239
stensborg, hvis ejer havde tilb u d t dem deres gaarde til købs.
M en 16 aar skulde gaa, fø r selvejet var sikret. E n d d a var det maaske ik k e lykkedes uden en fø rer som Ole W illu m sen , hvis m inde en sen eftertid har hædret.
E t stykke broget hjem stavnshistorie er afsnittet om 1800-tallet (»Hvad de gamle fortalte og egne Erindringer«). U nder skær
torsdagsslaget 1807 k lirred e ruderne i N ørre Ørslev. 1807— 14 havde Fa lster stor militærbelægning, og paa alle højder rejstes tjæretønder, der kunde tjene som bavne, om fjenden gik i land.
E t par soldater fra hertugdøm m erne blev g ift med piger fra byen. Senere kom der krise og gaardauktioner, men sønnerne fik ejendommene t il rim elig p ris og klarede sig igennem. Mange smaatræk fastholder m indet om gamle sognebeboere, og der er stof a f virk e lig k u ltu rh isto risk interesse. Forstan der N iels K a r stensen har som bilag tegnet 3 k o rt over landsbyens jorder
1790, 1800 og 1915.
E n meget fo rn ø jelig skildring, men noget planløs. Den gamle fortæ ller burde have haft arkivvante hjælpere. Det hedder f. eks.
om børneskolen (opført 1809), at der i Orupgaards a rk iv skal findes en del oplysninger om skolevæsenet paa den tid, men intet fo rlyd er om, at man har søgt at frem skaffe dem. U afsluttet v irk e r ogsaa, hvad der siges om højskolen paa sidste blad. U d giverne kunde paa flere pun kter have sørget fo r nyttige k o m mentarer. A lligevel fortjener de ubetinget tak, fo rd i de h a r bragt dette stykke landsbyhistorie i trykken. Ole Rasmussens fortæ lle
glade bondegemyt er i sig selv spillevende kultu rhistorie.
F. S.
Landsbyforskning i Norge.
E fte r at Indsam lingen af O plysninger om Sæterbruget er a f
sluttet, har det norske „In stitu t fo r sam m enlignende K u lt u r fo rsk n in g “ udsendt en ny Spørgeliste: G ardssam funn og granne- sam funn i Noreg. Den er paa ik ke m indre end 104 duplikerede Fo liosid er og er udarbejdet af R igm or F rim a n n slu n d og Andreas Holmsen. U nder Gaardsam fundet spørges om Gaarden som Be
greb, hvilke Personer den om fatter og deres V ilk a a r samt om Arbejdslivets Foreteelser, Æ ttens Betydning og de forskellige Medlemmers sociale Stilling. U nder Grandelaget skelnes mellem forskellige Betydninger: Bydelag ved Aarets og Livets H øjtider, Skatteudskrivning og andre adm inistrative Form aal, kolle ktiv Hjæ lp o. s. v.
R ik sa rk iv a r Asgaut Steinnes h ar i T id s sk rifte t „Syn og Segn“
240
1944 gjort Rede fo r den Problem stillin g, der danner Baggrunden fo r Spørgelisten. Det drejer sig først og fremmest om to Spørgs- maal: H a r der været Landsbyer i alm indelig europæisk Forstand i Norge? Og hvorledes kan i bekræftende F a ld Landsbybebyggel
sen forenes med Teorien om Æ ttegaarden eller Odelsgaarden som den oprindelige Bosæ tningsform i Norge? Steinnes mener ikke, det er sandsynligt, at In dflytn in gen af nye Folkeslag til Norge i de første A arh undreder e.v.T. ligesom i England h ar haft en dom inerende K arakter, og det ligger nær at tænke sig, at de har bosat sig i Landsbyer, som de var vant til fra deres Hjemegn.
Det karakteristiske T ræ k fo r Landsbyen er ik ke blot, at flere Gaarde ligger tæt ved hinanden, men navnlig, at de paagældende Gaardes Agre ligger blandet im ellem hverandre („T e ig b la n d in g “ ) . M an h ar længe anset Agerblandingen i Norge fo r et Resultat af G aardkløvninger i ret ny T id , idet alle Gaarde oprindelig var En- keltgaarde med Odelsret, hvor Bonden boede med sine B ørn og Svigerbørn i en „S to rfa m ilie “ . F ø rst med Storfam iliesam fundets O pløsning begyndte Gaarddelingen mellem Børnene, idet Odels
gaarden nu ik ke mere g ik samlet i A rv t il den ældste Søn.
Asgaut Steinnes gør opmærksom paa, at Problem et ikke er saa enkelt, som det ser ud til og at det ved nærmere Eftersyn for en stor Del bygger paa K onstru ktion er. Storfam ilieteorien støtter sig især t il Fortæ llingen om Forholdene paa Bergörshvåll paa N ja lls T id og t il en Beretning fra T ydalen i 1700 Tallet, h vo rfra der ik ke kan drages bindende Slutninger af almen Rækkevidde.
R im eligvis har der allerede fra den første Bosættelse eksisteret baade Jo rd d ro tter og „L e ile n d in g e r“ (Fæstebønder), baade En- keltgaarde og Landsbyer. Maaske stammer det gamle Krongods, som opregnes i Jordebøger fra 1500— 1600 Tallet, i stor Udstræ k
ning fra Jordegodskom plekser, der tilh ørte Stormandsætterne fø r Rigssam lingen? Herm ed stemmer T ra d itio n e n om, at H arald H aarfagre tog Odelen fra Bønderne.
Det norske Indsam lingsarbejde t il B elysning af Landsby- og Gaardssam fundets gamle O rganisation maa følges med den største Interesse af danske Forskere. Ogsaa hos os er mange Landsbyer utvivlsom t opstaaet ved Gaardkløvning. Paa Bornholm synes Stednavneendelsen -by oprindelig at have været knyttet t il Enkeltgaarde. Ogsaa fo r det øvrige D anm ark kan denne F o r k la rin g maaske antages? M en allerede ved vor Tidsregnings Be
gyndelse fandtes der baade enkéltliggende Gaarde og Landsbyer, der som Jernalderbyen ved Øs.terbølle kunde være paa m indst 16 Bosteder. H a r disse Landsbyer h a ft Dyrkningsfæ llesskab?
G udm und H att mener Nej. T h i Adgangen t il de enkelte Agre kunde ske langsad „D igevoldingerne“ , der omkransede dem uden
241
at genere Naboerne. Det er dog et Spørgsmaal, om de yngste O ld tidsagre med den rektangulære og ofte meget langstrakte Fo rm ikke tyder paa et begyndende D yrkningsfæ llesskab? Det er efter undertegnedes Opfattelse sandsynligt, at den enkelte Bruger in denfor et O ldtidsagerkom pleks ik ke har h a ft sine Agre liggende sammen paa ét Sted. Agerblandingen er uden T v iv l opstaaet lid t efter lid t ved N yopdyrkning,Byttehandel og Arvedeling. Og efter- haanden som Ejendom sforholdene blev mere og mere indviklede, blev man sim pelthen nødt til at foretage visse Reguleringer. Jeg har under mine O pm aalingsarbejder fo r Professor H att paa en Hede i Nærheden af Skørsø N ord fo r V in d e ru p iagttaget, hvor
ledes en hel Række Oldtidsagre, der laa som Terrasser mod en bred Dal, sandsynligvis allerede i den ældre Jernalder var blevet omlagt og regulerede, saaledes at de nye Agre alle kom til at ligge p arallelt med Enderne vendende nedad mod Dalen. A ger
reguleringerne har sikkert fundet Sted fra T id til anden længe fo ru d for de nu kendte Skifteform ers T id . B o lsk iftet og Solskiftet er de sidste Led i en lang Kæde. Det gør Tilbageslutninger van
skelige. Uden T v iv l maa man i højere Grad end h id til udnytte Sam m enligningsm ateriale fra England og det sydlige Fastland.
Men ogsaa de norske G aardkløvninger og sociale O rganisationer ude i Bygderne har K ra v paa vor fulde Interesse, fo rd i de endnu mange Steder lever i M ands Minde.
A x e l Steensberg.
Svensk husmandshistorie.
Valter Elgeskog: S v e n s k t o r p b e b y g g e l s e f r å n 1 5 0 0- t a l e t t i l l a g a s k i f t e t . E n a g r a r h i s t o r i s k s t u d i e . Lantbruksförbundets tidskrifts A.-B., Stockholm. 1945.
Bebyggelsesforholdene paa landet i Sverige viser i den om
handlede periode flere ejendommeligheder. F r a o. 1650 blev torp
bebyggelser (husmandssteder) paa herregaardsjord ikke skatte
lagt paa norm al vis, og det samme var fra o. 1750 tilfæ ldet med torp paa bondejord. F o r at belyse disse fo rh o ld h ar forfatteren fu lgt udviklingen fra Gustav Vasas tid til 1800-tallet. Ligesom Simon Skappel i Norge1) har V a lte r Elgeskog flittig t udnyttet love og forordninger, men desuden har han gennemgaaet et om
fattende kildem ateriale fra sin hjemegn, Sunnerbo herred i K r o nobergs len, der grænser op til Skaane og H alland. Visse sammen
ligninger med materiale fra andre egne af landet tyder ik k e paa, at udviklingen i dette herred er typisk svensk, og forf. opfordrer
!) S. Skappel: Om husmandsvæsenet i Norge, dets oprindelse og utvikling (1922).
