Analyse af de medicinske afdelinger

(1)

DECEMBER 2019 SUNDHEDSDATA - INDBLIK

Analyse af de medicinske afdelinger

Udvikling i kontakter og patientsammensætning på

medicinske afdelinger for perioden 2014-2017

(2)

Udvikling i kontakter og patientsammensætning på medicinske afdelinger for perioden 2014-2017

Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse ... 2

Resumé ... 1

Udvikling i patienter og deres aktivitet på medicinske afdelinger fra 2014-2017 ... 4

Produktionsværdien af aktivitet på medicinske afdelinger ... 8

Udvikling i karakteristika for patienter på medicinske afdelinger ... 12

Bilagstabeller og bilagsfigurer ... 18

(3)

1/28

Resumé

En stor del af den danske befolkning har årligt kontakt med det somatiske hospitalsvæsen. I 2017 drejer det sig om 2,8 mio. personer¹. Heraf har 1,2 mio. personer, svarende til godt 43 pct., kontakt med medicinske afdelinger i form af ambulante kontakter og/eller indlæggelser.

Analysen har fokus på patienterne på de medicinske afdelinger, og formålet er at skildre kon- taktmønster samt patientsammensætningen for perioden 2014-2017.

For at få et indblik i specialespecifikke kontaktmønstre er fem specialer udvalgt, som har en væsentlig volumen inden for det medicinske område. Specialerne er: intern medicin, kardiologi, medicinsk endokrinologi, medicinske lungesygdomme og geriatri². Udviklingen i antal patienter og kontakter pr. patient inden for afdelinger med disse specialer fremhæves igennem analysen.

Analysens resultater viser, at der er en stigende efterspørgsel på de ydelser, som de medicinske afdelinger leverer. Samtidig har kontaktmønsteret for patienter på medicinske afdelinger æn- dret sig fra 2014 til 2017.

Hovedresultater

1.2 mio. patienter er i kontakt med medicinske afdelinger i 2017. Det er 136.000 flere patienter end i 2014, svarende til en stigning på 13 pct. Denne stigning er drevet af en vækst i antallet af patienter med ambulant kontakt, mens antallet af patienter med indlæggelse har været omtrent konstant.

En patient med ambulant kontakt har i gennemsnit fem ambulante besøg i både 2014 og 2017, mens en patient med indlæggelse i gennemsnit har godt to indlæggelser i begge år.

Produktionsværdien af aktivitet på de medicinske afdelinger udgør 30,9 mia. kr. i 2017.

En større andel af de samlede kontakter er med patienter, der er 65 år og ældre i 2017 sammenlignet med 2014

Godt en tredjedel af patienterne på de medicinske afdelinger har mindst en af seks udvalgte kroniske sygdomme i både 2014 og 2017. Til sammenligning gælder det for hver femte voksne borger i Danmark

Patienter på medicinske afdelinger har i gennemsnit næsten tre gange så mange kontakter med praksissektoren som den øvrige befolkning i både 2014 og 2017.

1 Sundhedsdatastyrelsen (2018). Udvalgte nøgletal for det regionale sundhedsvæsen for 2009-2017.

2 Sundhedsdatastyrelsen (2019). Udvikling i kontakter og patientsammensætning på medicinske afdelinger for perioden 2014- 2017.

(4)

2/28

Boks 1: Population og afgrænsning

De patienter, der fokuseres på i analysen, er borgere med kontakt til medicinske specialer i det regionale hospitals- væsen for perioden 2014 til 2017.

Medicinske afdelinger afgrænses til de medicinske specialer 1-28 og 39 i det DRG-grupperede Landspatientregister.

De medicinske afdelinger er opgjort på baggrund af deres organisatoriske navne og placering pr. 1 januar i opgørel- sesåret.

Populationerne er afgrænset til borgere med gyldig dansk bopælskommune pr. 1. januar i det pågældende år. Bor- gere med en udenlandsk eller ukendt dansk bopæl indgår ikke i opgørelserne. Borgere, som ikke har haft kontakt med medicinske specialer, indgår heller ikke i opgørelserne.

Boks 2: Kontakter til sundhedsvæsenet

Kontakter til det somatiske hospitalsvæsen er baseret på Landspatientregisteret (DRG-grupperet). Kontakterne dækker indlæggelser og ambulante besøg på medicinske afdelinger på offentlige hospitaler.

En indlæggelse tælles som en patients udskrivning fra en sygehusafdeling, hvor patienten har optaget en normeret sengeplads. Overflytninger mellem sygehusafdelinger tæller ikke med som en selvstændig indlæggelse i opgørelsen.

Det antal sygehusudskrivninger, der opgøres, og opgørelsesåret bestemmes ud fra udskrivningstidspunktet.

Ved ambulant besøg er patienten indskrevet på en afdeling, men optager ikke en normeret sengeplads. For den en- kelte patient opgøres der kun ét ambulant besøg pr. dag pr. afdeling.

Kontakter til praksissektoren er baseret på oplysninger om afregnede bruttohonorarer for ydelser fra Sygesikrings- registeret. De omfatter kontakter til almen praksis i og uden for dagstid samt kontakt til vagtlæge. Der gøres op- mærksom på, at Region Hovedstadens vagtlægeordning pr. 1. januar 2014 blev lagt ind under det Regionale sund- hedsvæsen. Det betyder, at kontakter, der er ambulante i Region Hovedstanden, i nogle tilfælde kan finde sted i vagtlægeregi i andre regioner.

Kontakter til kommunal hjemmepleje er baseret på oplysninger fra Kommunernes elektroniske omsorgsjournal. Op- gørelsen er afgrænset til borgere i de kommuner, der er godkendt ifølge Sundhedsdatastyrelsens kriterier i de på- gældende år³. Det er således ikke nødvendigvis de samme kommuner, som indgår i begge opgørelses år. Information om kontakter til kommunal sygepleje indgår ikke i analysen. Det skyldes, at data for opgørelsesårene ikke var tilgæn- gelig i et fyldestgørende format på opgørelsestidspunktet i 2019.

3 Sundhedsdatastyrelsen (2019). Dokumentation af kommunale sundheds- og ældredata i Sundhedsdatastyrelsen.

(5)

3/28

4 https://www.sst.dk/da/planlaegning/specialeplanlaegning/gaeldende-specialeplan

Boks 3: Udvalgte specialer

⁴

Intern medicin beskæftiger sig med behandling af ikke-kirurgiske sygdomme i de indre organer, fx hjertesygdomme, lungesygdomme og ældremedicinske sygdomme.

Kardiologi beskæftiger sig med behandling af hjerte-kar-sygdomme, fx blodprop i hjertet, hjerteklapsygdomme, hjertesvigt og hjerterytmeforstyrrelser.

Medicinsk endokrinologi beskæftiger sig med behandling af patienter med sygdomme i hormonsystemet, fx diabe- tes, stofskiftesygdomme, knogleskørhed, sygdomme i hypofyse og binyrer, hormonproducerende svulster, samt sjældne medfødte enzymdefekter.

Medicinsk lungesygdomme beskæftiger sig med behandling af sygdomme i luftveje, lunger og lungehinder.

Geriatri beskæftiger sig med behandling af ældre patienter med fysiske, mentale, funktionsmæssige og eventuelt sociale problemer, fx demens, faldproblematik og svimmelhed, apopleksi og kroniske sygdomme.

Der er organisatoriske forskelle mellem de medicinske afdelinger. Det betyder, at nogle medicinske afdelinger inde- holder mange medicinske specialer, hvorimod andre er specifikke i.fh.t de enkelte medicinske specialer. Fx indehol- der medicinsk Afdeling M i Svendborg stort set alle medicinske specialer, hvorimod afdelingerne på matriklen i Odense er mere opdelte. Organiseringen på det enkelte sygehus, internt i regionen og mellem regioner kan derfor have betydning for opgørelserne.

Der kan være forskel på registreringspraksis, fx implementering af registrering af akut ambulante kontakter, hvilket kan have betydning for opgørelserne.

Boks 4: Opgørelse af antal kontakter pr. patient på medicinske af- delinger samlet og inden for de udvalgte specialer

Igennem rapporten er antal patienter opgjort som unikke patienter med indlæggelse eller ambulant kontakt inden for de enkelte specialer en eller flere gange i løbet af året. Dvs. en patient tæller med inden for hvert af de specialer, patienten har kontakt med i året, men kun én gang i opgørelsen af patienter for alle medicinske specialer.

Det er kun aktivitet inden for det givne speciale, der tælles med i gennemsnittet. Dvs. de kontakter en patient har på afdelinger inden for et speciale fx intern medicin, medregnes i det gennemsnitlige antal kontakter inden for intern medicin. Samtidig kan patienten også have kontakter på afdelinger inden for fx geriatrien. De geriatriske kontakter vil blive medregnet i det gennemsnitlige antal kontakter pr. patient inden for geriatrien.

I opgørelsen for kontakter pr. patient på medicinske afdelinger i alt tæller patienten med én gang med alle kontakter samlet. Derfor vil det gennemsnitlige antal kontakter pr. patient inden for alle medicinske specialer samlet afvige fra summen af det gennemsnitlige antal kontakter inden for hvert af specialerne. Denne metode følger i resten af rapporten.

(6)

4/28

Udvikling i patienter og deres aktivitet på me- dicinske afdelinger fra 2014-2017

I det følgende afsnit beskrives udviklingen i antallet af patienter, der har kontakt med de medicinske afdelinger, samt hvad der karakteriserer kontakten med de medicinske afdelinger.

Flere patienter har kontakt med medicinske afdelinger i 2017 sammenlignet med 2014

I perioden 2014 til 2017 har godt 136.000 flere patienter, svarende til en stigning på 13 pct., modtaget behandling på medicinske afdelinger, jf. Figur 1. Der er altså en stigende efterspørgsel på de sundhedsydelser, som medicinske afdelinger leverer samlet set. Væksten i antallet af medicinske patienter er særligt drevet af en stigning i ambulante patienter, mens antallet af patienter der har været indlagt er næsten konstant.

Figur 1 Antal patienter med kontakt til på medicinske afdelinger i perioden 2014- 2017

Kilde: Landspatientregisteret (DRG-grupperet) og CPR-registeret, Sundhedsdatastyrelsen.

Note: Patienter er opgjort som unikke patienter, der har haft ambulant kontakt eller indlæggelse på medicinske afdelinger en eller flere gange i løbet af året.

Tendensen findes på tværs af både regioner og på tværs af de medicinske specialer, jf. Bilagsta- bel 1 og Bilagsfigur 1. Den eneste undtagelse er specialet intern medicin, hvor færre patienter havde kontakt i 2017 sammenlignet med 2014. Dog er det fortsat det speciale, som flest patienter har kontakt til i 2017.

772 813 867 908

210 86 212 84 216 84 216 79

0 200 400 600 800 1.000 1.200 1.400

2014 2015 2016 2017

Antal i tusinde

Tusinde

Alene ambulant besøg Både ambulant besøg og indlæggelse Alene indlæggelse

1.204 i alt 1.167 i alt

1.110 i alt 1.068 i alt

(7)

5/28

Det gennemsnitlige antal ambulante kontakter pr. patient er ca.

fem i både 2014 og 2017

Fra 2014 til 2017 har ca. 142.500 flere patienter ambulante kontakter på medicinske afdelinger, jf. Figur 1. Det svarer til en stigning på 15 pct. I samme periode er antallet af ambulante kontak- ter steget med flere end 0,7 mio. kontakter, svarende til en stigning på 14 pct., jf. Bilagsfigur 2.

Der er sket en stigning i antallet af ambulante patienter i perioden 2014-2017, men antallet af ambulante besøg pr. patient er uændret. Patienter med ambulant besøg har i gennemsnit lidt mere end fem kontakter pr. år på tværs af alle de medicinske specialer både i 2014 og 2017, jf.

Figur 2. Det svarer til antallet af ambulante besøg pr. patient i det somatiske hospitalsvæsen generelt.⁵

Patienter er opgjort som unikke patienter, der har haft ambulant kontakt inden for de enkelte specialer en eller flere gange i løbet af året. Derfor vil det gennemsnitlige antal kontakter pr.

patient i alt afvige fra summen af det gennemsnitlige antal kontakter inden for hvert af specia- lerne, jf. Boks 4. Denne metode følger i resten af rapporten.

Figur 2 Gennemsnitligt antal ambulante kontakter pr. patient på medicinske afde- linger i 2014 og 2017, opgjort samlet og for udvalgte specialer

Note: Patienter er opgjort som unikke patienter, der har ambulant kontakt inden for de enkelte specialer en eller flere gange i løbet af året. Dvs. at en patient tæller med inden for hvert af de specialer, patienten har kontakt med i året. Det er kun aktivitet inden for det givne speciale der tælles med i gennemsnittet.

5,3

3,3 3,6 3,5

3,2

4,2 5,2

3,2

3,5 3,6

3,4

3,9

0 1 2 3 4 5 6

Alle medicinske specialer

Intern medicin Kardiologi Medicinsk endokrinologi

Medicinsk lungesygdomme

Geriatri Antal

2014 2017

(8)

6/28 Det gennemsnitlige antal ambulante kontakter pr. patient er faldet for patienter med kontakter på afdelinger inden for specialerne intern medicin, kardiologi og geriatri i 2017 sammenlignet med 2014. Omvendt er det højere inden for medicinsk endokrinologi og medicinske lungesygdomme. Patienter med ambulante besøg på geriatriske afdelinger har flest besøg pr. patient i begge år, jf. Figur 2.

Samlet står geriatriske patienter dog kun for ca. 1 pct. af det samlede antal ambulante besøg, mens patienter inden for intern medicin står for 12 pct. i 2017. jf. Bilagsfigur 2.

Patienter har i gennemsnit lidt mindre end to indlæggelser i både 2014 og 2017

Antal patienter indlagt på medicinske afdelinger er stort set konstant fra 2014 til 2017, hvor ca.

900 færre patienter blev indlagt, jf. Figur 1. Det svarer til et fald på 0,3 pct. I samme periode er der 16.400 færre indlæggelser på medicinske afdelinger, svarende til et fald på 3 pct., jf. Bilags- figur 4. Det skyldes primært et fald i antal planlagte indlæggelser.

Hvis en patient har været indlagt på en medicinsk afdeling, har patienten i gennemsnit lidt færre end to indlæggelser pr. år i både 2014 og 2017, jf. Figur 3. Det svarer til niveauet for det gen- nemsnitlige antal indlæggelser i det somatiske hospitalsvæsen på landsplan for perioden⁶.

Figur 3 Gennemsnitligt antal indlæggelser pr. patient på medicinske afdelinger i

2014 og 2017, opgjort samlet og for udvalgte specialer

Note: Patienter er opgjort som unikke patienter, der har haft indlæggelse inden for de enkelte specialer en eller flere gange i løbet af året. Dvs. at en patient tæller med inden for hvert af de specialer, patienten har kontakt med i året. Det er kun aktivitet inden for det givne speciale der tælles med i gennemsnittet

1,7

1,4 1,3 1,5

1,4

1,2 1,6

1,4

1,3 1,4

1,3 1,2

0 1 2 3

Intern medicin Medicinsk endokrinologi

Kardiologi Medicinsk lungesygdomme

Geriatri Antal

2014 2017

(9)

7/28 Det gennemsnitlige antal indlæggelser pr. patient med indlæggelse på afdelinger inden for de udvalgte specialer er stort set ens i 2014 og 2017, jf. Figur 3. Patienter med indlæggelse på af- delinger inden for geriatri har med 1,2 indlæggelser pr. patient det laveste gennemsnitlige antal indlæggelser pr. patient. Patienter indlagt på afdelinger for intern medicin og kardiologi har med 1,4 indlæggelser pr. patient flest indlæggelser i gennemsnit i 2017.

Patienter med indlæggelser på afdelinger inden for intern medicin har knap en tredjedel af alle indlæggelser på medicinske afdelinger i 2017, jf. Bilagsfigur 4.

Den gennemsnitlige liggetid er uændret fra 2014 til 2017

Den gennemsnitlige liggetid på medicinske afdelinger er 4,1 dage i både 2014 og 2017, jf. Figur 4. I samme periode er antallet af sengepladser reduceret. Fra 2016 til 2017 er der i gennemsnit 74 færre sengepladser pr. måned på de medicinske afdelinger på landsplan, jf. Bilagstabel 1⁷. Af 2 mio. sengedage på medicinske afdelinger i 2017 fandt seks ud af ti sted inden for de fem udvalgte specialer jf. Bilagsfigur 5. Her er den højeste gennemsnitlige liggetid knap ti dage pr.

indlæggelse for patienter på geriatriske afdelinger, mens patienter på kardiologiske afdelinger har den laveste gennemsnitlige liggetid på 3 dage, jf. Figur 4. Samlet udgør sengedage på geri- atriske og kardiologiske afdelinger henholdsvis 5 pct. og 14 pct. af alle sengedage i 2017, jf. Bi- lagsfigur 5.

Figur 4 Gennemsnitlig liggetid pr. indlæggelse på medicinske afdelinger i 2014 og 2017, opgjort samlet og for udvalgte specialer

Note: Liggetid er antallet af dage mellem indlæggelsesdato og udskrivningsdato for en indlæggelse. Der vil som minimum være én sengedag pr. indlæggelse. Det er kun liggetid inden for det givne speciale der tælles med i gennemsnittet.

7 Grundet manglende godkendelse af opgørelsen over antal sengepladser i Region Syddanmark, er det ikke muligt at opgøre antal sengepladser på landsplan i 2014 og 2015.

4,2 4,0

2,8

3,7

4,8

12,2

4,1 4,0

3,0

3,9

5,1

9,8

0 2 4 6 8 10 12 14

Geriatri Antal

2014 2017

(10)

8/28

Produktionsværdien af aktivitet på medicinske afdelinger

I det følgende afsnit beskrives produktionsværdien af aktivitet på de medicinske afdelinger i 2017. Det omfatter den samlede produktionsværdi fordelt på ambulante besøg samt akutte og planlagte indlæggelser. Desuden opgøres den gennemsnitlige produktionsværdi pr. patient med henholdsvis ambulant kontakt, samt akutte og planlagte indlæggelser. Endvidere opgøres den samlede produktionsværdi i alt pr. patient uanset kontakttype. Afsnittet vil tegne et billede af samspillet mellem aktivitet og produktionsværdien i 2017.

Boks 5: Produktionsværdien i forbindelse med indlæggelser og ambulante besøg

Individbaserede udgifter forbundet med indlæggelser og ambulante besøg på medicinske afdelinger på offentlige sygehuse, er opgjort som produktionsværdien baseret på afregnede takster for Diagnose Relateret Gruppering (DRG-takster) ved indlæggelser og Dansk Ambulant Grupperings System (DAGS-takster) ved ambulante besøg.

Produktionsværdien er beregnet som landsgennemsnitlige udgifter for behandling af patienter, og er dermed ikke udtryk for den enkelte kontakts faktiske udgifter. Det vil sige, at en given kontakt på sygehuset reelt kan have højere eller lavere udgifter forbundet med patientbehandlingen, end der bliver afregnet i produktionsværdi.

(11)

9/28

Produktionsværdien er stort set ligeligt fordelt mellem ambulant aktivitet og indlæggelser i 2017

Produktionsværdien af kontakter på medicinske afdelinger udgør 30,9 mia. kr. i 2017, jf. Bilags- figur 6. Cirka halvdelen af produktionsværdien på de medicinske afdelinger skyldes ambulant aktivitet og den andel halvdel skyldes indlæggelser.⁸

I forhold til de udvalgte specialer, er produktionsværdien af kontakter inden for intern medicin højeste. Den udgør med 5,4 mia. kr. godt en sjettedel af den samlede produktionsværdi på me- dicinske afdelinger i 2017, jf. Figur 5.

Figur 5 Produktionsværdi til ambulante besøg samt akutte og planlagte indlæggel- ser i 2017, opgjort for udvalgte specialer

Kilde: Landspatientregisteret (DRG-grupperet) i takstsystem dk-DRG2017 og CPR-registreret, Sundhedsdatastyrelsen.

Note: Se Boks 5 for beskrivelse af produktionsværdien opgjort i DRG- og DAKS-takster.

8 Opgjort ved takstsystem DK17. Sundhedsdatastyrelen (2017) Taksvejledning.

1,1 1,2

0,8 0,8

0,1 3,9

2,0

0,5 0,8

0,6 0,4

1,2

0,1

0 1 2 3 4 5 6

Intern medicin Kardiologi Medicinsk endokrinologi Medicinsk lungesygdomme

Geriatri Mia. kr.

2017 Ambulant besøg 2017 Akutte indlæggelser 2017 Planlagte indlæggelser

(12)

10/28

Den gennemsnitlige produktionsværdi pr. patient er størst for patienter med kontakt til geriatrien

Betragtes den samlede produktionsværdi pr. patient med kontakt til de medicinske afdelinger, uden at tage højde for hvilken kontakt de har haft, er den 25.700 kr. i 2017, jf. Figur 6.

For patienter med kontakt til afdelinger inden for medicinsk endokrinologi er produktionsvær- dien pr. patient 7.800 kr. Til sammenligning er den gennemsnitlige produktionsværdi pr. patient, der har kontakt til afdelinger inden for det geriatriske speciale, 36.100 kr. Det kan skyldes, at de, til trods for at de har lidt færre indlæggelser, har en højere gennemsnitlige liggetid og flere ambulante kontakter pr. patient.

Andelen af produktionsværdien opgjort på henholdsvis ambulante besøg, akutte og planlagte indlæggelser varierer på tværs af specialerne. På afdelinger inden for medicinsk endokrinologi kan godt halvdelen af den samlede produktionsværdi henføres til ambulante besøg. På afdelinger inden for intern medicin og geriatri kan mere end to tredjedele af produktionsværdien hen- føres til akutte indlæggelser. Kardiologi er med en fjerdedel det speciale, hvor den største andel af den samlede produktionsværdi kan henføres til planlagte indlæggelser.

Figur 6 Gennemsnitlig produktionsværdi pr. patient med kontakt til de medicinske afdelinger i 2017, opgjort samlet og for udvalgte specialer

12

4 5 4 8

5 10

14 9

3

8

26 3

1

5 1

5

0 5 10 15 20 25 30 35 40

Total Intern medicin Kardiologi Medicinsk endokrinologi

Geriatri Tusinde kr.

Ambulant besøg Akut indlæggelse Planlagt indlæggelse

(13)

11/28

Ambulante kontakter har den laveste gennemsnitlige produktionsværdi i 2017

Betragter man produktionsværdien pr. patient med enten ambulant kontakt, akut eller planlagt indlæggelse på medicinske afdelinger i 2017, er den gennemsnitlig produktionsværdi for patienter med planlagt indlæggelse på 75.000 kr. højest, og den gennemsnitlige produktionsværdi pr.

patient med ambulante besøg er lavest jf. Figur 7.

I forhold til de udvalgte specialer, er produktionsværdien pr. patient med akut eller planlagt indlæggelse højest inden for geriatrien i 2017. Den højeste gennemsnitlige produktionsværdi pr.

patient med ambulant kontakt findes på afdelinger inden for specialet medicinske lungesygdomme.

Opgørelsen viser den gennemsnitlige produktionsværdi pr. patient med en given aktivitet inden for hver af specialerne. Det betyder at den gennemsnitlige produktionsværdi for fx akutte ind- læggelser er fremkommet ved at dividere den samlede produktionsværdi for akutte indlæggel- ser med antallet af patienter med akut indlæggelse. Det afviger fra Figur 6, hvor den gennemsnitlige produktionsværdi for fx akutte indlæggelser er fremkommet ved at dividere med alle patienter, som har haft kontakt på en medicinsk afdeling.

Figur 7 Gennemsnitlig produktionsværdi pr. patient opgjort for patienter med hhv.

ambulant kontakt samt akut eller planlagt indlæggelse på medicinske afde- linger i 2017, opgjort samlet og for udvalgte specialer

Note: Se Boks 5 for beskrivelse af produktionsværdien opgjort i DRG- og DAKS-takster 13

5 6 5

9 8

45

40

38

32

44

71 75

44

61

34

41

71

0 10 20 30 40 50 60 70 80

Geriatri Tusinde kr.

Ambulant besøg Akut indlæggelse Planlagt indlæggelse

(14)

12/28

Udvikling i karakteristika for patienter på me- dicinske afdelinger

Det følgende afsnit beskriver, hvad der karakteriserer patienter på de medicinske afdelinger i forhold til alder samt forekomsten af udvalgte kroniske sygdomme. Endvidere beskrives kon- taktmønsteret til praksissektoren og visitation til kommunal hjemmepleje.

Det gennemsnitlige antal kontakter for ældre patienter er lidt højere i 2017 sammenlignet med 2014

Den gennemsnitlige alder for patienter på alle medicinske afdelinger er 53 år i både 2014 og 2017, jf. Bilagsfigur 7. Patienter med kontakt til geriatrien er i gennemsnit 81 år, mens patienter på medicinsk endokrinologi i gennemsnit er 57 år i 2017.

Antal kontakter pr. patient ældre end 74 år er lidt højere, mens antallet er mindsket tilsvarende for patienter, der er yngre end 65 år fra 2014 til 2017, jf. Figur 8. Patienter i aldersgruppen 65 til 74 år har med 6,6 kontakter flest kontakter i gennemsnit i begge år.

Figur 8 Gennemsnitligt antal kontakter pr. patient på medicinske afdelinger fordelt på aldersgrupper i 2014 og 2017

Note: Patientens alder er opgjort på behandlingstidspunktet. Det betyder, at en person, der har flere kontakter i løbet af et år, kan indgå i to aldersgrupper.

1,9

3,7

5,5

6,6

6,2

4,3

1,7

3,6

5,4

6,6

6,3

4,4

0 1 2 3 4 5 6 7

0-17 år 18-39 år 40-64 år 65-74 år 75-84 år 85+ år Antal

2014 2017

(15)

13/28

De ældre patienter står for en større andel kontakter på medicin- ske afdelinger i 2017 sammenlignet med 2014

Der er flere patienter på medicinske afdelinger i 2017 sammenlignet med 2014, jf. Figur 1. Det er en udvikling, der går på tværs af aldersgrupper. En større andel af samtlige patienter er 65 år eller ældre i 2017 sammenlignet med 2014, jf. Figur 9. Samlet betyder det en stigning på 1,8 procentpoint i andelen af kontakter med patienter, der er 65 år eller ældre, fra 2014 til 2017.

Figur 9 Andel af det samlede antal kontakter på medicinske afdelinger fordelt på al- dersgrupper i 2014 og 2017

Note: Patientens alder er opgjort på behandlingstidspunktet. Det betyder, at en person, der har flere kontakter i løbet af et år, kan indgå i to aldersgrupper.

2,5

14,6

40,3

24,5

14,2

4,0 2,2

14,5

38,8

25,1

15,3

4,1

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100

0-17 år 18-39 år 40-64 år 65-74 år 75-84 år 85+ år Pct.

2014 2017

Samlet 42,7 pct. i 2014 og 44,5 pct. i 2017 Samlet 57, 3 pct. i 2014 og

55,5 pct. i 2017

(16)

14/28

Boks 6: Udvalgte kroniske sygdomme

I analysen opgøres hvor stor en andel patienter på medicinske afdelinger, der har en eller flere af de udvalgte kroniske sygdomme i 2014 og 2017. Patienter med en eller flere af de udvalgte kroniske sygdomme omfatter borgere, som ved indgangen til det pågældende år havde mindst én af de seks udvalgte kroniske sygdomme.

Kronisk sygdom dækker i denne analyse over:

 Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL)

 Leddegigt

 Knogleskørhed

 Type 1-diabetes

 Type 2-diabetes

 Astma

Patienter med kronisk sygdom er opgjort på baggrund af Register for udvalgte kroniske sygdomme og svære psykiske lidelser (RUKS) i september 2018). Her er patienter med kronisk sygdom identificeret vha. nationale sundhedsregistre.

Borgere indgår først i RUKS, når der er indsamlet en vis mængde information. Det vil sige, borgere, der hverken har været i kontakt med hospitalet som følge af deres sygdom eller indløst medicin mod deres sygdom, ikke indgår i op- gørelsen. Antallet af patienter med de udvalgte kroniske sygdomme kan således være underestimeret i forhold til andre opgørelser.

(17)

15/28

Godt en tredjedel af patienter på de medicinske afdelinger har mindst en af seks udvalgte kroniske sygdomme

I 2017 har godt hver femte voksne borger i Danmark mindst én af de udvalgte kroniske sygdomme: KOL, leddegigt, knogleskørhed, type 1- og type 2-diabetes samt astma.⁹

Forekomsten af de udvalgte kroniske sygdomme er højere blandt patienter på medicinske afde- linger, jf. Figur 10. Godt en tredjedel har mindst én af de udvalgte kroniske sygdomme i 2014 og i 2017, jf. Bilagsfigur 8. Ydermere har henholdsvis 6 pct. og 7 pct. af patienter på medicinske afdelinger to eller flere af de udvalgte kroniske sygdomme i 2014 og 2017.

Mere end halvdelen af patienter med kontakt inden for specialerne medicinsk endokrinologi, medicinske lungesygdomme og geriatri har en eller flere af de seks udvalgte kroniske sygdomme i 2017, jf. Figur 10. Det speciale, hvor den største andel af patienter har to eller flere af de ud- valgte kroniske sygdomme, er geriatri. Her har tæt på en ud af fem patienter to eller flere af de udvalgte kroniske sygdomme i 2017.

Figur 10 Andel patienter på medicinske afdelinger med hhv. en eller flere end to af seks udvalgte kroniske sygdomme i 2017, opgjort samlet og for udvalgte specialer

Kilde: Landspatientregisteret (DRG-grupperet), Register for udvalgte kroniske sygdomme og svære psykiske lidelser (RUKS) (september 2018) og CPR-registeret, Sundhedsdatastyrelsen.

Note: Opgørelsen omfatter personer på 18 år og derover, som ved indgangen til opgørelsesåret havde mindst én af de seks udvalgte kroniske sygdomme. Kronisk sygdom dækker i denne analyse over kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL), leddegigt, knogleskørhed, type 1-diabetes, type 2-diabetes og astma, jf., Boks 6. Patienter er opgjort som unikke patienter, der har haft kontakt inden for de enkelte specialer en eller flere gange i løbet af året. Dvs. at en patient tæller med inden for hvert af de specialer, patienten har kontakt med i året men kun én gang i totalen.

9 Sundhedsdatastyrelsen (2018). Borgere med multisygdom.

28,1 32,0 29,6

46,5 42,9 39,9

6,6

9,5 7,9

13,8 15,8 17,2

0 20 40 60 80 100

Alle de medicinske

specialer

Geriatri Pct.

Én kronisk sygdom To eller flere kroniske sygdomme

(18)

16/28

Patienter på medicinske afdelinger har næsten tre gange flere kontakter til praksissektoren end den øvrige befolkning

Ud over kontakt til sygehusvæsenet har patienter med kontakt til medicinske afdelinger også kontakt med praksissektoren. De har i gennemsnit godt 21 besøg pr. år hos almen praksis, jf.

Figur 11. Det er tre gange flere end den generelle befolkning.¹⁰

Patienter inden for fire af de fem udvalgte specialer har mindre end de 21 kontakter med praksissektoren, der er gennemsnittet for alle patienter på medicinske afdelinger i 2017. Den eneste undtagelse er patienter på de geriatriske afdelinger. Her har patienterne i gennemsnit 27 kontakter til praksissektoren i 2017.

Figur 11 Gennemsnitligt antal kontakter til praksissektoren for patienter på medicin- ske afdelinger i 2017, opgjort samlet og for udvalgte specialer

Kilde: Landspatientregisteret (DRG-grupperet), Sygesikringsregisteret, CPR-registeret, Sundhedsdatastyrelsen.

Note: Kontakter i praksissektoren omfatter kontakter i almen praksis i dagstid og uden for dagstid samt kontakt til vagtlæge. Der gøres opmærksom på, at Region Hovedstadens vagtlægeordning pr. 1. januar 2014 blev lagt ind under det Regionale sund- hedsvæsen. Det betyder, at kontakter, der er ambulante i Region Hovedstanden, i nogle tilfælde kan finde sted i vagtlæge- regi i andre regioner.

10 Sundhedsdatastyrelsen (2018): Udvalgte nøgletal for det regionale sundhedsvæsen for 2009-2017.

21,3

18,0 19,2

15,8

17,9

25,1 21,4

18,2 18,8

15,6

18,3

26,7

0 5 10 15 20 25 30

Geriatri Antal

2014 2017

(19)

17/28

Mere end fire ud af ti patienter på geriatriske afdelinger er visite- ret til hjemmehjælp

Mindre end hver tiende patient på medicinske afdelinger, der er 65 år eller ældre, er visiteret til hjemmehjælp i den kommunale pleje- og omsorgssektor i 2015 og 2017, jf. Figur 12.¹¹

Andelen af patienter, der er visiteret til hjemmehjælp, er større inden for de fem udvalgte specialer, når de sammenlignes med gennemsnittet for alle patienter på tværs af de medicinske afdelinger i 2017, jf. Figur 12. Information om kontakter til kommunal sygepleje indgår ikke i analysen.¹²

Inden for fire ud af de fem specialer er ca. en ud af ti patienter visiteret til hjemmehjælp. På geriatriske afdelinger er mere end fire ud af ti patienter visiteret til hjemmehjælp både i 2014 og 2017. Det kan tilskrives den højere gennemsnitsalder blandt patienter på medicinske afde- linger generelt og specielt på geriatriske afdelinger, jf. Bilagsfigur 7.

11 Opgørelsen er afgrænset til borgere bosat i kommuner, der i opgørelsesåret er godkendt ifølge Sundhedsdatastyrelsens kriterier. Det drejer sig om 72 kommuner i 2014 og 79 kommuner i 2017. De godkendte kommuner i henholdsvis 2015 og 2017 fremgår af Bilagstabel 2.

12 Det skyldes, at data for kommunal sygepleje i opgørelsesårene ikke var tilgængelig i et fyldestgørende format på opgørelsestids- punktet i 2019.

Figur 12 Andel patienter på medicinske afdelinger visiteret til kommunal hjemme- pleje i 2015 og 2017, opgjort samlet og for udvalgte specialer

Kilde: Landspatientregisteret (DRG-grupperet), CPR-registeret og Kommunernes elektroniske omsorgsjournalsystem (EOJ), Sund- hedsdatastyrelsen.

Note: Opgørelsen er afgrænset til borgere bosat i kommuner, der i opgørelsesåret er godkendt ifølge Sundhedsdatastyrelsens kriterier. Opgørelsen omfatter borgere, der var henvist til hjemmehjælp d. 1. januar i opgørelsesåret. Det er således ikke nødvendigvis de samme kommuner som indgår i begge opgørelses år. I 2015 boede 81 pct. af befolkningen i en af de godkendte kommuner. I 2017 gjaldt det for 69 pct. af befolkningen.

7,6

10,6 9,9 9,0 11,1

44,4

7,1

11,0 9,8

8,5

11,4

42,7

0 5 10 15 20 25 30 35 40 45 50

Geriatri Pct.

2015 2017

(20)

18/28

Bilagstabeller og bilagsfigurer

Bilagstabel 1 Patienter og kontakter til medicinske afdelinger i perioden 2014 til 2017, fordelt på region og opgjort total og pr. 1.000 borger i regionen

2014 2015 2016 2017

Region Hovedstaden Antal patienter med kontakt 340.557 365.887 405.413 420.235

Pr. 1.000 borgere 195 207 227 233

Antal indlæggelser 177.379 176.497 182.115 177.004

Pr. 1.000 borgere 102 100 102 98

Antal ambulante besøg 1.721.789 1.832.705 1.959.936 1.967.138

Pr. 1.000 borgere 988 1.038 1.096 1.089

Gns. sengepladser pr. måned 1.955 1.945 1.911 1.921

Region Midtjylland Antal patienter med kontakt 233.563 241.344 246.123 255.056

Pr. 1.000 borgere 183 188 190 196

Pr. 1.000 borgere 87 86 86 81

Pr. 1.000 borgere 824 876 900 941

Gns. sengepladser pr. måned 1.131 1.106 1.072 1.054

Region Nordjylland Antal patienter med kontakt 83.995 83.706 88.997 94.477

Pr. 1.000 borgere 145 144 152 161

Pr. 1.000 borgere 70 61 60 60

Antal ambulante besøg 371.505 384.291 423.838 454.355

Pr. 1.000 borgere 641 660 724 774

Gns. sengepladser pr. måned 659 557 514 508

Region Sjælland Antal patienter med kontakt 202.865 205.382 207.854 210.995

Pr. 1.000 borgere 249 250 251 253

Pr. 1.000 borgere 109 114 114 113

Antal ambulante besøg 707.559 743.360 761.855 776.355

Pr. 1.000 borgere 867 907 921 933

Gns. sengepladser pr. måned 948 973 927 902

Region Syddanmark Antal patienter med kontakt 236.102 243.144 249.061 254.756

Pr. 1.000 borgere 197 202 206 209

Pr. 1.000 borgere 70 67 64 60

Pr. 1.000 borgere 1.093 1.108 1.134 1.197

Gns. sengepladser pr. måned* - - 775 740 Total Antal patienter med kontakt 1.068.109 1.109.828 1.166.872 1.203.851

Pr. 1.000 borgere 190 196 204 209

Antal indlæggelser 502.353 495.953 500.152 485.946

Pr. 1.000 borgere 89 88 88 85

Antal ambulante besøg 5.162.073 5.417.708 5.684.033 5.881.614

Pr. 1.000 borgere 920 958 996 1.023

Gns. sengepladser pr. måned 4.693 4.581 5.199 5.125

Kilde: Landspatientregisteret (DRG-grupperet) , CPR-registeret samt Indberetning af sengepladser og belægning (SOB), Sundhedsdatastyrelsen.

Note: Patienter er opgjort som unikke patienter, der har haft ambulant kontakt eller indlæggelse på medicinske afdelinger en eller flere gange i løbet af året. Gennemsnitligt antal sengepladser pr. måned i året er opgjort som antal disponible sengepladser. En disponibel sengeplads er defineret som en seng på et sengeafsnit, som reelt er til rådighed til anvendelse for indlagte patienter kl. 23.00. Det er vigtigt at gøre op- mærksom på, at der kan forekomme forskelle i de regionale indberetninger. Dette betyder, at sammenligning af resultater på tværs af sygehuse og regioner skal foretages med forbehold. *Region Syddanmark har ikke godkendt tal for 2014 og 2015. Disse år indgår derfor ikke i opgørelserne.

(21)

19/28

Bilagstabel 2 Oversigt over kommuner der er godkendt ifølge Sundhedsdatastyrel- sens kriterier for datakvalitet i henholdsvis 2015 og 2017

2015 2017

Kommunenavn Indbyggertal Kommunenavn Indbyggertal

Aabenraa 58.867 Aalborg 211.933

Aalborg 207.499 Albertslund 27.883

Aarhus 325.461 Allerød 24.928

Albertslund 27.762 Assens 41.401

Assens 40.980 Ballerup 48.225

Ballerup 48.276 Billund 26.479

Billund 26.267 Bornholm 39.686

Bornholm 39.799 Brøndby 35.602

Brøndby 35.021 Brønderslev 36.119

Dragør 14.031 Dragør 14.271

Egedal 42.538 Egedal 43.075

Esbjerg 115.275 Esbjerg 115.852

Faaborg-Midtfyn 50.899 Fanø 3.340

Fanø 3.263 Favrskov 47.915

Favrskov 47.499 Fredericia 50.868

Fredericia 50.421 Frederiksberg 105.013

Frederiksberg 102.901 Frederikshavn 60.345

Frederikshavn 60.299 Frederikssund 45.008

Frederikssund 44.406 Furesø 40.614

Furesø 39.058 Gentofte 75.819

Gentofte 74.770 Gladsaxe 68.730

Gladsaxe 67.258 Glostrup 22.537

Glostrup 22.357 Greve 49.876

Greve 48.831 Gribskov 41.221

Haderslev 55.828 Guldborgsund 61.250

Hedensted 46.063 Haderslev 56.025

Helsingør 61.604 Halsnæs 31.156

Herlev 28.145 Helsingør 62.385

Herning 86.763 Herlev 28.399

Holstebro 57.484 Herning 88.392

Horsens 86.290 Hillerød 50.110

Høje-Taastrup 49.220 Hjørring 65.286

Ikast-Brande 40.575 Holbæk 70.940

Ishøj 22.042 Holstebro 58.112

Jammerbugt 38.274 Hvidovre 52.985

Kalundborg 48.396 Høje-Taastrup 50.243

Kolding 90.714 Hørsholm 25.005

København 578.345 Ikast-Brande 40.964

Køge 59.252 Ishøj 22.693

Lemvig 20.650 Kalundborg 48.721

Lyngby-Taarbæk 54.605 Kerteminde 23.770

Læsø 1.794 Køge 60.085

Mariagerfjord 42.081 Lejre 27.379

Middelfart 37.818 Lolland 42.297

Morsø 20.779 Lyngby-Taarbæk 55.216

Nordfyns 28.951 Læsø 1.801

(22)

20/28

2015 2017

Nyborg 31.539 Middelfart 38.078

Odder 21.898 Morsø 20.645

Odense 197.223 Norddjurs 38.083

Odsherred 32.691 Nordfyns 29.436

Randers 96.723 Nyborg 32.143

Rebild 28.852 Næstved 82.598

Ringkøbing-Skjern 56.993 Odense 200.582

Ringsted 33.562 Odsherred 33.047

Rødovre 37.708 Rebild 29.396

Silkeborg 89.925 Ringkøbing-Skjern 56.998

Skanderborg 58.784 Roskilde 87.018

Skive 46.609 Rødovre 38.519

Slagelse 77.228 Samsø 3.719

Sorø 29.299 Silkeborg 91.217

Svendborg 57.956 Skanderborg 60.405

Syddjurs 41.602 Skive 46.541

Thisted 44.034 Slagelse 78.829

Tårnby 42.568 Solrød 22.169

Tønder 37.976 Sorø 29.576

Vallensbæk 15.185 Stevns 22.489

Varde 50.064 Struer 21.335

Vejen 42.546 Syddjurs 41.995

Vejle 110.353 Sønderborg 74.773

Viborg 94.902 Thisted 43.814

Vordingborg 45.452 Tønder 37.912

Ærø 6.256 Vallensbæk 15.676

Indbyggere i alt 4.577.339 Varde 50.446

Vejen 42.847

Vejle 113.225

Vesthimmerlands 37.264

Viborg 96.467

Vordingborg 46.020

Ærø 6.177

Indbyggere i alt 3.969.393

Kilde: CPR-registeret, Sundhedsdatastyrelsen.

Note: En nærmere beskrivelse af godkendelseskriterier findes i udgivelsen Sundhedsdatastyrelsen (2019). Dokumentation af kommunale sund- heds- og ældredata i Sundhedsdatastyrelsen.

(23)

21/28

Bilagsfigur 1 Patienter med kontakt på medicinske afdelinger i 2014 og 2017, fordelt på specialer

Note: Patienter er opgjort som unikke patienter, der har haft ambulant kontakt og/eller indlæggelse inden for de enkelte specialer en eller flere gange i løbet af året. Dvs. at en patient tæller med inden for hvert af de specialer, patienten har kontakt med i året men kun én gang i totalen.

1.068

306

208 164 151

131 85 82 80 69 65 36 30 22 20 11 2 0 1.204

282 231 255

180 144

105 85 97 77 73 40 37 29 22 15 3 0

0 200 400 600 800 1.000 1.200 1.400 Antal i tusinde

2014 2017

(24)

22/28

Bilagsfigur 2 Ambulante besøg på medicinske afdelinger i 2014 og 2017, opgjort samlet og for udvalgte specialer

Note: Ved ambulant besøg er patienten indskrevet på en afdeling men optager ikke en normeret sengeplads. For den enkelte patient opgøres der kun ét ambulant besøg pr. dag pr. afdeling.

5.162

759 645 476

220 59

5.882

698 728 599

291 60

0 1.000 2.000 3.000 4.000 5.000 6.000 7.000

Geriatri Antal i tusinde

Tusinde

2014 2017

(25)

23/28

Bilagsfigur 3 Patienter med ambulant kontakt på medicinske afdelinger i 2014 og 2017, opgjort samlet og for udvalgte specialer

Note: Patienter er opgjort som unikke patienter, der har haft ambulant kontakt inden for de enkelte specialer en eller flere gange i løbet af året. Dvs. at en patient tæller med inden for hvert af de specialer, patienten har kontakt med i året men kun én gang i totalen.

982

228 181

137

69

14 1.124

219 206

168

86

15 0

200 400 600 800 1.000 1.200

Tusinde

2014 2017

(26)

24/28

Bilagsfigur 4 Antal akutte og planlagte indlæggelser på medicinske afdelinger i 2014 og 2017, opgjort samlet og for udvalgte specialer

Kilde: Landspatientregisteret (DRG-grupperet), Sundhedsdatastyrelsen.

Note: En indlæggelse tælles som en patients udskrivning fra en sygehusafdeling, hvor patienten har optaget en normeret sengeplads. En akut og planlagt indlæggelse henviser til henholdsvis indlæggelser, der har fundet sted uden og inden for afsnit- tets normale planlægnings-, indkaldelses- og aftalerutiner

413 411

89 75

0 100 200 300 400 500 600

2014 2017 2014 2017 2014 2017 2014 2017 2014 2017 2014 2017

Tusinde

Akutte indlæggelser Planlagte indlæggelser

(27)

25/28

Bilagsfigur 5 Sengedage på medicinske afdelinger i 2014 og 2017, opgjort samlet og for udvalgte specialer

Kilde: Landspatientregisteret (DRG-grupperet) og CPR-registeret Sundhedsdatastyrelsen.

Note: Antallet af sengedage er beregnet ved at multiplicerer den gennemsnitlige liggetid med antal indlæggelser inden for de enkelte specialer i 2014 og 2017. Liggetid er antallet af dage mellem indlæggelsesdato og udskrivningsdato for en indlæg- gelse. Der vil som minimum være én sengedag pr. indlæggelse.

2.107

693

263

103 123 133

2.002

587

275

89 133 109

0 500 1.000 1.500 2.000 2.500

Tusinde

2014 2017

(28)

26/28

Bilagsfigur 6 Samlet produktionsværdi til ambulante besøg samt akutte og plan- lagte indlæggelser på medicinske afdelinger i 2017

14,8 12,1 4,0

0 5 10 15 20 25 30 35

Alle medicinske afdelinger

Mia. kr.

2017 Ambulant besøg 2017 Akutte indlæggelser 2017 Planlagte indlæggelser

(29)

27/28

Bilagsfigur 7 Gennemsnitlig alder for patienter med kontakt til medicinske afdelin- ger i 2014 og 2017, opgjort samlet og for udvalgte specialer

Note: Alder er opgjort på tidspunktet for kontakt. Det betyder, at en patient, der har flere kontakter i løbet af året, kan indgå i flere aldersgrupper.

52,8 56,2

62,2

56,1 58,8

80,3

52,9 57,1

63,2

57,0 60,7

80,8

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90

Alle de medicinske

specialer

Geriatri År

2014 2017