Debat
M . og R e e n b e rg , A . (E d s): L a n d b r u g s a tla s D a n m a r k . U c t K g l. D a n s k e G e o g ra fisk e S el
sk a b . A tla s o v e r D a n m a r k , 2, 4: 4 -2 3 .
S to k lu n d , B. 1990. T ø rv e g ø d n in g - e n v ig tig sid e a f h e d e b o n d e n s d rifts s y s te m . - Bol og By, 1:
4 7 -7 2 .
A a b y , B. 1976. C y c lic c lim a tic v a ria tio n s o v e r th e p a s t 5500 y e a rs re fle cte d in ra is e d b ogs. - N a tu re , 263 2 8 1 -2 8 4 .
A a b y , B. 1986. T rees as a n th r o p o g e n ic in d ic a to rs in re g io n a l p o lle n d ia g r a m s fro m e a s te rn D en - m a rk . - In : B e h re, K .-E . (E d .): A n th ro p o g e n ic in d ic a to rs in p o lle n d ia g ra m s : 7 3 -9 3 . B a lk e m a.
R o tte r d a m .
A a b y , B. 1990: G eo lo g i og m o s e d a n n e ls e i S to re V ild m o s e o m r å d e t. - L a n d e t og L o v en . M il
jø m in is te r ie t: 1 4 5 -1 5 2 .
Sofus Christiansen
R ev olu tion en , d er blev borte
D e t er g læ d elig t, n å r d a n s k h isto rie fo rsk n in g som i K jæ rg a a rd s fo re lig g e n d e a rb e jd e in d d ra g e r økologiske fo rh o ld . D et er ikke ofte, d e t sker, tro d s d e t fa k tu m , at d e b e g iv e n h e d e r, vi o p fa tte r som » h isto rie « , jo u d sp illes i et u d fa ld s ru m , som b l.a. er b e s te m t a f de økologiske og tek n isk e m u lig h e d e r.
D et er ligeledes in d b y d e n d e a t få p ræ se n te re t et a rb e jd e , d e r er b y g g e t s tr a m t o v er d en klassiske m o d el, hv o ri d e r p ræ se n te re s en eg en tlig tese, d e r søges logisk efterv ist u n d e r a n v e n d e lse a f d e n tilg æ n g elig e d o k u m e n ta tion.
T h o rk ild K jæ rg a a rd s h o v e d a n ta g c lse er, a t d e r i D a n m a r k i b e g y n d e lse n a f d e n b e h a n d lede p e rio d e o p sto d en »økokrise« ved, at la n d b ru g e t i stig e n d e g ra d in te n siv e re d e s.
D e n n e u d v ik lin g blev b r a g t til o p h ø r ved, at la n d b ru g e t blev fo rb e d re t, så k risesy m p to - m e rn e fo rsv a n d t: s a n d /m u ld flu g te n blev d æ m p e t, a fv a n d in g e n u d v id e d e s, og en ny afg rø d e, kløver, d e r er k v æ lstoffikserende, b e tø d en delvis lø sn in g a f d e p la g so m m e gødsk- n in g sp ro b le m e r. S a m tid ig blev sko v ø d elæ g gelsen s ta n d s e t, lo rd i b eh o v e t lo r træ m in d skedes ta k k e t v æ re ø k o n o m isk e b ræ n d e o v n e , in dførsel a f k ul og a n v e n d e lse a f j e r n i ste d e t for træ til re d sk a b e r.
A lt d e tte skete » n ed e fra « og g ra d v ist, så d e n sæ d v a n lig e h isto rie sk riv n in g er m isv i
sen d e, fordi d en søger a t k n y tte d a n s k la n d
b ru g s fre m sk rid t o m k rin g 1800 til »de sto re refo rm er« . D isse a n ta g e s a f K jæ rg a a rd for at v æ re en sn e d ig k o n stru k tio n , d e r h a r til h e n sigt a t fo rd reje sa n d h e d e n .
D et m e g et triste ved K jæ rg a a rd s a rb e jd e er, at d e t ikke lykkes a t eftervise d en »øko
krise«, d e r su p p o n e re s.
G e n n e m g å r m a n således de a n fø rte sy m p to m e r p å d en s å k a ld te »økokrise«, findes de alle a t v æ re m eg et sv a g e /u h o ld b a re . S er m a n f.eks. p å sandflugten, skelnes d e r ikke k la rt m ellem fyg n in g fra k litte r/a fb læ sn in g sfla d e r og d en la n g t farlig e re muldflugt fra la n d b ru g s jo r d . D e n fø rste k an m uligvis h av e fået en forøgelse p .g r.a . stø rre u d n y tte ls e a f k litte rn e , m e n d en a fh æ n g e r isæ r a f re n e n a tu rfo rh o ld . M u ld flu g te n k a n også h av e lå et n ogen for
øgelse isæ r ved stø rre u d n y tte lse a f h e d e rn e , m e n u d try k k e r disse fo rh o ld u d e n v id e re en
»krise«? M a te ria le t, d e r er u d e n e stim e rin g a f b e rø rte a re a ls tø rre ls e r, g ø r d et ikke — og slet ikke h e n v isn in g til s p re d te ep iso d er fra 1 790 i D a n m a r k for slet ikke a t tale om h e n v isn in g e r til m o d e rn e fo rh o ld i U S A , i A frika (Sahel?) og i A m a z o n a s (p. 24). O g så e k se m p le rn e fra R in g k ø b in g F jo rd og fra A rresø m å b e tra g te s m ed skepsis: d e er te m m e lig lo k a lt b e tin g e d e og p å v irk e t a f b l.a. k y sten s s a n d v a n d r in g og d en s iso statisk c fo rh o ld . E fterso m h eller ikke k e n d te k lim atisk e æ n d rin g e r, f.eks. i tid e n o m k rin g d e n s å k a ld te »lille istid « , er ta g e t i b e tra g tn in g , får m a n let in d try k af, a t alle u ly k k er p å fo rh å n d synes b e s lu tte t a t skulle tilskrives la n d b ru g e t.
E n lig n e n d e, u fo rsig tig b e h a n d lin g h a r sy m p to m e t forsumpning, d e r tilskrives la n d b ru g e ts ø delæ ggelse a f afv a n d in g e n , lået. D en stig e n d e fo rsu m p n in g »bevises« ved, a t d e r o p rem se s tilfæ lde a f u d fø rte a fv a n d in g sa rb e j- d e r og b l.a . ved referen c e til v ild m o sern es u d v ik lin g . D et sid ste er lid t k u riø st, eftersom h ø jm o sern es væ kst jo a fh æ n g e r a f n e d b ø re n og ku n in itie lt a f g r u n d v a n d e t. E g en tlig v iser d e t lo rh o ld , a t a lv a n d in g s a rb e jd e rn e øges, vel k u n , a t la n d b ru g s jo rd e n er b le v et så k n a p , at d e t er fo rn u ftig t a l b ru g e m e g et a rb e jd e p å al
»vin d e la n d « . D et b ø r h e r an fø res, at rig tig fart i d r æ n in g s a rb e jd e rn e k o m m e r d e r først i b eg y n d e lse n a f 1800-tallet, hvilket d en d a n ske k o rtlæ g n in g k la rt viser. M e n d e t er rig
31
Debat
tig t, a t in d fø rsel a f k o b b e lb ru g e t en del ste d e r h a r ført til (lokale?) s tø rre a fv a n d in g sa rb e j- d er. M e d a n d r e o rd , d e t er ikke lykkedes at p åv ise, a t d e r k rise a g tig t h a r fu n d e t n ogen fo rsu m p n in g ste d p .g r.a . la n d b ru g e t. H æ n g e r d e a n fø rte d ræ n in g s- og la n d v in d in g s a rb e jd e r ikke b lo t n a tu rlig t sa m m e n m ed stig e n d e u d n y tte lse a f jo r d e r n e ?
V id e re an fø res la n d b ru g s jo rd e n s forsuring som et sy m p to m , d e r b ev iser » krisen«. D et er rig tig t, a t d e r ved la n d b ru g e ts jo rd u d n y tte ls e via a lm in d e lig jo n b y tn in g sker en vis u u n d g åe lig fo rsu rin g . M e n a t mergling tag es i b ru g v ise r vel blo t, a t m a n h a r læ rt en ny teknik, d e r ved en forøgelse a f jo r d e n s p H forøger h ø s tu d b y tte r n e , m e n d e rim o d ikke, at tils ta n d en er sp e cie lt fo rv æ rret. K a lk tra n g e n sæ ttes for ø v rig t i d ire k te fo rb in d e lse m ed k alk o v er
fladens h ø jd e (k o rt p. 53); d e n n e er selv sag t u d e n d ire k te b e ty d n in g . J o r d b u n d e n s kalk
in d h o ld og - tra n g afh æ n g e r a f o v erjo rd e n s m a te ria le -s a m m e n s æ tn in g , d e r i D a n m a rk s to rt set er b e s te m t a f istid sfo rh o ld .
F o rfa tte re n h a r sa n d sy n lig v is ret i, a t a f
skovningen tilto g i d e n b e tra g te d e tid . B efolk
n in g sp re s se t v a r tilta g e n d e , og m a n ville sik
k ert h ellere in d ta g e ny jo rd frem fo r a t in te n s i
vere b ru g e n a f d e n a lle re d e d y rk ed e . D e s
v æ rre la d e r h e lle r ikke afsk o v n in g e n s o m fan g sig eftervise m e d rim e lig sik k e rh e d . S k o v p ro c e n te n v a r op m o d 1800 m e g et lav, m en selv om a fsk o v n in g e n så led e s er et fa k tu m , så er d e t ikke vist, a t d en sa m t d å rlig la n d b ru g s te k - nik a fste d k o m n o g en »krise«. D e rim o d h a r d e r nok v æ re t g an sk e h å rd e p ro b le m e r m ed fo rsy n in g e n a f b ræ n d se l til b y e rn e , som løstes ved im p o rt, først a f træ (b l.a . fra N orge: se tid e n s to ld re g n s k a b e r), se n e re a f kul.
L ig eso m » k risen « så led e s ikke er eftervist, så k n ib e r d e t også m e d a t vise, a t » re v o lu tio n en « h a r d e n k a r a k te r og d e t forløb, som K jæ rg a a rd p å s tå r . D e t er rig tig t, a t kløver i o m d rift v ed sin forøgelse a f k v æ lstoftilgæ nge- lig h e d e n h a r en g a v n lig effekt. M e n d e t er ikke så let a t følge k lø v eren s h isto risk e sejrs- tog. E t a f p ro b le m e rn e er, a t alle b o ta n isk e a rts a n g iv e ls e r før L in n é er b esv æ rlig e a t v e ri
ficere. D e tid lig e sp o r a f rø d k lø v er, som K jæ r
g a a rd h a r p rø v et a t følge, kan såled es væ re m e g e t u sik re (o p ly sn in g fra B o tan isk M u
se u m ). I sa m m e n h æ n g e n er d e t im id le rtid v ig tig ere, a t kløverens u d b re d e lse i D a n m a rk - efter K jæ rg a a rd s eget m a te ria le - k la rt v i
ser, a t kløver k u n o p træ d e r h e lt sp o ra d is k før d e n om ved 1700-tallets slu tn in g ek sp lo siv t b re d e r sig fra h o v e d g å rd e n e til b ø n d e rjo r
d en e. (D e t »eksplosive« ved fre m m a rc h e n frem hæ ves i ø v rig t stæ rk t a f K jæ rg a a rd s k ort, d e r viser b å d e d e t a n g iv n e å rs ta ls og tid lig ere års samlede fo re k o m ste r a f k løver). P la n te n s sene o p træ d e n g ø r d e t te m m e lig v an sk elig t ved h jæ lp a f d e n n e a t p åv ise d e n o v erse te rev o lu tio n .
A fh a n d lin g e n in d e h o ld e r p å d e t n a tu rv i
d e n sk a b e lig e o m rå d e flere k edelige fejl (f.eks.
a n ta g e s b øgen først a t blive d o m in e re n d e træ i d en b e h a n d le d e p erio d e ; L ie b ig ’s o p r in d e lige fo rm u le rin g a f » m in im u m slo v e n « an ses for k o rre k t). A n d re ste d e r er d e n b lo t uk lar.
N å r f.eks. » k o n c e n tra tio n s b ru g e t« an ses for a t h av e rin g e b e ty d n in g , d a d e t jo er en »n u l- su m -lø sn in g « , overses d e t g an sk e, a t d e tte b ru g forøger p r o d u k tiv ite te n ved, a t k o n c e n tra tio n e r a f a rb e jd s k ra ft og a f p la n te n æ rin g s - s to f b rin g e s i sa m k la n g . D et m e st b e ty d n in g s fulde er im id le rtid , a t d e t h v e rk e n er b ev ist eller blo t rim e lig t sa n d sy n lig g jo rt, a t d e n for
u d s a tte »økokrise« v a r ree lt e k siste re n d e.
K jæ rg a a rd s h o ld n in g til a n v e n d e lse a f n a tu rv id e n sk a b e lig t m a te ria le er m å sk e d is p u ta tse n s g ru n d p ro b le m . D a h a n » k u n er b r u ger« a f d e tte , m e n e r h a n sig fri for a n s v a r m .h .t. både d ets h o ld b a rh e d og d ets a n v e n delse. M e d h e n sy n til d e t første p u n k t h a r h a n til en vis g ra d ret, m e n ikke m e d d e t sid ste. A t m a n er » b ru g e r« a f et a u to m o b il frita g e r vel ikke for a n s v a r efter fæ rd selslo ven?
O g s å s p ro g b ru g e n i d is p u ta ts e n k a n siges a t give a n le d n in g til p ro b le m e r. N o rm a lt for
s tå r m a n vel ved »krise« en p ro b le m lø sn in g s- s itu a tio n , d e r er a k u t, og som v e d rø re r et b ety d elig t, i reg len p lu d se lig t o p s tå e t eller ak- c e n tu e re t p ro b le m . E n s å d a n situ a tio n synes d e r ikke a t h av e v æ re t ta le om . L a n d b ru g e ts p ro b le m e r i d en b esk re v n e p e rio d e h a r ikke h aft k a ra k te r af, a t et økologisk s a m m e n b ru d tru e d e . H ø jst k an m a n forestille sig, a t v a r ikke ny in itia tiv e r b lev et ta g e t, så ville p r o d u k tio n e n v æ re sta g n e re t.
32
Debat
Som læ g m a n d skal m a n afh o ld e sig fra en v u rd e rin g a f d e t h isto risk e, d e r v e d rø re r s a m fu n d sfo rh o ld 111.m . D et fo re k o m m e r, a t h a n a n v e n d e r f.eks. B o seru p s teo ri om la n d b ru g s u d v ik lin g u n d e r b e fo lk n in g sp re s u n d e r b e tin gelser, d en ikke u d e n v id e re o m fa tte r. D en b e h a n d le r først og fre m m e st s u b s is te n s la n d b ru g . M e re o v e rra sk e n d e er d e t dog, a t m a n ved k ritisk læ sn in g a f K jæ rg a a rd s a rb e jd e , sik k e rt te m m e lig u tilsig te t, let risik e re r a t få b ek ræ fte t d e n »klassiske«(?) o p fa tte lse a f p e rio d en s d a n s k e la n d b ru g s h is to rie . K jæ r
g a a rd s » re v o lu tio n « g iv e r sig u d sla g i m in d re , g lid e n d e æ n d rin g e r; i fo rh o ld til, h v a d d e r sker efter 1800 b liv e r d e n ald ele s borte! M e n d e t synes a t s tå fast, a t m a n g e ny tekniske lø sn in g e r til la n d b ru g e ts fo rb e d rin g v a r b le
vet u d v ik le t i u d la n d e t 1500-1800. D eres in d førsel b esv æ red e s a f d e n stive fæ llesdrift p å b ø n d e rg o d se t, h v o rfo r n æ s te n k u n h o v e d g å r
d e n e blev n a tu rlig e in n o v a to re r. E fte r o v e rb e v ise n d e p ra k tisk e re s u lta te r blev såvel s ta t som g o d se jere in te re sse re t i refo rm er, specielt efter, at d e t v a r b levet sv æ rt a t u d n y tte h o v e ria rb e jd e k ra ftig e re (h o v e rire g le m e n te r).
F ø rst efter re fo rm e rn e tog u d v ik lin g e n for a l
v o r fart. H v a d K jæ rg a a rd v iser er vel d erfo r isæ r, at d e r sk ete en del i d e n fo rb e re d e n d e fase, som m å sk e fo rtje n e r stø rre o p m æ rk so m hed? O g d e t er p risv æ rd ig t, a t h a n in d d ra g e r stø rre sa m m e n h æ n g e i sine b e tra g tn in g e r end v a n lig t i h isto rie sk riv n in g .
D et cr en b e ty d e lig o p g av e , T h o rk ild K jæ r
g a a r d h a r p å ta g e t sig, så sto r, a t d en b u rd e h a v e v æ re t u d fø rt i stæ rk e re s a m a rb e jd e m ed bl.a. d et n a tu rv id e n s k a b e lig e o m rå d e . D e r er givetvis felter a f d e n fo re lig g e n d e a rt - såvel som a n d r e — h v o r o p g a v e rn e s stø rre lse og b re d d e i fre m tid e n n ø d v e n d ig g ø r et s å d a n t s a m a rb e jd e . D e tte s a m a rb e jd e er et ø n sk e m å l, m a n m å stø tte . D et ek siste re r p .t. ikke en g a n g f a k u lte te rn e im ellem . H vis d e t h av d e g jo rt d et i d e tte tilfæ lde, ville a rb e jd e t n æ p p e væ re b le v et a n ta g e t til fo rsv a r i d en forelig
g en d e form , m e n d e n b e ty d elig e in d s a ts ville h av e afsp ejlet sig i en re v id e re t u d g a v e , m å ske m in d re » re v o lu tio n æ r« , m e n b e d re u n d e r bygget.
Dan Ch. Christensen
K v æ lsto f — jern — hoveri
M e d A. D . J ø r g e n s e n -c ita te t p å kolofonsiden h a r præ ses u d s e n d t k la re sig n a le r om sit fo rsk n in g sid ea l. For A. D . J ø rg e n s e n d re je d e d e t sig om a t finde »en le d e n d e eller for
k la re n d e T a n k e ... i en T id s a ld e r« . N u tild a g s ta le r h isto rik e re om en epokes sy n tese. At s a m m e n fa tte D a n m a rk s h isto rie 1500—1800 i en sy n tese sker ikke ved a t væ lte h y ld e m e te r efter h y ld e m e te r a f a rk iv a lie r n ed p å sit sk ri
v e b o rd og u d d e s tille re essen sen . F or sy n te sen b efin d e r sig ikke ek sp licit i k ild e rn e, m e n i h isto rik e re n s ho v ed . E n ø k o -h isto risk sy n tese om D a n m a rk 1500—1800 vil fre m stå som fru g te n a f en m o d e rn e h isto rik e rs k re a tiv e syn på fo rtid en . O g sy n te sen s v erifik a tio n vil v æ re re s u lta te t a f h a n s k o m p e te n te k ild e an a ly se . D et er v e lg ø re n d e, at en h isto rik e rs a rb e jd e ud fra d e n n e a m b itio n a n e rk e n d e s som v æ r
d ig t til d e n filosofiske d o k to rg ra d . I m o d sæ t
n in g til d is p u ta ts e r , d e r m in u tiø s t og k o rrek t r e p ro d u c e re r k ild e m a te ria le t og d erfo r fre m s tå r som u ig e n d riv e lig e d a ta , m e n så kedelige og u v e d k o m m e n d e , a t in g en g id e r d isk u te re d em . D ag e n s d is p u ta ts u d s tr å le r et m o d ved a t frem læ gge en d ristig sy n tese, d e r æ gger til m odsigelse.
T h o rk ild K jæ rg a a rd s sy n te se lyder: L a n d - b o re fo rm e rn e 1760—1800 er v irk n in g e n a f d e n økologiske g e n o p re tn in g fra 1500-tallet og frem - og ikke som d et n o r m a lt d o ceres å r s a gen til d e n sæ rligt d a n s k e m o d e rn is e rin g s p ro ces. N u er la n d b o re fo rm e rn e ikke læ ngere s ta rts k u d d e t til d en d a n s k e b o n d es frig ø rel
se sp ro ces, m en en m ø llesten om h a n s hals.
H e r er sa n d e lig v e n d t o p og n ed p å v o re v a n te fo rstillin g e r på en p ro v o k e re n d e og forfri
sk en d e m å d e.
S y n tese n fre m stå r som et s a m m e n h æ n g en d e m ø n s te r a f en ræ kke v id t forskellige fak to re r. N ogle a f d e m er økologiske (erosion, høj v a n d s ta n d , jo rd u d p in in g , r å s to f u d b y t
ning) a n d re politiske ( m a g tk a m p e og a llia n ce r m ellem m o d s trid e n d e in te re sse r) og a tte r a n d re æ stetisk e ( litte ra tu r e n og a rk ite k tu re n ).
P ræ ses ta le r om en m u ltifa k to rie l syntese. D et er fo rsv a rlig t at a n a ly se re disse m a n g e fak
to re r h v er for sig, m e n lykkes d e t for præ ses at
3 F o rtid o g N u tid
