alg m en ig heder, fo red rag sv irk so m h ed , friskoler, id ræ tsfo ren in g er osv. H v o rd a n blev en karl p åv irk et u n d e r selve o p h o ld et på højskolen? H v o rd a n påv irk ed e h a n de øvrige h jem m e p å gård en ? osv. Vil m an virkelig p røve a t un d ersø g e h ø j
skolens b e ty d n in g , k u n n e m an f.eks. udvæ lge et b eg ræ n set geografisk o m rå d e , u n d ersø g e d et p å k ry d st og tvæ rs - kortlæ gge d et »g ru n d tv ig sk « og m åske p å d en n e b a g g ru n d slu tte noget om højskolens betydning.
I*or m ig er G ’s bog et eksem pel på d et farlig e/k o m p li
cerede ved a t b ru g e E D B til histo risk forskning. G vil n em lig gerne u n d ersø g e højskolens effekt, m en u n d e r
streg er selv: »A t d e r ikke er søgt a n a ly se re t den enkelte højskoleelevs personlige u d b y tte a f d en a rt, d e r ikke p å en eller a n d e n m åde ko m m er til u d try k g ennem h an d lin g e r eller h o ld n in g sæ n d rin g er, d e r la d e r sig måle«! T illid sp o ste rn e la d e r sig m åle og E D B b eh an d le, m en d a n n e r ikke g ru n d la g for sikre k o nklusioner om højskolens b ety d n in g for land b efo lk n in g en i forrige å rh u n d re d e .
Finn A rvid Olsson
Elisabeth Plum: Mellem husflid og verdensmarkeds- produktion.
Den danske kapitalismes etable
ring og dens indfletning i verdensm arkedet 1850-1914. Kultursociologiske skrifter bd. 9.
Udgivet af Københavns Universitets Institut for Kultursociologi, 1980. 171 s., ill., kr. 65.
D en foreliggende bog er en lettere b earb ejd else a f en m a g isterkonferens, som fo rfatteren indleverede til In stitu t for K u ltu rso cio lo g i j u n i 1978. M e n in g en v ar o p rin d elig t, a t afh an d lin g en skulle o m arb ejd es til et efterfølgende bind til A llan M a d se n » T e k stilp ro d u k tio n e n s historie u n d e r o v erg an g fra feudalism e til k ap italism e 1600—1850«, kbh. 1978. D ette er im id lertid , a f forskellige å rsag e r, ikke blevet til noget.
D et o v ero rd n e d e form ål er a t u d a rb e jd e et b ru d sty k k e til en m arx istisk an aly se a f eta b le rin g e n a f den sæ regne d an sk e k ap italism e. N æ rm ere b estem t er d et d en n e ko n krete a fh an d lin g s m ål a t vise, a t den d an sk e k ap italism es u dvikling m å an aly sere s i sa m m e n h æ n g m ed d et k a p ita listiske v erd en sm ark ed s udvikling, d a D a n m a rk s u d v ik ling i høj g rad er sa m m e n v æ v et m ed alle de m ere u d v ik lede k ap italistisk e lan d es udvikling. D ette m ål søges nået g en n em b esvarelse a f 4 o v ero rd n e d e sp ø rg sm å l, nem lig:
Anmeldelser
1. v a r D a n m a rk et la n d b ru g sla n d i fasen for k a p ita lis
m ens etab lerin g ?, 2. ad sk ild te d en d an sk e udvikling sig fra a n d re lan d es k ap italism eu d v ik lin g ? 3. v a r den danske k a p italism eu d v ik lin g u n d e ro rd n e t den engelske in d u stri
kap ital, og v a r d en n e relatio n d en eneste væ sentlige ver- d en sm a rk e d sre la tio n den d an sk e k ap ital havde? og 4.
hvad v a r årsa g e rn e til a t k a p ita lism e e ta b le rin g e n i D a n m ark fik sin sæ rlige udfo rm n in g ?
A nalysens tidsm æ ssige ra m m e er p erioden 1850-1914.
D en n ed re g ræ nse er de b o rgerlige re v o lu tio n e r i 1840’er- ne, d e r ses som p o litisk /ju rid isk u d try k for o p g ø ret m ed feudalism en og frem væ ksten a f k a p italism en , m ed en s den øvre græ nse b eteg n er afslu tn in g en p å en ek sp an sio n sp e
riode. P erio d en deles igen op i 2, nem lig 1850—70, hvor v erd e n sm a rk e d e t skabes og sk ra n k e rn e for d en danske k ap italism es eta b le rin g fjernes, og 1870-1914, hvor v e r
d en sm a rk e d e t o m stru k tu re re s og d en d an sk e k ap italism e etab leres.
Bogen er d isp o n e re t efter de 2 n æ vnte perio d er. I n d en fo r h v er a f dem b e h a n d le s først v erd en sm ark ed et, d e refte r udviklingen i D a n m a rk , h e ru n d e r specielt teks
til- og b ek læ d n in g sp ro d u k tio n en som eksem pel p å u d viklingen, fordi d et v a r den første in d u stri, og fordi den sp æ n d e r lige fra den m est av a n c e re d e teknologi til o v er
levende fø r-in d u strielle p ro d u k tio n sm eto d er.
D et v a r m ed b la n d e d e følelser u n d e rte g n e d e gik i gang m ed bogen. P å d en ene side v ar fo rv en tn in g ern e store p .g .a. fo rfatteren s klare p o in te rin g a f v erd en sm ark ed ets b e ty d n in g . N ok bliver d e r i d en lø bende d e b a t om den d an sk e ov erg an g fra feu d alism e til k ap italism e ofte peget p å v erd e n sm a rk e d e t som en vigtig faktor for forståelsen a f d en specifikke d a n sk e o v ergang, m en det er, m ig be
k en d t, første g an g v e rd e n sm a rk e d e t gøres til u d g a n g s
p u n k t i en frem stilling. På d en a n d e n side rejser allerede in d led n in g en tvivl om , h v o rv id t d e t vil lykkes forfatteren a t n å sit m ål. I d et følgende vil je g træ kke et p a r a f de forhold frem , som je g fin d er m est kritisable.
D et første p u n k t d re je r sig om tid sp u n k te t for k a p ita lism ens eta b le rin g i D a n m a rk . I afsnit I I I o p reg n er for
fatteren en lang ræ kke fo ru d sæ tn in g er, som h u n m ener skal væ re opfyldt for a t k ap italism en kan e ta b le re sig.
D isse er den p o litisk /b o rg erlig e revolution 1849, o p h æ velse a f lav stv a n g en , ophæ velse a f k ø b sta d sp riv ileg iern e, ophæ velse a f Ø re su n d sto ld e n , T o ld lo v en 1863 og næ rin g sfrih ed en 1857. De h er n æ v n te forhold er alle ele
m e n te r i d en feudale sam fu n d sfo rm atio n , som virker h æ m m en d e p å k a p ita lism e n s m u lig h ed for a t eta b le re sig og som følge h e ra f m å fjernes. P å den a n d e n side skal d er p å en lan g række o m rå d e r skabes nye forhold, f.eks. en u d b y g n in g a f tra n sp o rt- og k o m m u n ik atio n ssy stem et og en in s titu tio n a lise rin g a f k reditvæ senet, m en sæ rligt skal d e r etab leres en klasse a f frie lø n arb ejd ere . D en b e h a n d ling disse 2 sæt a f forhold far h er, peger h er p å, a t fo rfat
teren id en tifice rer k ap italism e og in d u stri. D e feudale sk ran k er, d e r næ vnes, er næ sten alle sa m m e n sk ran k er p å b yerhvervene. Sæ rlig tydeligt bliver d et i o m ta le n a f etab lerin g en a f lø n arb ejd erk lasse n . H e r fokuseres u d e lukkende p å afv a n d rin g e n fra la n d b ru g e t fra 1840 og frem og den n es b ety d n in g for d a n n e lse n a f en lø n a rb e j
derklasse i b yerne. D ette b ety d er, at forfatteren tilsy n ela
d e n d e overser, a t d e r allered e m ed la n d b o refo rm ern e v ar
sk a b t b etingelser for udviklingen a f k ap italistisk e p ro duk tio n sfo rh o ld i d et store la n d b ru g , og at d en n e æ n d rin g i p ro d u k tio n sfo rh o ld en e i høj g rad hav d e fundet sted allerede kort in d i det 19. å rh u n d re d e . F o ru d s æ tn in gen for d e tte v a r n eto p , at d e r allerede inden reform erne v a r sk a b t en klasse a f la n d a rb e jd e re og h u sm æ n d , som kunne o v ertag e det a rb e jd e p å h o v ed g ård sjo rd en e, som b ø n d ern e hid til h av d e y det som hoveri. D enne klasse v ar vel ikke ab so lu t frie lø n arb ejd ere . M a n g e a f dem v a r i b esiddelse a f en stu m p jo rd , m en ikke jo rd nok til, a t de k u nne rep ro d u c e re sig selv og fam ilien ud en lø n arb ejd e p rim æ rt p å godserne. R eelt v a r d et vel så d a n , at lø n a r
b ejdet p å g odserne v a r d et p rim æ re , m edens dyrk n in g en a f jo rd lo d d e rn e kun skulle være et su p p le m e n t. L ad så væ re, a t d en n e udvikling blev hæ m m et a f krige, sta ts b an k ero t, la n d b ru g sk rise o.s.v. op til m id ten a f 1830’er- ne, og a t de feudale sk ra n k e r i by ern e fo rh in d red e k a p i
talistiske p ro d u k tio n sfo rh o ld i a t b red e sig til disse.
K o rt sag t m en er je g , a t k ap italistisk e p ro d u k tio n sfo r
hold allerede m ed lan d b o re fo rm e rn e v a r e ta b le re t i det store la n d b ru g , og a t m an afskæ rer sig fra en dy b ere forståelse a f den specifikke d an sk e overgang, hvis m an ikke tag er disse forhold i b etra g tn in g , m en som h e r in d sk ræ nker sig til perio d en efter 1850.
D et næ ste je g vil træ kke frem , d re je r sig om , h vorvidt fo rfatteren h a r g o d tg jo rt, a t den d an sk e ov erg an g er ulø
seligt fo rb u n d e t m ed udviklingen på v erd en sm ark ed et.
K o rt sagt etab leres d er, efter forfatterens m ening, 2 re la tio n er til v e rd en sm ark ed et: 1. lan d b ru g se k sp o rte n til E n g la n d , og 2. rå sto fim p o rt, specielt fra T y sk lan d , til
K o rt sagt etab leres d er, efter forfatterens m ening, 2 re la tio n er til v e rd en sm ark ed et: 1. lan d b ru g se k sp o rte n til E n g la n d , og 2. rå sto fim p o rt, specielt fra T y sk lan d , til