General rights
Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights.
Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research.
You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain
You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal
If you believe that this document breaches copyright please contact us providing details, and we will remove access to the work immediately and investigate your claim.
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Mar 24, 2022
Hvad betyder en grads overtemperatur?
En beregning af det forøgede varmebehov ved højere indetemperatur
Nielsen, Anker
Publication date:
1978
Document Version
Også kaldet Forlagets PDF Link back to DTU Orbit
Citation (APA):
Nielsen, A. (1978). Hvad betyder en grads overtemperatur? En beregning af det forøgede varmebehov ved
højere indetemperatur. Technical University of Denmark, Department of Civil Engineering.
HVAD BETYDER EN GRADS OVERTEMPERATUR?
EN B E R E G N I N G AF D E T F O R B G E D E V A R M E B E H O V V E D H 0 J E R E I N D E T E M P E R A T U R ,
L I C t
T E C H N , A N K E R N I E L S E N
L A B O R A T O R I E T F O R V A R M E I S 0 L E R ; N G t D T H ,
SEPTEMBER 1978.
P'IEDDELELSE NR, 77.
Hvad betyder lo overtemperatur?
En beregning af det foragede varmebehov ved bajere indetemperatur.
af
lic. techn. Anker Nielsen
Laboratoriet for Varmeisolerinq, DTH.
Ved de senere års energibesparelseskampagner har det bl.a. været anfart at for h0je indetemperaturer medfarte et foraget energiforbrug og i en vis udstrækning
en dårligere komfort. Normalt er det blevet sagt at for hver grads overtemperatur stiger energiforbruget med 5%.
Dette er ikke rigtigt, hvis man tager hensyn til tilskuds- varme fra personer og husholdningselektricitet samt sol- indstråling gennem vinduer.
Beregningerne er udfart på 7 bygningsmodeller for huse bygget fra 1920 og til fremtidige lavenergi- og minergi- huse. Disse modeller stammer fra en artikel i Ingeniaren, nr. 40, 7. oktober 1977 med titlen: Hvordan man kan vælge de rigtige bygninger at spare energi i? af civilingeniarerne J0rgen Nielsen og Lars Ravn-Jensen. Tabel 1 viser husenes teoretiske opbygning.
For disse huse er varmebehovet beregnet med Labora- toriet for Varmeisolerings beregningsprogram BA4. Dette program giver varmebehovet til transmission og ventilation for referenceårets vejrdata. Ved simuleringen er der indlagt et program for en normalboligs person- og elbelastning. Der er foretaget 2 serier af beregninger, en med 21°c indetempera- tur og en med 2 2 O ~ indetemperatur.
Det skal desuden bemærkes, at det ved bereqningerne er forudsat, at indetemperaturen ikke må over- stige 25°C. Kvln U e t t c s k e r , iilU U c r fcretages ekstra ventila- tion, f.eks. ved vinduesåbninger.
Tabel 2 viser de beregnede for0gede varmebehov ved 1°C overtemperatur i % af husets varmebehov og i MWh/år.
Det fremgår tydeligt, at betydningen af overtemperaturer bliver procentvis st0rre og st0rre efterhånden som husene bliver bedre og bedre isoleret. For lavenergihuse, hvor energibehovet er ca. 5 MWh betyder lo ca. 17%. Ser man på de for0gede varmebehov i MWh/år bliver de selvf0lgelig mindre ved mindre varmebehov.
Hvis det for0gede varmebehov optegnes, som funktion af husets varmebehov, finder man nogle kurver som ses på fig. 1 . Med denne figur kan der foretages sk0n over, hvad hver grad vil medfore på varmeregnskabet.
Til sammenligning kan nævnes, at man ved en simpel beregning af det for0gede varmebehov ved en grads tempera- turstigning med en middeludetemperatur i varmesæsonen på
+
4Oc får:VB =
22-4
21-4-
100% = 106%d.v.s. en for0gelse af varmeforbruget på 6% pr grad. Dette er mindre end de simulerede beregninger, der angiver ca. 10% ved
store varmebehov. Når procenten bliver st0rre ved mindre varmebe- hov skyldes det, at varmetilskuddet fra sol, personer og el bliver en stadig mere dominerende faktor i energiregnskabet, samt at mulighederne for at akkumulere varmetilskud bliver dårligere ved h0jere indetemperatur, da temperaturen f0r kunne svinge ~ O C og med 1°c overtemperatur 3OC. Der er udf0rt til- svarende beregninger også for lo "underWtemperatur. De viser helt samme forhold, dog er procentændringerne lidt mindre.
Den st0rre procent ved huse isoleret bedre end BR77 fortæller også, at varmeanlæg for sådanne huse skal indreguleres med sterre nojagtighed end sdvanligt, og at det er vigtigt, at varmesystemet er hurtigt reagerende, så st0rst mulig del af tilskudsvarmen kan udnyttes. I modsat fald kan det medf0re st0rre varmebehov end beregnet.
Tabel 2.
OL,
M W h / & r
F O R E E T VARM EBEHOV VED 1°C OVERTEMPERATUR
HUSETS VARMEBEHOV MWh/ar
F i g . 1. B e r e g n e d e f o r g g e d e varmebehov. F u l d t o p t r u k k e n l i n i e a n g i v e r MWh/år.
A f b r u d t l i n i e a n g i v e r % a f h u s e t s varmebehov.