H istoriske n o te r
H istoriske noter rum m er bidrag a f a rkiva r Susanne Krogh B ender (S. K. B .), stud. mag. Steen O ve Christensen (S. C.), seniorstipendiat N a n n a Damsholt (N . D .), stud. mag. Sø
ren Ehlers (S. E .), cand. phil. Ole L. Frantzen (O. F.), adjunkt Torben H a n sg a a rd (T . H .), cand. phil. Jørgen D.
Rasm ussen (J. D. R .), professor R oar S kovm and (R. S.) og redaktøren (usigneret).
E ilif F rank og kilderne til friskolernes historie. I Å rb o g fo r D ansk S kolehistorie 1976 gav frisk o lelæ rer Eilif F ra n k på side 3 3 -4 0 en re d eg ø re ls e fo r sin re su lta t
rige in d sam lin g a f k ild e r til frisk o lern es historie, d e r blev p å b eg y n d t i 1969 m ed støtte fra In stitu t fo r D ansk Skolehistorie, D am sk F risk o le fo ren in g og m ed bevillinger fra S tatens h u m an istisk e F o rsk n in g sråd . De in d sa m le d e ark iv alier e r blevet d e p o n e re t a f D ansk F risk o le fo ren in g i L an d sark iv et fo r Fyn.
V ed en sæ rlig bevilling fra F o rs k n in g s rå d e t e r d e r m ed b istan d fra g å rd e je r H ans N ø rg a a rd u d a rb e jd e t e n m ø n sterg y ld ig a rk iv re g is tra tu r, ud g iv et a f D ansk F risk o le fo ren in g m ed titlen »D anske F riskolearkiver 1852-1977«, o m fa tte n d e 110 sten cilered e sid er sam t aftry k a f E ilif F ran k s næ v n te red eg ø relse. R e g istra tu re n d æ k k e r ikke blot d e t i L an d sark iv et d e p o n e re d e kildestof, m en også en del ark iv alier, d e r stadig b e
fin d e r sig i priv at eje. R e g is tra tu re n er in d d elt i føl
g e n d e afsnit: D ansk F risk o le fo re n in g — »Bavnen« (fri
skolernes blad) - E nkelte frisk o ler (o m fatte n d e 69 skoler alfabetisk o rd n e t) - E nkelte p e rs o n e r (o m fat
ten d e 30 p e rso n ark iv e r, h v o ra f en k elte m ed flere h u n d re d e brevskrivere). R e g is tra tu ren e r tilgæ ngelig i R igsarkivet og i sam tlige lan d sark iv er.
D ette fo rn e m m e a rb ejd e blev d e n 22. ju li i å r a fle
v eret a f E ilif F ra n k ved D ansk F risk o le fo ren in g s k u r sus på G ru n d tv ig s H øjskole, F re d e rik sb o rg . V ed sam m e lejlighed h av d e p ro fesso r, d r. ju r . O. A. Bo
ru m som fo rm a n d fo r bestyrelsen fo r G. E. C. G ads F o n d , et fo n d , d e r e fte r sin fu n d a ts h a r til opgave at støtte in dsats m ed videnskabelige, k u ltu re lle og k irk e lige fo rm ål fo r øje, b ed t p ro fesso r R oar Skovm and om at o v erræ k k e Eilif F ra n k en h æ d e rsg av e fra fo n det på kr. 10.000 i e rk en d e lse a f det p io n era rb e jd e , h a n h a r u d fø rt.
I fo rb in d else m ed o v erræ k k elsen u d talte R oar Skovm and: »D er e r ved Eilif F ran k s ih æ rd ig e in d sa m lin g sarb ejd e o m sid er og i d e n elvte tim e skabt et g ru n d la g fo r stu d iet a f frisk o lern es historie, som h id til h a r væ ret savnet. D er e r også skabt et g ru n d lag , som ræ k k e r ud over frisk o lern es eg n e vægge. De g ru n d tv ig -k o ld sk e friskolers miljø var sam m en sm eltet m ed fo lk eh ø jsk o lern es, e fte rsk o lern e s, fo rsam lin g s
hu sen es og andelsbevæ gelsens. D et e r F ra n k , d e r h a r givet stø d et til, at D ansk historisk F æ llesfo ren in g h a r taget initiativet til et hele lan d e t o m fa tte n d e in d sa m lin g sarb ejd e a f kilder til d e folkelige bevæ gelsers h i
storie, som frisk o lern e - m ed F ran k s eg n e o rd - e r en uløselig del af.«
R . S.
S tu d iet a f d a n sk middelalderlig lærdomshistorie og kirkelig tradition h a r h a ft vanskelige kår p .g r.a. d e n ø d elæ g gelse a f m id d elald erlig e h å n d s k rifte r og b ø g e r, som var en a f re fo rm a tio n e n s følger. De h å n d sk rifte r, d e r ikke blev ø d elag t, blev i m an g e tilfæ lde sp littet ad og b ru g t som b o g b in d - p e rg a m e n t var jo h o ld b art, m en dy rt. D et kgl. Biblioteks h å n d sk riftsam lin g , R igsarki
vet og lan d sark iv e rn e sam t a n d re sam lin g er in d e h o l
d e r så d a n n e h å n d s k riftfra g m e n te r, e n te n sid d e n d e om de p ro to k o ller, h v o ro m d e blev a n b ra g t i d et
16.-17. å rh ., eller løse. H v o r m an g e m id d elald erlig e h å n d s k riftfra g m e n te r, d e r fin d es h e r i lan d e t, vides ikke ganske præ cist; m en alene på len sreg n sk ab e rn e findes d e n d a g i d a g ca. 4700 fra g m e n te r. D et e r disse fra g m e n te r på len sreg n sk a b e rn e, d e r sam m en m ed R igsarkivets sam ling a f afta g n e fra g m e n te r n u e r ble
vet gjort til g en stan d fo r udgivelse a f en specialregi- stra tu r: »M iddelalderlige håndskriftfragm enter«, ved Es
ben A lb rech tsen , 1976 (kr. 15).
D en fo relig g en d e re g is tra tu r giver ingen d y b tg å
e n d e fo rk la rin g e r om h v ert en k elt h å n d s k riftfra g m en t, m en e r en in v en ta riserin g a f 582 aftag n e fra g m e n te r og fra g m e n te rn e på len sreg n sk ab ern e. De reg istreres m ed angivelse a f lø b en u m m er, o m tre n tlig d a te rin g (ud fra palæ ografiske k riterier), in d h o ld - d.v.s. h å n d sk rifte ts a rt - sam t p ro v en ien s, d.v.s. på hvilket reg n sk ab de s id d e r/h a r sid d et. D er e r reg ister over fra g m e n te rn e s art (efter d e n h e r i la n d e t n o r
m alt a n v en d te ty p ein d d elin g , som aftrykkes i re g is tra tu ren ) m ed angivelse a f d eres lø b en u m re, re g istre t er kronologisk u n d e ro p d e lt.
S pø rg sm ålet om så d a n n e p e rg a m e n tfra g m e n te r b ø r tages a f p ro to k o lle rn e eller blive sid d e n d e, er stadig g e n stan d fo r diskussion. A f fo rte g n e lsen over d e 582 a fta g n e fra g m e n te r fre m g å r, at p ro v en ie n sen fo r en del a f d em e r u k e n d t, hvilket h æ m m e r stu d iet a f selve h å n d sk rifte ts historie; h e r a f m å k o n k lu d eres, at skal fra g m e n te rn e tages af, m å m an væ re p åp asse
lig m ed at angive, på hvilket b in d d e h a r siddet.
Den fo relig g en d e sp e c ia lre g istratu r, hvis udgivelse e r støttet a f Statens H um an istisk e F o rsk n in g sråd , er en første hjæ lp til at o rie n te re sig i en sto r del - d en største - a f d e m id d elald erlig e h å n d s k riftfra g m e n te r i Rigsarkivet, og d e n s frem k o m st kan kun hilses vel
Historiske noter k om m en. M an m å h åb e, at d e t bliver m uligt at få
g e n n e m fø rt en re g is tre rin g a f d e øvrige fra g m e n te r i d an sk e a rk iv e r og sam lin g er, så at stu d iet a f dan sk kirkelig trad itio n og m id d e lald erlig læ rd o m sh isto rie kan kom m e til at bygge på et le ttere tilgæ ngeligt m a
teriale.
S. K. B.
A rkiverne og deres beskyttelse e r titlen p å en lille p u b lik a
tion, som A rk iv fo ren in g e n h a r u d s e n d t i 1976 og som in d e h o ld e r in d læ g og d isk u ssio n srefe rat fra fo re n in gens sem in ar på S o stru p slot i ap ril 1975. In d læ g g en e e r m an g e, ganske k o rtfatted e , og m an n å r at kom m e e n m æ n g d e e m n e r r u n d t u n d e r o v e rsk rifte rn e: A rki
vernes public relations, beh o v et fo r d o k u m e n ta tio n , fo rh o ld e t til fo rsk n in g e n , læ sesalsp ro b lem er, fo rh o l
d e t til p u b lik u m og - ikke m in d st — re sso u rc ea n v e n delse. U n d e r sidste p u n k t spores i in d læ g g en e og d en d e rtil k n y tted e diskussion en re t u d b r e d t e n ig h e d om at o p p rio rite re k o n ta k te rn e til d e a rk iv sk ab en d e insti
tu tio n e r fre m fo r tilg æ ngeliggørelsen a f allered e i hus v æ ren d e, æ ld re arkivalier.
A rk iv fo ren in g e n h a r i en å rræ k k e fu n g e re t som fo ru m fo r arkivfaglige d rø ftelse r, og re su lta te t e r ble
vet en ræ k k e r a p p o rte r, h v o ra f d e n n e e r n u m m e r seks. F o ru d e n d e n re n t faglige fu n k tio n h a r fo re n in g en h aft en faglig-selskabelig, som ikke skal u n d e r v u rd e re s, og ligeledes kan d et vel næ vnes, at u n d e r de n u v æ re n d e fo rh o ld i arkivvæ senet, h v o r styrelsesfor- h o ld e n e n æ p p e k an siges a t have fu n d e t d e res e n delige u d fo rm n in g , h a r A rk iv fo ren in g e n også virket som et su p p le m e n t til d e »tjenstlige« kanaler.
R igsarkivets 2. afdeling h a r skabt en ordliste over »arkiv- o g fo rv altn in g srelev an te u d try k m ed sæ rlig h ensyn til 2. afdelings o m råd e« . D et e r en m eg e t nyttig p u b lik a tion, som a fd elin g e n ifølge fo ro rd e t stiller til rå d ig h ed til hel eller delvis k o p ierin g . D esvæ rre e r d e n ikke u m id d e lb a rt til købs. O g d e t e r synd og skam , fo r d e r e r n ed lag t et væld a f k o n k re te ad m in istrativ t-ju rid isk e o p ly sn in g er i bogen. H e r få r m an k o n ta n t besked om lo v g ru n d lag og ad m in istrativ e fo rh o ld v e d rø re n d e en lang ræ kke a f sa m fu n d ets n u v æ re n d e og tid lig ere in
stitu tio n er. De k o n c e n tre re d e a rtik le r e r naturligvis ikke alle lige præ cise eller u d tø m m e n d e , m en oftest gives d e r på få linier fyldige in fo rm a tio n e r. D en k o m m en d e re v id e red e ud g av e a f H å n d b o g fo r lokal
h isto rik ere vil k u n n e h e n te m eg en hjæ lp fo r p e rio d e n e fte r ca. 1800, som o rd listen d æ k k er. En stor del stik
o rd g å r på fo rh o ld arkivvæ senet v e d rø re n d e , og d et e r n yttig vid en fo r ark iv b en y ttere. O g m idt i d e n sag
lige, ju rid is k p ræ g ed e, tekst få r m an så p rø v e r på a r
k ivjargonen - d et væ re sig b åde »buret«, »dovne d re n g « , »nu-ved seddel« og » u n d e rh u set« .
Den bla guide til L an d sark iv et fo r Sjæ lland fo relig g er nu i 2 . udgave. I fo rh o ld til d e n første u dgave fra 1966 e r d e r sket en u d videlse på k n ap en fje rd e d el,
hvilket dels skyldes in d fø relse n a f et m eget n y ttigt reg ister, dels at arkivets fo n d s e r øget. M an b e m æ rk e r i fo rh o ld til fø rste u d g av e n d e n stæ rk e tilvækst i sogne- rå d sa rk iv e rn e, ligesom g r u p p e n Købstadsarkiver efter 1 8 6 8 og Folkeregistrenes arkiver e r nye. O gså enkelte a n d re ste d e r e r d e r sket æ n d rin g e r, ligesom nyafleve
rin g e rn e . f.eks. fo r g o d sa rk iv ern e, e r blevet n o tere d e.
A n d re ste d e r, f. eks. lavsarkiver e r stæ rk t fo rk o rte t n ed m ed en h e n v isn in g til d e a f L an d sark iv et pu b lice
re d e fo reløbige re g is tra tu re r. D et e r lidt synd, fo r d et in d sk ræ n k e r uvæ gerligt g u id en s b ru g b a rh e d , og d et e r ikke g e n n e m fø rt konsekvent. L an d sark iv et h a r u d se n d t en ræ k k e fo reløbige re g is tra tu re r o v er re tsb e tje n tark iv ern e , m en h e r fa sth o ld e r u d g iv e re n a f g u iden, fhv. lan d sark iv ar H a rald J ø rg e n s e n , alligevel d e n o p rin d elig e, go d e idé m ed h elt k o rtfa tte t at f o r tælle, hvilke h o v e d g ru p p e r a f arkivalier, arkivet ru m m e r m ed begyndelses- og evt. slu tår fo r disse.
L andsarkivet f o r Sjæ lland m.m. h a r i serien a f Foreløbige arkivregistraturer udgivet: L andstings- og kommissions- domstolsarkiver (København 19 7 6 ). U d g av en fa ld e r i to u afh æ n g ig e dele: L an d stin g sa rk iv ern e (ca. 1600- 1805 (B o rn h o lm s lan d stin g d o g indtil 1813)), - og d e m eg et u e n sa rte d e ark iv er e fte r kom m issions- d om stole, n ed sa t til at varetag e sæ ro p g av er i o v e ren s
stem m else m ed et eller flere kom m iso rier, u d ste d t som kgl. re s k rip te r g e n n em D anske Kancelli eller si
d en 1849 g e n n em Ju stitsm in iste rie t (1689-1953).
De sa m m e n fa tte n d e in d le d n in g e r e r nyttige, - ikke m in d st fo rd i d e e r sm å b id rag til vores a d m in istra tions fo rsø m te historie. L an d stin g et e r som h o v e d re gel e fte r 1558 første ap p elin stan s i b åde straffesag er og civile sag er, idet d e r d o g g æ ld er en ræ kke u n d ta gelser, fø rst og frem m est ved r. adeliges fo rh o ld . Dog b estem tes e fte rh å n d e n d e t sæ rlige re ts fo rh o ld , at lan d stin g en e skulle fø re skøde- og p a n te b ø g e r over a d eligt gods, og d e su d e n blev d et re t alm indeligt, at også sk ø d e r og p a n te b rev e , d e r ikke angik h o v e d g å rd e og d e res tilliggende, m ed to g es i disse p ro to k o l
ler. F or kom m issionsdom stolenes v e d k o m m e n d e skal m an lægge m æ rke til, at de kan d re je sig om sa g er fra o n rå d e r vest fo r Storebæ lt. Det skyldes, at m an h a r h e n te t e k s p e rte r i K rim inal- og P olitiretten i K ø b en havn, n å r m an stod o v e rfo r sæ rligt alvorlige sager i p rovinsen. Disse sager b e fin d e r sig altså i d e t sjæl
landske landsarkiv. Et i ho v ed sag en ju rid is k sag reg i
ster og et ste d n av n e reg iste r a f ru n d e r re g is tra tu re n til k o m m issionsdom stolsarkiverne, — h v o rim o d m an ikke h a r sk ø n n e t d e t n ø d v en d ig t m ed et p e rso n n a v n e re g i
ster.
5. C.
Fynske G uvernem ent v ar en ad m in istrativ e n h e d , d e r blev o p re tte t i 1815, og som skulle væ re m ellem led m ellem lokal- og c en trala d m in istratio n en . T ro n fø lg e re n C h ristian F re d e rik u d n æ v n tes til g u v e rn ø r og k o m m a n d e re n d e gen eral fo r Fyn. Som g u v e rn ø r skulle h an væ re kongens øverste re p ræ s e n ta n t og føre
H istoriske noter
overtilsyn m ed e m b e d sm æ n d e n e, og alle sager a f ge
n e rel k a ra k te r i h an s d isrik t skulle tilstilles c e n tra la d m in istra tio n e n g e n n em h am . S ager a f speciel k a ra k te r skulle o v e rø v rig h e d e rn e in d se n d e d irek te til kol
leg iern e, m en g u v e rn ø re n skulle tilsendes en ek strak t a f sagen. Da C h r. F re d e rik besteg tro n e n i 1839, blev d e n nye k ro n p rin s , F re d e rik C arl C h ristian (den se
n e re Fr. V II), u d n æ v n t til g u v e rn ø r. V ed kgl. re sk rip t a f 18/3 1848 o p h æ v ed es d e t F ynske G u v e rn em e n t.
B a g g ru n d e n fo r g u v e rn e m e n te ts o p re ttelse k endes ikke. M åske skal d e t ses som fo rsø g på en politisk u d ra n g e rin g a f tro n fø lg e re n . M åske var d e r tale om et fø rste led i en a ld rig fu ld fø rt ad m in istrativ re fo rm . D et e r bl.a. sp ø rg sm ål som disse, L an d sark iv et fo r Fyn h å b e r at in sp ire re til belysning a f ved u d sen d else a f en arkivregistratur over Fynske G uvernem ents arkiv (en tidl. re g is tra tu r fra 1901 h a r nem lig k u n væ ret til
gæ ngelig på L an d sark iv ets læsesal). G u v e rn e m e n te ts arkiv e r im id lertid ikke k u n in te re ssa n t u d fra en adm i- n istratio n sh isto risk synsvinkel. D et in d e h o ld e r nem lig også et bety d elig t, m en i y d e rst rin g e g ra d u d n y tte t sto f til b å d e lokalhistoriske og m e re alm e n e u n d e rs ø gelser. O p m æ rk so m h e d e n kan f.eks. h en led es på de m u lig h e d er, ark iv et å b n e r fo r e n belysning a f de fy n ske k ø b stæ d ers histo rie i fø rste halvdel a f d e t 19. årh . F ra 1823 fo re to g g u v e rn ø re n in sp icerin g en a f Fyns k ø b stæ d er, og til b ru g h e r fo r m o d to g g u v e rn e m e n te t i 1823, 1825 og d e re fte r å rlig t indtil 1846 in d b e re t
n in g e r om k ø b stæ d ern es ø k o n o m i, kirkelige fo rh o ld , skole- og fattigvæ sen etc.
J . D . R .
De arkivalier, som e r bev aret fra d e d an sk e la n d k o m m u n e r (dvs. de k o m m u n e r, d e r o p re tte d e s ved d e n lan d k o m m u n ale a n o rd n in g s ik ra fttræ d e n i 1842 og som i de fleste tilfæ lde ek sistered e frem til den sto re k o m m u n e sa m m e n læ g n in g i 1970) afleveres i stig en d e o m fa n g til lan d sark iv ern e . L æ ngst frem m e i a rb ejd et m ed u d arb ejd e lse og u d se n d e lse a f vejle
d e n d e a rk iv re g is tra tu re r over d e n n e type ark iv er e r L an d sark iv et fo r Fyn. I 1977 h a r L an d sark iv et således u d s e n d t en serie re g is tra tu re r o v er a rk iv ern e fra de la n d k o m m u n e r, d e r p r. 1/4 1966 in d lem m ed es i d en n u v æ re n d e A ssens sto rk o m m u n e . D et d re je r sig om fig. lan d k o m m u n e r, d e r h v e r h a r fået en selvstæ ndig re g is tra tu r: Barløse, Bågø, Gamtofte, Helnces, Koerum, Sandager-H olevad, Søby-T urup og Sønderby. R e g istra tu re rn e tag e r ikke d e res beg y n d else ved d e n lan d k o m m u - nale a n o rd n in g s ik ra fttræ d e n i 1842 m en g å r tilbage til fa ttig k o m m issio n ern es o p re ttelse i 1803. Ikke alle ark i
valier fra d e la n d k o m m u n ale a rk iv e r er u m id d e lb art tilgæ ngelige. G e n ere lt set gæ lder, at ark iv aliern e fø rst er tilgæ ngelige, n å r d e e r 50 å r gam le. F or socialsager, d e r in d e h o ld e r o p ly sn in g er om e n k e ltp e rso n e r, g æ ld er en 80 års regel. Æ g te sk a b sjo u rn a ler og æ gteskabsdupli- k atb ø g er e r d e rim o d tilgæ ngelige 30 å r e fte r, at d e er
u d sk rev et. J ■ D. R.
A rkivar Poul T h e s tr u p h a r m ed h en b lik på in d sa m lin g en a f k ild er til d e folkelige bevæ gelsers historie
u d a rb e jd e t en fortegnelse over fy n sk e brugsforeninger stif
tet f ø r 1. ja n . 1920. T ilsy n e lad e n d e h a r d e n lan d sd æ k k e n d e fo rteg n else fo r p e rio d e n 1866-1900, d e r a fslut
tedes i 1973, v æ ret h an s u d g a n g sp u n k t, m en d e t næ vnes d o g ikke i fo ro rd e t. T h e s tru p s fo rteg n e lse d æ k k e r 20 å r m ere og e r m ed d e m an g e s u p p le re n d e d a ta et glim re n d e g ru n d la g fo r d e t k o m m e n d e in d sam lin g sarb ej
d e p å Fyn. D et e r d o g b etæ nkeligt, at h a n ofte u d e la d e r fo re n in g e rn e s o p rin d elig e navne og at stav efo rm en e r m o d ern ise ret. D en fynske fo rteg n else e r u d g iv et a f L an d sark iv et fo r Fyn og k an bestilles d e r; d e n lan d s
d æ k k e n d e fo rteg n else kan iøvrigt fo rtsat rek v ireres fra S øren E hlers, Stationsvej 22, K a g eru p , 3200 H elsinge.
S. E.
Landsarkiverne s sam linger a f private personers og fa m iliers arkiver er m eget store; m en d e t e r karak teristisk , at h o v e d p a rte n a f a rk iv fo n d e n e e r sm å og in d h o ld s
m æ ssigt »tynde«. D e rfo r h a r p riv ata rk iv e rn e i L an d s
ark iv e rn e o fte fået en ste d m o d e rlig b eh an d lin g , n å r d e t d re je r sig om u d arb e jd e lse og m an g fo ld ig g ø relse a f v ejled en d e ark iv re g is tra tu rer.
L an d sark iv et fo r N ø rrejy llan d h a r d o g tag e t initi
ativ til at rå d e bod h e rp å . Dets a rk iv re g is tra tu r n r. 5 e r n em lig viet til p riv atark iv ern e - vel at m æ rk e ikke sam tlige p riv atark iv er, m en k u n en ræ k k e sto re o g /el
ler sæ rlige ark iv fo n d s, som fra L an d sark iv ets side er fu n d e t at væ re a f »alm en interesse«. I fo ro rd e t stiller lan d sark iv ar J e n s H o lm g ård flere lig n ed e re g is tra tu r e r i udsigt. Det første, u d k o m n e b in d in d e h o ld e r 9 m eg et sto re og afg jo rt sp æ n d e n d e ark iv e r, d e r af pladsm æ ssige g ru n d e ikke kan om tales h e r. Et en k elt skal o p m æ rk so m h e d e n do g h e n le d es på, nem lig la n d in sp e k tø re rn e W esenbergs arkiv. H e ri fin d es ikke m in d re e n d 14 p a k k er o m h a n d le n d e landm ålings-, u d sk iftn in g s fo rre tn in g e r sam t h o v e riu n d e rsø g e lser. I disse p a k k er findes d e r utvivlsom t sp æ n d e n d e kilde
m ateriale fo r lan d b ru g s in te re ss e re d e histo rik ere.
N æ vnes skal d e t også, at fo rf. A u g u st F. Schm idts arkiv e r m ed ta g et i d e n n e re g is tra tu r. U d fra et b e n y t
tersy n sp u n k t e r d e r do g en sto r in d v en d in g at gøre im od p u b lik atio n en . D er e r ikke tale om u tilfre d sh ed m ed re g is tre rin g e n a f de en k elte ark iv er, id et d e r h e r e r tale om so b ert a rb ejd e (f.eks. e r d e r u d a rb e jd e t lange brevskriverlister). A n k en g å r d e rim o d på, at m an fra L andsarkivets side ikke h a r fo reta g e t en sam let re d ig e rin g a f p ro jek tet, altså fø rst beslu ttet, hvilke p riv atark iv er d e r skulle m ed tag es i disse sæ rlige re g i
s tra tu re r, d e rn æ st opstillet de u d v alg te ark iv er i alfa
betisk o rd e n og så til sidst p å b eg y n d t u d sen d else a f de vejl. re g is tra tu re r. D et fø rste b in d i ræ k k en a f re g is tra tu r e r over p riv atark iv er h a r ikke væ ret u n d e rk a ste t en såd an o v e ro rd n e t re d ig e rin g , m en synes at væ re sam m enstillet e fte r d e fo rh å n d e n v æ re n d e søm s p rin cip. D et e r beklageligt, at m an ikke h a r valgt at o rd n e re g is tra tu rræ k k e n over p riv atark iv e r alfabetisk, id et d e n - hvis d e n n u v æ re n d e fo rm o p re th o ld e s - ikke få r d e n a n v en d e lig h e d , som m å an tag es at have væ ret et a f fo rm ålen e ved p u b licerin g en .
O gså i L an d sark iv et fo r d e S ønderjyske lan d sd ele h a r m an i d e sidste p a r å r besk æ ftig et sig m ed u d a r
Historiske noter bejdelse a f v ejled en d e a rk iv re g is tra tu re r over p riv a
tarkiver. A rb e jd et synes d o g blot h e r at væ re b e d re tilrettela g t e n d i V iborg.
S kønt L an d sark iv et i Å b e n rå k u n h a r eksisteret i lid t m ere e n d 40 å r, r å d e r d e t o v er e n betydelig sam ling a f p riv atark iv er. S am lingens stø rrelse skyldes ikke m in d st d e t sto re a rb ejd e, som stedlige private fo r
e n in g e r h a r u d fo ld e t helt tilbage til tid e n fø r 1. v e r
d e n sk rig på at indsam le arkivalier a f p riv at proveni- ens. De in d sam led e a rk iv e r blev ved o p re ttelsen a f L an d sark iv et i Å b e n rå helt n a tu rlig t aflev eret hertil.
G ru n d p ille n i L and sark iv ets re g is tra tu rræ k k e over p riv ate p e rso n ark iv e r u d g ø re s a f en alfabetisk o rd n e t oversigt (u d se n d t 1975), h vori d e r gives sum m ariske o p ly sn in g er om d e en k elte ark iv fo n d s, d e res y d e rå r og o m fan g . I d e n u d stræ k n in g d e t h a r v æ ret m u lig t at skaffe o p ly sn in g er om a rk iv sk ab ern es stilling, bopæ l og d ø d så r e r disse o p ly sn in g er a n fø rt. D et e r en d v i
d e re afm æ rk et, til hvilke ark iv fo n d s d e r e r u d a rb e jd e t fu ld stæ n d ig e b revskriverlister.
O v ersig ten e r siden fu lg t o p a f e n ræ kke se p ara te a rk iv fo rteg n e lse r o v er stø rre ark iv fo n d s o g /eller fo n d s, d e r anses fo r at væ re a f »alm en interesse«. Som e k sem p ler h e rp å kan frem h æ v es 2 fo rteg n e ls er over ark iv er, d e r begge e r c en trale i fo rb in d else m ed gen- fo re n in g s p ro b le m a tik k e n . D et d re je r sig om folke- d n g sm æ n d e n e A n d e rs L ebeck og A. Svenssons a rk i
ver. M an k u n n e im id lertid g o d t ønske sig, at a rk iv fo r
teg n e lsern e - ih v ertfald fo r p ro m in e n te p e rs o n e r som d e to n æ vnte - var fo rsy n et m ed e n in d le d n in g , hvori d e r blev givet biografiske o p ly sn in g er om arkivskabe
ren.
J . D. R .
Nordslesvigske retsbetjentarkiver e r titlen på et a f de se
neste b in d i d e t sønderjyske landsarkivs ræ kke a f »Fo
reløbige ark iv fo rteg n elser« (stencileret, 1976 25 kr.).
A rk iv m aterialet i disse retsb e tjen tark iv e r blev i 20’e rn e og 30’e rn e aflev eret e n te n fra de n u v æ re n d e d o m m e re m b e d e r eller fra statsarkivet i Kiel.
D et d æ k k e r tid s ru m m e t indtil o p re ttels e n a f d e p r e ussiske a m ts re tte r i 1867, på skyld- og p a n te p ro to k o - lo m ra d et d o g tid en fre m til 1880’e rn e , h v o r d e t tyske g ru n d b o g ssy stem blev g e n n e m fø rt. Store m æ n g d e r bilagsm ateriale e r gået tabt, således at k o rre s p o n d a n ce og løse skiftesager ku n fin d es i m eget b e g ræ n set o m fan g . E n d elig e r m an g e a f d e æ ldste tin g b ø g e r fo rsv u n d e t i m id te n a f fo rrig e å r h u n d re d e i fo rb in delse m ed u d lå n til en k e n d t retsh isto rik er!
I F ro d e G ribsvads og J o h a n H vidtfeldts: L a n d s a r
kivet fo r d e sønderjyske L an d sd ele. En oversigt. VA V I, 1944 in d led es a fsn ittet om d e æ ld re re tsark iv er m ed en b e m æ rk n in g om , at ju ris d ik tio n sfo rh o ld e n e i N ordslesvig v ar m eget indviklede, og at m an k n a p t no k i d a tid e n k u n n e fin d e ud a f dem . D en læ ser, d e r alligevel vover at gå v id ere, hjæ lpes ganske g o d t på vej m .h.t. e m b e d ern e s fu n k tio n elle og geografiske re s
so rt (s. 4 1 -8 6 ). N å r m an i d e n nye ark iv fo rteg n else vil b e g ru n d e , h v o rfo r b ru g e re n to talt m å savne in d le d n in g til d e en k elte ark iv er, sk er d e t d a også m ed h e n
visning til, at n o g et så d a n t e r givet i ov en n æ v n te væ rk.
U d o v er alfabetisk re g is te r o v er d e ca. 60 ju ris d ik ti
o n e r og et b e g ræ n se t an tal a n m æ rk n in g e r til d e e n kelte b in d og p a k k er (eller g r u p p e r a f såd an n e) føjes d e r in tet nyt til i fo rh o ld til ov ersig ten fra 1944. D en kan fo rre s te n stadig købes fo r et m eget b esk ed en t b e
løb.
D en nye ark iv fo rteg n else giver sig retfæ rd ig v is hel
ler ikke u d fo r at væ re a n d e t e n d en re n sk riv n in g a f a llered e fo relig g en d e s e d d e lre g is tra tu re r, m en ved d e n lejlighed havde m an nok stået sig ved a t overveje frem træ d else sfo rm og opstilling lidt m ere. En in d d e ling i nogle saglige h o v e d g ru p p e r og en n o g et m ere k o m p rim e re t opstilling a f a n m æ rk n in g e rn e ville have skabt lidt m e re o v e rsk u elig h ed og m an kan ku n håbe a t L an d sark iv et i Å b e n rå ved lejlighed tag e r o rd e t
»foreløbig« efte rrettelig t.
M . M .
Den nationale kam p i Sønderjylland i sidste halvdel a f fo rrig e o g begy n d elsen a f d e tte å r h u n d re d e fø rte til d an n else a f e n ræ kke priv ate fo re n in g e r, d e r på fo r
skellige fe lter k æ m p ed e fo r b evarelsen a f d an sk n a ti
onalitet. I 1976 h a r L an d sark iv et fo r de sønderjyske L an d sd ele u d s e n d t foreløbige a rk iv fo rteg n e lse r over 3 a f d e m est cen trale fo ren in g e rs arkiver. D et d re je r sig om fig. fo ren in g e r: Sprogforeningen (opr. 1880 m ed d e t fo rm ål at drive folkelig o plysning på m o dersm ålet), Skoleforeningen (opr. 1892 m ed d e t form ål a t frem m e folkeo p ly sn in g en , navnlig ved på lovlig m åd e at d ra g e o m so rg fo r b ø rn e n es og u n g d o m m e n s u n d e rv is n in g på m o d ersm ålets g ru n d ) og Vælgerfor
eningen f o r N ordslesvig og dens forskellige underaf
delinger (opr. 1888). F or S p ro g fo re n in g en og Skole
fo ren in g e n s v e d k o m m en d e g æ ld er im id lertid , at d e res a rk iv e r ikke blot e r cen trale fo r en belysning a f d an sk sin d ed es aktivitet i g en fo ren in g ssp ø rg sm ålet.
De n æ vnte 2 fo re n in g e r fo rtsatte n em lig a rb e jd e t ef
te r 1920. De h a r siden d a virket fo r d a n sk h e d e n s sag b åde n o rd o g syd fo r g ræ n sen .
J . D. R . Frilandsm useet i Sorgenfri fy ld te i 1 9 7 6 75 år. I d e n a n le d n in g h a r m useet ved o v e rin s p e k tø r P e ter Mi- chelsen u d g iv et et in teressan t lille h æ fte (38 s.), som i tekst og navnlig i b ille d er viser, h v o rd a n d et landsby
miljø d e n b e sø g en d e i d a g ser, e r g ro et frem . D er sæ ttes focus på årstallen e 1901, 1920, 1940, 1960 og ju b ilæ u m så re t 1976. Å ret 1901 fo rd i m useet i d e tte år blev å b n et på en b a r m ark i S o rg en fri, og d e øvrige årstal, fo rd i d e b etø d a rea lu d v id e lser og d e rm e d k æ r
k o m n e m u lig h e d e r fo r at re v id e re og k o m p le tte re sam lin g e rn e. H æ ftet e r u d fo rm e t m ed et sk a rp t øje fo r d e t pæ dagogiske. H v ert kronologisk h o v ed afsn it e r fo rsy n et m ed et o versigtskort, så læ seren kan se, h v o rd a n og h v o r d e r e r sket ud v id elser. F o to g rafier og gengivelser a f klip fra aviser siger m ere e n d m an g e o rd n o g et om , h v o rd a n d e t h a r væ ret at skabe et m u seum fo r la n d b y g n in g e r - og vel at m æ rk e få d e t til at leve. »Vi en g å rd j e r bygget har«, som h æ ftet e r kaldt,
Historiske noter
lover g o d t fo r fre m tid e n , n em lig u d v id else r i d e t tid ligere lan d b ru g s m u s eu m s o m rå d e og på d e n a n d en side K ongevejen og d e rm e d m u lig h e d e r fo r at føre m useets b e stan d a f b y g n in g er frem til b eg y n d elsen a f d e tte å r h u n d re d e m ed bl.a. et u d v alg a f a n d elstid en s b y g n in g er.
M . M . B ria n P. M cG uire: God - M a n a n d the D evil in M edieval Theology an d Culture. C ah iers de l’In s titu t d u Moy- en-A ge grec et latin publiés p a r le d ire c te u r de l’In sti
tu t, vol. 18, C o p e n h ag u e 1976, p. 18-82. M cG uires a fh a n d lin g e r d e t tre d ie og væ gtigste b id ra g til d e tte b in d i sk riftræ k k en u d s e n d t a f In s titu tte t fo r græ sk og latinsk m idd elald erfilo lo g i. M. fo rsø g e r at give et o p rin d elig t teologisk a rb ejd e en b re d e re k u ltu rh isto risk ra m m e, id et h a n b esk riv er u d v ik lin g en in d e n fo r en ræ k k e m id d elald erlig e fo rfa tte re s syn på djæ velens rolle i tilvæ relsen. M. g e n n e m g å r et b re d t ud v alg a f tek ster, stræ k k e n d e sig fra A u g u stin o v er D an te til L u th e r, og fin d e r at d e n d o m in e re n d e op fa ttelse i d e n n e lange p e rio d e h a r v æ ret m en n esk ets følelse af hjæ lp elø sh ed o v e rfo r djæ velens anslag. D en h u m a n i
stiske, liberale n y tæ n k n in g , som A nselm a f C an ter- b u ry fra 12. å rh . re p ræ s e n te re d e , ifølge hvilken d jæ velen fik en m ere b e g ræ n se t rolle i fo rh o ld til m e n n e skets frie bestem m else o v er sin tilvæ relse, forblev m in d retallets g e n n em hele m id d e lald e re n . M. e r en in sp ire re n d e tek stfo rto lk er, og a fh a n d lin g e n e r d e r fo r god læ sning, fo rd i d e n e r b å re t a f g e n n em g a n g e n a f m an g e sp æ n d e n d e kilder, o m e n d disse u n d e rtid e n fo re k o m m e r n o g et tilfæ ldigt udvalgt. D e rim o d bliver d e n del a f d e n o v e ro rd n e d e p ro b lem atik , som g å r ud på at give d e forskellige o p fa ttelse r sociale og ø k o n o m iske fo rk la rin g e r, ikke fø rt tilstræ kkelig g ru n d ig t ig en n em , og k o n k lu sio n en - selvom d e n e r vag - bli
v er d e rfo r u in teressan t.
N . D.
H . C. A n d e rse n k o m m er u d fo r lid t a f h v e rt i Anderse- niana 1 9 7 5 og 1 9 7 6 , u d g iv et a f H . C. A n d e rse n s H us i O d en se. Således re d e g ø r Axel R osendal fo r Arsagerne til H . C. Andersens stavevanskeligheder (1975), - d ig te re n var e fte r alt at d ø m m e o rd b lin d , - og h a n p e g e r på h v orledes d e tte h a n d ic ap kan have øvet indflydelse på stilen i ev en ty rern e , m ed en s Elias B re d s d o rff fo rtæ l
ler om en hidtil u p å a g te t fo rb in d else m ellem H . C.
Andersen og den skånske comtesse M a th ild a Barck (1975);
d e rv ed få r læ seren d e su d e n et in d b lik i d e n skånske lan d ad els liv o m k rin g 1840. I to artik ler b erettes om H . C. A n d ersen -o v ersæ tte lser, til b u lg arsk ved E lena F u rn ad ziev a (1975) og til italiensk ved In g e Lise R asm ussen Pin (1976), h v o rim o d A n n B o rn (1976) a n ty d e r H. C. A n d ersen s indflydelse på engelsk litte
r a tu r, re p ræ s e n te re t ved fem fo rfa tte re , h v o ra f O scar W ilde nok e r d e n m est p ro m in e n te.
De litteræ re u n d e rsø g els e r a f H. C. A n d e rse n s ev en ty r i Anderseniana e r a f helt forskelligt væsen; tit
lern e kan tale fo r sig selv: Ingvild A lnæs: H . C. A n d er
sen og folkeeventyrene (1975), K n u d B jarn e G jesing: Det statiske og det dynamiske - en udviklingslinie i H . C.
Andersens forfatterskab (1976), og J o h a n d e Mylius: A k tier i enkens garveri (1975), en p rin cip iel anm eldelse a f P eer E. S ørensen: H . C. A n d e rse n & H ersk a b et.
E n d elig fin d e r m an en ru b rik m ed o m tale a f H . C.
Andersen-nyheder 1 9 7 4 - 7 5 ved E rik Dal m. fl. (1976), ligesom å rb ø g e rn e ru m m e r, hvad P oul H øybye fo r sin del k a ld e r R andnoter til H . C. Andersens skrifter (1976), - sm å a rtik ler, d e r som reg el b rin g e r realoplys
n in g e r til d ig te ren s æ u v re. M e d lem m er a f H . C. A n d e rse n Selskabet i O d e n se og i K ø b en h av n m o d ta g e r A n d e rse n ia n a gratis, m en å rb ø g e rn e sælges også
særskilt. S. C.
Sam ling a f danske militaire uniform er a f T h . v. H u s h er.
Ny fo to try k udgave. U dg. a f A n tik v ariat R ich ard L e
vin og Co.. Aps. 26 farv e tav ler m ed tekst. In te re sse n fo r u n ifo rm e r og våben h a r i d e seneste å r v æ ret sti
g en d e. B o g lad e rn e tilbyder i o v erflo d u d e n la n d sk e b ø g er om m ilitaria. F ra d a n sk side fo relig g er k u n få v æ rk er a f d e n n e art. E m n et e r fo r m an g e en hobby på linie m ed filateli. F o r h isto rik e ren e r stu d ie t a f u n i
fo rm e r også in te ressa n t og nyttigt, bl.a. til id en tifik a tion a f æ ld re b illeder. T h . v. H u s h e rs væ rk e r fra
1859 og ge n g iv e r forsvarets u n ifo rm e rin g i slu tn in g en a f 1850’e rn e sam t d e g æ ld en d e påk læ d n in g sb estem - m elser. D et fo relig g en d e fo to o p try k in d e h o ld e r h e r u d o v e r et k o rt fo ro rd a f H. K ro o n , ch efe n fo r D et kongelige G arnisonsbibliotek. D e n n e in stitu tio n s ek sem p lar a f d e t tid lig ere så sjæ ldne væ rk h a r væ ret b e n y tte t ved re p ro d u c e rin g e n , og o p g av en e r løst på en nydelig m åd e. G engivelsen a f farv etav lern e e r så god som vel m ulig. A f sto r væ rd i e r d et, at v æ rket er blevet fo rsy n et m ed en historisk in d le d n in g a f u n i
form s- og v åb en h isto rik ere n F ra n s Løvschall. H e r gi
ves o p ly sn in g er om alle d e ta lje r v e d rø re n d e p e rio d en s u n ifo rm e rin g . M an bliver således in fo rm e re t om , h v o rled es h æ re n e fte r re g le m e n te t b u rd e have væ ret u n ifo rm e re t i 1864. Alt i alt en bog d e n in te res
sered e k u n n e føle sig fristet til at anskaffe. En fejl h a r væ rket d o g - u d o v e r p risen på 585 kr. - nem lig d en rin g e in d b in d in g . D enne e r a f p a p ir, og sid e rn e er ikke h æ ftet ku n lim et. H vad n y tte r d et, at farv etav lern e e r a f fo rn em kvalitet, n å r m an ikke kan åbne b o g en m ere e n d et p a r gange fø r d e n re v n e r i siden?
O. F.
E n ugeløn til huslejen var g e n n em m an g e å r d e n n o rm , m an i køb en h av n sk e arb e jd e r- og fu n k tio n æ rfa m ilier fa n d t rim elig, n å r d e t gjaldt u d g ifte rn e til boligen. På g ru n d la g a f lø n n in g sb ø g er fra en k ø b en h av n sk m a
skinfabrik og folketæ llingen 1901 belyser Rich. Wil- lerslev i Arbejdernes boligforhold på det københavnske Ve
sterbro om kring år 1 9 0 0 , Erhvhervshistorisk årbog 1 9 7 5 s.
7 - 3 0 b o lig u d g iften s an d el a f lø n n en o m k rin g å r h u n d re d sk ifte t. A rb e jd e rn e på E ickhoffs m ask in fa
brik i N yhavn, d e r synes at have boet lidt b e d re - og d e rm e d d y re re - e n d g e n n e m sn itte t på V esterb ro , be
talte ca. 2 0 % a f d eres in d k o m st i husleje, m en d e r e r store v a ria tio n e r i billedet. B e reg n in g en a f b o lig u d giften vanskeliggøres bl.a. a f d e lo g ere n d e , d e r n æ sten u u n d g å elig t d u k k e r o p , n å r lejlig h ed sstø rrelsen
Historiske noter n å r o p på tre eller fire væ relser. Rich. W illerslev fo r
søger at sam m eligne å r 1900 m ed 1970 og k o n k lu d e r e r m ed sto r fo rsig tig h ed , at d e r h a r væ ret tale om en re d u k tio n a f realh u slejen .
Regensianersam fundet fo rh a n d le r et sæ rtry k a f sit tid s
skrift: R egensen, g e n n em A rn o ld Buscks B o g h an d el: O.
H v id b jerg -H an sen s Fra S tald til Studenterbolig. Træ k a f Regensens Bygningshistorie (1976). F orf. h a r tidligere
skrevet om R egensens in d re selvstyre, R e g en sk irk en o g K lo k k erin stitu tio n en s h istorie i Regensen. A rtik len re d e g ø r k lart fo r de æ ldste e je n d o m sfo rh o ld og d en æ ldste bygn in g sh isto rie fo r d e n ag tv æ rd ig e in stitu tion, og d e n b id ra g e r m ed et k o rrek tiv til C. E. F.
R ein h a rd ts sto re a rb ejd e om R e g en sen (H istorisk T id ssk rift 3. ræ kke bd. 3, også i sæ rskilt udgave).
H v id b e rg -H an sen fø re r b y g n in g sh isto rien o p til vore dage, og u n d e rv ejs få r læ seren d e su d e n sp re d te glim t a f livet i in stitu tio n e n . I slu tn in g e n a f 1700-tallet fik s tu d e n te rn e f.eks. an sat 10 re g en sk a rle til at besørge tje n e ster som sk o p u d sn in g , opvask, b y æ rin d er o.lign., - en side a f re g en sia n erliv et m an også a n e r i illu strati
o n e rn e til d e t lille h æ fte (30 s.). Således side 21: O v e r
fo r en re g en sk a rl m ed en sp a n d i h å n d e n træ ffe r vi viceprovsten i m ajestæ tisk p o situ r fo ra n in d g an g e n til sin bolig, stø ttet ved sin sp ad seresto k ; og over d e tte p a r gengives et (ganske vist en del æ ldre) stik a f en re g en sia n er, ifø rt slåbrok og h e n slæ n g t på sin sofa, p ib ery g e n d e og læ sen d e (bevares!), - m en frem m e i billedet læ n er m an d o lin en sig o p ad en stol. Et b id rag til intelligensens u d d an n else! Prisen e r kr. 11,50.
5. C.
Førslev kirke m ellem Slagelse og N æ stved eje r et a f D a n m ark s sm ukkeste a lte rm a le rie r fra sen b aro k k en : K ristus hos M arth a og M aria. B illedet h a r n e to p af
slu ttet en fo rn y e t re s ta u re rin g på N atio n alm u seet, og d e t står n u u d e n d e o m fa tte n d e tilm ålin g er, som J a kob K o rn e ru p fo reto g ved en istandsæ ttelse i 1892.
T h o m a s B u llin g er fo rtæ lle r om n y istandsæ ttelsen a f Førslev kirkes alterm aleri i M eddelelser om konserve
rin g 2. række hft. 9 (1 9 7 7 ): »Det o p rin d e lig e m aleri m ed d ets fo rn e m m e kolorit blev bogstavelig talt h e n tet frem fra m ø rk et, således at d e levende h u d fa rv e r, d ra g te rn e og d ra p e rie ts m æ tted e fa rv e h o ld n in g a tte r kom til d e res ret«. O g til sidst h a r B u llin g er en sand tr u m f til læ seren: U n d e r re n sn in g e n a f m aleriet fa n d t m an en sig n a tu r, d e r e fte r al san d sy n lig h ed skal læses således: T O M M A SS O ROSSI ffecit], T o m m asso Rossi var en ro m ersk m aler, som var beskæ ftiget m ed m osa
ik k er i V atik an et o m k rin g 1700! O m billedets vej til Førslev kirke kan m an e n d n u kun gisne, - vi ved kun, at m aleriet e r en se n e re tilføjelse til en b aro k alte rtav le fra o m k rin g 1650.
E n H alm m åtte fr a yngre broncealder, d e r blev fu n d e t ved en g e n u d g ra v n in g a f L usehøj på Sydvestfyn, viste sig at væ re en del a f et m ere k o m p liceret g ra v m o n u m en t, b e ståe n d e a f et ligbål, en træ ra m m e og en ris
fletning. Ligbålet in d e h o ld t en stø rre m æ n g d e bronce, guld og en en k elt je r n r in g . H e n riette W ielandt o rie n te re r om , h v o rled es m an i tre tem p i flyttede h a lm m åt
ten til Fyns S tiftsm useum , h v o r m an m ed tid en a g te r at gen o p b y g g e g rav k o m p lek set o p ad en lakprofil a f L usehøjs tvæ rsnit.
S. C.
L andgangen p å Bornholm. B a g g ru n d e n fo r lan d g a n g en set m ed sovjetrussiske øjn e a f K apt. A. Basov. N o te r ved red T h o m a s Je n se n . A n tik v ariat R ich ard Levin.
1977. 25 s. Russisk m ilitæ rhistorisk litte ra tu r oversat eller sk rev et på et vesteu ro p æ isk sp ro g h ø re r til sjæl
d e n h e d e rn e , h v o rfo r d e tte h æ fte u m id d e lb a rt må vække interesse. D esvæ rre e r d e t b e h æ fte t m ed en ræ kke fo rm elle m an g ler. D et fre m g å r ikke k lart i hvilken sa m m e n h æ n g h æ ftet e r o p stået, e fterso m d e t h v e rk en in d e h o ld e r fo ro rd eller in d led n in g . Så vidt a n m e ld e re n e r in fo rm e re t, by g g er h æ ftet på en a rti
kel i Sovjets m ilitæ rhistoriske tidsskrift a f k apt. A. B a
sov. A rtik len e r blevet oversat a f o ffic e rer fra T e le grafliniens B efalingsm andsskole, h v o r m an u d d a n n e r o ffice re r til at b eh ersk e russisk i m ilitæ r øjem ed.
B landt disse e r re d a k tø re n , T h o m a s Je n se n , som h a r k o m m e n tere t artik len . D en n e e r fra Basovs side fo r
synet m ed n o ter, d e r e r aftry k t i hæ ftet. D erim o d er re d a k tø re n s k o m m e n ta re r - d e r e r in d sat fo r at k o r
rig ere Basovs u d tale lser u d fra en vestlig o p fattelse - i flere tilfæ lde ikke d o k u m e n te re t. H vilket afg jo rt svæ kker læ seren s m u lig h e d er fo r selvstæ ndigt at v u r
d e re u d sa g n e n e. E t in te ressa n t e m n e e r således delvis tab t på gulvet. Hvis lig n e n d e p u b lik atio n e r skal have en chance fo r at nå læ n g ere u d e n d til snæ vert mili
tæ rfaglige k red se, d e r m åske k e n d e r p u b lik a tio n e r
nes op h av ssitu atio n , d a b ø r m an g le r a f o v ennæ vnte a rt ikke o p træ d e.
O. F.
Fyens A ndels-Foderstofforretning (FAF) k u n n e i 1976 fejre sit 75 års ju b ilæ u m , som m an ø n sk ed e at m a r
k ere m ed en u d sen d else a f en historisk oversigt. Et ju b ilæ u m ssk rift kan væ re en prob lem atisk sag. H vem skriver m an fo r, og hvad skal m edtages? H vor ofte h a r ikke feststem n in g en sat sit p ræ g på frem stillin- gen.
D et må d e r fo r hilses m ed tilfre d sh e d , at FAF h a r ladet en u d e n fo rs tå e n d e og tilm ed fa g h isto rik er gøre arb ejd et, n em lig Claus B jørn. R esu ltatet e r blevet en velskrevet og let læselig bog på 128 sid er om d en fyn
ske a n d e ls-fo d e rsto ffo rre tn in g s vej fra en spæ d b e
gyndelse i hu set hos d e sydfynske lan d m æ n d s sm ø
re k sp o rtfo re n in g og d æ k k e n d e 4 -5 % a f d e n sam lede fynske kvæ gbestand til en m o d e rn e og veludbygget o rg a n isatio n , d e r v a retag e r go d t 50% a f om sæ tn in g en a f k orn og fo d e rs to ffe r på Fyn.
Pa d e n e n e side gives d e r en intern skild rin g a f v irk so m h ed en og d en s led en d e m æ n d , om en in d køb sfo ren in g , d e r m ed S v en d b o rg som hovedsæ de langsom t, m en støt e k s p a n d e re d e på Fyn, til d e syd
fynske ø e r sam t Als, om en v irk so m h ed som k o n cen tre re d e sig om im p o rt a f k orn og fo d e rsto ffe r, d e r via lo k alfo ren in g e r og b ru g s fo re n in g e r fo rd eltes til m ed lem m ern e. D er b erettes om tilb a g ev en d en d e p ro b le m er o m k rin g m ed le m m ern e s købepligt og om nye
H istoriske noter
p ro b le m e r ikke m in d st u n d e r v e rd e n sk rig e n e, om n y tte n a f at have en dygtig og sn a rrå d ig d ire k tø r sam t om at blive sat u n d e r statslig a d m in istratio n . D er sk ri
ves om en v irk so m h ed , d e r i m ellem k rig stid en vok
sede i o m fa n g og o m sæ tn in g , og som tillige b eg y n d te selv at p ro d u c e re fo d e rb la n d in g e r sam t at e k sp o rte re k o rn . E n d elig gøres d e r re d e fo r d e æ n d rin g e r, FAF h a r g e n n em g åe t siden 1950 p.g.a. s tru k tu ru d v ik lin g en i la n d b ru g e t, og som h a r b e ty d e t at o rg a n isati
o n e n i d a g fre m s tå r som e n in d u strie l v irk so m h ed , d e r ved ratio n alise rin g og e n aktiv salgspolitik h a r vist sig i sta n d til at k lare k o n k u rre n c e n . A lt d e tte h a r naturligvis fø rst og frem m e s t in te resse fo r FAFs m e d lem m er og k u n d e r, d e r d o g sik k ert g e rn e h av d e set d e m an g e tal su p p le re t m ed nogle flere grafiske illu
stra tio n e r.
På d e n a n d e n side giver C laus B jørn en ekstern skild rin g , nem lig a f d e sam fu n d sm æ ssig e ra m m e r for FAFs v irk so m h ed . Vi få r således rid se t h o v e d lin ie rn e o p ikke b a re a f k o rn - og fo d e rs to fh a n d e le n s sta rt i D a n m ark , m en også a f fo ru d s æ tn in g e rn e h e rfo r, n em lig p ro d u k tio n s o m læ g n in g e n i la n d b ru g e t i 1870’e rn e. E n vigtig følge h e r a f blev d e m an g e m eje
rier, d e r e n d d a in d g å e n d e b e h a n d les fo r Fyns v ed
k o m m e n d e i et in d le d e n d e k apitel. O gså h e r sta rte d e m an m ed fæ llesm ejerier, d e r i løbet a f 80’e rn e afløstes a f an d elsm eje rie r. D et viser sig iøvrigt, a t k u n nogle ak tiers ulige stø rrelse f o r h in d r e r K aslunde m ejeri p å V estfyn (opr. 1875) i at blive D a n m ark s fø rste a n delsm ejeri! De om talte fo rh o ld h a r in teresse fo r en b re d e re k re d s e n d FAFs m e d le m m er, og fo rf.s vel
lykkede k o m b in atio n a f d e t alm e n e og d e t m ere speci
fikke gø r, at b o g en b ø r fin d e læ sere også u d e n fo r Fyn.
T. H . M ejerihistorie i de sidste 2 5 å r e r e m n e t f o r f r a F .A .O .K . til Fynsk M æ lk 2 5 år (1977, 96 s.), d e r ikke blot e r et sm u k t u d sty re t festskrift fo r en a f d e store lan d sd æ k k e n d e m eje risam m e n slu tn in g e r, m en også giver in d blik i d e o fte vanskelige s tru k tu rfo ra n d rin g e r, d e r e r sket i d an sk m eje rib ru g i d e t sidste k v arte å rh u n d re d e . V ejen fra d e sm å m e je rie r til d e t sto re selskab h a r u n æ g telig til tid e r v æ re t b u g te t og usikker, n å r b e
stræ b elsern e fra lokalt h o ld stø d te sam m en m ed de o v e ro rd n e d e p lan e r om d a n sk m eje rib ru g s fre m ti
dige s tru k tu r.
»Set. Nicolauskilde. 1 0 0 -Å rh u s år« e r titlen på en 24 sid er tyk Å rh u s-p u b lik atio n fra 1976. Bag d en p ræ tentiøse titel g e m m e r sig n o g et så u h ø jtid elig t som et ju b ilæ u m ssk rift fo r m in e ralv a n d sfsb rik k e n Set. N ico
lauskilde B rø n d a n stalt i Å rhus! G e n n em en kalejd o skopisk billed ræ k k e tilsat tekst oplyses m an om soda- v a n d sp ro d u k tio n i alm in d elig h ed og ud v ik lin g en i fa b rik k en s p ro d u k tio n i sæ rd e lesh ed , om d e 22 fo rsk e l
lige »m ineralvande«, fa b rik k e n k u n n e p ræ ste re i sine b a rn d o m s å r, over A sch lu n d s ABC (også k ald et »lo
kom otivvand« eller »togvand«) frem til de 11 fo rsk e l
lige tilb u d , fab rik k en m ark e d s fø re r idag. M an følger fab rik k en s eksp an sio n og e n d e r i d e n nye, g e n n e m ra-
tio n alisered e fab rik sb y g n in g b elig g e n d e i Vibys in d u strio m rå d e. M an h ø re r om en a rb ejd sk o n flik t i 1928, p ræ se n tere s fo r en nostalgisk b e re tn in g fra en p erso n , d e r i sine b a rn d o m s å r i 1920’e rn e fu lg te sin far, som v ar salgskusk fo r fab rik k en , r u n d t g en n em Å rh u s by fo r at afsæ tte fab rik k en s p ro d u k te r. M e d a r
b e jd e rn es syn på d e res a rb ejd sp lad s a n n o 1976 h ø re r m an im id lertid in tet om , m en d e sm iler d a alle på b illederne!
O m fab rik k en s »skytshelgen« skal k o rt fortæ lles, at N icolaus levede i Viby og blev lo k alh elg en fo r Å r- h u s-eg n en . H an blev im id lertid a ld rig k an o n iseret.
N icolaus d ø d e o m k r. å r 1180 og skulle væ re blevet b eg rav et u n d e r en lille træ k irk e , d e r - tra d itio n e n tro - afløstes på sam m e sted a f en sten k irk e: D o m k irk en .
J . D. R.
Kunsten er ikke, hvad den har været; eller sagt på en a n d e n m åde: vor op fattelse a f h v ad k u n stb e g reb e t d æ k k e r e r i stadig udvikling. D et få r m an et u d m æ r
ket in d try k a f ved g e n n e m g an g a f » K o n stfrå n 1 5 0 0 till nu«, M alm o M usum s årbog 1 9 75. Å rb o g e n e r et rigt illu stre ret katalog til m useets faste ud stillin g a f sam m e navn. I fo ro rd e t h e d d e r d et, at h en sig ten m ed b o g en h a r væ ret »en enkel h a n d b o k i k o nstens historia. En b ild erb o k at b lå d d ra i m ed k o n k re te illu stra tio n e r, ibland to rftig t vardaglig, n å g o n g ån g tealtrask og storslagna, m en m ed e tt sp ro g som h ela tid e n h a r en skånsk b rytning«. Altså d e t selektive frem fo r d en store b re d e frem v isn in g a f p e rio d e n s kunst- og k u l
tu rh isto rie . I praksis sker d e t ved, at d e r i sm å k ap itler på 2 -3 sid er g en n em g ås en ræ kke ud v alg te v æ rk er, h v o r d e r m ed u d g a n g s p u n k t i d e t k o n k re te a rb ejd e peges på tidstypiske træ k , m iljøet o m k rin g k u n s tn e re n og ku n stv æ rk et. D ette k o m m e r også frem i d en sto re b ety d n in g , d e r e r tillagt kun st- og m ø b e lh å n d værk.
De a rb e jd e r, d e r p ræ se n tere s, e r ikke i alle tilfæ lde a f svensk o p rin d else . Som eksem pel på hvad d e r kan tæ nkes at have sæ rlig interesse fo r en d an sk læ ser kan peges på In g e g e rd P o lterfeld ts analyse a f et p a r a f P.
S. K røyers p o rtræ tte r a f sin h u stru .
De Heste a f de sm å k a p itler e r fo rsy n et m ed littera tu rh e n v isn in g e r b åde til d e alm in d elig e op slag sv æ r
ker på o m rå d e t og til d en m ere specielle litte ra tu r.
M . M . Det e r m o rso m t at g ø re b e k en d tsk a b m ed vore sk a n dinaviske n ab o lan d es lokale å rb ø g e r. F o r Sveriges v e d k o m m e n d e h a r je g en løs fo rm o d n in g om , at a r b ejd et i d e lokalhistoriske fo re n in g e r fo re g å r i sn æ v ert sam virke m ed offen tlig e in stitu tio n e r, og at disse o fte e r en a rb ejd sp lad s fo r professionelle. I d e t n o r
ske Agder Historielags Å rsskrift (fo r A u s ta g d e r og Ve- sta g d er fylker u d e n o m K ristiansand) få r m an et helt a n d e t billede a f udv ek slin g m ellem a m a tø re r og p r o fessionelle. N o g et a f ste m n in g e n giver en notits i å rs b e re tn in g e n fo r 1976: »A gder H istorielag e r i lø p et av å re t blitt k onsultativt m edlem av A g d e r Studiesam - n e m n d . M ed lem sk ap et fø re r ikke til u d g ifte r fo r la
Historiske noter get, som likevel kan d ra n ytte av S tu d iesam n em n d as
tjenester«. E ller som fa g m a n d en H an s T ry h a r u d try k t sig o m k rin g A g d e r H istorielags fo res tåe n d e u d givelse a f O delsm anntallet 1 6 24: »G ir d e re disse ut, vil d e bli b e d ø m t e tte r sin eg en v erd i og ikke e tte r en sæ rlig m ålestokk fo r a m a tø re r« (citat fra F o rm a n n en s sid e r i Å rssk rift 1976).
Å rssk riftet b y d e r sin læ ser på en b re d vifte a f e m n e r in d e n fo r arkæ ologi, etnologi og m an g e slags h i
storie: K orte m ed d elelser og læ n g ere a rtik ler, fo rfa t
te t a f a m a tø re r og fagfolk im ellem h in a n d e n og ofte a f god kvalitet. D et e r u m u lig t at gå i d e ta ljer, - å rb ø g e rn e fo r 1975 og 1976 ru m m e r tilsam m en m ere e n d 30 b id rag , - m en to tin g vil je g d o g næ vne. I å rs
sk rift 1976 skriver D agny Jø rg e n s e n om Kristian- sandom rådets rolle under den europæiske storkrig 1 6 8 8 -1 6 9 7 . Vi h ø re r nok om d e n o rsk e m y n d ig h e d ers v an sk elig h ed er m ed fran sk e k a p ere , d e r b rin g e r d eres p rise r i lan d på d e n n e eg n , m en artik len e r lige så m eg et et b id ra g til d e n d a n sk -n o rsk e reg erin g s
u d e n rig sp o litisk e b alan ceg an g m ellem p a rte rn e i d en sk. pfalziske arv efø lg ek rig . A rtik len e r et sideskud på D agny J ø rg e n se n s bog: D a n m a rk-N o rg e mellom stormak- tene 1 6 8 8 —1 6 9 7 . D ansk-norsk sjøfart og utenrikspolitikk un d er den pfalziske arvefølgekrig (1 9 7 6 ).
D agny Jø rg e n s e n er professio n el, - m en K ristian A.
B entsen d e rim o d e rk læ re r sig som am a tø r. H a n s p ø r
g e r i Å rssk rift 1975: E t kongerike i M a n d a le n ? D et e r sp æ n d e n d e b ru g a f forskellige m e to d e r til belysning og fo rto lk n in g a f en to p o g rafisk trad itio n i et o m råd e , d e r i øv rig t k e n d e r d e n o m d is k u te re d e skat: U tskyld.
B entsen tilstår sin gæ ld til et a rb ejd e a f J ø r n S andnes:
K ilder til b u settin g sh isto rien i eldste tid e n (N æ rsam - fu n n d e t i historisk lys, utv ald e a rtik le r frå H eim en i 50 å r (1973): »D enne h a r, fo ru te n å væ re b åd e lettlest, enkel og fo rståelig fo r oss a m a tø re r, d e n fo rd e l at d en hele tid en belyser teo rien m ed eksem pler«. A m a tø r og fa g m a n d n y d e r h in a n d e n s b ev åg en h ed .
S. C.
