Forfatter(e) | Author(s): Schnitler, Baltazar.
Titel | Title: Mand og Kvinde : en Nutidsskildring.
Udgivet år og sted | Publication time and place: Christiania : Feilberg & Landmarks Forlag, Fysiske størrelse | Physical extent: 1897212 s.
DK
Værket kan være ophavsretligt beskyttet, og så må du kun bruge PDF-filen til personlig brug. Hvis ophavsmanden er død for mere end 70 år siden, er værket fri af ophavsret (public domain), og så kan du bruge værket frit. Hvis der er flere ophavsmænd, gælder den længstlevendes dødsår. Husk altid at kreditere ophavsmanden.
UK
The work may be copyrighted in which case the PDF file may only be used for personal use. If the author died more than 70 years ago, the work becomes public domain and can then be freely used. If there are several authors, the year of death of the longest living person applies. Always remember to credit the author
MAND OG KVINDE
BALTAZAR SCHNITLER
M and og K vinde
EN NUTIDSSKILDRING
V
CHRISTIANIA
F E I L B E R G & L A N D M A R K S F O R L A G
( C H R . D Y B W A D )
1897
I .
T 3 ø r se sig om ja! De h a r let nok for at - D snakke, De; men det koster Penge det, m in Ven».
«Aa, om F ruen bare vilde lade mig faa Lov ? Unge Piger h a r ikke godt af at blive saa sky og keitede og indestængte, som de jo m aa blive i denne velsignede Sm aabyen.
Og det er sandelig Synd p aa en saa »fortju- sende» vakker Pige, som Agga er blevet.»
«Hys, m in Ven,» afb rø d F ru Stephanson,
«Agga er intet B arn længere, og selv De m aa ikke sige saadant, saa h u n hører det.»
*Agga!» raabte F ru Stephanson, og vendte Hovedet m od det andet Værelse, hvortil Døren stod aaben.
«Ja, Mamma,» svarede derindefra en blid Røst, der endnu klang barnslig blød og kjælen, da den udtalte M am m a Navnet.
l — Mand og Kvinde.
«Agga, tag dit Sytøi m ed dig og gaa ned i Haven. Jeg h a r noget meget vigtigt at tale m ed Hr. Carlberg om.»
«Ja, jeg vidste jo naturligvis, at hu n , — h u n v ar derinde, m en tæ nkte ikke, h u n lyttede efter os,» sagde Hr. Carlberg og blev lidt rødere, end h a n af N atu ren og m egen F orm iddags- pjolter alt var, ved den lønlige T anke, at h a n havde ta lt en god Del høiere, end h a n pleiede,
— netop fordi Agga sad saa stille derinde og syede.
«Aa haa, m in Ven, tro De mig,» sagde F ru Stephanson sm ilende, «de sm aa G ryder h a r nok ogsaa — ! Tys, der er hun.»
H andelsreisende Carlberg havde ikke sagt for meget, n a a r h an sagde, at Agga var «fortju- sende». Carlberg brugte gjerne O rdet «fortju- sende» som et U dtryk for sin høieste B eund
ring eller H enrykkelse. Som H andelsreisende i flydende V arer havde h an laant O rdet som særlig træffende u d af M unden p aa en af sine m ange svenske Kollegaer og B rorskaalsvenner.
Agga gik igjennem Værelset m ed sit Sytøi, og Agga v ar en fortryllende Skabning — en af disse en d n u spinkle, m en ran k e og vævre og lyse Pigeskikkelser, der i IGaars Alderen lu k k e r sig som en Knop om det rent typisk kvindelige. E t P a r Øine, blaa og underfulde som Skovviolens stille K lokkedyb, lagde bare F arv en og F arvenuancen over Aggas blege, m en
3
aabne Ansigt — endnu blegere idag, da h u n havde sin sorte K onfirm ationskjole fra igaar paa sig. H un saa ret ned for sig, m edens liun saa hurtig, b u n kunde, passerede sin Moder og denne Carlberg. H un hørte, at Carlberg krem tede og knirkede med Stolen. Nei pyt, b u n skulde sandelig ikke se der bort. H un blev bare atter varm t forarget ved at m in
des, at lian virkelig havde kysset hende «utæk- kelig» m idt paa M unden igaar. Det gjorde ban, da h an gratulerede hende og gav hende en pragtfuld B rilliantnaal i K onfirm ationspre
sent.
Agga,» sagde Moderen, og Agga standsede braat som for et Stoppesignal, m en se op gjorde h u n ikke.
«Agga,» spurgte F ru Stephanson, «hvorfor h a r du ikke taget p aa dig Broschen, som Hr.
Carlberg var saa elskværdig at give dig?»
«Jeg h a r — jeg h a r glemt den,» sagde Agga? uvilkaarlig m ed lidt T rods i Stemmen.
H un vidste jo saa altfor vel, at M am m a gjerne Mide, h u n skulde have den paa, m en havde derfor m ed Hensigt ikke taget den.
«Ja, saa gaa op og tag den p aa dig, Barn.
D en 'k læ d er dig saa nydelig.»
° g Agga gik stille ud. Men aldrig saa snart havde h u n lukket Døren efter sig, før hun som en spænstig Løveunge rettede sig op rystede sin gulgule Haarflom, saa alle dens
m ange K røller slyngede sig en d n u viltrere ind i hverandre. Saa pegede h u n lang Næse til D øren og hviskede et rigtig indæ dt «Irsch!»
im od Værelset, h u n kom fra. Bagefter vendte h u n sig ra sk t ru n d t p aa den ene Hælen og storm ede ud i H aven. H er slængte h u n Sy- tøiet fra sig p aa en Bæ nk og opsøgte sin Ynd- lingsplads inde b la n d t alle T ræ erne, hvorifra h u n k unde skim te H avet som et Sølvbelte langt ude om alle G arstad Holm ene. N u vidste hun, at h u n k unde faa være sin egen H erre i m ange T im er. F o r hvor m ange Gange i disse sidste fem Aar, siden Carlberg begyndte at vanke i H uset p aa sine G jennem reiser, havde h u n ikke h ø rt disse O r d :
Agga, gaa ud, jeg h a r noget meget vigtigt at tale m ed Hr. Carlberg om!
Deilig vigtigt! F o r da h u n for et Aars T id siden af en T rang til at undersøge, som havde vokset sig ren t fortæ rende ud fra alle hendes søvnløse G rublinger og halvvoksne Foi- m odninger, havde sneget sig ind K jøkkem eien og tittet gjennem Døren, som h u n havde ladet staa saa passelig p aa Gløt, da havde hu n seet M am m a sidde m ed A rm ene om H alsen paa Carlberg og kysse h am og graate.
«Irsch.» Agga tram pede i Jo rd en og spyt
tede ved at huske paa det igjen: Igaar havde h a n virkelig kysset «h e n d e » ogsaa. Den tørste, som nogensinde havde gjort det ! Midt paa
5
Munden. Irsch! H un tørkede sig heftig om Læberne med Lom m etørklæ det, som h u n vilde gnide bort en Flæk.
P appa skulde bare vide, at M am m a lod sig saadan kysse af Carlberg; m en P appa var jo bare hjem m e et P ar Gange om Aaret, hver Gang det store L astedam pskibet, h an førte, laa hjem m e i Garstad og ventede paa nye O rdrer eller ny Last. Og da var der bare Ju b el og Glæde paa M amma, som bang utrættelig om ham baade sent og tidlig og ikke vidste, hvad godt h un skulde gjøre ham . M am m a taalte næsten ikke, at b an da var sam m en med andre*
— ikke engang alene m ed Agga!
Men Agga havde saadan T rang til at holde af Pappa. Staut og kraftig var h an m ed gode Øine og langt deilig, gult Skjæg. Men P appa snakkede næsten ikke til Agga, var k un optaget af M amma. Bare klappede Agga, n aa r h a n kom , og n aa r h an reiste, og bad hende altid være lydig m od M amma. Ja, lydig skulde h u n nok være; m en P appa kjendte aldeles ikke Hr.
Carlberg. Havde ikke Pappa, sidst h an var hjem m e, forbauset spurgt, hvad det var for en H errem and, da Agga havde vist ham den nydelige Barnekjolen, Carlberg havde foræret lille Gun
hild. M am m a v ar blevet rød. Agga saa det godt;
men P appa saa det ikke. Saa havde M am m a løiet og sagt, det var en ældre, velstaaende Herre, som var blevet rent indtaget i G unhild
ude p aa sine S padserture i P arken, og M am m a vilde ikke afslaa en saad an velm ent E lskvæ r
dighed — — . J a G unhild v ar en henrivende liden Tingest, det yngste B arnet og alles Øie- sten, baade M am m as, Pappas, Aggas, ja til og m ed den væm m elige Carlbergs. H an havde stadig m ed et Utal Legetøi til Gunhild.
Igaar til sin K onfirm ation m odtog Agga ogsaa af h am den yndige B rilliantnaalen, som alle V eninderne v a r i en H enrykkelse over.
Men h u n k unde ikke like den. Bare fordi hun h avde faaet den af ham , saa havde h u n stor L yst til at kaste den lige nedi — ! Og tage den p aa sig? Aldeles ikke, — selv om M am m a aldrig saa gjerne vilde.
Nei, da satte h u n sandelig ganske an d er
ledes Pris p aa den Present, h u n i Dagens An
ledning havde faaet af sin forhenvæ rende L æ rer i Regning, Skrivning og Religion, Jørgen Bast- holm . Det v ar en fin, liden G uldring m ed en blussende R ubin m idt i en K rans af sm aa, m atte Perler. Det v ar i G runden noget rørende ved Hr. B astholm , m en ogsaa noget mystisk.
J a , meget m ystisk, — hvor meget havde ikke h a n skaffet hende at gruble over.
H un tog gjerne h an s Ring paa, m en vilde skjule omhyggelig for alle, at h u n b ar den,
— isæ r for L aura, sin hedste Veninde. Bast- liolm havde væ ret saa god im od Agga helt ifra S m aaklasserne af — ; im ellem kunde h an
7
rigtignok være urim elig heftig netop m od hende.
Men saa var h an dobbelt hyggelig og elskvær
dig bagefter. Lidt efter lidt blev Veninderne opm æ rksom paa denne Forkjæ rlighed, og da Sm aapigérne vokste til, blev Bastholm Aar- sag i tusinde Æ rgrelser, ja selv i bitre T aarer, Agga udgød, fordi de andre ærtede hende med ham . . . Hendes to fortrolige V eninder, J o hanne og L au ra Paulsen, som h u n havde m ange Skrivebøger fulde af «Hemmeligheden) sam m en med, var saa en Efterm iddag, da de sam m en med Agga sam talede om sine sm aa Hjærters anende Længsler og pulserende Drøm m e, ble
ven enig om, at Bastholm ganske sikkert var forelsket i Agga. - Og L aura kyssede hende b raat m idt paa M unden m ed et Ju b elh v in og r a a b te :
«Gid, det er da saa naturligt, saa yndig som du er.»
Hele Efterm iddagen bagefter stod Agga hjem m e og speilede sig i hellig F orundring over sig selv. H un syntes i G runden disse hendes egne Ansigtstræk, som h u n kjendte saa godt, var baade flaue og dum m e og slet ikke yndige. L au ra var ganske vist lige saa pen, skjønt L au ra havde store Ører, v ar fregnet og havde Næsen lidt — bare en liden Smule paa skakke. Men L aura var frygtelig, for
færdelig h y g g e lig --- ! Agga speilede sig oftere, og saa sneg der sig lidt efter lidt en
Følelse af G enance for sig selv over hende, og' en Dag fan d t h u n m ed engang, at h u n p aa en eller anden M aade m aatte afspise den «væm- melige» Hr. B astholm . D erfor da B astholm næste Gang — h u n v ar over 13 Aar da — klappede hende p aa Ivindet nede i Skolegaarden efter en af sine stadige, underlige udspørgende S am taler m ed hende, sagde h u n lige op til h a m :
«Jeg k a n ikke like, at de saad an klapper m ig b e sta n d ig !»
H an v ar blevet ganske alvorlig og rød og v ar hu rtig gaaet sin Vei. F ra den Dag af havde h a n altid ladet hende faa være i Fred. Men sam m e Vinter, dette skeede, begyndte Jørgen B astholm at søge F ru S tephansons Hus og blev sn a rt en velseet, kjæ rkom m en Gjæst der.
F ru S tephanson havde form edelst m ange b ru stn e Illusioner og den daarlige Sam vittig
hed, Carlberg personificerede, ta b t meget a f sin Selvagtelse. Ikke m indst fordi den on d skabsfulde S m aabysladder hakkede hendes gode N avn og Bygte isønder. T aalte af Med
lidenhed hendes vakre Barn, m en udelukkede hende selv fra alt godt Selskab. H un greb derfor m ed B egjærlighed U nderlæ rer ved Latin- og Pigeskolen, Jørgen B astholm s Om gang som en R edningsplanke, der k unde bære hende oppe i hendes Sam fund. Med gløgge M oderøine op
dagede h u n sn a rt h an s tause B eundring for Agga. Den greb h u n i et Slags beregnende
9
Frem tidshaab, og da h u n snart forstod, at den hæderlige Tim elæ rer intet andet end Enere havde i sin m oralske K arakterbog, frem holdt h u n ham for Agga som Pragteksem plaret af en Mand.
Ligeoverfor B astholm blev h u n til Gjengjæld aldrig træ t af at frem hæve det gode, det lydige og det hengivne ved Agga som Barn. Lidt efter lidt fik saa virkelig Agga en Slum p til
overs for denne tause Husven, der stedse inte
resserede sig baade for hende og hele hendes Fam ilje og bestandig saa paa hende m en ven
lige, underlige Øine. Aldrig havde h an klappet hende siden den Gang, h u n frabad sig det, og det fyldte Agga med en Slags Taknem m e- lighedsfølelse — en ubestem t Anerkjendelse a f den Respekt, Jom frueligheden indgyder.
Igaar havde h an ogsaa indskræ nket sig til at gratulere og give hende den lille, yndige Guldring m ed et Blik, h u n uvilkaarlig m inde
des, da h u n om Aftenen gjennem tæ nkte Dagens Begivenheder. H un skulde sandelig gjerne be
standig bære den paa Fingeren. D erim od havde den afskyelige Garlberg tilladt sig at kysse hende ogsaa. Irscli! Irsch, irsch—irsch! M am nia tik sige og gjøre, hvad h u n vilde. Agga vilde al
deles ikke tage den Naalen paa, selv om den nu klædte hende aldrig saa godt. —
Stakkars M amnia, h u n havde det noksaa sm aat baade m ed Penge og Klæder til sine mange S m aapiger! Agga kunde ikke skjønne
sig rigtig p aa Pappa. H ver M aaned sendte M am m a Agga bort i Rederiet for at hæve Resten af P ap p as M aanedsgage, og hvergang h u n kom tilbage m ed den, graat M am m a og v ar saa fortvilet.
«Aa, Barn, h v ad skal der blive af os,»
havde Agga ofte h ø rt M am m a jam re, «er det virkelig alt, h a n levner sin Fam ilje?»
Men helt siden Carlberg begyndte at kom m e i H uset, v ar alting blevet ligesom langt bedre.
Det var, som h a n tog sig af alt og hjalp til m ed alt. M am m a sagde, at h a n v ar et usæ d
vanligt godt og sm it M enneske. Agga fandt det hele saa besynderligt. Mon h an p aa en eller an d en hem m elighedsfuld Maade, som P appa ikke m aatte vide om, v ar i Fam ilje m ed dem ? Agga havde engang begyndt at udspørge M am m a om det, m en ingensom helst Greie faaet paa noget. S takkars M am m a! Aa, hvor gjerne hun vilde, at M am m a aldrig skulde graate mere, m en være glad og m u n ter som igaar paa K o n firm atio n sd ag en ! Kunde Agga bare gjøre noget for det saa — — ! Det sidste, M am m a havde sagt til hende igaar Aftes, da h u n bøiede sig ned og kyssede Agga, som alt laa i Sengen og halvsov, v ar:
«Gid du m aatte blive ligesaa lykkelig i Livet, som jeg er glad i dig, Agga min.» Den snille, snille M am m a h e n d e s ! Og nu vilde ikke Agga engang glæde hende m ed at tage paa sig
11
den B rilliantnaalen, f o r d i --- ? Aa, det var stygt, rigtig stygt gjort! Jovist vilde h u n allige
vel. Det kunde ikke være Tale om andet.
Og rask, som U ngdom m en altid er til at lade H andling følge T anke, reiste h u n sig med et lidet Sprang op fra den lysegrønne, nys ud- sprungne Græsbakke, hvor h u n havde ligget og fordybet sig i sine T anker, m edens hu n m ed Øine, der tog lyst Gjenskin, havde stirret op i den dunkle Mailiimmel.
Ikke m ange M inutter bagefter stod h un glad og sm ilende foran Toiletspeilet inde paa sit og M am m as V ærelse; h u n laa altid i P ap pas Seng, n a a r h an v ar ude og reisede. M am m a var m ørkræd.
Agga prøvede n u grundig, om det ogsaa var virkelig sandt, at N aalen klædte hende saa udm æ rket.
Slet ikke saa værst! «Hi, hi,» lo h u n overgivent til sig selv, saa de hvide T æ nder skinnede bag hendes unge, friske Læber. Saa gav h u n sig til m ed et at danse op og ned, op og ned foran Speilet og skreg høit i af Jubel, hvergang de sm aa, funklende, farveskiftende D iam antlyn tra f hendes tindrende Øine. H un fik stæ rk Farve i Kinderne. Kyssede p aa F ing
ren til sig selv, først med en H aand, saa m ed begge Hænder. Dansede ogsaa ru n d t m ed Ryg
gen til Speilet, m en søgte hele Tiden bare at faa et Glimt af sit Ansigt og af Naalens Straaler.
Men saa standsede h u n b ra a t og blev dybt alvorlig. H endes naturlige blege Farve jog atter R ødm en p aa F lugt fra hendes Kinder.
H un kom til at huske p aa noget, Præ sten havde advaret hende im od! Noget — hvo raf h u n blot forstod, at h u n v ar en voksen D am e nu. H un m aatte tage vare paa sig selv og vogte sig for alt, som hed Ø iens Lyst Kj ødets L yst? havde P ræ sten sagt og alvorlig lagt H aanden p aa hendes Hoved. Agga havde kjendt, h u n skalv gjennem hele K roppen un d er h an s tunge, varm e H aand. O gsaa nu rykkede h u n gysende m ed Skuldrene og gik hurtig ud af Værelset, — gik ganske stille ned i Haven og satte sig der næ sten graatefærdig til at lappe videre p aa lille G unhilds gam le Kjole.
Og virkelig — uden at h u n kunde gjøre sig næ rm ere Rede for det — begyndte saa T aaren e at pible ustandselig frem.
II.
T T
andelsreisende Gunerus Sebastian Carlberg T T var m ed sine 35 Aar paa Bagen bleven en om flakkende L æ kkerm und, hvis F orstand og gode Hjærte havde forhæ rdet sig til Manerer, — til Form er, h an til F uldkom m enhed udfyldte, uden at h an nogensinde kom en Streg udenfor sit alm indelige tilvante, hverken i Ret
ning af H andlinger eller Følelser. — Da der saaledes i alt, h an overhovedet foretog sig, ikke for ham eksisterede anden M aalestok end
«V aluta m odtaget eller følger», fik h an snart O rd paa sig for at være uovertræffelig i Nøi- agtighed, H ensynsfuldhed og Elskværdighed.
Ligesom h a n ligeoverfor alle, h an kom i F o r
retningsforbindelse med, kun repræ senterede sit fortrinlige, agtede H andelshus’s Chefer, kom hele hans Livsførsel forøvrig til at bestaa i rutineret og veltalende at repræ sentere sit eget
nydende «Jeg» uden at det nogensinde kræ vede h am til an d re Regnskab end Pengepungens.
At leve blev da for h am at leve godt, og lige- over for alle an d re L ivsspørgsm aal reiste b an incognito g jennem Livet og nød flot Tilvæ rel
sens m aterielle Glæder som det eneste næ vne
værdige U dbytte af al Strid og alt Arbeide.
Ligesom h a n saaledes i hver By L andet ru n d t havde sine faste H andelsforbindelser, h an for
beredt og m ed stadigt U dbytte faldt nedi, havde b an ogsaa k n y ttet private F o rh o ld p aa hvert Sted. Som stadig T ræ kfugl havde h an for sin m idlertidige, hyggelige Hviles Skyld overalt gan
ske lune Reder, hvor den F ru e eller den Pige udelukkende gjorde den By forskjellig fra en hvilkensom helst anden for ham . H jem m e over
alt og intetsteds v ar h a n da blevet en frem m ed, eftertragtet og velseet Størrelse, Pigerne gjerne forsøgte at drøm m e sig en F rem tid med, F ru erne bare regnede med.
Og i G arstad v ar det da F ru Steplianson, som endelig v ar bleven hans. H un eiede netop dette kraftige, slanke, m en dog buelinjede, pige- hoftede, der tro d s Aarene altid bevarer et vist uforgjængelig Stæ nk af den unge, vævre Pige, og som Carlberg tillige troede, var h ans Ynd- lingsret i Kvindeveien.
«Hun er sim pelthen deilig. H un h a r ren D ansem usik i H ofterne, n a a r h u n saadan gaar,»
beskrev h an hende for ligesindede M edreisende
15
inde i K ystdam pskibets Røgelugar og sm ekkede høilydt med Tungen. — Og som en veldres
seret B jørnehund, der tro r at veire baade et Hi og et Bytte, begyndte h an at følge hende i Sporene. Hvergang F ra Stephansons N avn blot nævnedes, syntes h an at kjende sit Hjærte banke høiere, ligesom en ung Sværm er gjør det ved T anken paa sin i Stilhed Udkaarede.
H an bragte hende paa Tale bestandig, bare Anledning bød sig. T raf han tilfældigvis om bord nogen, der hørte hjem m e i Garstad, saa varede det ikke længe, før Carlberg spenderede, hvad m an havde Lyst paa. Og det bare for snart selv at flyde over af Begeistring for F ra Stephanson og faa vide, hvad hver vidste om hende, den storskjønne lille Skipperfrue. Og alt paa en saa aabenm undet Maade, at alle m aatte tro, der stak dybere Interesser heri.
Ja, selv H otelopvarterne i Garstad Hotel ge
nerede h an sig ikke for at udøse sig for og pum pe, til de blinkede m ed Øinene og kom med plum pe O pfordringer, h an følte sig sm igret over, m edens han spidsede sine K nebelsbarter og forlangte V« Flaske E xtra Dry Madeira. Bød da ogsaa O pvarteren et Glas med. — Denne Carlbergs B eundring for den unge F ru e spredte sig udover, og allerede længe før h an kj endte hende personlig, snakkede m an allerede saa sm aat om «de to» i Garstad.
P aa denne Maade erfarede h an da, at F ru
S tephanson m aatte være alt andet end lykkelig i sit Æ gteskab. F o r M anden var nok rigtig en raab a rk e t S kipper af den rette Slags. Man m u m lede endog om K oner i frem m ede Havne. F o r
talte om, h v o r ofte F ru Stephanson laa hjem m e og graat og jam red e over ham og h an s F o r
søm m elser. Men h u n tu rd e intet sige, n a a r han v ar hjem m e, for at h a n da var M and for at prygle sin H ustru, det vidste al G arstad, h an v ar — og ogsaa havde g jo rt første og eneste Gang, h u n havde aab n et sin M und til Bebrei- delse. Det v ar dengang, h u n havde villet være m ed h am p aa en af h an s Reiser istedet- for at passe «U ngerne», og h a n ikke kunde blive kvit hende og hendes «Skinsyge» paa an d e n Maade. I hvert F ald v ar det rigtig sm aat m ed F am iljen, og F ru en sled liaardt for at kåre sig igjennem . Og Carlberg hørte med Glæde, at h u n havde vundet megen Agtelse p a a det.
Bevæbnet m ed disse K undskaber lod saa Carlberg sig endelig presentere for hende. Længe før havde h a n væ ret i hendes Vei og hilset hende baade uvilkaarlig og ærbødig nok, til at h u n begyndte at lægge Mærke til ham og be- gvndte at rødm e lidt over den vakre, unge H andelsreisende, der sendte hende disse aabne, b eu n d ren d e Blikke. Det første, Carlberg da ogsaa begyndte m ed, v ar for hende at bede om U ndskyldning, fordi h an allerede før ha\'de
17
hilset hende, m en — m en ja, det var, som h an m aatte tage H atten af for hende. Han havde hø rt saa meget sm ukt fortælle om hende.
Saa fik h a n da Indpas i hendes Hjem og havde snart Spillet gaaende. H an gik som sædvanlig dristig paa i Tillid til at være den uim odstaaelige Pigernes Jens, h an havde væ n
net sig til at tro om sig selv, at h an var. Hos hende m ødte h an im idlertid en saa forfærdet, energisk M odstand, at havde det ikke været hans Æ ressag i Livet, det gjaldt, m aatte h an denne Gang faaet Øinene op og skam fuld tru k ket sig tilbage m ed Agtelse for hende. Men ham opirrede det k u n til at bruge det bedste V a a b e n : K jendskabet til M andens Udskeielser og hele Frem gangsm aade m od hende. H vorfor skulde hun, saa deilig og frisk, h u n var, lade sig for
sømm e? Hvorfor skulde h u n lide ondt i alle H en
seender, n aar h u n kunde blive baaret p aa H æ n
derne og have det godt? H un veg længere og længere fra h a m ; m en det var stadig ham , hu n tæ nkte paa, n a a r h u n var ulykkelig. Snart forstod h an ogsaa, at h an ikke var hende lige
gyldig. Saa kom da Folkesnakken til om «de fo», som K ritikken i Garstad nu stadig saa sam men, og det gjorde Udslaget. F orvirret og for
skræ m t vidste hu n hverken ud eller ind — og saa en Aften, Carlberg havde kjendt hendes H aand skjælve i sin, aabnede han sine Arme og sagde med lav, bønfaldende Stemm e:
2 — Mand og Kvinde.
«Nu, væ r saa ingen D um rian. Kom, lad os være lykkelige, m edens vi er unge. Det bliver vel vor egen Sag, det?»
Og m ed lukkede Øine og b ankende H jæ rte, som det skulde vilde sprænge hendes Hals- m uskler, havde F ru S tephanson om sat sin T ro fasthed i frem m ed Mynt.
I Begyndelsen v ar dette F o rh o ld til F ru S tephanson det pikanteste, Carlberg nogensinde havde oplevet. F o r h u n m aatte forføres h v er Gang, og altid, n a a r h an næ rm ede sig G arstad, oparheidede h an en Længsel i sig som en sm in
ket Teaterelsker, der n u skal give en Hovedrolle.
Men F ru Stephanson spillede ikke Komedie.
H un blev h am tilslut hengiven m ed Liv og Sjæl og ligesaa undergiven og tro, som h u n k unde blevet sin virkelige Æ gtem and det. Saa kom for et P a r Aars Tid siden G unhild til Verden. Det v ar m ed en underlig, næ rm est forlegen Følelse, Carlberg første Gang trykkede i sine Arm e det lille Væsen, om hvilket Mode
ren havde fortalt ham , at det v ar hans Barn.
Men B arnet knyttede dem næ rm ere sam m en, og h an gled nu ind i hendes Hjem og F o rh o ld som i den tryggeste H avn, hans eget hjem løse Liv eiede. Det v ar endog Ø ieblikke
— forresten bare hvergang, h an opholdt sig i G arstad — da h an for Alvor om gikkes den T anke at faa hende til at bryde m ed M an
den for selv at gifte sig med hende. H un
19
var ham i G runden kjæ rest af alle. Da dette im idlertid næ rm est var en Aftentanke bagefter om liendes Deilighed, blev det Hele blot en Slags Pjolterbegeistring, en U ngkarledrøm om endelig at kom m e tilro bag egne Vægge. Og næste Morgen, n a a r h an havde anbragt sit Gebis og krøllet sine sværtede, ravnsorte Kne
belsbarter, lo h an spøgefuldt til sit sm ukke, runde Fjæs derinde i Speilet over Aftenens lidet opportune T anke for en Don J u a n som barn.
R undhaandet for Gunhilds Skyld indskræ nkede ban sig derfor k u n til galant at kysse F ru Ste- phansons H aand til Afsked og paa Gjensyn.
Paa denne Maade gik saa Aarene, og igaar var da Carlberg særlig kom m et ned til Garstad for at overvære F ru Stepliansons ældste Datter, Aggas Konfirmation.
Det v ar im idlertid m ed en egen, ligefrem jalou Følelse, Carlberg denne Gang havde taget Notise af Agga. H an havde rigtignok altid fun
det, at F ru Stephanson havde nydelige Børn.
Det hørte h an desuden F olk sige overalt. Men hidtil havde h an blot fundet det saare natur- lig °g sm igrende for sin gode Smag. Forøvrig havde h an ikke bekym ret sig større om Bør
nene. Det eneste, h an aldrig glemte, var at have med Sukkertøi, Chokolade eller andre Slikerier til dem. H an tog dem da gjerne op paa sit Knæ og klappede deres lyse Lokke- hoveder, og del fandt alle sig villig i, at den
snille, gavm ilde K agem and gjorde — alle med U ndtagelse af Agga. Men ligetil igaar havde C arlberg aldrig fæstet sig synderlig ved den ligefrem m e Modvilje, h u n viste ham , hvergang lian forsøgte at være m od hende som m od de andre Børn. Det v ar selvfølgelig Backfisch- narrestreger, som h a n sm ilende tra k paa Skuld
rene af.
Men igaar, da Agga v ar klæ dt i lang, sort Kjole, opdagede h an , at h u n v ar bleven voksen Dam e, og h vad m ere ATar en «fortjusende» ung Dame. O pm æ rksom hed væ rd af den G rund, og m ed sin m est indsm igrende Stem m e for
søgte h a n saa at tage hende u n d er Hagen og sige hende en sm uk K om plim ent. Men hun veg tilbage, som h u n blev bræ n d t af hans Fingre og raabte fo rb itret: «Lad mig være!»
Og for u d af Værelset.
H vad k u n d e det betyde? H an vilde da sandelig F ru Stephansons Døttre hare vel! Saa følte h an sig m ed engang dybt indigneret over Agga og beklagede sig til F ru Stephanson over hende.
«Agga er saa underlig im ellem ,» svarede F ru S tephanson undvigende. «Man kan \cl ikke hindre, at Barnet kanske aner,» tilføiede h u n og saa alvorlig paa Carlberg.
«Snak. Umuligt. Hvorledes k an vel hu n det!» u dbrød Carlberg iltert. «Det m aa hu n ikke.»
20
21
«Nei, naturligvis ikke ; m en im orgen skal h u n jo konfirm eres. E r intet Barn mere,»
sagde F ru Steplianson. «Det er vi, som be
gynder at blive gam le nu,» lagde h u n til med et Suk.
Carlberg gik hele Dagen og tæ nkte paa:
dette. Og saa vakker den sm aa Agga var, da hun saa inderlig vred sm uttede bort fra ham . Nei, det havde h an ikke fortjent af F ru Ste- phansons Barn, og det skulde h an vise! H an vidste nok Baad for at vinde den lille knibske Dames Yndest. Til den E nde ilede h an ud!
i Byen og kjøbte den pragtfuldeste Brilliant- naal, h an kunde opdrive, som K onfirm ations
present til hende. Og dristig — sikker i sin Sag ogsaa, fordi Agga først stod der ganske fortabt i Beskuelsen af den pragtfulde Gave, tog h an hurtig sit faderlige Kys som T ak og Belønning for den. Agga skvat til, for fra ham saa heftig, at E tuiet faldt fra hende. Sendte ham et P ar Øine, som h u n vilde spytte paa ham . Nogle m ærkelig deilige Øine forresten. Det var F ru Stephansons, m en yngre, friskere, varm ere.
Grebet af en hed Ophidselse over den unge Dames afvisende O ptræden bøiede Carlberg sig hurtig ned, tog E tuiet op, vendte Agga fornæ rm et Ryggen og lagde Etuiet bort paa Bordet blan d t de øvrige Konfirmationsgaver.
Men opbragt til det yderste over den lille F røkens Snerperier blev Carlberg først, da h an
iagttog og følte sig skinsyg over den ligefrem m e Ynde, hvorm ed Agga neiede og smilede, da h u n m odtog Hr. Skolelæ rer B astholm s Præ sent. Det v ar da m æ rkeligt, saalænge den Skolem ester beh o ld t hendes H aand i sin, m edens h a n sagde noget til hende, som Carlherg, der var i den an d e n E nde af Værelset, desværre ikke k unde høre. Agga saa op p aa B astholm : To hlaa, lysende, sm ilende Øine.
Gud forlade mig, tæ nkte Carlherg, er ikke B arnet alt koket. Kan m in Sæl alt rødm e.
H m — og sitrende forarget, m en ligegyldig sm aan y n n en d e beskrev Carlherg en længere B uem arscli igjennem Værelset for i rette 1 id at k u n n e faa stræ kke H als og se, h vad det v ar for Slags K onfirm ationsgave, Agga n u fordybede baade Øine og T an k er i. H oho — en Ring!
K unde tæ nke det ja. Man forsøgte sig frem hos Sm aapigerne. J a v is t; i Tide ja! Carlherg k u n d e ikke begribe, hvor F ru S tephanson havde sine Øine, n a a r h u n lod sligt loregaa inden sine fire Vægge. M anden vankede jo i Huset!
H an v ar saa u d m æ rk et og afh o ld t af alle Sm aa
pigerne. Afholdt? K unde tæ nke det ja. Rød
m ede ikke den sm a a? Sendte Øine o g s a a !
«Nei Tak, den T rafik skal der «ta mig tusan» sættes en Stopper for,» m um lede C arl
herg, tra k voldsom t op F lasken, F ru S tephan
son rakte ham , og slog B enedictinerlikør i alle Glassene, der stod p aa Kaffebordet.
23
«Men hvad gaar der af Dem?» spurgte F ru Stephanson, forbauset over h an s Heftighed. «De fylder jo L ikør i de store Punsclieglassene med, kjære Ven.»
«Det sm ager lige godt, enten det er stort eller smaat,» sagde Carlberg heftig, tog sit Glas og raabte liøit for at afbryde Skolelærerens Sam tale m ed Agga og hendes to Veninder, Jo h a n n e og L aura P aulsen:
«Skaal, Hr. Bastholm ! Vil ikke De ogsaa kom m e og drikke m ed F ru en ?»
Det skulde vel ikke være saa vanskeligt for en gam m el P rak tik u s som G unerus Seba
stian Carlberg at stikke ud en saadan tør, in d groet Bogorm, som Bastholm saa ud til at være.
Ved Aftensbordet begyndte derfor C arlb erg :
«Tør jeg spørge, hvad Hr. K andidaten h ar studeret ?»
«Filologi.*
«Hm. Jeg synes alle unge Mænd nu til- dags burde studere Statsøkonom i. Blive nyt
tige, praktiske Mennesker,* lagde h an vigtig til. «Statsøkonom ien er Frem tidens Videnskab.*
«Meget muligt. Interesserer ikke mig,»
svarede Bastholm tørt.
Saa lagde da Carlberg ivei m ed alt, han troede at vide om Statsøkonom ien. H an slog om sig med Rentefod, Kursnoteringer, P ris
svingninger paa V erdensm arkedet og H am bur-
gerbørsen, talte flot om russiske Pengelaan og m ulige P etroleum sringer i Am erika. E n hel Masse H an d elsm an d ssn ak og nfordøiet Avis- artikkellæ rdom , som gjorde et sligt In d try k p aa Tjenestepigen, at h u n ude i K jøkkenet bagefter m eddelte Gutten, der b a r V and og Ved, at h u n aldrig havde vist, at «han K alber var Pro- fesor før!»
Men Tjenestepigen v ar ogsaa den eneste, han gjorde In d try k paa. B astholm spiste bare rolig og godt og lod h am snakke m ed den bestem te O pfatning, at slig v ar det vistnok denne halv
dannede M and forsøgte at dupere F ru Stephan- son. Men ikvæ ld lod det heller ikke til at lykkes h am hos hende, for h u n syntes hare optaget af, h v o r daarlig Carlberg forsynede sig af Retterne. H un afb rø d h am m ed stadige Op
fordringer til dog endelig at spise — ja, lagde endog m idt u n d er de russiske Statslaan et væl
digt Stykke Kogeskinke m ed en Klat russiske E rter til p aa h an s Talerken. Men Carlberg sad der bare inderlig fortørnet over, at Agga — lige saa vel som de andre unge Piger — ikke lagde Spor af M ærke til alle h an s Anstrængel- ser for at fange O pm æ rksom hed. H an kjendte, h a n kunde kom m e til at hade denne S pansk
rørsridder, som h u n istedetfor sad der og veks
lede stjaalne Ø iekast med.
H vad P o k k er k unde det vel være ved dette Blegnæb af en Skolelærer, som giorde, at
Sm aapigerne virkelig var saa optaget af ham . E n stor, b ru n Vorte paa det ene af hans lang- kjævede Kinder gjorde ham ju st ikke skjøn- nere. Se bare paa den lille, langørede L aura Paulsen, vrikkede h u n ikke m ed Næsestubben sin som en halvtosset Kanin, bare Bastholm snakkede til hende. Nei, skjøn v ar h an s’gu ikke, trøstede Carlberg sig, og strøg sig velbe
hagelig gjennem Kneblerne i Bevidsthed om sit eget giindsende Maanefjæs m ed de sorte Dukke- m andsøine i.
Nei, h an var heller grim denne langbenede, skindm agre Skolelærer, som uafladelig smilede, saa m an kunde se en hel Bad velplom berede Tænder. Saa gik h an stadig foroverbøiet;
det var, som h an ængstelig trak Maven til sig —
«Kanske han h ar et chronisk M avetilfælde,»
sagde Carlberg halvhøit til sig selv. «Det kom m er af at hænge slig over Bøgerne et helt Liv istedetfor at være ude og lufte lidt paa sig. Men saa h a r h an jo ogsaa erholdt bedste K arakter til E m bedseksam en.»
Med engang m indedes Carlberg for en Tid siden at have læst i Garstad Avis, at Bast
holm havde været inde i C hristiania og taget en Doktorgrad, som vakte Opsigt.
«Vi faar haabe endnu en Tid at faa be
holde vor Skoles dygtige, nidkjæ re L æ rer,»
huskede Carlberg tydelig, at der stod i Artike-
len. Og han, som havde — ? Carlberg blev pludselig baade rød og v arm ved T an k en paa, at denne læ rde M and naturligvis havde gjen- n em sk u et ham . H avde m ed sin forbistrede Taus- hed villet h aan e h an s H um bug, da Carlberg ved A ftensbordet bredte sig m ed sin «S tatsøkonom i», som h a n selv vidste, h an aldrig havde studeret en Stavelse af uden i Aviserne. Derfor var det, B astholm ikke havde svaret et Ord. Da fik Carlberg en stæ rk T rang til at glim re paa en an d en M aade for denne Lærde, glim re p aa F el
ter, h v o r h a n vidste, h a n v ar hjem m e. F ørst gjorde h an sig rigtig læ kker for B astholm , og forsikrede m ed sm ilende Elskvæ rdighed, at det glædede h am u h y re at gjøre D oktorens Be- k jen d tsk ab — og bød ham saa en af sine «ud- søgte» H avanesere:
«Dem b y d er jeg ellers bare de store Gros
serere, m ine bedste K under, forstaar De.»
«T ak; m en jeg røger ikke T o b a k ,» svarede B astholm og bukkede stivt og formelt. Han havde svæ rt o n d t for at døie denne H andels
m and, som h a n havde h ø rt noget af hvert om.
H an v ar en høist fordægtig H errem and, og fik B astholm nogensinde noget at sige i F ru Ste- p h an so n s Hus, skulde Hr. U rian snarest paa Porten. Det v a r ham , som væsentlig ødelagde F am iljens Bygte. Besynderligt hvilken Indfly
delse, denne glattungede Person havde faaet over F ru Stephanson. Modvillig og bestem t
27
p aa at være paa sin Post m od ham fulgte saa Bastliolm Carlberg ind til T oddybordet.
«Lad os fornuftige M andfolk prate lidt alene sam m en nu og faa lidt Olje paa L am p en ,»
sagde b an og bød Bastliolm et Glas.
Medens saa Carlberg rørte om i sit Toddj^- glas, lo h an pludselig høit og sagde langsom t:
«Sig mig, Hr. Doktor. — Ja, jeg husker vel ikke feil, De blev jo ifjor D oktor m ed Ud
m ærkelse ?»
Bastholm bukkede.
«Sig mig altsaa, Hr. Doktor, kjender De Frøken H erm ine Kittel fra Larby. M illionbru
den, De ved?»
«Ikke personlig; m en jeg ved, hvem det er. E n udm æ rket dannet og fin Dame.»
«Saa—aa! Jeg forsikrer Dem, jeg kunde ikke gifte mig m ed hende, om h u n havde ti M illioner,» sagde Carlberg og næ sten læspede af inderlig Overbevisning. «Gifte mig ! Nei, jeg kunde ikke røre ved hende m ed en F inger.»
«Det v ar da besynderligt,» svarede Bast- holm, og saa uvis bort paa ham .
«Ja, det er bare paa Grund af en liden eiendom m elig Oplevelse, som — »
Bastholm gjorde en afværgende Bevægelse, som h an intet vilde høre om den andens O p
levelser.
«Nei, nei, m isforstaa mig ikke. Nu skal De bare høre. Det er i G runden m ærkeligt med
os M andfolk, De D oktor,» lagde h an efter et Ø iebliks Pause tankefuld til, «K vinden m aa i G runden ikke m iste sin B ouquet for os. H un k an gjæ rne være saa sm eldvakker, h u n være vil.
Der m aa altid ved T an k en paa hende være noget, som u forstyrret p irre r Sandserne — —, noget, som k an nydes. Som en D elikatesse,»
sm ekkede Carlberg m ed Tungen. «Ikke sandt, Hr. D o k to r?»
«Jeg kan ikke sige, jeg h a r nogen E rfa
ring. Jeg h a r endnu ikke tæ nkt paa hverken at forlove eller gifte mig,» svarede B astholm og bukkede stivt og høitidelig for den anden.
«Nei kjæ re Dem da, — det v ar ikke saa ment,» u d b rø d C a rlb e rg — «Skaal Hr. D o k to r!»
De d ra k m ed hinanden.
«Nu skal De høre, hvad der hæ ndte mig,»
fortsatte Carlberg og tæ ndte sig en ny Cigar paa Stum pen af den gam le, som h an saa bare slap ret ned og satte F oden fast ned paa, for Sikkerheds og gam m el Vanes Skyld. «Det var en Dag om bord i «Kong H a ra id », at jeg gik op K ahytstrappen lige efter F røken Kittel. Jeg saa, at h u n uden at m æ rke det m istedede en liden Pakke, da h u n drog L om m etørklæ det op. Jeg greb den, da den faldt lige for m ine Fødder. Det v ar en delikat, nydelig P akke — jeg holdt Skam paa at kysse den — m ed ud- skaarne G uldtunger, duftende af Viol og m ed et him m elblaat, sløifeknyttet Silkebaand rundt.
29
Delikat, siger jeg Dem. Jeg gav mig uvilkaar- lig til at studere den. Jeg saa da, at det var en liden perforeret Bog, og over hvert af Bogens elegante Blade, m in Ven — fine nok til at skrive Kjærlighedsvers paa — stod der try k t m ed Sølv
bogstaver: «Parfum irtes C lo setp ap ir!» H urtigst m uligt overrakte jeg hende naturligvis Toilet- gjenstanden m ed et æ rbødigt Buk og en spøge
fuld Bem ærkning. Men h u n blev bare dryp
pende rød, — bliver det s’gu den Dag idag hvergang, liun ser mig. Det arm e Pigebarn generer sig vistnok — for b u n vil ikke engang spise Middag, n aa r h u n ser, jeg sidder ved B o r d e t.--- Men det var det, jeg vilde sige:
Dette Stykke vakre Pigebarn, ser De, m ed sine Millioner, byder mig nu aldeles im od — er for mig blevet et eneste Stykke «Parfum irtes» ja, De forstaar! Bare fordi jeg tilfældigvis ved om det der. Om andre Piger, jeg ikke ved det, træ nger en saadan T anke sig aldrig frem ; — endskjønt Gud ved, om det i Grunden ikke passer paa dem allesam m en,» sluttede Hr. Carl- berg og tog sig en vældig Toddyslurk.
Bastholm svarede ikke et Ord, m en sad bare og vendte Skeen sin rundt, frem og til
bage i Toddyglasset.
«Men nu skal De høre lystigere, Ting, D ok
tor. De kan tro, jeg kan det, jeg.»
Som han altid pleiede, n aa r h an vilde vise sig fra sin fordelagtigste Side, begyndte saa
C arlberg ganske um otiveret at fortælle lider
lige H istorier. Det v ar nem lig h an s største Stolthed det, at være bekjendt for sine y p p er
lige H istorier.
Og alle, som hørte Carlbergs H istorier, pleiede at le liim m elhøit over de saftige Pointer.
Intet k an derfor sam m enlignes m ed Carlbergs m aabende Forbauselse, da h a n m ed et hørte B astholm udtale et fast, beslutsom t «Nei, nu kan det være nok,» saa h am reise sig raskt op fra Bordet, de sad ved, for uden at væ r
dige Carlberg et eneste Blik at vende h am Ryg
gen og gaa in d til de unge Piger i det andet Værelse. F ø rst blev Carlberg siddende der sluk
øret og bare drikke T oddy i T au sh ed ; m en lidt efter lidt blev h an Bytte for et stigende Raseri over denne storsnudede P ig esk o lelæ rer!
Pigelæ rer — jav istja ! Carlberg skulde nok lære ham , hvem der havde noget at sige her i Huset.
Bare vent. Bare vent. Luskede ikke M anden ru n d t h er og fiskede efter Agga ; m en det skulde m an hlive to om, det sa’n! Inde fra Sideværelset hørte h an de unge Piger le alt, de orkede, sam m en m ed Bastholm . B astholm fortalte nok ogsaa H istorier. N aturligvis i G runden de sam m e som hans, m en kun for Damer. Den H yk
ler. Uf! Carlberg fandt, h an ikke taalte være i H us m ed h am længere og gik derfor hjem til H otellet uden at sige Farvel til nogen. H an vilde ikke for alt i Verden gaa ind i Værelset
31
og sige Adjø, der — hvor Skolepigebohem en sad og var skikkelig m ed Smaapigerne. H an var sikker paa, at h a n da ikke vilde k unne dy sig længere, m en give D oktoren den Medicin, han trængte. H er m aatte der nem lig handles med Overlæg!
Disse Sm aabystøser, tæ nkte Carlberg, m e
dens h an hjem m e p aa sit Værelse grublede over Tingen, er i G runden saa altfor naive, et altfor let Bytte. Evig Synd og Skam vilde det være om noget saa deiligt som Agga, m ed en
gang hun var voksen, skulde falde lige i A rm ene paa en saadan Landsbyfifikus som M ister Bast
holm. Aldeles fortryllende, for—for—fortjusende var den lille A gga! Og Carlberg sm æ kkede høit med Tungen og sagde: «Delikat, ikke s a n d t?»
til sig selv; det var ogsaa et V aneudtryk, som anvendtes ved de fmere Vinprøver.
Saa knibsk h u n havde været im od ham , den lille Satan — — ! F ru Stephanson be
gyndte at blive gam m el nu. H vad skulde h an ikke give for et P ar saadanne Øine, som Agga sendte Bastholm u n d er Aftensbordet — et P a r Stjerner med et Stykke Him m el rundt! Med halvtillukkede Øine og tilbagelænet i Sofaen, m ed Pjotteren foran sig paa Bordet og en ud- slukt Cigar dinglende i Mundvigen, H atten paa Hovedet — hengav h a n sig saa først i svage, derpaa intensere og intenserede D røm m erier om Barnet i Moderens Sted. Paa den Maade
forvirrede h a n sig ind i en underlig H allucina
tion :
Agga stod pludselig for ham i skinnende h v id Drag m ed æ rb art bøiet Hoved u n d er M yrte
kran sen , der lyste m at igjennem det lange luf
tige Brudeslør. Selv leiede h an hende langs et langt, langt tæ ppebelagt Kirkegulv og æ rb ø dig, som h an aldrig før havde berørt en Pige- h aa n d , vovede h an at try k k e den og knæle ned foran hende! Heftig rev h u n da H aanden til sig, løftede stolt H ovedet og sendte h am atter dette vidunderlig deilige, m en haanlige Blik og flygtede, flygtede langt, langt, langt bort fra ham . H an k unde ikke kom m e af Pletten. I sin Fortvilse strakte han saa begge Arm ene ud og raab te hjæ rteskjæ rende : Agga!
Saa kom h an til sig selv igjen, grebet af en fortæ rende Følelse af T risthed og Tom hed.
I Tim evis blev h a n saa siddende og stirre ørkes
løst frem for sig — ; h an s Liv eiede igrunden intet at glædes over, ikke engang at længes frem til.
I de faa K væ ldstunder, Carlberg i sit Livs
løb v ar alene m ed sig selv, steg gjerne de bedre Følelser op i ham , for bestandig at ende i en unævnelig Livslede, h an m aatte stim ulere sig hort ifra. U nder alt det kunde da Carlberg gjerne kom m e til at tænke saa ren t og ædelt som den m est asketiske Sjælehyrde. Ikvæ ld be
sluttede han sig saaledes til at vise sig som en
33
rigtig god, første Rangs Ven im od sin kjæ re F ru Steplianson og hendes unge, uskyldige Datter, Agga. De skulde begge lære at indse, hvad det havde at betyde at have h am til Ven og Fortrolig. H an k unde være dem anderledes til Nytte end denne Bastholm , som bare gik ru n d t der, spillede dydig og beregnede!
Carlberg tog sig ved T anken p aa denne Skoleherres uforskam m ede O verlegenhed b raat sam m en, tøm te Resten af Pjolteren og sagde liøit hen for sig:
«Nei, der skal intet blive af, at M onsieur B astholm seiler af m ed hende. Det skal jeg sørge for, saa sandt jeg heder G unerus Sebastian C arlberg.»
Og med engang stod det k lart for ham , hvad h an skulde gjøre for at h in d re det.
H an vilde tage Agga m ed sig ind til Hoved
staden, lade hende lære lidt af Livet og Verden at kjende. I en saadan Sm aaby havde m an jo ingen andre A dspredelser end tidlig at be
gynde at kure for hinanden. Agga skulde lære, at der var andre M andfolk i Verden end denne velsignede B astholm ; som vel bare havde N im bus om sig, fordi han havde været hendes Lærer. Men den vilde nok hurtig blegne, n aa r h u n lærte at indse, hvor lidet h u n selv kjendte Verden og dens M ennesker. Da vilde h u n nok vide at fmde en værdigere Mand end denne Bastholm , der gjorde In d try k paa
3 — Mand og Kvinde.
C arlberg a f at være en M umie, som elskede.
Uf, det m aatte være for fælt at falde i K loerne p aa slige in d tø rk ed e, herm etiske M andfolk. Med Agga skulde n u det ikke gaa da.
Af disse G runde v ar det derfor, at C arlberg forsøgte at overtale F ru S tephanson til at lade Agga faa reise ind til H ovedstaden, lære lidt nyttigt for en vordende H usm oder og faa m ore sig lidt b u n ogsaa, S ta k k a rs !
F ru S tephanson vidste jo, at b an h avde baad e Ret og Lyst og R aad til at bekoste det Hele. H an interesserede sig virkelig saa for Agga som lians bedste Venindes voksne Datter!
F ru S tephanson havde im idlertid fuldt af Indvendinger og en uvilkaarlig Angst for at slippe et saa ungt, uerfarent B arn ud p aa egen H aand. H un spurgte Carlberg, om ikke h an ogsaa fandt det uforsvarligt. L angtifra! Carl
berg fandt, at jo før et M enneske lærte at stole p aa sig selv, desto bedre. D esuden v ar det klart, at b u n skulde kom m e til Folk, m an kunde stole paa.
<Ja, jeg ønsker, du skal rette dig efter m it er
farne R aad i denne*H enseende,» sagde Carlberg og greb hendes H aand. < Du ved hvor meget din og alle dines Velfærd ligger mig paa Hjæte.»
F ru S tephanson forstod, at h an absolut vilde dette og vidste ogsaa, hvor h u n v ar m ag
tesløs ligeoverlor ham . D esuden havde Carl
berg kanske Ret. Agga kunde have godt af at
35
lære lidt, n aa r nu h an v ar saa elskværdig at betale det. H un undte sandelig sin Agga lidt Moro som ung, før Livets Alvor begyndte for hende med.
«Ja, ja,» sagde h u n u sik k e rt; «men hvor
ledes skal det k unne ordnes? Al Verden ved, at ikke jeg h a r R aad til det! Og selv k an jeg ikke kom m e fra alt herhjem m e, saa jeg kan ikke følge hende ind!»
«Nei, kunde du bare det saa,» sagde Carl- berg og saa længe eftertæ nksom t frem for sig, som h an ledte efter en Udvei for den Mulig
hed. H ans tause T anke var derim od:
«Jo, det skulde bare m angle, at m an m aatte trække ind m ed hende ogsaa.»
«Nei,» sagde h a n endelig høit og bestem t som en Mand, der efter grundigt Overlæg kom m er til det fornuftige Resultat. «Saadan skal det være. H ør nu.»
Og m ed flydende, veldresseret Anbefalings Tunge udviklede h a n sin P lan for hende :
Carlberg selv skulde følge hende derind.
H an skulde alligevel ind og tale m ed sine Che
fer. Det var naturligvis ikke sandt, m en en E k stratu r paa F irm aets Vegne spillede ingen Rolle for Carlberg. H an havde en udm æ rket dyg
tig Søster inde i H ovedstaden, sagde han, h v o r hu n drev et første Klasses Pensionat og Spise- kvarter. Der skulde Agga anbringes; saa blev h u n i Fam iljen.
Intet M enneske i V erden havde nogensinde stødt p aa nogen F am ilje af Hr. Carlberg, og den Dam e, som h a n n u flot skjæ nkede sin h æ drende Søstertitel, v ar en ældre pensioneret E nkefrue fra N ordland, F ru M ortensen, der u n d erh o ld t sig og sine m ed et ganske velbe- kjendt, om ikke særlig velanseet Privathotel i K ristiania. H andelsreisende Carlberg m ed sine freidige M anerer og flotte V aner v ar meget vel
seet i H uset der, baade af den rigelig betalte V ærtinde og af de neiende Tjenestepiger, som ønskede h am behagelig Reise og velkom m en igjen snart.
«Min Søster,» sagde Carlberg uden at blinke,
«har en D atter, lidt ældre end Agga; m en h u n er en rigtig flink og huslig Pige, som Agga vil k unde lære meget nyttigt af. Saa bliver Agga der et Aars Tid — »
«Et Aars Tid,» skreg F ru Stephanson for
færdet op ved T anken p aa saa længe at skulle undvæ re sin hedste Hjælp i Huset.
«Hør n u lier,» sagde Carlberg bestem t,
«hvad m an gjør, skal m an gjøre helt. Agga skal blive gift bun. Derfor skal h u n lære grundig alt, som er nyttigt for en vordende H usm oder. Og det vil b u n netop kunde hos F ru M ortensen. H er i denne Sm aabyen vil m an bare ødelægge h en d e,» lagde h a n hvast til og tæ nkte p aa Skoleholderen, som virkelig alt gjorde H aneben.
37
«Ja, m en synes du virkelig,» indvendte F ru Stephanson m ed en vis ubestem m elig Uro i sig,
«at dette er rigtig passende. H vad vil vel F olk herhjem m e sige og tæ nke ?»
«Passende !» raabte Carlberg heftig og blev ganske rød i Ansigtet. «Du synes kanske, det er mere passende, at denne B astholm gaar efter hende h er i Huset. Gjør i den A nledning sine Hoser grønne hos dig ogsaa. H vad tro r du F olk siger om det? Du skulde bare vide, hvad jeg af den G rund h a r hørt, m an hvisker i Kro
gene om!» løi Carlberg fræ kt som en T ater og rystede beklagende paa Hovedet.
«Saa Folk h a r blandet sig opi det ogsaa,»
jam rede F ru Stephanson og saa paa h am m ed et sørgmodigt Blik. «Mig sker det vel bare m in Ret; m en m in lille Agga vil jeg sandelig bare alt vel i Verden. Jeg troede da, B astholm var en saa hæderlig og anseet M and — »
«Bah,» sagde Carlberg og tra k paa Skul
drene, «hæderlig, javist er h an hæderlig. Men i det Kapitel, ved du vel, er nu M andfolk M and
folk engang.»
«Men det er jo hendes Lærer, bedste Ven.»
«Du m aa være blind. Du skulde have seet, hvad jeg saa igaar. Hvor h u n rødm ede og koketterede. Ved du, hvad h an gav hende i K onfirm ationspressent ?»
Nei, det havde Agga ikke fortalt hende.
«Der k an du bare se,» sagde Carlberg og lo spydig. «Det foregaar bag din Ryg. H an gav hende en Ring, Ven m in. Agga er voksen, og Storm en begynder for Alvor nu. Men du indser vel, at det er netop en G rund m ere for a t lade Agga kom m e ud lidt p aa egen H aand.
Blive m ere befæ stet som voksen Dame. H er
hjem m e k an du ikke svare for noget. N atu r
ligvis bliver m an hem m elig f o r lo v e t--- og saa h er i Byen, h v o r ingen anden Adspredelse er, ja saa er m an stadig s a m m e n ! T iden gaar;
h a n reiser: Den hem m elige Forlovelse gaar selvfølgelig overstyr. R esultatet bliver da, at d u sidder igjen m ed en ødelagt Datter. Du indser, det er din Pligt som Moder, at lade hende linde sig selv først i an d re F o rh o ld !»
Og F ru S tephanson indsaa. Det blev be
stem t, at Agga sam m en m ed Carlberg m ed det første skulde reise ind til F ru M ortensens P ri
vathotel i H ovedstaden.
^ a m p s k i b e t «Kong H ak o n » var ikke kom - m et m ange Milene fra G arstad m ed Carl- berg og lians unge Protegé om bord, før lian begyndte at blive meget m isfornøiet m ed sig selv. Det var vist en dum Historie, h a n denne Gang havde indladt sig paa. Saalænge h an m ødte M odstand m od sin udm æ rkede, uegen
nyttige Plan, hæ vdede h an m ed løftet P ande sin Interesse for Aggas F rem tid og satte sin Vilje igjennem , hvilket havde været h am til særlig Glæde ligeoverfor denne storsnudede Skolelærer.
Bastholm havde endog vovet at kom m e op til ham paa Hotellet og ligefrem true.
«Jeg ved ikke,» havde h an sagt, «hvad Indflydelse, De h a r over F ru Stephanson, siden h u n trods alt giver sit Minde til dette ubesin
dige Skridt, hvorved hendes D atter udsæ ttes for megen falsk O m tale.»
«Jeg k a n tæ nke mig, det er Dem en Streg i Regningen, ja,» havde saa Carlberg svaret.
«D esvæ rre er der en d n u ikke Spørgsm aal om m ig; m en, m in bedste Herre, De skal en
gang kom m e til at staa mig, mig forstaar De til Regnskab. Jeg h a r nem lig m ine gode G runde til ikke at tro p aa Deres saakaldte «V enskab»
for F am iljen, som F ru Stephanson b a r slig Tillid til.»
«Jeg skjønrier i G runden ikke, h vad dette vedkom m er Dem, m in H erre.»
«Det k an være Dem det sam m e; m en husk,, n u er De advaret. Jeg skal vide at bolde Øie m ed Dem.»
F ø rst da B astholm vel var kom m et ud a f Døren, havde Carlberg tæ nkt paa, at ban burde ladet den U forskam m ede kaste nedover T rappene. Og sandelig, troede h an ikke, M an
den havde sørget for et Slags Spioneri ogsaa.
F o r da Agga og ban kom om bord om Kvæl
den, L andgangen var tru k k et ned, saa borte Carlberg 2den S tyrm and om bord, der var Rast
holm s F æ tter, — det vidste ban, — raabe til Bastholm , at h a n k unde stole paa ham . Rast- holm , der ragede op over alle M enskene nede paa Kaien, bare viftede m ed H aanden og n ik kede alvorlig op til h am igjen. Da Skibet var ude p aa G arstadfjorden, søgte Agga sin Køie straks, for det havde hendes M oder sagt, b u n skulde gjore. En Stund efter var C arlberg
41
ogsaa gaaet nedenunder. H an havde drevet op og ned langs Køiedørene og uvis standset foran Aggas Køie flere Gange. Bare h an havde vidst, hvad h an skulde begynde saadan med engang at tale om, saa havde h a n gjerne villet tale en Tim es T id m ed Agga, lidt Cham pagne til det og saa v id e re ! Men saa kom m ed en
gang 2den S tyrm and rask t ned K ahytstrappen, gik lige hen og bankede paa Væggen ved In d gangen til Aggas Køie, foran hvilken bare P o r
tierene flagrede løst i Lufttræ kket, saa Carlberg havde kunet kaste m angt et hurtigt Gløt ind.
Styrm anden sagde, det var ham , og spurgte, om F røkenen havde lagt sig?
Nei, h u n holdt paa.
Styrm anden vilde bare bede hende stænge sin Køiedør, for der blev sikkert Uveir til Natten.
Det skeede — og m ed et rask t Greb til H uen og et ko rt «Om Forladelse» passerede h an Carlberg og gik op paa Dækket igjen.
Dette var ikke til at m isfo rsta a; m en Carl
berg var ikke den Mand, der tog sig næ r af slige Bagateller. Der kom vel en Dag efter denne.
Og næste Dag kom for at finde Carlberg i det fuldstændigste Vildrede om, hvorledes h an egentlig skulde optræde m od den unge Pige. Naturligvis skulde h u n ind til F ru Mor
tensen; m en hvad F anden skulde h u n egentlig
hos F ru M ortensen? H vorfor skulde h u n til F ru M ortensen? Gid P okker tog F ru M orten
sen! Y derst ærgerlig p aa sig selv og det Hele begyndte h a n saa p aa sin vante Vis at k u rti
sere F rø k en Agga. Men ligeoverfor hende dugede ikke denne h an s alm indelige M aade at tage P igebarn paa. Alle disse lystne M anerer og Indfald, alle de letfærdige O rd og antydende T il
bud, h a n ellers anvendte som uim odstaaelige Be
svæ rgelsesform ularer, n a a r h a n forrettede foran sin urene G udindes Alter, blev som siddende fast i H alsen p aa h am ligeoverfor hende. De blev alle til d u m t og tom t Prat, n a a r Agga bare saa p aa h am m ed sine friske B arneøine og sagde:
«Jeg skjønner ikke, hvad De m e n er.»
Og Carlberg blev staaende d er og hakke og stam m e i det som en Skolegut, der m ister T ra ad e n i sit Pugværk. Det endte da altid m ed, at h a n brød af og kaldte paa O pvarteren.
Saa spurgte han, hvad h u n helst vilde have at nyde, og da h u n intet netop havde L yst paa, forlangte h a n C ham pagne, B urgunder eller C liartreuser — det fineste, som opdrives kunde.
Bare fordi h an nødede hende, nippede h u n saa til Glasset, m edens h a n skyllede Bægrene ned i Masser, som altid opvakte hendes største F orundring.
I det Hele taget v ar Agga bare opfyldt af en eneste stor F o ru n d rin g over, at h u n virkelig
nu selv reiste m ed det store D am pskibet langt bort hjem m efra. Det, som h u n saa ofte havde udm alt sig som det m orsom ste, der kunde tænkes, oplevede h u n n u virkelig selv, og uden at h u n kunde forstaa, hvorledes det egentlig var kom m et. H un havde gaaet som i en Feber og ventet, helt fra h u n fik vide om det, og til Reisedagen kom. Reisedagen gik h u n og talte Tim erne til R aaden kom. H un kunde ikke begribe, hvorledes h u n før kunde have været fornøiet saa m ange andre Dage, der ikke eiede en slig Regivenhed for hende.
Det havde rigtignok været et betydeligt Skaar i Glæden, at den «væmmelige» Carlberg skulde følge hende ind, og h u n bad saa pent, om h u n kunde faa reise alene. Men M am m a sagde, at Carlberg var, det netop, som havde været saa elskværdig m od dem alle n u som ellers. Det var til Carlbergs Søster, h u n skulde, for baade at lære nyttige Ting og faa more sig. H un skulde rette sig efter Carlberg i et og alt. Carlberg vilde være som en F ad er m od hende. Det kunde h u n trygt stole paa.
Og lille Agga, sagde M am m a tilslut og klappede hende frem og tilbage om Kinderne, kunde jo bestandig skrive til M amma, hvis der var noget, som laa hende paa Hjærte.
Og nu, da Agga et P ar Dage efter A nkom sten til K ristiania sad oppe paa sit Værelse i F ru M ortensens Privathotel, var det nok meget,
h u n havde p aa H jærte og gjerne vilde skrive til M am m a om, bare h u n vidste, hvorledes hu n skulde gribe Sagen an. F o r det var noget uhyggelig G aadefuldt over hele Carlbergs O p
førsel m od hende, helt fra de sad og d ra k Vin sam m en om bord p aa D am pskibet og til nu, da h a n Gudskelov v ar reist sin Vei igjen. H an skræ m te næ sten Livet af hende, som h an var et lydløst Spøgelse, der fam lede efter hende.
Og slig som h an løi om hende og sig selv til alle andre! Da de saaledes kom til F ru Mor
tensens Hotel, begyndte h an m ed at presentere hende som sin G uddatter, hvilket h u n aldeles ikke var. D ernæ st sagde h an «De» og «Fru Mortensen* til sin egen Søster, som forresten var en rigtig hyggelig gam m el Dam e, der straks tog sig m oderlig af Agga og bad hende tage det ganske som hjem m e i Huset.
Men saa gav Carlberg sig til rigtig kraftig at lyve om Agga og Aggas F o rh o ld slig, at Agga blev staaende og stirre m aalløs af For- bauselse p aa ham . Aggas velstaaende F oræ ldre vilde gjerne, at h u n skulde lære alt, som læres k u n d e for at styre en stor H usholdning. H un skulde m ore sig saa meget som m uligt ved Siden af. P aa Udgifterne saaes aldeles ikke.
Hendes Fader vilde, at h u n skulde have H o
tellets bedste Værelse.
Den første Dag tog han saa Agga m ed sig ud. De spiste M iddag i et stort Lokale, hvor
45
der var Musik, og hvor m indst H undrede andre M ennesker ogsaa spiste ved forskjellige Smaa- borde. Næsten alle syntes de at kjende Carl- berg. De vilde alle hviske nogle O rd m ed ham , og bagefter følte h u n sig usigelig utilpas ved overalt at m øde Øine, der gloede, som h u n var et sjeldent Dyr.
Om Aftnen var de i T heatret; m en Agga m orede sig ikke det Spor, fordi Carlberg, som aldrig talte andet end Vaas til hende, sad og klinede sig ind til hende. Flytte u n d af kunde hu n ikke. Engang, h u n havde forsøgt det, havde den frem m ede H erren ved Siden af seet saa besynderlig paa hende. Carlberg havde saa taget Benet til sig og ladet hende være i F red Resten af Kvælden.
F ør h u n klædde af sig p aa sit nye Værelse, laasede h u n instinktm æ ssig Døren. H un var ræd. Bagefter laa h u n og skalv og lyttede, og hørte saa, at det virkelig puslede ved L aa
sen! H vad var det M ennesket vilde? Han m aatte da forstaa, hvor h u n syntes, h an var utækkelig, væmmelig, og hvor h u n var angst for ham . Aa gid, hu n var hjem m e igjen hos M amma.
Da h an næste Efterm iddag kom ind til hende, sagde h u n heftig lige til ham , at h u n vilde reise hjem, vilde ikke være her længere.
«Men kjære dig,» sagde Carlberg forundret,
«hvad er nu dette for et Indfald. Du ved,
