Kopi fra DBC Webarkiv

(1)

Kopi fra DBC Webarkiv

Kopi af:

Den virtuelle skranke

Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren.

www.dbc.dk

e-mail: dbc@dbc.dk

(2)

!På www.biblioteksvagten.dk kan lånere over det ganske land chatte med en rigtig levende bibliotekar over nettet.

"Det særlige ved os bibliotekarer er, at vi er faguddannede til at finde informationer på nettet," siger projektkoordinator Vera Daugaard.

Læs side 14.

DBC AVISEN

Top ti for bøger og AV-medier side 6

Bibliotekarforbundets roadshow: Materialevalget under forandring side 3

03 · Sommer 2004

Dansk BiblioteksCenter

Evaluering af bibliotekslov møder modstand

Læs Per Nyengs kritik på side 7

Hjertesuk!

Mogens Brabrand Jensen om det kon- kurrenceprægede marked.

Læs lederen side 3

Et bibliotek i interaktivitet

Professor i datalogi Kaj Grønbæk siger IT til alting på side 6

Tema: Børnekultur

Chat med bibliotekaren

Bagsiden: Vagn Lundbyes første møde med biblioteket

!Det kribler og krabler i under- skoven af kultur til de mindste, og når det kommer til børnekul- tur spiller bibliotekerne en helt særlig rolle.

20 folkebiblioteker har fået tilskud fra Kulturministeriets kampagne "Læselyst" til forsøg med børnehavebiblioteker, forberedelserne til næste års kampagne for læsning ”Den gode historie” er i fuld gang, og der er en børne- venlig indgang til bibliotek.dk på

trapperne. Udgangspunktet er biblioteksloven, hvor børnebibli- otekerne opfordres til at arbejde bredt og sammen med de institutioner, som vedrører børns liv i hverdagen. Det er også realiteten i Viborg, hvor bibliotekerne har påtaget sig en børne-kulturel sekretariatsfunktion i byen, der er blevet et slags nationalt center for børnekultur.

Tema om Børnekultur på side 10-11.

!Kærlighed til litteraturen kob- let med et tæt forhold til digitalisering har gjort Jens Thorhauge til en af de tunge drenge i den danske og europæiske biblioteksverden. ”Visionær” er et ord, der ofte klæber til Biblioteksstyrel- sens direktør, der siden 1997 har været bannerfører i en IT-

revolution på biblioteksområdet.

”Forestillingen om, at der er et modsætningsforhold mellem IT og litterær kultur er helt forkert. Derimod hænger disse to ting tæt sammen i dag,” siger Jens Thorhauge.

Læs interview på side 4-5.

Portræt: Jens Thorhauge

Fremtidsudsigten er digital

Biblioteker i skøn forening

Kombibiblioteket er en realitet Læs side 8

"Første gang, jeg kom, var det sammen med min mor. Det var i slutningen af 30’erne. Jeg var fem eller seks år, min mor ville vise mig noget, som jeg nok skulle blive glad for. Det er en overraskelse, smilede hun og gik ind i en opgang. Vi kunne gå lige ind, og så snart vi var inde, stod der en krydret eller ikke krydret duft om mig, som jeg aldrig vil glemme," skriver forfatteren Vagn Lundbye om sit første møde med et bibliotek.

Læs "Den enarmede kortspiller" på bagsiden

Bøger i børnehøjde

Særtillæg: Konference I Århus

Halmstad Konferencen har de sidste 12 år bidraget med inspira- tion til udviklingen af bibliotekerne i Skandinavien.

I år foregår konferencen den 13.-15. juni i Århus – og i denne udgave af DBC Avisen bringer vi et særtillæg, hvor vi præsenterer et udsnit af talerækken. Bag kon-

ferencen står "The Halmstad Conference Group, Århus Kom- munes Biblioteker og DBC.

Tillægget fokuserer på konfe- rencens hovedtema, som er "biblioteket i fremtiden."

Se indstik i midten af bladet.

"Hvis bibliotekerne skal overleve i en digitaliseret tids-

alder, er det vigtigt at tænke IT-strategisk," siger Jens

Thorhauge, direktør for Biblioteksstyrelsen og næstfor-

mand i DBCs bestyrelse

(3)

!Bibliotekarforbundet, FABITA og DBC medier havde flyttet deres roadshow til Diakonissestif- telsens højloftede sal på grund af overvældende tilmelding.

Niels Bergmann, konsulent i BFs kommunikationsafdeling, bød velkommen til debat om materialevalg, faget og fagligheden.

Pernille Droost, medlem af BFs hovedbestyrelse og forretningsud- valg lagde ud med at indkredse begrebet faglighed. Hun anlagde to synsvinkler på materialevalg.

Den pragmatiske vinkel handlede overvejende om at effektivisere materialevalget uden nødvendig- vis at gå på kompromis med fag-

ligheden. En væsentlig pointe vil være at opgaven varetages af bibliotekarer. Den anden vinkel handlede om de følelsesmæssige aspekter, som kommer i spil når fagligheden angribes. Hendes konklusion var, at fagligheden for bibliotekarer er selektion, formidling og strukturering af informationer i arbejdet – uanset om det er i forbindelse med materialevalg eller ej.

En særlig biblioteksopgave har Dansk Centralbibliotek for Syd- slesvig. Her kunne den ledende børnebibliotekar Lars Aagaard på sin lune facon berette om en udvidet bibliotekarfunktion, der

handlede om at fastholde og udvikle viden og forståelse for dansk og nordisk kultur og sprog. Der købes kun det danske og nordiske – og her er ingen indvandrere eller behov for udenlandsk litteratur. For at fastholde fokus på for- midlingen hos medarbejderne, skal alle deltage i ’bogmøderne’ i ordets egentlige forstand, hvor hver medarbejder formidler sine oplevelser af de nye bøger til biblioteksbrugerne 4-6 gange om året. Der er en verden til forskel med engagement hos alle,” slutte- de Lars Aagaard sit indlæg.

Centralt materialevalg har været i krydsild de senere år. Inge Sørensen har været en af front- løberne i udviklingen af centralt materialevalg, som blev igangsat som projekt på hovedbiblioteket, og for to-tre år siden fulgte filialer- ne med. Nu er to personer ansvarlige for materialevalget og bøgerne købes ind i samme uge, de er i ugefortegnelsen. Det har givet mange fordele, bl.a. har koordineringen af indkøb mellem voksen- og børne- afdelingen udfyldt et hul og bøger- ne kommer hurtigere til udlån.

Modellen er nu så etableret, at opgaven går på skift to år ad gangen, hvor de ansvarlige køber ind efter profiler, holder styr på økono- mien og formidler valget til kollegerne et par gange om året på bog- møder som led i videndelingen.

Materialevalg+ er et leve- randørbaseret materialevalg fra DBC medier. Ideen blev oprinde- ligt afprøvet med Vallø bibliotek, og er nu udbygget i samarbejde med flere biblioteker. En ekstern konsulent fra et folkebibliotek ud- vælger til standardpakker, som bibliotekerne supplerer efter lokalt behov, fortalte Mai-Brit Niel- sen, udviklingskonsulent i DBC.

Andelen af leverandørbaseret materialevalg varierer fra 50 til 90 %

DBC videreudvikler Matil- da til en digital materiale- valgsservice på ny tekno- logisk platform, der bliver tilgængelig via netpunkt

! Bibliotekerne har fokus på elektronisk materialevalg, både fordi det giver muligheder og flek- sibilitet i materialevalgssamarbej-

der og fordi det kan bidrage til at effektivisere en række processer.

Flere biblioteker overlader efter- hånden selve materialevalget til et par kolleger, for selv at kunne kon- centrere sig om at orientere sig i de nye materialer og derigennem forbedre formidlingsarbejdet.

Der er megen interesse for Ma- tilda. Som et væsentligt trin i udviklingen vil Matildas funktionali- tet blive flyttet til netpunkt, der er

den professionelle brugergrænse- flade til DanBib.

Fordelen ved at flytte materia- levalgsfunktionaliteten, som Ma- tilda er baseret på, over på en anden teknologisk platform, er, at det giver administrative lettelser, når nye versioner af servicen skal implementeres i bibliotekerne.

Den ny materialevalgsservice bliver en DanBib+ ydelse med flere til- og fravalgsmuligheder,

som forventes at have interesse for både folke-, skole- og forskningsbiblioteker og som unders- tøtter både materialevalget og ori- enteringen i nye materialer.

Ligesom i Matilda giver den ny service bibliotekerne mulighed for at samarbejde om materialevalget, uanset hvilket biblioteks- system de enkelte biblioteker har.

Servicen vil blive systemuafhæn- gigt da den vil benytte sig af åbne

Følelser og faglighed

Indhold

DBCAVISEN

Portræt af Jens Thorhauge

Læs side 4-5

Top ti Kronikken

Læs side 6

Fra sidelinien

Læs side 7

Kombibilioteker

Læs side 8

Midtvejs- evaluering

Læs side 9

Børnekultur

Læs side 10-11

Biblioteksvagten Kalender

Læs side 12

DK5

Læs side 13

Lånesamarbejde Debat

Læs side 14-15

Den enarmede kortspiller

Læs bagsiden

DBC Avisen nr. 03 – 2004 Udgiver:

Dansk BiblioteksCenter as Tempovej 7-11

2750 Ballerup Tlf.: 44 86 77 77 Email: dbc@dbc.dk www.dbc.dk

Redaktion:

Mogens Brabrand Jensen, Ansvarshavende redaktør

Suzanne H. Christoffersen, Redaktør Redaktionsudvalg:

Susanne Gilling, Horsens Bibliotek Bjørn Ulrik Larsen, Holbæk Bibliotek Claus Vesterager Pedersen,

Roskilde Universitetsbibliotek Suzanne H. Christoffersen, DBC Britt Søe Enegaard,

Jøp, Ove & Myrthu A/S Klaus Laursen, Jøp, Ove & Myrthu A/S Debatindlæg:

Sendes til Suzanne H. Christoffersen, shc@dbc.dk – for næste udgave senest 18. oktober 2004

Ordet er frit i debatten, som ikke nødven- digvis afspejler DBCs holdninger Tryk: Holbæk Eksprestrykkeri Oplag: 4.600 stk.

Layout og produktion:

Esben Bregninge Design

Det kendte dilemma: bogen over for nye medier blev atter bragt til debat, da diskussionen rundede biblioteka- rens faglighed. Endda blev generationsspørgsmålet bragt ind i debatten som argument. Men mest handlede indlæg og diskussion om nye arbejdsgange, vundne fordele i form af aktualitet og mere tid til formidling

Materialevalg under forandring

Ny digital materialevalgsservice på vej

Jens Lauridsen – det er vigtigt at ændre bibliotekarrollen til konsulent, underviser og stifinder.

Fotos: Jakob Dall

(4)

Leder

DBCAVISEN 03• SOMMER 2004

3

og standardiserede grænseflader som i Matilda. Disse grænseflader er defineret i fx DanZig, der er standardiseringsforum for Z39.50 udviklingen.

Der vil i den nye service på netpunkt blive udviklet mulighed for opslag i det lokale system for information om tidligere udgaver.

DBCs fremtidige materialevalgsservice vil blive udviklet i 2004 og tilbudt bibliotekerne som Dan-

bib+ ydelse med til- og fravalgsmuligheder i 2005. I mellemtiden fortsætter udviklingen af det win- dowsbaserede Matilda med lance- ring af en ny version efteråret 2004.

Læs mere om den ny digitale materialevalgsservice på DBCs hjemmeside

Kontaktperson: Per Mogens Peter- sen, direktør for Netdivisionen, DBC.

af bibliotekets materialebudget.

Den helt store gevinst er den hur- tige levering og det giver tilfredse brugere.

Når Matilda også anvendes i processen, bidrager det til større gennemskuelighed som en sidegevinst.

Et af de biblioteker, der anven- der Materialevalg+ med Matilda er Fredericia Bibliotek, og Anna Margrethe Nygaard, afdelingsleder for Kultur og Oplevelse fortalte om projektforløbet og hvordan processen blev grebet an. At starte med et projekt er en fordel, poin- terede hun, det gør omstillingen nemmere at overskue, og det er ikke så bindende.

DBC medier vælger ud af alle nye titler og biblioteket supplerer med eksemplarantal og nye udgaver. Titlerne købes i den uge, hvor ugefortegnelsen publiceres, og det betyder, at Fredericia Bibliotek har bøgerne på hylderne seks uger tidligere end hidtil. Materia- levalget er overskueligt og samlet ét sted i Matilda, og det har betydet en effektivisering af arbejds- gangen. Alle bibliotekarer har re- ferentroller med ansvar for indkøb på eget område. En materialevalgs- komité følger op på processen og sikrer at der ikke sker unødvendige dobbeltkøb.

Nanna Berg, bibliotekar, Hel- singør Centralbibliotek og Ricki Elsgaard, afdelingsleder på Solrød Bibliotek påtog sig de unge bibliotekarers synsvinkel og der blev for

alvor sat gang i debatten. De fandt det utroligt at den ældre generati- on af bibliotekarer holdt fast i en 30-40 år gammel faglig identitet, når bibliotekerne har ændret sig markant de sidste 10-15 år. Nanna Berg pegede på ændringer i låner- adfærd med de som selv finder bøgerne. Men der er stadigvæk få der ved noget om de seneste videofilm, multimedier mv., som er en del af formidlingsopgaven ifølge den ny bibliotekslov. Fagligheden er mere og andet end bogvalget.

Ricki Elsgaard foreslog nytænk- ning af materialesamlingen, hvor samarbejde mellem biblioteker på nettet kan erstatte den fysiske samling.

Jens Lauridsen, Glostrup Bibli- otek, mente det var vigtigt at gøre op med forestillingen om sin egen fuldkommenhed og bedreviden som bibliotekar. Unge ved meget og er bedre til at finde viden frem, så det stiller krav til en ligeværdig dialog med brugerne.

Jens Lauridsen rejste spørgs- målet, om bibliotekerne køber de nye medier, fordi de bliver efter- spurgt, eller skyldes efterspørg- slen, at de nye medier faktisk findes som tilbud på biblioteket?

Han fremhævede også, at bibliotekernes hjemmesider giver bedre oversigt over bibliotekstilbuddet end det fysiske bibliotek, hvor tilbud og services nærmest er usyn- lige. Det er vigtigt at ændre bibliotekarrollen til konsulent,

underviser, stifinder og henviser.

Jens Lauridsen fremhævede vig- tigheden af at danne et billede af biblioteket, som vi selv kan forstå og formidle over for brugerne som en række facetterede muligheder.

Arrangementet blev gentaget på Fredericia Bibliotek den 25. maj 2004 med et næsten tilsvarende indhold.

Redaktionel tilrettelæggelse:

Jøp, Ove & Myrthu A/S

Redaktionel deadline for denne avis:

26. april 2004

DBC Avisen udkommer næste gang:

November 2004

Skribenter, hvor intet andet er anført:

Suzanne H. Christoffersen Iben Nielsen

Jonas Schrøder Signe Damgaard Jepsen ISSN-nr. 1603-2756 DBC Avisen

Produktionen er Svanemærket

Dette nummer af DBC Avisen rummer bl.a. et tankevækkende indlæg af stadsbibliotekar Kristian Grønborg, Svendborg.

Helt uden tal og statistik- ker og med en flot allitte- ration: Virksomhederne og de volatile venner.

!Kristian Grønborgs hovedbud- skab er, at der i de seneste 15-20 år er sket et skift i bibliotekernes måde at anskue dét, Børge Sørensen engang har døbt "det biblioteksindustrielle kompleks"

på. Altså et skift i bibliotekernes vurdering af de virksomheder, som er udsprunget af biblioteks- væsenet selv – i og med at det er biblioteksejernes organisationer, der har stiftet virksomhederne.

Vi har bevæget os fra en situa- tion præget af, at bibliotekerne opfattede virksomhederne og deres medarbejdere som venner – og dermed naturlige samar- bejdsparter. Til dagens leje, hvor der ikke er nogen præference for DBC-virksomhederne, som skal kunne begå sig på et konkurren- cepræget marked, og som af flere biblioteker sågar opfattes som konkurrenter i forhold til bibliotekernes egne ambitioner.

Det hører med til et resumé af Kristian Grønborgs indlæg, at han – med et lån fra Steen Danø – karakteriserer virksomheder på et konkurrencepræget marked på følgende måde: "Virksomhe- dernes konkurrence gælder om at skaffe sig fordele – fordele i forhold til leverandører, til finan- siering, i produktionen, i lager- styringen, i markedsføring, i forhold til kunderne".

Jeg er meget enig i Kristian Grønborgs karakteristik af den udvikling, der har fundet sted.

Det er klart, at markedsgørelsen har sine begrænsninger på DBCs område – her må alternativet være åbenhed og indsigt. Men jeg har i øvrigt ingen problemer med, at vi skal kunne begå os på et marked. Denne grundhold- ning skal imidlertid have nogle ord med på vejen:

Det er ikke en ledestjerne for DBC-virksomhederne at skaffe sig fordele, men at skaffe bibliotekerne fordele. Det kan godt være, at det lyder som om, at her tager min enfoldighed overhånd.

Men det er ikke desto mindre le- destjernen, og hvordan kan det være andet, når ejerkredsen do- mineres af biblioteksejernes organisationer, der ønsker at drive virksomheden på non-profit- basis. I andre lande, primært Sverige, trækker biblioteksejerne sig ud af de tilsvarende virksomheder, og overlader dem til ven- ture kapital – her er det næppe bibliotekernes ve og vel, der står øverst på dagsordenen. Der er ingen signaler i den retning i Danmark.

På et konkurrencepræget marked er det afgørende, at der hersker lige vilkår. I det omfang, vi er i konkurrence med biblioteker – fx omkring IT-drift – er det selvfølgelig afgørende, at bibliotekernes tilbud kalkuleres efter reglerne for indtægtsdækket virksomhed.

Det er langtfra altid tilfældet.

Det giver ikke DBC anledning til at rende Konkurrencestyrelsen på dørene. Men anledning til en stille undren over, at biblioteker vil sætte penge til på at løse back-office-opgaver for andre biblioteker – frem for at bruge dem i eget front office. Jeg skal i denne sammenhæng afstå fra at kommentere Phonofile-situationen, hvor et statsligt konsortium – spækket med subsidier fra Kul- turministeriet – engagerer sig i den kommercielle formidling af musik til folkebibliotekerne.

Et sidste hjertesuk: Når bibliotekerne afsøger markedet, bør de være opmærksomme på, hvil- ken værdi de forskellige aktører tilfører et givet produktområde – og hvorledes det pågældende produktområde ville se ud, hvis den ene eller anden aktør faldt bort. Specielt på medieområdet er det karakteristisk, at DBC medier er bølgebryderen – fx i form af selektion og vilkårsforhandlin- ger – mens andre lægger sig i slipstrømmen; en enkelt kopie- rer sågar bevidstløs vores netbu- tik. Det påvirker selvsagt om- kostningerne – men det er ikke altid til gavn for folkesundheden at vælge kopi-medicinen.

Markedsgørelsen stiller krav til DBC-virksomhederne. Den stiller også krav til bibliotekerne, som de må honorere, hvis de også på længere sigt skal nyde godt af de uomtvistelige fordele, som er forbundet med den.

Mogens Brabrand Jensen

Hjertesuk

Ricki Elsgaard og Nanna Berg påtog sig de ung bibliotekarers synsvinkel.

Mogens Brabrand Jensen, adm. direktør Dansk BiblioteksCenter.

Læs debat side15

(5)

DBCAVISEN

Fra bogudlån til digitalt kulturcentrum

”Forestillingen om, at der er et modsætningsforhold mellem IT og litterær kultur er helt forkert. Derimod hænger disse to ting tæt sammen i dag. Min vision er, at borgerne ikke skal være mere end nogle få klik fra at kunne søge informationer de rigtige steder og få adgang til vores kulturelle arv.”

Litteraturhistorikeren og den digitale fremtid

Hvis han blev sat af på en øde ø og fik valget mellem en bog og en pc, ville han helt sikkert vælge bogen – medmindre pc’en havde internetopkobling. Direk- tør Jens Thorhauge fra Biblioteksstyrelsen – der også er næstformand for bestyrelsen i DBC – er siden midten af 1990’erne gået forrest i kampen for en digitalisering af biblio- teksområdet

Af Jonas Schrøder Fotos Magnus Møller

!Ude på Amager bor der en mand. Han elsker litteratur. Fak- tisk så meget, at han engang gik på universitetet for at få papir på sit livs kærlighed.

Ægtepagten blev underskrevet i 1974. Det år blev Jens Thorhauge mag.art. i ”almindelig og sam- menlignende litteraturhistorie”.

Lige siden har Jens Thorhauge dyrket sin lidenskab – direkte eller indirekte – gennem ansættelses- forhold på Århus Universitet, Danmarks Biblioteksskole, Dan- marks Biblioteksforening – og i dag i Biblioteksstyrelsen, hvor

han er direktør på syvende år.

Her har han været bannerfører i en IT-revolution på biblioteks- området, som ingen havde gættet på ville finde sted med sådan et massivt pres, før han trådte til i 1997.

Fra begyndelsen var han fuldt overbevist om, at bibliotekerne ville lide en stille død, hvis de ikke fik et ordentligt spark ind i fremtiden.

Og han fik ret. I dag har revo- lutionen betydet, at den tidligere undervisningsassistent fra Århus Universitet er en af de tunge drenge i den danske og euro- pæiske biblioteksverden – en af den slags man vil mangle, hvis

han ikke var til stede på konfe- rencer og seminarer rundt om i Europa.

Visionær direktør

Fordi han er ”visionær og kan få øje på udviklingen før de andre”, som hans sekretær gennem alle syv år, Lissa Shin, forklarer det i forkontoret – hvis hun altså skal udtrykke sin chefs førende egen- skaber helt kort.

Klokken er 11.00, det er man- dag, og adressen er en af Køben- havns pænere, nemlig Nyhavn 31.

Her har Biblioteksstyrelsens godt 50 medarbejdere til huse – og Thorhauge tager imod i hjørne- kontoret på 4. sal.

”For mig er den daglige læsning en nødvendig intellek- tuel stimulans. Jeg kan ikke sove uden at have læst. Og så er det en overlevel- sesstrategi for den opslugningstrussel, som et inspirerende arbejde også kan være. Man træder ind i et andet rum, kaster et åg af sig og inspireres på ny.

Skriften og læsnin- gen er det største i vores kultur,” for- tæller Jens Thorhau- ge, direktør for Bib- lioteksstyrelsen.

(6)

DBCAVISEN 03• SOMMER 2004 Atmosfæren i kontoret er af-

slappet professionel. Direktøren er klædt neutralt med en lille pil opad: Blå skjorte, slips og et af de dér jakkesæt, der lige præcis er dueblåt nok til ikke at genere om- givelserne – men til gengæld sidder godt nok til at generere en for- nemmelse af kvalitetsbevidsthed.

Men han har taget jakken af. Og udenfor rammer nogle af forårets første rigtigt varme stråler de gamle brosten i gården. Der bliver kigget ud af vinduet et øjeblik.

Ingen tager dog initiativ til at ind- lede en konversation om vejret.

For vi har kun en time, uret tik- ker – og tiden indbyder derfor ikke til sniksnak.

Vi sætter os ned ved mødebor- det. Han smiler gennem sine bril- ler. Vælger danskvand frem for kaffe. Spørger fotografen ”om han har tænkt sig at tage billeder, mens vi snakker”. Fortæller, at hans arbejdsdag ofte begynder klokken 6.00. At han cykler på arbejde hver dag. At børnene for længst er fløjet fra reden. At han rejser udenlands 8-10 gange om året – i embeds medfør og ofte som foredragsholder, der præsen- terer ”the Danish model”. Taler om visioner for biblioteksområ- det. Og om milepæle, der er ban- ket ned de rigtige steder. Kender spillet. Den rigtige måde at sige tingene på. Giver konkrete eksempler på landvindinger, udfordringer og perspektiver.

Og er i fuld kontrol. Ved hele tiden nøjagtig, hvor hans faglige holdninger skal stoppe, før de bliver til politiske udmeldinger.

”… det er jo vigtigt, når vi har en minister, som ønsker at…”, lyder det flere gange under inter- viewet, når loyaliteten forbyder ham at gå længere i argumentati- onskæden.

Ikke fordi man på noget tidspunkt mærker en uenighed mellem Thorhauge og ministeren, men blot fordi personlige holdninger til dette og hint vil klæde situationen væsentligt dårligere, end den indbyder til.

Få klik fra informationer Han tager en slurk vand og den faglige mine på. Og sætter så ord på styrelsens mission.

”Hvis bibliotekerne skal overleve i en digitaliseret tidsalder, er det nødvendigt at tænke IT-strategisk. Og forestillingen om, at der er et modsætningsforhold mellem IT og litterær kultur er helt forkert. Derimod hænger disse to ting tæt sammen i dag.

Min vision er, at borgerne ikke skal være mere end nogle få klik fra at kunne søge informationer de rigtige steder og få adgang til

vores kulturelle arv,” fastslår han med en skarphed i tonefaldet, der tydeligt indikerer, at det ikke er første gang, at han har måttet for- klare sit tætte forhold til digitaliseringen.

For det er ingen hemmelighed, at der nogle steder i litterære kredse tidligere er blevet rynket lidt på næsen af Thorhauges store armbevægelser og favntag med begreber som rationaliseringsge- vinster, effektiviseringer og om- kostningsbesparelser. For slet ikke at tale om IT-begejstringen, der for blot få år siden var temmelig utidig i visse kulturelle kredse.

”Men i dag føler jeg, at der er en bred accept af, at vi er nødt til at føre bogen ind i den digitale verden – udvikle de digitale ydel- ser i det ’hybride bibliotek’ og styrke bogen samtidig, så den bliver rustet til fremtidens lånere,”

forklarer Thorhauge og griner pludselig i det veltrimmede skæg, da han kommer i tanke om en pudsig episode, han oplevede til- bage sidst i 70’erne.

”Dengang var holdningen til EDB, som vi kaldte det dengang, meget negativ. På et tidspunkt foranstaltede Bibliotekarforbun- det faktisk en afstemning blandt medlemmerne om, hvorvidt de ønskede EDB eller ej. Og resulta- tet blev, at det ønskede man ikke at bruge. Utroligt, at man troede, man kunne stemme om sådan noget. Men i dag er holdningen ændret – biblioteker og bibliotekarer er fantastisk proaktive, og fx ligger bibliotekernes hjemmesi-

der jo helt i front herhjemme og modtager den ene pris efter den anden.”

Bedst mulig adgang

Selvom tiderne ændrer sig, bøger publiceres på nettet, og nettet rykker i bøgerne, biblioteker bliver til kulturhuse, og bibliotekarer til informationsagenter, er en ting vigtigere end alt andet for Jens Thorhauge:

Nemlig indholdet.

Hans pointe er blot, at borgerne skal have den nemmest mulige adgang til de bedste informationer – og hvis digitaliseringen er det bedste værktøj til at føre os derhen, så lad digitaliseringen være svaret.

”Formålet med revisionen af biblioteksloven var at løfte bibliotekerne fra det traditionelle bog- koncept og ind i informations- samfundet. Og jeg er tilfreds med, at vi nu står med en lov, der er fuldt gennemført i den forstand, at alle folkebiblioteker og praktisk taget alle statslige biblioteker nu er online og tilgængelige gennem bibliotek.dk,” siger Jens Thorhau- ge, der aldrig vil tillade over for sig selv at sætte indpakning over indhold.

Og hvor den eneste skillelinie tidligere blot gik mellem ”børne- afdelingen” og ”voksenafdelin- gen”, missionerer Jens Thorhauge i dag for en knivskarp målgrup- peorienteret levering af informationer:

”Formidling af kulturarven er utrolig vigtigt for mig, men vi skal

altså skabe rammerne for et andet slags folkebibliotek end det, vi havde for bare 10 år siden. På det digitale område går vi mere mod globalisering, mens vi på det fysiske bibliotek skal tænke endnu mere lokalt og tilpasse udbuddet nøjagtigt til de mennesker, der befinder sig i de enkelte områder i landet.”

Jens Thorhauge lægger ikke skjul på, at han er meget glad for de resultater, der er nået i de seneste fem år. Resultater der kun er blevet mulige, fordi biblioteks- sektoren har trukket på samme hammel med en fælles vision.

Og bedt om at kaste et blik på de seneste ”sejre” for biblioteks- sektoren, nævner han eksempler som den nye nationale kørsels- ordning, der er blevet en god di- stributionsordning under bibliotek.dk og den kontrakt, styrelsen har underskrevet med Phonofile, som giver borgerne mulighed for at låne et stort antal musikfiler gratis fra egen computer.”

”Biblioteksstyrelsen har spillet en ledende rolle i formuleringen af retningen og strategien, i prio- riteringen af målene og indsats- områderne. Og den rolle er vi også klædt på til at spille fremover. Engagementet og idérigdom- men blandt kollegerne her i styrelsen er i top, og samarbejdet med Kulturministeriet er opti- malt. Og det er netop samarbejdet og det fælles ejerskab, der er afgørende for, at vi når vores mål – også i fremtiden,” fastslår Jens Thorhauge.

5 ”Et godt eksempel på et nyt lokalbibliotek finder man i Vollsmose i Odense, hvor biblioteket opretter klubber for indvandrerpiger, hvor de reelt lærer det danske samfund at kende, og driver velbesøgte IT- værksteder, som er hjælp til selvhjælp i en integrationsproces. En af pointerne er, at de muslimske piger ikke må gå andre steder hen end på biblioteket, og så skal tilbuddet være relevant.”

Direktør for Bibliotekssty- relsen Jens Thorhauge er 57 år gammel og har to voksne børn. Er gift med chefkonsulent Gitte Larsen, der er ansvarlig for kursus- virksomheden på Danmarks Biblioteksskole.

Hans CV indeholder bl.a.

følgende: Direktør for Dan- marks Biblioteksforening, lektor i litteraturhistorie og afdelingsleder på Danmarks Biblioteksskole i Aalborg og censor ved universiteterne.

Er uddannet cand. mag. fra Aarhus Universitet.

Blå bog

Jens Thorhauge peger på tre områder, der skal sæt- tes kraftigt fokus på i fremtiden:

• Det digitale område. Vi skal sikre at bibliotekerne er helt fremme i forhold til indholdet på nettet.

Ved at gå foran og vise nye forretningsmodeller, skal vi fx have gjort den illegale trafik med down- loads af musik lovlig ved at sørge for, at kunstner- ne får deres penge. Og så skal vi sikre det danske indhold på nettet – bl.a. adgang til leksika, ord- bøger og standardopslagsværker.

• Nye modeller for det fysiske bibliotek: Jo mere bru- gen af bibliotek.dk og de mange ”netbiblioteker”

slår igennem, jo mere ændres brugernes anvendel-

sesmønster af biblioteket. Men der vil altid være brug for personlig vejledning på stedet, for møde- steder med kulturoplevelser, for den personlige vej til at lære noget nyt, som er bibliotekets ganske særlige kompetenceområde. Men rammerne for disse tilbud skal ændres radikalt.

• Det kræver for det tredje ”den nye bibliotekar”.

Både det digitale og det nye fysiske bibliotek kræver en anden professionsforståelse. Det gør de nye meget krævende brugerprofiler, der er på vej, også. De fremtidige bibliotekarroller har med infor- mationsproduktion at gøre, med rådgivning, læring og kulturarbejde.

Thorhauge læser skønlitteratur hver dag – og i hjem- met læser parret ofte højt for hinanden. For tiden står den på Jette Kaarsbøls ”Det lukkede rum”. Vin- terens oplæsningsbøger var Selma Lagerlöfs

”Mårbacka” og Karen Blixens ”Gengældelsens veje”.

”En af svaghederne ved at læse er, at man oftest er alene om det. Og når man har læst en bog, er man altid på jagt efter én, man kan dele sine oplevelser med. Det har man, når man læser sammen. Og så

folder højtlæsningen sprogets musikalitet ud på en anden måde. Den levende mundtlige fortælling er en meget stor oplevelse,” forklarer Thorhauge, der gerne indrømmer, at han er afhængig af skønlitteraturen:

”For mig er det en måde at forstå verden på. Skønlit- teraturen er en fortolkning af de omgivelser, vi befinder os i. Det er forfatterens personlige temperament og forståelse af verden, der kommer til udtryk.”

De tre udfordringer Højtlæsning i privaten

(7)

DBCAVISEN

Lydbøger

Nr. Forfatter/titel 1 Måns Gahrton Eva & Adam – ingen dans på roser 2 Henning Mankell:

Inden frosten

3 Hanne Richardt Beck:

Understrømme 4 Josefine Ottesen:

Over åbent vand 5 Måns Gahrton:

Målløse United

6 Peter H. Fogtdal: Lystrejsen 7 Karen Essex: Kleopatra 8 Martin A. Hansen: Løgneren 9 Eva Susso: Kys og kram 10 Peer Kaae: Kæmpen Karl

Musik

Nr. Titel

1 Norah Jones: Feels like home 2 Swan Lee: Swan Lee 3 Michael Learns to Rock:

Michael Learns to Rock 2004 4 Sissel: My heart

5 Dansk melodi grand prix 2004 6 Phil Collins: Bjørne Brødre 7 Peter Belli:

Når timerne bli´r små 8 Alicia Keys:

The diary of Alicia Keys 9 Maria Lucia: That´s just me 10 Tobias Trier: Pigen som kalder

Cd-rom

Nr. Titel

1. Magnus & Myggen - Midnatsmysteriet 2. Harry Potter – Quidditch

verdensmesterskaberne 3. Disney’s Bjørne brødre 4. Backpacker 3

5. Sinbad – legend of the seven seas

6. Timmy

7. Prince of Persia 8. Warlords IV – heroes

of Etheria 9. Popstar academy 10. Pixeline og hulen I træet

Konsolspil

Nr. Titel

1. Harry Potter – Quidditch verdensmesterskaberne (bille 2. Dragonball Z – Budukai 2 3. Prince of Persia

4. Asterix & Obelix XXL 5. Worms 3D

6. Grand theft auto – Vice city 7. Wallace & Gromit Zoo 8. Kya – dark lineage 9. Crash Nitro kart

10. The Simpsons – Hit & run

Videofilm

Nr. Titel

1 Kaj og Andrea 13 2 Drengen der ville gøre

det umulige 3 De grønne slagtere 4 Glasskår

5 Sund ryg

6 Bowling for Columbine 7 Arven

8 Pochantos 9 Mine traktorer

-og andre landbrug 10 Tigerdyrets familiefest

DVD

Nr. Titel

1 Harry Potter og de vises sten 2 Arven

3 Drengen der ville gøre det umulige

4 Brødrene Løvehjerte 5 Ronja Røverdatter 6 Emil fra Lønneberg 7 The hours

8 The adventures of Tintin 1 9 The adventures of Tintin 2 10 At kende sandheden

DBC mediers top ti for bøger og AV-medier

Bøger

Nr. Forfatter Titel

1 Arne Dahl Vældige vande

2 Marcia Willet Glemt latter

3 P.D. James Mordsalen

4 Judith Lennox Middlemere

5 Jo Nesbø Sorgenfri

6 Åsa Larsson Solstorm

7 Mette-marie Davidsen Bryllupsbogen

8 Bertill Nordahl & Gideon Zlotnik De stakkels piger

9 Paul Sussman Den forsvundne hær

10 Claus Dalby Den levende have

Der har de seneste år været meget fokus på at bringe bibliotekerne online og gøre biblio- teksmateriale tilgængeligt fra folks hjem og ar- bejdspladser via internettet.

I Center for Interaktive Rum, har vi imidlertid taget udfordringerne i det fysiske biblioteksrum op som forskningsemne i projektet iBib. Vi arbejder med pervasive computing (”IT i alting”) teknologier til at skabe nye muligheder, der gør det attraktivt for biblioteksbrugerne at komme på bibliotekerne. Der arbejdes således med IT, der skaber opmærksomhed om digitale ressourcer, IT der stimulerer social interaktion omkring informationssøgning, og IT der gennem såkaldt augmented reality ”beriger” almindelige bøger med nye lag af digital information.

Synlighed om digitale ressourcer i de fysiske rum

Der er i dag mange biblioteksressourcer, der kun findes i digital form. Disse ressourcer er i traditionelle biblioteker kun synlige, når de er fundet via et søgesystem. Det vil sige, at bibliotekarerne ikke har mulighed for at udstille eksemplarer og gøre brugerne opmærksomme på nye udgivelser, og brugerne har heller ikke muligheden for at opdage digitale udgivelser, som de ikke aktivt har søgt efter. I iBib projektet er vi blevet inspireret af en ny æstetisk form, som kaldes informative art, hvor der arbejdes med en æstetisk visning af informati- onscollager fx på store displays i stil med ma- lerier og plakater. Vi eksperimenterer nu med

at bygge levende collager af digitale informationer på søjler i det fysiske bibliotek. Bibliote- karerne kan via en web browser udvælge udgivelser fra det digitale bibliotek og foreslå dem til informationssøjlen, hvorefter den foreslåe- de kilde kommer til at optræde på collage søj- lerne i et format styret af et program og præs- entationsparametre angivet af bibliotekaren.

Brugerne på biblioteket kan, hvis de er udstyret med en moderne mobiltelefon, snuppe links til interessante materialer fra søjlerne over på deres telefon til senere brug på enten én af bibliotekets IT-stationer eller derhjemme.

Social interaktion i informationssøgning I det traditionelle bibliotek foretages informa-

Det interaktive biblioteksrum – fokus på IT i

Af Kaj Grønbæk, professor i Datalogi, Leder af Center for Interaktive Rum www.interactivespaces.net

Kronik

Debatindlæg til næste nummer af DBC avisen

skal være redaktionen i hænde senest 18. oktober 2004

Indlæg sendes til: shc@dbc.dk

(8)

Biblioteksloven

7

tionssøgning primært af brugeren selv og nogle gange assisteres af en bibliotekar. I iBib projektet eksperimenterer vi med at udnytte ungdommens trang til at kommunikere gennem Chat, Messenger og SMS til at omdanne biblioteksrummet til et stort fælles chat rum, hvor man som bruger fx via e-mail eller SMS fra egne telefoner eller opstillede terminaler kan lægge spørgsmål og svar ud på gulve og vægge, så andre biblioteksgængere – og selv- følgelig bibliotekarerne kan bidrage til at finde relevante informationer og svare på spørgsmålene.

Der eksperimenteres med at ”chat”-gulve- ne via sensorer kan opdage, at nogen står og kigger på spørgsmålene og på baggrund af

brugernes placering på gulvet zoome ind på de spørgsmål, som der udvises mest interesse for i øjeblikket.

Adgang til IT ”berigede” bøger

På traditionelle biblioteker benyttes allerede forskellige former for mærkning af ressourcerne i form af stregkoder eller små chips (såkald- te RFID-chips). Disse mærker bruges i dag til at holde styr på, hvem der låner hvilke ressourcer.

I fremtidens bibliotek vil man imidlertid kunne tilbyde nye digitale lag af informationer oven på de fysiske materialer baseret på fx RFID- chips i bøgerne. Dette kan fx benyttes til at følge internet links til anmeldelser og biografi- ske informationer relateret til en bog, blot ved

at lægge bogen på en læsepult med indbygget RFID-antenne. Man kan også med to-dimensi- onelle stregkoder (såkaldte Augmented Reality tags) gøre fx 3D simuleringer og film tilgænge- lige som lag oven på almindelige bøger, hvis man læser dem via et kamera enten i en brille eller et display på en IT-læsepult.

Eksperimenter i Århus

Eksempler på ovenstående teknologier og eksperimenter kunne opleves på Hovedbibliote- ket i Århus i foråret 2004. Eksperimenterne skal bruges til erfaringsopsamling og som in- spiration til forsat forskning i IT til integration i fysiske biblioteksrum.

det fysiske bibliotek

Fra sidelinien

Lovevaluering på gyngende grund

»Kommunerne har leveret varen,« og »kommunerne bestod eksamen med glans” lød det fra højt placeret KL-hold, da rapporten om implemen- teringen af Lov om biblio- teksvirksomhed offentlig- gjordes sidst i marts. En sådan cadeau til den kommunale indsats er der dog ikke i rapporten tro- værdigt belæg for. Dertil bygger rapportens kon- klusion om at loven i alt væsentligt er gennemført på for løs en grund

! Vedtagelsen en ny bibliotekslov for fire år siden har ikke ligefrem ført til et boom for folkebiblio- tekssektoren. Men den udvidelse af biblioteksbegrebet og teknolo- gifornyelse som startede i midten af 90’erne er blevet yderligere fremmet af den nye lov, og selv om fremkomsten af bibliotek.dk har afdækket, at bibliotekerne i deres håndteringsrutiner endnu ikke helt har omstillet sig til et e- Danmark, så er denne nettjeneste blevet en brugermæssig succes, der har gjort bibliotekerne virtuelt døgnåbne.

En begrænsning i bedømmel- sen af lovens gennemslag har dog været, at der ikke forud for evalu- eringen opstilledes nogle succes- kriterier eller præcise mål for, hvad bibliotekerne kvalitetsmæs- sigt som kvantitativt skal kunne og rumme af tilbud for at lovens bogstav og ånd er opfyldt. Det stiller specielt rapportens påstand om, at bibliotekerne, på trods af at det øgede bloktilskud til kommunerne ikke ses udmøntet i samlede højere driftsregnskaber, og at bibliotekernes egenindtje- ning ikke har levet op til forvent- ningerne, alligevel har formået at implementere bestemmelserne om de nye obligatorier på materi- aleområdet, fuldt ud i et noget tvivlsomt lys.

En på kommunalpolitisk hold ofte nævnt forklaring på, at noget sådant kan være tilfældet har været, at det udvidede biblioteks- begreb allerede var indført i mange kommuner før lovens ved- tagelse. Men den holder ikke. I de beregninger Kulturministeriet og KL i sin tid foretog over lovens økonomiske konsekvenser blev der nemlig taget højde for, at folkebibliotekerne i et vist omfang allerede gav borgerne adgang til internet og stillede de nye medier til rådighed for udlån.

Af disse beregninger fremgår det endvidere, at den udvidede materialeforpligtelse på musik- området og for cd-rom og andre multimedier i merudgifter ville

koste 100 mio. kr. årligt, altså i alt 300 mio. kr. i de tre implemente- ringsår. Ifølge evalueringsrappor- ten er udgifterne til anskaffelse af disse medier dog kun steget med 18 mio. kr. fra 2000 til 2002. En så himmelvid forskel på de anslåede merudgifter og de faktiske bud- getstigninger kan enten betyde, at loven langt fra er gennemført, eller at de økonomiske kalkuler har været vildt overdrevne. Hvad der er det rigtige svar på det, for- holder rapporten sig overhovedet ikke til.

Overbevisende er heller ikke de forklaringer der i selve rapporten gives på, at bibliotekerne i en økonomisk nulvækstperiode har kunnet implementere loven – nemlig et fald i antallet af betje- ningssteder, rationaliseringer af arbejdsprocesser, indførelse af selvbetjening og beskæringer af bogkontoen. I det store regnskab har flertallet af disse tiltag næppe nået at skæppe ret meget, og kun hvad de færre boganskaffelser angår er er det muligt at udlede, hvad der kan være frigjort af kroner og ører til andre formål. Her er der til gengæld sat tydelige tal på en nedtur, som startede for mere end et årti siden, men som under implementeringsfasen er blevet endnu mere udtalt.

Det har i rapporten affødt en besk tilkendegivelse fra Kulturmi- nisteriet om, »at det under hen- syn til lovens forudsætninger må anses for beklageligt, at bibliote-

kerne indkøber færre bøger.« Det der blandt andet hentydes til her, er blandt andet en passus i be- mærkningerne til det lovforslag Folketinget præsenteredes for i november 1999, hvor det som

»politisk målsætning” angives, at niveauet for boganskaffelser som minimum skal fastholdes. Denne forudsætning er blevet gjort så grundigt til skamme, at kulturmi- nister Brian Mikkelsen nu har op- fordret kommunerne og bibliotekerne til fremover at købe flere bøger og ikke vende ryggen til et medie som i udlånsvirksomheden stadigvæk er så centralt og på det skønlitterære område næsten det eneste duelige indtil videre.

Over for Politiken har kultur- ministeren også udtalt, at det nok ikke var verdens mest fremragen- de idé at give de ekstra statslige kroner til bibliotekerne som bloktilskud. Der er dog ikke af ministeren taget konkret initiativ til at sikre, at de 100 mio. kr. årligt som bloktilskuddet som følge af biblioteksloven er udvidet med siden 2003 også kommer bibliotekerne til del. Formentlig fordi hele blok- tilskudsordningen skal revurderes i forbindelse med den kommunale opgave- og strukturreform. Én ting står imidlertid fast: Er der også på andre områder sket en så lemfældig fastsættelse og ud- møntning af bloktilskudsudvidel- ser, som den folkebibliotekerne har været vidne til, så er der noget rablende galt ved konstruktionen.

Per Nyeng

(9)

DBCAVISEN

Kombibibliotek

Biblioteker i ny forklædning

For at styrke tilbuddene i lokalområdet smelter fol- kebiblioteket og skolebib- lioteket på Dyssegårds- skolen i Gentofte sammen efter sommerferien

!”Der er blevet revet vægge ned.

Både fysisk og mentalt.”

Sådan forklarer vicebiblioteks- chef Pia Hansen fra Gentofte Bib- liotekerne oprettelsen af en helt ny biblioteksform i kommunen.

Som en del af et forsøg under folkeskoleloven er seks biblioteker i landet i øjeblikket i færd med at oprette såkaldte ”kombibibliote- ker”, hvor folkebiblioteket smeltes sammen med skolebiblioteket.

Dyssegårdsskolen i Gentofte er et af stederne – hvor det lokale bibliotek og skolebiblioteket lægges sammen i helt nye rammer ved siden af skolen.

Dørene til det nye bibliotek åbnes til august – og Pia Hansen er overbevist om, at servicen over for borgerne bliver øget med det nye tiltag.

”Indtil nu har vi købt de samme materialer ind to steder, og ved at lægge materialebestanden sammen mener vi, at vi kan udnytte ressourcerne bedre,” siger hun.

Helt konkret vil borgerne mærke den ændrede struktur ved, at åbningstiden er udvidet med fem timer om ugen – simpelthen fordi folkebibliotekets fire bibliotekarer og skolens to bibliotekarer nu får en mere fleksibel mulighed for at dele opgaverne imellem sig.

Pia Hansen er også sikker på, at integrationen mellem personalet vil give en anden sidegevinst:

”Vi kommer bestemt til at lære af hinanden. Ved at arbejde tæt sammen med skolebibliotekaren får folkebibliotekarerne fx en øget bevidsthed om det mere pædago- giske aspekt af arbejdet.”

Rent organisatorisk betyder det nye tiltag, at kombibiblioteket kommer til at ligge 100 procent i bibliotekets regi. Det betyder som noget nyt, at skolebibliotekaren skal referere til bibliotekets ledel- se i stedet for som før, hvor skole- inspektøren var øverste leder for skolebiblioteket.

”Det er mere hensigtsmæssigt at arbejde med en enstrenget le- delse, da personalet nu er en enhed, der arbejder mod de samme mål. Det bliver en del nemmere at lægge strategiplaner, når vi nu kan disponere over alt personalet,” siger Pia Hansen.

Samarbejde sikrer overlevelse

Fremtidens bibliotek skal være et oplevelsescenter, der fungerer som fælles omdrejningspunkt i lo- kalsamfundet, mener ud- viklingschef i Gentofte Bibliotekerne

!At kombinere skolebiblioteket med folkebiblioteket er et lille skridt på vejen mod skabelsen af fremtidens biblioteksform.

Det mener John Nørskov Han- sen, der er udviklingschef i Gen- tofte Bibliotekerne. Han er overbevist om, at det fysiske bibliotek skal tænkes ind i nye rammer, hvis det skal klare sig i fremtiden.

”På grund af det virtuelle biblioteks indtog er hele området under forandring, og hvis bibliotekerne skal overleve i lokalområ- derne, er det for eksempel nød-

vendigt at finde samarbejder på kryds og tværs af det offentlige system,” siger han.

Ifølge John Nørskov Hansen kan fremtidens bibliotek være en sammensmeltning af skolen, den sociale sektor, borgerservice, fore- ningsliv og fritidsliv – en slags fysisk oplevelsesunivers, hvor biblioteket kun er en del af den samlede service over for borgerne.

”I sig selv kan et bibliotek al-

drig matche de krav, som borgerne stiller til en moderne kulturinstitu- tion. Hvis man skal gøre biblioteket bæredygtigt, så er det vigtigt at placere det i et center, der kan fun- gere som omdrejningspunkt for hele lokalområdet.”

Hvis der fx skal bygges et nyt idrætscenter i et lokalområde, mener John Nørskov Hansen, at man med fordel bør tænke biblioteket ind som en integreret del af

centeret. Dermed bliver grundste- nen lagt til skabelsen af et egent- ligt kulturcenter for byens borgere.

”I moderne lokalmiljøer er der brug for mange forskellige slags rum, hvor borgerne kan opholde sig, læse og dyrke fritidsinteresser.

Og da kravene i dag forandrer sig lynhurtigt, skal rummene være så fleksible, at de hele tiden kan ændres efter behov,” siger John Nørskov Hansen.

De tre fordele

Udviklingschef John Nør- skov Hansen fra Gentofte Bibliotekerne mener, at der er tre klare fordele ved at integrere folkebiblioteket med fx skolebiblioteket.

• En sammensmeltning styrker de to biblioteker og gør det muligt at fastholde et kvalificeret kultur- og bibliotekstilbud i lokalområdet

• Udnyttelse af fælles ressourcer og kompetencer – og dermed bedre og mere fleksibel service over for borgerne

• Større råderum og faglig bæredygtighed til at udnytte synergieffekter

Forsøg med kombinationer

Projektet med kombibiblio- teker er en del af et forsøgs- program under folkeskoleloven, der kaldes ”en skole i bevægelse”. Forsøget blev sat i gang i maj 2003.

Udover Dyssegårdsskolen i Gentofte har følgende steder fået godkendt forsøgs- perioder med at integrere skole- og folkebiblioteker:

• Næshøjskolen og Sølystskolen i Århus

• Græsted Skole i Græsted Gilleleje

• Kjellerup Skole i Kjellerup

• Rødkærsbro Centralskole i Bjerringbro

Forsøgene bliver evalueret i 2007, og på den baggrund tages der stilling til, om kombibibliotekerne skal skrives ind i en direkte æn- dring af folkeskoleloven.

Kilde: Undervisningsmini- steriet hjemmeside www.uvm.dk

Skolebibliotekar Ole Bandholm fra Dyssegårds- skolen ser en stor styrke i kombibiblioteket.

”Vi får udvidet vores personalegruppe, vores horisont og materialesamlingen – og kan dermed give lånerne en bedre service.”

Han mener, at tre faktorer skal være til stede,

for at en sammenlægning kan finde sted:

• Kombibiblioteket skal ligge på skolens grund, så at eleverne nemt kan bruge det.

• Lokalpolitisk vilje til økonomisk støtte

• Vilje i personalegrupperne med respekt for hinandens arbejdsfelter.

”Det kræver ildhu, energi og masser af tid fra alle involverede – og lysten skal komme inde- fra. Vi har brugt meget tid på at køre kanoner- ne i stilling, og det har betydet, at alle har fået et tilhørsforhold til projektet.”

Vi kommer til at leve af hinanden, siger vicebiblio- tekschef Pia Hansen.

Biblioteket skal være fleksibelt, siger udviklingschef John Nørskov Hansen.

Efter sommerferien kombineres folkebiblioteket med skolebiblioteket på Dyssegårdsskolen i Gentofte.

Skolebibliotekar roser kombibiblioteket

I næste udgave af DBC Avisen kigger vi nærmere på kombibilioteker fra skolebi- bliotekernes vinkel.

Fotos Magnus Møller

(10)

9 ”Der er en stor debat omkring registrering af netressourcer for tiden. Og vores indlæg er vigtigt i denne debat. Det er umuligt at registrere alt, der findes på nettet – udfordringen er at finde snitfladen, og den er vi på jagt efter.”

Erik Thorlund Jepsen, bibliografisk konsulent hos Biblioteksstyrelsen.

Midtvejsevaluering

Arbejdsgruppe er på vej med anbefalinger for digi- tal registrering af publika- tioner på nettet

!”Det er meget væsentligt, at vi hele tiden har borgerens behov i centrum. Og at vi finder en løsning, der er økonomisk accep- tabel for alle parter.”

Det siger Erik Thorlund Jepsen, der er bibliografisk konsulent i Biblioteksstyrelsen – og med i en arbejdsgruppe, der skal komme med anbefalinger omkring en national strategi for registrering af netressourcer.

Udvalget har foreløbig beslut- tet at arbejde videre med tre scenarier – se boksen nederst på siden – der skal munde ud i en række anbefalinger i en rapport, som udkommer til sommer.

”Vi prøver at finde ud af, hvordan vi bedst muligt stiller den information som fremstilles og publiceres på nettet herhjemme til rådighed for de danske borgere. Og det er vigtigt at understrege, at det sagtens kan hænde, at vi ender med at komme med en anbefaling, hvor de tre scenarier kombineres.

Men foreløbig har vi altså valgt at lave snittet på denne måde,” forklarer Erik Thorlund Jepsen.

Fordele og ulemper Der kan være både fordele og ulemper ved alle tre scenarier.

Det første baserer sig udelukkende på automatisk registrering og dermed udtrækning af data, som er tilstede i ressourcen. Dette

stiller store krav til informations- søgeren. Er man fx på jagt efter ressourcer om anoreksi, skal man selv medtænke forskellige synony- mer – fx nervøs spisevægring – for at få et dækkende søgeresultat.

Sådan er det ikke i scenarium to, som til gengæld er omkost- ningstungt i forhold til førnævnte.

Årsagen er, at man manuelt skal registrere alle data.

I det tredje scenarium har arbejdsgruppen valgt at køre med en model, hvor ansvaret for produktionen af metadata ligger hos producenten af ressourcen. For- delen er, at denne løsning er billi- gere end scenarium to – men ulempen kan fx være, at man mi- ster den faglige viden omkring registrering, som fx DBC har opbygget på området.

”Rapporten omkring bevaring af kulturarven, som Kulturministeri- et udgav sidste år, gav en del debat. Årsagen kan bl.a. være, at rapportens anbefalinger afviger fra den praksis, der er på området i dag. Til sommer afleverer vi vores anbefalinger og scenarier – som gerne skal være med til at kvalificere debatten yderligere,”

siger Erik Thorlund Jepsen.

”Der eksisterer en anderledes praksis indenfor registrering af netressourcer, end den der anbefales i rapporten ’bevaring af kulturarven’ fra sidste år. For at kvalificere debatten, har vi derfor valgt at opstille forskellige scenarier,” siger Erik Thorlund Jepsen, bibliografisk konsulent i Biblioteksstyrelsen.

Medlemmerne i arbejdsgruppen

• Birte Christensen-Dals- gaard, Statsbiblioteket

• Grethe Jacobsen, Det Kongelige Bibliotek

• Randi Diget Hansen, Dansk BiblioteksCenter

• Benedicte Kirkegaard, Gentofte Bibliotekerne

• Kirsten Lauritzen, Det Administrative Bibliotek

• Erik Thorlund Jepsen, Biblioteksstyrelsen

De tre scenarier

Arbejdsgruppen har opstillet tre scenarier, som de nu skal arbejde videre med at uddybe:

1. En måde at registrere på, der lægger sig op af anbefalingen i rappor- ten omkring kulturbevaring, der kom sidste år. Groft sagt kan det kaldes en ”ikke-registrering,” hvor søgemaskiner og faglige databaser selv gør arbejdet.

2. En slags ”status-quo” i forhold til i dag, hvor der arbejdes med en kombination af en nationalbibliografisk registrering og en mere lokal registrering – som det fx foregår i forskellige netbiblioteker og porta- ler.

3. Produktionen af data lægges så tæt på den, der skaber ressourcen som muligt. Hvis fx en kommune kommer med en netpublikation, har den selv ansvaret for at producere og vedhæfte metadata.

Endelig rapport til sommer

Biblioteksstyrelsen har nedsat en arbejdsgruppe, der skal komme med en strategi for registrering af danske netressourcer. Gruppen sigter efter at aflevere deres rapport den 1. juli. Rapporten skal indgå i fast- læggelsen af en fremtidig strategi.

Gruppen skal forholde sig til behov, muligheder, ønsker og problemom- råder i forhold til registrerings- og formidlingsarbejdet, bl.a.:

• Brugerbehov i forhold til registrering og formidling

• Materialetyper der kan/skal registreres

• Registrerings- og formidlingsmåder der kan/skal anvendes i forhold til forskellige materialetyper

• Hvem kan/skal foretage registreringen

• Implikationer for den nationalbibliografiske registrering af netressourcer

• Økonomiske konsekvenser

Arbejdsgruppen skal komme med anbefalinger og opstille scenarier i forhold til en national strategi for registrering af netressourcerne.

Styr på digitale udgivelser

Foto: Magnus Møller

(11)

DBCAVISEN

Børnekultur

Sand børnekultur i nedlagt grusgrav

!En grusgrav.

En nedlagt grusgrav med en ny hytte.

En hytte, hvor man kan søge ly, og som man samtidig kan bruge til at undersøge naturen nærmere.

Umiddelbart fjerner emnet sig mere og mere fra bøger og biblioteker.

Men det er børnekultur i Vi- borg. Og endda med biblioteket som en af hjørnestenene.

Det er det kommunale børne- kulturprojekt Kulturfrø, som har støttet arbejdet med at gøre den nedlagte grusgrav til at sted, hvor børn kan lege, gå på opdagelse og

have et voksenfrit område.

Og Kulturfrøs formand er den konstituerede ledende børnebib- liotekar Anne-Mette Myrhøj.

”Vi opfatter os selv som sekretariat for den lokale børnekultur,”

siger hun.

Kultur for børn har stået højt på den kulturelle prioritetsliste i Viborg gennem de seneste 15 år.

Senest har amtet og kommunen i skikkelse af børnekultursamarbej- det Kulturprinsen fået mere end tre millioner kroner fra Kulturmi- nisteriets provinspulje. Her valgte man udelukkende at ansøge om penge til kultur for børn og unge.

Samtidig har Viborg Kommune i tre år været udpeget som model- kommune for børnekultur af Kul- turministeriet. De statslige midler er nu løbet ud, men kommunen har vedtaget at fortsætte samarbejdet – om end på et lavere blus.

Børnekultur skabt af børn – ikke voksne

Kulturfrø satser på kultur, hvor børn har mulighed for at være selvbestemmende, for:

”Den voksne kultur for børn er lavet, uden at børnene deltager i den, og går kun ud på at underhol- de. Vi mener, at det er en god pro- ces for børn at være med i kulturen fra starten, fordi de blandt andet udvikler sig mere kreativt,” siger Anne Mette Myrhøj og nævner grusgraven som et eksempel på et projekt, hvor børnene har øvet sig i demokrati og politiske processer.

”Det er en stor kunst at lade børnene selv bestemme og som voksen ikke tage ordet, konkludere og bare træffe en beslutning.

Det er vigtigt at give børnene tid,”

siger hun.

Tid bruger mange børnefamili- er meget af på biblioteket. Lørdag

formiddag er en stor dag, og da efteråret bød på Allehelgensaften med levende fortællere, dukkede 80 børn og forældre op. Da det gjaldt den populære magiker- dreng Harry Potter var der 100.

Når Anne-Mette Myrhøj møder holdningen, at biblioteket er gået for langt ud over sine naturlige grænser i bestræbelserne på at tilføre børn kultur og påtage sig en rolle som sekretariat for bør- nekulturen, siger hun:

”Hvorfor skulle vi ikke? Hvis ikke det skulle ligge her, hvor skulle det så ligge? Tiden er løbet fra biblioteker udelukkende som rum med bøger. Vi er i dag kulturhuse eller multihuse, som indeholder kultur på alverdens forskellige måder med lang åbningstid og altid et svar i den anden ende af telefonen,” siger Anne-Mette Myrhøj.

Hvad har en nedlagt grus- grav og et børnebibliotek til fælles? I Viborg – en hel del

Børn fra hele området omkring denne nedlagte grusgrav i Viborg har selv bestemt, hvordan grusgraven skal indrettes, så de synes, det er det fedeste. Senest planlagde kommunen at plante en skov i området. Men det var en forkert skov – en voksenskov med en slags træer i lige rækker, mens børnene ønskede sig en skov med oplevelser: Træer, der stikker, høje træer, lave træer, buske og noget, der kan spises.

Og det ser ud til, at børnene får deres vilje.

Fotos: Ole Schmidt

(12)

11 ”Det er en stor kunst at lade børnene selv bestemme og som voksen ikke tage ordet, konkludere og bare træffe en beslutning.

Det er vigtigt at give børnene tid”

Anne-Mette Myrhøj

!Det er DBC medier blandt andet kendt for rundt omkring på børnebibliotekerne. Men også for forfatterweb for børn og unge, hver uges seddelfortegnelse med b-mærkede titler og materiale til kulturministeriets Læselyst kampagne. Forberedelserne til næste års kampagne for læsning ”Den gode historie” er allerede i gang.

DBC medier skal professionelt

og rationelt understøtte de initia- tiver, som børnebibliotekerne tager på børnekulturområdet, blandt andet ved at producere emnelister ud fra bibliotekernes ønsker, så hvert enkelt bibliotek ikke skal bruge tid på gøre det,”

siger udviklingskonsulent hos DBC, Mai-Brit Nielsen.

Hun lægger stor vægt på det løbende samarbejde med biblio-

tekarer landet rundt, fordi det er afgørende for DBC medier at have god tråd i virkeligheden på bibliotekerne for kunne assistere bibliotekerne bedst muligt.

”Børnekultur handler meget om den gode historie – og det er bøger, film og multimedier i høj grad med til at understøtte og udvikle,” siger hun.

Børnebiblioteker i nye opgaver

!Biblioteksloven opfordrer bør- nebibliotekerne til at arbejde bredt og sammen med de institutioner, som vedrører børns liv i hverdagen.

”Der har altid været en tradi- tion for, at bibliotekerne påtager sig en rolle i den opdragende og

kulturelle udvikling i forhold til børn, siden de første børnelæse- stuer dukkede op på bibliotekerne i 1914,” siger bibliotekskonsu- lent i Biblioteksstyrelsen, Bente Buchhave.

Ifølge Bente Buchhave var den børnekulturpolitiske redegørelse fra 1999 et vendepunkt for bibliotekerne, som blev opmuntret til at bringe kultur for børn ind i bibliotekernes lokale område.

”Rigtig mange biblioteker var allerede i gang med arbejdet. Re- degørelsen og den efterfølgende lov opfordrer alle biblioteker til at indgå alliancer med de parter, som skaber rammer om børnenes trivsel og vækst,” siger hun.

Både før og efter loven har Bibli-

oteksstyrelsen arbejdet efter det brede perspektiv og gennem en årrække søsat forskellige projekter, som støtter det formål: Regionale og kommunale børnekulturkonsu- lenter og projektet ”På samme hammel”, som var et samarbejde med henholdsvis Undervisnings- ministeriet og Kulturrådet for Børn.

Som det seneste skud på stam- men har 20 folkebiblioteker fået tilskud fra Kulturministeriets kampagne Læselyst til forsøg med børnehavebiblioteker. Her flytter bibliotekerne ud i børnehaven, så travle forældre også får mulighed for at læse bøger med deres børn.

Andre eksempler er biblioteker, som har adopteret skoleklasser og arbejder tæt sammen med dem.

Blandt andre nævner Bente Buchhave Viborg, som et sted, hvor biblioteket i mange år har arbejdet sammen med de institutioner, som har noget med børns hverdagsliv at gøre.

”Viborg Kommune er et godt eksempel på, hvad der sker, når kommune og amt samler alle gode kræfter. På den måde er Vi- borg blevet et slags nationalt center for børnekultur. Biblioteket har gennem tiderne påtaget sig en børnekulturel sekretariatsfunktion og er blevet drivkraft for kulturen, fordi de gennem en årrække har opbygget gode relationer mellem de forskellige parter, som har med børn at gøre i hverdagen,” siger Bente Buchhave.

!Bag et forhæng af cheriserødt nervøst velour sidder fireårige Pa- tricia med benene strakt frem for sig. Der ligger bøger under hendes ben og ved siden af. Bogen på benet bladrer hun interesseret i.

”Det er et bibliotek, det her,”

siger hun.

”Her kan man læse bøger. Og hygge sig, og høre musik.”

Og det gør hun så, sammen med seks andre børn fra Børne- haven Grønnehaven i Skovlunde

uden for København.

Her åbnede Ballerup Kommu- ne 1. oktober sidste år sit første bibliotek med hjemlån i en børne- have.

”Vi ved at bøger og oplæsning er vigtigt for børns sproglige udvikling. Og når forældrene måske ikke har tid til at komme på biblioteket, må vi jo komme til dem,”

siger bibliotekar Eva Thinggård Laustsen fra Skovlunde børnebib- liotek. Det er hende, der har udstyret børnehavens bibliotek med bøgerne.

Samtidig med hjemlån har børnehaven fået et hyggerum med et tårn, mange trapper og huler til at læse bøgerne i ud af projektet. Og det er rigtig popu- lært hos børnene.

Og også hos forældrene:

”Det er nemt for os at tage bøger med hjem, når vi henter børnene. Vi læser mange bøger og

mindst 20 minutter hver aften som godnathistorie, for det er vigtigt, at børnene får et godt forhold til bøger,” siger IT-projektleder Torben Buch.

Hans døtre Hannah på 5 1/2 år og Juliane på 3 1/2 går begge i børnehaven. Tit er det pigerne, der opfordrer til, at der kommer mere end elefanthue og flyver- dragt med hjem i tasken.

”En dag ville Hannah have ’Den grimme ælling’ med hjem. Min kone sagde ’Den er jo på arabisk – det kan jeg ikke læse’. Hannah sva- rede bare: ’Det er da lige meget, mor, du skal bare læse billederne,’

og således blev familien Buch no- teret for ’Den grimme ælling på arabisk’ i kinabogen beklædt med billeder af Alfons Åberg.” For i bør- nehaven er der ingen stregkoder eller rykkere, for erfaringerne viser, at børnehavebiblioteker har et meget lille svind.

Børnenes kultur på plakaten hos DBC medier

Den seneste bibliotekslov opfordrer folkebiblioteker- ne til at samarbejde med alle institutioner, som er relevante for børns hver- dagsliv. Den nye rolle er netop ved at blive udfyldt rundt omkring i landet

Lad biblioteket komme til os

Når børneforældrene ikke har tid til at komme på biblioteket, må biblioteket komme til de små børns forældre. Derfor indrettes biblioteker med hjemlån i øjeblikket i landets børne- haver

Farveglade plakater til en- hver lejlighed, emnelister for piger i virkelighedens verden og om rå gysere og cyberspace for drenge

Grønnehavens bibliotek

I kasserne i børneha- ven står der hele tiden 300 bøger, som bliver skiftet en gang om måneden

Forældrene skriver bogens og barnets navn i en notatbog og tager bogen og barnet under armen hjem

Der findes omkring 20 børnehaver med hjemlånsbiblio- teker i Danmark

Biblioteket fik 30.000 kroner af Bal- lerup Kommunes Børnekunstfond til kunstneren Kerstin Bergendahl, som har udformet rummet sammen med bør- nene.

Siriporn Nusawat Pedersen nupper en hurtig bog i det ny bibliotek i børnehaven Grønnehaven sammen med sin søn Anders, inden det går hjem ad.

(13)

Biblioteksvagten

Lange åbningstider og en faglig bredde er gevinster- ne, når låner og bibliote- kar mødes i cyberspace

!”Hej, hvad kan jeg hjælpe med?”

Det kunne være et spørgsmål fra bibliotekaren bag skranken på det lokale bibliotek, men det er det ikke. For bibliotekaren sidder bag en computerskærm i Allerød, Næstved, Hobro eller på et af de andre 39 folkebiblioteker og 13 forskningsbiblioteker, der står bag den nationale online spørgeservi- ce, Biblioteksvagten.dk.

Her kan brugerne både dag, aften og weekend og helt gratis få hjælp fra kompetente bibliotekarer. Med et klik på www.biblioteksvagten.dk fra hjemmecompu- teren kan man finde den

oplysning, man mangler til sin skoleopgave, eller få svar på det emne, man kom til at diskutere

hen over middagsbordet. Enten ved at indsende et spørgsmål eller – hvis det skal gå stærkt – ved at chatte online med den vagthavende bibliotekar.

Biblioteksvagten blev oprettet i 1999 som forsøgsprojekt med bibliotekerne i Gentofte, Herning og Silkeborg som initiativtagere. I 2001 blev projektet permanent, og sidste år blev også 13 forskningsbiblioteker tilknyttet ordningen.

Bibliotekaren på nettet Biblioteksvagten er oprettet som en naturlig konsekvens af, at flere og flere danskere sjældent sætter deres ben på det lokale bibliotek.

De låner bøgerne via nettet og kommer højst forbi for at hente og aflevere bestillinger.

“Vi kan se, at mange bestiller i blinde på nettet, fordi de ikke kan se, hvad de får, og mangler en or- dentlig vejledning. Derfor er det vigtigt, at vi er til stede der, hvor brugerne er,” siger Vera Daugaard,

projektkoordinator på Biblioteks- vagten.dk og referencebibliotekar ved Herning Centralbibliotek.

Med internettet som foretruk- ken kanal til informationssøg- ning, var det desuden naturligt, at bibliotekarerne var til stede med en "bibliotekarisk vejledning".

Et rullende vagtskema med 180 bibliotekarer fra folkebibliotekerne og ca. 60 fra forskningsbibliotekerne sikrer en åbningstid fra otte morgen til 22 aften og week- enderne med. Og netop åbnings- tiden er den store fordel, ikke mindst for de små biblioteker og forskningsbibliotekerne, der slet ikke har ressourcer til at holde åbent så længe.

“Forskningsbibliotekerne er kun bemandet fra otte til fire på hverdage, så samarbejdet forlæn- ger reelt vores åbningstid. Hvis den vagthavende ikke kan svare på spørgsmål sendt til os, får brugeren et midlertidigt svar. Det er en fin service,” siger Ellen Niel-

sen, projektleder fra forskningsbibliotekerne og førstebibliotekar på Handelshøjskolens Bibliotek i Århus.

Foreløbig deltager i alt 52 biblioteker i samarbejdet, og flere står på spring fra begge sektorer. For trods de forskellige målgrupper kan begge parter se den åbenlyse synergi – både i tid, ressourcer og kompetencer. Og at samarbejdet så oven i købet kan aflive nogle myter og give en bedre forståelse og respekt for hinandens arbejds- vilkår de to sektorer imellem, er blot en sidegevinst.

Materialet i ryggen

Når det kommer til brugernes op- mærksomhed, konkurrerer Bi- blioteksvagten med mange andre søgetjenester på nettet. Men bib- liotekarernes tværgående viden og faglige baggrund, adskiller Bib- lioteksvagten fra de andre, mener Vera Daugaard.

“Det særlige ved os biblioteka-

Den virtuelle skranke

DBCAVISEN

Den 13.-15. juni

Konference: Transformationer – biblioteket i forandring

Årets Halmstad konference er inter- national og retter sig mod folkebibli- oteksledere, politikere og andre med faglig interesse for biblioteksverde- nen. Arrangør er Århus Kommunes Biblioteker med DBC som partner.

Tid & sted

13.-15. juni i Århus Kommunes Bib- lioteker, Møllegade 1, 8000 Århus C.

Online tilmelding på ÅKBs hjemmeside: http://www.aakb.dk/sw4402.asp.

DKK 2900.

Den 16. juni

Gå-hjem møde: Teen’Scape:

Reaching out for teenagers" – identity and lifestyle

City Librarian Susan Kent, Los Ange- les Public Libraries, fortæller om processen bag indretningen af et sted i biblioteket specielt designet for og sammen med teenagere, og hvordan teenagerne nægtede at god- tage opfattelsen af teenagelivstil som vanskeligt tilgængeligt.

Susan Kent er keynote speaker på konferencen Transformationer i Århus, og her er muligheden for at

Kalenderen efterår

2004

Studerende og almindelige lånere søger i stigende grad informationer om materiale og låner bøger hjemme fra deres egen computer. Med Biblioteksvagten kan bibliotekarerne tilbyde brugerne hjælp og vejledning bag en virtuel skranke.

Forlænget åbningstid og bedre service er blandt de store fordele ved samarbejdet med folkebibliotekerne, mener Ellen Nielsen fra Handelshøjskolens Bibliotek i Århus.

Vera Daugaard, referencebibliotekar ved Her- ning Centralbibliotek, har været med siden Biblioteksvagten startede som et forsøgspro- jekt i 1999.

Tegning af Frits Ahlefeldt-Laurvig