Digitaliseret af | Digitised by

Digitaliseret af | Digitised by

Forfatter(e) | Author(s): udgivne af O. Nielsen.

Titel | Title: Historisk-topografiske Efterretninger om Hjerm

og Ginding Herreder

Udgivet år og sted | Publication time and place: Kjøbenhavn : Otto B. Wroblewskis Forlag, 1895 Fysiske størrelse | Physical extent: VIII, 594 s.

DK

Værket kan være ophavsretligt beskyttet, og så må du kun bruge PDF-filen til personlig brug. Hvis ophavsmanden er død for mere end 70 år siden, er værket fri af ophavsret (public domain), og så kan du bruge værket frit. Hvis der er flere ophavsmænd, gælder den længstlevendes dødsår. Husk altid at kreditere ophavsmanden.

UK

The work may be copyrighted in which case the PDF file may only be used for personal use. If the author died more than 70 years ago, the work becomes public domain and can then be freely used. If there are several authors, the year of death of the longest living person applies. Always remember to credit the author

^ S» - i

b s ^ - L

' ^ . 7 / ' - " > 7 ' ' 7v-»77

- . ^ . .' ' - , s /

7 /7

» k l l< 0 ^ I6 k l_ I6 k 616^.101'kK v /^ 1 .-2 .8 33 8°

1 1 Z Z 0 8 0 Z 6 7 1 1

v _ 7

» , -»

' >

7

/ - U W

7^r-°7/7)><--

7 -/. ^

77' - //-

. ' r - ^ v r - . l ' V 7- --: ^

<

) ⁱ

5

-L-

V

^ ' /-

v .^7

! ' V ^ / - 7 ' - ' ^

7 ^

'- - / .7 , ^

^ 7 M ' 7 7 - 7 / /

'7 /

k ' ^ i i ^'

>'

- 7 , - ^

M

!/. 7

^ - - /" ^ '" '1 ^ - ' ' - ' ^ 7 - ^ , ^ ^ 7 7

^.-'7 . .

77.7.

7 7 E

. '! ^ r . '- ^ ' S ^ ' " - > ^

- 7 / 7 / 7 L ' V " 7 - 7 ^ / ^

. L I W ^ - 7 7 - . - 7 7^ .

- 8 M ^ D ' . - ^ 7 - ^ . 7 - 7

- '<

«7 7

- i

7 - ' ^7 / / , . . 7 7 ^ 7 7

<. - ' ' . . ^ ^ 7. ^ ' -.7, . . ,. . . - /

. ' 7^ '^7^ ' '7 > ^ ' ? 7 7 - 7.^..

!» ^

7 s 7 M ^ d ' ^

!. - - 7 7- ^ 7 '

^ .7- -7^ ^ " 7 L 7 v

77Es"L- 7 - - ^7 7777 ',7 7M47! ^ E

W S - . 7 , - r77L77^--

- . ,-M,LL.^'>777 _{L 7}

^ ' 7 -. ^

E ^ ' 7 ^

^ 7 L 7 ' ^ ' 7 ' "

? / - ' . Z - ^

.

^ , ' . < ' ' X . - - ' V ' X .

'-. . x . - ' ^ . : 7 .'7-7. >- -. X M - ' ' . . . ^ ^ M .

-(

- '

. ^ ^ ° s - - . .- M

> . - < ' /

^ ^ .. . .^

^ ^ ^ . ,- X " X ^ - X - M , x

h > ' > 7 . . . . V - > > 7 7 . 7 ..

' X ' . ' . . X ^ - V ' - M

/ ^ ( ^ . M ^ - X

. »

.x -.„> ^ ^ - . .-. --. ,7 7

. - . X r7" , X.. X'X.l

' i. !' ' '.-

/-. M , . - X .. ' - ' . - - - . " - - -

- n ^ - / V - ^ ''

X.

R

>.

' H M

>

-

" > >

- M - « M X ^ - ' i ' - '

i? '. ' >

>' - ,'.' . E,

/ - X

- - . ?,

- < ' /

'7 ...X

- - V . , - - E .,. .' ^, . ^ ' '^s '-'v ^ - .'. V . X

, <

/

, ^ > x ' - "

W O

- E .

. . D - ? '

. ^ x - i -

«- X ^XX'X ^,xx

' .r G

! .

7^K>

7R"^'^XxXv X2>X>^ X-

>- .^. ^ . - - r " ' - s ' > ' - j - .- l ^. , L»^'^ '- M - -'«

:' " -'- ' ^ . ' ' . X F , „ . "

X L ^

/ -< M .> -, - >/' , 1 ^ . ^ 7

E' ^ ^ '

' - ' X . ' i ^' . , ' M - 5 1 _ ,. 1. - 'V- ^ .

' .' ° V M v

/ . ' -1 . ^ M ' >

.. - 7 . - -r^- ^

" v '- ^ - ' <

. ' ^ X

^ M X7- ^ '

'7' V ^ '

' - ^ M ^

H W

- ' - / - - ^

' M

' >> -

^ X

. p

< - . ^ - O X

> -I,v ' ' - , i / X^ /7X *X ' '.. ° . - ^ X, ^ r;

- - . X , ^ X M ' E ' E X .

. 1 7 - ' X X - X X X M X X X 7 « N

; ».- - > »^ . . . . - ^^L»'

" .-x »'. ,'f-',' * v . '

> ^ ^ , 5 7 " ' ^ ! - M i ' - M l - .

" ' " ' X - 7 ' ^ ^ - 1 ' - . . " L ' . .

. X > - ' X M / X ^ X M X M ^

^ ... M - . . <^-» r^«>» - / / ' .-- X '- .>'.' -

- - - /»->'. > . -

>' . M - X - ' X^ M ''

... ^ - n - E R s W M X M 'X M ' M .

' 1 , / "

. v ^ - .

x ^ - ^ x " '. -^ . . ^ . !,! , ' "" " ' - „ > 7' - ^ ^ - .

X - 'L

>>! ^ ^

'V .7

> '1. .^-. > / .t ' , , '. . ' M

/r 7t-X^-.:Ks ^.. >7 -' . (-/ ' ' ^ '^ - -X '^'-r' '-'

> - ' ^ . . < : .>i.'E . . . . > - _ , ^1 ... 1 - . . - V .

''.X.. - - ' M - X X ' .- - X x '. -' i ' ' - X X ^

. 1 - .7 X X ' ^ X x X " ' '7 .

..x E H

' . , L - : - S s - A t z X

' Hr-?'S >K8

x.-.->X.'. 1'XX

. '->Lr- B

M >

X ^ XW . .

X ' -) X. ^

. .. ...

.. - . ' A ;

I

.oX. "

' ' M X x > X X ^

K ^W > X- <

»» -

- ^..

. . '. . . > 'L ' " M

» -

' ' ^ ' d ^ '. X . L X A . ^

- .' ' . . 1 x > . ^ ^ . M W

K W X X ^ ^ ' i - . x ' X - X x L M -

M . > X X > .'7 . - x X x r . x XX X 7.

' X .' - -.-

i 7 L?'

. M x ^

XX X.,X,X'

X , L - ^

' . X X

- , /. ^

L .^X -

'' E

> -Xv

1. X' ,.' ' .'.X - -'-

Xr

'' v'.

, ? X P > - 7

. X. . i-' l

j . ' ' ' , ^ " " /.

M ' ' - ' ' - X ' .

s^'-' . 4 . .-r

> -

' , n

- ^ >

- 7 ? " X V

V

-1

.'x " ^ '.

X '. r >.x . x-x^ -- -^xL '

<xxx ' '

.7 -

>>

x x E « " . ! -

x .x- ,-. l

r .. V ,7-.7,^ ) X

- V '.

"l 7

.-- '

.> ',' l.

^ ^ ' '' 7^,

'. . X ' 0 " X . L . -o . 7 X . ' ' H

' / X ' -' / "E ^. , .S -

>.

> / ' '- s- '

> - ,

7 ... - ^ ^ >-.

i ?- ^-?

- < ^ X ' X.

^ ^ ^''',f. ^!/

^ L

^ ^ > '' / > '' ^ '

V / U M - .

> 1.. ' ^

!> , - ' "

^ 7'zch

- ' 7 - ^ /

> .'

^ ^,»v7 '

-x x - ^ -

. ' . < X

k ^ . ' s-

W y W -v

K ^ 7 - '

i - . . - 'r .^ '' Z M / ^ "

. > 4 . ^ ^ -

s t " ^ ) 7 , . 7 ' 7 » . . ' , ' Q ^ 7 x - ^

^ ^ ^ '. - - . 7> . .

' ^ '' ' ' ' ^ -"

'. ' V

U < "

, v<

7 ^ ^

7 s ^ 'E

» v M " . - - - ^ - 7 - ^ D , ^ , ^

^^'7, ,7 I". ; , - '..' - '! -

'7 ' ^ ^ 7 ^ ' '' ° ' > V - ^

. j - ' V . ' ' '^- ' <- .- V- X ' X ... . ^ ^ 1^! 7 / ^ .

7?

v^X :

k . --'"7 ^ ^ " ^ 4 7 7 i ' .i^ ^ '... '' 1

^' ->x-^- > ,.1 . -.' .X -L . >. ' , V :

7. . ' ^ . - . ' x ^ -v . ^ , , . 7 7 ^ . .

, -v. -

, .^.7 /' ^7-

7 --' / - ' <1." l . »'

X V X '

-X 1 "..,

, . - . ^ . ,' * . > X ^ .,^ ,-,

. . . . . .

' " / .. V- '^.. X'x,7 '. ' ^ >«iL' '

!,7 X t-' ^«

"li-..'«

'xl' '

, .. ,. .».^. X . . > ,x -^?,' >

i. >-

V.

^ ' - - - X . ' >- >,

' X X

> - . - /z ' 'X/

^ - X 'X ^ X '^ ' ^ ...

.-. . ^ x

^ G - E - '-' -'X^

' ' l L X X ' . X . X - 5 - X '

X. . , '-' ' X ^'-' ^... - ".

^ - ' ''

X^X x - . ^ - 7 > v .

r-'

XL, 7 ' i .-^ '

^ -'.- -" x X 7 ) . . u T ^ ^ ' . X ' - ' , - k . - X ?l

'. i 'I''" /

? . 17 ^

')- . .'. l -V - - ^7-7 7

- ' .-' ' .' ' 7 »

' ' . .'', . -' ' .- X7

" " ' X

> . i ' . ^ 7 > x

' " X ! i x x ?

' x x - - / . ' ' x . . - . .

- ^ > . ? X. X . X . .^' X / . ^ X

X ' - x j ^ / ' 7' . 7 ' X '/

-' . ' X . - X ? x . - ^ ^ X l . '^ X

X.Z. ? x 7 7 ? , - x x x - > -sX -

i

>

>

X > ' ? ^ ' ' ^- 7X

^ '

l

^ 7 .. .r '.x '-x 7 ' X 77AL X ^.-7eX 7'

' . X . , X ' 7 . / ^ . ' ? ^ 7 7 7 l 7 -

' ?->t. > ''

^ ?7. 'SX'

-- X v ^ -X ' ' XX-? X 7'''X'xX-^

.7", x.X ^X ^ 7X7X^' 7X7 ? X?X ^ " _{7-. 7/} X-7>- . 7 -X. ' .. 7 7>- XX' X"X . , 77- X' .0,>< X ^K/x' 5

^I'X-^xXX.

L :/

VX

X ^ 7..

H U x - ? ? ... X x )

^L.x> E - . - -

.. . / 7 - . . .^k , .^.

^ 7 -? Xx.tzx .' ^x.7 X.x ^ .'7 ' ^ " 7. .' .

^ - '-'X 77 > . ??-x . -X''"7>7 - ' - ^'-

, x > 7 v

^ X . 7 ' x L v ^ i .?' 7 ' x .* x 7 ^ ^ >. .v .'' - - .' - .. >' 7 X

' < ' . '^-. v . .. 1 - -. 1 1 7x . 1 '- 7 . ^ -> . V i x.

'7 . / 2 ,' / '> . '! . . 7^ .7 .

X- ' ^ . 7 . - i . 7 -

^'l .;. X-H-i^WMli^X x?^7 ."' X

" L-

'? - - X ! '.^v

- - 'X

M 7 7 XXXMDX7-L,x^x.x??7, 7

- ^ . ' 7 ' . ^ 7 . 7 ^ 7 . . L > ' 7 K ^

X d X ' ' X ^ X > 7 X X 7 ^ ^ x ' ? ) . X 7 ^ . V X '

x ? 7 > - X- X M ' X ^ X . 9 7 ...

W M W M M X X M . , 7 ^ 7 7 7 .. . ..

M ? X ' X > ^

li X ?7 ...'^ --

'.», -X" . <

<^"x "7 — L^ - ^ ' ! ,.

...XX L-' 7. - -. > . . ' , ' - x x S ? ^ , - x . ^ - . kr ' . - .

. ' .- >? ^ ' V / 7. ^

... .. . , 7 ? . - u- - > . ^ . , ^

x ? 7 X X 7 > - . . ' X 7'7 - - ' x ^ - .' ^ ' 7. . . - ? r Z X X - z i c ^ " - . ' - V L - ^ 7 X , 7 < . . ? X " " ^

- > x ^ ^ ^ . X . -. > . - X ^ . X ^ ' , ' , . . - - . ^ . x " x . . ' . . , ' -

^ '- 'x

I - ? X .? X 7 ' . ^ x ' ' . X.5--V ' ' " X - ' ^ ^

H'X. . i? 7 ^ ^ " V . ^ ' '' . ' 7 . X X X .

!? " X..X' . . < : ? x - x x 7> X X ' ^ . / ' . 7^

- < / x>^.

<.

..>x.

'' --. ^{- X '-.-}

X -X 7X r-SL.X'LvX.x.XK. -7.XX X7 Xr^^LiLS^.'7? ^'X

> >«

^ X ^

-> i ^ ' X. ^{r .}

'S' -» ^

' M SS^-7''

- ? 7 7 - . ^ 7 7^ - , -- ?-' .

- ' S . . S 7 ' 7 S S /7 ^

' ' ^ S ^ '

- 7 .. ^ :. . « . ' s s 7 - ^ ' , ', -. 7«

1 7--

- . 7^ .-7>j

7!/ 7 . '

... ' "

>

. . ..

W "

^M --'7K?7

7 '-

^ s ⁷

-,7 --

.7 _^ .M S

" 7.--'

"v^ - '- ' D ' .

»'7 >

' > 7

7-'.7 '7?7

V- V, --^{- ^77}

7 ^ ,7 ^"7-..-r.

7->-

5- ^7 ^ 7'

. ,''.'S, ^ r- -v/, ^

>" ^>-

. -?7 ' ."

> - -

7-

. ^7'

- M - 7 ^

s .7i

7 ^ ^

" rS .-, 7

... M 7. .

. -. 7 .'

-''S SS ^{..' ' E}

7 .7 S s

.... . '.' "> -7 . .

' 7 ..- '

7^' - .- ' .:' 7,. -S 7-/-. 7 . S ' S . sS'c- -7 . .'

7',.

S . ?>'

S

7 > 7

^ -MM,

" M

7 <

-- ">G --7

>-'7 ", .7.7 > ...

- . / ' E n . 7 „ .7, -7 -7 7 ^.- ..

. . . ^ M ^ 7 '.

sW -sjSSs 'S5

' S , ^ S ^ - S M

. , . - 'L i s

.

Y

>V

S

S S 7 ' S

7.

.- -7 . >

-7^^ 7 <7' '

,/7 7 . . 7

!- >- - .7 -

. >7 ' . .-7-

/-7-..

- S -- - A' »:' ''

'S S S

7 7?-.

. i" 7 s s

..7^ M S

- MS S .<' ^ -'M E 7 - ? ^ -77.

',- 7 --/7.

,'S>O - S 7

/'-ir

77 K 7

' 7^ M 7

^ 7 -x L8

"7Z '

^ 7^ - 77/

^ ^7- / ^ ' .- M

v . s s s A

" 7 < s . r / s ^

^ 'S8WD^ S-'^sD

- '7^ '

Sy K

77 - L

-L.

-A ^ . s " " s - -

7>7^

S ^ ^

7' ^ 7 '-

. 71-7

7-7 ^ . ^--7. ..,

7r-?^.S.7^

'-»'.v

- ' - S 7 77

. ^ ', 7 ' 7 >?. ' .7 - 7 ^ '7 ' '." S ^ ' ,

7 . 7 - ^ ' '

''"- ' ^-? S . "

E

-

-S

M - 5 4 Z Z

F

- '

N -

Z b i^ ^ .,'ss W ? - -

> >

- M -

<< M M M - '

M ' M".- - ' '

' Ss' ^

' . .^ S-

L . r

D ^{r - L » ^ ^}

^ s ^.

^ >7'

" ^ - -. ' 7,-.-

" - 77W

^ 7-' ' ' ^7 . - S K . E , ' - ^ . ^7^- ^ -7^-...7" -

7<-7.

7'77-

> z, -.7 ' 7.- V '^{... l-} 7^

WLHS7. D M

. ' S

' >' -

Historist-topografiske Efterretninger

om

ferm og Giniling

Herreder.

Udgivne af

D . N i e l s e n

v r . p N i l . , A r k i v a r .

K j o b e n h a v n .

B t t o B. W r o b l e w s k i s F o r l a g .

T r y k t h oS I . J ø r g e n s e n 6c E o . ( M . A . H a n n o v e r ) .

Aovedformaalet for dette S k rift ligesom for mine andre Herredsbeskrivelser har vceret at med­

dele Egnenes Beboere Resultatet af mine mange- aarige Granskninger af trykte og utrykte historiske Kildeskrifter, idet jeg har ment, at det netop nu var Tiden at give et trovcerdigt G rundlag fo r Op­

fattelsen af Fortidens Forhold, der ere ukendte fo r de yngre Slcegtled og lidet oplyses ved de mange trykte S am linger af faakaldte Folkesagn og andre under Nutidens O plysning forvanskede T raditioner.

Folgelig har jeg ikke kunnet give mere, end jeg har forefundet, thi Kilderne t il denne Egns Historie ere kun faa og spredte. Det har derncest voeret m in Opgave at frembringe en Retskrivning af Sted­

navnene, der stemmer overens med Udtalen, ligesom jeg efter mangeaarige S tudier har sogt at finde Forklaring t i l de gamle Stednavne, om jeg end ofte har opgivet at fremscette en saadan som a ltfo r usikker.

Jeg haaber saaledes dog at voere fremkommen med mange h id til nkendte Oplysninger. D a det er af Interesse ved Siden af Meddelelsen om den oeldre Bebyggelse at have Underretning om den nuvoerende, har jeg af hvert Sogns Skatteligning tilvejebragt Fortegnelse over Gaarde og Huse i vore Dage og saa vidt m uligt O plysning om, hvorfra Parcellerne stamme, hvilket ogsaa i det hele er lykkedes, om end paa enkelte Steder ufuldkomment.

D er v il ogsaa nogle Steder voere indlobet F e jl­

tagelser med Hensyn t il H artkornet, naar en Ejendom har Jord i forskellige Sogne. A t disse nyere O plysninger ere nogenlunde nojagtige, skyldes den store Imødekommenhed, jeg har sundet hos Egnens Beboere, isoer hos Formoendene for Sogne- raadene i Hjerm Herred, men ogsaa hos mange andre. Soerlig maa jeg takke Loerer Kristensen i M undbjerg for hans O plysninger om den storste D el af G inding Herred; denne flittig e og dygtige Gransker skylder jeg desuden Tak for mangfoldige andre O plysninger baade i Henseende t il stedlige og historiste Forhold. De mange andre af Egnens Beboere, der have ydet mig Oplysninger, bringer jeg ogsaa her min hjertelige Tak. Beskrivelsen af Kirkerne i Hjerm Herred skyldes Professor Lofflers Undersogelser 1880, der opbevares i antikvarist- topografist Arkiv, ligesom afdode Loerer S trand-

V

gaards Undersogelser, der opbevares i samme Arkiv, ligge t i l G rund fo r mine Efterretninger om a n ti­

kvariste Foxhold i Hjerm Herred. F o r flere andre , O plysninger takkes Godsejer Mansa t il

So

Arkivsekretmr Thiset.

O

Indhold.

)

Hjerm Herred S id e .1 — 308. Ginding Herred Side 309— 571.

Sogne.

Asp 255— 70. .

Bordbjerg 156— 204.

Bording 561— 71.

Bure 288— 95.

Ejsing 317— 71.

Estvad 488— 528.

Favsing 271 — 78.

Gimsing 31 — 49.

Grove 554— 56.' Gording 300— 08.

Hadderup 537— 54.

Handbjerg 134— 56.

Hjerm 92— 134.

Hodsager 557— 61.

Maabjerg 227— 36.

Mejrup 205— 27.

Navr 241— 55.

Nyde 395— 418.

Rsnbjerg 528— 36.

Sale 371— 95.

Sevel 418 — 88.

Sire 236— 41.

Struer 11— 30.

Vejrum 49— 92.

Vem 296— 300.

Alby 278— 88.

Herregaarde.

Abildholt 178— 79.

Avsumgaard 66 — 73.

Blcesbjerg 207— 13.

Boersholm 500 — 02.

V l l l Estvadgaard 502— 18.

Favsing Hovgaard 272

— 74.

Handbjerg Hovgaard 138

— 50.

Hasselholt 381— 82.

Hessel 175— 77.

Hesselbjerg 497— 98.

Hestlund 565— 66.

Kvistgaard 57 — 59.

Kvistrup 36— 47.

Landting 323— 49.

Lindtorp 261 — 68.

M ovftgaard.33— 36.

Nygaard 349.

Nprkjcer 530— 31.

Primdal 532— 34.

Novnborg 55— 57.

Rydhave 401— 17.

Stubbergaard 431— 53.

Svenstrup Hovgaard 384

— 86^. Tovstrup 218— 20.

Trabjerg 164— 73.

Vinderup 377— 81.

Volstrup 102— 24.

Hjerm Herrrd.

-ML

. O

.z E

c>7

A je rm Herred groenser mod N ord t i l Skodborg Herred og Lim fjorden (Vens Bugt), mod L)st t il G inding Herred, hvorfra det fo r en stor D e l skilles ved Hellegaard Aa, der tidligere hed den hellige Aa, mod S yd t i l Hammerum og U lborg Herreder, hvorfra det stilles ved S toraa, mod Vest t il Nissum Fjord.

Fladeindholdet er 6Z Hi M i l med 1974 Gaarde og Huse og 11,779 Indbyggere i 1890 (1880: 9800, 1860: 7145, 1840: 5711, 1801: 4578). Den stcerke Tilvcext skyldes fo r en D el S tru e r Handelsplads, der har 2207 Indbyggere. Tilligem ed G inding Herred danner det en Ju risd iktio n med Tinghus i Holste­

bro, og et P rovsti, horer t i l Holstebro Lcegedistrikt, 5. Udskrivningskreds, 8. Landstingskreds, Folketings- Valgsted i Holstebro.

Jorderne ere fo rtrin lig e i de Sogne, der ligge noermest Limfjorden, men der sindes ikke de hoje B rinker mod Fjorden, som i en D el af Skodborg Herred. Dog er Gimsing Sogn noget bakket. I Hjerm og Vejrum Sogne sindes paa flere Steder

Kalk som Underlag. De sydlige Sogne ere fo r en stor D el sandmuldede, men disse ere t i l Gengoeld forsynede med Aalob og Enge. S tore Hedestræk­

ninger sindes i Herredets sydostlige og sydvestlige Dele. Jorderne ere i det hele hostliggende, men jevne, noget bakkede i en D el af Bordbjerg S o g n ; i N a vr Sogn sremtrcede Krunderup Bjerge. Her­

redets Form er besynderlig, thi medens det i det hele horer t il Limfjordsegnen, udflyder det mod Vest som en smal S trim m e l de 3 Sogne Bure, Vem og Gording, der knytte Herredet t i l Nissum Fjord. De tre Sogne hore dog paa n a tu rlig Maade t il Hjerm Herred, der overalt har Storaaen t i l Sydgrcense, og.de stilles fra Skodborg Herred ved Damhus Aa, hvorfor de vistnok altid have hort t il Hjerm Herred, forat dette med Hensyn t i l Ledingen i Oldtiden kunde komme i noermere Forbindelse med Vesterhavet

gennem S toraa.

Herredet kaldes i Valdemars Jordebog 1231 Hiarmcehcereth, 1340 Hicermhoereth. 1373 Hycerm- hoereth, 1400 Herrumhoereth osv. Det har folgelig N avn af Hjerm Sogn, der 1321 streves Hiarmoe, 1340 H yarm , 1347 Hyarm . Uagtet Hjerm baade nu udtales som et Enstavelsesord og allerede tid lig har faaet denne Udtale, er det dog sandsynligt, at det oprindelig har voeret udtalt H ja rrru m ; derpaa pege Skrivemaader i det 15. Aarh. (1443 Herum, 1444 Jherum) og i det 16. Aarh. (1533 H ierum og ofte) ligesom alm indelig i det 17. Aarh. (1638 Hierrom ). H vis dette er rig tig t, er Endelsen um

oprindeligt hem, vort Hjem, der betegner en storre Strcekning, og Forstavelsen er H iard, vort Hjord, der tabte Omlyden foran Efterstavelsen (som s. Ex.

i Hjardbcek ved Viborg), medens de Stednavne, der ere sammensatte med H jord og ikke have cendret H jord t il H jard (s. Ex. Hjowrkjcer i Skadst Herred) . ere af yngre Oprindelse. Den oprindeligste F orm vilde derefter blive ID ja rS a llsiina r, derefter Hjardem

— H jardum — H ja rru m ; efter r falder jo d bort i danst Udtale.

Hjerm s Navn peger altsaa tilbage t i l de fjerne Tider, da her ingen Beboelse var, men store Groes- gange. De svcere Lerjorder dyrkedes ikke i de celdre Tider, da Bebyggelsen samledes om de M arker, hvorpaa man kunde dyrke Rug og hvor der var Enge i Noerheden. Lerjorden laa hen som Over­

d rift. T i l denne Forklaring af Navnet knytter sig den soerlige Omstoendighed, at i Sognet ligge Gaardene Kvium , hvis Navn maa udledes as det gamle O rd K vi, som betyder en Fold, og saaledes ogsaa synes at pege hen paa Tider, der laa sorud fo r den nu- voerende Bebyggelse.

Hjerm Kirke ligger i en Udkant af Sognet; dette har sandsynligvis fra forst af tillig e omfattet V ejrum Sogn og Kirken laa saaledes midt i det daværende Sogn.

I Vejrum Sogn ligger Tinggaarde, der minder om det oprindelige Tingsted. Dette omtales 1519 i en Lavhoevd paa Vejrum Proestegaards Ejendomsret t i l en Gaard sonden Tinggaard, hvis G rund gik sonder paa „mod gammel T in g s te d "'). Ib la n d t

Avsumgaards M arker noevnes 1683 mellem Mose- gaards og Tinggaards M a rk M estertoft og osten derfor G u d d u m t o f t , hvilket sidste Navn peger hen paa Oldtidens Gudstjeneste ved Tinget. Siden Stedet 1519 kaldes gamle Tingsted, var det altsaa flyttet fo r den T id , men det er uvist naar.

Nordost for M e jru p Kirke ligger Tinghoj, om hvilken det hedder i Indberetningen 1766, at Herreds­

tinget har voeret holdt ikke langt derfra i et nu ned­

brudt H us, og at der ved Hojen sagdes at vcere set en D e l Spogeri. Dette Tinghus har liggel i Noerheden af den gamle Landevej mellem Holstebro og Hagebro, thi det er utvivlsom t dette Hus, paa hvilket der i Tingbogen fo r 31. J u li 1696 er op­

taget S yn . Det hedder der: „D e t ganske Hus er flet ruineret, saa man ej kan holde T in g derudi, naar Regn, Knog og U vejrlig kan paakomme, og faafremt der ikke strax bliver repareret ved Huset, er at befrygte, det inden kort T id nedfalder, saasom Spcerloegterne, som skulde holde den overste Del, er afbrudt og borte, og den nederste D el er dreven t i l den norre Side. Forresten syntes dem ikke, det gjorde nogen Gode at forfoerdige den paa det Sted, den nu staar, saasom det er paa en Adelfarvej langt fra B ye r og Gaarde, hvor ingen T ils y n dermed kunde haves, thi da maatte den igen, naar Bekost­

ningen igen derpaa var gjort, af tyvagtige Mennesker ligesom nu blive spoleret, tilmed ligger den nu paa en ubelejlig Sted udi en Ufore, hvor ganske ond Bej paa alle S ider er, soerdeles om Vinteren, saa

man da tid t befvcerligen enten kan kore eller ride dertil, hvorfor dem syntes, om nogen Reparation derpaa skulde gores, det da var bedst. Huset blev fo rflytte t paa en belejlig Sted noer ved en B y eller

Gaard, hvor nogen T ils y n dertil kunde blive."

Dette var kun nogle A a r efter, at H jerm og Ginding Herreder samt Sevel B irk vare sammen­

lagte — ved Reskript af 13. M a rts 1688 — og G inding Herred har maattet soge H jerm Herreds Tingsted, der allerede lcenge maa have ligget her, thi i de faa A a r havde Tinghuset ikke kunnet saaledes forfalde. S n a rt efter er Tinget flyttet t i l Sonderlund i M aabjerg Sogn, som det ses af fo l- gende Skrivelse fra Herredsfoged og Byfoged Christen Jakobsen Guldager i Holstebro af 15. J u n i 1719 ^).

Hojcedle og velbyrdige, velcedle og velbyrdige, veloedle velcervcerdige, velcedle hojfornemme, hojrespek- tive H errer P ro p rie ta ire r udi H jerm — G inding H er­

red! Det er Dem samtlige vel bevidst, at siden m in Ankomst t i l Herredsfogedtjenesten, ja i mange A a r tilfo rn , har ingen Tinghus voeret her udi Herrederne, hvor Retten kunde holdes, hvilket foraarsager, at jeg a a rlig maa leje Vcerelse t i l Rettens A d m in i­

stration, som mig ikke uden Skade afgaar, helst efterdi den hele Herred flig t burde forskaffe og jeg i dets Sted ganske intet nyder t i l Vederlag, der dog kunde eragtes b illig t, siden det har vceret alle T in g - sogende deres Nytte, at Tinget er holdt i en M ands Stue udi S k ju l og Varme i Sted for en aaben Tinghus paa Marken. D a som jeg det ej lcengere

paa den Maade kan udstaa, og det eragtes t i l enhvers Gavn, . som herefter noget ved Tinget kan have at bestille, at i det Sted Tinget tilfo rn er administreret i Sonderlund og ved M e jru p Kirke, nceste Byer her ved Holstebro, den nu maatte forflyttes og holdes her i Byen enten paa Raadstuen eller anden bekvem Sted, som d e rtil kan vorde bestikket, da ej anden Tinghus er fornoden at bekostes, hvorom jeg agter noermere at soge hoje Dvrigheds Approbation, og derfor paa det ydmygste og tjenstvenligste hos Her­

redets respektive H errer P ro p rie ta ire r v il fornemme, om det ikke saaledes med deres Konsens og V illie kan ske; det jeg sikkerlig formoder, In g e n ncegter, som konsidererer, hvad Fortroed det giver fo r Subsi- stance saa vel t i l sig selv som medhavende Heste og andet, ja endog Logement fo r de lcrngst fraliggende soerdeles om Vinterdage, naar Tinget holdes paa M arken eller i en liden B o lig , hvor intet i saa M aader kan bekommes, hvilket de kan voere fo r­

uden, ved det at Tinget her t i l Byen blev forflyttet, .som dets foruden udi ingen M aader kan give

ringeste Hinder, thi ligesaa vel maa (o: kan) de Tingsogende gaa t i l Holstebro som t i l Sonderlund, hvor Retten i mange A a r er holdt, eftersom den

ligger ikkun en Fjerdingvej fra Byen, saa det efter stig Beskaffenhed sigter noermere t i l alles Nytte end Skade og ej videre t i l m in Fordel, end jeg og Skriveren derved kunde spare vores Rejse uden B y s t i l T in g , som ofte falder besvcerligt om V in te r­

dagen, da v i fra andre vores Embeds A ffaires og

kgl. Forretninger udi Byen, scerdeles udi disse Tider, vorde forhindrede og opholdte, som jeg gor mig forsikret, In g e n har nogen Fornojelse af, mindre os denne Lettelse stalde misunde."

D a alle Proprietcerer gave deres B ifa ld tilkende, blev Tinget vel nu flytte t t i l Holstebro, men dette har i alle Fald kun vcerct fo r en kort T id . thi i C. Testrups S k rift „R elation om Tingene" 1747 ncevnes Tinget som vcerende i .Sonderlund med Fredag som Tingdag. Hjerm Herreds celdre T in g ­ dag var Loverdag.

Ved Reskript as 20. J u li 1774 bestemtes det, at der skulde opfores et Raad- og Tinghus i Holste­

bro for Byen og Hjerm —Ginding Herreder, t i l hvilket Herrederne skulde yde 409 R d lr., der for-- deltes med 11 S k illin g paa hver Td. Htkr., medens Byen skulde bekoste det ovrige og vedligeholde B y g ­ ningen. Ved Reskr. af 7. Scpt. 1775 lagdes T v is

B irk og 26. M a rts 1777 V olstrup B irk under Jurisdiktionen.

De celdste Tingboger ere fra 1690 t i l 1696, hvorpaa de fattes in d til 1704.

I Noerheden af de fleste Herredsting sinde vi S p o r af Kongsgaarde fra Oldtiden og den celdre

M iddelalder. I Valdemars Jordebog 1231 ncevnes fom Kongsgods 10 M a rk G uld Jord i Hvam og Trabjerg samt Hesle M o lle , af hvilket Gods der ydedes 40 S tob H onning eller 10 M a rk S o lv og t i l Udreduing af et Skib af det halve Gods 10 O re K orn og af det andet halve 44 Lam. Det er ikke

M eningen, at dette Gods skulde udrede et Skib t i l R igets Orlogstjeneste, men det deltog med Herredets undre Beboere i Udredningen, thi efter Loven skulde

9 M a rk G uld ikke udrede mere end 1 M and aarlig.

10 M a rk G uld svarer omtrent t i l 25 T d r. Htkr.

I M idten af det 13. Aarh. var det for en stor D el ikke mere nodvendigt at have en Kongsgaard i hvert H erred; derfor kunde Erik G lip p in g 1259 skoenke t il Ribe Domkirke for sin Faders Sjoelemesse alle sine Besiddelser i „Hvam m e" med Agre, Enge, Skov og Grcesmark, desuden Hesle M o lle og „Q uim oeruuth";

derimod blev Trabjerg ikke afhcendet. Endelsen i Quimoeruuth betyder ryddet Skov og ved Quimoe bringes Tanken hen paa Kvium i Hjerm S o g n ; ligesom i Sammensoetning H jarrum bliver t il Hjarmoehoereth, bliver Q uium t i l Quimoeruth. og netop ved Kvium ligger Gaarden Kongskov, hvis R a vn den Dag idag afgiver Vidnesbyrd om, at her har ligget en Kongsgaard, der er anlagt i Skoven ved Kvium , og hvor Kongens Ombudsmand boede, der i den celdre M iddelalder forestod Retsvoesenet vg opkroevede Skatterne. I Lobet af det 13. A a r- hundrede maa der voere foregaaet en Forandring i Retsvoesenet, idet Herredernes Selvstoendighed op­

horte. D er var ikke loenger nogen Ombudsmand fo r hvert Herred, Kongsgaardene ved Tingstederne bleve Bondergaarde og Ombudsmanden fo r S yslet -eller Lenet, der boede paa Kongens befoestede store B orge, udtog nu Bonder t i l Herredsfogeder.

Under de forvirrede Forhold m idt i det 14.

Aarhundrede var Hjerm Herred losrevet fra Hoved­

lenet, der vistnok havde Seede i Holstebro. Det blev nemlig tilligemed Skive og Hindborg Herred a f den sonderjydske Kong Valdem ar forlenet t il den mcegtige Marsk Ludvig Albertsen, og blev efter

dennes Dod 1328 forlenet t i l hans Enke F ru Else Pedersdatter og deres B o rn af samme Konge og Grev Johan af Holsten, men 1529 blev Hjerm Herred forlenet Ludvig Albertsens B roder H r. A l­

bert Albertsen t i l Vinderup ^). 1498 og 1523 ud­

gjorde Hjerm og Ginding Herred een F orlening; af H jerm Herred ydedes 4 T d r. S m o r, 7 D rte Korn, 23 Skovsvin, 6 M ark i Leding og 20 M a rk Gcesteri ^). 1529 var Hjerm Herred underlagt

Lundences S lo t og vedblev at udgore en D e l af Lunde­

nces Len og Am t, medens G inding Herred efter 1660 henlagdes under B o v lin g Am t. 1794 sammenlagdes Lundences og B o vlin g Am ter t i l Ringkjobing Am t.

Hjerm Herred bestaar af folgende 16 Sogne:

S tru e r, Gimsing, Vejrum, Hjerm, Handbjerg, B o rd - bjerg, M ejrup, Maabjerg, N avr, S ire , Bure, Vem, G ording, D lb y, Asp, Fovsing.

S tru e r Sogn.

S tru e r Sogn er fra 1. Ja n . 1895 udstilt fra Gimsing Sogn som en scerlig Kommune. S om

- en stcerkt voxende Handelsplads, der 1891 fik egen Kirke, kunde den ikke i Lcengden vedblive at have Fcellesskab med en Landkommune, som den langt overgik i Folketal; endnu 1860 udgjorde dette kun en Femtedel af hele Sognets, men 1880 var det 2 Trediedele og 1890 var det henved 4 Femtedele.

1890 havde S tru e r 231 Ejendomme, 1893 240.

Her findes Apothek, Sparebank, 2 Hoteller, (Schous H otel og H otel S tru e r), en Restauration, 3 Goestgivere og Værtshusholdere, 2 Teglvcerker, O l- bryggeri, Savvcerk, M o lle , Farveri, Realstole, Borgerskole, Jernbanestation, der har bevirket, at 96 Jcernbanefunktioncerer have taget fast Ophold her, foruden de mange andre, der have Fortjeneste ved Jernbanen og Postvesenet. A f Kobmend findes her 9 og af mindre Handlende 15, desuden 6 Fiste­

handlere. 40 Fiskere vidne om Lim fjordens Rigdom paa Fist, men Sofarten er for Ojeblikket ikke stor, thi her leve kun 5 Skippere. A f Haandverkere findes 73, af Gartnere 2, af Vognmcend 2. A t her udgives en Avis, der trykkes i Holstebro, og at her findes Loege, Dyrloege og Sagforer er en Selvfolge.

Den storste Gade er Vestergade med 46 Ejen­

domme, derpaa folger Ostergade med 33, Bjerggade med 29, Sondergade med 28, Strandvejen med 16.

De andre Gader ere: Tvcergade, Skolegade, N orre- gade. Kirkegade, Springvandstorvet, Eybers Vej, Banegaardsvej.

M ere udenfor Bydistriktet er S truerdal (6 Steder), Vilhelmshaab, Galgebjerg (2 Steder),

Dusebergs Vej (8 Steder), af Norgaard i Osterby 2 Parceller, Fuglgaard og de 2 Huse F ugltoft.

Gaarden O v e r h o v e d , 5 T d r. Htkr. F o r omtrent 100 A a r siden er nedlagt en Gaard Nederhoved.

1 celdre T id kaldtes de alene Hoved.

S tru e r, der oprindelig maa have heddet Struker, senere S truger, asledes af et i norske og svenske Dialekter forekommende O rd S tru k, der betyder Jnd- snevring af en S trom , idet K ilen her indsnevres ved

2 Odder. Ludvig M unk t i l Kvistrup, der var Lens­

mand paa O rum i T hy, indstillede t i l Kongen, at der var et fa rlig t Vade- og Vejlested „mellem T hy og Harsyssel" i Gimsing Sogn, fom kaldes S tru e r, hvorover den vejfarende M and kun kunde komme med stor Nod og undertiden ikke uden med Livsfare, og hvor mange ofte mistede Heste, Vogne og hvad de havde med at fare; efter Folks Begcering havde han lovet paa egen Bekostning at opscette en B ro , imod at hver M and gav ham ^ Skceppe B yg, men det var nu bevist med Tingsvidner og Sognevidner, at der paa det Vad ikke kunde gores nogen B ro med Bestandighed, hvorfor han tilbod at holde en god, stcrrk P ra m og en Baad. Kongen befalede derfor 16. Febr. 1578 Bonderne i T hy alligevel at yde ham det lovede K orn, imod at han holdt og vedligeholdt samme P ra m og Baad med Skibsbro, Folk, Tov og andet paa sin egen Bekostning, saa- ledes at den vejfarende M and Dag og N at, aarle og silde kunde komme over uden Fare, saa at ingen Klage kom derover.

D er blev alligevel bygget B ro nogle A a r senere, thi 22. J u n i 1589 udstoedtes et kgl. Brev, at Kong Frederik I I havde befalet Ludvig M unk t i l Kvistrup

„a t skulle lade bygge og lcegge en B ro over det Vadested, som kaldes „S tru e n ", imellem T hy og Vendsyssel (!) udi Gimsing Sogn liggende eller holde en P ram der sammesteds, efterdi der skal voere en alm indelig F a rt derover og voere et noget fa rlig t Vadested efter Vandets Ebbe og Flod at overkomme og derimod og t i l samme B ro s Bekostning og A r- bejds Belonning at skulle oppebcere en Tiendedel Skp. B yg af hver M and over a l T h y boende, som hojbemeldte V o r koere Faders B rev, hvilket han har haft fo r Os, ydermere formelder og udviser, og derhos har os underdanigst ladet berette, at saadan B ro eller P ram med den Hjoelp og Rente af T h y ikke kan holdes, da efterdi at V i forfare, at samme Badested er en alm indelig Vej og det er den menige M and, synderlig Bonder og Almue udi T h y og G inding Herred, som ncest derhos bosiddende og hvis Vej mest falder over forstrevne Vadested, magtpaa- liggende, at derover kan blive ldgt B ro , saa hver redelig og uden Fare kunde herover komme, have V i for godt anset, at menige M and udi forstrevne G inding Herred boende skulle t il samme B ro s B ygning aarlig, udi tre samfelde A a r ncest efter dette V o rt Brevs Datum regnende, give en Tiendedel Skceppe Korn, Rug eller B yg, hvilket Brokorn V i af vor synderlig Gunst og Naade have undt, bevilget og tilladt, at forstrevne Ludvig M unk stal aarlig lade oppebcere

og han derimod skal vcere forpligtet at lade bygge en god, fast og stcerk B ro med stcerke Peele, Tom m er og Egebrcedder, faa og med Rcekker ud med S iden, saa den vejfarende M and, der hcender frem eller tilbage at komme, uden Vaade og Fare der kan overkomme. T h i bede V i menige Bonder og Alm ue, ihvo de helst tjene eller tilhore, som bygge og bo udi forskrevne G inding Herred, at I rette eder efter at give og fornoje t i l forskrevne B ro s B ygning a arlig hver ^ Skceppe Korn, Rug eller B yg, udi tre A a r efterkommende og samme B rokorn t il rette Tide og gode Rede yde og fornoje forstrevne Ludvig M unk eller hans Fuldmcegtige."

3. Decbr. 15-93 og 31. Jan. 1594 udstcedtes kgl. B efaling t il at tage S y n paa, hvorledes den

af Ludvig M unk opforte B ro var bygget — i det forste Brev betegnes den som liggende mellem T h y og Harsyssel, i det andet alene i Gimsing Sogn

— og at undersoge, hvilke Herreder der mest sogte Broen og derfor skulde udgive B idrag t i l Bygningen.

Thyboerne vare ikke fornojede over at skulle yde t i l denne fjernt liggende Bro, der dog maa have vceret

af ftor Betydning fo r dem, naar de skulde drive Kreaturer t il Holstebro og videre, men de slap ikke.

E t kgl. Reskript af 8. J u n i 1594 bestemte vel, at Bonderne i G inding Herred skulde give B rokorn i 3 A ar, da de vare noest ved boende og deres V ej mest faldt over dette Vadested, men med Hensyn t i l Thyboerne var det dog befundet, at samme Vadested ogfaa var eu almindelig Vej for de noermest boende

i Thy, og samme B ro derfor var nyttig for den vejfarende M and. D a Ludvig M unk havde anvendt stor Bekostning paa samme B ro , skulde altsaa alle de Bonder i T hy og G inding Herred, som havde Heste, t il Broens Forbedring give en Tiendedel Skp.

K orn, Rug og B yg, i 3 A a r t i l Ludvig M unk, og han vcere forpligtet t i l at holde Broen vedlige.

F o r almindelige Mennesker vilde det ligge noermest at antage, at det var Bonderne i Skodborg og Hjerm Herreder, der skulde bidrage t il Broen, men man maa antage, at Ludvig M unk vilde skaane sine egne og sine Naboers Bonder og derfor gjorde sit t il at bevare Regeringen i den T ro , at Broen laa mellem T h y og G inding Herred. Pcelevcerk af B roen kunde ses vesten for den nuvcerende Bane­

dæmning, men Broen har io v rig t noeppe staaet mere end omtrent 50 A ar.

N aar der er blevet Udskibningssted her, er uvist. Indberetningen 1638 fra Gimsing Sogn skriver: „N orden fo r Kirken er en V ig ind af L im ­ sjord, kaldet S tru e r, med en B y derhos af samme

Navn, hvor udskibes og fores Bygningstom m er og andre fornodne Vare og Gode" (Gods). Arenr Berntsen skrev 1656, at Harsyssels Indbyggere sogte t i l S tru e r forat kobe norsk Bygningstom m er. I Danste A tla s 1769 omtales det, at ved S tru e r Lade­

sted losses Tommer og Jcernlast fra Aalborg t i l Holstebro og andre Steder i den Egn af L im ­ fjorden.

I en Jordebog for Kvistrup fo r 1661 ncevnes

„ i S tru e r " : Marskjcergaard, en Halvgaard, S tru e r, en Halvgaard, et halvt B o l og 8 Gadehuse „ved S tru e r", Dsterby 2 halve G aarde; om de 2 sidste ogsaa regnes t i l S tru e r, er dog uvist; desuden ncevnes en Halvgaard „ved B ro u " og 3 Gadehusc.

1726 ncevnes under „S tru e rb y " Marskjcergaard, Torngaard, Ravndal og Feldbols Jo rd , der brugtes under Marskjcergaard.

M a r s k j c e r g a a r d . der 1497 skreves Marskjcer- gaard, tilhorte Gimsing Kirke og blev ncevnte A a r overdraget N ie ls Klemensen t i l Blcesbjerg paa Livstid.

Marskjcergaard blev c. 1548 af Domprovst Iv e r J u e l, der var Kirkens Vcerge, tilligemed et B o l i S tru e r bortfcestet t i l Adelsmanden Jens H ju l, der var Sogneprcest i Hove, og hans Hustru F ru Dorethe Stygesdatter. Gaardert var da beboet af en Bonde og dennes Broderkone, og Jens H ju l, der selv vilde bo her, tilbod Enken en Halvgaard i Dster D lb y og Manden forelobig Trediedelen af Hove Prcestegaard, men de vilde ikke flytte. D a den sidste dode, udviste Jens H ju l de 2 Enker og vilde lade dem svcerge Hcervcerk over, fordi de u lo v lig havde besiddet hans Gods. De fik derpaa Vidnesbyrd paa Tinget om. at de vare gode, cer- agtige, trofaste Dannekvinder, at de vel havde fo r­

bedret Gaarden, siden deres Husbonder dode, og at de havde tilbudt Jens H ju l G uld og Penge af deres yderste

2

Formue eller deres halve Boslod, hvis de kunde blive paa Gaarden. Sagen kom 1553 for Herredagen, og da den Ene havde fcestet sin P a rt af Domprovsten, domtes Jens H ju l t i l at lade hende blive siddende.

1560 fik Jens H ju l, der da boede her, kgl. S tad­

fæstelse paa at beholde Gaarden i sin og sin Hustrus Levetid. Samme A a r stcevnedes han paany for Herredagen af de tidligere Beboere for Hcervcerk, men Sagen henvistes t i l Herredsting og Landsting.

1569 boede Thomas Bernsen paa Marskjcergaard.

da han blev stcevnet for Herredagen af Ribe Dom ­ kapitel. 1687 var der S trid mellem Rasmus Nielsen t i l Kvistrup og Chr. Linde om Herligheden t i l M a rs ­

kjcergaard og tilliggende Huse. Marskjcergaard er nu den Gaard i østergade, der tilh o re r Kjobmand T . V. Jensen. I n d t il Veno blev et selvstcendigt Sognekald, holdt Annexgaarden i Gimsing (Nygaard) en fcerdig Baad med 2 K arle t i l at overfore Prcesten.

S t r u e r g a a r d var pantsat af K lavs Jensen t i l Syndervang t i l Bistop E jle r Stygge i Aarhus, der 1496 overlod sin Panteret t i l Gudum Kloster fo r en Sjcelemesse, men Gaarden maa vcere bleven indlpst, siden Peder Thomesen t i l Gimsinggaard 1501 kunde stode den t il N ie ls Klemensen tilB lo e s - bjerg. Den ydede baade Skovvogne og Skovsvin, hvoraf det fremgaar, at her har vceret Skov.

S t r u e r d a l var 1683 1 Helgaard, 1 H alv- gaard, 4 B o l og 4 Gadehuse, 1726 siges her at voere 4 Gaarde, 2 Huse.

1690 var der flere Huse ved S tru e r. Saa- ledes stcevnede Borgmester Christen Nielsen i Holste­

bro Jakob Sorensen og Tue Christensen ved S tru e r, fordi de udtappede Drikkevarer og solgte Tobak som i et offentligt K rohus; navnlig udtappede Jakob Sorensens Kone O l, M jo d og Brcendevin t i l Bonder og Skibsfolk, hvoraf Huset var fuldt som t i l et f r it Marked. Jakob Sorensen svarede, at han aldrig havde holdt Kro, „men naar nogen Skibsfolk kunde komme der 1 eller 2 Gange om Sommeren med Tommer, D eller og andre B arer t il Holstebro Borgerstab, som kunde begcere en D rik Brcendevin, har jeg taget det hos Holstebro Borgere, men naar torstige Mennesker kunde begcere en D rik tyndt Spiseol, som vi kunde have t i l vor egen Hushold­

ning, kunde jeg fo r Skams Skyld ikke ncegte det/' Han boede ikke paa nogen Landevej eller Plads, hvor Kro kunde holdes, men i en Afkrog ved F jo rd ­ siden, hvor In g e n s Bej faldt uden den korte T id

om Sommeren, naar de af Holstebro ind- og ud- stibede deres Gods 5).

Paa Mikkelsdag Aaret efter kom Rasmus Nielsen t i l Kvistrup efter Kirketid ridende gennem S truerdal, men da han kom i Struergade, kom Jakob Sorensen lobende ud af sin D o r og bad ham komme ind i Huset og skaffe Fred, da 2 Mcend overfaldt ham og gjorde Ufred. D a Rasmus Nielsen nu bemcerkede, at han skulde have gaaet i Kirke med.

stn Hustru og ikke holde saadant uskikkeligt H us med Drikken og S lagsm aal under Prcediken, og dertil

2*