Et online fællesskab der sætter sit præg offline

(1)

Et online fællesskab

der sætter sit præg offline

Josephine Bech Pedersen Studienr.: 201705486 Eksamens nr.: 121153

AU-ID: 578299

Bachelorprojekt

Vejleder: Claus Toft-Nielsen Nordisk sprog og litteratur

Aarhus Universitet

Antal tegn: 59.221 20/12-2019

(2)

1

Abstract

This paper examines an online community concerning blood and stem cell donation that leaves a mark outside social media. It provides an analysis of how blogger and influencer Mette Marie Lei Lange, via her blog and Instagram creates such an online community.

Furthermore, the paper examines which specific kind of community this is. Having de- scribed the characteristics of social media and web 2.0, the paper initially focuses on the blog and Instagram and their affordances. The analysis consists of a critical discourse analysis of four case-based blog posts from Mette Marie’s blog with focus on the textual analysis and additionally, an affect analysis of her Instagram, to clarify how she creates the “donor-community”. It is concluded that the linguistic discourse analysis shows a

‘community discourse’, and that the affective analysis demonstrates Mette Marie’s In- stagram as an affective environment characterized by emotional contagion and affective dumping. Both perspectives enable and lead to a community to emerge, and it perceives that both the community discourse and the affective environment motivate action outside social media. The online donor-community is defined as a combination of what is called an ‘affective alliance’ and a ‘productive public’, due to the members’ shared affect and ethos. Finally, this paper discusses the significance of the community and its attrib- utes, where especially virality is an influencing factor.

(3)

2

Indholdsfortegnelse

I. Indledning ... 3

II. Sociale netværksmedier og online fællesskaber ... 4

III. Introduktion til analyseemne – Bloggen og Instagram ... 4

IV. Mette Marie – en mikrocelebrity ... 8

V. Analyse ... 9

V.I Diskurs ... 9

V.II Affekt ... 14

V.III Fællesskabets dimension ... 22

V.III.I Affektiv alliance ... 23

V.III.II Productive Public ... 26

VI. Fællesskabets betydning ... 28

VII. Konklusion ... 30

Litteraturliste ... 32

(4)

3

I. Indledning

Sociale netværksmedier fylder enormt meget i samfundet i dag, og rigtig mange mennesker bruger de fleste af deres ledige minutter på at tjekke og opdatere disse medier.

Netværksmediernes interaktionsmuligheder kan forbinde os på kryds og tværs af tid og rum og køn og alder – ja på trods af alle tænkelige forskelle – og giver os hver især mulighed for at indgå i online fællesskaber. Online fællesskaber foregår, som det er givet ud fra betegnelsen, online, og giver derved anledning til at antage, at de blot er forelø- bige og foranderlige fællesskaber, da der ingen konkret og fysisk ”betingelse” og ”forpligtelse” er. De er ikke som fællesskabet på fx et sportshold, hvor der netop er en fysisk betingelse af hinanden, og hvor man kan regne med, at folk forpligter sig. Igen, også qua betegnelsen ’online’, er disse fællesskaber altså noget, der hører de sociale medier til – noget der både opstår og florerer heri. Med dette i baghovedet er det interessant at undersøge, hvordan et online fællesskab, med dets forankring i de sociale medier, sæt- ter et aftryk uden for netop disse netværksmedier. I februar 2019 postede blogger og influencer Mette Marie Lei Lange en story på sin Instagram ’@mmleilange’, som gik vi- ralt. I videoen oplyser Mette Marie om en treårig dreng fra hendes vej, der har fået leu- kæmi, og ligeledes om seksårige Ea, hvis leukæmi er blusset op igen. Med tårer i øjnene fortæller Mette Marie også, at hun nu har tilmeldt sig som blod- og stamcelledonor i håb om at kunne hjælpe andre i samme situation. Videoen, som efterfølgende er blevet op- fulgt af flere videoer, billeder og blogindlæg, har sidenhen sat et reelt aftryk i samfundet i form af et fællesskab af flere tusinde nye donorer. Jeg vil derfor ud fra ovenstående undersøge, hvordan Mette Marie Lei Lange ud fra sin blog og Instagram skaber et online fællesskab, der sætter et præg uden for de sociale medier, og derigennem undersøge, hvilket fællesskab der er tale om. Dette vil jeg belyse ud fra en diskursanalyse med fokus på tekstlig praksis sammenstillet med en affektanalyse. Først vil jeg kontekstualisere opgaven ved bl.a. at karakterisere baggrunden for det sociale netværksmedie, og sluttelig vil jeg afrunde opgaven med at diskutere betydningen af fællesskabet og dets egenskaber i sammenhænge, hvor oplysning og handling er tilsigtet.

(5)

4

II. Sociale netværksmedier og online fællesskaber

’Sociale medier’ eller nærmere ’sociale netværksmedier’ er en samlebetegnelse for online kommunikationsplatforme, der kan tilgås af forskellige terminaler. Her er det muligt for onlinebrugere at ”forbinde sig til – og dele indhold med – et netværk af andre brugere via deres profil på tjenesten” (Klastrup 2016, 10). Specifikke sociale medier som fx Instagram kaldes for ’sociale netværkstjenester’ (SNT) eller ’sociale netværkssites’ (SNS) (ibid., 10). Sociale medier er derudover forbundet med det mere overordnede begreb

’web 2.0’, som er en betegnelse på tjenester, der har fokus på det personlige netværk og kendskab imellem deltagere i online fællesskaber (Ellison & boyd 2013, 161). Det, der altså gør web 2.0 og herunder sociale medier signifikant, er ifølge Ellison og boyd de socio-teknologiske dynamikker, som udfoldede sig i og med, at mennesker i højere grad brugte teknologien til at samarbejde, dele informationer og socialisere (ibid., 160). Net- værksmedierne bliver dog ikke blot brugt til at informere og opdatere hinanden, men også til at tage del i fællesskaber – disse kan have fokus på fælles interesser, men også særligt på aktuelle og essentielle emner (Klastrup 2016, 11), hvilket jeg vil præcisere senere i min analyse. Fællesskaber bliver, med en mere præcis betegnelse, kaldt ’online fællesskaber’. Definitioner på online fællesskaber er der efterhånden mange af, men en af de mest udbredte defineringer stammer ifølge Nancy Baym fra Howard Rheingold, som siger, at ”[v]irtual communities are social aggregations that emerge from the Net when enough people carry on those public discussions long enough, with sufficient hu- man feeling, to form webs of personal relationships” (Baym 1998, 36). Baym pointerer ydermere, at "the word “community” seemed appropriate for the new social realms emerging through this on-line interaction, capturing a sense of interpersonal connection as well as internal organization” (ibid., 35). Der er altså ud fra Rheingolds definition og Bayms tilføjelse omkring online fællesskaber fokus på sociale samlinger på nettet, der med deres følelser danner interpersonelle relationer og former for organisationer.

III. Introduktion til analyseemne – Bloggen og Instagram

Mit bachelorprojekt tager udgangspunkt i fire blogindlæg fra Mette Marie Lei Langes blog af samme navn ”Mette Marie Lei Lange.dk”. Det er indlæggene med titlerne: ”Tak!

(6)

5

<3”, ”En anden slags mandag – og de seneste tal!”, ”Fra TV med spraymalet sminke til lorte-opsamling på villavejene…” og ”Bloody Monday... <3”¹. Jeg har udvalgt disse fire, da det specifikt er alle de indlæg, som Mette Marie har skrevet, der omhandler min case.

Udover disse tager mit bachelorprojekt også udgangspunkt i flere instagrambilleder og en instagramvideo fra Mette Maries instagram @mmleilange med yderligere pointer, der relaterer sig til blogindlæggene. Videoen og alle billeder er casebaserede, og jeg har valgt et bredt udsnit, der både eksemplificerer inddragelse af forskellige personer, en bred tidsperiode og som inkluderer Instagrams forskellige funktioner. Dette er med til at danne et mere nuanceret og velfunderet billede af, hvordan Mette Marie skaber et fællesskab, samt hvilket fællesskab der er tale om.

Mette Marie (som jeg i min opgave vil benævne som MM) bruger oftest sin blog og Instagram i relation til hinanden, hvorfor det giver mening at inddrage begge sociale netværkstjenester i analysen, og dertil anse dem som to platforme, der arbejder sammen i udbredelsen af samme kommunikative budskab. En inddragelse af begge platforme vil ligeledes bidrage til en mere nuanceret analyse. Trods denne tværmedialitet er platformene dog to forskellige netværkstjenester med hver deres kommunikations- fordele og med hver deres særlige ’affordances’, som er de muligheder for interaktion, som et medie tilbyder brugeren (Hutchby 2001, 26). Disse vil jeg definere nedenfor.

Ordet ’blog’ er skabt af ordene ’web’ og ’log’ som altså refererer til en log der foregår på nettet. Professor Jill Walker Rettberg benævner i sin bog Blogging (2014) en blog som en oplysende side, der består af diskrete indlæg, og hvor disse indlæg fremgår med det nyeste først (Rettberg 2014, 32). Udover denne mere elementære definition lægger Rettberg også vægt på, at blogs er sociale: "Bloggers write into the world with a clear expectation of having readers” (ibid., 62). ”Most blogs allow and encourage readers to leave comments (ibid., 34). I disse to citater er det tydeligt, at der for bloggeren ligger en forankret forestilling om at kommunikere med andre og ligeledes skabe en mulighed for dialog. I denne kommunikation ligger der en personlig tone, som også ofte er et karakteristikum, når man definerer en blog (ibid., 33). Bloggens affordance er primært tekst – selvom Rettberg pointerer, at bloggen bl.a. også består af billeder, layout og links

1 Se bilag A, B, C og D

(7)

6 (ibid., 5), så er ordet ’log’, som stammer fra ’logbog’, essentielt, da man netop heri skriver. Det skrevne er derfor det, jeg vil have fokus på i opgaven, når jeg analyserer MM’s blog.

Instagram kan ligesom bloggen gå under den forventning om, at der postes til nogle læsere (evt. faste følgere), og at disse følgere kan kommentere og evt. ‘like’ de postede opslag. Den store forskel er dog, at Instagrams primære affordance er billed- og videoproduktion (Zappavigna 2016, 273). Dette ses bl.a. ved, at Instagram tydeligvis har størst fokus på billedet, da billedet først og fremmest fylder mest i skala på mediet, og der ligeledes er mulighed for billedredigering. Billedteksten er sekundær til billedet, da der er definerede begrænsninger såsom maks. 2200 tegn og maks. 30 hashtags (ibid., 275). Man kan med disse tekstlige begrænsninger og med det større visuelle fokus i mente altså sige, at Instagram skaber en anden dimension af interpersonel kommunikation, end bloggen gør, hvilket jeg vil uddybe senere. Derudover kan man argumentere for, at Instagram oftest er hyppigere brugt, da tidskravet ved de kortere tekststykker og med billedet i fokus ikke er så stort, som ved et længere blogindlæg. Da Instagram er en app designet til at køre på en smartphone (ibid., 272), er tilgængeligheden selvfølgelig også en faktor i potentialet for kommunikation. Når tilgængeligheden er let og konstant, kan et instagrambillede eller video ofte være et udtryk for en eruptiv tanke eller trang til at dele. I denne sammenhæng gør tilgængeligheden som affordance altså også, at forbindelsen til andre brugere på netværkstjenesten altid er lige ved hånden. Dette bruger-perspektiv er også en særlig affordance ved Instagram. Instagram som en social net- værkstjeneste bunder nemlig i, at brugere via personlige profiler kan forbinde sig med andre brugere/profiler ved bl.a. at følge profilerne (ibid., 273), men også ved at kommentere på opslag og ligeledes dele andres opslag. Forsker Marie-Laure Ryan fremhæ- ver dette aspekt som interaktivitet hos digitale medier. Hun skelner heri mellem begre- berne intern-ekstern, hvor intern er en repræsentation igennem en brugerprofil i den virtuelle verden, og hvor ekstern er en udefra-agerende bruger. Derudover skelner hun mellem eksplorativ-ontologisk, som er graden af indflydelse på den virtuelle verden.

Som eksplorativ interaktion forandrer vores handlinger ikke verdenen i mediet, hvorimod en ontologisk interaktion har indflydelse og påvirker verdenen (Olesen 2017, 260).

(8)

7 Instagram vil derved ud fra ovenstående beskrives som primært intern-ontologisk, da en brugerprofil indefra kan påvirke den virtuelle verden med fx billeder. Det er særligt med denne brugsmæssige funktionalitet, at fællesskabet kan erfares som en stor del af bl.a. Instagram.

Bloggen er på nogle punkter en anden størrelse. Her er affordancen som sagt tekst, hvori tekststykkerne er en del længere og oftest ikke så øjeblikkelige som et instagramopslag. Bloggens ’tekst’ har også ofte det kendetegn, at den indeholder hyperlinks, hvilket gør, at man kan springe rundt i internettets netværk og derved skabe et narrativt forløb (ibid., 253). Hyperlinks kan i forlængelse af dette være med til at skabe og understrege tværmedialiteten, hvis der på en platform som bloggen linkes til en anden relaterende platform. I forhold til bruger-funktionaliteten på bloggen vil jeg argumentere for, at den er eksplorativ men intern. Bloggen er primært envejskommunika- tion og skulle derved tænkes at være en ekstern-eksplorativ relation, men den interne interaktivitet består i funktionen af et kommentarfelt, hvor man med sin kommentar og navn er repræsenteret som bruger/afsender i bloggens virtuelle verden. Det er også her, jeg med mit fokus på online fællesskaber senere vil argumentere for, at et fællesskab kan komme til udtryk, da brugere altså bl.a. kan kommentere på indlæg, kan kommentere på andre brugeres kommentarer, og hvor indehaveren af bloggen – afsenderen af indlæg – også kan kommentere tilbage. At den er eksplorativ, modsat Instagram, beror på, at det der foregår inden for den virtuelle ramme, kun er opstillet af selve bloggen og dens ”ejer”, og at dagsordenen for bloggen derfor ikke kan påvirkes af en bruger.

Ovenstående affordances er alle analytiske fokuspunkter, jeg vil inddrage i min kommende analyse af MM’s blog og instagramprofil med henblik på at undersøge, hvordan hun skaber et fællesskab på netop disse to kommunikationsplatforme, men som derudover også sætter et aftryk uden for disse sociale netværkstjenester. Jeg vil som nævnt undersøge dette ud fra en diskursanalyse og affektanalyse og dertil undersøge, hvilket fællesskab der er tale om.

(9)

8

IV. Mette Marie – en mikrocelebrity

Inden diskurs- og affektanalysen er det relevant at fremhæve og se nærmere på MM, da opgaven som sagt tager udgangspunkt i medietekster med hende som ophavskvinde.

Inden for det, den australske professor Graeme Turner kalder ’den demotiske drejning’, er der den tendens, at de sociale medier muliggør, at alle i princippet kan opnå status som en celebrity (Haastrup 2018, 304). I realiteten er det ganske få, som får mar- kant succes på de sociale medier, men med bl.a. en Instagram, der i skrivende stund har over 58.000 følgere, vil jeg argumentere for, at MM har opnået en stor succes og derved er et eksempel på den demotiske drejning. Til denne drejning vil jeg tilknytte Alice Mar- wick og danah boyds term ’mikrocelebrities’. Mikrocelebrities er modsat de traditionelle celebrities ikke blevet berømte for et eventuelt arbejde eller talent, eller fordi de er født ind i berømmelse, men derimod primært berømte på grund af de sociale medier (ibid., 304). Herpå har et ganske almindeligt menneske, der vil skabe sig et navn, udarbejdet en form for ’self-branding’ og en strategisk selvrepræsentation, hvor der bliver konstru- eret et image, som er let for andre at identificere sig med (Marwick & boyd 2011, 141).

Dette er gældende for MM, som beskriver sig selv som gift kvinde, bosat i Køge og mor til tvillinger. Her er tre karakteristika, som mange let kan identificere sig med, som væ- rende en voksen kvinde med mand og børn og bosat udenfor storbyen. Det synlige ba- rometer for succes som mikrocelebrity er, som jeg var inde på før, et stigende antal føl- gere. Sammenlignet med de mere traditionelle celebrities har mikrocelebrities typisk meget færre følgere, men til gengæld opstår der lettere en tættere dialog med disse følgere. Det sker ved at skabe et tilhørsforhold og en særlig relation til følgerne gennem sprog, ord og konventioner (ibid., 147). Marwick og boyd beskriver også, med udgangspunkt i netværkstjenesten Twitter, at det er muligt for mikrocelebrities at skabe en nær- hed mellem dem og deres følgere – dette er også gældende for Instagram. Intimiteten skabes bl.a. via direkte henvendelser og replies (ibid., 147) og i Instagrams tilfælde ligeledes via re-posts og live-videoer. Et par eksempler på, hvordan MM skaber denne relation mellem sig og sine følgere, ses nedenunder. Ved første billede henvender hun sig direkte med taknemmelighed til alle sine følgere, og ved det andet billede skaber hun nærhed ved direkte at svare en af disse følgere.

(10)

9

Når en person har fulgt en mikrocelebrity længe nok og mærker den intimitet som oven- stående eksempler kan skabe, så kan det hos følgeren frembringe en følelse af at kende den pågældende mikrocelebrity (ibid., 148). Denne intimitet og følelse af at kende mikrocelebrity’en vil jeg komme nærmere ind på senere i min affektanalyse. Inden da vil jeg vende tilbage til det førstnævnte, nemlig det at skabe et tilhørsforhold og en relation til følgerne via den emfatiske kommunikation.

V. Analyse

V.I Diskurs

Min diskursanalyse tager udgangspunkt i det kommunikerede indhold på MM’s blog, som i min case som sagt har fokus på de indlæg, der omhandler det at blive blod- og stamcelledonor. Jeg har valgt diskursanalyse, da jeg med denne kan dykke ned i bloggens affordance ’tekst’ og analysere de tekstlingvistiske detaljer som en del af at under- søge, hvordan MM skaber et online fællesskab omkring blod- og stamcelledonation.

Dette er tænkt i sammenhæng med den tankegang, at ”sproget påvirker eller sågar

”konstituerer” ”det virkelige”” (Knudsen og Stage 2016, 64). I følgende diskursanalyse vil jeg benytte Norman Faircloughs teori om kritisk diskursanalyse. Herunder vil jeg an- vende Elisabeth Halskov Jensens ”Tekstlingvistik – ind i teksten” (2003) og John E. Ri- chardsons ”Analysing Texts: Some Concepts and Tools of Linguistic Analysis” (2007), der

Hentet fra Instagram 9/10-19 Hentet fra Instagram 14/2-19

(11)

10 begge indeholder sproglige termer og værktøjer, som jeg vil inkorporere i diskursanaly- sens tekst-dimension.

Fairclough opererer med tre dimensioner inden for diskursanalyse som henholds- vis tekst, diskursiv praksis og social praksis (Fairclough 2008, 15). Den diskursive praksis dækker produktionsprocesser, distributionsprocesser og konsumptionsprocesser. Pro- duktionsprocessen indebærer, at tekster produceres på bestemte måder i bestemte kontekster (ibid., 35). MM’s tekster (hermed underforstået: blogindlæg) produceres ud fra den kontekst, at hun ønsker at skaffe flere blod- og stamcelledonorer og produceres på den bestemte måde, at det er et indlæg til hendes blog. Det giver hende mulighed for at formidle, hvad hun vil, og på hvilken måde hun vil, da et blogindlæg som tidligere beskrevet fungerer som en online ”logbog” med en personlig tone. At det er online, medvirker en kompleks distribution, da teksterne ikke blot hører til én umiddelbar situ- ationel kontekst (ibid., 36). Herved kan MM nå en stor læserskare. Konsumptionspro- cessen omhandler denne læserskare og handler om den måde, hvorpå læseren konsu- merer og afkoder teksten (ibid., 36). Ud fra mit afsnit om MM som mikrocelebrity vil jeg argumentere for, at hendes læsere vil tage overvejende positivt imod hendes tekster, da mange angiveligt kan identificere sig med hende, og ligeledes har en følelse af at kende hende, og derved anser hende som troværdig. Den diskursive praksis og selve teksten er ligeledes indlejret i en social praksis, som er en praksis, der drejer sig om den enkelte begivenheds umiddelbare situationelle kontekst eller en bredere kontekst af institutionelle praksisser, som begivenheden er knyttet til (ibid., 130). Begivenheden er i denne case MM’s sag om blod- og stamcelledonation, hvilket indlemmer sig i den situationelle kontekst, at nogle syge mennesker har brug for hjælp i form af blod- og stamcelledonorer, og indlemmer sig i en bredere kontekst af ”institutionelle” praksisser, der i samfundet handler om bl.a. næstekærlighed og hjælpsomhed. Alle tre praksisser er nødvendige at have med, da trækkene ved den sociale kontekst former og er konstitue- rede i den diskursive praksis og derved også i den tekst, der er produceret – altså de blogindlæg som MM har forfattet. Teksten, som dimension indenfor diskursanalyse, dækker traditionelle former for lingvistisk analyse, og indebærer derfor analyse af bl.a.

ordvalg, semantik samt sætnings- og syntagmegrammatik (ibid., 124). Det er, som jeg

(12)

11 ekspliciterede i min problemformulering, denne tekstlige dimension, jeg vil fokusere på i diskursanalysen. Analysen bliver et perspektiv på, hvordan teksterne (MM’s blogind- læg) sammen konstituerer og indlejrer læseren i en bestemt diskurs omkring det at blive blod- og stamcelledonor – jeg vil derfor ikke analysere de fire blogindlæg ét ad gangen, men derimod inddrage dem ved relevans.²

I alle tekster er det tydeligt, at MM er en eksplicit aktør i form at pronomenet ’jeg’, som i mange sætninger fungerer som subjektet i forfeltet. ”Jeg har aldrig prøvet noget, der (…)” (Bilag A, 5), ”Jeg er så sindssygt glad for, at (…)” (Bilag A, 12) (mine markeringer).

Der er altså fokus på MM selv som aktør i hendes tekster, og hun tager udgangspunkt i sine egne følelser og oplevelser. Det ses dog desuden i alle fire tekster, at MM også skaber et ’os’ og ’dem’, som fungerer som subjektspositioner i teksterne. Dette kalder Fairclough også for sprogets ’identitetsfunktion’, hvilket dækker over de måder, hvorpå sociale identiteter bygges op i diskurs (Fairclough 2008, 18). ”Hvor er det forfærdeligt for dem…” (bilag A, 16), ”Det kan være hos os, lynet slår ned næste gang…” (Bilag A, 16) (mine markeringer). Her bliver det konkrete pronomen ’dem’ et synonym for ’de syge’, og pronomenet ’os’ bliver et synonym for ’de raske’ og ’dem der kan hjælpe’, hvilket altså inkluderer MM selv og hendes læsere, som hun forsøger at nå ud til. Denne identitetsfunktion bliver også markeret igennem subjektformen af pronomenet ”vi”, hvor- med MM tilskriver sig selv og sine følgere en handlende rolle i forbindelse med at

”redde” ’de syge’: ”(…) der er brug for rigtig, rigtig mange kombinationsmuligheder. Og det er vi med til at sikre nu! Så vig ej fra planen, venner!” (Bilag C, 37) ”For det her har vi gjort, venner! Freaking SAMMEN!” (Bilag A, 46) (mine markeringer). ’Vi’ skaber en følelse af samhørighed, og med den gentagende tilføjelse af ’venner’ samt fokus på

’sammen’, som MM har valgt at skrive med versaler, så appellerer hun til en fællesskabs- følelse og en lyst til at være en del af fællesskabet. MM appellerer også til fællesskabs- følelsen ved, at hun allerede, uden reelt at kunne vide om det er sandt, tilskriver læseren en rolle i fællesskabet med en præsupposition om, at læseren rent faktisk er blod- og/eller stamcelledonor. En præsupposition er den del af medbetydningen, som afsenderen ikke fokuserer på, men som forudsættes som en fælles sandhed for alle parter i

2 Blogindlæggene vil refereres til som bilag A, B, C eller D og med linjetal. Eks.: (Bilag A, 10)

(13)

12 kommunikationen (Jensen 2003, 31). Så når MM skriver som vist ovenstående: ”for det her har vi gjort, venner”, så ligger det altså i medbetydningen, at læseren reelt har tilmeldt sig som donor og derved er med til at sprede budskabet. MM bruger ofte præ- suppositionerne i sine tekster. Hun bruger det som ovennævnt, hvor hun implicerer læ- seren som allerede værende bloddonor og derved subtilt stikker til dem, som ikke er, men derudover anvender hun også præsuppositioner i den mere ”informative” del af sine indlæg, hvor hun fortæller mere generelt om det praktiske. Om tapningen af stamceller siger hun bl.a., at ”[d]et er såre simpelt, og det redder liv” (Bilag B, 28) og ”[p]iece of cake!” (Bilag A, 34). De to citater er en præsupposition, da de fremsætter en konsta- tering og fremstår som en fælles sandhed for alle om, at det er nemt, og at man derfor underforstået ikke bør have nogle påskud til ikke at melde sig som donor.

Modaliteten i en tekst er også med til at fremsætte skribentens holdning og graden med hvilken, hun mener det, hun siger. Modalitet er indikeret via modalverber eller adverbier. (Richardson 2007, 59). “Man skal bare være bloddonor, melde sig som stamcelledonor, og når man så en dag er et match, (…)” (Bilag A, 31) ”Det er ganske enkelt”

(Bilag D, 12) (mine markeringer). Her bruger MM ’bare’ og ’ganske’ som epistemiske adverbier, der fremsætter hendes udsagn som logiske, og ligeledes fremstiller det at være donor som en bagatel. Særligt eksemplet ’bare’ er også en måde for MM at etab- lere en fællesramme mellem hende og læseren. Dét er ”bare” at blive bloddonor – altså forsøger hun at skabe en fællesramme om, at det ikke er andet end en bagatel, og at det ikke er andet end nemt at blive en del af fællesskabet og det etablerede ’vi’.

Ud fra de to sidst nævnte eksempler og med de ovenstående eksempler ”såre simpelt” og ”piece of cake” er det også tydeligt, at MM bruger et meget uformelt, dagligdags sprog, som vi kender fra privatlivet. Hun tager et informationstungt, ømfindtligt emne om donation, der i mange henseender formidles formelt, og artikulerer det mere uformelt med humor og ikke mindst patosappel. Patos appellerer til modtagerens følelser og værdier (Nielsen 2016, 223) og er i MM’s tekster i høj grad brugt både eksplicit og implicit. Følgende citat er et klart eksempel på patosappellen: ”(…) hvilket betyder, at endnu flere mennesker, kan nyde godt af den fantastiske lægevidenskab, der gør, at mange flere kan helbredes af forfærdelige sygdomme. Og mit personlige håb er, at der

(14)

13 blandt de mange nye stamcelledonorer venter et match til 6-årige Ea, der er indlagt med leukæmi og bare venter…” (Bilag D, 7). Med de ladede adjektiver ”fantastiske” og ”for- færdelige” appellerer MM til læserens følelser. Dette forstærkes yderligere, når hun inddrager kræftramte Ea som konkret eksempel på en af dem, der ”bare venter…”, som MM skriver. ”Og bare venter…” appellerer direkte til læseren, som om der næsten står:

”og bare venter på dig”. Derudover bruger MM eksplicit ordene ”følelse” og ”føles” i samme blogindlæg: ”Så jeg håber, at vi sammen kan fortsætte den her følelse af fælles- skab, der føles stærkere end noget andet, jeg har prøvet i min tid som blogger” (Bilag D, 20). Her trækker hun igen på identitetsfunktionen, der ligger i ”vi (sammen)”, som ’vi’

der kan hjælpe ’de syge’, og appellerer igen til og inddrager en fællesskabsfølelse hos læserne. MM trækker altså på sygdom, medmenneskelighed og fællesskab som et evo- kativt tema fra den folkelige bevidsthed og forståelse, som er indlejret i vores sociale praksis.

Et generelt blik på ordvalg er også essentielt at kigge på, da de flere steder i blog- indlæggene er påfaldende og ligeledes på kryds og tværs er knyttet semantisk til ’fæl- lesskab’: ”[S]e det som en kollektiv sejr!” (Bilag C, 39), ”Vores fremtid er nu fuld af gratis sodavand og chokolade, guys!” (Bilag A, 54), ”Heldigvis er I bare voldsomt mange, der har taget budskabet til jer, har delt det videre og har meldt jer under fanerne. Og her står vi så – SAMMEN. Det føles i sandhed fantastisk! <3” (Bilag B, 56), ”lad os hjælpe hinanden alle sammen. <3” (Bilag D, 30) (mine markeringer). Alle markerede eksempler på ord og vendinger er flittigt brugt i MM’s blogindlæg og konnoterer overordnet alle på hver deres måde ’fællesskab’. Særligt ”kollektiv sejr”, ”at melde sig under fanen” og ”at stå sammen” giver tilnærmelsesvis associationer til at gå i ind hæren – eller i hvert fald til at være medlem af en bevægelse. Dette vil jeg belyse nærmere i mit afsnit om at undersøge, hvilket online fællesskab MM er med til at skabe.

Ud fra ovenstående analyse vil jeg argumentere for, at MM indskriver læseren i en fællesskabsdiskurs, der skal sandsynliggøre en social handling. Analysen ”trækker på en socialkonstruktivistisk forståelse af sproget som en performativ kraft, der ikke bare refererer til eller afdækker virkeligheden, men også er med til at forme selve denne virkelighed – eller i det mindste de måder, mennesker giver mening til og handler i

(15)

14 virkeligheden på” (Stage 2017, 275). Fællesskabsdiskursen skal være med til at danne et online fællesskab og forme måden, personerne heri handler i virkeligheden på – nemlig set ud fra et stort fællesskab hvor ’de raske’ skal hjælpe ’de syge’. MM reproducerer derved en gældende diskurs om bl.a. næstekærlighed og hjælpsomhed og naturligvis med fællesskabet som anker for handling.

V.II Affekt

Sociale og menneskelige relationer kan ikke kun forstås som effekter af sproglige diskur- ser. Det sociale er også stemninger og energier, som sproget ikke dækker tilstrækkeligt (Knudsen & Stage 2016, 56). Selvom affektteorien på sin vis er den sproglingvistiske dis- kursanalyses modsætning, bidrager begge teorier og analyser til et større perspektiv på at undersøge, hvordan MM skaber et online fællesskab omkring det at være og ikke mindst blive donor. Diskursen blotlægger de betydninger, bloggen kommunikerer (Stage 2017, 279), dvs. en mere kognitiv dimension, hvorimod affekt kan supplere med en mere sanselig dimension, der afdækker en kropslig påvirkning (Reestorff & Stage 2018, 316).

Udover dette er der med de sociale netværksmedier Instagram og bloggen og deres affordances, som jo som nævnt er forskellige, derved også foranledning til forskellige analytiske perspektiver. Jeg vil i dette afsnit have fokus på MM’s Instagram, da fotografiet kan ”sige” noget andet og mere, end ord kan (Svendsen 2017a, 111), og særligt på grund af den stærke affektappel i det audiovisuelle materiale (Knudsen & Stage 2016, 54).

Affektteorien er knyttet til det, der hedder ’den affektive vending’, som forstås som en vending, der genfinder affekt som akademisk forskningsfelt (ibid., 57). Vendin- gen er delt i 2 faser, som har det samme fokus – at det sociale altså ikke kun kan forklares ud fra sprogligt orienterede analyser – men hvor hver fase alligevel indebærer to grund- positioner (ibid., 56). I første fase ses ”affekt som en ikke-sproglig sanseerfaring, et skift i opmærksomhed og som noget, der kan erfares kropsligt gennem stigende eller faldende intensitet og energi” (ibid., 56). I anden fase ”medtænkes diskursive og kontek- stuelle forståelsesrammer i et forsøg på at nuancere første fases forståelse af affekt som primært ikke-sproglig og før-kognitiv” (ibid., 56). I første fase er der derfor et skel mellem følelse/emotion på den ene side og affekt på den anden side, hvor affekt er den umiddelbare ikke-sproglige sanseerfaring, og hvor følelse/emotion er den kognitive og

(16)

15 sproglige kategorisering af sanseerfaringen (Reestorff & Stage 2018, 316). Anden fase skelner altså ikke mellem affekt og emotion. Helt overordnet kan man formulere affekt som kroppens evne til at påvirke og lade sig påvirke (ibid., 315). I min analyse vil jeg ikke eksplicit skelne eller vælge mellem de to positioner, men derimod bruge dem i samspil for at åbne op for en bredere og mere nuanceret betragtning af MM’s Instagram som et affektivt miljø.

Vigtige kendetegn ved affektproduktion er, at den er knyttet til en kropslig erfaring og også ofte er forbundet med subjektive erfaringer. Affekt er deraf noget, der kan opstå og udløses ved begivenheder, som fanger vores opmærksomhed (Knudsen & Stage 2016, 55). Analysen vil starte med at tage udgangspunkt i netop dette, da det er en ”be- givenhed”, der i første omgang fanger MM’s opmærksomhed, og følgelig får hende til, i affekt, at poste en video på Instagram. MM har som nævnt lige fået besked om den lille dreng fra hendes vej, der er blevet ramt af leukæmi, og er samtidig blevet bekendt med Ea, hvis leukæmi igen er brudt frem. I nattøj sidder MM i sit hjem i Køge med våde øjne og fortæller om dette og fortæller også, at Ea har brug for stamceller, men at der intet match er. MM er tydeligvis påvirket, da hun særligt midt inde i videoen får grødet stemme og tørrer tårer væk. Videoen er ud fra dette altså en affektiv retningsgiver mod et bestemt emotionelt register af tristhed, sorg, og frustration.

Hentet fra Instagram 17/11-19

(17)

16 Med videoen kommer Instagrams affordances tilgængelighed og interaktivitet i spil, da MM tydeligvis bruger videoen som kommunikationsmiddel for affektive tanker og en trang til at dele netop disse med sine følgere. Videoen frembringer en høj grad af ’immediacy’, hvilket forekommer, når mediets tilstedeværelse er sløret (Svendsen 2017b, 22). Det sker på baggrund af den umiddelbare og tilsyneladende teknikuafhængige relation mellem MM og hendes følgere, hvilket gør videoen ”naturlig”, autentisk og nær- værende (ibid., 22). Immediacy bevirker en følelse af at være til stede og derved en situation, hvor den der ser og lytter med, kan blive påvirket af sanserne, og deraf resultere i en egen kropslig erfaring. Dette forklarer affektforsker Teresa Brennan i The Transmis- sion of Affect (2004) som en proces, der er social i dens oprindelse men biologisk og fysisk i dens virkning: ”I am using the term "transmission of affect" to capture a process that is social in origin but biological and physical in effect. The origin of transmitted affects is social in that these affects do not only arise within a particular person but also come from without. They come via an interaction with other people and an environment. But they have a physiological impact. By the transmission of affect, I mean simply that the emotions or affects of one person (…) can enter into another” (Brennan 2004, 3). Brennan siger altså, at kroppe ikke kun opfanger affekt, men også transmitterer affekt. Med andre ord: affekten smitter og giver anledning til imitation (Knudsen og Stage, 2016, 55). Dette aspekt kalder filosofiprofessor Amy Coplan ’emotional contagion’.

Coplan udtrykker, at det er essentielt at kunne opfatte en person og dens emotioner gennem visuelle eller auditive observationer, for at opfange andres emotioner. Dertil ekspliciterer hun, at ‘emotionel afsmitning’ ikke involverer nogen form for bearbejdning:

“Emotional contagion neither relies on nor involves the imagination or any other higher- level processing. It is an immediate response that arises through direct sensory obser- vation” (Coplan 2011, 46). Det er altså en øjeblikkelig respons, der opstår gennem direkte sensoriske observationer, og sker derved igennem det, den første affektive fase kalder en ikke-sproglig sanseerfaring. Gennem denne øjeblikkelige sanseerfaring kan MM’s video følgelig generere den emotionelle afsmitning – altså en affektiv afsmitning – og deraf også foranledige en imitation fra sine følgere. Når MM sidder og græder i videoen og tydeligvis er meget berørt over børnene, der har kræft, så smitter dette og

(18)

17 kan derved give anledning til imitation af den affekt, der er omkring MM. I videoen for- tæller MM også, at hun nu har meldt sig som donor trods det, at hun ikke kan lide nåle.

”Det må jeg fandme komme mig over”, konstaterer hun. Den stærke affekt, der er frem- bragt af ”begivenheden” med de to kræftramte børn, har altså ligefrem fået MM til at handle – både i form af at melde sig som donor, men også i første omgang af at poste videoen og dele budskabet. Denne sidstnævnte handling er et udtryk for det, Teresa Brennan kalder for ’dumping’. Brennan siger, at affekter har en energetisk dimension, og at de derfor kan både styrke og nedbryde: "[A]ffects have an energetic dimension.

This is why they can enhance or deplete. They enhance when they are projected out- ward, when one is relieved of them; in popular parlance, this is called "dumping"” (Bren- nan 2004, 6). MM dumper altså den tunge, negative affekt gennem videoen og kan derfor styrke og oplive kroppen bedre, end hvis hun ikke kom af med frustrationen og sine tanker. Det er bl.a. denne smittende affektive dumping, der er udgangspunkt og spire for det affektive miljø og fællesskab omkring blod- og stamcelledonation, som opstår med MM som anker. I dette spiller MM’s position som mikrocelebrity en rolle. Som jeg var inde på tidligere, skabes der en intimitet mellem hende og hendes følgere – fx ved at poste en video som denne, jeg tager udgangspunkt i. For MM’s følgere kan der bl.a.

med denne intimitet opstå en følelse af at kende hende, hvilket jeg vil argumentere for, også er med til at skabe forudsætningen for det affektive miljø i højere grad, end hvis en

”traditionel” celebrity var udgangspunktet. Med ’traditionel celebrity’ mener jeg den meriterede berømmelse, som vedrører celebrities, der er kendte for fx deres arbejde, talent og evner, eller uddannelse (Haastrup 2018, 299). En sådan celebrity er på mange punkter ikke lige så relaterbar for den almene person.

Mange i MM’s sociale netværk har set hendes video og er tydeligvis blevet smittet og ligeledes motiveret til at handle i affekt. Efter videoen har flere tusinde nemlig tilmeldt sig donorregisteret. Blot fra d. 7. februar 2019, hvor MM lagde videoen ud, til d.

11. februar 2019 modtog blodbankerne 2.254 stamcelledonortilmeldinger og 3.008 bloddonortilmeldinger. Til sammenligning modtog de 2.599 stamcelledonortilmeldinger

(19)

18 i løbet af hele 2017³. Når blodbankerne har oplevet denne ualmindelig store tilslutning fra akkurat den dag, MM postede videoen, må videoen siges at være årsag hertil, og dermed også vidnesbyrd om en affektiv afsmitning. Den affektive afsmitning hos MM’s følgere kommer også til udtryk, da de efterfølgende også har gjort brug af ’dumping’. De tre nedenstående billeder er alle tydelige eksempler på først og fremmest den affektive afsmitning, der er sket, men også særligt på den affektive dumping. De to første eksempler, som er i beskedform, takker og anerkender MM for hendes budskab og fortæller samtidig deres egen historie vedrørende donation. Ved at fortælle andre om deres oplevelse kan det lette deres affektive sindsstemning. I tredje eksempel, kommentaren, er det tilmed tydeligt, at der er sket en emotionel afsmitning, der, ligesom hos MM og tusinde andre, har givet personen ”sparket” til at melde sig som donor.

3 Tal hentet fra ”Blogger og influencer rekrutterer rekordmange stamcelledonorer” på bloddonor.dk https://bloddonor.dk/blogger-og-influencer-rekrutterer-rekordmange-stamcelledonorer/

(20)

19 MM’s instagramprofil bliver heraf et miljø, hvor triste og tunge affekter dumpes, og hvor omsorgsfulde affekter dertil afgives. Dette ses ikke kun i dumpningen af deres oplevelse, men også i de mange visuelle tegn i form af brugen af hjerter, der også ses i de ovenstå- ende eksempler. Det affektive miljø på profilen kan ligeledes særligt aflæses i de mange kommentarer på MM’s billeder fra følgere, men også når følgerne selv poster billeder på deres profil omkring donationen. Nedenstående billeder er eksempler på både disse kommentarer og billeder.

Hentet fra Instagram 8/2-19 Hentet fra Instagram 11/2-19 Hentet fra Instagram 8/2-19

(21)

20 Der er tydeligvis en samstemmighed i de affektive reaktioner. Dette kommer følgelig til udtryk, når MM’s følgere altså skriver de empatiske kommentarer, når flere spreder budskabet og affekten ved at poste billeder, og i den mest betydelige grad: når de melder sig som donor. Da den affektive reaktion hos mange er endt med denne konkrete handling, er det også essentielt at have i mente, at affekt kan være noget, som nogen udsætter os for med et strategisk sigte (Knudsen & Stage 2016, 55). Når så mange føl- gere, eller folk generelt, har meldt sig som donor efter, at MM har publiceret flere affektive videoer, billeder og tekststykker, hvori hun advokerer for, at folk skal melde sig, så indikerer det, at det affektive er brugt som strategi netop for at ramme folk følelses- mæssigt med det mål, at de tilmelder sig blod- og stamcelledonation. Selvom jeg har påpeget, at affekt er en øjeblikkelig sanseerfaring og at der sker en emotionel afsmitning, så kan emotioner også være performative (Ahmed 2004, 13). Dette hører til affekt- teoriens anden fase, hvor teoretiker Sara Ahmed argumenterer for, at der ikke er et skel mellem den før-kognitive kropslige sansning og en kognitiv bearbejdning (Knudsen og Stage 2016, 62). Ahmed mener, at den kropslige sansning involverer en læseproces i selve tilskrivningen af betydning: ”The process of attributing an object (…) clearly

Hentet fra Instagram 30/9-19 Hentet fra Instagram 18/9-19 Hentet fra Instagram 6/11-19

(22)

21 involves reading the contact we have with objects in a certain way. (…) [W]hether some- thing feels good or bad already involves a process of reading, in the very attribution of significance. Contact involves the subject, as well as histories that come before the subject” (Ahmed 2004, 6). Til læseprocessens tilskrivning af betydning påpeger Ahmed her yderligere, at affekter er formet af fortidige historier om kontakter med objekter. Når MM påtaler temaer som sygdom, donation og et hjælpende fællesskab, vil jeg argumentere for, at hun netop gør det på baggrund af ovenstående – hun gør det på baggrund af en social og kulturel ”baggrundsviden” om disse temaer. Vi har et billede af sygdom som noget at være bange for, som et billede der er formet af kulturelle historier og er- indringer. Dette kan være erfaret igennem fortællinger gennem generationer, eller fx i nyere tid gennem mediers fokus på emnet – særligt som noget ulykkeligt, nedslående og endda dødeligt, og som noget vi alle skal forsøge at bekæmpe. Den tilskrivning af betydning der sker, forklarer Ahmed som det, at affekter cirkulerer med objekter: ”[I]t is the objects of emotions that circulate, rather than emotion as such. (…) Such objects become sticky, or saturated with affect, as sites of personal and social tension” (Ahmed 2004, 11). Affekterne klæber sig altså til et objekt, i dette tilfælde sygdom, fordi de cirkulerer sammen med dem i sociale og kulturelle sammenhænge. Netop med denne betragtning kan affekt altså være performativ og strategisk – MM reproducerer cirkulatio- nen omkring sygdom og bruger dette i sin affektproduktion. Hendes emotioner bliver performative og bliver derved brugt som et strategisk sigte til at få folk til at tilmelde sig som blod- og stamcelledonor.

MM motiverer med hendes video og billeder til en fælles affekt, og kobler denne til en nødvendighed om og et behov for at stå sammen og hjælpe andre. Dette ligger i tråd med den diskurs hun applicerer i sine blogindlæg. Hendes Instagram bliver med den emotionelle afsmitning og den affektive dumping, som jeg har analyseret ovenover, et miljø, hvor fremmede deler deres emotioner og dertil bliver mødt af umiddelbare affekter. Igennem kommentarer og postede billeder opstår der affektive relationer, som in- tensiverer og transformerer et fællesskab. Et fællesskab opstået på de sociale netværks- medier, men pludselig også med et solidt aftryk i den ”virkelige” verden. Dette

(23)

22 fællesskab vil jeg undersøge nærmere i det kommende afsnit med henblik på at konkre- tisere, hvilket slags fællesskab MM har skabt.

V.III Fællesskabets dimension

Som nævnt tidligere under sociale netværksmedier og online fællesskaber kan fælles- skaberne have fokus på bl.a. interesser, men altså også på aktuelle og essentielle emner.

Ud fra ovenstående analyse af både diskursen og affekten er det tydeligt, at det er sidst- nævnte, der er gældende for fællesskabet på MM’s platforme. Fokusset er et essentielt samfundsrelateret emne, der omhandler emnet blod- og stamcelledonation. Her er det ikke et interessebaseret fællesskab, der opstår af interesse for at give blod, men derimod et fællesskab, der er opstået på baggrund af dets værdi af aktualitet og væsentlig- hed i et samfund. Dette er tydeligt i MM’s video, da det som sagt er en aktuel ”begiven- hed”, der får hende til at ytre sig. MM bruger sin blog og instagramprofil tværmedialt i arbejdet for at skabe et online fællesskab. Det ses bl.a. med de hyperlinks, hun bruger i sine blogindlæg, som linker direkte videre til hendes instagramopslag. I første eksempel nedenunder er der brugt hyperlink i ordet ”her”, som hun har markeret med lyserød (Bilag A, 9). Derudover pointerer MM også i sine instagramopslag, hvis der er nyt på bloggen – på den måde bliver læseren opmærksom på, at der er mere at læse, hvis man ikke har ”fået nok” af de korte tekststykker, som Instagram kun muliggør. Dette ses nedenfor, hvor MM til sit instagrambillede skriver: ”Jeg har smidt et nyt indlæg på bloggen!”.

Hentet fra blogindlæg: ”TAK! <3” (Bilag A)

(24)

23 Tværmedialiteten muliggør en koordineret tværgående kommunikation og giver mulighed for flere informationer (Svendsen 2017b, 20). Jeg vil derfor argumentere for, at tværmedialiteten er med til at skabe et større rum for et online fællesskab og ligeledes skabe større forudsætninger for, at MM kan danne et online fællesskab, der sætter et præg udenfor de sociale netværksmedier. Det er tydeligt uden meget undersøgelse, at fællesskabet præmis er blod- og stamcelledonation, hvorfor jeg vil kalde det et donor- fællesskab. Men spørgsmålet er nærmere, hvad der karakteriserer dette donorfælles- skab, og hvordan dette fællesskab fungerer på en anden måde end det mere klassiske fællesskab?

V.III.I Affektiv alliance

Lisbeth Klastrup præsenterer typer af sociale formationer, som har det tilfælles, ”at de ikke er baseret på eksisterende venskabsrelationer eller netværk, men typisk består af et antal mennesker, hvoraf langt de fleste ikke kender hinanden” (Klastrup 2016, 87).

Under denne definition fremgår det, hun kalder ’affektive alliancer’. En affektiv alliance er en ”flygtig social bevægelse, der opstår som reaktion på oprivende historier i masse- medierne, og hvor folk i affekt over disse historier og begivenheder samles omkring en bestemt Facebook-side, et hashtag eller billede over en meget kort og intens periode”

(25)

24 (ibid., 100). Det er altså ”en alliance i den forstand, at en social formation af mennesker deler følelsesmæssige reaktioner på en given sag, og derfor i et øjeblik i kraft af disse følelser er forbundne med hinanden” (ibid., 101). Dette er tilfældet, da MM’s fællesskab opstår som reaktion på bl.a. den emotionelle video, hun lagde ud, og hvor folk dertil i affekt samler sig omkring MM’s instagramprofil og blog. De deler her deres følelsesmæs- sige reaktioner, som paralleliserer med den affektive dumping, hvilket kan konstateres, når folk som sagt kommenterer på MM’s instagrambilleder, og når de kommenterer på hendes blogindlæg. Sidstnævnte er nedenstående et eksempel på, hvilket ligeledes be- vidner den tidligere nævnte interne interaktive brugerrelation hos bloggen.

I en affektiv alliance er medlemmerne altså følelsesmæssigt forbundet, men de interagerer alligevel minimalt med hinanden. Den sociale interaktion ses oftest blot med den person, der har startet bevægelsen (ibid., 101). Det er tydeligt på både bloggen og MM’s Instagram, at dette er tilfældet blandt hendes følgere. Der er ikke meget interpersonel kommunikation eller personlige bånd imellem dem, hvilket altså afviger fra Rheingolds definition på et online fællesskab. Dette er også et aspekt der adskiller MM’s fællesskab fra mange andre. MM derimod interagerer med medlemmerne, hvilket særligt er det, der er med til at forme det online fællesskab. Fællesskabet bliver tydeliggjort, når medlemmerne kommenterer opslag og poster billeder, hvori MM bliver tagget, og bliver for alvor cementeret, når MM svarer på kommentarerne og reposter medlemmernes billeder. Dette er de to billeder nedenunder eksempler på. Her deler to følgere deres ”med- lemskab” af donorfællesskabet i form af et billede, der bekræfter, at deres blod har hjul- pet en syg person. Dette har de postet på deres egen instagramprofil, men har deri

Hentet fra bogindlæg: ”TAK! <3” (Bilag A)

(26)

25 tagget @mmleilange, hvorefter MM har repostet deres billeder på sin profil. Hertil har hun tilføjet: ”Hvor er det fedt, det der!!”, og ”Yes, det er så sejt, det der?!”. Med dette anerkender MM medlemmerne og er samtidig med til at bevare fællesskabets eksistens og resonans. Dette bliver på sin vis nogle fælles kommunikative normer og praksisser, som medlemmerne følger.

En affektiv alliance udvikler ifølge Klastrup ikke en tydelig fælles identitet, da den typisk kun eksisterer i en kortere periode (ibid., 101). Her vil jeg argumentere for, at donorfæl- lesskab afviger en smule fra den affektive alliance, da min analyse viser, at en fælles identitet bliver udviklet eller i hvert fald danner rum for, at en fælles identitet kan opstå.

Først og fremmest bliver en fælles identitet udviklet gennem den emotionelle afsmitning, der sker. I diskursanalysen er det ligeledes tydeligt, at MM refererer til et fælles

”vi” og ”os”, som etablerer en fælles form for gruppeidentitet. Derudover opstår der selvsagt en fælles identitet i egenskaben af ”at være donor”. Akkurat denne fælles identitet opstår, som jeg har nævnt tidligere i affektanalysen, i samstemmigheden i de affektive reaktioner, der i den mest betydelige grad ses, når MM’s følgere vælger at melde sig som blod- og/eller stamcelledonor. Hovedpointen ligger altså i, at medlemmerne af

(27)

26 dette online fællesskab er i en fælles affekt, og at denne affekt udløser affektive betin- gede handlinger (ibid., 102), hvilket netop også er et aspekt, der gør fællesskabet speci- elt. Fællesskabet opstår og florerer online på MM’s Instagram og blog med et emotionelt register af tristhed og frustration og bliver et fællesskab, der er knyttet på etik og bestemte værdier som medmenneskelighed og hjælpsomhed. Det er et altruistisk fælles- skab, der ikke blot indeholder en samstemmig i de online reaktioner, men altså også i de fysiske. Medlemmernes handling i at melde sig som donor danner en social bevæ- gelse, der sætter den gode gerning i højsædet, hvilket deraf sætter sit præg ”offline”.

V.III.II Productive Public

Den gode gerning, der er essentiel for donorfællesskabet, kan kobles til Adam Arvidsson og Nicolai Peitersen term ‘productive publics’ (Arvidsson & Peitersen 2013, 49). De bruger termen med udgangspunkt i en økonomisk, virksomhedspraksis. Dog forklarer de også, hvordan productive publics kan identificeres som ”non-corporate forms of value creation” (ibid., 50), altså identificeres udenom det forretningsmæssige. Det er netop dette aspekt, jeg vil inddrage i min opgave for at undersøge donorfællesskabet nær- mere. Arvidsson og Peitersens term productive publics er væsentlig i sammenhæng med en karakteristik af fællesskabet og min diskurs- og affektanalyse, da de i definitionen af denne ’public’ bl.a. lægger vægt på etos og etik.

Arvidsson og Peitersen nævner web. 2.0 og taler hertil om en ’participatory cul- ture’, hvori der kan opstå såkaldte ’publics’ (ibid., 62). De definerer publics, i tråd med den affektive alliance, som en relation mellem fremmede, der er forenet gennem en fælles etos: ”[A] public is a relation among strangers. Members of a public need not to be physically co-present (…), and they need not even interact with each other (…). In- stead, members of a public are united precisely by their partaking of the particular ethos that constitutes the public, by their sharing of a particular imaginary” (ibid., 69). Arvids- son og Peitersen påpeger tilmed, at denne ’public’ er organiseret omkring en opmærk- somhed mod en fælles ting, som kan bestå af en hengivenhed til en fælles sag (ibid., 67).

Dette indebærer ”a common worldview and a common sense of ethical obligation (ibid., 68). I productive publics er det altså et fælles værdisæt og en fælles etisk forpligtelse til en sag, der forbinder folk i et fællesskab. Dette er et tydeligt kendetegn ved

(28)

27 donorfællesskabet – både diskursivt fra MM, men også i kraft af medlemmerne, der ret- ter sig mod en sag, hvor de tilmelder sig som blod- og/eller stamcelledonor. Dette kan betragtes som en etisk forpligtelse hos medlemmerne om at hjælpe de syge, hvilket bunder i et personligt sæt af værdier. Udover dette kan registreringen som donor ligeledes ses som en villighed, der er motiveret af en oplevelse af affektiv nærhed. Arvidsson og Peitersen betegner denne villighed som “motivated by the experience of affective proximity with other workers, or with the company as such (ibid., 56) (jævnfør et øko- nomisk og virksomhedsmæssigt perspektiv). Jeg vil overføre dette til min opgave og derfor rettere betegne villigheden som ’motiveret af oplevelsen af affektiv nærhed med andre medlemmer af donorfællesskabet eller med MM som sådan’. Som jeg har påvist i min affektanalyse og med MM som mikrocelebrity, skaber hun netop denne affektive nærhed, hvorfor fællesskabet altså også her har træk fra productive publics.

Som jeg nævnte i diskursanalysen, konnoterer flere af de ord, MM bruger ’fælles- skab’. ”Kollektiv sejr”, ”at melde sig under fanen”, og ”stå sammen”. Tre udtryk der mo- biliserer productive publics. I disse udtryk ligger nemlig implicit en opmærksomhed mod en fælles ting – en hengivenhed til en fælles sag. Når folk ”melder sig under fanen”, er det også især et udtryk for et fælles verdenssyn, som man vil kæmpe for. Disse særlige kendetegn ved productive publics er også kendetegn for donorfællesskabet, da det netop er den etisk forankrede hengivenhed og opmærksomhed ved sagen blod- og stamcelledonation, der er grundlag for hele fællesskabet. Et fællesskab der har resulte- ret i ca. 9.000 nye bloddonorer og ca. 5.000 nye stamcelledonorer⁴.

MM’s donorfællesskab fungerer altså på en anden måde end andre fællesskaber ved, at langt de fleste medlemmer ikke kender hinanden og ikke direkte kommunikerer med hinanden. De er derimod kædet sammen i form af deres følelser og etiske forpligtelse til blod- og stamcelledonation. Dertil bliver det online fællesskab et fællesskab, der sætter et præg uden for de sociale medier bestående af et stigende antal blod- og stamcelledonorer. Fællesskabet forgrener sig derfor som en form for hybrid mellem en ’affektiv alliance’ og en ’productive public’.

4 Tal hentet fra Mette Maries Instagram 12/11-19 https://www.instagram.com/p/B4xSQvVln7x/

(29)

28

VI. Fællesskabets betydning

Det online donorfællesskab har ikke blot sat sit præg udenfor de sociale medier i form af et stigende antal blod- og stamcelletilmeldinger. Det har også fået flere væsentlige personer til at kommentere på og forholde sig til MM’s foretagende på de sociale net- værksmedier. Generalsekretær i Bloddonorerne i Danmark, Flemming Bøgh-Sørensen, har udtalt, at der kun er en vej til flere donorer, og det er oplysning (JP/Ritzau 2019).

Han har efter MM’s indsats fået øjnene op for, at såkaldte influencere er en måde at nå flere mennesker: ”Der er kun en vej til flere donorer, og det er oplysning. Vi sætter plakater op på tappestederne, men det når slet ikke så bredt ud, som det kan på de sociale medier. Vi skal være der, hvor de mulige donorer er, og det er jo ofte på sociale medier”

(ibid.). Flemming Bøgh-Sørensen påtaler altså værdien af de sociale medier sat op imod de plakater, der ellers normalt også er brugt i oplysningen om donation. Min analyse viser tydeligt værdien af MM’s Instagram og blog og deres affordances, når det kommer til at nå flere potentielle donorer og skabe et fællesskab herom – men en af de helt store forskelle mellem plakaterne, som Bøgh-Sørensen omtaler, og MM’s brug af platformene er, at plakaterne er fysisk forankret på tappestederne, hvor MM’s billeder, videoer og blogindlæg derimod florerer på de sociale netværksmedier. Dette angiver en klar forskel i muligheden for eksponering, og jeg vil derfor inddrage betydningen og effekten af viralitet. Karine Nahon og Jeff Hemsley definerer viralitet som ”a social information flow process where many people simultaneously forward a specific information item, over a short period of time, within their social networks, and where the message spreads be- yond their own [social] networks to different, often distant networks, resulting in a sharp acceleration in number of people who are exposed to the message” (Nahon & Hemsley 2013, 16). Dette ‘sociale informationsflow’ sker, når MM’s følgere deler hendes opslag ud til deres respektive netværk. Denne proces kan gå lynhurtigt, og pludselig har enormt mange mennesker set budskabet. Et blik på Google Trends vidner om, at dette er tilfæl- det for MM, da interessen for hende har været påfaldende stor netop lige omkring det tidspunkt, hun postede sin video. Nedenstående billede illustrerer en google søgning på

’Mette Marie Lei Lange’, som viser en stejl stigning fra d. 10.-16. februar 2019, hvor hendes video som nævnt er fra d. 7. februar 2019. Billedet viser ligeledes den højeste

(30)

29 søgningshistorik igennem det seneste år. Dette synliggør viraliteten og opmærksomhe- den omkring MM og understreger dermed betydningen af de sociale mediers spred- ningsprocesser, når det handler om større bevågenhed og tilslutning til et – i dette til- fælde – samfundsrelevant budskab.

Plakater, der hænger på et tappested, har ikke på samme måde denne spredningsevne.

De har ikke de samme affordances, som en digital medietekst på sociale netværksme- dier har, hvilket jeg har redegjort for tidligere. Plakaterne ’afforder’ hverken nem tilgæn- gelighed, interaktivitet eller hyperlinks, der kan skabe et narrativt forløb, netop som In- stagram og bloggen gør. Dette aspekt synes erkendt af organisationen Bloddonorerne i Danmark og ikke mindst anerkendt af Flemming Bøgh-Sørensen, der mener, at ”Mette Marie Lei Langes indsats gør en voldsom forskel” (Petersen 2019). Han anerkender ligeledes MM og implicit de sociale mediers affordances ved, i forlængelse af det tidligere citat, at medgive: ”Vi vil aldrig som organisation kunne skaffe så mange donorer, hvis vi stiller os op på en ølkasse eller deler flyers ud” (ibid.). Bøgh-Sørensen er ikke ene om at anerkende dette. Andre talspersoner har i tiden efter den 7. februar og de mange nye tilmeldingerne også kommenteret på MM. Overlæge Betina Sørensen fra Aarhus Uni- versitetshospital håber, at blodbankerne bruger MM’s erfaringer fremadrettet, og mener, at det er en måde, man skal prøve at udnytte meget bedre, end man har gjort indtil

Hentet fra Google Trends 17/11-19

(31)

30 videre (Otte & Jørgensen 2019). De sociale medier og ikke mindst MM’s donorfællesskab er altså velset og væsentlig hos både organisationen samt inden for sundhedsvæsnet.

Fællesskabet, som MM har skabt, har deraf dannet grobund for en ny måde at anskue sammenhænge, hvor oplysning og handling er tilsigtet – som i dette tilfælde med blod- og stamcelledonation.

VII. Konklusion

Jeg har i mit bachelorprojekt undersøgt, hvordan blogger og influencer Mette Marie Lei Lange ud fra sin blog og Instagram skaber et online fællesskab, der sætter et præg uden for de sociale medier, og derudover undersøgt, hvilket fællesskab der er tale om. Dette har jeg undersøgt med udgangspunkt i Mette Maries indsats for at skaffe flere blod- og stamcelledonorer. Først har jeg bl.a. karakteriseret de sociale netværksmedier bloggen og Instagram, som hver især har nogle affordances, der danner mulighed for interaktion og deraf fællesskaber. Derudover har jeg betegnet Mette Marie som en mikrocelebrity, hvilket også spiller en rolle i at skabe et online fællesskab. Ud fra en diskursanalyse af fire casebaserede blogindlæg har jeg påvist, at MM frembringer en fællesskabsdiskurs, der skal sandsynliggøre en bestemt handling. Denne fællesskabsdiskurs fremgår af en næranalyse af den tekstlige praksis, hvor MM gør brug af sproglige identitetsfunktioner, præsuppositioner, modalitet, patosappel og ordvalg, der er knyttet semantisk til ’fælles- skab’. Fællesskabsdiskursen er med til at danne et online fællesskab af medlemmer, der skal hjælpe syge, hvorfor MM reproducerer en diskurs om bl.a. næstekærlighed og hjælpsomhed. Yderligere har jeg, ved at undersøge MM’s Instagram gennem affektteori, påvist, at hun via sin video og sine billeder motiverer til en fælles affekt blandt sine føl- gere. Hendes Instagram danner et affektivt miljø præget af emotionel afsmitning og affektiv dumping, hvor der særligt igennem kommentarer og postede billeder opstår affektive relationer, der skaber et såkaldt donorfællesskab. MM skaber derfor et online donorfællesskab, som sætter et præg udenfor de sociale medier, via en fællesskabsdis- kurs og et affektivt miljø, der begge skal motivere handling. Jeg har argumenteret for, at donorfællesskabet er en blanding mellem en ’affektiv alliance’ og en ’productive public’, da medlemmerne heri er fremmede for hinanden, men alligevel er forenet gennem

(32)

31 affekt og gennem en fælles etos, som opstår omkring MM og hendes sag om blod- og stamcelledonation. Til slut har jeg diskuteret det online fællesskabs betydning og dets egenskaber som et redskab til oplysning og særligt til at opnå handling. Her har jeg bl.a.

påvist, at viralitet er af stor betydning for et fællesskab som donorfællesskabet. Det understreger, at en digital medieteksts affordances er essentielle og af særlig betydning, når det kommer til at skabe et fællesskab, som tilsigter en handling.

(33)

32

Litteraturliste

• Arvidsson, Adam & Peitersen, Nicolai. 2013. “Publics” i The Ethical Economy.

Rebuilding Value After the Crisis. New York: Columbia University Press, s. 49-79

• Baym, Nancy K. 1998. “The Emergence of On-Line Community” i CyberSociety 2.0: Revisiting computer-mediated communication and community, red. Steven G. Jones. California: Sage Publications, Inc, s. 35-68

• Brennan, Teresa. 2004. “Introduction” i The Transmission of Affect. Ithaca: Cor- nell University Press, s. 1-23

• Coplan, Amy. 2011. “Will the Real Empathy Please Stand Up” i The Southern Journal of Philosophy, vol. 49, s. 40-65

• Ellison, Nicole B. & boyd, danah. 2013. “Sociality Through Social Network

Sites” i The Oxford Handbook of Internet Studies, red. William H. Dutton. United Kingdom: Oxford University Press, s. 151-172

• Fairclough, Norman. 2008. Kritisk diskursanalyse – en tekstsamling, red. Elisa- beth Halskov Jensen. København: Hans Reitzels Forlag

• Haastrup, Helle Kannik. 2018. ”Celebrityteorier” i Medieteori, red. Palle Schantz Lauridsen og Erik Svendsen. Frederiksberg C: Samfundslitteratur, s. 298-313

• Hutchby, Ian. 2001. “The Communicative Affordances of Technological Arte- facts” i Conversation and Technology: From the Telephone to the Internet. UK:

Polity Press, s. 13-33

• Jensen, Elisabeth Halskov. 2003. ”Tekstlingvistik – ind i teksten” i Tekstens uni- vers: en introduktion til tekstvidenskab, red. Elisabeth Halskov Jensen og Jenny Anneberg Olesen, Århus: Klim, s. 16-41

• JP/Ritzau. 2019. ”Influencere skal skaffe flere stamcelledonorer”. Hentet fra Jyl- lands-Posten.dk. Tilgået d. 8/12-19

(34)

33 https://jyllands-posten.dk/indland/ECE11629190/influencere-skal-skaffe-flere- stamcelledonorer/

• Klastrup, Lisbeth. 2016. Sociale netværksmedier, red. Stig Hjarvard, Simon Mø- berg Torp og Henrik Schjerning. 1. udgave. Frederiksberg C: Samfundslitteratur

• Knudsen, Britta Timm & Stage, Carsten. 2016. “Affektteori” i Kulturteori og kul- tursociologi, red. Bjørn Schiermer. 1. udgave, 1. oplag. København: Hans Reit- zels Forlag, s. 53-75

• Marwick, Alice & danah boyd. 2011. “To See and Be Seen: Celebrity Practice on Twitter” i Convergence: The International Journal of Research into New Media Technologies, 17(2), USA: Sage, s. 139-158

• Nahon, Karine & Hemsley, Jeff. 2013. “What Virality Is: I know it when I see it” i Going Viral. UK: Polity Press, s. 15-40

• Nielsen, Niels Møller. 2016. ”Encyklopædi” i Argumenter i kontekst – Introduk- tion til pragmatisk argumentationsanalyse. 2. udgave. Frederiksberg C: Sam- fundslitteratur, s. 223

• Olesen, Mogens. 2017. “Digitale tekster – analyse af websteder” i Medieana- lyse, red. Palle Schantz Lauridsen og Erik Svendsen. 1. udgave, 3. oplag. Frede- riksberg C: Samfundslitteratur, s. 252-265

• Otte, Mads & Jørgensen, Maja Kærhus. 2019. ”Bloggers rørende video giver travlhed hos blodbank: 1500 har tilmeldt sig”. Hentet fra Tv2ostjylland.dk. Til- gået 8/12-19

https://www.tv2ostjylland.dk/artikel/bloggers-roerende-video-giver-travlhed- hos-blodbank-1500-har-tilmeldt-sig

(35)

34

• Petersen, Sascha Reiffenstein. 2019. “Det vælter ind med nye donorer: Viral video gør en kæmpe forskel for kræftramte”. Hentet fra Jyllands-Posten.dk. Til- gået 8/12-19

https://jyllands-posten.dk/indland/ECE11183762/det-vaelter-ind-med-nye-donorer-viral-video-goer-en-kaempe-forskel-for-kraeftramte/

• Reestorff, Camilla Møhring & Stage, Carsten. 2018. ”Medier og affektteori” i Medieteori, red. Palle Schantz Lauridsen og Erik Svendsen. Frederiksberg C:

Samfundslitteratur, s. 314-331

• Rettberg, Jill Walker. 2014. Blogging: Digital Media and Society Series. 2.

udgave. UK: Polity Press

• Richardson, John E. 2007. “Analysing Texts: Some Concepts and Tools of Lin- guistic Analysis” i Analysing Newspapers: An Approach from Critical Discourse Analysis, London: Red Globe Press, s. 46-74

• Stage, Carsten. 2017. “Bloggen som socialt medie – deltagelse, diskurs og affekt” i Medieanalyse, red. Palle Schantz Lauridsen og Erik Svendsen. 1. udgave, 3. oplag. Frederiksberg C: Samfundslitteratur, s. 266-282

• Svendsen, Erik. 2017a. “Fotografi – spor af virkelighed og vision” i Medieana- lyse, red. Palle Schantz Lauridsen og Erik Svendsen. 1. udgave, 3. oplag. Frede- riksberg C: Samfundslitteratur, s. 108-132

• Svendsen, Erik. 2017b. “Medieanalyse – på flere måder” i Medieanalyse, red.

Palle Schantz Lauridsen og Erik Svendsen. 1. udgave, 3. oplag. Frederiksberg C:

Samfundslitteratur, s. 10-35

• Ukendt. ”Blogger og influencer rekrutterer rekordmange stamcelledonorer”.

Hentet fra bloddonor.dk. Tilgået 18/11-2019

https://bloddonor.dk/blogger-og-influencer-rekrutterer-rekordmange-stamcelledonorer/

(36)

35

• Zappavigna, Michele. 2016. ”Social media photography: construing subjectivity in Instagram images” i Visual Communication, Vol 15(3), Australien: Sage, s.

271-292