D H F under fornyelse
A f Grethe Ilsøe, form and for D H F R a p p o r t fra et kom m issorieår
D H F s årsm øde i Vigsø 26. august 1990 er blevet opfattet som en m eget d ram atisk be
givenhed, hvor alle valg, uventet og un d er en vis turbulens, endte m ed nyvalg (jf. ref. af rep ræ sen tan tsk ab sm ø d et i FN 1991, s. 61—
66).
I virkeligheden v ar det der hæ ndte på å rs
m ødet blot en logisk konsekvens a f de seneste års kriseudvikling i DHF. En udvikling som først blev synliggjort og helt uom gængelig, d a D ansk K u ltu rh isto risk M useum sforening som m eren 1990 opsagde sit kollektive m ed
lem sskab m ed virkning fra 1. ja n u a r 1991.
H erved tvang D K M nem lig alle andre p arter, de øvrige sektioner, D H Fs davæ rende styrelse og om sider også de direkte m edlem m er til erkendelse og stillingtagen. O g det gjorde m an så på årsm ødet i Vigsø.
R esu ltatet blev i første om gang en ny sty
relse, der som kom m issorium fik pålagt »at gennem føre en grundig og seriøs overvejelse og forhandling m ed alle interesserede kredse af, hvorvidt og hvorledes D H F ved en for
nyelse kan bidrage til at sam le og frem m e det historiske arbejde i D anm ark«.
Ser m an nøjere på krisen i DHF, er d er flere forhold, der springer i øjnene: På den ene side den ofte frem hævede kendsgerning, at væk
sten indenfor SLA, SLF og D K M m ed d e raf følgende styrkelse og profilering a f den en kelte sektion og dens sæ ropgaver h ar over
flødiggjort D H F s »form ynderskab«, - og på den anden side en forældet, au to rita tiv ledel
sesstil og d e ra f svigtende evne til at skabe tillid og frem m e en åben dialog indenfor DHF.
På denne b aggrund h a r det væ ret n atu rlig t at koncentrere kom m issoriearbejdet om to h ovedpunkter: udarbejdelse a f forslag til nye vedtæ gter efter en sam rådsm odel og gennem
førelse a f en enquete om synspunkter, behov og ideer vedr. D H F s frem tidige virksom hed.
Nye ved tæ g ter
D et h ar væ ret et ufravigeligt krav fra de n u væ rende sektionsm edlem m er, SLA og SLF, at D H F organiseres som et sam råd , der sikrer m edlem m ernes ligeværdighed i styrelse og sam arbejde. D et overordnede form ål med sam råd et er at koordinere sam arb ejd et im el
lem de tilknyttede landsorganisationer, speci- alforeninger og institutioner, og at løse op
gaver, der m ed fordel kan udføres i fælles
skab. D ette udtrykkes i et protokollat om sam rådets virksom hed, hvori det bl.a. hed
der: »S am rådet udfører opgaver, hvor der er reelle fordele ved sam arbejdet, hvad enten det drejer sig om adm inistrative, økonom iske eller publiceringsm æ ssige o m råd er eller hvor m edlem m erne m ed fordel kan optræ de i fæl
lesskab overfor m yndigheder og an d re orga
nisationer«, endvidere at » S am rådet kan af
holde m edlem sm øder eller offentlige m øder om em ner a f væ sentlig faglig eller politisk betydning for m edlem m erne«.
D er er ikke tvivl om, at sam rådsm odellen langt bedre svarer til landsorganisationernes behov end paraplyforeningsm odellen. For specialforeningerne og institutionerne, der i vedtæ gtsforslaget sikres en repræ sentation på 4 styrelsesm edlem m er, vil der næ ppe i praksis være følelige æ ndringer.
Som en logisk følge a f æ ndringen til sam råd indeholder vedtæ gtsforslaget et navneskift til D ansk H istorisk Fæ llesråd, hvorved forkor
telsen »D H F« opretholdes.
E n q u e te
I foråret gennem førtes en enquete prim æ rt b la n d t D H F s direkte m edlem m er, idet sektio
nernes synsp u n k ter v ar tilkendegivet igen
nem deres rep ræ sen tan te r i styrelsen. 46%
(30 ud a f 65) a f de direkte m edlem m er h ar til
dato besvaret de udsendte spørgeskem aer.
Foruden om konkrete v e d tæ g ts- og k o n tin gentforhold indeholdt skem aet spørgsm ål om principielle synspunkter på D H F s evt. frem tidige møde, kursus, in fo rm atio n s- og p u b li
kationsvirksom hed. Svarene fordeler sig som følger:
J a nej ved ikke u besvaret
m ødevirksom hed udenfor årsm ø d et 15 9
2
4kursusvirksom hed
10 10 2 8
inform ationspjecer 17 4
2
7p u b likationsvirksom hed 27
0 0
3D er synes således ingen tvivl om, at stort set alle, d er h a r besvaret spørgsm ålene, finder D H F s publikationsvirksom hed væsentlig og ønsker den fortsat. Et flertal er interesseret i ad hocudsendelse a f inform ationspjecer om D H F s og m edlem m ernes virksom hed, knapt halvdelen g år ind for m ødevirksom hed u d over årsm ødet, m ens kun et m in d retal m ener, at D H F skal form idle kursusvirksom hed. Det er vigtige pejlem æ rker for den kurs, et frem tidigt D ansk H istorisk Fæ llesråd og dets sty
relse skal lægge.
Arkivlov
For vistnok første gang h a r D H F m obiliseret både offentligheden og historikerverdenen ved at tage initiativ til et offentligt m øde om kildeadgang og arkivlov. M ødet fandt sted 31. ja n u a r 1991 i Fællessalen på C h ristia n s
borg. B aggrunden for m ødet v ar det »U dkast til Lov om offentlige arkiver m .v.«, der netop havde væ ret til udtalelse hos en række m yn
digheder, in stitu tio n er, foreninger og o rgani
sationer, og hvis regler om kildeadgang vil fa afgørende b etydning for såvel forskningen i videste forstand som for den frie m enings
dannelse. M ødet blev arra n g e re t i sa m a r
bejde m ed Forskningsinitiativet D ansk Politik u n d er F o ran d rin g 1945-55. Som m edindby- dere stod D et kgl. danske Selskab for F æ dre
landets H istorie, Selskabet for U dgivelse a f K ilder til dansk H istorie, Selskabet for H isto rie og Sam fundsøkonom i, D ansk U d en rig s
politisk In stitu t, D ansk Selskab for E uropa- forskning, D ansk Selskab for S tatskundskab, D ansk Pressehistorisk Selskab, Selskabet for U dforskning a f A rbejderbevæ gelsens H isto rie, L andbohistorisk Selskab, Skovhistorisk Selskab, Selskab for dansk Skolehistorie, T o ld - og skattehistorisk Selskab, Sam fundet for dansk Genealogi og Personalhistorie, S am m enslutningen a f L okalhistoriske For
eninger, S am m enslutningen a f Slæ gtshistori- ske Foreninger, Sam m enslutningen a f L okal
arkiver, A rkivforeningen og S tadsarkivarfore
ningen.
I m ødepanelet indgik tidligere d e p a rte m entschef Erik Ib Schm idt, professor Niels T hom sen, lektor Peter Blum e og u n d erteg nede form and for DHF, der alle tillige m ed m ødets dirigent, am b assad ø r Eigil Jørgensen, h ar b idraget til bogen om em net »R etten til viden. O m adgang til den offentlige forvalt
nings arkiver«.
D er var om kring 220 deltagere i m ødet, der m å betegnes som en succes (se referat s. 151). Sam tidig forekom m er det mig at være et godt bevis på, at D H F ved denne form for aktivitet h ar en central opgave i forhold til m edlem m erne. I styrelsens forslag til nye vedtæ gter in d g år da også, at D H F bl.a. h ar til form ål »at følge udviklingen på det lov
mæssige og ad m in istrativ e o m råde og at
tage politiske initiativer til gavn for m edlem merne«.
D an sk k u ltu rh isto risk O pslagsvæ rk I denne redegørelsen for D H F s aktivitet u n der kom m issoriet m å retfærdigvis også næ v
nes færdiggørelsen a f D ansk kulturhistorisk O pslagsvæ rk. Det h a r kort u d try k t været »et knoklearbejde« såvel for redaktøren som for især 2 a f styrelsens m edlem m er. D en status, der fremgik a f form andsberetningen på Vig- søm ødet (se FN 1991, s. 62), svarede nem lig ikke til de barske realiteter. I skrivende stund er m an dog så vidt, at artiklerne er sat, kor
rekturen læst og om brydningen gennem ført.
Ifølge p ro duktionsplanen er D K O færdig- trykt og vil foreligge til det kom m ende års
m øde 25.august i Svendborg. Seneste sub- skriptionstal er ca. 1.700. O plaget bliver på 2.500 eksem plarer.
B auers C a le n d e r
Endelig skal nævnes, at styrelsen h a r iværksat en genoptrykning a f B auers kalender, som h ar væ ret udsolgt og kom plet uopdrivelig i en årrække. D en vil foreligge 1. septem ber 1991.
Prisen bliver 98 kr. indtil 1. novem ber, d er
efter 138 kr. Forsendelsesom kostninger tillæg
ges. O p laget bliver på 1.500 eksem plarer.
D et h ar væ ret et trav lt og spæ ndende år, hvis opgaver og resu lta ter for mig bekræfter, at D H F også i frem tiden h ar en væsentlig plads at udfylde i historiens danske hus.
Kildeadgang og arkivlov
Referat a f m ø d e p å C h ris tia n s b o rg 31. j a n u a r 1991
M ødet v a r a rran g eret a f D ansk H istorisk Fællesforening i sam arbejde med forsknings
projektet »D ansk politik un d er forandring«.
M edindbydere var en snes an d re historiske foreninger, selskaber og sam m enslutninger.
D er v ar om kring 220 deltagere. B landt de tilstedevæ rende var fhv. k u ltu rm in ister Ole Vig Jensen, en del m edlem m er a f Folketingets rets- og k ulturudvalg, flere rep ræ sen tan te r fra cen tralad m in istratio n e n , m ange aktive for
skere inden for historie og sam fundsviden
skabelige discipliner og et stort antal arkiv
folk.
A m bassadør, fhv. direktør i U denrigsm ini
steriet E ig il Jørgensen v ar dirigent. Ved m ødets afslutning opsum m erede h an indholdet a f de m ange taler på flg. m åde: A rkivlovsspørgs- m ålet er et om fattende, kom pliceret og tvæ r
m inisterielt problem , der også in d d rag er regi
ster- og offentlighedslovgivningen. L angt fra alle relevante aspekter er m edtaget i det lov-
forberedende arbejde, og der er derfor fra næ sten alle sider et stæ rkt ønske om et u d redningsarbejde i form a f en kom m ission eller udvalg.
M ødet blev indledt m ed, at fhv. d e p a rte m entschef E rik Ib Schm idt, professor N iels Thomsen, lektor Peter Blum e og lan d sark iv ar Grethe Ilsøe uddybede de indlæg, der h a r været trykt i bogen »R etten til viden. O m adgang til den offentige forvaltnings arkiver« (O dense U niversitetsforlag 1990).
E rik Ib Schm idt sagde, at vi ganske vist h a r haft en høringsrunde, m en der h ar ikke været tale om en egentlig folkelig deb at, hvor de involverede p a rte r h a r kunnet udveksle syns
punkter. D ette er betæ nkeligt, for sagen om arkivloven drejer sig i virkeligheden om et grundlæ ggende dem okratiproblem . D et er et spørgsm ål om hvilken statu s »ordkonserves«
(de konserverede ord på papir, disketter m .v.) skal have i vort dem okratiske sam fund.
Schm idt gjorde opm æ rksom på, at em beds
m æ nd og politikere ofte bliver usikre p.g.a.
dansk forvaltnings form løshed. D er eksisterer ingen præcise regler for, hvad d er m å smides væk og for notatpligt. D erm ed kan den infor
m ation, som ikke er bevaret i »ordkonserves«
gå tab t. De aktuelle sager om fam iliesam m en
føring for tam ilerne og om H artling-kontoen viser netop, at »ordkonserves« ikke er til
stræ kkeligt til at dokum entere, hvad der egentlig er sket. D er er altså et stort behov for alm ene overordnede retningslinier og forståe
lige principper, og d er m å afsættes rim eligt m eget tid til a t form ulere dette. Schm idt ø n skede en kom m ission eller et udvalg og hen
viste i øvrigt til den svenske » M agtudred- ning srap p o rt« som et forbillede.
N iels Thomsen frem hævede, at inform ation er et redskab til kontrol og styring. Det er vigtigt, at beslutningstagerne kan blive stillet til an sv ar for deres h an d lin g er endnu, mens de er aktive. På denne b aggrund er en 80-90- års tidsgræ nse helt urim elig. T hom sen pe
gede på, at D an m ark h a r en lang trad itio n for åbenhed i forvaltningen, m en det stadigt m ere kom plicerede sam fund gør det bydende nødvendigt, at befolkningen far friere adgang til forvaltningens papirer. D en stigende in te
gratio n m ed an d re n atio n er bør også føre til en opblødning a f tilgæ ngelighedsbestem m el- serne. D et er f.eks. utilfredsstillende, at D a n m arks E F relatio n er er u n d d rag et fra offent
lighedslovens regler om aktindsigt. Vi skal ikke være bange for kritik fra ud lan d et, hvis vi indfører m ere liberale adgangsregler, sluttede han.
Ligesom T hom sen slog Peter B lum e til lyd for, at lovgivningen på ark iv o m råd et bliver k nyttet snæ vert sam m en m ed offentligheds
loven, og han in ddrog tillige registerlovene, d er efter hans m ening træ nger til en revision.
De gæ ldende bestem m elser indebæ rer som udgan g sp u n k t, at E D B -registre skal slettes, n å r de m ister deres ad m in istrativ e betydning.
O g loven udelukker helt m uligheden a f at bevare p rivate elektroniske registre. Blume understregede, at de elektroniske registre bør behandles på præcis sam m e m åde som m a n u elle. H a n henviste til tilstanden i N orge, hvor aflevering til arkiv anses for fuldt betryg
gende. H an oplyste endvidere, at der er et E F-direktiv på vej, som vil indebæ re, at alle registerpersonoplysninger skal slettes efter ad m in istrativ t brug. D et er derfor m eget vig
tigt, at m an i D an m ark tager højde for denne situation. H an fandt det iøvrigt uheldigt, at ansøgninger om aktindsigt eller arkivadgang alene bliver behandlet a f m yndigheden eller rigsarkivaren. H an argum enterede for o p re t
telsen a f et uafhæ ngigt nævn i stil m ed det norske R åd for Tavshedspligt og Forskning, hvor både arkiv, m yndigheds- og forsknings
interesserer er repræ senteret.
Grethe Ilsøe fastslog, at en arkivlov skal sigte m od indsam ling og bevaring a f et dækkende m ateriale a f hele det danske sam funds h isto
rie. D et er derfor vigtigt, at også p rivate arki
ver bliver bevaret, og den tiltagende p riv a ti
sering gør dette endnu m ere presserende. Il
søe konstaterede, at der i dag eksisterer en sand babylonisk arkivforvirring. De m ere end 400 danske arkiver a rb ejd er uden synderlig grad a f koordination, og det beslaglægger alt for m ange ressourcer - både for arkivfolk og forskere. H u n foreslog at o prette et fælles- organ, hvor b ru g erin stitu tio n ern e skal være repræ senteret. D et kan bl.a. være m ed til at udvikle en d ata b ase for sam tlige danske arkivinstitutioner. D esuden m å bevarings
planlæ gningen koordineres. En forudsæ tning for at kunne fa adgang til kilderne er, a t disse overhovedet kan fremskaffes. D er er derfor brug for klare og rim eligt stæ rke regler, som kan tvinge ad m in istratio n en til god arkivskik.
H erm ed tænkes bl.a. på ordentlig jo u rn a l
føring og gode opbevaringsforhold inden af
leveringen til de offentlige arkiver. Ilsøe reg
nede m ed, at m ere arkivundervisning til a d m inistrationens personale vil føre til bedre arkivskik. M en det koster penge!
Sam menfattende kan det siges, at de 4 op
læ gsholdere fandt alvorlige m angler i lovud
kastet ud fra hver sin synsvinkel, og de an b e
falede alle et videre u dredningsarbejde.
/ anden del a f mødet bidrog i alt 12 d e b a t
tører. Fhv. ku ltu rm in ister O le Vig Je n se n lagde for. H a n erklæ rede, at adgangen til in form ation principielt m å være ubegræ nset, så han v ar ikke m eget uenig m ed forfatterne til
»R etten til viden«. H an fastslog, som også
dep artem en tsch e f i K u ltu rm in isteriet Jø rg e n H a rd e r R asm ussen senere gjorde det, at det udsendte lovudkast havde væ ret m ent som et oplæg til en d eb at, der så skulle d an n e g ru n d lag for udarbejdelsen a f det egentlige lovfor
slag.« Proceduren v ar h ø re /ly tte / forhandle/
beslutte.
Vig Jensen m ente, at lovudkastet var b ru g b art, m en han v ar ikke frem m ed for en yderli
gere liberalisering m .h.t. arkivadgang. H an m edgav, a t høringssvarene havde givet for
slaget en m eget skrap m edfart, m en u n d er
stregede, at det videre arbejde nok kunne give anledning til en del d e b a t i den berørte m inis
terkreds. H an m ente, at pressen ikke helt havde forstået, hvor kom pliceret sagen egent
lig var. H an s bud v ar at lægge forslaget op for folketinget nu, m en han ville ikke afvise en kom m ission.
D erefter gik Jørgen D ieckm ann Rasm ussen, for
m and for Sam m enslutningen a f L okalhistori
ske Arkiver, på talerstolen. H an frem hævede især fravæ ret a f det kulturelle aspekt og talte for en sam let løsning for det, han betegnede som den n ationale k u ltu rarv . H a n savnede de lokalhistoriske arkiver i lovudkastet og fandt, at flere vigtige kildegrupper, såsom fotogra
fier, ikke i tilstrækkelig grad er om fattet a f bestem m elserne om bevaring. Endelig ytrede D ieckm ann R asm ussen ønske om en opdeling a f rigsarkivarem bedet i to em beder: ét som leder a f R igsarkivet og ét som øverste a n svarlig for dansk arkivvæsen.
Palle R oslyng, form and for H istorielæ rerfor
eningen for gym nasiet og HF, pegede på fra
væ ret a f synspunkter om det folkeoplysende arbejde. H a n m ente, at dette m å tilgodeses m ed m ange lokale arkivinstitutioner.
Peter Bondesen, form and for S am m enslutnin
gen a f Lokalhistoriske Foreninger, ønskede m ere sam arbejde mellem landets arkiver og m ellem brugerne. D esuden m å arkivom rådet have tilført flere ressourcer. H a n næ vnte som eksem pel, at læsesalene på flere a f landsarki- verne efterhånden er alt for sm å i forhold til publikum spresset.
K a i H ørby, docent ved H istorisk In stitu t ved K øbenhavns U niversitet, sluttede sig til synspunktet om, at brugerne m å tilgodeses bedre. H an m ente navnlig, at forskningssiden
er for svagt repræ senteret i lovudkastet. A r
kivvæsenet bør integreres kraftigere i forsk
ningsplanlæ gningen frem over bl.a. for at d a n ske forskere kan stå sig bedre i in tern atio n al sam m enhæ ng.
N iko la j Petersen, professor i statskundskab ved A arhus U niversitet, og K laus Kjølsen, overarkivar i U denrigsm inisteriet, beskæfti
gede sig begge m ed tilgæ ngelighedsspørgsm å- let i sager, der vedrører forholdet til u d lan d et og sikkerhedstjenesten. Petersen tilkendegav, at der kun i ganske særlige tilfælde bør være tale om længere adgangsfrister end 30 år.
H an henviste til, at Norge h ar en m eget li
beral tilgæ ngelighedspolitik, selv om det er et lille land. O gså K jølsen anbefalede 30 år, i overensstem m else m ed EF-praksis. H an øn
skede desuden større koordination mellem m inisterierne i adgangsspørgsm ål, da akterne er interm inisterielle.
Jørgen Harder Rasmussen understregede, at lovudkastet er u d arb ejd et i K u ltu rm in isteriet på gru n d lag a f rigsarkivarens forslag. V idere næ vnte han, at m an i arkivlovudkastet h ar tilstræ bt en nøje sam m enhæ ng m ed p rin c ip perne i den gæ ldende offentlighedslov. Som svar til D ieckm ann R asm ussen sagde han, at de lokalhistoriske arkiver ikke er blevet in d draget i lovudkastet, fordi der i givet fald ville blive tale om en slags m useum slov. D ette ville spræ nge de økonom iske ram m er, for loven skal være udgiftsneutral. I øvrigt k o n state
rede H a rd e r R asm ussen, at d e b atten tilsyne
ladende ikke drejede sig så m eget om arkiv
loven som om offentlighedsloven og register
lovene, og disse em ner hører ind u n d er et andet m inisterium .
B irg it Niichel Thom sen, arkivar ved R igsarki
vet, form and for »D ansk politik u n d er foran
dring« og red ak tø r a f »R etten til viden«, o p ponerede m od H a rd e r R asm ussens sidste be
m æ rkning, idet hun — i forlængelse a f tidligere indlæg - frem hævede nødvendigheden a f at sam m enkoble de tre sæt a f love. H u n roste også den løsning, som m an er kom m et frem til i C a n a d a efter 10 års udredn in g sarb ejd e og som h a r ført til lovgivning om privatlivets fred og om arkivdannelsen i bredere forstand.
George B . Nannestad, m edlem a f udvalg om dansk inform ationspolitik og om audiovisu
elle m edier, gjorde opm æ rksom på, at flere og flere inform ationer i frem tiden kun bliver ma- skinlæ sbare. A f den g ru n d m å arkivm yndig
hederne sørge for at holde det nødvendige a p p a ra tu r vedlige - ikke bare i 50 år, m en i m ere end 500 år. O gså dette problem må lovgivningen tage højde for.
Søren M øller Christensen, red ak tø r a f tids
skriftet »V andkunsten« (udgivet a f C en ter for Freds- og K onfliktforskning), oplyste, at en række høringssvar anbefaler et u d v alg sar
bejde til kulegravning a f arkivproblem atik
ken, og han støttede selv tanken. D et sam m e gjorde en række a f de an d re d e b a ttø re r (.D ieckm ann Rasm ussen, Bondesen, Petersen, R os
lyng m .fl.). N avnlig Petersen og H ørby p å pegede, at der skal være brugere - ikke m indst forskere - m ed i udvalget. K u n jo u r nalist L eif L arsen gik im od tanken om en kom m ission. H a n frygtede for, at dens a r
bejde ville kunne stræ kke sig over m ange år.
Efter hans m ening ved vi allerede nu, hvad d et hele h a n d le r om. D et gæ lder blot om at træffe beslutningen. D enne beslutning skal være: fri tilgængelighed for alle arkivalier, idet m isbrug naturligvis skal kunne forfølges ved dom stolene.
/ de afsluttende bemærkninger fra de 4 oplægs
holdere blev det fra flere sider foreslået at
flytte dele a f arkivlovsom rådet over til J u s tits m inisteriet eller evt. Statsm inisteriet. D et drejer sig om spørgsm ålene vedr. ark iv d an nelse, aflevering og tilgængelighed, m ens det organisatoriske godt kan forblive i K u ltu rm i
nisteriet. D et v ar tillige Erik Ib Schm idts o p fattelse, at den foreslåede kom m ission bør nedsæ ttes a f statsm inisteren for lettere at løse de tvæ rm inisterielle problem er. I m odsæ t
ning til L eif L arsen m ente Schm idt, a t en kom m ission eller et udvalg m å kunne nå frem til et resu ltat i løbet a f relativt kort tid. For det skal være en lille g ruppe personer, der i forvejen h a r et indgående kendskab til p ro blem atikken.
Grethe Ilsøe afsluttede m ødet i sin egenskab a f form and for D ansk H istorisk Fællesfor
ening. H u n fastslog, at det er nødvendigt at tilføre ressourcer til ark iv o m råd et og at skabe faste regler for arkivdannelsen og bevaringen a f arkivalier i det hele taget. H u n ru n d ed e a f m ed at citere den svenske arkivudredning
»Sam hållets arkivproblem «, d er ser det som en hovedopgave for arkivvæ senet »at skabe reelle forudsæ tninger for ytringsfriheden«.
L ad os gøre det sam m e i D an m ark , foreslog hun.
R eferenter: Jørgen M ikkelsen og Steen Ousager
Dansk Historisk Fællesforening
R E S U L T A T O P G Ø R E L S E F O R P E R IO D E N 1/1-31/12 1989
Note Kr- K r -
Kontingenter:
S am m en slu tn in g en a f L okalhistoriske A rk iv er... ... 15.400,00 S am m en slu tn in g en a f L okalhistoriske F o re n in g e r... ... 15.400,00 D ansk K u ltu rh isto risk M u seu m sfo ren in g ... ... 15.400,00
59 m e d le m m e r... ... 14.750,00 60.950,00 Tilskud:
K u ltu r m in is te rie t... 200.000,00 O verført til 22 a m t s s a m f u n d ... 130.000,00
Y derligere overførsel vedr. 1988, n e tt o ... ... 15.000,00_____ 55.000,00 115.950,00 Omkostninger:
Å r s m ø d e ... 23.237,73 M ø d er og r e j s e r ... 16.441,22 H o n o r a r e r ... 14.000,00 A d m in is tra tio n ... 12.070,20 K u r s e r ... 4.600,00 H istorisk V ejviser... 5.101,14 J u b ilæ u m s g a v e ... 2.100,00 A r b e jd s m a rk e d s b id ra g ... 1.838,00
D iffe re n c e ... ...0,63 79.388,92 36.561,08 1. Fortid og N u t i d ... ^ 25.010,49
2. Siden S a x o ... 12.719,10
3. B o g s a lg ... ... 853,38 -j- 11.438,01 25.123,07 R e n te in d tæ g te r... ... 6.490,42 O v e r s k u d ,... 31.613,49 h en sat til:
In v e s te rin g e r... 841,90 R eserver ... 265,76 Fortid og N u t i d ... 892,03
Sirlpn Savn 9 r>89 43
In fo rm a tio n sv irk so m h e d '. ’ '. '. I ’. ’. ’. ’. ’. ’. ' . " 30.000’00 41.589,12
U n d ersk u d , overført til e g e n k ap italen ... ^ 9.975,63
K r. K r.
G i r o k o n t o ... 176.971,28 Sydbank, konto nr. 1 000444... 7 gyj Q3 S ydbank, konto nr. 4 0 0 1 8 9 4 ... I 2 3 9 1 9 Sydbank, konto nr. 4001910 - re se rv e ... 29 8 5 1 4 6 Sydbank, konto nr. 4001902 — in v e s te r in g ... 32 109 77 Sydbank, konto nr. 4001928 — Fortid og N u t i d ... 34 Q21 70 Sydbank, konto nr. 4001936 — Siden S a x o ... 3349Q 55 T ilg o d eh av en d e, b o g s a lg ... 3092 65 Diverse d e b i t o r e r ... 5 156 00 T ilgodehavende, Fortid og N u tid ... 27 085 03 T ilgodehavende, m o m s ... 57 453 21 T ilgodehavende, ferie... 4344 T ilgodehavende D . K . 0 ... 2 401 60 410.586.92
PA SSIV E R
Skyldig A -sk at... 5qq qq D iverse k re d ito re r... 14220 00 A I ° ... 165.650,’ 20 180.379,20 fo rm u e , p r i m o ... j \ 431 32
U n d ersk u d 1989 ... 9.975*63 61.505,69 Hensættelser:
Investeringer:
P r im o ... 31.267,87
Y derligere h e n s a t ... ...841,90 32.109,77 Reserver:
P r im o ... 29.585,70
Y derligere h e n s a t ... ...265,76 29.851,46 Fortid og N utid:
P r im o ... 33.129,67
Y derligere h e n s a t ... ...892,03 34.021,70 Siden Saxo:
P r im o ... 33.129,67
Y derligere h e n s a t ... 9.589,43 42.719,10 Informationsvirksomhed:
H en sat 1 1989 ... 30.000,00 30.000,00 410.586.92
K r. K r.
S a l g ... 870,00 T ils k u d ... 246.820,00 R e n t e r ... 1.409,90 L ø n n in g e r ... 229.810,28
F o rs e n d e ls e ... 18.555,97 A d m in is tr a tio n ... 275,58 C h e c k k o n to ... 2.859,67
L ån D H F ...2.401,60
251.501,50 251.501,50
S P E C IF IK A T IO N E R T I L R E S U L T A T O P G Ø R E L S E
1. Fortid og N utid. K r. K r.
A b o n n e m e n ts a lg ... 162.595,08 L ø ssalg ... 8.700,00 T ilskud: F o rs k n in g srå d e t... 20.000,00
K u ltu r m i n is t e r ie t...25.000,00 45.000,00 T r y k n in g ...166.496,14
H o n o r a r e r ... 9.000,00 F o rs e n d e ls e ... 49.469,38 A d m in is tra tio n ... 11.642,61
A fs k riv n in g ... 4.697,44 ^241.305,57 U n d e rsk u d ... 25.010,49 2. Siden Saxo
A b o n n e m e n ts sa lg ... 338.252,00 L ø ssalg ... 12.526,00 T ilskud K u ltu rm in is te rie t... 20.000,00 T r y k n in g ... 215.478,00
H o n o r a r e r ... 17.700,00 F o rs e n d e ls e ... 48.778,70 A d m in is tra tio n ... 1.023,00 B idrag til fæ lle sa d m in istra tio n ... 4.000,00 P ro d u k tio n su d g ifte r... .. 24.959,20 P R -m ark ed sfø rin g ... 22.120,00
H o n o rarer, re d a k tio n e n ... 24.000,00 -^358.058,90 O v e rs k u d ... ...12.719,20 3. Bogsalg
S a l g ... 15.954,75 C o p y d a n ... 950,36
»L okalhistorien i u n d e rv isn in g e n « ... 2.900,20 H o n o r a r e r ... 3.850,86 F o rs e n d e ls e ... 2.716,01
A d m in is tra tio n ... ...6.584,66 16.051,73 O v e rs k u d ... 853,38
Dansk Historisk Fællesfond
(8. regn sk ab sår)
R E S U L T A T O P G Ø R E L S E F O R P E R IO D E N 1/1-31/13 1989
T J K 1"-
indtægter:
R en ter a f b a n k b o g ... ooq r,7
j y:...., ... ...: : : : : : 3.eoo;oo
D e p o tg e b y r... ^ 53 0Q
° v e rs k u d ... 4.386,07 Aktiver:
N om kr. 30.000,00 Forenede Krf. 2013, kurs 104,75... 31 425 00 B ankbog nr. 400194—4 ... 33 942 37 65.367,37 Passiver:
Form ue, p r i m o ... 62.451,30 O verskud . . . ... 1. K ursregulering for ej realiserede o b l... j 4 7Q qq F orm ue pr. 3 1 /1 2 -1 9 8 9 ... 65 367 37
D H F ’s fond til særlige formål
Form ue, p r i m o ... 109.216,10 R e n t e r ... 2.940,72 Form ue pr. 31/12-89. B ankbog nr. 4 0 0 1 9 5 - 1 ... 112 156 82
D H F og SLF’s Støttefond
(7. regnskabsår)
Form ue, p r i m o ... 42 629 17 R e n t e r ... 1.147^81 F orm ue pr. 31/12-1989, B ankbog nr., 4001969... 43.776 98
O vennæ vnte regnskab er opstillet på g ru n d lag a f foreviste bankbøger, bilag sam t depotu d sk rifter pr.
ultim o d ecem ber 1989.
R anders, den 2. april 1990 Anders V. Larsen, dir.
H julm agervej 38 8900 R anders
