• Ingen resultater fundet

Torsdag den 31. august 2017 KKR-digitaliseringsmøde

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "Torsdag den 31. august 2017 KKR-digitaliseringsmøde"

Copied!
58
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

KKR-digitaliseringsmøde

Torsdag den 31. august 2017

(2)

Dagsorden:

10:00-10:15 Velkomst

10:15-10:45 Status på ”Stimuleret udbredelse af FMK på social- & misbrugsområdet”

v. Karina Hasager Hedevang

10:45-11:30 Kommunale data i SOR samt drøftelse af mulighed for yderligere understøttelse ved udvidet brug af Sundhed.dk og MedComs pakketabel

v. Merete Halkjær, Københavns Kommune og Lone Højberg, MedCom

11:30-12:00 Evalueringsrapport - Digital tidlig opsporing v. Kirsten Skovrup, Aalborg Kommune 12:00-13:00 Frokost

13:00-13:15 KOL-midler til fælles rammeudbud v. Poul Erik, KL 13.15-14.00 Tværgående komplekse patientforløb - aflyst

14.00-15:00 MedCom11 proces v. Lars Hulbæk, MedCom

Agenda

(3)

Status på ”Stimuleret udbredelse af FMK på social- & misbrugsområdet

v. Karina Hasager Hedevang, MedCom

(4)

Nedsat arbejdsgruppe i MedCom bestående af:

➢ Karina Hasager Hedevang, Projektleder khs@medcom.dk mobil 29174703

➢ Marianne Nielsen, Konsulent mni@medcom.dk mobil 40230927

➢ Iben Søgaard, Projektmedarbejder ibs@medcom.dk mobil 61781877

➢ Kirsten Ravn Christiansen, Konsulent krc@medcom.dk mobil 20917835

Udsendt spørgeskemaer for at få:

➢ Kontaktpersoner fra de 98 kommuner

➢ Har it-landskabet ændret sig

➢ Hvor mange forventer, at implementere FMK på social- & misbrugsområdet

Status på ”Stimuleret udbredelse af FMK på

social- & misbrugsområdet”

(5)

77 svar fra kommuner vedr. socialområdet viste:

27 kommuner er i drift (ibrugtagning samtidig med det traditionelle ældreområde)

18 kommuner forventer at komme i gang i 2017

19 kommuner forventer at komme i gang i 2018

13 kommuner har ingen planer endnu

46 svar fra kommuner vedr. misbrugsområdet viste:

10 kommuner er i drift

22 kommuner forventer at komme i gang i 2017

11 kommuner forventer at komme i gang i 2018

13 kommuner har ingen planer endnu

Spørgeskemaerne

(6)

• Afholdt besøgsrunder på både social- & misbrugsområdet

• Disse besøgsrunder viste et stort behov for, ikke bare at kunne ibrugtage FMK, men også i forlængelse heraf

relevante MedCom-meddelelser som eks.

korrespondancemeddelelsen og på misbrugsområdet mange andre MedCom-meddelelser

• Revideret eksisterende vejledninger til at omhandle socialområdet

• I gang med afholdelse af de første netværksmøder

Hvad er der sket i MedCom indtil nu?

(7)

Region Syddanmark – er afholdt

Region Nordjylland – er afholdt

• Region Midtjylland (afholdes tirsdag den 5. september)

• Region Sjælland (afholdes torsdag den 14. september)

• Region Hovedstaden (afholdes torsdag den 21. september)

Indhold på netværksmøderne:

Hvad FMK er

Hvem er MedCom og hvad vi kan tilbyde i en implementeringsfase Hvordan hverdagen kunne se ud, hvis man tager FMK i brug

Hvad er MedCom korrespondancemeddelelsen og hvordan den kan bruges Oplæg fra KL omkring sundhedsopgave der udføres på socialområdet og hvilke

forpligtelser det medfører.

Afholdelse af netværksmøder

(8)

”Stimuleret udbredelse af FMK og korrespondancemeddelelsen på socialområdet”

• MedCom yder sparring og støtte for de institutioner, der ønsker det

• Deltage i netværksmøder

• Tilrettet vejledninger til socialområdet

➢ Implementeringsguide

➢ Anbefalede arbejdsgange

➢ Vejledning til teknisk opkobling

➢ Vejledning til brugen af korrespondancemeddelelsen

• Det er ikke et SKAL projekt, de kan gå i gang, hvis de har lyst

MEN………….

Projektforslag til MedCom11

(9)

…. de skal være meget opmærksomme på, at alle andre parter i sundhedsvæsenet benytter FMK

….. de skal være opmærksomme på, hvad det er for en usikker verden de bevæger sig ind i eller måske allerede står i….

Vigtigt at informere dem om, hvad formålet med FMK er:

At reducere antallet af medicineringsfejl, der opstår på grund af manglende oplysninger om borgers medicinering

At reducere antallet af genindlæggelser på grund af medicineringsfejl

At reducere tidsforbruget til afklaring af borgers aktuelle medicinoplysninger

Projektforslag til MedCom11

(10)

”Implementering af FMK samt relevante MedCom- meddelelser på misbrugsområdet”

Projektindhold:

Udarbejdelse af tidsplan for projektet (SKAL projekt for lægerne)

Nedsættelse af pilotgruppe

Gennemførelse af pilotfase

Pilotgruppen skal være med til at udarbejde arbejdsgangsbeskrivelse samt andet relevant informationsmateriale

Netværksmøder hovedsageligt for læger på misbrugsområdet, med fokus både på FMK men også lærerring omkring brugen af MedCom meddelelser

Yde sparring og støtte i implementeringsfasen

Projektforslag MedCom11

(11)

Status på håndtering af håndkøbsmedicin v. Karina, MedCom & Poul Erik, KL

SDS fik udarbejdet ”positivlisten” over ”ikke lægeordineret medicin”

Notatet lå klar til afsendelse til Sundhedsministeren inden sommerferien

Notatet blev bremset af PLO og skal først godkendes i PLO´s bestyrelse inden vi kan gå videre med sagen

SOR udfordring

I FMK er alle organisationer oprettet med et organisations id

FMK vil gerne kunne trække disse data fra SOR i stedet for

Det kan FMK ikke i dag og vil ikke kunne gøre det før alle organisationer er oprettet i SOR

FMK status generelt

(12)

Udfordring ift. tildeling af fiktive ydernumre til lægerne på misbrugsområdet

Ydernummer bruges ift. sygesikringsafregning

Lægerne kan godt benytte FMK uden et ydernummer

MEN receptfornyelsesanmodningen er bundet op på et ydernr. eller en SKS-kode hvilket gør det umuligt for misbrugsområdet at håndterer FMK optimalt

Evaluering af governancestrukturen

Igangsættes efteråret 2017

FMK status generelt

(13)

KKR digitaliseringsnetværksmøde 31. august 2017

Elektronisk

kommunikation til og fra

kommunen

(14)

14

Baggrund

På sidste KKR digitaliseringsnetværksgruppemøde blev det aftalt, at Københavns Kommune, Herlev Kommune og MedCom skulle se på præsentationen af

Kommunernes ydelser/tilbud.

• Københavns Kommune har modtaget henvendelse fra en praktiserende læge, som ikke kunne finde de relevante oplysninger.

• Kommunerne opdaterer deres sundhedstilbud på Sundhed.dk, men præsenterer ikke et samlet overblik over alle kommunens tilbud, som fx tandlæge, sundhedspleje, akutte ydelser mm.

Arbejdet har indtil videre resulteret i det medsendte notatudkast.

(15)

15

Udfordringer

• Kommunens tilbud udstilles ikke samlet, det gør det vanskeligt for

samarbejdspartnere at kommunikere elektronisk med det rette område i kommunen.

• De eksisterende it-løsninger dækker ikke helt de behov som opstår, når flere af kommunens områder skal kunne sende og modtage elektronisk

kommunikation

• Det opleves svært for afsender at finde det rigtige lokationsnummer til kommunen.

(16)

16

Prioriterede løsninger

• SOR opdateres

Kommunernes registrering i SOR er sket løbende, når nye områder er kommet i anvendelse. Der er brug for at både sundheds- og socialområderne er registrerede, at alle har samme opdaterede version af SOR data og at enhedstyperne i SOR er sigende.

• Udbygning af pakketabel

En udvidet pakketabel skal hjælpe afsender med at få MedCom meddelelser til flere områder i kommunen. Start med henvisning til at omfatte flere områder, derefter fx andre MedCom

meddelelser.

• Web-service udarbejdes

Kommunens tilbud udstilles, så relevante samarbejdspartnere let kan finde oplysninger om den enkelte kommune ét sted.

(17)

17

Drøftelser

Hvorledes kommer vi videre med opdatering af kommunale data i SOR?

Definere enhedstyper – der er nedsat en arbejdsgruppe.

Manuel opdatering – er der opbakning til dette arbejde?

Udarbejdelse af fælles anvendelsesprincipper for SOR data.

Udvidelse af pakketabellen?

Afsender hjælpes

Modtager har brug for en markør, der viser hvem der skal modtage, hvis det er samme lokationsnummer.

Skal der arbejdes med en udvidet brug af kommunale data via Sundhed.dk?

Kræver kommunen vedligeholder flere data på Sundhed.dk Kommunen kan i højere grad udstille tilbud.

Skal der være en webservice, som fx samler oplysninger omkring den praktiserende læge ferie?

Data kommunen har brug for

Er der opbakning fra gruppen til, at vi arbejder videre med de opstillede løsninger i notatet?

Input til notatudkastet?

(18)

Evalueringsrapport

Digital tidlig opsporing

v. Kirsten Skovrup, Aalborg Kommune

(19)

Gentofte Kommune

Gentofte Kommune

Digital understøttelse af tidlig opsporing

Et evalueringsprojekt med deltagelse af

Gentofte, Greve, Silkeborg, Slagelse og Aalborg Kommune

Oplæg til KKR Digitaliseringsnetværket den 31.8.2017

(20)

Gentofte Kommune

Indsats, metoden og digital understøttelse

EOJ-system

Arbejde med tidlig

opsporing af sygdomstegn hos borgerne i

hjemmeplejen/plejecentre Indsatsen

Ændringsskemaet eller Roskildehjulet

Værktøj og metode

Understøtte m. en digital løsning på

smartphones/tablets m.

integration til EOJ.

Digital-understøttelse

(21)

Gentofte Kommune

Projektkommunerne

Kilde: IMs nøgletal data pr. 1. januar 2016

Kommune Indbyggertal 1.1.16. Antal 65+ årige

Gentofte Kommune 75.350 14.543

Greve Kommune 49.518 10.151

Slagelse Kommune 78.140 16.175

Silkeborg Kommune 90.719 16.783

Aalborg Kommune 210.316 36.595

I alt 504.043 94.256

(22)

Gentofte Kommune

Formål og rammer for projektet

Ønske om at undersøge gevinsterne ved digital

understøttelse af tidlig opsporing i 5 forskellige kommuner

Evalueringsprojekt med midler fra Digitaliseringsstyrelsen

Evalueringsperiode: Januar 2016 – marts 2017

Undersøger erfaringer med digital understøttelse af tidlig opsporing i hjemmeplejen og på plejecentre

To undersøgelsesspørgsmål:

1. Giver digital understøttelse af metoden gevinster ift. at arbejde uden digital understøttelse?

2. Giver anvendelse af den digitalt understøttede metode en effekt på forebyggelige indlæggelser?

(23)

Gentofte Kommune

Gevinst-træ

23

Teknologi Forandring Gevinster Vision/mål

Digital understøttelse

af tidlig opsporing

Overblik og fokus for den

enkelte medarbejder

Effektive processer

Fokuserede møder –fokus på borgere med

størst behov Hurtigere indgriben ved

funktionstab

Sparet tid på dokumentation og

møder

Reduceret funktionstab

Færre forebyggelige

indlæggelser

Effektive processer og øget kvalitet

Styrket forebyggelse og

reducerede omkostninger

Øget livskvalitet for borgeren Reducerede

udgifter til medfinansiering Medarbejderne får

øget deres kompetencer

Styrket samarbejde mellem faggrupper

(24)

Gentofte Kommune

Standardprocessen

(25)

Gentofte Kommune

Oversigt over udvikling i omfang af forebyggelige

indlæggelser

(26)

Gentofte Kommune

OBS. På data om forebyggelige indlæggelser og usikkerheder

Alle enheder Hjemmeplejen Plejecentre

Nulpunkt Slut Nulpunkt Slut Nulpunkt Slut

Antal forebyggelige indlæggelser pr. borger. Opgjort for hele perioden

0,228 (n = 2.252)

0,225 (n = 2.314)

0,227 (n = 1.980)

0,239 (n = 2.016)

0,24 (n = 272)

0,12 (n = 298) Ændring i antal forebyggelige

indlæggelser pr. borger Ændring: -0,004 (-2%) Ændring: 0,01 (5%) Ændring: -0,11 (-47%) Antal forebyggelige indlæggelser

pr. borger. Opgjort for enheder, der er startet før 1.4.2016

0,23 (n = 652)

0,22 (n = 700) Ændring i antal forebyggelige

indlæggelser pr. borger Ændring: -0,01 (-6%)

Anbefalinger til nærmere analyser:

En nærmere kortlægning af, hvad de øvrige 93 kommuner har gjort på området for at kunne vurdere, om den foretagne opregning er

repræsentativ og dækkende. Fx vides det fra den omtalte KORA-rapport, at Roskilde Kommune også har arbejdet med en digital understøttelse af deres arbejde med tidlig opsporing af sygdomstegn.

En analyse af effekterne ved de forbyggelige indlæggelser, der strækker sig over en længere periode, så kommunerne er nået endnu længere med implementeringen og realisering af potentialerne på måletidspunktet.

En analyse af omkostningerne og effekterne ved alternativ-scenariet. Her tænkes primært på kommuners omkostninger ved implementering af metoden uden den digitale understøttelse.

(27)

Gentofte Kommune

Resultater 1: Implementering godt i gang, men ikke i mål

Kommuner er kommet langt, men er ikke helt i mål med implementeringen.

Der er elementer omkring brug af metoden og sammenhængen til kommunes EOJ-system, der ikke er ensartet praksis om endnu.

I forhold til at opnå en god implementering og sikre en god og brugervenlig digital løsning til brug blandt medarbejderne, er der identificeret nogle relevante forbedringsområder, der med fordel kan ses nærmere på. Det drejer sig om:

Skal løsningen implementeres i aften og nattevagter, hvilket der kan være gevinster ved, men hvor det også er erfaringen at det er vanskeligere end i dagvagten

Den optimale afvikling og model af kommunens tavlemøder. Herunder blandt andet hyppighed, antal deltagere og rollefordeling på møderne Afklaring af snittet mellem tidlig opsporing og EOJ-systemerne i forhold til, hvad der mest hensigtsmæssigt registreres i hvilket system, og

hvilke oplysninger, der bedst tilgås i hvilket system

Afklaring af snittet mellem tidlig opsporing og andre faglige værktøjer som fx TOBS (måling af vitale parametre), demensudredning, sårscreening, én borger én plan mv.

At skabe en bedre sammenhæng og integration mellem løsning til digital tidlig opsporing og kommunernes EOJ-systemer. En af projektkommunerne har endnu ikke en sådan integration, hvilket øger tidsforbruget og giver gener og fejl

At arbejde mod et ensartet værktøj til tidlig opsporing på tværs af kommuner fx i forbindelse med arbejdet omkring Fællessprog III.

(28)

Gentofte Kommune

Resultater 2: Der opleves gevinster både i hjemmeplejen og på plejecentre

Medarbejdere og ledere i hjemmeplejen og på plejecentre er enige om, at den digitalt understøttede metode giver en lang række faglige, organisatoriske og effektivitetsmæssige gevinster.

Medarbejdere og ledere er enige om, at anvendelse af den digitalt understøttede metode giver en lang række kvalitative gevinster og fordele. Det gælder:

Understøttelse af de forskellige opgaver relateret til tidlig opsporing, Styrket faglige dialog mellem medarbejdergrupper

Styrket faglige kvalitet i form af systematisk opsporing og indsats.

Bedre overlevering af informationer mellem medarbejderne Styrker medarbejderes faglige kvalifikationer

Skaber et fælles fagligt sprog om ændringer i borgerens tilstand Giver et godt overblik over borgernes tilstand.

Der er således udbredt tilfredshed med både den faglige metode og med det digitale værktøj i alle fem kommuner.

(29)

Gentofte Kommune

Resultater 3: Metode og digital løsning ser ud til at have positive gevinster

Tidsforbruget til registrering af en observation eller en habituel tilstand reduceret betydeligtfra nulpunktsmålingen til slutmålingen, og det kan konkluderes, at det er væsentligt mere tidseffektivt at anvende den digitale løsning end papirbårne/manuelle løsninger.

Desuden anvendes metoden mere systematisk, løbende og i større omfang når den er digitalt understøttet, fordi det er langt nemmere for medarbejdere at foretage registreringer og tilgå oplysningerne om borgerne.

På baggrund af de gennemgåede data om forebyggelige indlæggelser, kan det konkluderes, at der særligt på plejecentrene, er en tendens til et fald i forekomsten af forebyggelige indlæggelser blandt de fem projektkommuner, der med udgangspunkt i udviklingen i referencekommunerne ikke umiddelbart må forventes at være en del af en landstendens. Det anbefales dog også på grund af evalueringsperiodens relative korte periode at genbesøge data om 6-12 måneder med henblik på at lave en ny vurdering af effekten.

Med udgangspunkt i de identificerede tidsgevinster og effekten på løsningen er der opstillet en national business case for udrulning af digitalt understøttet tidlig opsporing. Casen ser på gevinster i forhold til:

Sparet tid pga. brug af den digitale løsning

Reduktion i indlæggelser og den mulige besparelse det kan medføre

Det tilsammen giver en business case, hvor der over tre år er investerings- og driftsomkostninger på 237 mio. kr. og et resultat på 355 mio. kr. i år 3.

Med en implementering og realisering af gevinsterne over den treårige periode bliver det akkumulerede resultat over 3 år på 456 mio. kr.

(30)

Gentofte Kommune

Implementeringserfaringer

(31)

Frokost

(32)

KOL-midler til fælles rammeudbud

v. Poul Erik, KL

(33)

MedCom11 proces

v. Lars Hulbæk, MedCom

(34)

Besøgsrunde september-oktober 2017

MedCom11 (2018-2019)

(35)

35

Dagsorden

• MedCom11 rammer og muligt indhold v/Lars Hulbæk

• Jeres forventninger til MedCom11 og til MedCom generelt v/Jer

• Forventninger til fremtidigt samarbejde v/alle

(36)

36

Baggrund

MedCom11 arbejdsprogrammet dækker årene 2018-2019.

MedComs arbejdsprogram påvirkes fra flere sider, herunder især:

Revideret IT strategi for sundhedsvæsenet

Udmøntning af ”Det Nære Sammenhængende Sundhedsvæsen”

Økonomiaftaler med regioner og kommuner [Telemedicin, PRO, IT sikkerhed]

Sundhedsaftaler mellem regioner og kommuner [Psykiatri/social, akut/ambulant]

RSI pejlemærker [Sundhedsjournal, Praksys, Henvisningshotel]

Fælleskommunale IT handleplaner [Fælles Sprog III]

Overenskomstaftaler på praksisområderne

Opfølgning på aktiviteterne i MedCom10

(37)

37

Fortsættelse af MedCom10-projekter

• Fællessprog III implementeringsteam [ultimo 2018]

• Henvisning til kommunal forebyggelse [medio 2018]

• Blanketter og journaludtræk i praksissektoren (Forsikring og Pension) [medio 2018]

• PRO i almen praksis [ultimo 2018]

• Forløbsplan afprøvning i almen praksis [medio 2018]

• Praksys: Tilretning af afregningsstandarder i samtlige praksis-systemer [ultimo 2018]

(38)

38

MedCom11-proces

MedComs arbejdsprogram og budget er underlagt den Nationale Bestyrelse for Sundheds IT:

• Bilaterale dialogmøder med en række parter i perioden september - primo oktober 2017

• Behandling af aktiviteter og budget i MedComs formandskab, styregruppe og den Nationale Bestyrelse for Sundheds IT i perioden november - december 2017

• MedCom11 opstart januar 2018

(39)

39

Bilaterale dialogmøder om MedCom11

2. maj: PLO/PL-Forum

31. august: KKR-digitaliseringsnetværket 4. september: Region Sjælland og kommuner 6. september: Sundhedsdatastyrelsen

6. september: Danske Patienter

15. september: RSI og Regionernes Lønnings- & Takst Nævn sekretariat 18. september: Region Midtjylland og kommuner

20. september: Region Syddanmark og kommuner

27. september: Kommunal IT råd på social- og sundhedsområdet 2. oktober: KL

4. oktober: Region Hovedstaden og kommuner 6. oktober Region Nordjylland og kommuner 13. oktober MedCom10 koordineringsgruppe

5. oktober: MedComs styregruppe: Ordinært møde med status på processen 6. november: MedComs styregruppe: Prioriteringsseminar

29. november: den Nationale Bestyrelse for Sundheds IT

13. december: MedComs styregruppe: Ordinært møde og godkendelse af endeligt arbejdsprogram for 2018-2019

(40)

40

MedCom11: Økonomiske hovedtal

Samlet (kendt) finansiering 2018-2019: 84 mio.

Basisbidrag 54 mio.

Ekstern finansiering 30 mio.

Årlige basisbidrag

Stat 13 mio. (incl. Finanslov 2017 og frem)

Regioner 7 mio.

Kommuner 7 mio.

Forventet budgetfordeling basisbidrag

Husdrift/fælles 25%

Basisopgaver/projekter 50%

Projekt-/likviditetsreserve 25%

Fordeling eksterne midler

Driftsopgaver/systemforvaltning 15,9 mio.

Projekter 14,1 mio. (incl. 100% finansierede EU projekter)

(41)

41

MedCom11 – første bud på indhold

MedCom løser opgaver indenfor 4 områder:

1. National udbredelse: Praksis/lab, kommune, FMK og telemedicin/PRO 2. Standarder test og certificering: EDI, XML og HL7

3. Systemforvaltning: SDN, VDX og KIH

4. Internationale aktiviteter: EU projekter og vidensdeling

Efterfølgende gives et kortfattet første bud på bruttoindhold i arbejdsprogrammet for MedCom11, fordelt på de 4 hovedopgaver.

(42)

42

Praksis-lab området i MedCom

Almen lægepraksis

Laboratorieområdet

Tandlægeområdet

Speciallægepraksis

Lægevagt

Praktiserende kiropraktorer

Praktiserende fysioterapeuter

Praktiserende psykologer

Praktiserende psykiatere

Praktiserende fodterapeuter

(43)

43

Almen lægepraksis

• Forbedret patientoverblik

• Forberedelse af konsultationer (spørgeskemaer)

• Intelligent indbakke

• Epikrise forbedring

• Kommunikation med kommunal hjemmepleje

• ”Lægen i min lomme”: Tekniske forudsætninger for borgerettet APP +

• Forløbsplaner (udbredelse efter endt pilot)

(44)

44

Laboratorie aktiviteter

Laboratoriesvarportal understøttelse: RSI systemforvaltning

Udvalgte egne analyser fra lægepraksis til labdatabank (INR, HbA1c)

Udvidet laboratoriesvarportal i øvrigt (fra Deloitte rapporten)

Webreq understøttelse: Webreq brugergruppe

Mulighed for bestilling af egne analyser i WebReq (forudsætning for reminderservice)

Slettemulighed for rekvisitioner

Kvalitetssikring af mikrobiologisvar (WebQuality)

Billeder og tegninger ifm rekvisitioner (primært patologi)

Andre laboratoriemedicinske aktiviteter: Laboratorie følgegruppe (ny)

Verificering af journalsystemernes svarhåndtering (ISO15189 certificering af laboratorier)

Afskaffelse af kopisvar (opslag i stedet for fremsendelse)

Mikrobiologisvar: Overgang fra EDIFACT til XML (XRPT05)

Elektronisk modtagelse af svar på undersøgelser udført i anden region

Ensretning af regionernes bestillingsfunktioner til mobil-laboratorium

Opfølgning på tilbagesvarsprojekt (basisopgave)

(45)

45

Tandlægeområdet

Sygehussamarbejde – fortsat udbredelse

Epikrise Henvisning

Laboratoriekommunikation Korrespondance

Journaludveksling

Analyse af nye behov, herunder mod kommunerne

Visitation til omsorgstandpleje Bevillingsområdet

Overgang fra skoletandpleje til tandlægepraksis

Fælles Medicin Kort

Implementering og udbredelse

(46)

46

Tekniske forudsætninger fra praksisområdet

• Justering af MedCom standarder: Forbedret

mulighed for prioritering, sortering og sammenhæng hos modtager

• WebReq snitflader og markedet for PRO løsninger i praksissektoren

• Opdateret blanketstandard med nye muligheder og genbrug på sygehusområdet

• Professionalisering af pakketabel-koncept til henvisningspakker og muligt genbrug i andre standarder

(47)

47

Kommuneområdet i MedCom

Social og psykiatri

Ældreområdet

Forebyggelse

• Genoptræning

• Børn og unge

• Arbejdsmarkedsområdet

FSIII

(48)

48

Social og psykiatri program

1. Udbredelse af Eksisterende XML-standarder

1. Henvisning til forebyggelse 2. Genoptræningsplan

3. Indlæggelses- og udskrivningsadvis 4. Hjemmepleje-sygehus kommunikation 5. Korrespondance

2. Lovbaserede meddelelser og koordinationsplaner Bilag/indlejrede filer

3. FMK Social, suppleret med relevante MedCom meddelelser

a. Misbrugsområdet

b. Social området: Stimuleret udbredelse

4. MedCom landkortpå social- og psykiatriområdet

5. Fælles sociale begreber (understøttelse af KL initiativ)

6. Genbrug af opdateret LÆ-blanketstandard på sygehusområdet

(49)

49

Akut og ambulant kommune-kommunikation

• Udbredelse af korrespondancemeddelelsen

Ny type advis meddelelse for at understøtte ophold i akutte modtage afdelinger

• Udveksling af information om ydelser og indsatser som er iværksat hos kommunen

(50)

50

Tekniske forudsætninger fra kommuneområdet

• Modernisering af kommunikationsveje: Fra meddelelser til online webservices

Beskedfordeler, herunder koordinering med KOMBIT

• Moderne håndtering af vedhæftede filer, via indlejring i XML dokumenter, eller med dokumentreferencer

• Opdatering af kommunale data i SOR

• Adressering

• Generiske modeller på tværs af kommuner

• Enhedstyper: Bedre udsøgningsmuligheder

• Opfølgning social kommunale enheder i SOR

• Udvidet brug af pakketabel

(51)

51

Understøttelse af anden national udbredelse

Telemedicin og PRO

PRO infrastruktur – klargøring af MaTIS-infrastruktur til PRO (ØA)

Telemedicinsk hjemmemonitorering: KOL og komplicerede graviditeter (ØA)

Modning af borgerrettet videokonference via VDX

Understøtte regionale initiativer vedr. videokonference i almen lægepraksis

FMK

Kvalitetsstatistik

AK-behandling i FMK

Fortsat udbredelse i kommuner og hos praksisydere

Sundhedsjournal

Datakvalitet: Konsolidering af standard og regionernes dataload

Privathospitaler: Adgang og dataload

Videreudvikling af laboratoriesvarportal

Komplekse patientforløb

HL7/CDA til deling af patientens aftaler

HL7/CDA til deling af planer og indsatser

Deling af patientens stamdata

Genanvendelse af standarderne i andre projekter

Svangreområdet (analyse / pilot?)

Henvisning til jordemoder og fødested

Vandrejournal

(52)

52

Modernisering af infrastruktur

Mange parallelle initiativer:

Generel fællesoffentlig infrastruktur til brug for digital post

Fælleskommunal KOMBIT-infrastruktur

Fællesregional XDS-infrastruktur på sundhedsområdet

Praksissektorens fælles services

Fælles nationale services på sundhedssektorens NSP

Hvor skal vi sammen udbrede den tværsektorielle anvendelse af den nye generation af MedCom standarder?

IT arkitektoniske hensyn: Det sektorspecifikke og det fælles!

Økonomiske hensyn: Skal vi lade noget være som det er?

Politiske hensyn: Hvem skal have førertrøjen på?

(53)

53

Standarder, test og certificering

Modernisering af infrastruktur for MedCom-meddelelser

Transition fra VANS til én national kanal, med tæt sammenhæng til National Service Platform (NSP).

Reduceret transporttid med højere leverancesikkerhed.

Mulighed for central mapning mellem versioner og standarder.

MedComs klassifikationer udstilles for automatisk download – SFTP server Modernisering af MedCom-standarderne

Migrering mod øget brug af HL7, CDA ved national dokumentdeling (XDS), og FHIR ved asynkron forsendelse af meddelelser.

Governance af MedCom-standarderne jf. RUSA

Håndtering af behov for nye standarder eller revideringer til eksisterende

Koordineret test og søsætning med hensyntagen til diverse årshjul/roadmaps

ISO 9001 certificering af standardiseringsprocesser

(54)

54

Forretningsmæssigt behov for ændret MedCom standard

Fælles offentlig governance for standarder

(RUSA)

MedCom ISO processer vedr. standarder,

test og certificering Fællesoffentlig/Fælles regional

systemforvaltning

Regional/kommunal systemforvaltning IT leverandørers roadmaps

Ændringer i standarder, årshjul og processer

Genoptræningsplan Hjemmepleje-sygehus standarder

Henvisning til kommunal forebyggelse

(55)

55

Systemforvaltning

Generelt

EU persondataforordning ikrafttræden 25. maj 2018

Sundhedsdatanettet (SDN)

ISO27001 certificering af MedComs interne processer inden udgangen af 2019.

Revision af databehandler aftaler ifm. nye direktiver/love i 2018

IP version 6 afprøvning i støttesystemer

Videoinfrastruktur (VDX)

Strategisk afklaring af fremtidig benyttelse af VDX til borgerrettet video

Model for kapacitetsudvidelse (licensanskaffelser)

Udbredelse af kendskab til VDX løsningen: Kommunikationsindsats

Booking-API til brug i egne systemer jf. brugergruppeønske

Hjemmemonitorerings repository (KIH)

Generel formalia ifm. tilslutning til KIHs XDS

Yderligere modning og sikkerhedstiltag efter igangværende review

Aktivering af brugergruppeniveau jf. FSI systemforvaltningsmodel

(56)

56

Internationale aktiviteter

Aktuelle EU projekter - fokus på synergi med nationale aktiviteter:

Test & certificeringsprocesser (EURO-CAS) –december 2016-november 2018

Internationale standarder for dataudveksling over landegrænser (Trillium II) –januar 2017-juni 2019

IT Sikkerhed (KONFIDO) – november 2016-oktober 2019 International standardisering og internationale netværk:

ETHEL / ELO (bestyrelsespost)

CEN, ISO, HL7, Continua

Nordisk Netværk Andet halvår 2018:

Nye Horizon 2020 projektansøgninger relevante for MedComs nationale kerneopgaver.

Gerne sammen med danske samarbejdspartnere

(57)

58

Jeres forventninger til MedCom11 og det

fremtidige samarbejde med MedCom

(58)

Tak for i dag ☺

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

• Sygehusene vil sende henvisninger til kommunerne i REF01, indtil de har XREF15. – Det betyder, at kommunerne skal kunne modtage både XREF15 og REF01 i en periode. • REF01 får

MUDP-projektets deltagere Yderligere deltagere ved skærmen i Folehaven, Københavns Kommune Københavns Universitet, Sektion for. Landskabsarkitektur og Planlægning Boligforeningen 3B

Med  den  elektroniske  udskrivningsrapport  kan  sygehuspersonalet  informere  hjemmeplejen  om  relevante  data  fra  indlæggelsesforløbet,  samt  formidle

10.00-10.30 Kommunal udstilling af sundhedsoplysninger til borgere og pårørende via Sundhedsjournal 2.0 i regi af Sundhed.dk v.. Bente Glensberg & Poul Erik 10.30-11.00 Status

12 Hvordan anvender vi indsatskataloget på SUL efter FSIII standarden- er der behov for niveau 3 indsatser x SUL indsatskatalog under FS III klassifikationer på fs3.nu. 13 Hvordan

Kirsten Skovrup, Aalborg Kommune (KKR, Nordjylland) Britta Ravn/Lea Nørgaard Bek, Region Midtjylland N.N.. ,

Erfaringskompetencer: Peer-støttegivere lærer gennem et uddannelsesforløb at omsætte egne erfaringer med psykiske vanskeligheder og recovery, så disse erfaringer kan bruges til

Skov er effektiv på mange jordty- per – også marginaljord. Skov behø- ver mindre gødning og pesticider. Træ kan lagres på rod og høstes efter behov, og det er et fleksibelt