Affekt

Sociale og menneskelige relationer kan ikke kun forstås som effekter af sproglige diskur-ser. Det sociale er også stemninger og energier, som sproget ikke dækker tilstrækkeligt (Knudsen & Stage 2016, 56). Selvom affektteorien på sin vis er den sproglingvistiske dis-kursanalyses modsætning, bidrager begge teorier og analyser til et større perspektiv på at undersøge, hvordan MM skaber et online fællesskab omkring det at være og ikke mindst blive donor. Diskursen blotlægger de betydninger, bloggen kommunikerer (Stage 2017, 279), dvs. en mere kognitiv dimension, hvorimod affekt kan supplere med en mere sanselig dimension, der afdækker en kropslig påvirkning (Reestorff & Stage 2018, 316).

Udover dette er der med de sociale netværksmedier Instagram og bloggen og deres af-fordances, som jo som nævnt er forskellige, derved også foranledning til forskellige ana-lytiske perspektiver. Jeg vil i dette afsnit have fokus på MM’s Instagram, da fotografiet kan ”sige” noget andet og mere, end ord kan (Svendsen 2017a, 111), og særligt på grund af den stærke affektappel i det audiovisuelle materiale (Knudsen & Stage 2016, 54).

Affektteorien er knyttet til det, der hedder ’den affektive vending’, som forstås som en vending, der genfinder affekt som akademisk forskningsfelt (ibid., 57). Vendin-gen er delt i 2 faser, som har det samme fokus – at det sociale altså ikke kun kan forklares ud fra sprogligt orienterede analyser – men hvor hver fase alligevel indebærer to grund-positioner (ibid., 56). I første fase ses ”affekt som en ikke-sproglig sanseerfaring, et skift i opmærksomhed og som noget, der kan erfares kropsligt gennem stigende eller fal-dende intensitet og energi” (ibid., 56). I anden fase ”medtænkes diskursive og kontek-stuelle forståelsesrammer i et forsøg på at nuancere første fases forståelse af affekt som primært ikke-sproglig og før-kognitiv” (ibid., 56). I første fase er der derfor et skel mel-lem følelse/emotion på den ene side og affekt på den anden side, hvor affekt er den umiddelbare ikke-sproglige sanseerfaring, og hvor følelse/emotion er den kognitive og

15 sproglige kategorisering af sanseerfaringen (Reestorff & Stage 2018, 316). Anden fase skelner altså ikke mellem affekt og emotion. Helt overordnet kan man formulere affekt som kroppens evne til at påvirke og lade sig påvirke (ibid., 315). I min analyse vil jeg ikke eksplicit skelne eller vælge mellem de to positioner, men derimod bruge dem i samspil for at åbne op for en bredere og mere nuanceret betragtning af MM’s Instagram som et affektivt miljø.

Vigtige kendetegn ved affektproduktion er, at den er knyttet til en kropslig erfaring og også ofte er forbundet med subjektive erfaringer. Affekt er deraf noget, der kan opstå og udløses ved begivenheder, som fanger vores opmærksomhed (Knudsen & Stage 2016, 55). Analysen vil starte med at tage udgangspunkt i netop dette, da det er en ”be-givenhed”, der i første omgang fanger MM’s opmærksomhed, og følgelig får hende til, i affekt, at poste en video på Instagram. MM har som nævnt lige fået besked om den lille dreng fra hendes vej, der er blevet ramt af leukæmi, og er samtidig blevet bekendt med Ea, hvis leukæmi igen er brudt frem. I nattøj sidder MM i sit hjem i Køge med våde øjne og fortæller om dette og fortæller også, at Ea har brug for stamceller, men at der intet match er. MM er tydeligvis påvirket, da hun særligt midt inde i videoen får grødet stemme og tørrer tårer væk. Videoen er ud fra dette altså en affektiv retningsgiver mod et bestemt emotionelt register af tristhed, sorg, og frustration.

Hentet fra Instagram 17/11-19

16 Med videoen kommer Instagrams affordances tilgængelighed og interaktivitet i spil, da MM tydeligvis bruger videoen som kommunikationsmiddel for affektive tanker og en trang til at dele netop disse med sine følgere. Videoen frembringer en høj grad af ’im-mediacy’, hvilket forekommer, når mediets tilstedeværelse er sløret (Svendsen 2017b, 22). Det sker på baggrund af den umiddelbare og tilsyneladende teknikuafhængige re-lation mellem MM og hendes følgere, hvilket gør videoen ”naturlig”, autentisk og nær-værende (ibid., 22). Immediacy bevirker en følelse af at være til stede og derved en si-tuation, hvor den der ser og lytter med, kan blive påvirket af sanserne, og deraf resultere i en egen kropslig erfaring. Dette forklarer affektforsker Teresa Brennan i The Transmis-sion of Affect (2004) som en proces, der er social i dens oprindelse men biologisk og fysisk i dens virkning: ”I am using the term "transmission of affect" to capture a process that is social in origin but biological and physical in effect. The origin of transmitted af-fects is social in that these afaf-fects do not only arise within a particular person but also come from without. They come via an interaction with other people and an environ-ment. But they have a physiological impact. By the transmission of affect, I mean simply that the emotions or affects of one person (…) can enter into another” (Brennan 2004, 3). Brennan siger altså, at kroppe ikke kun opfanger affekt, men også transmitterer af-fekt. Med andre ord: affekten smitter og giver anledning til imitation (Knudsen og Stage, 2016, 55). Dette aspekt kalder filosofiprofessor Amy Coplan ’emotional contagion’.

Coplan udtrykker, at det er essentielt at kunne opfatte en person og dens emotioner gennem visuelle eller auditive observationer, for at opfange andres emotioner. Dertil ekspliciterer hun, at ‘emotionel afsmitning’ ikke involverer nogen form for bearbejdning:

“Emotional contagion neither relies on nor involves the imagination or any other higher-level processing. It is an immediate response that arises through direct sensory obser-vation” (Coplan 2011, 46). Det er altså en øjeblikkelig respons, der opstår gennem di-rekte sensoriske observationer, og sker derved igennem det, den første affektive fase kalder en ikke-sproglig sanseerfaring. Gennem denne øjeblikkelige sanseerfaring kan MM’s video følgelig generere den emotionelle afsmitning – altså en affektiv afsmitning – og deraf også foranledige en imitation fra sine følgere. Når MM sidder og græder i videoen og tydeligvis er meget berørt over børnene, der har kræft, så smitter dette og

17 kan derved give anledning til imitation af den affekt, der er omkring MM. I videoen for-tæller MM også, at hun nu har meldt sig som donor trods det, at hun ikke kan lide nåle.

”Det må jeg fandme komme mig over”, konstaterer hun. Den stærke affekt, der er frem-bragt af ”begivenheden” med de to kræftramte børn, har altså ligefrem fået MM til at handle – både i form af at melde sig som donor, men også i første omgang af at poste videoen og dele budskabet. Denne sidstnævnte handling er et udtryk for det, Teresa Brennan kalder for ’dumping’. Brennan siger, at affekter har en energetisk dimension, og at de derfor kan både styrke og nedbryde: "[A]ffects have an energetic dimension.

This is why they can enhance or deplete. They enhance when they are projected out-ward, when one is relieved of them; in popular parlance, this is called "dumping"” (Bren-nan 2004, 6). MM dumper altså den tunge, negative affekt gennem videoen og kan der-for styrke og oplive kroppen bedre, end hvis hun ikke kom af med frustrationen og sine tanker. Det er bl.a. denne smittende affektive dumping, der er udgangspunkt og spire for det affektive miljø og fællesskab omkring blod- og stamcelledonation, som opstår med MM som anker. I dette spiller MM’s position som mikrocelebrity en rolle. Som jeg var inde på tidligere, skabes der en intimitet mellem hende og hendes følgere – fx ved at poste en video som denne, jeg tager udgangspunkt i. For MM’s følgere kan der bl.a.

med denne intimitet opstå en følelse af at kende hende, hvilket jeg vil argumentere for, også er med til at skabe forudsætningen for det affektive miljø i højere grad, end hvis en

”traditionel” celebrity var udgangspunktet. Med ’traditionel celebrity’ mener jeg den meriterede berømmelse, som vedrører celebrities, der er kendte for fx deres arbejde, talent og evner, eller uddannelse (Haastrup 2018, 299). En sådan celebrity er på mange punkter ikke lige så relaterbar for den almene person.

Mange i MM’s sociale netværk har set hendes video og er tydeligvis blevet smittet og ligeledes motiveret til at handle i affekt. Efter videoen har flere tusinde nemlig til-meldt sig donorregisteret. Blot fra d. 7. februar 2019, hvor MM lagde videoen ud, til d.

11. februar 2019 modtog blodbankerne 2.254 stamcelledonortilmeldinger og 3.008 bloddonortilmeldinger. Til sammenligning modtog de 2.599 stamcelledonortilmeldinger

18 i løbet af hele 2017³. Når blodbankerne har oplevet denne ualmindelig store tilslutning fra akkurat den dag, MM postede videoen, må videoen siges at være årsag hertil, og dermed også vidnesbyrd om en affektiv afsmitning. Den affektive afsmitning hos MM’s følgere kommer også til udtryk, da de efterfølgende også har gjort brug af ’dumping’. De tre nedenstående billeder er alle tydelige eksempler på først og fremmest den affektive afsmitning, der er sket, men også særligt på den affektive dumping. De to første eksem-pler, som er i beskedform, takker og anerkender MM for hendes budskab og fortæller samtidig deres egen historie vedrørende donation. Ved at fortælle andre om deres op-levelse kan det lette deres affektive sindsstemning. I tredje eksempel, kommentaren, er det tilmed tydeligt, at der er sket en emotionel afsmitning, der, ligesom hos MM og tu-sinde andre, har givet personen ”sparket” til at melde sig som donor.

3 Tal hentet fra ”Blogger og influencer rekrutterer rekordmange stamcelledonorer” på bloddonor.dk https://bloddonor.dk/blogger-og-influencer-rekrutterer-rekordmange-stamcelledonorer/

Hentet fra Instagram 9/2-19 Hentet fra Instagram 16/9-19

19 MM’s instagramprofil bliver heraf et miljø, hvor triste og tunge affekter dumpes, og hvor omsorgsfulde affekter dertil afgives. Dette ses ikke kun i dumpningen af deres oplevelse, men også i de mange visuelle tegn i form af brugen af hjerter, der også ses i de ovenstå-ende eksempler. Det affektive miljø på profilen kan ligeledes særligt aflæses i de mange kommentarer på MM’s billeder fra følgere, men også når følgerne selv poster billeder på deres profil omkring donationen. Nedenstående billeder er eksempler på både disse kommentarer og billeder.

Hentet fra Instagram 8/2-19

Hentet fra Instagram 8/2-19 Hentet fra Instagram 11/2-19 Hentet fra Instagram 8/2-19

20 Der er tydeligvis en samstemmighed i de affektive reaktioner. Dette kommer følgelig til udtryk, når MM’s følgere altså skriver de empatiske kommentarer, når flere spreder budskabet og affekten ved at poste billeder, og i den mest betydelige grad: når de mel-der sig som donor. Da den affektive reaktion hos mange er endt med denne konkrete handling, er det også essentielt at have i mente, at affekt kan være noget, som nogen udsætter os for med et strategisk sigte (Knudsen & Stage 2016, 55). Når så mange føl-gere, eller folk generelt, har meldt sig som donor efter, at MM har publiceret flere af-fektive videoer, billeder og tekststykker, hvori hun advokerer for, at folk skal melde sig, så indikerer det, at det affektive er brugt som strategi netop for at ramme folk følelses-mæssigt med det mål, at de tilmelder sig blod- og stamcelledonation. Selvom jeg har påpeget, at affekt er en øjeblikkelig sanseerfaring og at der sker en emotionel afsmit-ning, så kan emotioner også være performative (Ahmed 2004, 13). Dette hører til affekt-teoriens anden fase, hvor teoretiker Sara Ahmed argumenterer for, at der ikke er et skel mellem den før-kognitive kropslige sansning og en kognitiv bearbejdning (Knudsen og Stage 2016, 62). Ahmed mener, at den kropslige sansning involverer en læseproces i selve tilskrivningen af betydning: ”The process of attributing an object (…) clearly

Hentet fra Instagram 30/9-19 Hentet fra Instagram 18/9-19 Hentet fra Instagram 6/11-19

21 involves reading the contact we have with objects in a certain way. (…) [W]hether some-thing feels good or bad already involves a process of reading, in the very attribution of significance. Contact involves the subject, as well as histories that come before the sub-ject” (Ahmed 2004, 6). Til læseprocessens tilskrivning af betydning påpeger Ahmed her yderligere, at affekter er formet af fortidige historier om kontakter med objekter. Når MM påtaler temaer som sygdom, donation og et hjælpende fællesskab, vil jeg argumen-tere for, at hun netop gør det på baggrund af ovenstående – hun gør det på baggrund af en social og kulturel ”baggrundsviden” om disse temaer. Vi har et billede af sygdom som noget at være bange for, som et billede der er formet af kulturelle historier og er-indringer. Dette kan være erfaret igennem fortællinger gennem generationer, eller fx i nyere tid gennem mediers fokus på emnet – særligt som noget ulykkeligt, nedslående og endda dødeligt, og som noget vi alle skal forsøge at bekæmpe. Den tilskrivning af betydning der sker, forklarer Ahmed som det, at affekter cirkulerer med objekter: ”[I]t is the objects of emotions that circulate, rather than emotion as such. (…) Such objects become sticky, or saturated with affect, as sites of personal and social tension” (Ahmed 2004, 11). Affekterne klæber sig altså til et objekt, i dette tilfælde sygdom, fordi de cir-kulerer sammen med dem i sociale og kulturelle sammenhænge. Netop med denne be-tragtning kan affekt altså være performativ og strategisk – MM reproducerer cirkulatio-nen omkring sygdom og bruger dette i sin affektproduktion. Hendes emotioner bliver performative og bliver derved brugt som et strategisk sigte til at få folk til at tilmelde sig som blod- og stamcelledonor.

MM motiverer med hendes video og billeder til en fælles affekt, og kobler denne til en nødvendighed om og et behov for at stå sammen og hjælpe andre. Dette ligger i tråd med den diskurs hun applicerer i sine blogindlæg. Hendes Instagram bliver med den emotionelle afsmitning og den affektive dumping, som jeg har analyseret ovenover, et miljø, hvor fremmede deler deres emotioner og dertil bliver mødt af umiddelbare affek-ter. Igennem kommentarer og postede billeder opstår der affektive relationer, som in-tensiverer og transformerer et fællesskab. Et fællesskab opstået på de sociale netværks-medier, men pludselig også med et solidt aftryk i den ”virkelige” verden. Dette

22 fællesskab vil jeg undersøge nærmere i det kommende afsnit med henblik på at konkre-tisere, hvilket slags fællesskab MM har skabt.