Mit bachelorprojekt tager udgangspunkt i fire blogindlæg fra Mette Marie Lei Langes blog af samme navn ”Mette Marie Lei Lange.dk”. Det er indlæggene med titlerne: ”Tak!
5
<3”, ”En anden slags mandag – og de seneste tal!”, ”Fra TV med spraymalet sminke til lorte-opsamling på villavejene…” og ”Bloody Monday... <3”1. Jeg har udvalgt disse fire, da det specifikt er alle de indlæg, som Mette Marie har skrevet, der omhandler min case.
Udover disse tager mit bachelorprojekt også udgangspunkt i flere instagrambilleder og en instagramvideo fra Mette Maries instagram @mmleilange med yderligere pointer, der relaterer sig til blogindlæggene. Videoen og alle billeder er casebaserede, og jeg har valgt et bredt udsnit, der både eksemplificerer inddragelse af forskellige personer, en bred tidsperiode og som inkluderer Instagrams forskellige funktioner. Dette er med til at danne et mere nuanceret og velfunderet billede af, hvordan Mette Marie skaber et fællesskab, samt hvilket fællesskab der er tale om.
Mette Marie (som jeg i min opgave vil benævne som MM) bruger oftest sin blog og Instagram i relation til hinanden, hvorfor det giver mening at inddrage begge sociale netværkstjenester i analysen, og dertil anse dem som to platforme, der arbejder sam-men i udbredelsen af samme kommunikative budskab. En inddragelse af begge plat-forme vil ligeledes bidrage til en mere nuanceret analyse. Trods denne tværmedialitet er platformene dog to forskellige netværkstjenester med hver deres kommunikations-fordele og med hver deres særlige ’affordances’, som er de muligheder for interaktion, som et medie tilbyder brugeren (Hutchby 2001, 26). Disse vil jeg definere nedenfor.
Ordet ’blog’ er skabt af ordene ’web’ og ’log’ som altså refererer til en log der foregår på nettet. Professor Jill Walker Rettberg benævner i sin bog Blogging (2014) en blog som en oplysende side, der består af diskrete indlæg, og hvor disse indlæg fremgår med det nyeste først (Rettberg 2014, 32). Udover denne mere elementære definition lægger Rettberg også vægt på, at blogs er sociale: "Bloggers write into the world with a clear expectation of having readers” (ibid., 62). ”Most blogs allow and encourage read-ers to leave comments (ibid., 34). I disse to citater er det tydeligt, at der for bloggeren ligger en forankret forestilling om at kommunikere med andre og ligeledes skabe en mu-lighed for dialog. I denne kommunikation ligger der en personlig tone, som også ofte er et karakteristikum, når man definerer en blog (ibid., 33). Bloggens affordance er primært tekst – selvom Rettberg pointerer, at bloggen bl.a. også består af billeder, layout og links
1 Se bilag A, B, C og D
6 (ibid., 5), så er ordet ’log’, som stammer fra ’logbog’, essentielt, da man netop heri skri-ver. Det skrevne er derfor det, jeg vil have fokus på i opgaven, når jeg analyserer MM’s blog.
Instagram kan ligesom bloggen gå under den forventning om, at der postes til nogle læsere (evt. faste følgere), og at disse følgere kan kommentere og evt. ‘like’ de postede opslag. Den store forskel er dog, at Instagrams primære affordance er billed- og videoproduktion (Zappavigna 2016, 273). Dette ses bl.a. ved, at Instagram tydeligvis har størst fokus på billedet, da billedet først og fremmest fylder mest i skala på mediet, og der ligeledes er mulighed for billedredigering. Billedteksten er sekundær til billedet, da der er definerede begrænsninger såsom maks. 2200 tegn og maks. 30 hashtags (ibid., 275). Man kan med disse tekstlige begrænsninger og med det større visuelle fokus i mente altså sige, at Instagram skaber en anden dimension af interpersonel kommunika-tion, end bloggen gør, hvilket jeg vil uddybe senere. Derudover kan man argumentere for, at Instagram oftest er hyppigere brugt, da tidskravet ved de kortere tekststykker og med billedet i fokus ikke er så stort, som ved et længere blogindlæg. Da Instagram er en app designet til at køre på en smartphone (ibid., 272), er tilgængeligheden selvfølgelig også en faktor i potentialet for kommunikation. Når tilgængeligheden er let og konstant, kan et instagrambillede eller video ofte være et udtryk for en eruptiv tanke eller trang til at dele. I denne sammenhæng gør tilgængeligheden som affordance altså også, at forbindelsen til andre brugere på netværkstjenesten altid er lige ved hånden. Dette bru-ger-perspektiv er også en særlig affordance ved Instagram. Instagram som en social net-værkstjeneste bunder nemlig i, at brugere via personlige profiler kan forbinde sig med andre brugere/profiler ved bl.a. at følge profilerne (ibid., 273), men også ved at kom-mentere på opslag og ligeledes dele andres opslag. Forsker Marie-Laure Ryan fremhæ-ver dette aspekt som interaktivitet hos digitale medier. Hun skelner heri mellem begre-berne intern-ekstern, hvor intern er en repræsentation igennem en brugerprofil i den virtuelle verden, og hvor ekstern er en udefra-agerende bruger. Derudover skelner hun mellem eksplorativ-ontologisk, som er graden af indflydelse på den virtuelle verden.
Som eksplorativ interaktion forandrer vores handlinger ikke verdenen i mediet, hvor-imod en ontologisk interaktion har indflydelse og påvirker verdenen (Olesen 2017, 260).
7 Instagram vil derved ud fra ovenstående beskrives som primært intern-ontologisk, da en brugerprofil indefra kan påvirke den virtuelle verden med fx billeder. Det er særligt med denne brugsmæssige funktionalitet, at fællesskabet kan erfares som en stor del af bl.a. Instagram.
Bloggen er på nogle punkter en anden størrelse. Her er affordancen som sagt tekst, hvori tekststykkerne er en del længere og oftest ikke så øjeblikkelige som et in-stagramopslag. Bloggens ’tekst’ har også ofte det kendetegn, at den indeholder hyper-links, hvilket gør, at man kan springe rundt i internettets netværk og derved skabe et narrativt forløb (ibid., 253). Hyperlinks kan i forlængelse af dette være med til at skabe og understrege tværmedialiteten, hvis der på en platform som bloggen linkes til en an-den relaterende platform. I forhold til bruger-funktionaliteten på bloggen vil jeg argu-mentere for, at den er eksplorativ men intern. Bloggen er primært envejskommunika-tion og skulle derved tænkes at være en ekstern-eksplorativ relaenvejskommunika-tion, men den interne interaktivitet består i funktionen af et kommentarfelt, hvor man med sin kommentar og navn er repræsenteret som bruger/afsender i bloggens virtuelle verden. Det er også her, jeg med mit fokus på online fællesskaber senere vil argumentere for, at et fællesskab kan komme til udtryk, da brugere altså bl.a. kan kommentere på indlæg, kan kommen-tere på andre brugeres kommentarer, og hvor indehaveren af bloggen – afsenderen af indlæg – også kan kommentere tilbage. At den er eksplorativ, modsat Instagram, beror på, at det der foregår inden for den virtuelle ramme, kun er opstillet af selve bloggen og dens ”ejer”, og at dagsordenen for bloggen derfor ikke kan påvirkes af en bruger.
Ovenstående affordances er alle analytiske fokuspunkter, jeg vil inddrage i min kommende analyse af MM’s blog og instagramprofil med henblik på at undersøge, hvor-dan hun skaber et fællesskab på netop disse to kommunikationsplatforme, men som derudover også sætter et aftryk uden for disse sociale netværkstjenester. Jeg vil som nævnt undersøge dette ud fra en diskursanalyse og affektanalyse og dertil undersøge, hvilket fællesskab der er tale om.
8