En kom m entar om kvaliteten af 1801-folketællingen
Poul T h e s tru p efterlyser i artiklen »Folketæl
lingers kvalitet - et absolut eller relativt be
greb?« i sidste n u m m e r a f Fortid og N utid en forklaring på, hvorfor jeg netop h ar valgt at beskæftige mig med folketællingen 1801 for M andø. - Sagen er snarere, at M a n d ø har valgt mig, forstået på den måde, at jeg er født på M an d ø , hvor min mors slægt stam m er fra.
M en selv om dét i første række gav stødet til min interesse for M andøs historie, spiller det også ind, at min far er født på Fanø og har hele sin slægt der, d.v.s. at der på begge sider er en lang søfartstradition. Endelig betød læs
ningen a f den litteratur, der findes om n a b o øerne Fanø og Rømø, at jeg besluttede mig for at undersøge og skrive om forholdene på M an d ø , der er så meget m indre og h ar be
tydeligt færre indbyggere, og måske især om, hvilke forskelle dette kunne medføre for sø- fartsmiljøets udvikling på øen i løbet a f 1700- tallet og op til afslutningen a f napoleonskri
gene.
Undersøgelsen a f folketællingen 1801 for M a n d ø har simpelthen sin oprindelse i min u ndren over, at jeg ved min familierekonstitu- tion ikke kunne finde personer i denne tæl
ling, som jeg vidste m åtte have boet på øen på det tidspunkt. J e g fandt det rimeligt at bringe resultatet a f undersøgelsen frem for et større forum, ikke blot som et bidrag til diskussio
nen om folketællingers pålidelighed i alm in
delighed, men også for at gøre opmærksom på manglerne ved denne folketælling i særdeles
hed.
Især T h a d e Petersens »Rømø« og N. M.
K ro m an n s »Fanøs Historie« h a r efterladt det indtryk hos mig, at m an nem t kan komme til at betragte »sin« ø som noget specielt og iso
leret. M a n d ø er utvivlsomt også speciel i visse henseender, bl.a. de arkivalske, hvor den kan være endda meget svær at finde. Problemet bliver let at bedømme, hvor grænsen går for det »specielle«, og der h a r jeg savnet tilstræk
keligt generelt, landsdækkende m ateriale at foretage en vurdering ud fra. På den bag
grund skal m an se »hjertesukket« i slutningen af min artikel. J e g havde ikke ventet så o m gående en reaktion, men er glad for Poul T hestrups artikel, der besvarer flere a f de spørgsmål, jeg h a r savnet svar på (og noget kunne jo tyde på, at M a n d ø faktisk, i hvert fald hvad angår folketællingen 1801, er ret speciel!). Artiklens emne er efter min mening et eksempel på den værdi, faghistorikernes fremlæggelse a f undersøgelser og forsknings
resultater h a r for os lokalhistorikere. Vi h ar brug for rigshistorien til at sætte lokalhisto
rien ind i en større sam m enhæng, hvis vi ikke skal stirre os alt for blinde på vores egen lille Hassan.
M usse Beck.
232
