Historiske noter

Historiske noter

H istoriske noter indeholder bidrag af:

professor, dr. theol. Troels D ahlerup (T.D.), professor, dr. phil. K ristian H ald (K.H .), arkivar cand. mag. C. Rise H a n ­ sen (C.R .H .), landsarkivar, cand. mag.

Jens H olm g aard (J.H o.), rigsarkivar, dr.

phil. Johan H vidtfeldt (J.H.), arkivar, mag. art. G reth e Ilsøe (G.I.), bibliote­

kar, cand. mag. H arald Usøe (H.I.), landsarkivar, cand. mag. P eter Kr. Iver­

sen (P.K .I.), overinspektør, cand. mag.

H olger R asm ussen (H .R.), arkivar, cand.

mag. H ans H. W orsøe (H.H .W .), arki­

var, cand. mag. Paul G. Ø rberg (P.G.

0 .) og redaktøren (usigneret).

G en optryk er tidens løsen, og nu har F o rtid og N u tid eksisteret så længe, at dets ældre årgange kan være vanskelige at få fat i, h vorfor m an h a r udvalgt en ræ kke fortrinsvis vejledende artikler og udsendt dem som et særskilt bind. In d ­ ram m et af A lbert Olsens »Lokalhisto­

rie - Rigshistorie«, der kom m er til at give bindet dets titel, og Jo h an H vidt­

feldts »Sam arbejdet m ellem Rigshistori- kere og Lokalhistorikere« finder vi her klassikere som G u n n a r K nudsens gamle arbejder om stednavne og om m atrik­

lernes benyttelse, T hom as Bangs om lens- og C arl C hristiansens om amts- regnskaberne m m ., som på ingen måde behøver næ rm ere om tale endsige be­

grundelse, da enhver, som h ar beskæf­

tiget sig m ed lokalhistoriske studier, på ét eller andet tidspunkt nødvendigvis har m åttet konsultere disse arbejder. A t man kunne have ønsket et endnu større

udvalg (for eksem pel savner anm elderen dr. H jelholts vejledning i benyttelsen af lægdsrullerne), er vel strengt taget blot nok en kom plim ent til det snart æ rvæ r­

dige tidsskrift.

T.D.

En stor engelsk landbrugshistorie i 7 bind er ved at se dagens lys. D et først udsendte bind, der dæ kker perioden 1500-1640 er på over 900 sider og vil senere få en udførlig anm eldelse i F o r­

tid og N utid.

C .R .H . E n lysbilledserie til brug ved undervis­

ning i slægts- og personalhistorie udsen­

des nu af D ansk historisk Fæ llesfor­

ening. Serien om fatter foruden en afde­

ling billeder til illustration af skriftud­

viklingen og den praktiske opstilling af ahne- og efterslæ gtstavler en lang række konkrete eksem pler p å arkivalier fra rigsarkivet, landsarkiverne, hæ rens arkiv og K øbenhavns stadsarkiv, som kan ud­

nyttes af personalhistorikeren. Til serien er udarbejdet et teksthæ fte, der dels an ­ giver, hvilke oplysninger de enkelte arki- valiegrupper indeholder, dels ko rt m ed­

deler den adm inistrationshistoriske bag­

grund for arkivaliernes tilblivelse. Serien tilbydes i to udgaver: en stor p å 100 billeder og en lille på 50 billeder, prisen er henholdsvis 400 og 250 kr. + moms.

Serierne kan - så længe det begrænsede oplag ræ kker - købes gennem D .H .F .’s sekretariat.

G d .

N o rd isk historikerkongres afholdtes 8 .- 10. august 1967 i H elsingfors. D ens ho­

vedem ner var 1) D e religiosa folkrorel- serna och sam hållet ca. 1750-1850 og 2) D e nordiska låndernas utrikespolitik 1939-41. Som tidligere var der fra hvert af de nordiske lande udarbejdet rap p o r­

ter over hovedem nerne, for D anm arks vedkom m ende af henholdsvis docent A.

P ontoppidan T hyssen og professor Sven H enningsen. R apporterne er sam let u d ­ givet af Suom en H istoriallinen Seura (Finska H istoriska S am fundet) som nr.

62 af finsk historisk tidsskrift (H istorial­

linen A rkisto) u nder titlen N ordiska H i­

storikerm otet, H elsingfors 1967. GA.

E t n yt professorat i m oderne historie - tiden efter ca. 1914 - er oprettet ved A arhus U niversitet. E m bedet er ved kal­

delse i 1967 besat m ed docent Jørgen W eibull, L u n d — jvfr. A arhus U niversi­

tets Å rsberetning 1966-67, s. 51-55.

H an er fø d t i 1924 og h ar fra 1957 væ­

ret docent. E n væsentlig del af hans p ro ­ duktion behandler forholdet m ellem Sve­

rige og N orge, således disputatsen fra 1957: C arl Jo h an och N orge 1810-14, og bogen om konsulatsspørgsm ålet: In ­ for unionsupplosningen 1905. H an har desuden arbejdet m ed problem er ved be­

nyttelsen af statistiske m assedata og re­

degjort h erfo r i H istorie 1966: K vanti­

tativ m etod i historisk forskning. Siden 1958 h a r han redigeret Scandia.

Slæ gtsgaardsarkivet gennem 25 år er tit­

len på en orientering ved P. K. H o fm an ­ sen i Personalhistorisk T idsskrift 15.r. I 4. hft., 1966 [udk. 1967], om denne in­

stitutions form ål og virksom hed.

H A.

K um lerne i Jelling hedder en fortrinlig artikel i Vejle am ts årbog 1966, skrevet af sognepræ sten i T am d ru p , R. Volf, som allerede i 1960 gjorde sig bem æ rket

ved en afhandling i årbogen om sin k ir­

ke og dens berøm te gyldne alter. Forf.

im ødegår teorien om G orm s store tre- kantvi ud fra den tese, at m an ikke an­

bringer kum ler (stenm indesm æ rker) oven i hinanden. H aralds anlæg antages at have været en skibssætning med runeste­

nen i stævnen, mens m an fo r den lille runestens vedkom m ende m å opgive at udtale sig om anlæg og placering. I et afsnit om datering af kum lerne argu­

m enterer forf. for, at den store side på H aralds sten er hugget allerede ko rt efter G orm s død o. 950, m ens de to andre sider er lavet en snes år senere. D et er især dekorationernes og runernes ud ­ form ning, der fører til denne slutning. I det hele taget er forf. en m and, der fo rstår at bruge sine øjne. P.G .Ø .

»Studier over den ældste norrøne histo­

rieskrivning«, professor Svend Ellehøjs disputats, 1965, anm eldes kyndigt af do­

cent K n u t Helle, Bergen, i N orsk histo­

risk tidsskrift 1967, nr. 1. GA.

B osæ tningshistorie — et regnestykke uden facit? I H eim en bd. X IV hft. 1 påpeger Jø rn Sandnes det essentielt vigtige i sam ­ arbejdet m ellem arkæologer, topografer, stednavneforskere og historikere, når det gælder udredningen af gård- og byg- desam fundets udvikling fra jernalderen og frem over. M ed udgangspunkt i Trøn- delagsbygderne viser han, hvorledes det ved et sådant sam spil trods usikker­

hedsm om enter er m uligt at kom m e til et resultat. Selvom h an afviser traditi- onsstoffet som kilde vedr. bosæ tning i m iddelalderen og endnu ældre tid, og selvom han påviser svagheder ved såvel den geom etriske som den kam m erale m etode til bestem m else af gårdenes el­

ler landsbyernes indbyrdes aldersforhold, kan m an på baggrund af hans egne re­

degørelser dog ikke give ham ret i kon­

klusionen, hvori det hedder, at bosæt-

ningshistorie er et regnestykke med m ange ubekendte og uden facit. M an k an derim od nok give h am ret i fo rt­

sættelsen, nem lig at arbejdet kræ ver al­

sidighed, fantasi og kritisk sans, og at lokalhistorien på dette p u n k t kan spille en betydelig rolle for udforskningen af rigshistorien. M ed sine m ange principi­

elle synspunkter og teoretiske udrednin­

ger kan artiklen ikke undgå at virke in­

spirerende på dem , der arbejder med tilsvarende em ner herhjem m e.

H .H .W . D et noteres, at m useum sinspektør O laf Olsens disputats, Hørg, hov og kirke (jfr. F N X III, s. 141-44) anm eldes af rigsantikvar R o ar H auglid i N orsk hi­

storisk tidsskrift 1967, nr. 2 s. 168-73.

G d.

Indbyggerantal og bosæ tning i S enm id­

delalderen i Vest- og N ordnorge på grundlag af tiendeskattem andtallet 1520 tages op til en principiel kildekritisk v u r­

dering af docent H alv ard B jørkvik i H eim en, bd. 13 hft. 12, 1966. F o rfatte­

ren tager sit udgangspunkt i en tidligere artikel sst. (bd. 12 s. 253 ff.), hvor høj­

skolelektor Jø rn Sandnes havde afvist skattem andtallerne som væ rende ufu ld ­ stændige, idet de i m odsat fald ville indi­

cere en næ rm est utrolig befolkningstil­

vækst i tiden 1520— ca. 1560. E fter at have gjort rede for baggrunden for ti­

endeskatteudskrivningen, henleder B jørk­

vik opm æ rksom heden på listernes store værdi som kilde til de økonom iske og sociale forhold. D erefter vender han sig til hovedspørgsm ålet: hvad siger skatte­

listerne om bosæ tningsforhold, antal af gårde og befolkningstal? E n ræ kke prin ­ cipielle problem er tages op til gennem ­ gang, hvorefter fo rfatteren m ener at kunne konkludere, at listerne virkelig gi­

ver et h åndfast billede af grundtræ kkene af bosæ tningen i første halvdel af 1500-

tille t, n år de blot benyttes m ed forsig­

tighed og under det rette aspekt. H erved finder også den voldsom m e forøgelse af skatteydernes antal i tiden 1 5 2 0 - ca.

1560, visse steder ca. 50 % , en naturlig forklaring. D en skyldes efter fo rfatte­

rens m ening en intens nyrydning og ud­

flytning af yngre folk og skal i befolk­

ningstilvækst kun svare til ca. 25 % , et tal, der i sig selv ikke lyder usandsyn­

ligt. Bjørkvik forkaster den almindelige teori om en befolkningsm æssig stilstand i tiden fra anden halvdel af 1300-tallet efterfulgt af en pludselig voldsom vækst i begyndelsen af 1500-tallet og erstatter den m ed hypotesen om en jævn be­

folkningstilvækst i hele 1400-tallet blot holdt inden for ram m erne af de eksi­

sterende gårde, som følgelig ofte skulle have rum m et flere generationer. D ette konservative storfam iliesam fund opløses i løbet af første halvdel af 1500-tallet, hvorfor antallet af brug vokser enorm t uden en tilsvarende befolkningstilvækst.

A rtiklen er m ed sine m ange principielle vurderinger og teorier af stor interesse for enhver, der beskæ ftiger sig m ed lig­

nende problem er, uden at den gør krav på at løse alle spørgsm ål i forbindelse m ed dette vigtige kildem ateriale til be­

folknings* og bosæ tningshistorie i sen­

m iddelalderen. H .H .W .

K losterstorm er em net for »K røniken om gråbrødrenes fordrivelse fra deres klostre i D anm ark«, som er kom m et i en længe tiltræ ngt nyoversættelse ved ar­

kivar H enning H eilesen (Selskabet til hi­

storiske kildeskrifters oversættelse). D et lille latinske skrift er en vigtig kilde til reform ationshistorien. Ikke blot får vi besked om gråbrødreklostrenes skæbne i om væ ltningens år - oftest blev m u n ­ kene chikaneret ud af deres hjem , regu­

lær vold forekom dog undertiden - m en krøniken er også, sam m en m ed et brev fra 1576, der er try k t som bilag, hoved­

kilden til vor viden om H ans T ausen i de afgørende år 1525-29, da han op­

holdt sig i V iborg og gjorde byen til den lutherske læres hovedfæstning. P.G.Ø.

K lostergods i m iddelalderen. D et ene­

stående godt bevarede arkiv fra M unke­

liv kloster i N orge tillader, at m an kan følge dette kirkelige godskom pleks fra anden halvdel af 1100-tallet og m iddel­

alderen igennem . D a det m iddelalderlige kildem ateriale ellers er så tilfældigt be­

varet, h a r den gennem gang af M unke­

liv klosters jordegods, som H alvard B jørkvik giver i H eim en bd. X IV hft.

2 været nyttig, også som grundlag for analogislutninger, n å r det gælder andre tilsvarende godskom plekser. H .H .W . D et bekendte K ielerom slag blev g rund­

lagt af hertugen i 1450. H er optog m an lån og betalte afdrag og renter, her m ød­

tes folk fra alle egne i Slesvig og H o l­

sten, gøglere og handelsm æ nd langvejs­

fra søgte hertil for at tjene penge i de m u n tre m arkedsdage. Om slaget h ar spil­

let en stor rolle i hertugdøm m ernes økonom iske historie og kan sam m en­

lignes m ed Snapstinget i Viborg. D et er nu blevet behandlet i en lille bog af A u­

gust Lorenz: Ein halbes Jahrtausend K ieler U m schlag, 84 s. (W alther G.

MLihlau, Kiel). J.H.

I afhandlingen H anseaterne og norsk ø ko n o m i i senm iddelalderen, N o rsk hi­

storisk tidsskrift 1967, nr. 2, belyser lek­

tor K åre L unden problem et ang. N orges økonom iske nedgang under aspektet:

hvilke økonom iske virkninger kan han- seaterhandelen have h aft for de varepro- ducerende befolkningsgrupper (norske fiskere og bønder). Bl. a. gennem en v u r­

dering af pundtoldregnskaberne som kvantitativt forskningsm ateriale søger forf. at fastslå prisniveauet p å eksport­

varerne i forhold til im portvarerne og

at konstatere størrelsen af hanseaterhan-

delens varekvanta. G.I.

Til 1600-årenes sorte får inden for dansk adel hører nok Niels A renfeldt til K nivholt. H ans økonom i var slet, og hans ægtefælle K aren D yre beskyldte ham for at have forsøgt at m yrde hende m ed gift. Sagen herom kom til slut for herredagen i 1642. På grundlag af dom ­ m en h erfra o. a. fortæ ller H. Støvring- N ielsen i Å rbog T histed 1966, - noget defensorisk - om sagens indhold og gang. Interessant er anvendelsen af tylvtered, og Niels A renfeldts tylvt be­

stod af en så m æ rkelig sam ling adels- m ænd, at herredagen nægtede at god­

kende eden, og i stedet døm te de 12

»hundsfotter, skrattinger og skjelmer«

til 20 års landsforvisning. C .R .H . Fæstningsbyggeri og fiskeri i gam m elt dansk land findes beskrevet i V arbergs M useum s årsbok 1967. V arbergs fæst­

ning h ar oftere væ ret behandlet af dan­

ske historikere. H er får den en ny gen­

nem gang af M arta H ahnel, der bl. a.

træ kker Johannes M eiers ko rt og A rent Berntsens afbildning ind i behandlingen.

O rvar Lofgrens behandling af kystbøn­

dernes overgang til erhvervsfiskeri, er m etodisk interessant derved, at han an­

vender m oderne etnologiske begreber ved beskrivelsen hentet hos fo rfattere som F redrik Barth, R aym ond F irth og Eric W olf. D et giver spæ ndende nye synsvinkler på det hjemlige stof.

H .R . Sto k eller sten skulle der ifølge Jyske Lov være i skellet m ellem byer. N æ ppe m ange af disse sten er bevaret m ere, m en fhv. skoleinspektør Jes Christensen har ved sine vandringer i Flensborg og næ rm este om egn konstateret, at m ange af skelstenene mellem de gam le flens- borgske bym arker og nabobyerne er

bevaret. E ndog enkelte af de såkaldte sandem andssten, der går tilbage til Jy­

ske Lovs tid, kan stadig ses. De flens- borgske skelsten fik dog først deres sær­

lige karak ter, da de efter den årlige beridning 1601 blev forsynet m ed en indskrift »F 1601«. Sam tidig blev deres antal forøget til 71. I sin lille bog: Die historischen Steine des F lensburger Stadtfeldes (W olffs V erlag, Flensb., 1965) h ar Jes C hristensen skildret de flensborgske skelstens historie og har endvidere om talt andre sten på b ym ar­

kerne - kultsten, herredssten, hærvejs- sten, vangesten og vildtbanesten. M ange af stenene er fotograferet af C hristensen og er gengivet i et billedtillæg. D et er i sidste øjeblik, at registreringen af disse sten er gennem ført. E nkelte er allerede forsvundne ved jord- og vejarbejder, ef­

ter at C hristensen h a r stedfæ stet dem.

Bogen er et sm ukt vidnesbyrd om vær­

dien af interesserede og dygtige læg- mænds m edvirken i det historiske ar­

bejde. P .K .I.

D et norske hus kom på m ode i D an ­ m ark i den følelsesfulde tid i slutningen af 1700-tallet. D erom h ar især Chr. El­

ling skrevet i sin bog om den ro m an ­ tiske have. A llerede i 1733 havde H ørs­

holm dog fået sit »norske hus«, hvis op­

førelse blev ledet af ingen ringere end hofarkitekten L aurits T hura. D et var et direkte resultat af kongeparrets rejse i N orge sam m e år. Om denne og tidligere kgl. rejser i N orge og om det norske hus i H ørsholm fortæ ller W ilhelm Swen- sen i N o rsk F olkem useum s årbog, By og Bygd 1964-65, s. 1-22. H .R .

Grevskabslæge Peder A braham K ruuses livligt fortalte selvbiografi 1800-1816 er udg. af K nud Prange i Personalhistorisk T idsskrift 15.r. I 4. hft., 1966 [udk.

1967], D en rum m er bl. a. en øjenvid-

neskildring af K øbenhavns b om barde­

m ent 1807. H d .

I en lille velskrevet bog H ans G ylden­

kærne. E n sjællandsk bonde (Roskilde D agblads Bogtrykkeri, 1967, 32 s.) har sem inarierektor M orten B redsdorff teg­

net et livfuldt og sym patisk billede af en af de m idtsjællandske bønder, der stod bag oprettelsen i 1907 af faderen T h o ­ m as B redsdorffs R oskilde Højskole.

H ans G yldenkæ rne p å V ejgård i Svoger­

slev hørte hjem m e i det religiøst og po­

litisk fru g tb are bondem iljø p å Lejre-eg­

nen, som i forrige århundrede fostrede venstre-politikeren H ans Jensen Døn- n ergaard og i dette den radikale politi­

ker og undervisningsm inister Jørgen Jø r­

gensen, der h ar forsynet bogen m ed et forord. D et lille skrift bygger på efter­

ladte breve og erindringsstof og rum ­ m er et fint tidsbillede fra den danske bondestands guldaldertid. J.Ho.

O pførelsen a f en landejendom s bygnin­

ger giver sig nok oftest kun udslag i of­

ficielle skriverier, sjældnere er der skre­

vet udførligt og m ere personligt herom.

F o r gården V esterdal (U dby s., Vends h.) på Fyn, der blev o p ført 1862 på en del af Ronæs præ stegårds udm arksjor- der af den m eget skrivende M orten N ielsen V esterdal (død 1910), findes et sådant personligt m ateriale, idet bygher­

ren bl. a. h ar efterladt sig en række dag­

bøger og en regnskabsbog. H eru d fra fortælles i Fynske A arbøger IX om auk­

tionen over præ stegårdsjorden, indkøbet af byggem aterialer, aftaler m ed h ån d ­ væ rkere, opførelsen af bygninger o. m.

a. D en gam le bonde, hvis n o tater enten genfortælles eller gives i uddrag m ed nu­

tidig stavning, h ar skrevet godt for sig.

C .R .H . Vejvæ senets historie træ nger stadigvæk til dyberegående undersøgelser. Som et

tillæg (m ed særlig paginering) bringer Å rbog H olbæ k 1966 en studie af am ts­

vejinspektør K n u d P. D anø »Om veje og vejadm inistration i H olbæ k am t indtil

1942«. A fhandlingen, der er på 156 si­

der + et k o rt over am tet, giver, på grundlag af try k t og u try k t m ateriale, en væ rdifuld frem stilling af udviklingen inden for H olbæ k am t og har betydelig interesse også uden for dette.

C .R .H . Om vurderinger i historieforskningen bringer N o rsk historisk tidsskrift 1967, nr. 1 et indlæ g af professor Jens A rup Seip, Oslo. D et im ødegår universitetslek­

tor Sivert Langholm s foredrag om væ r­

dielem enter i historiske teorier, holdt på den første nordiske konference i m etode­

lære i Å rhus 1965 (rap p o rt og foredrag try k t i H istorie, Jyske sam linger V II, 1,

1966). G.I.

N u tid sfo rlø b et er kom m et til at inter­

essere etnologer stæ rkt i de senere år.

Inspirationen til sådanne undersøgelser er nået til N o rd e n fra lande som Svejts og T yskland, hvor m an allerede h ar ud ­ givet tykke bøger om industrialiserin­

gens indflydelse på folkekulturen. V ed F olklivsarkivet i L und startede m an i 1964-65 en sådan undersøgelse i et af byens arbejderkvarterer, og om denne undersøgelses m etode og m ål redegør Sven B. E k i R IG 1966, s. 9 7 -1 0 8 . D et vil være nyttigt for danske k u lturhistori­

kere at stifte bekendtskab m ed den.

H .R . I D anske Studier 1966 giver m useum s­

inspektør Bjarne Stoklund en frem stilling og vurdering m ed væsentlige synspunkter af det udgiverarbejde, der indtil 1965 er u d fø rt af U dvalget fo r udgivelse af kilder til landbefolkningens historie.

K .H .

Registrering af arkivalier var em net for et sem inar, afholdt af A rkivarforeningen (foreningen af videnskabeligt uddannede arkivarer og arkivvæ senets registratorer) i oktober 1966, og er nu titlen på den nylig udsendte rap p o rt over indlæg og diskussion på sem inaret. B aggrunden for dette em nevalg er ønsket om ved sup­

plering af de traditionelle registrerings- form er at gøre navnlig den nyere tids store arkivm asser tilgængelige fo r det størst m ulige antal forskningsom råder.

Blandt indlæggene m ærkes: P raktiske m uligheder fo r saglig registrering af m o­

derne offentlige arkiver; T em atisk re­

gistrering af privatarkiver efter 1848;

Registrering af splittede arkivfonds; De- tailregistrering; R egistrering af arkiver, o rdnet efter decim alklassifikationssyste­

m et; Saglig-topografisk ordning af ark i­

ver; H ulkort-datam askine. R apportens oplag ræ kker ikke udover antallet af A r­

kivarforeningens m edlem m er, m en et eksem plar er bl. a. tilgået D et kgl. bi­

bliotek sam t håndbibliotekerne i rigsar­

kivet og landsarkiverne, hvor det er til­

gængelig for interesserede. G.I.

H vem har ansvaret fo r fortidsm innene?

er en artikel af Egil Sinding-Larsen i F oreningen til norske fortidsm innesm er- kers bevaring, årbok 1965, som fortje­

ner at blive kendt i D anm ark, især sam ­ m enholdt m ed O dd H ølaas’ om det tru ­ ede Sørland, i sam m e skrift, hvor der gives afskræ kkende eksem pler på den frem fæ rd, der sker m ed bevaringsværdi- ge bygninger og miljøer. D et er artikler, som især vil være nyttige for alle dem, der står i tilsvarende arbejde her i landet.

H .R . R edaktionen a f F ortid og N u tid h ar at­

ter skiftet adresse - se indersiden af om ­ slaget på dette hefte. D er er derim od ikke sket æ ndringer m. h. t. ekspedition og sekretariat.