Monnevet og Mollevit

Monnevet og Mollevit

Menuettraditioner

på Randersegnen

på Ærø

AfAnders Chr. N. Christensen

Menuetten^varoprindeligt en fransk folkedans, som via dansemestre kom på mode ved Solkongens hof i midten af 1600-tallet. I borgerlige kredse i

Danmark blev den modedans i 1700-tallets første halvdel, og den blev så populær,atdensenereogså blev danset af bønderne. Menuetten blev oprin¬

deligt danset afeetparadgangen, menudviklede sig til enrækkedans, hvor

flere par dansede samtidigt. Langt ind i 1800-tallet holdt menuetten sig

levende som folkelig dans, ^{og man} møder den i gamle spillemandsbøger

under navne som »Monnevæt«, »Menevæt«, »Mellevæt«, »Mollevit«. Den sidste betegnelse kendes fra udtrykket »hele molevitten«, der kan komme af,at der dansedes afmangedansere i række.

Kun ganske fa steder i Nordenkendes menuetten i levende tradition ^op

imodvortid. Fra flere indsamlingsture fra slutningen af 70'erneogbegyn¬

delsen af 80'erne har detværetmuligtat dokumentere brugen afmenuetten i to områder: på Randersegnen ^ogpå Ærø. Undersøgelsen omfatter såvel utrykte optegnelseroglitteraturstudiersominterviews ogfra Randersegnen videooptagelser.

Menuet

fra Randersegnen Bjerregravmenuetten

Ved»DanskeFolkedansere«s førstelandsstævne i Skanderborg i 1930 vakte

ethold dansere fra Øster Bjerregrav ved Randers storopmærksomhed ved

atdanseenmenuet.Forfatteren Achton Friis overværede vedet renttilfælde denne opvisning ^og skrev i »De Jyders Land«: »Selve dansene virkede

måske ilængden^retensformige, men enstordel af skylden herfor barmu¬

sikken som blev udførttilpas falsk afrigtige bondemusikanter...« - »Helt betagende virkede det, da et hold gamle, fine bønder fra Bjerregrav ved

Randers trådte deresgamlemenuet. Der^var70-årige folk imellem dem, og devarikke ifolkedanserdragter,meni deres almindelige søndagstøj, mæn-

Bjerregravsdansere viserførste gang »Monnevetten« i deres almindelige søndagstøj, som varjakkesæt for mændene, ved »Danske Folkedansere«s første landsstævne i1930 iSkanderborg. Fotografietvisertydeligtparrene

bytte række. Dedansende vendervenstreskulder frem idanseretningen, så

parrenefåransigtmod^egenpartner, næstensom i»Mollevit«fra Ærø. Fra

venstrePeder ogMadsine Jacobsen, Jens P. Bugge oghustru, Laust Chri¬

stian ogMetteChristensen,P. KjældsenoghustruogP. Høgstrupoghustru.

dene ijakkesæt.Menden»Menovet«de dansedevari enhverhenseende be¬

undringsværdig. Den må være uhyre vanskelig at udføre, dansens rytme går hele tiden som synkoper imod takten. Mende fornemme bønder trådte

den medsikkerhed_ogværdighed, så jeg uvilkårligt måtte vende mit blikud

modpublikum, de 3-4000 mennesker, der var strømmet til fra alle kanter.

Og det slog mig, at her var det herrebladene, der dansede for styrvolter¬

ne«(1).

Achton Friis fiksenerekontakt med statsskovrider PoulLorenzen, derpå

det tidspunkt var »Danske Folkedansere«s første formand. Achton Friis spurgte:»Jegkan forstaa det altsammen, menhvordan i Alverden faarDeet saadant Bondearistokrati til offentlig at fremvise deres gamle Menuet?«

PoulLorenzensvarede ham: »VivarblevetVenner,ogFolkene i Bjerregrav

forstodatde kunde stole paa os.Vivarbetagetaf deres Dansogsaa paaMe¬

nuettenmedsammeÆrbødighedsom de selv« (2).

Poul Lorenzen har fortalt: »Vi søgte forgæves i årevis og troede denvar uddød,menfik så videnom,atnogle familier endnutrådte den ved højtide-

lige lejligheder f.eks. ved sølvbryllupper« (3). Denne viden kom i slutnin¬

genaftyverne fra skovriderBugge, derstyrede Fussingø skovdistrikt. Han

havdegjort Poul Lorenzenopmærksom på,atder stadigvar nogen i Bjerre¬

grav,der dansedeenfolkeligmenuet. SkovriderBuggesattei førsteomgang Poul Lorenzen i forbindelse med sin broderproprietær Jens P. Buggei Bjer¬

regrav(4).

Jens P.Buggefiksamletnogle af danserne fra Bjerregrav foratlære Poul

Lorenzen samtnogle dansere fra Himmerland menuetten. Om denne situa¬

tion har Poul Lorenzen skrevet: »Vi blev vel modtaget og undervist, men

dansen, som var en rækkedans, var slet ikke så let at lære« (3), og da det gjaldtat optegne menuetten»varjegnærbleven graahaaret før Tiden, skønt jeg ellerserganske godt kendt med Folkedanse ikke blot i Teorien^ogharet

ret stort Repertoire. De gamle trøstede mig paadet bedste ogsagde, at det

helevarligetil« (5) »Deskal bare kilepaa og følge Musikken« »Ogsaahu¬

ske det her bette Slæv med Foden!«(2). Detblev ikke nok medetenkelt be¬

søg forat lære menuetten. Poul Lorenzenmåtte flere gange til Bjerregrav

for at lære dansen, _og Bjerregravfolkene blev senere inviteret på besøg i skovridergårdenMosskovgaard vedSkørping ogblev ved den lejlighed fo¬

tograferet i skovridergårdens have (6).

I 1978 skrev den mere end 90-årige Poul Lorenzen i medlemsbladet

»Hjemstavnsliv« for »Danske Folkedansere« og »Danske Folkedanseres Spillemandskreds«, atdet venskab, der blev opbygget med Bjerregravdan¬

serne,varede til den sidstes død i 1976 (3). Detvarrigtigt nok, atLorenzen korresponderede med^ogbevarede kontakt til flere afdanserne,mendervar

dog endnuto dansere, somoverlevede Poul Lorenzen, søstrene MetteChri¬

stensenogKirstine Brøndum, somjeg besøgte i 1982.

Egentlig varjeg først blevet henvist til Mette Christensens datter Ester

Jensen i Hadsten, der videreformidlede kontakten til moderen, derpå det tidspunkt var 93 år, og mosteren Kirstine Brøndum på 90 år. Mette Chri¬

stensenboede da i Christrup på Tirsdalens plejehjem.Hunvar svagog sen¬

geliggende, men varmeget villig tilat fortælle, hvad hun kunne huske, og livedevældigt^op,medens vi^varder. Kirstine Brøndum besøgte vi^senerepå

Randers kloster. Hun var næsten blind, men havde en klar hukommelse.

Derforsupplerede dette besøg udmærket besøget hos MetteChristensen.

Menuettens

brug i Bjerregrav

Søstrene Mette Christensen og Kirstine Brøndum var født i Sandby i Hal¬

dum sogn lidt syd for Hadsten. Mette Christensen var født i 1888 og Kir¬

stine Brøndum i 1891. Ingen af deto kendtemenuetten fra deres hjemegn.

De så denbegge førstegang danset af Bjerregravgæsterne vedMette Chri-

Bjerregravdanserne ved Danske Folkedanseres landsstævne 1937iÅlborg.

Fra højrefordanserne Peder ogMadsine Jacobsen, Anders ogKirstine Pe¬

dersen Brøndum, Laust Christian _og Mette Christensen, P. Høgstrup og hustru, smedP.KjældsenogInger Lassen (hustru til»KrænLassen«), Bjer¬

regravskogekoneogavisuddeler Madsineogstatsskovrider Poul Lorenzen.

stensensbryllup i Sandby i 1910. Musikernepåegnenmå påeneller anden

måde have kendtenmenuetmelodi. Ellerslærtesøstreneførstmenuettenef¬

ter, at de begge var blevt gift med mænd fra Bjerregrav, Anders Pedersen

Brøndum (1884-1950) og Laust Christian Christensen (f. 1886). Kirstine Brøndum, der blevgift i 1914, fortalte: »Vi fik lærtmenuetten, fordivores mænd kunne den«. Påspørgsmålet, ^om den var sværatlære, svarede Kir¬

stine Brøndum: »Ja detvarden. Dervarsådanethalvttrin,ogderer nogen, deraldrig lærte den rigtigt«(7).

Menuettenblev iBjerregrav altid spillet ved de private fester. Spilleman¬

denvar»Kræn Lassen«. Hanhavde ogsåen sønvedsammenavn,der fort¬

sattetraditionen ogdannede sitegetorkester, ^ogde spillede beggemenuet¬

tentil fest. Isærvardengamle»Kræn Lassen«god tilatspille den. »Hanvar

enfinmusiker«, siger Kirstine Brøndum (7). Det var også altid den gamle

»KrænLassen«,Poul Lorenzen havdemed, når hansammenmed danserne togudforatopvisemenuetten.

Poul Lorenzenindbød førstet holdpå fem pardansere fra Bjerregrav til

atvise menuetten ved »Danske Folkedansere«s første landsstævne i Skan-

derborg i 1930 som før omtalt. Derefter deltog Bjerregravdanserne i en række folkedanserstævner, bl.a. Nordisk folkedanserstævne i København i 1931, Landsstævnet i Randers 1935ogNordiskstævnei Ålborg1937. Poul

Lorenzen arrangerede også opvisninger ved bl.a. en af Rebildfesterne ^og

ved dyrskuet på Bellahøj i 1938 i anledning af 150 året for stavnsbåndets løsning.Dansernevar alle inviteret med gratisrejse og ophold. Detbleven storoplevelse for danserne. Anders Pedersen Brøndum blev interviewet til radioen, og kongeparret overværede danseopvisningen (4). Menuetopvis¬

ningen blev omtalt i Landbrugsrådets bog »Landbrugsudstillingen 1938«:

»Detvarlutter ældre Mennesker fraBjerregrav,der dansede til Bjerregrav¬

spillemanden Kræn Lassens Violin, og havde man paa Forhaand kunnet

nære sine Tvivl_om, hvordan det vilde gaa med^{en saa}lille spinkel Repræ¬

sentationfor_{Dans og}Musiki det mægtige Friluftsteater, saagjorde Bjerre¬

gravdanserne enhverFrygt til Skamme. Det viste sig her som altid, at det virkelige ægteoglevende harenuimodstaaelig Magt tilatgribe Mennesker

af den mestforskelligartede Indstilling. De gjorde stormende Lykke« (8).

Bjerregravdanserne danser »Skotsk« ved »Danske Folkedansere«s lands¬

stævne 1937 i Ålborg. Ved denne lejlighed dansede de i deres fineste tøj,

som ellers kun blevbrugt ved særlige lejligheder^som bryllupper, sølvbryl¬

lupperog begravelser. Det^var sorte kjoler for kvinderne ogdiplomatfor

mændene.

Ved de første opvisninger dansedes kun menuetten,men senere fik de af

Jens P. Bugge lært engammel »Skotsk«. Han^vardengang den ældste dan¬

ser, omkring 80 år, ^{og var}den eneste, der kunne den. Herefterhavde deto

dansepå deresprogram,når devarudeatopvise. Påetfotofra Nordisk fol-

kedanserstævneiÅlborgi 1937 kanman se,atde dansede»Skotsk«.

Vedopvisningerne optrådte de i deres almindelige tøj, altså ikke i folke¬

dragt. Førstegangi Skanderborgvarde i deresalmindelige søndagstøj,som

varjakkesæt for mændene, men senere varde i deres finestetøj, somellers

kun blevbrugt ved særlige festlige lejlighedersombryllupper, sølvbryllup¬

per og begravelser. Det var sorte kjoler for kvinderne og diplomat for

mændene. Mette Christensensagde: »Ved disselejlighederdansede vi ivort bedstetøj, vi havde ikke fåetnyekjoler til lejligheden, mendetvardet bed¬

ste,vi havde«. MetteChristensenskjolevarsyetaf fru Siig i Hadstenafsort etamine,og»Kjolenvarikke slæbelang«(4).

Da Bjerregravdanserne opviste menuetten i 1930'erne, skete der envis opblomstringaf dansen i Bjerregrav, således atder ved bryllupper og sølv¬

bryllupper kunnevære enlang række dansere. Iløbet af 1930'erne kom der dogmange nyefamilier til Bjerregrav,ogheller ikke nok af denyngre gene¬

ration fik den lært. Kirstine Brøndumfortalte,atdermange gange vardette problem: »Når der blev spillet^optil menuetten,løb alle de andre ud afsa¬

len,_{og mange}brød sig ikkeom menuetten«(7).

Ingen af de interviewede huskede, hvornår menuetten sidste gang blev spillet til enprivat fest. I 1937 blev den spillet til Ester Jensens bryllup, og denblev også blevet dansetsenere, menikkesenere end i 1942,hvor Peder

Jacobsen døde. Han var altid fordanser i menuetten, ogingen informanter husker, atder harværetandre fordansere (7).

Peder Jacobsenvarfødt i 1872 og vargiftmedensøstertil Anders Peder¬

senBrøndum, Madsine Jacobsen, der dødesom92-årig i 1972 (9). Hanvar enebarn_ogejedeenaf de størsteaf de gamle gårde i Bjerregrav. Hanvar en

høj og kraftig mand, der dansede godt, og det gjorde Madsine Jacobsen også, hun dansede endda særlig flot. »Så han passedegodt til pladsen« (4),

somMette Christensenudtrykte det.

Menuettens beskrivelse _og

udførelse

Poul Lorenzen skriver i »Hjemstavnsliv« i 1978: »Senere fandt man også

menuettenlevende udeøstfor Randers. Trinneneerdesamme somiBjerre¬

gravmenuetten,ogdansene ligner hinandenmeget,mende erikke helt^ens,

ogmelodierneerforskellige«.

Mærkeligt nok findes der ingen beskrivelse tilmenuetten fra Bjerregrav.

Og da »Gamle DansefraRandersegnen« (10) udkom i 1943,blevmenuetten

fraBjerregravikke ^nævntmedetord; i stedet blev der tryktenbeskrivelse

fraMellerup,nordøstfor Randers.Heller ikke dengamle »Skotsk«, somde

dansede i Bjerregrav,varmed, meni stedetendansebeskrivelse fra Hald.

Mette Christensen fortalte om medudgiveren af Randersheftet Søren

Hornbæk: »Søren Hornbæk kom mange gange, når vi dansede skotsk og menuettenforatlureos af, hvad vigjorde«(4). Ogda Bjerregravdanserne

senereså Randers folkedansere danse menuetten,følteBjerregravdanserne,

atRanders folkedanserne havde lavetdansenom. Selvfølgelig havde Mette

Christensen ikke ret i, at Søren Hornbæk havde lavet menuetten om, men folkedanserne dansede i stedetmenuettenfraMellerup nordøst for Randers.

I dagerdet uforståeligt, atmanved udgivelsen af »Gamle Danse fra Ran¬

dersegnen« ikketogbeggemenuetternemed eller beskrev, hvad dervarfor¬

skelligt i deto dansemåder, dabåde menuetten og »skotsk«en varså sær¬

prægede^og centrale i egnsheftet. Havdeman ikke ønsketathaveto næsten

ens danse med, kunne manjo have beskrevet forskellene. Heller ikke Poul

Lorenzen har, så vidtjeg ved, givet nogen skriftlig beskrivelse af Bjerre¬

gravmenuetten.

En hel række ting adskiller dansemåden i Bjerregrav fra den trykte be¬

skrivelse fraMellerup. Ifølge beskrivelsen fra Mellerup blev der givet signal

til første variationved,atfordanseren kører hænderne rundtsomi »Skoma¬

ger dansen«; detgentageralle herrer, og efterfølgende giver alle herrer et klap(9). I Bjerregrav^vardet kun fordanseren Peder Jacobsen,der klappede

ihænderne. Hangjorde det, når dansen startede, før første variation,og før

slutvariationen skulle danses. Kirstine Brøndum fortaltemig, atder i Bjer¬

regrav boede en smed Møller, som oprindelig kom fra Hald; han rullede

med hænderne, men detgjorde de øvrige mænd ikke (7). Ibyerne nordøst

for Randers startede dansen ikke medetklap inden fordansen.

IBjerregrav blevmenuettenaldrig efterfulgt af^enanden dans, hvilket^var almindeligt i byerne nordøst for Bjerregrav. Menuetten afsluttedes med, at parrene gjorde enkompliment for hinanden, også vardansen slut (4) (7).

Førstevariation udførtesogså lidt forskelligt i forhold til optegnelsen fra

de østlige byer, hvorparrenegiver højre hånd^og danseretmenuettrin med solen, et mod solen, hvorefter man slipper med front mod ^egen danser. I Bjerregrav skulle første trin afsluttes sidelæns med front modpartneren,og i slutfiguren dansedes ikke »mave mod mave« som Mette Christensen sagde, men man dansede indvenstre skulder mod partnerens venstre skul¬

der. Man havde heller ikke fat ipartnerenshånd,menløftede hånden knyttet

op(4). Det ses også tydeligt på etfotografi fra 1930, at nårparrene bytter række, vender de venstre skulder frem, altså ansigtet mod egen partner,

næsten somi »Mollevit« fra Ærø (11). Et andet vigtigt punkt imenuetten

var,hvordanmenuettenrytmisk blev danset. Jegvidste fra mine meddelere

fra Støvring, at de der ikke lavede noget vug eller knæk i menuettrinnet (12). I »GamleDanse fra Randersegnen« beskrives menuettrinnet således:

»Et Menuettrin gaar over 2 Takter. Dertælles 3 i Takten eller 6 paahvert

Menuettrin. Paa 2 og6^erder intet Fodskifte, menetlille Knækeller Dvæ-

len« (9). Dette er i folkedanserforeninger blevet til en markering, med et knæk eller dvælen. I Støvring gjorde danserne mig opmærksom på, at det gjorde de ikke,og de havde heller aldrig setden ældregenerationgøre det.

Destod derimod stillepå takt 2 og6 i dansen(11).

Ester Jensenhuskede dansen somadstadig,monoton og stilleogsyntes,

atde egentlig dansede lidt stift. Dervaringen kniks eller knæk, og dansen

varslet ikkevuggende. Jeg forsøgteatvise forskellen på,hvad folkedansere

gøri dag,oghvad jeg havde seti Støvring. Oghun understregede,atdet^var

helt uden knæk eller dvælenpå2 og 6 i takten, ogkarakteren i dansen lig¬

nededansen,jeg havdeseti Støvring (6). OgsåMetteChristensen viste jeg

menuettenmed _oguden knæk. Dahun såmenuettendanset med markerin¬

ger, sagde hun: »Nej, nej ^-sådan erdet ikke. Det skal være glidende, det

skal hele tidenvære glidende, det glemmermanaldrig« (4). Kirstine Brøn¬

dumsagde om dansen: »Man gik glidende ogbrugte småbevægelser« (7).

I dag spilles i folkedanserforeningerto menuetteri »Gamle Danse fraRan¬

dersegnen«som potpourri, altså i forlængelse af hinanden. I Randersheftet

står: »Sædvanligvis benyttes de 2 Menuetmelodier, saaledesatmanbegyn¬

der med Niels Kraghs Menuet og fortsætter med den anden Menuetmelo¬

di« (9). Den anden melodi er Bjerregravmenuetten. Det har i Bjerregrav

væretutænkeligt førstatspille »Niels Kraghs Menuet« ogderefter Bjerre¬

gravmenuetten. Bjerregravmenuetten eroptegnet efter »Kræn Lassen«, og detvardennemelodi, Bjerregravfolkene kendte. Ietbrev dateret 29.9.1930

sendte PoulLorenzenBjerregravmenuetten til AlfredWengfra »Foreningen

til Folkedansens Fremme«: »Menjeg gøropmærksom på, at denneMelodi

er knyttet til Bjerregrav. Til Menuetten fra Egnen ved Mellerup og Hald (hvor ogsåDanseneranderledes) hørerenhelt andenMelodi,sombør spil¬

les til denEgns Dansogkan næppe værevanskeligatfremskaffe« (13).

Menuetten i

Mellerup

Støvring

I byerne Mellerup og Støvring nordøst for Randers tæt ved Randers ljord

harmenuettenholdtsig længst levende, menden har ogsåværetdanseti de

nærmesteomliggende byer Albæk, Lindbjerg og i Hald,og også i området på den anden side af Randers ljordogetstykkeud iNørreDjursland.

I 1915 besøgte Hakon Griiner-Nielsen den 80-årige spillemand Munk i Fjellerup iNørre Djursland, som indspillede »Skaberens Monnevet«på fo-

nograf (14), ogved samme lejlighedtransskriberedeGriiner-Nielsen melo¬

dien (15). Spillemanden fortalte, at samme menuetmelodi også blev brugt påRandersegnen. I Nørre Djursland skulleman i Allingåbro ved håndvær¬

kerforeningens fester så^sentsomi 1932-33 have dansetmenuet(16).

Menuettens

brug i Mellerup

Støvring

Det eri Mellerup og Støvring, at menuettraditionen i nyere tid har været stærkest_oglængst levende.

AlbertKjærgaardvarfødt i 1884 oglevede hele sin barndomogungdom

i Mellerup. Han siger iensamtale med mig i 1980, at menuetten altid blev spilleten gangellerto,når deungeeller de ældre afholdt bal. De ældre, det

vilsige de gifte, havdeetårligt bal, hvorde dansede ito dage, ogder blev

menuetten altiddanset, men den blev også danset, når de unge havde bal.

Alle de unge i Mellerup kunne dengang danse menuetten, men mange gange kom derunge udefra til ballerne, somikke kunne menuetten.Albert Kjærgaard har ofte oplevet, atde fremmede udefrahar forsøgtat sabotere

dansen vedatklappe i hænderne foratoverdøve musikken. Men musikerne

iMellerup^varlige så interesseredei,atdansen blevspillet til ende: »Detfik

vi altidgjortogsluttede den af på den rigtige måde med»KrænSkippers Fi-

retur« (17). »Den fulgte altid efter når den var rigtig. Det kunne vi ^unge knap nok klare, så dansede vi^envals.Detvar»Kalkmandens Vals««. Albert Kjærgaard fik »Kræn Skippers Firetur« lært, men mangeaf de unge dan¬

sede valsud i salen tilfireturen, som var envalsemelodi.De ældre dansede

altid »Kræn Skippers Firetur«eftermenuetten.AlbertKjærgaard oplevede,

at »Fireturen« heltforsvandt, ogi stedet spillede musikerne »Kalkmandens

Vals«(16).

I nogle kredseverserende der^enhistorie^om,atdet varforbudt bønderne

atdansemenuet,ogatmanderfor havdeen»kaldemand« tilatafbryde, hvis

derkom fintbesøg, hvoreftermenuettenomgående gikoveri »Kaldeman¬

dens vals«(»Kalkmandens vals«), dette harjegdogikkekunnetfindenogen dokumentationfor.

Dethar derimodværet engammel traditionpåegnenatafsluttemenuet¬

ten med en »Firetur«, og Kræn Skippers Firetur var kun ^en af de ^mange fireturmelodier, somharværetbrugt. I 1891 og 1892 nedskrev EvaldTang

Kristensentooptegnelser fraområdet nordognordvest for Mellerup.Begge

erbeskrivelser afandenbryllupsdagen, hvor ungkarlene skullegemmebrud¬

gommenfor mændene,ogbrudepigerogpiger skullegemmebruden for ko¬

nerne. »Når de varfundne, dansedes deren gammelmandsvals (ellermon- nevet eller firetur) ude på agrene, og så ^var parret ude af de unges

lag« (18). Denne optegnelse er fra Gassum. Den anden ^er fra Tørring ved

Øster Tørslev. Der dansede de også ude i de fri på andenbryllupsdagen:

»Musikanterne spillede op og gik foran, til de kom ud på enjævn grön plads, der stilledes folkene såani enlang række, også fik deenrundenom (der ikke varedelænge)dernæstenmonnevet...Dernæstdansedesenfiretur,

ogsåskullebrudeparret danses af lavet«(18).

I sammeoptegnelse fra Tørring ved ØsterTørslev fortælles det: »Under

den(monnevetten) fik deendram af flasken,somde drakaf, mensde dand- sede, oglodsådan gå hele raden igjennem« (18). Det samme havde Albert Kjærgaard oplevetsomdreng:Når de gamle dansedemenuet,gik derenfla¬

ske brændevin fra hånd til hånd i mandsrækken. Hver drak en mundfuld,

imedens handansede, og sendte så flasken videre til den næste herre. Da¬

merne drak ikke brændevin. Denne skikvardog hørt op, før Albert Kjær¬

gaard fik lært menuettenog kom med til ballerne i Mellerup. I Bjerregrav fortælles,at detligefremvar encognacflaske,skafferen bragte ind midt^un¬

derdansen,og som alle mændenetogenmundfuld af under dansen.

AlbertKjærgaard fortalte: »Menuettenlærte jeg afen gammel kone der

hed« »BertKathrin«, BirtheJensen(d. 1935) »Hendes familievarfattig,og hun boede ietlille hus vedMellerup kirke, hvor de kunhavde enlille stue på ca. ti kvadratmeter. Hun havde en søn og havde der desuden samlet en tre-firejævnaldrende drenge på ^en 15-16 år, deriblandtAlbert Kjærgaard.

»Og så sagde hun: »No skaIsi på birnene« »Og så trak hun hinne skjørter

op. Detvarikke suertitdet passerede dengangatdervar nogender fik bir¬

neneå si. Så kunne vi si hvordan vi skulletræje«(16).Imedenssangde dan¬

sende. Menuetten kunne godt læres til »Forgangen nat vor sultne kat«,

selvom den ikkehavdenogetmed de egentlige menuetmelodieratgøre.Al¬

bertKjærgaard havdeengangværetudsat foratdansemenuettenved^{en ma¬}

skerade, hvor alle de dansendesang»Forgangennat«.

Menuetmelodierne

I tidligere tid har derværetbrugtetutal af forskelligemenuetmelodier, og

langt opi forrige århundrede varmenuetten så yndet en dans, at mange af spillemændene fra Ommersyssel (området der ligger nord for Randers by) komponeredenyemenuetter. Enafdemenuetter,der særligt slog igennemi slutningen af forrige århundredeogbegyndelsen af dette,var»Niels Kraghs

Menuet«. Denblevmegetyndet i alle byerne nord for Randers,og den be¬

tød fornyelse og fortrængte mange af de ældre menuetmelodier. Niels Kragh varfødt i Hald i 1841 ogdøde^samme sted i 1914,^og hvornår Niels Kragh komponerede sin ^menuet, vides ikke med bestemthed. Niels Kragh

lærteatspille violinsomtiårig af sin farogsenereogsåatblæse basun. Han aftjente værnepligten ved hestegarden 1864-66 i København og vendte

derefterhjemog vargårdmandogspillemand. Hanvarnokmestdet sidste.

Niels Kraghs virkefelt som spillemand var egnen mellemRanders ^og Ma¬

riager fjord. Det er sandsynligvis i perioden efter militærtjenesten, athan

har komponeret den melodi, der senere blev kendt på egnen som »Niels Kraghs Menuet« (19).

Et stort antal af egnens andre spillemænd har i slutningen af forrige

århundredekomponeret menuetmelodier, da dansenpå det tidspunktstadig

varmegetlevende påegnen. Derkannævneskompositioner af Chr. Peder¬

sen Greve, Albæk; Søren Christiansen, Assens; Daniel Pedersen, Harrids- lev; Jens Gallevang, der var regimentsmusiker og spillemand i Støvring (f.

1866); P. Christian GassumogSørenHougaardi Mellerup (1866-1950) (20).

Griiner-Nielsen havde i 1932 gjort Andreas Otterstrøm, medstifteren af

»Foreningen til FolkedansensFremme«,opmærksom på,atdervar enAage

SørenseniMellerup, der kunne noglemenuetmelodier (21). Andreas Otter¬

strøm lod_opgaven gå videre til Poul Lorenzen, ^som i 1935 sørgede for, at

der blevoptegnet tre menuetterefterAage Sørenseni Mellerup. Spilleman¬

den Søren Hougaard, Mellerup, spillede, og lærerJ. V. Jensen fra Støvring

nedskrev melodierne. Detre menuettervar»KrænGassums_-«,»JensGalle-

&

rr

j-t-

R 1

f

?\\*?\ C/'Plrfr

^lUf _{fftølJ 1 m} 7:\\h\\T\T?\t

riffriff fiiffilj

mm ^rim

PåRandersegnen, hvor menuettraditionen ^varlevende, blev spillemændene

vedatskabe nyemelodier.Hereteksempel påen nyeremenuetkomponeret af Søren Hougaard (1866-1950), Mellerup. Han var en afsognets sidste musikere, derspilledemenuet.

fihlJrtnjLU/l Tul&uZp,fouuAl*!

j_i j jt^jw i f f nar r ^|f|

6~'j

k 1

H

i

b-fr-

f?

J**TTTT

9

w

If

^-f-

^{Lf J i}

J til f

ii\£a ^{ir fri i} _f-HH-f

»Skaberens Menuet« har været meget brugt på Randersegnen, og i 1915 indspillede H. Gruner-Nielsen »Skaberens Monnevet« i

Fjellerup

Nørre

DjurslandmedspillemandMunk.Melodien kanførestilbage

til 1700-tallets

slutning ogfindes trykt i hofmusiker Schalls »Arier og Viser

1790« med

tekstafJensBaggesen »Skaberenskuede dennyskabte

Klode« fra 1786.

vangs -«og»Skaberens Menuet«. Deropstoden

smule usikkerhed i forbin¬

delsemednedskrivningenafmelodierne, ogderblevderforsendtbud

efter

musikdirektørJ. V PedersenfraKristrup,derkomtilMellerupforatrettede småfejl,der kunne^væreopståetvednedskrivningerne.

IMellerup sagde Aage Sørensen i 1935, at: »Skaberens

Menuet danses

herendnu _{og er}megetyndet.Derimodkendes JensGallevangs

ikke

skønt denersaasmuk«(22).

»Skaberens Menuet«kan førestilbagetil 1700-talletsslutning.Melodien

findes hos hofmusikeren Schall, og en tekst er skrevet af Jens Baggesen:

»Skaberen skuede den nyskabte Klode«. Melodien findes endvidere

ned¬

skrevet somMenuet (uden navn) iErik Jensens nodebog, Boes 1790 (23).

Musikerne

Iovenståendeafsniteralleredenævntenrækkemusikere, derkomponerede

menuetmelodier.

Niels Kragh fra Hald (1841-1914) huskes af Albert

Kjærgaard

på basun. Albert

Kjærgaardvarsombarnmestoptagetafatsepå

ham, når han blæste, for så

»blæste hanjobådekinderogdethele^op«(16).

Musikernepå AlbertKjærgaardstidvarto megetdygtige

brødre P. Chri¬

stian Gassum ogSøren Hougaard fra Mellerup. Dehavde en

lille ejendom

ogtjentelidt ekstravedmusikken. P.Christian Gassum

spillede første violin

og Søren Hougaard anden violin. P. Christian Gassum

brugte kroppen så

meget,når han spillede, atsveden drev ned afansigtethele aftenen ^ognat¬

ten igennem.Nogen ^gangehavde de som trediemandskomagerAnders Pe¬

der fraTvede, der blæstekornet(16).

I Støvring var der i tidligere tid som allerede nævnt en spillemandved

navnJensGallevang. Og i begyndelsen afdette århundrede blev denlokale spillemand PederSørensen Poulsen (f. 1861) kaldt for»StandhaftigPier«^og

hans kone Karen Marie Boldsen(f. 1866) for »Himmel Karen«. Grundentil

dissenavnevar,atkonen altidsagde, inden mandenskulle udatspille: »Kan

du nuvære standhaftig,Per« ^-han skulle holde sig fra brændevinen. Spil¬

lemandens kone blev lidt religiøs på sine ældre dage og derfor kaldt for

»HimmelKaren« (24).

Davioptog menuettenpå video i 1980 i Støvring forsamlingshus,vardet

tømrermesterJensSloth fra Dalbyovre, der spillede. Hanhavde ikke spillet

violin sidenslutningen af1950'erne, mensattestrengepå sin violinogspil-

Tømrermester Jens Sloth, Dalbyovre, spiller »Monnevetten« iforbindelse

medvideooptagelser iStøvringforsamlingshus 1980. Han varpå det tids¬

punktden sidste musiker, der havde spillet menuet ved deprivatefester i StøvringogMellerup.

lede ved optagelserne. Han spillede forbløffende rent og godt, selvom han

ikke havde spillet til dans i mereend 20år.Jens Sloth varpå det tidspunkt

densidste, dervartilbage, somhavde spilletmenuettenitradition.

Jens Slothvarfødt i HøjbjergvedKjellerup, ^men startede allerede i be¬

gyndelsen af 1930'erne med at spille sammen med musikere fra Randers¬

egnen.På det tidspunktkunne det^være ethårdt jobat spilletil dans,mange gange startede de kl. 20 ogfortsatte til kl. fire med ^enhalv times^pause kl.

24.1 1930'ernevardervirkeligmange, der dansede menueti Støvring^og i Mellerup, ^ogdet fortsatte i fyrrerne. Rækkernevaraltid fulde, det vil sige

meden25-30 par.IStøvringvardetaltid lærerJensen,der^varfordanser, før

ham var det sognefogedNiels Due, ogi Mellerup var det Jens Peter Hoe.

Jens Sloth, der harspillet ihverenesteforsamlingshus i heleOmmersyssel, fortalte,atdet undrede ham,athan ikke andre steder end i StøvringogMel¬

lerupvarblevet opfordrettilatspillemenuet, ogaldrig hverken i Hald eller

iBjerregrav, hvor han ofte har spillet til bal eller private fester (25).

Menuetten

forsvinder på Randersegnen

DaAlbertKjærgaard rejste fra Mellerup i 1910, dansede heleungdommen

menuetder, menda han flyttede til Hald i 1919,var der kunentre-firepar

der, somkunne danse menuetten. I Haldprøvede manpå atfå den lært til flere, og man forsøgte ved at samle nogle af de ældre. Albert Kjærgaards

konevarogså med, hunvarfraMorsogskulle også have den lært. Men^som

AlbertKjærgaard sagde: »Den erikke sånemat lære« (16). Derblev ikke flere, der kunne danse den, så den blev aldrig mere danset ved festerne i

Hald. I gammel tid skulle den have været danset ligeså megeti Hald ^som

i Mellerup og Støvring, men det var en generation før, Albert Kjærgaard

kom til Hald.

IngeBondeJensen,dererfødt i Lindbjerg ved Støvring,har kendtmenu¬

etten fra hunvarbarnvedjuletræsfesterne i Lindbjerg forsamlingshus. Der

var det sådan, at efter børnene havde gået ^om juletræ ^og leget, skulle de gamle danse »Monnevet«. Det så stilfuldt ud, når de gamle stillede ^op ito rækker i deressortetøj. Mangegange fortsatte mændenemedatrygelang- pibe, medens de dansede,ogførst til sidst i dansen stak depibespidsen ind i

etknaphul i jakken, foratde til slut kunne danseenvals.

Inge Bonde Jensen fik selv lærtmenuettenaf^en faster,^somogså ledede

folkedans.Mender blev ikke undervist imenuetiMellerup ityverne.Inges forældrevar med til folkedans i 1923, og da blev der ikke undervist ime¬

nuet, da detvar en dans,mankunne ligesom rheinlændereller vals. Først i

løbet af1930'erne,begyndte folkedanserlederneatundervise imenuet.

I tyverne og begyndelsen af trediverne kom Inge Bonde Jensenmed til

flere fester i Mellerup forsamlingshus, hvor den altid blev danset. Detvar

også der, hun fik sin første ^storeoplevelse vedat dansemenuet. Detvar en

aften, hvor hun dansede mellem Signe Gedstedoghendes faster, der begge

havdelangesortenederdelepå. Herfikhunenmeget stordanseoplevelseog

følte,athunmærkedemenuettensrytme.

I 1937blevIngegiftmedSigurd BondeJensenogflyttede til Støvring,og her blev derogså dansetmenuet»så det klodsede« af de ældre, når devartil bryllupper eller sølvbryllupper i forsamlingshuset eller »salen«, som den

mestblev kaldtder.

Omkring 1940 ^var der ^en hel del unge, der ikke kunne menuetten. De syntesdet^{var en}skam,atdervarsåmange,der ikke kunne den,ogIngetil¬

bødderfor,athungodt ville lære dem den. Detgik også godt første aften, de

varsammen. For »trinnene kan^man godtlære, hvis man får lidt undervis¬

ning«, sigerIngeBonde,^»menrytmen-jeg kan ikke sige, hvadmanellers

skal kalde det,jegtroer nok, ^man skal danse den i mange år, førman kan

lidemenuetten«(11). Flereparfik lærtmenuetten,ogden blev danset i fyr¬

rerne og halvtredserne til familiefesterne. Der var gode orkestre, der altid spillede den. Densidstegang,den blev danset vedenprivat fest,vartilInge

Bonde Jensens forældresguldbryllup i 1962 (11).

I slutningen af 1970'erne fik Folkemusikhuseti Hogagerenhenvendelse

fra BentKnudsen, dervaropvokset i Hald.Hanopfordrede Folkemusikhu¬

set til at besøge Albert Kjærgaard. Det blev Gitta Birkefeldt Møller fra Højbjerg ved Århus, der blev sat på opgaven. Gitta B. Møller var iøvrigt også interesseret i at komme i forbindelse med andre, der endnu kunne danse menuetten, og blev henvist til Sigurd og Inge Bonde Jensen i Støvring. Det udviklede sig til et samarbejde, hvor nogle par fra Støvring

kom til Gitta B. Møllers dansehold iÅrhus foratvisemenuetten,_ogÅrhus¬

danserne blev inviteretpå besøg i Støvring tilet arrangementi forsamlings¬

huset. Senere fikjeg, Spillemandsmuseet i Rebild ^og Dansk Folkeminde¬

samling, forbindelsetil Albert Kjærgaard, Sigurd ^ogInge Bonde Jensenog deøvrige dansere i Støvring. I 1980blev detmuligt for Dansk Folkeminde¬

samling at fa indspillet menuetten på video. Det var tømrermester Jens Sloth, Dalbyovre,derspilledemenuetten,ogfempardansede.

Igen skete der^en lille opblomstring afmenuetten i Støvring, ogden er blevetdanset vednogle fa privatfester, hvor der^{var ca.} fempar. Men et af problemernevar nu, at orkestre, der i 1950'erne bestod af violin, klaverog

entrommeslager, og somsagtenskunnespille menuetten,nu erblevet skif¬

tet ud med enmand, der spillerel-orgel. »Det er ikke detsamme atdanse

menuet til el-orgel somtil en violin«, siger Inge Bonde Jensen. Opblom¬

stringen fortsatte til midten af1980'erne, hvor IngeBondeJensenpludselig grundetsygdom blev forhindret i atdanse. Siden harmenuettenikke været

Derdanses »Monnevet« iStøvringforsamlingshus i 1980. Førsteparfor¬

danserneInge ^ogSigurdBonde Jensen, andetparSigne ^og Christen Yde,

hanvarlandsbyens oldermand.

danset til private fester i Støvring. Ingerog Sigurd Bonde Jensen havde i

mangeårværetfordansere imenuetten.

Afrunding

Randersmenuetten

Undersøgelsen af den folkelige menuettradition på Randersegnen har vist,

atder harværethelttydelige forskelle på dansefigurerne imenuetteni deto områder,byerneBjerregrav ogMellerup,som ligger blotca.20 km fra hin¬

anden. Det harogså vist sig,attraditionen medat danse vals eftermenuet¬

ten erforholdsvis ny, idet man i Bjerregrav altid sluttede med en kompli¬

ment,_ogi byerne nordøst for Randers i ældre tid altiddansedeenfireturtil

slut. Deterendviderevist,atden i »GamleDansefraRandersegnen«opteg¬

nedemenuetstrinbeskrivelse serud til atværei overensstemmelse medden måde den blev dansetpå i Støvring. Dog var danserytmen anderledes hos

alle informanter end hos dansere ifolkedanserbevægelsen.

Enafgrundene til, attraditionenervelbevaret i områdetmellem Randers

ogMariager fjord, kan velvære,atde velhavende bønderpå denne egnhar

væretkonservative oghaftsans foroginteressse iatvedligeholde ogbruge

deressærprægede dans. For godt hundrede år siden skrev EvaldTangKri¬

stensen, atmaniØstjylland ikke måtte ventesigatfå synderligtud afsam-

leriet, men »I Himmerland og Egnen nord for Randers har visse gamle

Skikke og Sædvaner holdt sig mærkeligtronedmodvorTid, da deter gam¬

meldags af det nymegetupaavirkede Egne,netop fordiman ser saare mis¬

tænkeligtpaaalt fremmedogaltnyt« (26).

Mollevitten

fra Ærø

Ellen _og

Hakon Griiner-Nielsens indsamlingsrejse til Ærø

i 1918

Indsamlingen af folkedanse påÆrø har i stor udstrækningværet centreret

om Rise sognmidt påøen, hvor de gamle dansetraditioner harværetbedst

bevaret. Endvidere har gårdejer og spillemand Hans Andersen Hansen (1861-1953), Rise,oghans familie spilletencentral rolle ved danseindsam¬

lingen påÆrø. HansAndersenHansenhavde i sin tidligste ungdom fået sin

musikuddannelse hos musiker Boldtmann i Vestergade i Ærøskøbing, og han blev selvenmegetdygtigogbenyttet spillemandpåÆrø samt ensøgt musiklærer(27).

Første gang øenblev besøgt af folkemusik- ogfolkedanseindsamlerevar i 1918, hvor fru Ellenogarkivar Hakon Griiner-Nielsen i august-september foretogenlængereindsamlingsrejse, der startede påReersø,giktil Tåsinge, Drejø og derfra til Ærø og sluttede på Fanø. På rejsen ^var Ellen Griiner-

Nielsen danseoptegner og Hakon Griiner-Nielsen var musiketnolog. Ellen

Gruner-Nielsen havde siden 1907 været medlem af»Foreningen til Folke¬

dansens Fremme« (FFF), Danmarks ældste folkedanserforening, hvis for¬

målogsåvaratindsamle folkedanse.Hunblevtidligt valgt ind iforeningens styrelse og arkivkommission. Foreningens tætte samarbejde med Griiner-

Nielsen har uden tvivl haft betydning for, at FFFs arkiv i 1915 kom til at indgå i DanskFolkemindesamling.

På Ærø mødte Ellen Gruner-Nielsen mollevitten, som var ærøboernes folkeligenavn formenuet,oghun blev den første danske optegner,der for¬

søgte at beskrive enmenuetfra folketraditionen. Ienrenskrift af optegnel¬

serne fra 1918 fortæller Ellen Gruner-Nielsen om indsamlingen på Ærø:

»Her^varvi saa heldigeatbegynde i St. Riseog blev vist til Gaardm. Hans Andersen, c. 60 Aar, som viste sig at være en af de allerbedste Kilder, vi

Ellen Griiner-Nielsen

vardenførste, der

beskrev denfolkelige

menuetpå Ærø.

Foto 1918.

kunde faa. Baade han og Konen hjalp os; hun dansede med mig, han spil¬

lede, og min Mand optegnede Melodierne, som ikke fandtes nedskrevne,

men nualtsaa^er i D.F.S. -Jegvar hos dem i hvert Fald 3 Gange,Eftermd.

el. Aften ogmaatteogsaa gaaforgæves etParGange,naarde klippede Faar

ellerhavdetravlt med andet. En aftenmaattejegcykle alene de 3/4 Mil til¬

bage til Ærøskøbing i Bælgmørkead Veje, jeg ikke rigtig kendteog som var alt andet end snorlige, og det var sent, forjeg havde ventet, min Mand

skuldenaa at hentemig...«. De øvrige stederpå øen hvor Ellen ogHakon

Griiner-Nielsenindsamlede, fik deatvide: »atdetvari St. Riseatde kunde

degamle Danse« (28).

Det blev til godt 20 danse Ellen Griiner-Nielsen optegnede, og en

mængdedanse, der blev nævnt, og omtrent lige såmange melodieropteg¬

nede Hakon Griiner-Nielsen efter Hans Andersen Hansen.

Mollevittenvarslet ikke så letatoptegne:»JegmaattebrugeenMængde

Tid foratoptegneden, det kan muligvisgøresmegetsimplereog mereover¬

skueligt«. Ellen Gruner-Nielsen mente, at det måske skyldtes, at hun ikke

selv kunne danse menuetten som den lærtes i danseskolerne. Da Ellen Gruner-Nielsenoptegnede dansen, måtte hun dansemed hustruen, imedens

HansAndersen Hansen spillede til. »Enenkelt Gang viste de migden nok (min Mand spillede) og de dansede begge to med meget Gratie (han i Træsko),mendervar saa mangeTrinatpasse paa,atjeg ikkefiknogetrig¬

tigt Overblik. Trinnenesyntesjeg selv jeg gjorde fuldstændig somde, men dervarformodentligenNuancei Takten ellerBevægelsen, dervar anderle¬

des; desagde hele Tiden, jeg havde ikke »det rigtige Tridt«« (27).

Udovermollevittenoptegnede EllenGriinerNielsenen»Fordans«, der i gammel tid blev danset efter mollevitten, når »de skuldehave^enrigtig rask

en«.»De svingedemed deres Dame,saagik de i Kæde til dennæsteDame,

oghverDameskuldesaakysse Musikanterenog ogsaasin Herresaadangik

det Raden rundt« (27). Beskrivelsen hererefter Ellen Pedersen, dervar over 80år i 1918. Sandsynligviserdet beskrivelsen tilenpolskdanseller fordan¬

senfraenpolskdans.Islutningen af 1700-talletvardet almindeligtatdanse polskdans eftermenuet. Dennetraditionhar levet videre idag i enkeltedele

af de svensktalende områder af Østerbotten i Finland.

Tidligerehavde der ogsåværetendans, der blevkaldt »Mollevit 3«. Hans

Andersen huskede,atdenblev danset i hans tidligste barndom islutningen

af1860'erne,menda hanstartede med atspille ude i 1870,var den gået af brug,oghan huskede heller ikke musikken til dansen. EllenogRasmusPe¬

dersen(f. henholdsvisca. 1835og 1828)erindrede,atdet^{var en}rækkedans,

hvor hver herre havdeto damer. Den blev danset eftersammeprincip som

»Kedelflikkeren«, hvor herren hartodamer. Denøversteherre medendame

i hver håndvarvendt moden anden herre oghans damer. Efter atparrene havde danset _sammen, kædede de videre til næste par og således rækken igennem.DaEllenogRasmus Pedersenvar unge, varder kun få, der kunne

»Mollevit 3«(29).

Bryllupsmollevitten

I sidste halvdel af 1800-tallet blev der lagt stor vægt på, at brudeparret

kunne danse mollevit inden deresbryllup, da mollevitten hørte til de cere¬

monielle danse vedøensbryllupper. Dansen foregikgerneienstorstueefter middagen; nårstuenvarryddet, gjorde spillemændene klarogtogplads iet hjørne afstuen. Kort tid herefter lød tonerne til en mollevit. Brudeparret

blev nu ført ind i storstuen med forloverne ogto nærtbeslægtede kvinder.

Forloverne vartit brudeparrets fædre og i så tilfælde var det brudeparrets

forældre, derdansede med vedbrudeparrets første dans. Brudemollevitten

blev danset aftreparmedbrudeparret i midtenoghavde i allerhøjeste grad bryllupsgæsternes opmærksomhed. Mollevit afløstes af mollevit. Enhver

ung eller gammel skulle danse med brudeparret, derfor måtte de enkelte

mollevitter ikkevære forlange. I flere optegnelser fortælles det dog, atdet

varbrudeparret,der dansede den første dans alene.

Senerepå aftenen blevbruden trukket med ind ietandet værelse,hvor pi¬

gernetogbrudekronenafhåret,ogkonernegavhende konerneshovedtøj på

medsortebånd. Imedens bruden fik konerneshovedtøj på, skulle brudgom¬

menholdesig klar tilatgive konen det første kys, »Konekysset« (30).

Der findes enlignende beskrivelse fra 1834. Idennævnes der dog ikke,

hvilken dans der blev brugt, men efter beskrivelsen har det sandsynligvis

været enmenuet: »NaarDandsenbegynder tagerPigerne Bruden imellem sig,ogdandse med hende.Konerne,derereudenfor denne Dandssøge nuat faa Bruden imellem sig, hvilket ogsaa efter nogen Kamp lykkes. Derpaa føresBruden ind ietandet Værelse. MantagerKronenaf hendes Hovedog paasætterhende Konehue.« »Naardenne Forandring i Pyntenforegaaer, da

advaresBrudgommen,athanmaa passe paaatfaae^etKysunderKonehuen

førGjordemoderen faaer det, hvorfor ^{man seer} ham ved Døren atafvente

detgunstige Øjeblik tilatannammesit Kys: KommerGjordemoderen(Pyn¬

tekonen) ham i Forkjøbet, da bliver han til Latter« (31).

Det var ikke kun ved bryllupper, mollevitten havde ceremoniel betyd¬

ning, men også efter fastelavnsridning, som afsluttedes med spisning og dans. Dennebeskrivelsesesfraca. 1900: »Første Dans^-Menuet,Ærøboer¬

nesYndlingsdans-blev danset afKongen^ogDronningenene.IandenDans

- Vals^-deltog TjenereogForridere. ^-Herefter kunde alle der havde Lyst,

danse«(32).

I slutningen af 1800-tallet blev brudemenuettenerstattet af brudevalsen,

enskik, der efterhånden bredte sig til hele landet. PåÆrøblev der brugt lidt forskellige melodier.HansAndersenHansenspillede altid^envals,^somblev

kaldt »Kirstens Vals«. Valsenvarkomponeret af musiker Therkel Christen¬

senTherkelsen fra Gåsten i Rise, i anledning af datteren Kirsten Therkel¬

sensbryllup med Christen Christensen (33).

Selvom mollevitten i begyndelsen af 1900-tallet ikke længerevar en ce¬

remoniel dans vedbryllupperne, blev den vedat have høj status. Denblev

dansetved alle destore fester i Rise sogn. Ogved de store bryllupperblev

dendansetetstykke tid efter brudevalsenogblev ved medatværeetaf høj¬

depunkterne ved bryllupperne.

Mollevitten blev danset i 1930'erne, bl.a. ved kroejerens sønsbryllup i

Dunkær i 1934 og ved kroparretsegetsølvbryllup i 1935 (34). I 1930'erne

og 1940'erne var det især de ældre, der dansede mollevit, og det var be-