Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek
Slægtsforskernes Bibliotek drives af foreningen Danske
Slægtsforskere. Det er et privat special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv omfattende slægts-, lokal- og
personalhistorie.
Støt Slægtsforskernes Bibliotek – Bliv sponsor
Som sponsor i biblioteket opnår du en række fordele. Læs mere om fordele og sponsorat her: https://slaegtsbibliotek.dk/sponsorat
Ophavsret
Biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. For værker, som er omfattet af ophavsret, må PDF-filen kun benyttes til personligt brug. Videre publicering og distribution uden for
husstanden er ulovlig.
Links
Slægtsforskernes Bibliotek: https://slaegtsbibliotek.dk
Danske Slægtsforskere: https://slaegt.dk
PERSONALHISTORIS KE SAMLINGER
— GENEALOGISK TIDSSKRIFT —
UDGIVET
AF
TH. HAUCH-FAUSBØLL.
FØRSTE BIND
(1.—4. Aargang 3. Hefte inkl.).
KJØBENHAVN.
PERSONALHISTORISK BUREAUS FORLAG.
A. ROSENBERGS BOGTRYKKERI.
1906.
Familien Stürup.1
Af Th. Hauch-Fausbøll.
Som tidligere paavist af Hr. Oberstløjtnant H.W. Harbou i Personalhistorisk Tidsskrift III, 1, S. 216, er det rimeligt, at denne Familie har sin Hjemstavn i Sterup By i Jerslev Sogn, nord for Limfjorden, thi samtlige Familiens Med lemmer skrev sig oprindelig Steerup eller Sterup. Men allerede disse, de første Generationer, der alle vare Militære, forandrede under Indflydelse af den herskende tyske Mode tone hurtigt Navnet til Stürup, og denne tyske Form i Forbindelse med andre Omstændigheder gav senere Stødet til, at der i Familien opstod den Tradition, at den var af tysk Oprindelse. Pudsigt nok har i nyeste Tid en Gren atter fordansket Navnet til Styrup, og det oprindelige danske Navn er saaledes gennem en tysk Overgang vendt tilbage i en Form, som let kunde bibringe dem, der ikke kendte Sagens Sammenhæng, den Formening, at Familien stam mede fra Styrup i Skallerup Sogn i Vendsyssel.
Familien er en af de faa, man med Rette kan kalde danske patriciske, den har fra dens ældste Tid til nu ind- gaaet jævnbyrdige Ægteskaber og saavel i dens ældste som i dens yngste Generationer finder man Folk, der iblandt Standsfællerne have indtaget og indtage en ledende Stilling, ligesom man ikke i denne, som i saa mange andre lig nende Familier finder nogen degenereret Linje. En enkelt Gren opnaaede i 1750 med General Stürup dansk Adel, men hans Sønner vare døde før den Tid, og den adelige Gren uddøde saaledes allerede i anden Generation med hans Døtre, men det Vaaben, med hvilket han blev adlet, førtes og føres endnu af Familiens andre Medlemmer.
1 Forf. skylder Hr. Oberstløjtnant Hirsch og Hr. Jægermester Schøller sin bedste Tak for en Række af Oplysninger særlig vedrørende Slægtens ældste Generationer, ligesom Hr. Grosserer Garl Stürup ved Tilveje
bringelsen af de yngre Generationers Personalia har været utrættelig i at yde sin Bistand.
23
Familiens Stamfader,
Hans Christian Jensen Sturup, der 1705 i en Ansøgning anfører, at han har staaet i Kongens Tjeneste i 34 Aar, maa vel derfor i 1671 være indtraadt i Hæren. I Nov. 1677 var han Løjtnant i Oberstløjtnant Grosspferschfeld’s Konip.
af fynske nat. Inf. Reg., 1678 laa han som Løjtnant ved Oberstløjtnant Puttkammer’s Komp. og var da Bisidder i et Forhør i Wismar; 1679 i Nov. blev han reduceret, men ansattes atter 1680 i Feb. i Fændrik Nr. ved nævnte Reg. og blev Løjtnant ved samme Reg. i Marts. 1682, 1. Okt. blev S. Kaptejn i fynske Inf. Reg. og var med Batl. i Sachsen i polsk Sold fra 1698—99 (Garnison i Dresden), 1703, 10.
Marts blev han Kaptejn i Garden til Fods, men faldt paa Syvaarsdagen derefter 1710, 10. Marts ved Helsingborg.
Hans Enke Anna Cathrina Arn anholdt samme Aar om en aarlig Pension, da hendes Mand i 38 Aar trofast havde tjent Kongen, men hun nu ved hans Død havde mistet baade hans Bagage og 200 Rdl., som han havde sat i sit Regiment. Hun var født i 1647, men hendes Oprindelse kendes ikke, muligt er hendes Navn ligesom Mandens for- tysket, i hvert Fald kendes Navnet Ørn som dansk Slægts
navn paadenne Tid. Hun døde 1731, 13. Dec., begr. 21. Dec., 84 Aar gi., i Svendborg (Frue Kb.), og s. A., 24.Dec. blev der holdt Skifte og Deling mellem hendes efterladte Børn.
Naar hun ved sin Død kaldes Majors Frue, skyldes det, at Manden som Garderkaptejn havde Rang med Majorer. S.
havde, medens han var Kaptejn ved fynske Inf. Reg., været bosiddende i Svendborg, hvor han var Grundejer (jvf.
Grove’s (Jdg. af Rasmus Æreboe’s Autobiografi S. 31 f.), og her var hun forbleven, ligesom ogsaa Sønnen Johan Ernst en Tid boede dér. Om en Knud Sturup, der 1734, 21. Marts fik enDatter døbt i samme Bymed Navnet Johanne (f 1797 3/6>, saavelsom en Skipper og Købmand Niels Sturup1, der 1771,
1 En Efterkommer af ham er muligt den Skomagersvend Niels Sturup, der blev udlagt til Barnefader for Tjenestepigen Ane Kirstine Trane s Datter Henriette Styrup (f. 1847, 22. Jan , d. 7. Feb. i Viborg Søndersogn).
7. Juni i Svendborg ægtede Jfr. Marie Hansdatter Wandel, høre til denne Familie eller ej, har ikke bestemt kunnet paavises, men det er dog mest sandsynligt, at de har taget Navn af forannævnte Styrup i Skallerup Sogn. For Tiden bor Prokurator P. Styrup i Svendborg, hvorfra saaledes baade Familiens ældste og en af dens yngste Linjer er udgaaet. Kaptejn C. S.og Hustru havde følgende Børn, A—H.:
A. Johan (Hans) Christian Sturup f. o. 1677, 1705 angives han at have tjent Kongen i 10 Aar, men 1737 i Nov.
skriver han selv, at han har tjent i 44 Aar, den sidste Angivelse er maaske den rigtigste, i hvert Fald er han i ung Alder indtraadt i Hæren. 1695, 16. Nov. ud
nævntes han til Fændrik i fynske Inf. Beg., 1700, 9. Juni til Sekondløjtnant og 1702, 30. Dec. til Premierløjtnant (Regimentet kaldes for Fremtiden fynske gev. Inf. Reg.), 1709, 11. April blev han Kaptejnløjtnant og s.A. 28. Okt.
Kaptejn ved 4. danske gev. Inf. Reg. i Italien, 1712, 20. Dec. blev han saaret og fanget ved Gadebusch.
Efter at være bleven reduceret i 1721, indtraadte S.
atter 1724, 21. Feb. i Hæren, dennegang som karakt.
Major ved Aarhus nat. Inf. Reg.s 0. og V. Lisbjerg Herreders Komp., og s. A., 14. Juni blev han Sekond- major. 1731 blev S. paany reduceret, det følgende Aar 3. Okt. holdt han Bryllup paa Kjærbvgaard med Stam
husets Arving Beate Dorothea Bjelke, der var født 1698 som Datter af Major Jørgen B. til Stamhuset Kjærby- gaard og Ida Dorothea Rosenkrantz. Ved sin Moders Død 1733, 2. Juni arvede Fru S. det stærkt forgjældede Stamhus og s. A., 11. Dec. blev S. Oberstløjtnant ved nørrejyske nat. Inf. Reg. og Chef for Refs, Hassing og Hundborg Herreders Komp. Da han faa Aar efter øn skede at trække sig tilbage fra Militærtjenesten paa Grund af Svaghed, oprettede han Kontrakt med Major Reinhardt v. Eppingen af fynske gev. Reg. til Fods, dat. Kjærbygaard 1737, 15. Nov., hvori han lovede at afstaa denne sit Kompagni og sin Oberstløjtnantscharge
23*
mod, at E. ved sin Tiltrædelse betalte S. 2000 Rdl.
én Gang for alle samt yderligere, saalænge enten S.
eller hans Hustru var i Live, 100 Rdl. aarlig. Samme Dag indsendte Sturup Ansøgning til Kongen om at faa Kontrakten approberet og om gratis at erholde Obersts Karaktér af Infanteriet paa Grund af sin lange Tjeneste tid. Han motiverer Ansøgningen med, at han har tjent Kgl. Majestæt »udi 44 aar fra min ungdomb op, og vaarit adskillige gange reducerit, saa jeg haver tilsatt, hvad jeg ellers Kunde have erhvervit, og som jeg nu er temelig ved alder, og finder stor besværing af de udi Deres Kongelige Majestæts tienneste bekomne mange blessurer og nu er udi Ægteskab med min Kiere hu
strue Beate Dorthe Bielke, og gierne saae hende effter min død nogenledis conserverit«. Stillingen som Oberst naaede han ikke, da han allerede 1. April afgik ved Døden, derimod bifaldt Kongen den sluttede Akkord.
Sturup begravedes 1738, lo. April i Kasted Kirke. Da Enken ingen Børn havde med S., afstod hun 1746, 1. Maj ved Overenskomst med Kammerherre Werner Rosen- krantz (f 1777) Stamhuset til denne mod en aarlig Pension af 160 Rdl., 12 Dage efter ægtede hun 13. Maj i Sabro Major Frederik Reenberg til Ristrup, f. 1697 j- 1755 i Lisbjerg og begr. 11. April fra Sabro. Han var Søn af Digteren, Landsdommer Thøger Reenberg.
Selv døde hun et halvt Aar efter Manden 1755 i Lis bjerg og begravedes 5. Nov. fra Sabro Kirke. (Jvf. bl.a.
Personalhist. Tidsskrift III, 1, S. 216 og 226; Adelsaarb.
1887, S.64; Trap ved Weitemeyer 5, S. 114).
B. Georg Christopher von Sturup f. 1678, 7. Sept. i Wismar, blev 1701, 5. April Fændrik ved fynske Reg., ved hvilket som ovenfor anført ogsaa Faderen og den ældre Broder stod, 1702, 9. Dec. Sekondløjtnant, over flyttet som saadan til Livgarden til Fods, 1704, 3. Maj, altsaa et Aarstid efter at Faderen var kommen til dette Korps, blev 1707, 7. Nov. Premierløjtnant ved samme,
1710, 19. April Kaptejn ved Prins Christians Reg., 1712, 18. Ang. karakt. Major, 1719, 3. Feb. virkl. Major ved Kronprinsens Reg., 1720, 23. Dec. karakt.Oberstløjtnant, 1724, 11. Sept. virkl. Oberstløjtnant, 1732, 3. April karakt. Oberst ved samme Reg., 1733, 11. Dec. virkl.
Oberst og Chef for jyske nat. Inf. Reg., 1737, 28. Jan.
Chef for holstenske gev. Inf. Reg., 1742, 15. Juni ka
rakt. Generalmajor, 1743, 25. Nov. Kommandant i Fre dericia, 1744, 6. Nov. Kommandant i Gltickstadt, 1750, 31. Marts adlet tilligemed Svigersønnen Oberstløjtnant Andreas v. Hauch og paa dennes Ansøgning med føl gende Vaaben: Tverdelt Skjold, hvis 1. Felt er rødt med en mod Højre vendt staaende Sølv-Due med en Guldkrone om Halsen, 2. Felt er blaat med tre gennem en Guldkrone stukne Sølv-Aks; paa Hjelmen to af blaat og rødt vekselvis delte Vesselhorn, stukne gennem en Guldkrone. 1750, 29. Juli blev S. endvidere Deputeret i Landetatens Generalkommissariat, 1752, 4. Sept. hvid Ridder, 1753 Medlem af Reglements Kommissionen, 1755, 31. Marts Generalløjtnant og 1ste Deputeret i Generalkommissariatet og 1761, 22. April General af Infanteriet. Det paafølgende Aar den 15. April døde han i Kjøbenhavn 84 Aar gi. og blev begravet i Gar nisons Kirke hos sin Datter Generalinde Hauch. Graven, der nu ligger lige ved Gitteret ud mod St. Annæ Plads, er dækket af en stor Sten med følgende Inskription:
Her under giemmes det forkrænkelige
af
Georg Christopher v. Styrup Ridder af Dannebrog og General Fød den 7de Septbr. 1678 død den 15. Apr
1762 og hans Daatter Generalinde Sophia v. Hauch
fød den 20. Januar 1731 død den 15. Febr. 1760
310
Blev Moder til 8de Børn af hvilke her hviler
en i sine uskyldige Aar bortdød Søn Wilhelm Andreas Hauch
General S.’ Død omtales i Adressekontorets Efterr.
1762, Nr. 29, og i Nr. 33 findes følgende Gravskrift, der antagelig har staaet paa hans Kiste:
Forsynets Rolle, udviklet og beseglet over den nu Salig Herre, Georg Christopher von Styrup, Ridder af Dannebroge, General af Infanteriet og første Deputered i Land-Etatens General-Commissariat. Wismar, de tappere W en ders Stad, saae Han allerførst den 7. Sept.
Anno 1678, haabende at i Ham skulle fremskinne de Gamles Maadelighed(!) og Tapperhed; Begge gav Ham en høy Alder, en høy Ære og høy Naade hos 4 Danske Konger, som retfærdiggjorde Hans Troeskab og Nid- kierhed, usædvanlige i Henseende til deres Grader fra det nederste til det øverste Trin i Krigens Tieneste, i Henseende til deres Vaerighed ved 70 Aars uttrættelig Arbeyde. Han erfarede Livets Omvexlinger saavel ube
hagelige som behagelige; Han saae sin Herr Faders Hans Christian von Styrup, Capitain ved den Kongelige Danske Livgarde til Fods, Hans Krigs-Belte opløst i Slaget paa Skaane den 10 Martii 1710. Han saae siden den 27 May* 1727 det lifligste Baand knyttet imellem Sig og den Høyædle Frøken Margaretha Friis, en for
treffelig Descendent af den udødelige Nan s en, som efterlod Ham tvende Døttre, hvilke begge for ham gik ind i Ævigheden. Han saae dog denne Hans elskvær dige Afkoms Afgang erstattet ved 7 velartede Børne- Børn avlede i det kierligste Ægteskab af hans ældste Datter Sophia von Styrup, og Hr. General-Major An dreas von Hauch, hvilke ære Hans Støv og vil følge hans Fodspor. Omsider kastede Han med Frimodighed og Tillid Vandrings-Staven i Støvet den 15 April 1762,
hvoraf Han skal reise Sig med Ære, naar Gravenes Segl skal aabnes.
Et endnu bevaret Oliemaleri af General S., der ejes af Grosserer Oscar Møller (en Efterkommer af HoQunker Andreas Hauch Stiirup’s fraskilte Hustrus 2det Ægte
skab), og som foroven bærer hans Valgsprog »Grata constantia senesco«, forneden Inskriptionen Georg Chri- stoph von Sturup die 4 SeptiL 1752, er vistnok malet af Pilo. Anledningen til Maleriet har — som Datoen viser — været hans Udnævnelse til hvid Ridder, og han er da ogsaa malet med Ordenskæden om Halsen og Stjernen paa Brystet. Der er noget af en Opkomlings Selvbevidsthed i hans Udtryk, parret med Godmodighed og Kløgt. Og skønt enkelte Omstændigheder have været særdeles gunstige for hans Karriere, tør man vistnok sige, at hans personlige Dygtighed har gjort Udslaget.
Men man maa dog ikke overse den Rolle, det har spillet, først at han var Officérssøn, og at samtlige hans Brødre vare Officérer i en Tid, hvor Nepotismen var frem
herskende, senere, at han ved sit Ægteskab med en Søns Datterdatter af selve Hans Nansen indtraadte i en af Landets mægtigste, for den ny Tid mest typiske Slægter.
S. g. 1727, 27. Maj m.Margrete (Friis) Dverig, en Datter af Kjøbenhavns Borgmester, Stifdatter af densPræsident1, 1 Andreas Sørensen Dverig, Rytter i Jylland, havde i Ægteskab med Christina Mathisdatter Sønnen:
Christen Andersen Dverig f. 1622, 24. Dec. i Tirstrup v. Æbeltoft f 1691, 15. Marts, begrav. 6. April i Svigerfaderens Raadmand Peder Mortensen s Gravsted i Nikolai Kirke, Kancelliraad, Borgmester i Kjøbenhavn, As
sessor i Højesteret, g. 1663, 10. Marts i Kjøbenhavn m. Margrethe Cheitum til Kornerupgaard f. 1622, 9. April i Kjøbenhavn f 1696, Feb.
paa Kornerupgaard. Sønnen fik 18. Feb. Bev. at lade hendes Lig føre til Kjøbenhavn (Sjæll Reg. 39, S. 36), hvor det blev begravet i oven
nævnte Gravsted i Nikolai Kirke 2. Marts. Hun blev g. 1° 1642, 21.
Aug. m Overrenteskriver, Kannik i Roskilde Sigfried (Sigvart) Friis begr. 1652, 8. Nov., hvis Børn 1666, 21. April fik Kongens Jordegods i Havrebjerg Sogn, Antvorskov Amt til Dækning for Penge, Kongen ved
312
der blev døbt i Nikolai Kirke 1699, 15. Marts. Da Faderen hyppig blot kaldes Sigfried Friis, er hun vist den Jfr. Margretha Friis, der 1718, 17. Jan. faar egen Værgebevilling (Sjæll. Reg. 49, 14), og som s. A. var eneste Barn i Live af Forældrenes Ægteskab (jvf. For skrivelse af 1718, 2. April, kgl. konf. 4. April, mellem
Obligation af 1659, 1. Maj var bleven deres Fader skyldig (Sjæll.
Tegn. 37, S. 487). Efter ham blev Dverig’s Søn opkaldt:
Sigfried Friis Dverig f. 1663, 2. Dec. i Kjøbenhavn f sst. 1710, 23.
Marts, Enken fik 5. April Bev. til Aftenbegravelse med Sangklokker to Timer over den ordinære Tid og Ligets Hensættelse paa Kirkegulvet under Parentationen (Sjæll. Reg. 45, 70), begrav. n/4 i Nikolai Kirke, Kommerce- og Justitsraad, Højesteretsassessor, Borgmester i Kjøbenhavn, g. 1693, 13. Dec. m. en Datter af Kjøbenhavns Præsident, virkl. Etats- raad Hans Nansen jun. og Sønnedatter af Hans Nansen, Sophia f. 1676, 15. April i Kjøbenhavn j- 1729, begr. 8. Juni. Hun g. 2° o. 1713 m. Etats- raad, Præsident i Kjøbenhavn Johan Schrader f. 1663. 20. Feb. i Miinster f 1736, 20. Sept. i Kjøbenhavn, begr. 26. Sept. i Borgmester Peder Pedersen’s Gravsted i Nikolai Kirke, (han g. 1° o. 1690 m. Lucie Hedevig Hylling j- 1705, 2° o. 1706 m. Sara Mansholt, begr. 1711, 9.
Okt.). Børn, døbte i Nikolai Kirke:
1. Christian Dverig d. 1695, 18. Feb. j- ung.
2. Elisabeth d. 1696, 22. Sept f ung.
3. Margretha d. 1697, 28. Okt., begr. 1698, 22. Jan. i Raadmand Peder Mortensen’s Gravsted i Nikolai K.
4. Margrete g. m. General Sturup.
5. Hans Dverig d. 1700, 15. Nov. f ung.
6. Sophie d. 1704, 6. Sept. f ung.
7. Fridrich Dverig d. 1706, 13. Okt. j- ung.
8. Peder Dverig d. 1708, 16. Jan. f ung.
Tre af disse Børn begravedes 1711 i Aug. og Sept. i Borgmester Ped. Pedersen’s Gravsted i Nikolai K. En Søn blev 1708. 30. Maj begr. i Raadmand Peder Mortensen’s Gravsted sst.
9. Sara Hedevig Schrader d. 1713, 4. Dec. f 1754, begr. 15. Feb. i Borgmester Peder Pedersen’s Gravsted i Nikolai Kirke, g. 1° 1738.
7. Maj (Trin. Kb.) m. Justitsraad, Borgmester i Kjøbenhavn Michael Worm f. 1704, 31. Juli i Kjøbenhavn j- sst. 1743, 15. Aug., 2° 1749, 16. Maj (Helligaands Kb.) m. Konferensraad, Kommitteret i Kom- mercekollegiet Johan Friderich Friis f. 1690 f 1767, 2. Maj. (g. 1°
1729 m Charlotta Friderica Edinger f. 1703, 24. Dec. f 1747. 26. Okt.).
Dverig-Vaabnet er en væbnet Mand med røde Strudsfer i Storm
hatten, rødt Skærf og med en Fane i hver Haand. Hjelmtegn ere 7 Faner.
hendes i Noten S. 312 nævnte Moder og hendes Stif- fader, dav. Justitsraad Johan Schrader, i Sjæll. Reg.
1718 Nr. 69). Hun døde 1746 og begravedes 1. Juli i Borgmester Peder Pedersen’s Gravsted iNikolai Kirke i Kjøbenhavn. Samme Aar, 14. Juli fik General S.
Bevilling at hensidde i uskiftet Bo med sine to Døtre (Militære Skifter i Rigsarkivet P. 6, Stiirup), der dog begge døde før ham. Paa sin Dødsseng gjorde han Testamente til Fordel for den ældste Generalinde Hauch’s Børn, og paahans indstændigeAnmodning blev Testa mentet refereret 1762, 14.April og vistnok ogsaa kon firmeret. (Refer. Sag. n. D.). General Sturup’s Børn vare:
I. Sophia f. 1731, 20. Jan. f 1760, 15. Feb. i Barselseng i Kjøbenhavn, begr. 29. Feb. i den hvælvede Begravelse i Garnisons Kirke, senere udflyttet paa Kirkegaarden. Hun er Stammoder til de sjællandske Hauch’er. (Jvf. Personalhist.
Saml. I, S. 12 ff.). Hun ægtede 1750, 10. Juni i Gliickstadt General af Infanteriet, hvidRidder An
dreas v. Hauch til Kongsdal, f. 1708, 27. Marts i St. Petersborg f 1782, 19. Maj i Kjøbenhavn, bisat i Ondløse Kapel. (Han g. 2° 1761, 24. April paa Kongsdal m. Dame de l’union parfaite Anna Catharina v. der Maase f. 1722, 31.Jan. paaFørs- levgaard, d. 3. Marts i Førslev f 1786, 31. Jan. i Kjøbenhavn, bisat 20. April i Ondløse Kapel [g.
1° 1749, 10. Maj m. kgl. Bev, paa Kraagerup m. Kammerherre, Staldmester Adolph Heinrich v. Staffeldt til Kongsdal, f. 1717, 1. Dec. t 1759, 20. Okt., bisat 10. Nov. i Ondløse Ka- pel]).
II. Barn, begr. 1732 i Raadmand Peder Mortensen’s Gravsted i Nikolai Kirke.
III. Barn, begr. 1733 sst.
IV. Christiana Catharina f. o. 1733 f 1759, g. 1756, 24
314
28 Juni1 m. Kammerherre, Oberst Friederich v.
der Maase tilStamhuset Kraagerup (som han1745 tiltraadte efter sin Morfader Konferensraad Frede
rik Rostgaard), f. 1724, 30. Nov. t 1774, 20. Maj.
Børn af dette Ægteskab kendes ikke. Stamhuset tilfaldt derfor hans Søn i andet Ægteskab (g. 1761,
16. Dec.1 m. Sophia Henriette v. Moltke afHuset Stridfeld, f. 1742, 10. Jan. (?) t 1830, 8. Jan. paa Vallø, begr. 15. Jan., 88 A., 11 M. og . 28 D.gi.).
V. Datter, begr. 1734, 22. Dec. i Borgmester Peder Pedersen’s Gravsted i Nikolai Kirke2.
C.Johan Ernst Stiirup d. i Nyborg 1684, 12. Maj. I en Ansøgning, dat. Kjøbenhavn 1705, 4. Feb., hvorihans Fader beder om, at denne Søn, der staar ved Kaptejn v. der Luhe’s Komp. af fynske Reg. til Fods, maa blive forfremmet til Fændrik, siges det, at han har tjent i ti Aar — deraf de syv som Underofficer — og deltaget i Toget til Sachsen og andre Krigsoperationer.
Et halvt Aar efter, 13. Juni, blev han Fændrik ved Prins Christians Reg., 1706, 26. Jan. blev han Sekond løjtnant, 1707, 10. Okt. forsat til Fodgarden, hvor han 1710, 22. Aug. blev Premierløjtnant. 1711, 22. Juni blev S. karakt. Kaptejn ved Prins Christians Reg. og
Lengnick’s Uddrag af Enkekassens Arkiv. Desværre er selve Arkivet, der tidligere har været benyttet f. Eks. af Hundrup, Leng- nick og Elvius, og som er af saa overordentlig stor Betydning fol
det personalhistoriske Studium, ikke mere tilgængeligt.
2 Jvf. Personalhist. Tidsskr. I, 1, S. 197 og 199; Leks. ov. adelige Fam. II, S. 204; Giessing II, 1, S. 234, Tab. III (galt citeret i Per
sonalhist. Tidsskr. III, 1, S. 9, den her S. 13 nævnte Margrethe N.
døde 1743 hos sin Søn Kammerraad Mule og blev 13. Juli begr. i Frue Kirke i SI. Dr. Christian Jensen’s dobbelt murede Grav sønden bag Koret, hvor ogsaa hendes Mand i 1705 var nedsat); Stamt. ov.
Fam. Dverig i Geneal.herald. Selskabs Specialia, Borgeri. Slægter;
Scharling’s Stamt. ov. Fam. Scharling S. 69 og 76; Universitétsprogr.
ov. Chr. og Sigfr. Dverig; Nielsen’s Kbhvns. Hist. V, S. 430 f. og 434; Hist. Tidsskr. III, 1, S. 131 ft*.; Krogh’s Danske Majorater S.
200 ft.; Bertouch’s Korrespondancer og Hundrup’s . Stamt. Hauch, Manuskr. i Rigsarkivet; Langhorn’s De danske Moltker, Tab. IV.
1716, 12. Juni virkl. Kaptejn ved fynske gev. Reg.
Han var Grundejer, i Svendborg, hvor han en Tid boede, men han døde i Kjøbenhavn :meget pludselig 1727, 9. Nov. — S.havde 1714, 16. Marts holdt Bryl
lup paa Klingstrup med Elisabeth Margrethe Bille Wal- chendorph. En vistnok ganske uholdbar Familietradi tion beretter, at han først havde bortført hende gen
nem et af Herregaardens Vinduer. Hun var født paa Holsegaard 1694 og i Daaben 7. Dec. i Brenderup Kirke opkaldt efter sin Faders 1. Hustru. Forældrene vare Amtmand over Rugaaard Jørgen Henning W. til Klingstrup (f. 1661, 8. .Feb. f 1724, 24. Dec.) og Helle Trolle (f. 1663, bisat 1741, 16. April i Skaarup Kirke, hvor bun tilligemed Manden og hans 1. Hustru Elisabeth Margrethe Bille henstod til o. 1800 i en aaben Begravelse). Efterretning om Fru S. er sidste Gang fundet i en Ansøgning, hun indgav fra Stubbe- kjøbing 1758, 27. Dec. Hun siger deri, at hun blev efterladt uformuende af Manden, men efter 11 Aars Forløb fik 30 Rdl. aarlig i Pension af Landetatens Krigskasse og nogle Aar senere endvidere 20 Rdl. af Postkassen. Men da. nu fast alle hendes Slægtninge ere bortdøde, og hun formedelst Sygdom og Svaghed ikke kan hjelpe sig selv i sin Alderdom, anraaberhun Kongen om yderligere Understøttelse, hvilken dog ikke blev hende tilstaaet. Af hendes Ægteskab med S. ken des to Børn, har der været flere, ere de i hvert Til
fælde døde som Smaa:
I. Cathrine d. 1715, l.Feb. i Svendborg, begr. 1717, 8. Jan. i Skaarup.
II. JørgenHenning Sturup fødtes paaKlingstrup 1717, 12. Aug., kom 1730 i Frederiksborg Skole, hvor fra han 1739 blev dimitteret til Universitétet. Han blev immatrikuleret 18. Dec. blandt Nobiles, og det følgende Aar 1740, 30. Juni fik han filosofisk Eksamen. Endnu . s. A.,. 1. Okt. kom han paa Walckendorph's Kollegium, hvor han laa til 1745 og udgav forskellige Disputatser, tog imidlertid
teologisk Embedseksamen 1743, 1. Aug.med Haud og prædikede for Dimis s. A., 10. Okt. (Haud).
Efter i nogen Tid forgæves at have søgt Embede blev han paa sin Fødselsdag 1746, 12. Aug. kal
det til Sognepræst for TingstedMenighed paaFal ster, hvor Embedets Indtægter beløb sig til 300 Rdl. aarlig. (Fynske og Smaal. aabne Breve 1746 12/8 Nr. 1). Han prædikede her første Gang 13.
Nov. s. A., efter at han 14. Okt. var bleven ordi
neret. 1758, 25. Marts fik S. Ventebrev paa Kalle- have, men forinden Hr. Peter Busch’s Død for
flyttedes han 1761, 3.April tilTversted, Uggerby og Bindslev i Aalborg Stift med Forpligtelse til aarlig at svare 100Rdl. til en resid. Kapellan, der skulde beskikkes ifg. Reskriptet af 1742, 2. Aug. og des uden have Offer af Menigheden og en Mensalgaard.
(Saml. t. jysk Hist, og Topogr. I, 5, S. 165 f.).
Samme Dag S. fik det nye Embede, fik han Op rejsning paa Grund af, at hans Hustru var kom
men for tidlig i Barselseng efter deresBryllup, saa at dette ikke skulde hindre ham i at tiltræde sit Kald, dog skulde han til næste Hospital udgive noget efter hans Midler og Lejlighed samtBiskop pens Billigelse. S.var jo pekuniært interesseret i, at der ikke kom nogen Kapellan i hans Embede,
og han bestred derfor ligesom Formanden dette fuldstændig alene. Med hans tiltagendeAlder følte han imidlertid stærkt Besværlighederne ved dette Kald, hvor der efter hans egetUdsagn „hver Hel lig Dag prædikes i alle 3de Kirker, og Kirke- Reiserne som oftest om Vinteren icke kan fort
sættes uden med Livsfare“, han søgte derfor at komme andetsteds hen og støttedes i sine Bestræ
belser baade af Provsten og Bispen. I sin Anbe faling, dat. Skagen 1773, 2. Juli, skrevProvst Søren Lodberg bl. a. „Hr. Sturup har i dette besværlige Kald, som han nu i 13 Aar aleene har forestaaet
været en christelig, opbyggelig, og retskaffen, nid- kiær og reddelig Guds Ords Tiener og Sogne Præst; thi Han har stedse viist Retsindighed, alvor lighed og Andagt i at læreog underviise, Omsorg for de Ham anbetroede Siæle, og Ustraffelighed iHans Levnet og Omgiængelse“. Biskop Broder Broder' sen i Aalborg skrev s. D. om S., at han havde væ
ret „exemplarisk i sit Embede med sund Lærdom og med et Christeligt Levnet saa at han har for- tient det bedste Vidnisbyrd af sine Meenigheder, af hans Herreds Provst og af mig. De farlige og vanskelige Veje og Broer paa hans Vej imellem Kirkerne, har han med friemodighed og Taalmo- dighed vovet sig paa og under Guds forsyn og Varetægt kommen veligiennem ogvedHerren hid
indtil frelst fra mange øjensynlige Farer“. 1773,16.
Dec. (J. Reg.Nr. 327)blevS.forflyttet til Æbeltoft og Draaby, idethan blevforetrukket for26 andre Ansø
gere. Embedets Indtægter de visse somde uvisse an
sloges dengang til 400 Rdl., men han maatte heraf udbetale Pension til Formændene Friis’ og Over- gaard’s Enker, hvilken vistnok beløb sig til 30 Rdl. til hver. I dette Embede forblev S., indtil Alderens Tryk hæmmede hans Virksomhed, saa at han, der som paavist fra sin tidligere Gerning havde sine Foresattes fulde Anerkendelse, tilsidst kun daarligtkunde udfylde sin Plads. Vistnok paa
skyndet til at tage sin Afsked af Biskop Jansen, der omtaler „de store Mangler der findes paa dette Sted i Henseende til Oplysning og Ungdommens Kund
skab“, søgte S.daførstatfaa Pastor Henneberg iAal borg til sin Medhjælper ogEfterfølger, saaledes at de skulde dele Kaldets Indtægter, men Biskoppen, der 1791 havde været paaVisitats i Menighederne, mente dog ikke at kunne anbefale denne Ordning, og den blev derfor forkastet ved Danske Kancellis Resol. af 1791, 22. Okt. S. søgte derpaa at faa
sin Afsked med 300 Rdl.s Pension. I Biskop Jan- sen’s Følgeskrivelse angives Embedets Indtægter nu til 654 Rdl. 5 Mark (de visse til 400Rdl.) fra- regnet Udgifterne tilKapellanen, Overgaard’s Enke, Skatten og, hvad der maa betales for Præstens Bolig, da der ingen Residens er. Bispen ønsker derforPensionen nedsat til 240 Rdl., idet han fryg
ter, at man ellers vanskelig vil kunne faa en ny duelig Sognepræst, desuden siger han, er Hr. S.’s Omstændigheder, efter hvad der vides,ganske gode, og alle hans Børn forsørgede. Hvis Hr. S. ikke vil gaa irid. herpaa, maa detpaalæggesham straks at antage en personel Kapellan, da han nu aldeles er ude af Stand til at forrette sit Embede, og den residerende Kapellan umuligt alene kan bestride alle Forretninger i Byen og paa Landet med tre Prækener hver Søndag, alle Ministerialia, Kateki- sation m. v. Desuden foreslog Bispen, at man ved S.’s Død skulde indføre en mere ligelig For
deling af Embedets Indtægter mellem Sognepræ
sten og Kapellanen, idet den sidste næppe havde 160 Rdl. at leve af omAaret; naarden nye Sogne
præst ved S.’s Død var sluppet for at betale Pen
sion, kunde han passende afgive 100 Rdl. til Ka pellanen i Stedet for de 20 Rdl., der nu betaltes .af Sognepræsten. Ved S.’s Afskedigelse, 1792, 2.
Nov. fik han imidlertid i Betragtning af hans Skrøbelighed og lange Tjenestetid de 300 Rdl., han havde søgt i Pension. (J. Tegn. 1792 2/u Nr. 226). S. døde i Æbeltoft 1796, 20. Marts i Huset hos sin Svigersøn Niels Kolding,- hvem han betalte 200 Rdl. aarlig for Kost og Logi. (Æbel toft Skpr. 1760—1821, S. 409 f.). Begravelsen fandt Sted 29. Marts. Under hans Skrøbelighed i de senere Aar, hvor navnlig hans Syn var me get svækket, blev han, som han selv siger „med barnlig Troeskab og Omhyggelighed .... ufor-
trøden gaaet til Haande“ af Sara Maria Hansen, et forældreløst, lollandsk Barn, som i 7 AarsAlderen i 1787 var kommen i hans Hus. Han testamen
terede hende 1795, 29. Aug. (kgl.Konf. 18/12) 200 Rdl. samt en Seng med Tilbehør til 64 Rdl.s Værdi. (J. Reg. 1795 '18/12 Nr. 734). —I Tingsted havde S. 1746, 16. Nov. ægtet sinførste Hustru Jfr.
Anna Margretha Hiort, der døde sst. 1759, begr. i Kirkens Kor 24. Okt., i sit 44.Aar. Hun var maaske en Slægtning af Provst Peder Hiort i Karleby paa Falster eller af Kapellanen ChristopherDiderich Hjort i Stubbekjøbing. Den første stod nemlig Fadder hos Stiirup’s, hos den anden kunde Stiirup’s Søn Georg Christopher tænkes at være født i 1753.
Aaret efter sin første Hustrus Død giftede S. sig anden Gang med en Datter af Højesteretsproku
rator Svend Krag og dennes 2. Hustru K Bryl- 1 Svend Krag senere Kommerceassessor blev ifg. Møllers Rangs
personer 1750, 27. Feb. Byfoged og Postmester i Skjelsker, hvor han dode 1759, 8. Sept. Hans 1. Hustru Regitze Sophie Grubbe f.
1692 f 1733, 24. Maj (Indkaldelse t. Skiftet ved Hofretten i Sjæll.
Landstings Skedeb. 1731—46, S. 195) var Datter af den borgerlig fedte Konsistorialassessor, Provst, Mag. Diderik G. til Gjerdrup og Lyngbygaard og Vicekansleren, Geheimeraad Holger Vind’s Dtt. Anna Elisabeth. Det er formentlig paa Grund af Moderens Adel, at Grubbe’s Børn undertiden nævnes som Adelspersoner, saaledes kaldes Datteren Christiane Charlotte, der i 1719 boede hos Krag’s, og som senere blev gift med Major Paul Matthias Harbou (se Personalhist. Tidsskr.
II, 3, S. 61), i 1715 for Velbyrdig og Broderen Holger G. (-j* som Kaptejn fer 1734, hans Enke f. Toxwerdt -f 1738 i Boeslunde ifg.
Seehusen’s Optegn, om Lyngbygd, og Gjerdrup S. 29 ff. og 90 ff., jvf. Stamt. ov. Fam. Toxværd af H. F. Grandjean S. 18) kaldes, da han i 1717 stod Fadder hos Krag’s sammen med Peter Reetz og Mogens Rosenkrantz, ligesom disse for Junker. Krag ægtede 2° 1734, 31. Aug. den uheldige Heinine Christiane von Råben f .1710, 4 Uger efter, at hendes Fader Premier Oberstløjtnant Hein Christian v. Råben var faldet ved Helsingborg. Moderen var Kirsten (Mur) Kaas (jvf.
Personalhist. Tidsskr. I, 4, S. 313 f., II, 4, S. 148* og III, 5, S. 23;
Adelsaarbogen XIII, S. 331). Om Børnene af Krag’s to Ægteskaber har jeg følgende:
320
luppet maa have fundet Sted i 1760 ifg. oven nævnte Dispensation. Brudens Navn var Kirstine Sophie, hun var d. 1739, 4. Nov. i Nikolai K. i Kjøbenhavn og havde været i Huset hos Sturup’s, hvor hun ogsaa blev konfirmeret i 1756, ved hvilken Lejlighed Sturup kalder hende sin Datter. Hun døde 1793, 30. Aug. i Æbeltoft. (Om Sturup se Barfod’s falst. Gejstl. II, S. 161 ff.). I sine to Ægteskaber siger han, at han har haft 16 Børn:
1. Johan Ernst Sturup f. 1748, 30. Aug., d. 6.
Sept. i Tingsted. Paa Ansøgning af Gran
onklen General S. var han som Dreng bleven Volontør ved Søkadetkompagniet (Ref. Sag.
1762 3/2), hvor han i 1770 stod blandt de øverste Kadetter, der havde 52 Rdl. i aarlig Løn (Danmarks Spejl n. A., S. 48). Det føl- 1. Lauritz Grubbe Krag d. 1715, 13. Maj i Kjøbenhavns Frue K.
2. Lauritz Krag d. 1717, 9. Nov. i Nikolai.
3. Friderich Christian Krag d. 1719, 14. Feb. i Nikolai.
4. Holger Wilhelm Krag d. 1720, 12. Feb. i Nikolai, begr. 1726, 7.
Sept. i Kansler Holger Vind’s arvelige Begravelse i Frue K.
5. Andreas Grubbe Krag begr. 1726, 8. Okt., 21/2 A. sst.
6. Christian Friderich Krag begr. sst. 1726, 3. Sept., 1 A. j- af Slag.
7. Holger Krag begr. 1729, 20. Sept. sst., nyfødt og hjd.
8. Hein Christian Krag d. 1735, 22. Marts Nikolai.
9. Ottonetta Friderica d. 1736, 25. Feb. Helligaands K.
10. Christian Friderich Krag d. 1737, 14. Jan. Frue, Faddere vare Dronning Sophie Magdalene, Hs. kgl. Højhed Prins Frederik, Ds. kgl. Højheder Prinsesse Lovise og Prinsesse Charlotte samt Hs. Durchlauchtighed Markgrevinden, begr. 14. Aug., Frue.
11. Hein Christian Krag d. 1738, 1. Aug. Nikolai, blandt Fd. Major Sturup.
12. Kirstine Sophie, g. m. Sturup.
13. Friderich Christian Krag f. 1741, 30. Jan., d. 4. Feb. Nikolai -f 1802, 19. Jan., Sognepræst til Radsted, g. 1775, 4. Dec. m. Ca
thrine Marie Siegvardt f 1817, 18. Okt., 70 A. gi.
14. Peder Hans Scavenius Krag d. 1742, 16. Juli Helligaand.
(Nikolai Kb. mangler Daab 1721—35.)
Om disse og nogle andre Børn samt Krag’s Søskende se Lengnick’s Stamtavle: Sven Krag.
gende Aar, 15. Maj nævnes han som Fadder i Tversted Kb. og kaldes da „Monsr. J. E. S.
i Præstegaarden“. 1774, 6. Aug. blev han Se
kondløjtnant reformé i Major Dubois Komp.
ved de vestindiske Tropper og fik Sergeants Gage. 1775, 28. Marts blev han Sekondløjt
nant. For en ung 30aarig Mand har en saa- dan Post næppe frembudt mange Udviklings
muligheder, og for S. blev den da heller ikke til nogen Glæde. Da han den 10. Aug. 1778 sammen med et Selskab hos Borgerkaptejn Petersen paa St.Jean havde siddet og drukket udenfor dennes Hus, var han bleven fuld og havde lavet Skandale, hvorfor han kom i Arrest. Hvad enten nu hans Foresatte har anset Sagen for ubetydelig, eller de har villet give ham Lejlighed til at slippe bort, saa be handlede de ham i hvert Tilfælde meget lemp- fældig. Der sattes nok en Soldat udenfor hans Dør, men han fik selv Lov til at aflaase Døren og Vinduerne indenfra, og da han sagde, at han formodentlig vilde blive overflyttet til St.
Thomas og forinden gerne vilde betale sin Gæld, lod man ham sælge sin lille Portorico- Hest og sine Møbler. Derefter flygtede han den 13. August om Natten ud af et Bagvin
due, og skønt det var Maaneskin, blev han ikke grebet. Efter hans Flugt blev der opta get Forhør. Alle Soldaterne, der bleve førte som Vidner vare af spansk Nation, da ingen af Forhørsdommerneforstodderes Sprog, maatte deforklaresigpaaFransk, afhvilket „de ganske lidet forstod“. Der fremsattes nu Beskyldnin
ger mod S. for, at han paa Værtshus havde spillet med Underofficérer og Soldater, holdt Slagsmaal med dem og senere igen drukket Forlig, at han paa sit Kammer for lukkede
Døre havde danset med Negerpigerne og under
tiden selv spillet Violin til Dansen, at han havde spist med Negere om Middagen, og at han i det hele taget havde været meget „con- fident og giort sig familiaire med neegere“.
Ved Nytaarstid havde han sammen med et Selskab taget Geværer og skudt Nytaar ind, hvilke Geværer først anden Dagen efter vare bievne bragte tilbage. (Militær Justitsprotokol for Vestindien S. 94 ff.). Der er vel næppe nogen Tvivl om, at disse Beskyldninger i det væsentlige vare rigtige, men Arrestanten var forsvunden, og der kendes intet tilhans senere Skæbne. Familietraditionen siger, at han døde som Sømand i Ostindien.
2. GeorgChristopher Stiirup f.1750, 7. og d. 15.
Juni i Tingsted t s. A., 10. og begr. 15. Juli i Tingsted Kirkes Kor, 5 U. ringere end 2D.gi.
3. Georg Christopher Sttlrup f.1751, 8. og d. 15.
Juni iTingsted t s. A., 15. og begr. 20. Aug.
i Tingsted Kirkes Kor, 10 U. gi.
4. Georg Christopher Stiirup f. 1753, 7. Aug. i Stubbekjøbing (ifg. Stambuch von der Kønigl.
Land Cadet Compagnie 1713 — 1812, men Rig tigheden af denne Angivelse er tvivlsom) og d- 17. Aug. i Tingsted. Paa sin Granonkel General S.’s Ansøgning blev han Kadet re forme 1762, 10. Peb. med 4 Rdl. 27l/2 Sk. i Maanedsgage. 1763, 26. Okt. blev han virke lig Kadet, 1772, 1. April udtoges han til at forrette Pagetjeneste, s. A., 17. Dec. blev han Sekondløjtnant ved falsterske Inf. Reg., 1773, 21. Feb. fik hanAnciennitet fra 1772, 1.Marts, og 1779, 19. Maj blev han Premierløjtnant (Reg. kaldtes fra 1785, 28. Jan. Aalborgske Inf.
Reg.). Et Fald, hvorved han beskadigede sin højre Arm, nødte ham til at tage sin Afsked,
som han erholdt 1785, 25. Nov. med Kaptejns Karaktér og Pension efter hans Tur. Dadenne
> indtraf Aaret efter, var Kassen imidlertid over- bebyrdet med Pensioner, saa han ikke nu op- naaede den. 1785, 28. Sept. havde han af Køb- og Handelsmand Poul Helles Rohde i Æbeltoft købt Søholt Gaard med tilhørende Vandmølle og Bøndergods ialt Ager og Eng 49 Tdr. 5 Skp. 3 Fdk. og l1/., Alb. Hrtk., Sko\r og Mølleskyld 7 Tdr. endvidere 4 Gaarde 1 Skovgaarde i Æbeltoft Sogn 18 Tdr. 5 Skp.
2 Fdk. og 1 Alb. tilligemed Peder Vestes paa- boende Sted i bemeldte Skovgaarde med de dertil henlagte 2 halve Fæster* 1 Td. 7 Skp.
2 Fdk. 2Alb. Hrtk. Selve Søholt Gaard havde da godt og vel 8 Tdr. Hrtk. Efter at S. havde betalt Købesummen 14,430 Rdl. for
uden 200 Rdl., der bestandig skulde blive staaende som 1. Prioritet, fik han 1786, 10.
Juni udstedt Skøde. (Viborg LandstingsSkøde og Pantebog Nr. 50, S. 12). Nogle af Pen gene har S. antagelig faaet som Medgift med sin Hustru, og af Arveprinsesse Sophie Frede- rikkes Hofdame Frk. Ulrica Friderica Catharina de Rosenørn laante han 8000 Rdl., for hvilke han 1786, 16. Juni maatte udstede en Pante- obligation med 1. Prioritéts Ret i Godset. (Vi borg Landstings Skøde og Pantebog Nr. 49, S.
959). Efter 1786, 6. Juli iAalborg Budolfi Kirke at være bleven viet til den 16aarige Frk. Lucie Magdalene de Kaalund, der baade paa fædrene1 1 Hans Vilhelm Kaalund til Hvanstrup og Hvornun, f. o. 1723 i en Præstesiægt, hvis Stamfader havde taget Navn efter sin Fødeby Kallundborg, f 1777, 29. eller 31. Marts, begr. 18. April i Farsø, 54 A. gi., Major, adlet 1766, 21. Nov., g. 1° o. 1755 m. Henriette v.
Müller f. 1731, 30. Okt. -f 1765, 22. Juni uforløst, 2° o. 1766 m.
Anna Elisabeth v. Lüttichau f. o. 1735 j- 1796, 31. Maj, begr. 8.
324
og modrene2 Side var af Adel, flyttede S. ind paa Søholt. Den unge Husmoder (hun var 1770, 15. Marts blevenfremstillet i FarsøKirke, efter forinden paa Grund af Svaghed at være bleven hjemmedøbt) har sagtens kunnet trænge til en kvindelig Støtte, lige saa vel som hen- Juni i Horsens, 62 A. gi. (hun g. 2° 1781, 28. Sept. i Strandby m.
Justitsraad, tidligere Købmand i Aalborg Jens Lauridsen Thagaard, F paa Søholt, begr. 1794, 15. Jan. i Tirstrup [han g. 1° 1776, 15.
Sept. ifg. Aalborg Frue Kb. (Lengnick) m. Helena Cathrine Brøns- dorph begr. 1780, 28. Nov., 48 A. gi., ifg. Aalborg Frue Kb.]).
Børn:
1. Anna Benedicte f. 1757, 24. Jan. f 1825, 24. Aug. i Aalborg (Aalborg Skpr. 1820—37, S. 249, 51. 59 og 88). Frk. „D icteu K.
blev konf. 1772, 11. Okt. i Farsø, g. 1786, 25. Marts i Huset (Lo
vense Kb.) m. Premierløjtnant A. I. F. v. Jackhelln.
2. Jacob Carl Kaalund f. 1758, 11. Sept. F 1831, 24. Dec. i Altona, Oberst, Kammerjunker, g. 1° 1786 m. Jacob Langebek’s Datter Helene Jacobine f. 1766, 22. Marts f 1793, 16. Dec. i dette Ægte
skab Farfader til Digteren, Professor Hans Vilhelm Kaalund og til Premierløjtnant Carl Henrik K., med hvem den adelige Slægt uddøde paa Mandslinjen 1899, 27. Maj, 2° 1797, 12. Nov.
m. Dorothea Amalia Stricker f. 1780, 23. April f 1856 , 21 Juni. (Richters Dødsfald, Adelsaarbogen).
3. Henriette Andrea f. o. 1760, konf. 1776, 6. Okt. i Farso, g.
1784 i April m. Generalmajor Peter Daniel Isaac v. Castonier f.
• 1757, 5. Marts j- 1826, 26. Aug. i Fredericia.
4. Lucie Magdalene g. m. Stiirup.
Antagelig har der været flere Børn, der ere døde smaa.
2 Moderen Anna Elisabeth v. Liittichau var Datter af General
major Wulf Caspar v. L. til Lerchenfeld, Hessel og Molgaard, f.
1704 F 1765 og Bispedatteren Lucie Magdalene Ocksen f. 1705 F 1775.
(Benzon’s St-amt.) Generalinde L. til Lerchenfeld havde 1771 jus vocandi til Farsø og Vonsild. Ved Skiftet efter hende tilkøbte hendes ovennævnte Svigersøn Major Kaalund sig Hvornum Kirke, Kirkens Korn og Kvægtidende 12 Tdr. Hrtk. og jus vocandi (Skøde 1775, 30. Dec.), hvilket hans Enke igen 1779, 12. Maj tilskøder Kammerassesor Nicolai Mathias Høst, og 1781, 16. Juni tilskødede hun samme Høst Hvanstrup Hovedgaard af Hrtk. 16 Tdr. 3 Skp.
1 Fdk. 1 Alb. med Bøndergods Ager og Eng 116 Tdr. 4 Skp. 3 Fdk. 1 Alb. for 11,000 Rdl. (Viborg Landstings Skøde og Pantebog Nr. 49, S. 65, 325 og 329).
des Mand til en Raadgiver, og det var derfor naturligt, at Moderen og Stiffaderen Justitsraad Thagaard flyttede ind hos dem paa Søholt.
Som mangeaarig, driftig Handelsmand i Aal borg maa Thagaard1 antages at have siddet inde med den praktiske Dygtighed, Stiirup som Officér næppe har haftLejlighedtil at erhverve sig. 1793, 15. Nov. fik Stiirup kgl. Bevilling til at overlades en Tirstrup-Fuglslev Sognekald tilhørende Anneksgaard paa FuglslevMark for 150 Rdl. og paa Betingelse af, at Fæsterne af denne Jord for bestandig skulde fritages for Hoveri (J.Reg.). Et Aars Tid efter Thagaard’s Død indgav S. Ansøgning til Kongen om at erholde den ham tidligere lovede Pension, idet han angiver, at hans økonomiske Omstændig heder ved adskillige Vanheld ere bievne for- 1 Da Thagaard 1776, 23. Aug. (J. Reg. n. A. Nr. 314) fik Vi
elsesbrev kaldes han Konsumptionsforpagter i Aalborg, og da han 1776, 2. Okt. blev Justitsraad (sst. Nr. 365) kaldes han Køb- og Handelsmand i Aalborg. Hans Udnævnelse til Justitsraad peger hen paa, at han har været en større Handelsmand, og det er derfor vel ham, der nævnes i Danmarks Spejl 1767—70 (men ikke 77) som Købmand i Aalborg med Korn, Tømmer, Vine og Brændevin, og som 1765 omtales at have to Skibe paa Robbefangst ved Spitzbergen og nu i Forening med andre at ville udrede to til (Saml. t. jysk Hist, og Topogr. I, 7, S. 347). A. H. Nielsen har i Embeds- og Bestil- lingsmænd i Aalborg S. 261 sammenblandet ham med en yngre Broder, der bar samme Navn; skønt han om denne sidste siger, at han døde 1796, 57 A. gi., anfører han dog, at han allerede 1753 var Toldfor
pagter. Da Justitsraad T. ikke havde Børn i sine to Ægteskaber, indsatte han ved Testamente dat. Aalborg 1787, 27. Jan. (kgl. Konf.
9. Feb.) sin Hustru til Universalarving mod, at hun skulde udbetale hans Broder den nævnte Mægler Jens T. i Aalborg 4 pC.s Rente aarlig af 500 Rdl. D. C., hvilken Kapital ved Mæglerens Død skulde tilfalde T.s Søstersøn Jens Christian Wulff eller i Tilfælde af dennes Død forinden begge Aalborg Fattighuse, endvidere skulde hun betale Søsteren Ide Margrethe Thagaard g. m. Skipper John Bærensen Wulff i Hals aarlig 4 pC. Rente af 1000 Rdl. (Skiftedokumenter for Mols og Sønder Herred 1791—1804).
værrede. Generalitéts- og Kommissariatskolle giet indstillede ham da 1795, 22. Jan. til en Pension at. 96 Rdl., men Kongen resolverede Dagen derpaa, at han skulde have 108 Rdl.aarlig (Kgl. Ordres og Resol. 1795, Nr. 28). S. har vistnok allerede dengang paatajnkt at skille sig af med Søholt og har til Gengæld gerne villet . have noget sikkert at holde sig til. Den 10.
. Marts og paafølgende Dage stillede han saa Gaard og Gods til Auktion, hvorved en stor Del af Fæsterne bleve Selvejere. Skovgaard Beboeres Huse med tilhørende Fæstegods køb
tes af Mølleren Sr.Rasmus Quist fra Havmøllen for 3,360 Rdl., Kaptejn Hansen til Lyngsbæk - gaard fik selve Søholt med Mølle, Skoven paa Marken, Jorder, Hartkorn, Gisholt Skov, 8 Huse samt Jævshoved Skovs Bøge og Ege træer for 10,000 Rdl., det øvrige Bøndergods indbragte o. 9500 Rdl. For en Del Løsøre og Effekter indkom o. 1580 Rdl. Efter saaledes med en betydelig Avance at have afhændet sin Ejendom var Sturup vist en kort Tid For pagter paa Høgholm. 1796, 20. Feb. ansøgte han det kgl. Generaltoldkammer om at komme i Erindring, naar et passende Toldforvalterem- bede blev ledigt, da han med Kone og Børn samt Svigermoder i disse dyre Tider umulig kan leve af sin ringePension og selv er uden Midler. Et Par Maaneder efter fik han 13.
April Posten som Tolder i Foldingbro. Hans Indtægter her angives i 1809 efter Beregning af de tre sidste Aar til 626 Rdl. 48 Sk. aar lig. Her i Foldingbro mistede han 1800, 1.' April sin Hustru, hun døde efter 3 DagesSyge leje kort efter en Barnefødsel (Berlirig’ske Tid.
1800 l8./4) og' kun .30 Aar gi. 7. April begra
vedes hun paa Folding Kirkegaard. Efter, flere
Gange af Generaltoldkammeret at have været indstillet til Forflyttelse f. Eks. til Inspektør tjenesten i Ribe og Kassererposten i Kolding opnaaede S 1809, 7. Dec. at blive Told- og Konsumptionskasserer i Aarhus (Danske Fore stillinger og Resolutioner 1809Nr. 182 a). Efter at være flyttet hertil købte han 1810Købmæn dene Musmann & Schvvedler’s Gaard paaByens Storetorv for 4,500 Rdl. D. C. Huset var i to Etager med 6 Fag til Torvet, 11 Fags Side hus og 6 Fags Baghus til Rosengade. 29.
Sept. fik han Skødet, der først blev tinglæst 1812, 7. Feb. Senere erhvervede han tillige et Par Smaahuse i Byen. 1810, 27.Nov. blev han virkelig Justitsraad med Rang i IV Kl.
Nr. 3 (5. Departements Reg.). I Januar 1815 købte han af Peter Fønss til Søholt en Gaard i Aarhus Mindegade for 5, 400 Rbd. Sølv Værdi og 2,5311/4 Rbd. Navne Værd, men Købekon trakten af 1816, 20. Feb. indløb først efter hans Død. Han flyttede straks ind i denne Gaard, hvor han døde 1816, 17. Maj (Aarhus Domkb.), han blev begravet 24 Maj paaAssi stents Kirkegaarden. Samtidig med at han købte Gaarden i Mindegade havde han ved mundtlig Handel solgt sin Ejendom paa Storetorv for 950 Rbd. S. V. og 9000 Rbd. N. V. til Kap- tejnMøller til Mollerup, hvoraf han fik de 2000 Rbd. betalt i Juni Termin 1815. Sttirup’sIndbo blev vurderet til 9500 Rbd., Arvingerne mod
tog straks til egen Raadighed 2283/4 Lod Sølv, desuden fik Datteren Lise i Maj 1817 for at rejse ned til sin ældste Broder 50 Rdl. N. V.
Stiirup havde sikkert været anset for og ogsaa en Tid virkelig været ret velhavende, men de ulykkelige økonomiske Tidsforhold ramte ham som saa mange Embedsmænd . meget haardt,
og da hans Bo tillige blev misregeret og først sluttedes i 1830, var det ikke underligt, at det gav Underskud. Dette Ægtepar havde tre Børn:
a. Jens Wilhelm Stiirup f. 1791, 1. Juli paa Søholt, frst. i Tirstrup 7. Aug. Efter at have taget dansk juridisk Eksamen 1809.
21. April med 1. Karaktér arbejdedes, i 2 Aar som Volontør i Generalstabens Bureau, indtil han 1811, 29. Okt. blev Grænsetold kontrollør. 1812, 25. Marts holdt han der- paa Stuebryllup i Aarhus med Sophia Dorthea Busch, en Sønnedatter af den Pa
stor B. i Kallehave, efter hvem Stiirup’s Bedstefader skulde have haft Embedet, hvis han ikke forinden havde faaet Tversted Kald. Hun var noget ældre end S., idet hun blev døbt i Landet paa Lolland 1788, 16. Juni. Her var hendes Fader Lauridtz Christopher B. Præst. Moderen Margrethe Charlotte Brygmann (begr. 1794 2/9 42 A.) var en Datter af Hofskriver hos Enkedron
ning SophieMagdalene, Eggert Christopher B. Da Stiirup’s Hustru havde 8 Søskende, har det næppe været store Summer, hun har arvet efter sine Forældre.' (Skifteproto
kollen for Lollands Sønder Herred mangler saa langt tilbage, derimod ses det af Auk
tionsprotokollen, at Pastor Busch’s Indbo, Besætning m. m. knapt indbragte et Par Tusinde Rdl. ved Auktionen). Kort efter sit Giftermaal har S. vistnok tilkøbt sig Ejen
dommen Dollerupgaard i Skanderup Sogn, hvor Ægteparret tog Bolig. Endnu haar- dere end Faderen ramtes S. af Tidens øko nomiske Vanskeligheder. Embedet vartem melig ubetydeligt, hans Indtægter opgives
til Vonsild, til 500 Rdl. Sølv og fri Bolig, hertil kom Gratialer, som han ligesom sine Kolleger af og til fik udbetalt saa i en saa i en anden Anledning, gennem snitlig dog ikke mere end o. 50 Rbd.
aarlig, og samtidig forøgedes hans Fami lie Aar for Aar. Det har sikkert været et Forsøg paa at forbedre sine Kaar at han i 1812 købte Dollerupgaard, en stor Bondegaard paa over 9 Tdr. Hartkorn, der laa et Hundrede Skridt fra Told
bommen, thi som Grænsekontrollør var han forpligtiget til at holde to I leste til den kgl. Tjeneste og til hans Embeds
bolig hørte ingen Jord. Forsøget faldt desværre for ham ikke heldigt ud, han holdt mange? Folk og har vel næppe haft særligt Greb paa det praktiske Landbrug. Saalænge Faderen levede, kunde det endda gaa, da han hos ham kunde finde pekuniær Støtte, saaledes se vi, at han 1814 faar 2000 Rbd. N. V.
og 1815 paa Faderens og Major II. G.
v. Castenschiold til Staarupgaard’s Kau tion laaner 3000 Rbd. N. V., men da Faderen var død, og det ikke alene havde vist sig, at alt Flaab om Arv efter ham var udelukket, men han endogsaa af Boet blev afkrævet de her nævnte Pengesummer, blev det først rent galt.
Hvorhen han vendte sig om Laan, fik han beklagende Afslag, tilsidst maatte han sælge Ejendommen Dollerupgaard ved Auktion i 1817, men han fik herved ikke engang saa meget ind, at han kunde betale Panthaverne. Ved Fald
med en Hest i 1813 havde S. faaet et Stød, der ofte under den idelige Nattevaagen og Ridning, der var forbundet med hans Tjeneste, generede ham: han søgte derfor flere Gange andre og roligere Embeder, idet han naturligvis tillige ønskede at faa sine økonomiske Kaar forbedrede. 1 1817 søgte han saaledes forgæves Told- og Konsump
tionsforvaltertjenesten i Lemvig, i 1818 Nak
skov, Toldinspektørtjenesten i Ribe eller Toldertjenesten i Foldingbro og i 1819 Kon
sumptionsinspektør Embedet paa Møen, og det nyttede ham intet, at Overkontrollør 11. Hansen i Kolding med den første An søgning skrev om S. »Han er et sieldent moralsk og veldannet Menneske, saa ieg allerunderdanigst tør forsikkre Deres Majestæt om Troeskab og Redelighed i hvad Stilling Supplikanten bliver betroet«, ej heller at han selv med den ene Ansøgning i 1818 gav følgende malende Skildring af sine For
hold : »Tungt er Næringssorger i enhver Livets-Stilling men dobbelt tungt er det for en Toldofficiant, der er hadet af alle især her paa Grændsen, hvor Egnens Beboere alle ansee os som nogle der ene og allene ere ansatte for af plage dem; naar man nu som tit og ofte skeer er ude at patroullere i 2 å 3 Nætter og Dage kommer paa den 4de Dag* træt og udmattet hjæm, at høre at Kone og Børn mangler saa Brød, saa Gryn, saa Meel da er det virkeligt haardt istedet- for at gaae til hvile som man saa yderlig trænger til, (at) være nødsaget strax at tage ud for at anskaffe disse uundværlige Livets Nødvendigheder der stedse skal søges hos Bonden og hvem man ofte er nødsaget at
gjøre mange Credentser for og paa en slags Maade være dem endog forbunden fordi man ikke kan strax betale; hvilket naturlig er meget imfintlig og ubehagelig for en Em
bedsmand, der paa det strængesteønsker at opfylde sine Pligter«. — Det nævnte Beløb til Faderens Bo, der med paaløbne Renter og Omkostninger var svulmet op til over 6000 Rdl. N. V., var han stadig ude af Stand til at betale, og det hjalp naturligvis intet, at han blev sagsøgt og ved Anst og Slaugs Herred 1820, 8. Aug. dømt til at betale. 1 et Brev af 1820, 3. Okt. udtaler han sig bl.
a. saaledes: »Det eneste der trøster mig i den min saare mislige Stilling er: at jeg aldeles ikke selv er Skyld i min Fattigdom
— thi deels har den uventede Forandring Papiirspengene i de sidsteAaringer har været underkastet foraarsaget den og deels mit lidet Embede der ei har været tilstrækkelig til at underholde saa stor en Familie med — jeg har 6 Børn og maae desuden stedse have min Søster i 1 luset, da hun er svagelig og kan ei selv fortjene noget«. To Maaneder forinden havde han i et andet Brev opgivet sin I lusstand til »12 daglige Mennesker, der skal have Føden«. For at undgaa Ind
førsel lod S. 1821, 19. Juni sit Indbo regi strere og vurdere. Vurderingssummen blev 825 Rbd. og 3 Mark Sølv og samtidig be
vidnedes det, at han intet andet ejede, men at endogsaa en Del af Indboet var pantsat.
1823, 13. Dec. meddelte Generaltoldkammer- og Kommercekollegiet, at det intet havde imod, at Stiirup belagdes med personlig Arrest, dog maatte det først meddeles Kol legiet saa betids, at det kunde træffe Foran-
staltning til hans Embedes Varetagelse ved en anden. Saa vidt kom det dog vistnok ikke, da man formentlig har indset det unød vendige i en saa haard Fremgangsmaade, derimod bortsolgtes Boets Fordring paa S.
ved Auktion 1826, 24. Jan. for 250 Rdl. Sølv, og da han Aaret efter forflyttedes til Nysted, oprandt der bedre Tider for ham. Det bør særlig fremhæves, at S. i en Tid, hvor Kasse
svig hos Embedsmænd ikke var ualmindelig, og hvor der netop ved Grænsetoldvæsenet forefaldt Uordner, holdt sig fri, saa at den Kommission (il. Krag, Treschow og Grot- husen), der var nedsat for at undersøge de ved Kolding og Grænsetoldvæsenet be- gaaede Misligheder 1818, 21. Marts udtalte om ham: at han ikke under Undersøgelsen er bleven overbevist om noget, der gør ham uværdig til Ds. Majestæts allerhøjeste Naade. Samtidig bevidnede Overgrænse
kontrolløren, at han med Redelighed og Troskab havde forestaaet sit Embede. Ved Paasketid 1818 fraflyttede S. Dollerupgaard og tog Ophold i Dollerup Grænsekontrollør Bolig, der var meget forfalden, hvorfor Kongen under 27. Maj bifaldt, at der til dens Reparation samt til en ny Ladebyg nings Opførelse maatte afden kgl. Kasse ud betales 624 Rbd. rede Sølv. 1 Begyndelsen af 20erne flyttede S. til Embedsboligen i Sølund, Vonsild Sogn ved Kolding, og da det kgl. Reskript om Kreaturtoldens Op
hævelse havde overflødiggjort Posten i Von sild, udnævntes han uden at have ansøgt derom 1827, 24. Nov. til Told- og Konsump
tionsinspektør i Nysted. Skønt Indtægten af dette Embede kun ansloges til 520 Rdl.
for S., der her snart kom til Kræfter. Han forblev i Embedet til sin Død, der indtraf 1850, 21. Aug. paa en Rejse til Svigersønnen Pastor Pontoppidan i Guldager (Jylland);
paa denne Bys Kirkegaard ligger han be gravet. lians Enke overlevede ham i 16 Aar; hun døde i Nysted 1866, 23. Nov. og begravedes sst. 30. Nov. Børn (1 - (9:
(1. Georg Christopher Stiirup f. 1812, 8.
Okt. paa Dollerupgaard, hjd. s. D., frst.
1813, 12. Jan. i Skanderup. Elan var først Forpagter i Nysted og ejede senere en Gaard sammesteds, hvor han drev Land
brug. I flere Aar sad han som Medlem af Byraadet og beklædte desuden en Del andre Tillidshverv, saaledes var han For mandforVandsynsmændene og for Hegn- syns- og Jordboniteringsmændene, lige som han var Medbestyrer af Nysted Syge hus. 1883 flyttede han til Helsingør, hvor han 1893, 16. Juni døde og ogsaa ligger begravet. 1849, 19. Okt. havde han i Nysted ægtet Margrethe Sophie Zacha- riael, der er født i samme By 1817, 12.
1 Georg Friedrich Zachariae, Krigskancellisekretær, levede endnu 1777 som Pensionist i Kiel og var Fader til:
A. Carl Peter Otto v. Zachariae f 1822. 10. .Jan., 34 Aar gi. i Nysted.
Han var først Feltjæger, blev 1807 24/i« (fra n/n at regne) virkl.
Kornet ved sjæll. Dragonreg.: Reg. forandres ved kgl. Resol. n. A.
-!7i2 til Prins Friderich Ferdinands Dragonreg., og Z. indtræder i virkl. Kornets Nr. ved samme fra 20/i2 at regne. 1809 2/c, ophæves Kornets- og Fændriksklassen, hvorved Z. bliver Løjtnant uden Anciennitet. Indtil 1809 stod «Prins Ferdinands Dragoner« paa Lolland og drog derfra til Sjælland, 1813 sendtes de til Jylland og Slesvig mod Kosakkerne. Efter Freden i Januar 1814 kom de atter til Sjælland, hvor de forblev i et Aar. 1 Efteraarct 1815 marcherede de til Frankrig (jvf. Vaupell’s Den danske Hærs Hist.
Marts og nu lever hos sin Søn i Hel
singør. Børn (a—(c:
(a. Jens Wilhelm Stiirup f. 1850, 27. Sept.
i Nysted, kom som Kontorist paa Vor
dingborg By- og Herredskontorog døde IL 1, S. 566). Z. var med paa Marschen, men ved Grosz Sitten- sen afgik han 1815 22/u som tjenestegørende til Livreg. Dragoner, der stod i Holsten. 1816 25/i afskedigedes han af Krigstjenesten og 25/5 udnævntes han til Krigsassessor. 1817 17/n fik han nyt Af
skedspatent som Ritmester, hvilket dog blot skulde gælde udenfor Rigets Grænser; nogen Stilling i Udlandet erhvervede han dog ikke, men levede sine sidste Aar som Organist i Nysted. 1809 12/4 ægtede han i Huset i Næstved (St. Mortens Kb.) Jfr. Karen Marie Thornam f. 1787 n/i t 1860 /•». Datter af Sognepræst Jacob T. og Ulrikke Cathrine Fischer ( jvf. Stamtavlen ov. Fam. Thornam i Hunderup’s Biogr. Efterretn. om de fra Slagelse Skole dimitt.
Disciple). Born:
I. Hedevig Catrine Frederike Louise f. 1809 21/s. hjd.26/«. frst. 7) i Slagelse St. Michaels IC. f ug. 70 Aar gi.
II. Henriette Wilhelmine (Mine) f. 1810 17/io, frst. 1811 i Sla
gelse St. Michaels K. f 1892 s/b, g. m. Universitets- og Kom- munitétsforvalter Johan Langemann f. 1807 3/;» t 1866 Vu.
III. Søn f 8 Dage gi. af Krampe.
IV. Georgine (Gine) Christiane Marie f. 1812 13/<». j-...g. 111.
Landhandler Christensen ved Jyderup.
V. Caroline Mathilde f. 1815 V?, hjd.7/?. frst. 15/n i Nysted f 1901 b/h i Kjobenhavn. g 1852 30/4 m. Sognepræst Emilius Ferdinand Hansen f. 1797 5’/i? i Kjobenhavn j- sst. 1874 24/4 (g. 1° ni. Ane Marie Lochte f. 1794 1,5/:i i Randers t 1849 20/i?).
VI. Margrethe Sophie f. 1817 12/.j, hjd. 1G/3, frst. Vs i Nysted, g.
in. Stiirup.
VII. Polly Sorine f. 1821 -2/8. hjd. 2G/s. frst. 22 ls/i i Nysted f 8 Aar gi. 1829 Vs i Maribo.
B. Georg Ludvig Zachariae f. 1792 s/a t o. 1870, Grosserer. Toldkon
trollør i Vestindien, senere i Kjobenhavn, g. in. Anna Marie Louise Brown f. 1792 l-75 t 1864 Børn:
I. Betty Nathalia Geoigine f. 1816 22/s> i Kjobenhavn t ugift.
II. Georges James Zachariae f. 1818 ?!,/(i i Kjobenhavn f sst. 1888 -r7<;. Karantænelæge (R.*) (E. M. 1. 2.) (S. V. 3.) (R. St. Stan. 5.), g. 1849 -°/io paa Christianshavn 111. Margaret Fanny Lang f. 1825 2% i Christianssted paa St. Croix. Datter af Dr. med..
prakt. Læge sst. Hugh Morris L. og Lucretia Burkc. Sønner:
i 86q, 28. Aug. under Læsning til juri disk Eksamen; er begravet i Nysted.
(b. Carl Otto Marius Stiirup f. 1852, 20.Juli i Nysted, lærte 1 landelen i Kjøge fra April 1867 til Nov. 1871, studerede der- paa et Aar paa Griiner’s Handelsakademi i Kjøbenhavn, hvorfra han tog Eksamen med første Karaktér og ansattes saa 1872, 1. Nov. som Bogholder hos Køb mand E. von Mehren i Helsingør. 1879, 29. Marts fik han Borgerskab som Køb mand i denne By og grundlagde sammen med nuværende nederlandsk Vicekonsul Christian Sophus Stilling 1 Handelshuset C. Stiirup & Ko.; Forretningen aabnedes 2. April og har i de forløbne 25 Aar tilkæmpet sig en anset Stilling særlig paa Kul- og Trælasthandelens Omraade.
For et Par Aar siden har Handelshuset
1. Georg Hugli Robert Zachariae, Kontreadmiral, Chef for Orlogs- værftet p. p. (se Slægthaandbogen S. 13).
2. Francis .1. Zachariae, Grosserer, Herreekviperingshandler.
III. Mathilde t ugift.
IV. Henriette f ugift.
V. Louis Peter William Zachariae f. 1827 /5 t 1828 27/t i Kjøbenhavn.
VI. Georg Carl Christian Zachariae f. 1835 5/n i Kjøbenhavn, Generalmajor, Chef for Generalstaben, Direktor for Gradmaa- lingen. Medlem af Det kgl. danske Videnskabernes Selskab i Kjøbenhavn (C1. I). M.i (E. M. 2.) (Pr. R. 0. 3.) (B. M. F. 3.) (F. Æ. L. 3.), g. 1863 *’/12 m. Catharine Christine Mathilde Nielsen f. 1838 ?6/io f 1900 3%, Datter af Konferensraad, Pro
fessor, Dr. Rasmus N. og Edle Margrethe Nielsen. Born:
1. Margrethe f. 1866 3%, fh. g. in. Kaptejn Olufsen.
2. Rasmus Nielsen Zachariae f. 1869 30/u, Kand. jnr., Fuld
mægtig ved Statsbanerne.
3. Ella f. 1874 -74, g. ni. Dr. med. Albeck.
4. Inger f. 1880 x/io.
Familien vil blive udførligere omtalt i Slægthaandbogen. For flere Oplysninger takker jeg Hr. Eksam. polyt. F. V. Christensen.
1 Boigerskab som Købmand 1882 27/s
i Spidsen for et Konsortium købt det historiske »Søbækshuset« med Ewalds Høj i Espergjærde og paabegyndt dets Udparcellering. C. Stiirup har taget livlig Del i Byens kommunale Liv. 1891, 6. Jan. valgtes han af de I løjstbeskattede til Medlem af Byraadet: han har været Medlem af Inspektionen for Mariæ Kir
ken, af Fattigudvalget, Marienlystudval get, Ovenlaugsudvalget m. m. 1894, 18. Jan. blev han Medlem af den kgl.
Havnekomité. 1 flere Aar var han kom
munal Revisor og Formand for llandels
foreningen og er f. T. Medlem af Komi téen for Anlæg af en Jærnbane fra Hel singør til Hornbæk. 1880, 16. Majægtede S. i Nysted Hansine Marie Suhr 1 f. sst.
1853, 3. Jan. Børn, fødte i Helsingør:
1) Georg Christopher Stiirup f. 1881, 14.
Maj, blev Tømrersvend 1901 i Nov.
og rejste 1902, 18. Jan. til Washington, hvor han opholder sig hos sin Onkel Professor Christiani og har arbejdet under forskellige Arkitekter.
2) Helga Adelheid f. 1882, 8. Aug., blev 1902 i Dec. Elev ved Det kgl.
danske Musikkonservatorium.
1 Om Slægten Suhr se Lengnick's Stamtavle, S tamt. ov. Efter
kom. efter O. B. Suhr og 1). Suhr, samt (’. Nyrop’s Det Suhrske Hus i Kjobenhavn 1749—1899. August Carelius Suhr f. 1822 Wc i Nysted t sst. 1876 21/s, Kobmand, g. m. Adelheida Nyeboe f. 1825 :'/n paa Christiansholm, begravet 1862, 4/t i Nysted. Dotre:
1. Hansine Marie, g. in. Stiirup.
2. Nicoline (Ninna) Dorothea Louise f. 1854 f 1895, g. ni. Profes
sor Emil Christiani (se Shegthaandbogen S. 100).
3. Adelheid Nyboe begrav. 1862, 7. Juni.
Adelheida Nyeboe var Datter af Godsforvalter paa Grevskabet Christiansholm Morten N. (j- 1833 ’-/a. 40l/-> Aar gi.) og Marie Elisabeth Fahnoe (f 1845 12/i).
3) August Carelius Suhr Stiirupf. 1883, 29. Dec., har lært Tømmerhandelen i Roskilde og tog 1904 i Marts Eksa
men med første Karaktér fra Han
delsakademiet »København«.
4) Karen Margrethe f. 1885, 16. Aug., var 1902—03 Elev paa Husmoder skolen ved Marselisborg.
(c. Maria Sophie Jacobine f. 1854, 4. Marts i Nysted, g. m. sin nedennævnte Fætter Generalkonsul Peter (Pedro) Stiirup.
(2. Scharlotte (Charlotte) Juliane Lucette f. 1814, 30. Jan. paa Dollerupgaard f ugift 1886, 16. Nov. i Klosteret i Ny- kjøbing F.
(3. Wilhelm Laurids Theodor Stiirup 1 f.
1815, 7. Juni (efter eget Opgivelse, i Kb.
staar 9. Juni) paa Dollerupgaard, d. 24.
Aug. i Skanderup, kom 1829 til Farma cien og var Discipel paa Kong Salo- mons Apotek i Kjøbenhavn. Efter i 1835 at have taget farmaceutisk Embedseksa
men med Haud var han endnu i nogen Tid beskæftiget i sit Fag i Kjøbenhavn og i 4 Aar Kandidat hos Apoteker Riise paa St. Thomas. Herfra rejste S. til Hovedstaden Caracas i Venezuela, hvor han etablerede sig i Foraaret 1843. Han anlagde et Apotek og grundede en stor Import- og Eksportforretning. I 1847 anlagde han endvidere sammen med C. R. A. Heide 2 et Apotek og en
1 Forf. skylder Aikivaren i Udenrigsministeriet, Hr. Baron Zytphen- Adeler sin bedste Tak for velvillig Bistand ved Udarbejdelsen af den venezuelanske Gren af Slægten.
2 Jvf. Slægthaandbogen S. 349, Heide var g. m. Ida Suhr, en Soster til Kobniand Carelius S., hvis Datter er g. m. Grosserer Carl Stiirup (jvf. S. 336).
22
Drogeriforretning i Puerto Cabello under Navnet Stiirup & Co., og denne Virksom
hed fortsatte han, efterat Heide var ud
løst, sammen med Broderen Julius under Navnet Stiirup Hermandos (o: BrødreneS.).
Derherskede den Gangi Venezuela meget uheldige Pengeforhold. Det Parti, der ved Revolutionen i 1848- 49 var kommen til Magten, havde i 49 udstedtEspera-Loven, hvorved det tilstod en Del af sine Under- saatter en meget lang Henstand med Betalingen af deres Gæld saavel til inden landske som til udenlandske Kreditorer.
Den omhandlede Lov blev vel, fornem lig ved Englands kraftige Forestillinger, tilbagekaldt, og Regeringen forpligtede sigtil at erstatte de Tab, som Benyttelsen af de tilstaaede Moratorier havde foranle diget, menRegeringen havde ingen Penge og kunde kun lidt efter lidt opfylde sine Forpligtelser. Det blev da selvfølgelig de Kreditorer, hvis Regeringer gjorde de kraftigste Forestillinger, der først fik Penge. De danske Fordringer, der sær lig hidrørte fra St. Thomas, ansloges til 200,000 Pjaster. Den danske General
konsul i Caracas W. Ackers var imidler tid en meget gammel og svagelig Mand, han havde i 1852 forladt Landet og havde for sit Helbreds Skyld taget midlertidigt Ophold i England, saa der fandtes ingen, der kunde varetage de Danskes Interesser i Venezuela. Stiirup gjorde Regeringen opmærksom herpaa, og kortforinden blev der af en Borger paa St. Thomas Pir.
Joseph Degout i Kolonialraadet indbragt Forslag om, at man skulde andrage
Regeringen om Ansættelse af en dansk Konsul i Venezuela; Guvemementetmed
delte da, at det allerede havde gjort Ind
stilling desangaaende og 1852, 13. Nov.
udnævntes Stiirup tildansk Generalkonsul og diplomatisk Agent ad interim. Den venezuelandske Regering, der formentlig vilde søge at udskyde Forhandlingerne om Danmarks Fordringer, vægrede sig imidlertid ved at tildele S. Eksekvatur, idet den udtalte, at Hvervet som diplo
matisk Agent var uforenelig med S.s Stilling som Apoteker. For ikke at Sagen skulde forhales yderligere, be sluttede den danske Regering i 1853 at afsende Assessor i den vestindiske Landso verret, KammerjunkerLouis Rothe som Chargé d’affaires til Venezuela med Paabud om at søge at faaordnet Espera- Sagen, at faa Handelstraktaten af 1838 26/s, der ved sit Udløb i 1848 var opsagt af den venezuelanske Regering, fornyet og at faa Stiirup’s Udnævnelse anerkendt.
Den venezuelanske Regering vilde dog stadig kun anerkende ham som General konsul, og da det var den danske Rege
ring særlig magtpaaliggende under de daværende Forhold hurtigst mulig at faa en Repræsentant, der kunde forhandle med den venezuelanske Regering gav man — med Stiirup’s Billigelse — efter paa dette Punkt, og han fik 1854, 13. Sept.
en ny Udnævnelse alene som General
konsul. Det blev ham, der med ualmin delig Energi og Udholdenhed satte de Danskes Reklamationer igennem, saa at
22*
defik Erstatning isuksessive Afbetalinger.
Den danske Regering paaskønnede S.s Virksomhed ved 1855, 23. Okt. at give ham Ridderkorset og 1860, 18. Jan. at udnævne ham til Legationsraad. Ved den sidste Udnævnelse ønskede man til lige at give ham en diplomatisk Titel, hvorved man mente, at hans Forhand linger med Venezuela kunde fremmes.
I 1863 var han Vært for Korvetten Dagmar, der besøgte Caracas, og 16. Okt.
benaadedes han med Dannebrogsmæn- denes Hæderstegn. 1876, 26. Jan. erholdt han den venezuelanske El Busto del Libertador Bolivar Orden, som han 29.
Marts fik Tilladelse til at bære. 1882 var han atter Vært for Officérerne paa Fregatten Sjælland, der fra La Guairas Red besøgte Caracas. 1884, 15. Okt. trak S. sig tilbage fra Generalkonsulatet til Fordel for sin Søn Theodor og som Be
vis paa »Allerhøjtsammes Tilfredshed«
med hans »lange og nidkjære Embeds
førelse« erholdt han Kommandørkorset af 2. Grad. Han døde i Caracas 1891, 8. Juni. Ved hans Død udtaler Uden rigsministeriet, at det bevarer Mindet om ham fra hans Embedstid som »enualmin
delig dygtig, samvittighedsfuld og ener gisk Embedsmand«. Det var naturligt, at hans Familie her med Stolthed modtog hans Besøg i 1859, 7 6 °g da han op
holdt sig i Danmark. I Venezuela indtog han ved sin Takt og Begavelse, uanset hvilket Parti der stod i Spidsen for Re
geringen, en fremtrædende Stilling. Ved
