Jeg har i mit bachelorprojekt undersøgt, hvordan blogger og influencer Mette Marie Lei Lange ud fra sin blog og Instagram skaber et online fællesskab, der sætter et præg uden for de sociale medier, og derudover undersøgt, hvilket fællesskab der er tale om. Dette har jeg undersøgt med udgangspunkt i Mette Maries indsats for at skaffe flere blod- og stamcelledonorer. Først har jeg bl.a. karakteriseret de sociale netværksmedier bloggen og Instagram, som hver især har nogle affordances, der danner mulighed for interaktion og deraf fællesskaber. Derudover har jeg betegnet Mette Marie som en mikrocelebrity, hvilket også spiller en rolle i at skabe et online fællesskab. Ud fra en diskursanalyse af fire casebaserede blogindlæg har jeg påvist, at MM frembringer en fællesskabsdiskurs, der skal sandsynliggøre en bestemt handling. Denne fællesskabsdiskurs fremgår af en næranalyse af den tekstlige praksis, hvor MM gør brug af sproglige identitetsfunktioner, præsuppositioner, modalitet, patosappel og ordvalg, der er knyttet semantisk til ’fælles-skab’. Fællesskabsdiskursen er med til at danne et online fællesskab af medlemmer, der skal hjælpe syge, hvorfor MM reproducerer en diskurs om bl.a. næstekærlighed og hjælpsomhed. Yderligere har jeg, ved at undersøge MM’s Instagram gennem affektteori, påvist, at hun via sin video og sine billeder motiverer til en fælles affekt blandt sine føl-gere. Hendes Instagram danner et affektivt miljø præget af emotionel afsmitning og fektiv dumping, hvor der særligt igennem kommentarer og postede billeder opstår af-fektive relationer, der skaber et såkaldt donorfællesskab. MM skaber derfor et online donorfællesskab, som sætter et præg udenfor de sociale medier, via en fællesskabsdis-kurs og et affektivt miljø, der begge skal motivere handling. Jeg har argumenteret for, at donorfællesskabet er en blanding mellem en ’affektiv alliance’ og en ’productive public’, da medlemmerne heri er fremmede for hinanden, men alligevel er forenet gennem
31 affekt og gennem en fælles etos, som opstår omkring MM og hendes sag om blod- og stamcelledonation. Til slut har jeg diskuteret det online fællesskabs betydning og dets egenskaber som et redskab til oplysning og særligt til at opnå handling. Her har jeg bl.a.
påvist, at viralitet er af stor betydning for et fællesskab som donorfællesskabet. Det un-derstreger, at en digital medieteksts affordances er essentielle og af særlig betydning, når det kommer til at skabe et fællesskab, som tilsigter en handling.
32
Litteraturliste
• Arvidsson, Adam & Peitersen, Nicolai. 2013. “Publics” i The Ethical Economy.
Rebuilding Value After the Crisis. New York: Columbia University Press, s. 49-79
• Baym, Nancy K. 1998. “The Emergence of On-Line Community” i CyberSociety 2.0: Revisiting computer-mediated communication and community, red. Steven G. Jones. California: Sage Publications, Inc, s. 35-68
• Brennan, Teresa. 2004. “Introduction” i The Transmission of Affect. Ithaca: Cor-nell University Press, s. 1-23
• Coplan, Amy. 2011. “Will the Real Empathy Please Stand Up” i The Southern Journal of Philosophy, vol. 49, s. 40-65
• Ellison, Nicole B. & boyd, danah. 2013. “Sociality Through Social Network
Sites” i The Oxford Handbook of Internet Studies, red. William H. Dutton. United Kingdom: Oxford University Press, s. 151-172
• Fairclough, Norman. 2008. Kritisk diskursanalyse – en tekstsamling, red. Elisa-beth Halskov Jensen. København: Hans Reitzels Forlag
• Haastrup, Helle Kannik. 2018. ”Celebrityteorier” i Medieteori, red. Palle Schantz Lauridsen og Erik Svendsen. Frederiksberg C: Samfundslitteratur, s. 298-313
• Hutchby, Ian. 2001. “The Communicative Affordances of Technological Arte-facts” i Conversation and Technology: From the Telephone to the Internet. UK:
Polity Press, s. 13-33
• Jensen, Elisabeth Halskov. 2003. ”Tekstlingvistik – ind i teksten” i Tekstens uni-vers: en introduktion til tekstvidenskab, red. Elisabeth Halskov Jensen og Jenny Anneberg Olesen, Århus: Klim, s. 16-41
• JP/Ritzau. 2019. ”Influencere skal skaffe flere stamcelledonorer”. Hentet fra Jyl-lands-Posten.dk. Tilgået d. 8/12-19
33 https://jyllands-posten.dk/indland/ECE11629190/influencere-skal-skaffe-flere-stamcelledonorer/
• Klastrup, Lisbeth. 2016. Sociale netværksmedier, red. Stig Hjarvard, Simon Mø-berg Torp og Henrik Schjerning. 1. udgave. FrederiksMø-berg C: Samfundslitteratur
• Knudsen, Britta Timm & Stage, Carsten. 2016. “Affektteori” i Kulturteori og kul-tursociologi, red. Bjørn Schiermer. 1. udgave, 1. oplag. København: Hans Reit-zels Forlag, s. 53-75
• Marwick, Alice & danah boyd. 2011. “To See and Be Seen: Celebrity Practice on Twitter” i Convergence: The International Journal of Research into New Media Technologies, 17(2), USA: Sage, s. 139-158
• Nahon, Karine & Hemsley, Jeff. 2013. “What Virality Is: I know it when I see it” i Going Viral. UK: Polity Press, s. 15-40
• Nielsen, Niels Møller. 2016. ”Encyklopædi” i Argumenter i kontekst – Introduk-tion til pragmatisk argumentaIntroduk-tionsanalyse. 2. udgave. Frederiksberg C: Sam-fundslitteratur, s. 223
• Olesen, Mogens. 2017. “Digitale tekster – analyse af websteder” i Medieana-lyse, red. Palle Schantz Lauridsen og Erik Svendsen. 1. udgave, 3. oplag. Frede-riksberg C: Samfundslitteratur, s. 252-265
• Otte, Mads & Jørgensen, Maja Kærhus. 2019. ”Bloggers rørende video giver travlhed hos blodbank: 1500 har tilmeldt sig”. Hentet fra Tv2ostjylland.dk. Til-gået 8/12-19
https://www.tv2ostjylland.dk/artikel/bloggers-roerende-video-giver-travlhed-hos-blodbank-1500-har-tilmeldt-sig
34
• Petersen, Sascha Reiffenstein. 2019. “Det vælter ind med nye donorer: Viral vi-deo gør en kæmpe forskel for kræftramte”. Hentet fra Jyllands-Posten.dk. Til-gået 8/12-19
https://jyllands-posten.dk/indland/ECE11183762/det-vaelter-ind-med-nye-do-norer-viral-video-goer-en-kaempe-forskel-for-kraeftramte/
• Reestorff, Camilla Møhring & Stage, Carsten. 2018. ”Medier og affektteori” i Medieteori, red. Palle Schantz Lauridsen og Erik Svendsen. Frederiksberg C:
Samfundslitteratur, s. 314-331
• Rettberg, Jill Walker. 2014. Blogging: Digital Media and Society Series. 2.
udgave. UK: Polity Press
• Richardson, John E. 2007. “Analysing Texts: Some Concepts and Tools of Lin-guistic Analysis” i Analysing Newspapers: An Approach from Critical Discourse Analysis, London: Red Globe Press, s. 46-74
• Stage, Carsten. 2017. “Bloggen som socialt medie – deltagelse, diskurs og af-fekt” i Medieanalyse, red. Palle Schantz Lauridsen og Erik Svendsen. 1. udgave, 3. oplag. Frederiksberg C: Samfundslitteratur, s. 266-282
• Svendsen, Erik. 2017a. “Fotografi – spor af virkelighed og vision” i Medieana-lyse, red. Palle Schantz Lauridsen og Erik Svendsen. 1. udgave, 3. oplag. Frede-riksberg C: Samfundslitteratur, s. 108-132
• Svendsen, Erik. 2017b. “Medieanalyse – på flere måder” i Medieanalyse, red.
Palle Schantz Lauridsen og Erik Svendsen. 1. udgave, 3. oplag. Frederiksberg C:
Samfundslitteratur, s. 10-35
• Ukendt. ”Blogger og influencer rekrutterer rekordmange stamcelledonorer”.
Hentet fra bloddonor.dk. Tilgået 18/11-2019
https://bloddonor.dk/blogger-og-influencer-rekrutterer-rekordmange-stamcel-ledonorer/
35
• Zappavigna, Michele. 2016. ”Social media photography: construing subjectivity in Instagram images” i Visual Communication, Vol 15(3), Australien: Sage, s.
271-292