10/ 11

10/ 11

OKTOBER

S TIHL MS 260 FB P ris: 3.995,- Før: 4.995,-

S TIHL MS 391 P ris: 3.995,- Før: 5.695,-

Maskiner der klar er opgaven! D is se S TI H L m ot or sa ve e r ef fe kt fu ld e, le th ån dt er lig e m as ki ne r. D e er v æ rd ifu ld e hj æ lp er e ve d ar be jd s- op ga ve r på g år de n, i la nd br ug et o g i s ko ve n. Ko nt ak t di n rå dg iv en de S TI H L og V IK IN G s pe ci al is t ve d de n se rv ic er en de fa gh an de l. w w w .s tih l-v ik in g. dk V el ko m m en t il d in S er vi ce re n d e Fa g h an d el ! S am tli ge p ris er e r ve jle de nd e pr is er in kl . m om s og t ilb ud et g æ ld er f re m t il og m ed 3 1- 12 -1 1.

INDHOLD - SKOVEN 10 2011

Poppelstatus 414

Hvad vi ved og ikke ved om poppel.

Den kan anvendes til såvel energitræ som gavntræ. Den er billig at etab- lere og er god til forkultur. klonerne skal udvælges omhyggeligt, for der er stor spredning på egenskaberne.

Bæredygtig biomasse 420

Fra nordisk konference om træ til energi. om fordele ved anvendelse af træ, bæredygtig produktion af energi, forædling, fjernvarmeværkers syn.

Besøg på Logsets fabrik 423

Logsets skovmaskiner laves i Fin- land. Der produceres 8 modeller, og der er solgt tre til Danmark. nyt udstyr til rensning af røggassen er under udvikling.

Biomasseproduktion 432 Stabiliseringsbælter 436

Skov & Landskabs forsøg viser at især poppel og sitka kan forædles så de producerer langt mere biomasse end i dag. Grandis er også værd at overveje. om muligheder for at ud- lægge permanente bælter i nåletræ der mindsker risikoen for stormfald.

Registrering af ask 439

Udvikling af system til at registrere bevoksninger i nordsjælland der er ramt af asketoptørre.

Skov og fattigdom i troperne 444

International forskning om skovs be- tydning for levevilkår i landdistrikter.

Træmarkedet sommer 2011 428

oversigt over træmarkedet til og med 1. halvår 2011.

Den gamle egs endeligt 434

egen på Århusbakken i Silkeborg.

Database over træers gener 442

europæisk samarbejde om registre- ring af skovtræers genetiske mang- foldighed.

Forsøg med naturnær drift 446

Forsøg i ung nål der viser omlæg- ning til naturnær drift.

Guldsmede i efteråret 449

Flyver langs skovbryn.

Eremitten sikres ved dialog 450

Skovforeningens arbejde for sikring af sjælden bille.

Efterårets fuglesang 451

nogle fugler synger om efteråret – hvorfor?

Kort nyt

Varme i valgplakater 431

Måltid under trækroner 431 Kampagne mod affald langs veje 434

Nyt savværk (v. Göteborg) 449 Kronvildtbestand stiger 452 Små børn smider ikke affald 452

Husqvarna 560 XP sav 453

Batteri af cellulose 453

Arboreter i Skotland 454

Bioenergi på verdensplan 455 Termoundertøj ud i ét 456

Bevar nøglebiotoper 456

Bikube hænger i træer 457 Cellulose og plastic i ét til fx stol 457 Varmerekord for oktober 458

Valtra skovtraktor 458

Klimastatistik september 459

Københavns Universitet

Forslag til ny struktur

Ledelsen af københavns Universitet har planer om en række ændringer af faktulteter og institutter. Man vil bl.a. sammenlægge Det Bioviden- skabelige Fakultet (LIFe, tidligere Landbohøjskolen) med Det natur- videnskabelige Fakultet.

Målet er at ”skabe endnu stær- kere faglige miljøer og bedre uddan- nelser og forskning inden for blandt andet energi, klima, bæredygtighed, fødevarer og behandling af patienter”.

Desuden vil man sammenlægge Det Farmaceutiske Fakultet og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet.

Det overvejes at lægge uddannelsen af dyrlæger sammen med læger og farmaceuter; i givet fald vil der være tale om en opdeling af den tidligere

”Den kongelige veterinær- og Land- bohøjskole”.

eventuelle sammenlægninger vil berøre 14.000 studerende og over 6.000 medarbejdere.

Der er ikke truffet beslutninger om sammenlægning af institutter mv., men der er lavet en grovskitse til en mulig organisering. Den kom- mer i bred høring i løbet af efteråret blandt universitetets studerende og medarbejdere samt eksterne samarbejdspartnere i industri og landbrug.

Hvad angår Skov & Landskab går tankerne foreløbig på at skovøko- nomi, driftsplanlægning, skovpolitik mv. sammenlægges med landbrugs- økonomi, nationaløkonomi mv. Den biologiske del af skov- og landskabs- forskningen sammenlægges med andre plantefag til et nyt institut.

efter høringsperioden skal be- styrelsen behandle planen inden udgangen af året. Hvis planen bliver vedtaget, vil den kunne træde i kraft i 2013 med 2012 som et inte- grationsår.

Pressemeddelelse 20. september 2011

Miljøminister

Ung SF’er udpeget

Den nye miljøminister bliver Ida Auken fra SF. Hun er 33 år og ud- dannet cand.theol. (ligesom sin mor, Margrethe Auken).

Hun har siddet i Folketinget siden 2007. Hun var indtil valget SF’s mil- jøordfører, medlem af Det energi- politiske Udvalg og kulturudvalget samt medlem af partiets gruppebe- styrelse. Hun var desuden formand for SF’s miljøudvalg, 2005-2007.

NaturErhvervstyrelsen

Ny styrelse etableret

Sammenlægningen af Fødevare- erhverv, Fiskeridirektoratet og størstedelen af Plantedirektoratet til naturerhvervstyrelsen er nu gen- nemført.

Sammenlægningen af de tre institutioner skal skabe en mere sammenhængende erhvervs- og miljøpolitik og forbedre kunde- betjeningen. naturerhvervstyrelsen har 1.200 medarbejdere og får hjem- mesiden: www.naturerhverv.dk Skoven. Oktober 2011. 43. årgang.

ISSN 0106-8539.

Udkommer 11 gange om året, omkring d. 20.-25. i hver måned, bortset fra juli. Abonnenter på Skoven modtager desuden nyhedsbrevet Skoven-nyt ca. 2-3 gange om måneden.

Udgiver: Dansk Skovforening, Amalievej 20, 1875 Frederiksberg C, tlf. 33 24 42 66, fax 33 24 02 42.

Postgiro 9 00 19 64.

e-mail: info@skovforeningen.dk Hjemmeside: www.skovforeningen.dk Redaktion: Søren Fodgaard, ansvh.

Liselotte nissen, annoncer og abonnementer.

e-mail: sf@skovforeningen.dk, hhv.

lln@skovforeningen.dk Direkte indvalg:

Tlf. 33 78 52 16 (Søren Fodgaard), Tlf. 33 78 52 15 (Liselotte nissen).

Abonnement: Pris 580 kr. inkl. moms (2011).

Medlemmer af foreningen modtager bladet som en del af med lemsskabet.

Skovejende medlemmer af foreningen kan tegne abonnementer til medarbej- dere mv. til en pris af 500 kr. Studerende og elever kan tegne abonnement på særlige vilkår. kontakt redaktionen for nærmere oplysninger.

Udland: Abonnement kan tegnes over- alt i verden. kontakt redaktionen for nærmere oplysninger.

Annoncer: Rekvirér vores media- brochure med oplysninger om priser, formater, oplag, indstik mv.

Indlevering: Artikler til Skovens november nummer skal indle veres inden 31. oktober.

Annoncer bør indleveres inden 2.

november.

eftertryk med kildeangivelse (Skoven nr. XX) tilladt. ved artikler af navngivne forfattere skal forfatteren give accept af eftertryk.

kontrolleret oplag for perioden 1/7 2009 - 30/6 2010: 3351.

Medlem af Danske Specialmedier.

Tryk: www.SvendborgTryk.dk Efterårs- stemning.

Rude skov.

SKOVEN 10 2011 / PERSONALIA

10/ 11

OKTOBER

UDGIVET AF DANSK SKOVFORENING

L E D E R

Barrods- og Jiffy-planter

til skov, juletræer, klip, læ, hegn og vildtplantning.

Se også www.planteskole.dk Peter Schjøtt’s Planteskole

7361 Ejstrupholm . Tlf. 75 77 25 52

L E D E R Quiz

Hvem har skrevet disse citater:

- Danmark har i dag reelt ingen skovpolitik. Helt absurd blev det i 2009 hvor regeringen lancerede Grøn vækst aftalen som udelod skovenes enorme potentiale for at bidrage til et bedre miljø og klima, en større biodiversitet og en bæredygtig og sikker energiforsyning.

- Rentabel skovdrift og naturhensyn bør pege i samme retning og understøttes af øgede positive incitamenter.

- Det er helt afgørende at alle gode kræfter samles for at udnytte de mangeartede muligheder der ligger i skovenes positive bidrag på en række politikområder. Det ligger naturligt heri at der sikres bæredygtige økonomiske rammevilkår og incitamenter for skovdrift.

- De fremtidige konsekvenser af ikke at have en samlet og langsigtet politik for de danske skove er alvorlige og risikerer at medføre tilbagegang i skovbranchen med tab af arbejdspladser og know- how til følge. Ligeledes risikeres yderligere tilbage- gang i biodiversiteten samt forspildte muligheder for at udnytte skovenes Co₂-neutrale potentiale i byggeri og produktion af energi og andre pro- dukter. Derfor skal der udformes en samlet dansk skovpolitik med konkrete mål og virkemidler.

- Det er vigtigt for målenes realisering at vir- kemidlerne tilrettelægges i tæt samarbejde med ejerne, og at der opstilles incitamenter, herunder økonomiske incitamenter, for at realisere målsæt- ningerne også blandt private skovejere.

- Hensynet til plante- og dyrearterne, natur- typerne og skovdriften skal integreres således at man som skovejer fremover vil anse forekomsten af høje naturværdier i sin skov som et aktiv og ikke som et problem.

- Træ er et klima- og miljøvenligt råstof. Der er enorme og billige Co2-gevinster ved at erstatte an- dre råstoffer (f.eks. kul, olie, gas, plast, beton, stål og aluminium) med træ til f.eks. byggeri og energi.

- Produktionen af biomasse i danske skove kan øge energiforsyningssikkerheden og samtidig fremme andre samfundsinteresser som natur og friluftsliv.

- Bynær skov kan øge mulighederne for at sikre økonomi i skovene ved at generere indtægter gennem rekreative aktiviteter, f.eks. udlejning af arealer til skovbørnehaver.

- Inden for kort tid har regeringens indsats for skovene resulteret i væsentlige negative konse- kvenser for rammevilkårene. Her kan nævnes ord-

ninger der helt er fjernet: fremme af produktud- vikling, konsulentbistand til bæredygtig skovdrift, grønne driftsplaner, indsats for mere løvskov, ud- vikling af naturværdier og miljøvenlig produktion af juletræer.

- Det var ordninger som skulle bidrage til at forbedre skovenes rammevilkår, men som også skulle bidrage til en mere bæredygtig skovdrift.

Det er helt afgørende at en skovpolitik indeholder konkrete virkemidler der kan erstatte disse ord- ninger og tilføje nye.

- en skovpolitik vil indebære omkostninger til at sikre bedre rammevilkår for skovejerne. Bedre rammevilkår er afgørende hvis vi som samfund skal drage nytte af alle de positive muligheder skovene giver. Samfundsøkonomisk set vil en satsning på skov uden tvivl give bonus.

Svar:

Citaterne er alle skrevet af Socialdemokratiet, De Radikale, SF og enhedslisten i april 2010 i deres beslutningsforslag B 232 om en bæredygtig skovpolitik.

nu håber vi at disse rigtige og vigtige syns- punkter bliver realiseret. Det er en vindersag som bør kunne samle hele Folketinget.

Niels Reventlow / Jan Søndergaard Rentabel skovdrift og naturhensyn bør pege i samme retning … Der skal udformes en samlet dansk skov- politik med konkrete mål og virkemidler. Hvem har sagt dette?

Af Esben Møller Madsen 1), Palle Madsen 2) og Ulrik Braüner

Nielsen 2)

Dyrkning af poppel kan have flere formål: En høj tørstofproduktion, anven- delse til gavntræ og energi, billig etablering og anven- delse til forkultur.

Der findes to gode klo- ner, men der er behov for flere for at undgå uventede problemer med sygdomme, kvalitet mv.

Der er behov for at ud- vikle kulturmetoder og høstmetoder.

Behovet for biobrændsel vil ifølge en eU-prognose (Mantau et al. 2010) stige voldsomt indenfor de kom- mende årtier.

efter mange års ørkenvandring med svigtende efterspørgsel på skovbrugets basisprodukter aner man nogle lovende perspektiver for skovbruget. Mulighederne giver naturligt anledning til overvejelser over, hvordan man kan møde den forventede efterspørgsel eller ret- tere: den sandsynlige mangelsitua- tion, som vil opstå.

en øget tilplantning med hurtigt- voksende træarter er en farbar vej, hvis man vil accelerere biomasse- produktionen. og her påkalder pop- lerne sig stor interesse med deres hurtige start og korte omdriftsalder (20-30 år).

SKOVDYRKNING

Poppelstatus

- Hvad vi ved og ikke ved om poppel!

Foto 1. 21-årig poppel OP42 på skovjord (Knutstorp afd. 52k, ”Syndsfallet”).

Den løbende tilvækst ligger på 30 m³fpb/ha (fastmasse på bark), og den op- timale omdriftsalder ligger formentlig 5-10 år ind i fremtiden. Stående masse foråret 2011: ca. 350 m³fpb/ha. Tynding er gennemført én gang (efteråret 2005, udtag: 61 m³f/ha). Man kan iøvrigt notere den store forskel, mellem de enkelte træer – selvom de er genetisk identiske.

1) Skåneskogen AB, 2) Center for Skov &

Landskab

I sydskandinavisk sammenhæng har der gennem de sidste 50 år været flere tilløb til ”poppelbølger”. De er alle løbet ud i sandet. Trods pop- peltræets mange anvendelsesmulig- heder, kan den manglende fremgang kort tilskrives det enkle forhold, at et egentligt marked for poppeltræ aldrig har etableret sig.

Med udsigten til et robust basis- sortiment i form af biobrændsel kan denne situation imidlertid ændre sig radikalt, hvorfor der er god grund til atter at kigge poppelen nærmere efter i sømmene. Her giver de tidli- gere tilløb - inklusiv veldokumterede forsøgsplantninger - mulighed for at indkredse, hvad vi ved, og - i særdeleshed - hvad vi ikke ved om poppel.

Hvorfor poppel?

Motiverne til at plante popler er deres dyrkningsegenskaber, som - i kombination med gunstige produkt- priser - stiller investor en attraktiv økonomi i udsigt. Det beror i kort- hed på:

- stor tilvækst med mulighed for kort omdrift,

- billig og hurtig etablering, - flere anvendelser i skovdyrk- ningen: renbestand, forkultur eller efterbedring,

- flere anvendelser: biobrænd- sel, cellulose, emballageprodukter, krydsfiner, interiør beklædning, snedkeritræ mm.

Men ét er gode motiver og fine intentioner, noget andet er realite- ter. er der substans i mulighederne, eller er det falske lokketoner?

Produktion

Forsøg viser stor variation i den gennemsnitlig tilvækst: en serie fra det sydlige Sverige (Christersson, L ; 2010), viser en variation på 10-28 m3f /ha/år svarende til en tørstof- produktion på 3-10 ton /ha/år.

Der er store variationer mellem de forskellige kloner og mellem de forskellige lokaliteter. Det er således for tidligt at sige noget entydigt om den mulige produktion. Men poten- tialet synes stort (se foto 1).

I den sammenhæng skal det understreges, at poplerne har en lavere gennemsnitlig årlig produk- tion tørstof (TS) per hektar end

f.eks. sitka, grandis og douglas, som ubesværet producerer 12-14 t TS/

ha/år. Alligevel er poplerne interes- sante på grund af deres hurtige kulturstart og kortere omdriftsalder.

Poplernes styrke er med andre ord deres vækstrytme.

Derfor er poppel også velegnet som hjælpetræart i den tidlige og i den sene kulturfase. Dels som forkul- tur / ammetræ for mere sarte og lang- somtstartende arter, dels til at ”lukke huller” i ukomplette foryngelser.

Klonmaterialet

Den i praksis mest anvendte poppel- klon er oP42, som er en artshybrid (P. maximowiczii x P. trichocarpa). I mindre udstrækning kan man også støde på klonen ”Muhle-Larsen” (P.

trichocarpa).

De nævnte kloner er pt. de ene- ste, som er godkendte til forstlige formål i Danmark. Det er selvsagt risikofyldt at satse i stor skala med kun to kloner til sin rådighed. Flere kloner behøves.

ved SkogForsk´s forsøgsstation i ekebo (Skåne) har man siden 1990´ernes begyndelse arbejdet med Foto 2. 19-årigt klonforsøg anlagt af SkogForsk (Trolleholm afd 149i, ”Kärrhus”). I forgrunden ses de rådne rester af en havareret klon (død ved alder 8 – 9 år). Til venstre (ved personen) ses en vital klon af god kvalitet, og til højre i bille- det en ligeledes vital, men kvalitativt dårlig klon.

at udvikle nye kloner. et antal er her under afprøvning. Forsøgene vi- ser to interessante forhold:

1/ indenfor en overskuelig tidshori- sont er det muligt at udvide klon- materialet betydeligt

2/ man bør være yderst forsigtig med at anvende nye u-testede kloner.

Sidstnævnte forhold fremgår bl.a.

af ”kärrhus-forsøget” (Trolleholm – afd. 149i, se foto 2). Her viser af- prøvningen af et større antal nye kloner, at nogle af de nye, selvom de starter stærkt, kan falde fra og helt havarere.

Årsagerne hertil er kombinatio- ner af svampesygdomme, frostføl- somhed, vekselvirkningen mellem jordbundsforhold og klon mm. Disse usikkerhedsforhold kan være en tikkende bombe under dyrkningen med mindre man tager sig tid til at få testet og godkendt nye kloner, før en anvendelse i stor skala iværksættes.

Men mens vi venter på, at nye kloner bliver klare, kan vi glæde os over, at den velkendte og hidtil robuste klon oP42 fortsat klarer sig rigtig godt sammenlignet med en bred vifte af nye kloner. Det viser en kommende rapport fra Skov &

Landskab, københavns Universitet, med resultater fra danske forsøg.

Situationen er altså den, at vi

råder over nogle få produktive og sunde kloner, som sammen med SkogForsk´s 20-årige klonmateriale giver os mulighed for et relativt hur- tigt afsæt.

Men det skal understreges, at hvis poppeldyrkningen skal op i virkelig stor skala, så skal vi øge an- tallet af testede kloner (det vil sige sunde og hurtigt voksende kloner), så man har alternativer, når/hvis de almindelige kloners sundhed svigter.

Etablering

Den grundlæggende opformerings- metode sker med stiklinger. Her drømmer man naturligvis om at kunne sætte stiklingerne direkte i jorden.

Imidlertid er erfaringerne stærkt varierende og - generelt - noget skuf- fende for så vidt angår anvendelsen af korte (f.eks. 20 cm) stiklinger. Der kræves et yderligere udviklingsar- bejde, før man har fået klarhed over de modstridende erfaringer med stiklingekvalitet, stikketidspunkt, forudgående jordbearbejdning mm.

Men indtil videre kan man gå planteskolevejen v.h.a. 1-årige stik- lingeplanter eller 3-4- måneders dækrodsplanter, som kan plantes i vækstsæsonen (se foto 3). Meto- derne er velafprøvede og sikre, men indebærer selvsagt en fordyrelse

sammenlignet med at kunne sætte stiklingerne direkte i jorden.

en meget vigtig erfaring fra det svenske ”omställning 90”-program – hvor et større antal hektar agerjord blev tilplantet med poppel – er, at konkurrencen fra ukrudt skal være under kontrol i etableringsfasen.

Det indebærer ikke, at man skal forfalde til hysteri og f.eks. kræve en 100% sort jord de første par år. Men man skal være opmærksom på ”pro- blembørnene” – dvs. tæt græspels eller meterhøje nælder, gederams o.lign.

Derimod vil en lav to-kimbladet vegetation ikke være noget problem.

en dækafgrøde med rug kan til og med være en god løsning.

Ukrudtskontrollen er selvsagt en- kel at gennemføre på agerjord, men meget sværere på skovjord. For at opnå et tilsvarende resultat her må man vælge en relativ intensiv jord- bearbejdning (f.eks stribebearbejd- ning eller punktbearbejdning).

Anvendelsesområder i skovdyrkningen

De hidtidige erfaringer peger på en række mulige anvendelser i praktisk skovbrug:

a/ Den store og tidlige tilvækst in- debærer, at poppel er økonomisk interessant i sig selv, og dermed SKOVDYRKNING

Foto 3. Tv. dækrodsplante af poppel i 150 ml ”Ellegård”-container umiddel- bart efter udplantning ved Sct. Hans. Th. samme plantning 11 uger senere medio september. Bemærk, at der ikke er tilstræbt hysterisk renholdelse (Trolleholm afd 345b).

Foto 4. Poppel med omkredsmåle- bånd til at måle den løbende tilvækst med henblik på at fastsætte optimal omdriftsalder. Den løbende tilvækst var primo september 2011 ca. 8% af stående masse. (Knutstorp afd. 12l).

kan den anvendes som ”selvstæn- dig træart”.

Den korte omdriftsalder indebærer, at poppel kan anvendes strategisk i skovopbygningen. Med poppel kan skabes en mere varieret al- dersstruktur, hvilket kan være ak- tuelt efter stormfald. Samtidig kan den mere kortsigtede økonomi få en saltvandsindsprøjtning.

b/ Poppel kan anvendes som amme- træ / forkultur - se nedenfor c/ Poppel kan anvendes som ud-

fyldning i ukomplette foryngelser og evt. skabe forudsætninger for spontane foryngelser / under- plantning.

Tynding og optimal omdrift

Det kan umiddelbart lyde fristende at køre poppel i tyndingsfri drift.

Det er imidlertid ikke givet, at det er økonomisk optimalt.

en tynding ved f.eks. 12-års alder vil give positivt dækningbidrag og bidrage til en tidlig likviditetsfor- bedring. Den store variation enkelt- træerne imellem taler for en tynding – i særdeleshed hvis man udover biomasse sigter på at producere mere værdifuldt gavntræ i større di- mensioner og af højere kvalitet.

vores viden er imidlertid yderst begrænset mht. bevoksningsbe- handlingen som derfor bør under- søges nærmere. I forlængelse hertil knytter der sig selvsagt ønsker om at kende den løbende tilvæksts aldersafhængighed, så man kan fastlægge den økonomisk optimale omdriftsalder (se foto 4).

Umiddelbare forventninger om en kortvarig tilvækstkulmination og herefter faldende tilvækst kan meget vel vise sig forkerte. Hvis til- væksten holder sig på et højt niveau over flere år, taler vi i stedet om omdriftsaldre på 25-30 år med heraf følgende større gennemsnitsproduk- tion per hektar og år.

Hjælpetræer – ammetræ / forkultur

vi er på det rene med, at hjælpe- træer ikke er populære blandt alle vore kolleger. Grundene hertil for- taber sig imidlertid i det dunkle. og faktisk udgør en korrekt anvendelse af hjælpetræer et stort og langtfra udnyttet potentiale, når man taler om at øge produktionen i skovbruget.

Ikke mindst i forbindelse med skovetablering på landbrugsjord kan poppel bruges som pionertræ og skabe forudsætninger for at ind- bringe mere følsomme arter – f.ex.

bøg. naturstyrelsens forsøg ved Harde demonstrerer dette (se foto 5).

Anvendelsen som ammetræ (plan- tes samtidig med kulturtræarten) er forbundet med visse problemer, fordi poplerne ikke behersker area- let før nogle år efter plantningen. I denne periode vil der være risiko for græs- og museproblemer.

Anvendelsen af poppel som forkultur (plantes flere år før kul- turtræarten) kan derfor være en mere velegnet metode. Dels får man fuld ukrudtskontrol, dels får man en bedre poppeløkonomi qua den større dimension poplerne opnår, før de skoves.

Desuden indebærer kontrollen over ukrudtet, at man kan anvende små billige dækrodsplanter af kul- turtræarten når forkulturen under- plantes. Dette medfører en kraftig

reduktion af kulturomkostningerne.

I sandhedens interesse kan tilføjes, at bag den registrerede skepsis over for hjælpetræarter skjuler der sig måske det forhold, at anvendelsen af ammetræer og for- kultur kræver rettidig omhu! Med de forventede priser på biomasse vil der imidlertid være skabt forudsæt- ninger for, at denne rettidighed er en umiddelbart god forretning.

Ved- / trækvalitet

Hvis anvendelsen til brændsel bliver det bærende robuste sortiment, er der nogle problemer som skal tack- les på grund af poplernes generelt store vandindhold og den lang- somme tørring.

Det er også uklart, hvad varme- værkerne siger til store mængder af poppel. Hvordan lagres våd pop-

SKOVDYRKNING

Boks 1. Manglende viden om poppel:

1. vi behøver dyrknings- og tilvæksterfaringer med flere testede kloner.

2. vi mangler erfaringer om samspillet mellem klon og jordbundstype.

3. Anvendelsen af stiklinger direkte på plantestedet er behæftet med stor usikkerhed. Udviklingen af en robust og etableringssikker plantetype er en grundlæggende forudsætning for opskalering af poppelanvendelsen.

4. vi behøver kloner, som også kan producere kvalitetstræ. evt. bør man undersøge om opkvistning er et alternativ.

5. Samspillet mellen plantetal i forhold til senere bevoksningsbehand- ling og kvalitet af veddet er stort set ukendt.

6. Hvilke krav stiller markedet til poppelflisens fugtindhold, og hvor- dan/hvor længe kan våd poppelflis lagres.

7. vi skal måske udvikle en omkostningseffektiv syrefældningsmetode.

8. vi ved for lidt om dannelsen af stødskud – især dens afhængighed af årstiden og hvordan den videre bevoksningsbehandling skal være.

9. Anvendelsen som ammetræ og/eller forkultur bør afprøves i større skala og under forskellige omstændigheder.

10. vi mangler erfaring om bevoksningsbehandling (tyndingsmodeller) og valg af omdriftsalder.

Boks 2. Forskningsinitiativer om poppel

ved Skov & Landskab er der i 2011 startet et projekt ”Poppel i skovrejs- ningen” finansieret af naturstyrelsen. Formålet er at indsamle viden og erfaringer samt etablere demonstrationsforsøg, hvor man viser mulige anvendelser for poppel og produktionspotentialet. Indenfor projektets rammer er der i samarbejde med SkogForsk-ekebo og Lounkær Fonden etableret klonforsøg på tre lokaliteter med hybridasp og poppel.

For øjeblikket sammenstilles ved SLU-Alnarp en produktionsoversigt på baggrund af engangsprøveflader udlagt i ca 20-årige skånske pop- pelplantninger (oP42). Arbejdet er sponsoreret af SÖDRA. Resultatet vil foreligge ultimo 2011.

endvidere har Skov & Landskab opnået en betydelig forskningsbevil- ling fra nordisk energiforskning (http://www.nordicenergy.net/) til eneR- WooDs–projektet. Målet er her en betydelig højere produktivitet i hele kæden fra skovdyrkning til biomassebaseret energiindustri

pelflis? Hvilke krav stiller våd flis til varmeanlæggets konstruktion (røg- kondensering)?

erfaringer tyder på, at syrefæld- ning (fældning af træer med blade på) kan give hurtigere tørring. Men en skovning i vækstsæsonen inde- bærer også en oparbejdning i to-trin og dermed højere omkostninger. Her bør man kigge nærmere på, hvordan omkostningerne kan minimeres.

I forlængelse heraf rejser sig spørgsmålet om skovningstidspunk- tets betydning for dannelsen af stødskud? og kan man køre en 2.

generation ved hjælp af stødskud, og hvordan skal denne i så fald be- handles? Sydsvenske erfaringer teg- ner nogle lovende muligheder, men det meste er stadigvæk uklart.

Selvom efterspørgsel på biomasse givetvis er forudsætningen for en større satsning på poppel, så be- høver det ikke indebære, at man afskriver sig muligheden for at pro- ducere mere værdifulde sortimen- ter. Poppel anvendes i dag også til cellulose, emballage, krydsfiner og møbelfremstilling.

valget af klon er her afgørende.

Således er f.ex. oP 42 ikke retvok- sende og har desuden vanris. Her må afprøvningen af nye kloner vise, om muligheden for kvalitetstræ lig- ger indenfor rækkevidde.

Summa summarum

Som det fremgår af ovenstående, så er der mange gode grunde til at medtage poppel i træartsvalget – både som selvstændig art og som hjælpetræart.

Samtidig bør man tænke sig godt om, før man satser stort på poppel. Der er flere punkter, hvor vidensgrundlaget bør udbygges, og fremfor alt skal der være nogle flere kloner at vælge mellem, før man

”høvler derudaf”.

De få forstligt godkendte kloner vi har (oP42 og ”Muhle-Larsen”), giver os dog mulighed for at komme i gang, så vi kan skaffe os den viden og de erfaringer, som vi mangler i dag.

Afslutningsvist skal for god or- dens skyld tilføjes, at poppel jo ikke er den eneste mulighed vi har for at øge biomasseproduktionen. Flere af

de kendte nåletræsarter er også af stor interesse. Ikke mindst på grund af det forædlede plantemateriale vi i dag råder over.

Referencer

Christersson L. (2010). Wood production potential in poplar plantations in Swe- den. Biomass and Bioenergy 34: 1289- 1299.

Mantau, U., Saal, U, Prins, k. Steierer, F., Lindner, M., verkerk, H., eggers, J., Leek, n., oldenburger, J.,

Asikainen, A., Anttila, P. 2010. eUwood - Real potential for changes in growth and use of eU forests. Final report.

Hamburg/Germany, June 2010. 160 p.

I næste nummer omtales svenske erfaringer med dyrkning af hybridasp og poppel. Red.

SKOVDYRKNING

Boks 3. Politik og poppel

Det er i øjeblikket mulighed for at få arealtilskud til biomassepro- duktion på landbrugsjord med omdrift på op til 10 år.

Man kan dog notere sig, at denne aldersgrænse er et dansk fænomen og ikke dikteret af eU. I Sverige accepterer man således en omdrift på 20 år, hvilket giver mu- lighed for en produktionstid, som nærmer sig normal økonomisk op- timal omdriftsalder for poppel.

Dagens tilskudsregler favorise- rer således energipil i forhold til poppel på agerjord. Men er dette en optimal måde at producere biomasse på. eller skævvrider til- skudsreglerne arealanvendelsen til fordel for en inoptimal energipro- duktion uden hensyn til elemen- tære krav om bæredygtighed?

Denne problemstilling bør be- lyses nærmere.

Gammel skov, og juletræsarealer, med robust plantemaskine, med rod/grenklipper.

Uforpligtende tilbud gives!

Skovbrugsentreprise

Gentilplantning af stormfaldsarealer

Skoventreprenør

Michael Pedersen

Maskinel/manuel plantning . Opsætning/nedtagning af hegn . Oparbejdning af juletræer/pyntegrønt Afskærmet sprøjtning/udlægning af gødning . Manuel skovning

Foto 5. Skovrejsning - bøgesåning med ammetræer af poppel ved Harte, Kolding (NST-Trekantsområdet) - efter 6. vækstsæson. Pælen er 70 cm høj.

Bemærk poplernes diameter – de er på dette tidspunkt allerede tyndet første gang, idet der blev plantet omtrent dobbelt så mange, som det siden viste sig at være nødvendigt.

JONSERED CS 2240 S

40,9 cm³. 1,8 kW. Vægt 4,4 kg.

Vejl. udsalg 2.716,-

NU 2.395,-

JONSERED CS 2245 S

45,7 cm³. 2,1 kW. Vægt 5,1 kg.

Vejl. udsalg 2.876,-

NU 2.556,-

JONSERED CS 2250 S

50,2 cm³. 2,4 kW. Vægt 5,1 kg.

3.036,-

KÆRLIGHED VED FØRSTE SNIT

Vores tre mest populære savmodeller. Behageligt lette og alligevel stærke

nok til at klare de fleste opgaver på grunden. Slidstærke, veludstyrede

og i et gennemtænkt design. Udstyret med stærke, brændstofbesparende

Clean Power

-motorer. Oplev dem i virkeligheden hos din Jonsered-

forhandler. Mon ikke det bliver kærlighed ved første snit?

Konference

om bæredygtig biomasse

Fra en nordisk konference om træ til energi.

Der er stigende behov for biomasse, og træ har mange fordele. Træproduk- tionen kan øges, bl.a. ved forædling.

Produktion af biomasse påvirker naturen, men trus- lerne kan afværges med de rette metoder.

Fjernvarmeværkerne venter øget forbrug af bio- masse.

Skovenes muligheder for at produ- cere biomasse tiltrækker sig stadigt stigende opmærksomhed. Samtidig er der også ønsker om at produktio- nen sker på en bæredygtig måde.

Det var udgangspunktet for en todages konference i odense om

”Bæredygtig Biomasseproduktion”

arrangeret af nordGen *) i samar- bejde med Danske Planteskoler og naturstyrelsen.

Seminaret startede den 13.9 med en lang række oplæg der på for- skellig måde satte fokus på træ til energi. neden for bringes korte sam- menfatninger af en række indlæg.

Behov for mere biomasse

Den overordnede ramme er, at der skal bruges mere biomasse til energi.

I den afgåede regerings Energistrategi 2050 forventes 30% af energien at komme fra biomasse i 2050.

Billedet er det samme i hele europa – bioenergi er en væsentlig del af alle landenes vedvarende energi (ve)- handleplaner.

Biomasse kan meget

efterspørgslen på biomasse spås at blive enorm, og her er det vigtigt at politikerne (og alle andre) kan deres biomasse ABC.

Skovbiomasse kan noget som landbrugsafgrøder ikke kan:

Skov er effektiv på mange jordty- per – også marginaljord. Skov behø- ver mindre gødning og pesticider.

Træ kan lagres på rod og høstes efter behov, og det er et fleksibelt råstof. Træer er blandt de mest produktionseffektive planter, og mange træarter har et stort foræd- lingspotentiale.

endelig har træ den højeste den- sitet, den laveste saltkoncentration og det højeste indhold af lignin.

vi vil i de næste 20-40 år af- brænde skovbiomasse til varme og kraftvarme. Det er en lavteknologisk og simpel anvendelse af træer, men den leverer den energiform, der er mest efterspurgt, nemlig varme.

Længere ud i fremtiden vil der komme efterspørgsel på biomasse Skovbruget kan dyrke skov med høj produktivitet, stabilitet, fleksibilitet og sundhed samtidig med at andre mål tilgo- deses. Skov kan sålede både producere biomasse og tømmer. Her ses douglasgran og rødgran i Nr. Risager Plantage, Midtjylland. Dette dyrkningssystem kan let udvikles i retning af en fleretageret struktur med f.eks. gruppeforyngelser.

*) nordGen er et mødested for forskere, forvaltere og praktikere i de nordiske lande indenfor temaerne skovtræernes ge- netik og genresursebevaring, frø- og plan- teforsyning og foryngelse af skov. Målet er at bidrage til en god planteproduktion og gode foryngelsesmetoder ved at formidle viden og erfaringer mellem aktørerne i disse sektorer og ud til almenheden.

til produkter, som vi i dag fremstil- ler på basis af olie. Det tankevæk- kende perspektiv er nemlig at bio- masse kan erstatte et hvilket som helst produkt, som vi i dag laver ud fra olie. Biomasse er vores eneste fornybare kulstofkilde til fremstil- ling af kemikalier, materialer og brændstof til fly og skibe.

Udenlandsk biomasse

Hvor skal biomasse til brug i Dan- mark komme fra efterhånden som efterspørgslen stiger? Det korte svar synes at være udlandet.

I hvert fald er der ikke politisk fokus på at øge biomasseproduktio- nen i Danmark, og det er ærgerligt og uforståeligt. Der er potentiale for at øge produktionen, og vi har behov for at tage stilling til, i hvor høj grad man fremover vil være afhængige af biomasseresurser fra udlandet.

Skovbruget kan allerede i dag dyrke skov med høj produktivitet, stabilitet, fleksibilitet og sundhed, samtidig med at andre mål tilgo- deses – og produktiviteten er for- modentligt højere end pil på land- brugsjord.

Dertil kommer at der er gode potentialer for at øge produktionen gennem forædling. eksempelvis kan vi med kendte metoder og avlsvær- dier udvælge sitkagraner der giver 30-50% mere tørstof. og med nye forædlingsmetoder er der mulighed for endnu hurtigere forædlings- gevinster.

Ændrede kulturmetoder med brug af ammetræer og forkulturer og flere planter i jorden kan ligele- des øge produktiviteten væsentligt.

Bæredygtighed

Der er flere udfordringer omkring at udnytte mere af tilvæksten til energi:

- kulstofbalancen – hvordan på- virkes kulstofpuljerne i skoven af forskellige dyrkningssystemer og kulturmetoder.

- Biodiversitet – hvordan påvirkes biodiversiteten af forskellige kul- turmetoder og dyrkningssystemer.

- Dyrkningsgrundlaget – bevaring af jordbundens produktionsevne på kort og lang sigt.

Danmarks naturfredningsforening mener at biomasse til energi skal produceres i balance med naturen.

Det sker ved at give naturen førsteret i vigtige områder, tage naturhensyn i træproduktionen, rejse ny skov med flere formål, samt udnytte biomasse

fra naturpleje og flerårige afgrøder.

Truslerne ved biomasse produktion til energi er set med Dns øjne:

- Større hugst - mindre kulstoflager?

- Større hugst - mindre dødt ved?

- Tilplantning af lysåben natur - ud- ryddelse af arter?

- nye træarter - færre levesteder for dyr og planter?

- GMo - genetisk forurening?

- Gødskning - problem for vandmiljø og næringsfattig natur?

- Sprøjtning - forurenet drikkevand?

- Udnyttelse af stubbe - forstyrret jordbund og større udvaskning?

- Mere intensiv drift – mindre varia- tion og natur?

Men det opmuntrende budskab fra Dn er at truslerne kan afværges med viden, politik og vilje

Fjernvarmeværkerne

Fjernvarmeværkerne vil gerne have fleksibilitet – det er om vinteren de har behov for de store mængder biomasse. værkerne vil gerne sikre forsyningen gennem langsigtede aftaler. værkernes krav til flisens tekniske specifikationer er meget individuelle, og så vil de selvfølgelig gerne have det til en konkurrence- dygtig pris.

Der er en række lokale projekter med omlægning fra naturgas til fjernvarme som kan give et finger-

peg om skift i brændsel, idet man ofte går over til at fyre med flis eller halm når naturgassen udfases.

Fjernvarmeværkerne forventer fortsat vækst i forbruget af bio- masse. Desuden mener de at øget anvendelse af biomasse fra 3. ver- dens lande vil medføre at der stilles krav til produktionens bæredygtighed.

Ekskursion

Der var ekskursion den 14. septem- ber til Statsskovenes Planteavlsstati- ons frøplantage Sønderskovgård ved nr. Broby. Deltagerne så frøplanta- ger af sitkagran og douglasgran, der begge producerer frø.

Seniorforsker Ulrik Bräuner niel- sen fortalte bl.a. om en sitkafrøplan- tage der er tyndet på baggrund af et klonforsøg, hvor kloner af frøplan- tagens individer er plantet på fire forskellige lokaliteter. I forædlingen er der lagt vægt på stammerethed, minimering af snoet vækst, diameter og minimering af frostskader.

Frøet fra denne frøplantage er dokumenteret genetisk forbedret i forhold til udgangsmaterialet (Hav- redal). Det vil være særlig egnet til produktion af høj vedkvalitet.

Spørgsmålet er hvilke parametre man udvælger efter i fremtiden? Det kunne være tons tørstof, men der er også stadig behov for at styre

TRÆ TIL ENERGI

Skovbruget har flere fordele sammenlignet med landbrug når det gælder leve- ring af brændselsflis: Skov kan dyrkes på mange jordtyper – også marginal- jord. Skov behøver mindre gødning og pesticider. Træ kan lagres på rod og høstes efter behov. Træer er blandt de mest produktionseffektive planter, og mange træarter har et stort forædlingspotentiale.

efter vedkvalitet, så ejeren har flere muligheder for afsætning af produk- tionen.

Desværre ligger Skov & Landskabs forædlingsprogrammer for rødgran, sitkagran, lærk, douglasgran og grandis i dvale. Der er ingen forsk- ningsmidler til at videreføre pro- grammerne, men Skov & Landskab vil meget gerne indgå partnerskaber med erhvervet, så forædlingsarbejdet kan komme videre.

Hvad skal landmanden dyrke?

Da landmand Michael Rose Jensen skulle finde en ny afgrøde til afløs- ning af sukkerroerne faldt det sam- men med at Assens Fjernvarmeværk ønskede at fremme en lokal produk- tion af energipil (se Skoven 8/09).

Assens Fjernvarmeværk tilbyder landmændene at tilplante deres jord med pileplanter, høste dem hvert andet år og tage planterne op igen i år 21 efter plantning. Afsætningen er sikker, men afregningen, der sker

ud fra hvor mange ton tørstof der er produceret, er landmandens ansvar.

I produktionen af energipil betyder det at marken skal holdes helt fri for ukrudt, og at man tilfører gød- ningsnormen 120 kg n/ha pr. år.

Assens Fjernvarmeværk håber, at deres starthjælp til pileproduk- tionen på Assens kanten vil give en større sikkerhed for biomasse leverance fremover. Det gælder også selvom pileflisen ikke kan bruges alene i værket, men skal samfyres med skovflis.

Skov på landbrugsjord

Skovtræer kan dyrkes som lavskov på agerjord, enten i renbestand eller i blandinger med andre træer.

Hvis man ønsker at modtage enkeltbetaling på landbrugsjorden må man dyrke skovtræer med en omdriftstid på højst 10 år. Træerne skal stævnes mindst en gang hvert 10. år, og materialet skal anvendes til en godkendt slutanvendelse. Dog skal pil og poppel i renkultur stæv- nes mindst hvert 20. år.

Der må primært dyrkes skov- træer, som kan skyde fra stødet.

Skovtræer, der ikke kan skyde fra stødet (som f.eks. gran og bøg), må ikke plantes i renbestand, og deres samlede antal må højst udgøre 25 % af træerne i en blandet beplantning.

Følgende træer anses for at kunne skyde fra stødet: Ahorn, ask, avnbøg, birk, el, eg, elm, kornel, løn, navr, pil, poppel, robinie, tjørn og hæg. Andre træarter kan godken- des, hvis det dokumenteres, at de kan skyde fra stødet under normale omstændigheder.

Træer, som ikke anses for at kunne skyde fra stødet, må samlet højst udgøre 25 % af træerne i en blandet beplantning. eksempelvis er det tilladt at plante 75 % pil og 25 % grantræer.

Som en del af den afgåede rege- rings Grøn vækst initiativ kunne der pr. 31. marts 2010 ydes støtte til etablering af flerårige energiafgrø- der via Fælleskemaet. Der er i 2010 afsat 32 mio. kr. til ordningen, og der ydes op til 430 €/ha svarende til ca. 3200 kr/ha.

Præsentationerne kan også ses på www.nordgen.org > Aktuellt > Bære- dygtig biomasseproduksjon

Fotos: Skov & Landskab TRÆ TIL ENERGI

INTERNATIONAL SOCIE OF TY

ARBORICULTU¹⁹²⁴ PRESERVATION^{RESEARCHSCIENCE} RE

Alle skoventreprenøropgaver udføres

Besøg os på www.jjskovservice.dk

JJ Skovservice

v/Jens Johansen Vadet 2 DK 4660 St. Heddinge

tlf. +45 56 50 32 02 fax +45 56 50 32 03 mobil +45 20 45 82 02

KLØVNING

Få mere ud af kævlerne til brænde Kløvning af stammer i op til

Ø 95 cm og 3 mtr's. længde

Strandgaard Kløvning 40539732

www.strandgaardsbraende.dk Hjælpetræarter, f.eks. poppel og lærk,

har flere funktioner ved renafdrifter eller skovrejsning: De kan hurtigt etablere en skovtilstand og en pro- duktion af vedmasse til bioenergi el- ler cellulose. Det er en meget eksten- siv og miljøvenlig produktion. Hjæl- petræarterne bidrager til at etablere mere sarte arter – f.eks. bøg, douglas, grandis – de er billige i anlæg (4.000 kr/ha), og de giver mulighed for en billig etablering af hovedtræarten (fx ved bøgesåning til 5.000 kr/ha).

Assens Fjernvarme tilbyder at tilplante marker med energipil og købe høsten i de næste tyve år. Men måske ville skovtræer være en bedre løsning.

Logset laver 8 modeller af skovmaskiner på fabrikken i Finland. Der er solgt tre til Danmark.

Produktionen forenkles bl.a. ved at mange kom- ponenter er fælles for alle modeller.

Nyt udstyr til rensning af røggassen under udvikling.

vi er på vej gennem et landskab i det vestlige Finland, tæt på Den Botniske Bugt. Det meste af kornet er høstet, og flere steder ligger der

baller med foder til vinteren. et landskab med mange små skove og så fladt at Lolland virker som et bjerglandskab.

Markerne brydes af mange min- dre skove og træhuse. vi er på vej ud til en af de mange skove der ejes af en landmand for at se en skovmaskine fra Logset. Maskinen er under afprøvning fordi den har monteret et helt nyt udstyr til rens- ning af røggassen.

Bevoksningen er en blanding af fyr og birk med spredt opvækst af gran. Prøver man at gå i bevoksnin- gen er man ikke i tvivl om hvorfor der er skov lige her og ikke mark.

Skovbunden består af store sten dækket af et lag græs og mos.

vi ser maskinen i arbejde med skovning, og herefter stopper den så vi kan se opbygningen.

Styresystem

når motorhjelmen løftes op ser vi bl.a. ventilerne til hydraulikken, motorblokken og det nye udstyr til rensning af røggassen. På siden af motorblokken er der en hætte til en tank med urea. Alt det hører vi nærmere om når vi kommer ind på fabrikken.

Maskinføreren fortæller om hvor let det er at betjene maskinen.

Besøg på Logsets fabrik

Logset 8H under skovning i en blandingsbevoksning af skovfyr, vortebirk og rødgran. Den bruger TH65 aggregat (som kan klare stammer på max 65 cm) – det har bl.a. automatisk kædestræk, kædesmøring der afhænger af diameteren, og det kan smøre farve på endefladen hvis der er stokke med særlige kvaliteter.

- Der er to joysticks som rummer de fleste funktioner. Den har indbyg- get sekvensstyring, så når jeg skal fælde et træ fører jeg blot kranen hen til et træ og trykker på en knap.

knivene åbner sig. Jeg trykker igen på samme knap, knivene klemmer sammen, og saven fælder træet. Så trykker jeg igen, stammen lægges ned, og madevalserne kører, så den afkvister.

- Styresystemet er altså på for- hånd indstillet til at udføre alle disse standardoperationer, som hver for sig ville kræve flere forskel-

lige kommandoer, og føreren kan slappe af et øjeblik. Men hvis det er nødvendigt kan jeg selvfølgelig afbryde og styre alle bevægelser manuelt. Det kan være at knivene skal åbne mere når det er en krum stamme.

- Den kan også indstilles så den automatisk apterer stammen ud fra træart og diameter. og jeg kan når som helst gå ind og ændre apterin- gen, fx hvis kvaliteten er for ringe.

vi ser en række skærmbilleder som viser hvordan motor og hy- draulik kører, og mulighederne for

indstilling af fx saven eller arbejds- tryk i knivene.

- Det er også ret smart at varmen i kabine og motor kan fjernstyres.

Selv om det har været koldt om nat- ten, så er maskinen klar til at køre når jeg kommer om morgenen.

5F til Danmark

efter en time kører vi tilbage til fa- brikken og hører mere om Logsets maskiner. De laver 3 modeller af skovningsmaskiner, 6 aggregater og 5 udkørselsmaskiner.

Den første Logset kom til landet i foråret, købt af Allan Dahl fra veflinge Skovservice. Det var en 5F der laster 12 tons (se Skoven 4/11).

I september blev den næste 5F le- veret til Hedebo Skovservice – den kan også monteres med klembanke og dermed udslæbe langtømmer. Til november skal veflinge Skovservice have endnu en 5F.

Danske entreprenører har altså valgt den mellemstore udkørsels- maskine, og det er nok den som har størst chancer. Hvis der skal komme Logset skovningsmaskiner til landet kræver det at apteringsprogrammet er tilpasset danske forhold.

Én stor hal

vi går en runde på fabrikken, hvor al produktion sker i én stor hal.

netop nu er man ved at være færdig med et eksemplar af den største ud- kørselsmaskine, 10F.

- Hver maskine bygges op fra grunden af to montører og kører først ud når den er helt færdig, siger salgschef Tom knipström. køberen kan derfor snakke med de montører som har samlet netop hans maskine.

- vi ønsker at være tæt på kun- derne for at opfylde deres ønsker.

Al produktion sker efter ordre, og der er vist ikke to maskiner der er helt ens. Det tager normalt to uger at lave en maskine, lidt mere for skovningsmaskiner.

- vi har hundrede leverandører som leverer de enkelte komponenter.

vi satser på langsigtede samarbejder med leverandørerne og kontrollerer løbende kvaliteten.

- Lokale smedeværksteder laver svejsearbejdet på førerkabine, chas- sis, tanke og midje. vi monterer så flere komponenter inden det hele monteres på én gang på maskinen.

Motoren er fra Agco Sisu Diesel (samme som bruges i valtra), og kranen fra Loglift, begge finske.

klimaanlæg og stol er svensk, aksler og hydraulik er tyske.

DRIFTSTEKNIK

Logsets program

● Tre modeller af skovningsmaskiner. 5H til tynding og afdrift af små træer, 8H til sene tyndinger og afdrifter og 10H til afdrift af stort træ.

Det vil nok kun være de to første vi vil kunne se herhjemme. Den mest solgte er 8H.

● Seks modeller af skovningsaggregater. TH45 til 1. tynding, 5L til 2. og 3. tynding, TH65 til tynding og afdrift af små træer, TH 75 til afdrift af store træer. Senere kommer TH55. Det største aggregat fås desuden i en version til gravemaskine.

● Fem modeller af udkørselsmaskiner, 4F (10 tons) til de første tyndin- ger, 5F (12 tons) allround til såvel tynding og afdrift, 6F (13 tons) til krævende forhold, 8F (15 tons) til store læs og lange transporter og den nyeste, 10F (18 tons) til svært terræn og lange transporter i Rus- land og nordamerika. De to sidste vil vi næppe se herhjemme. Den mest solgte er 5F.

1/3 af produktionen er skovningsmaskiner og 2/3 udkørselsmaskiner.

Læs mere på www.logset.com (svensk eller engelsk). Forhandler:

www.toveksskogsmaskiner.se Kabinen kan tiltes hvis man kører på

sidehæld. Der er god plads i førerkabinen.

vi er kommet til enden af hallen og skal se en 5F som skal til Dan- mark. Den skal afgå fra fabrikken samme aften og vil ankomme til Toveks Skogsmaskiner i Falkenberg to dage senere. Her skal den god- kendes af køberen, Tommy Poulsen fra Hedebo Skovservice.

Mange gentagelser

- I den nye Titan serie har vi lagt vægt på at så mange komponenter som muligt går igen i alle modeller.

Det gælder smådele som hydraulik, bolte og lygter, men også ret store dele som midje, bogier og førerka- bine. Alle udkørselsmaskiner bruger således den samme kabine som skal være styrketestet til den største model, 10F.

De mange identiske komponenter betyder at nogle dele af maskinen er overdimensioneret i de små modeller.

- Til gengæld giver det store be- sparelser i udvikling og afprøvning af komponenterne. Produktionen bliver enklere når man kan lave et større antal ens komponenter. og vi kan begrænse lageret af reservedele.

- Der er selvfølgelig forskelle mel- lem modellerne på nogle punkter.

Det gælder især motor, kran, hjul og vogn.

- Alle producenter af skovmaski- ner laver så små serier at produk- tionen ikke kan ske ved samlebånd ligesom fx biler. Derfor må man udnytte alle muligheder for serie- produktion for at holde igen på om- kostningerne.

Røggasrensning

vi ender i mødelokalet hvor jeg til sidst skal høre om et af de større udviklingsprojekter for tiden: nyt udstyr til rensning af røggasserne.

Der er nye eU-krav til røggassens indhold af partikler og kvælstofoxi- der (nox) som skal opfyldes med udgangen af 2011 for maskiner over 130 kW (dvs. 6F, 8H og 8F, 10H og 10F), og med udgangen af 2012 for de mindre maskiner. og det er dra- matiske ændringer – indholdet af partikler skal reduceres med 85% og nox skal halveres. I 2014 skal ind- holdet af nox reduceres yderligere, til 1/10 af det nuværende niveau.

Der er generelt to metoder som producenterne kan vælge mellem.

John Deere vælger recirkulering af

DRIFTSTEKNIK

Logset har sit eget styreprogram (på dansk). Man kan indstille madevalser hvis træerne er grovkvistede, eller se tabel- ler med antal og mængder af de stokke der er skovet, fordelt på længde og diameter.

Oversigt over motorrummet set fra førerkabinen. Forrest er samlet alle ventiler til særlige funktioner (differential- spærre, gearkasse, 4/8 hjulsdrift, midjelås mv.), så de er lette at komme til. Bagest ses det nye udstyr til rensning af røggassen, monteret over motorblokken.

I fronten ligger udstyr til stødsmøring, som er obligatorisk i Finland og Sverige hvis der er trametes i området – og temperaturen er over 4 grader.

DRIFTSTEKNIK

Logsets historie

Logset kan føre sin historie tilbage til 1976 da oy norcar blev grundlagt.

op gennem 80’erne udviklede norcar maskiner til skovning og udkørsel.

norcar blev en del af en større koncern med Fintrac (skovmaskiner på bælter) og Ponsse. norcar producerede to små skovmaskiner og Ponsse lavede de større modeller.

I 1992 overtages norcar af tre personer fra ledelsen og omdøbes til Logset. I de følgende år udvikles et nyt skovningsaggregat, en serie ud- kørselsmaskiner og en serie skovningsmaskiner.

I 2005 sælges 60% af aktierne til en gruppe private finske investorer. Der er i dag 10 større aktionærer samt 30 medarbejdere med mindre poster.

I 2007 præsenteres den nye serie udkørselsmaskiner i Titan serien.

Grundfarven ændres fra grøn til titanium (dvs. sølvgrå), og maskinerne har det nye ToC styre- og kontrolsystem. Året efter lanceres skovnings- maskiner i Titan serien med ToC-MD styre- og kontrolsystem.

Markeder

Logset er solgt i 25 lande. Finland og Sverige aftager en fjerdedel. Det øvrige europa, især Tyskland, Frankrig og Storbritannien står for halvdelen. Den sidste fjerdedel afsættes i Canada (Quebec provinsen), Rusland og Chile.

År 2009 og 2010 var svære, men i år er produktionen fordoblet i for- hold til sidste år og kommer op på 120 maskiner. Der har været leverings- tider på op til 6 måneder – det er for lang tid, men det har været svært at få de nødvendige komponenter fra leverandørerne. omsætningen bli- ver i år på 30 mio. euro.

Mange europæiske markeder vil på sigt være svagt faldende, fordi maskinerne bliver mere effektive. Der ventes fremgang i Østeuropa og Rusland, hvor man i stigende grad mekaniserer og vælger den nordiske korttræmetode. Logset satser på at få en markedsandel på 10% på alle vigtige markeder.

Placering

Fabrikken ligger 15 km øst for vaasa, som er godt 300 km nordvest for Helsinki. Reservedelslageret er placeret lige syd for vaasa og meget tæt på lufthavnen. De fleste reservedele kan være fremme i Danmark inden for 24 timer.

Der er 60 ansatte i produktion, service og lager, heraf 10 ingeniører som især står for produktudvikling.

Logsets anden danske maskine er købt af Hedebo Skovservice. Den blev sendt til Danmark få timer efter Skoven havde besøgt fabrikken.

Det største skovningsaggregat TH75, tilpasset skovning af eucalyptus i Chile. Træet bruges til papir og skal være uden bark. Det er let at fjerne barken når træet er friskskovet, og det opnås hvis stammen kører to gange gennem de særligt udformede valser.

Hver maskine bygges op fra grunden af mange enkeltdele. Der er dog se- rieproduktion af nogle dele – her ses tankene til diesel og olie hvor man skal montere ventiler, pumper, filtre, el-boks og brændselspåfyldning.

DRIFTSTEKNIK

røggasserne, mens komatsu, Ponsse og Logset vælger katalysator med tilførsel af urea.

Logsets system omfatter først en dieseloxidations katalysator.

Herefter sprøjtes urea ind i røggas- sen som skal passere et ret langt rør på 85 cm længde for at sikre en optimal blanding. endelig kommer gassen gennem en SCR katalysator som skal være ret stor – 5 gange motorens volumen.

Ureablandingen ligger i en tank på 20-30 liter af rustfri stål. Forbru- get af urea svarer til 3% af brænd- stofmængden. Der skal særligt udstyr til service og til påfyldning i skoven og i koldt vejr.

Anvendelse af urea giver visse praktiske problemer om vinteren.

væsken består af vand med 10%

urea som fryser ved -11 gr., men tanken er bygget således at den kan tåle at væsken fryser når ma- skinen står stille. Der arbejdes på at udvikle additiver som kan sænke frysepunktet, men de er endnu ikke godkendt af Bosch som leverer pumperne.

når det er koldt og ureaen er for tyktflydende kan katalysatoren ikke virke, men tank og rør bliver var- met op efterhånden som motoren arbejder. Derfor er der ikke krav om rensning af gasserne de første 40 minutter af maskinens drift.

Der bliver naturligvis debat mel- lem maskinproducenterne om valg af metode. Logset fremhæver som fordele ved deres system at det er en velprøvet teknologi som anven- des i lastbiler.

Metoden betyder også at for- brændingen kan optimeres, således at man enten får højere effekt eller

lavere brændstofforbrug. effekten øges med 10%, momentet øges 10- 15% og forbruget af brændstof re- duceres med 7-8%.

Der er færre krav til kvaliteten af brændstoffet, længere intervaller for udskiftning af olie, og man kan undgå partikelfilter. Man undgår den ekstra afkøling som er nødvendig ved metoden med recirkulation af de varme gasser.

I øvrigt skærpes kravene som nævnt yderligere i 2014. Derfor er Logset på forkant med udviklingen med det nye system. Udstyret skøn- nes at have en levetid på over 8000

timer, men man kender endnu ikke levetiden i praksis.

sf Udstyret til rensning af røggassen. Den varme røggas tilføres urea til venstre, går gennem katalysatoren og ud til højre i renset tilstand.

Bogien er monteret ekstra solidt, så den kan tåle belast-

ninger fra vridning. Motoren er af mærket Sisu, som produceres af Valtra.

AKKERUP PLANTESKOLE

Skov-, læ og hækplanter

Rekvirer katalog eller De er vel kom men til at aflægge Planteskolen et besøg.

Tilbud afgives gerne.

5683 HAARBY TLF. 6473 1058 FAX 6473 3158 mail@akkerup.dk www.AKKeRup.dK

Af afdelingsleder Tanja Blindbæk Olsen, Dansk Skovforening

Oversigt over træmarkedet til og med 1. halvår.

Tømmerpriserne har væ- ret stigende gennem 2010 og starten af 2011.

Priserne på løvtrækævler har været faldende på det seneste.

Importen af flis har stor betydning for prisdannelsen i Danmark.

Den følgende beskrivelse er base- ret på tal fra Dansk Skovforenings prisstatistik frem til og med andet kvartal 2011.

Nåletræ

Langtømmer

I figur 1 ses prisudviklingen for kvalitet B (21-25 cm) for hhv. lang- tømmer af rødgran, sitkagran m.fl.

og lærk m.fl. siden 2002. efter en pe- riode (2007-2008) med stor variation i prisen for de røde træarter (lærk m.fl.) ser denne gruppe ud til gen- nem 2009-2011 at have stabiliseret sig så den nu i højere grad følger de to andre sortimenter.

Igennem 2010 har priserne været stigende for alle tre sortimenter.

Herefter ser de ud til i første halvår 2011 at have stabiliseret sig omkring et prisniveau sammenligneligt med det før krisen i slutningen af 2008.

MARKED FOR RÅTRÆ

Træmarkedet

sommeren 2011

200,00 250,00 300,00 350,00 400,00 450,00 500,00

Sammenligning Rgr/Sgr/Lærk kvalitet B 21-25 cm

Rgr B 21-25 cm Sgr mfl. B 21-25 cm Lærk mfl. B 21-25 cm

150 200 250 300 350 400 450

Sammenligning rødgran, picea m.fl. og lærk m.fl.

3,9 - 4,8 m

Rødgran Picea m.fl. Lærk m.fl.

Figur 1. Prisudviklingen for langtømmer af rødgran, sitkagran mfl. og lærk mfl. i faste priser.

Figur 2. Prisudviklingen for korttømmer af rødgran, picea m.fl. og lærk m.fl. i faste priser.

200,00 250,00 300,00 350,00 400,00 450,00 500,00

Sammenligning Rgr/Sgr/Lærk kvalitet B 21-25 cm

Rgr B 21-25 cm Sgr mfl. B 21-25 cm Lærk mfl. B 21-25 cm

150 200 250 300 350 400 450

Sammenligning rødgran, picea m.fl. og lærk m.fl.

3,9 - 4,8 m

Rødgran Picea m.fl. Lærk m.fl.

Korttømmer

Hvor der i 2009 sås et fald både i mængden af rødgran og picea m.fl., kunne man i 2010 se en stigning for alle tre grupper.

Den stagnerede byggeaktivitet i 2008-2009 blev afspejlet i såvel mængder som priser for korttøm- mer af både picea m.fl. og rødgran i første halvår af 2009. Men herefter begyndte en stigning for begge sor- timenter. Denne stigning er fortsat igennem hele 2010 og ser ud til at stabilisere sig i starten af 2011 på et niveau lidt under det vi så i 2007 og starten af 2008.

For korttømmeret har prisni- veauet for lærk m.fl. virket mere upåvirket af opbremsningen i byg- geriet end både rødgran og picea m.fl.. Den noget lettere nedadgående trend gennem 2009 blev således vendt til en mindre, men stabil stig- ning igennem 2010 og ser ud til at have mundet ud i et mere stabilt niveau i 2011.

I figur 2 ses prisudviklingen for de tre arter rødgran og picea m.fl (undtagen rødgran) og lærk m.fl.

Cellulosetræ

efter et stort dyk i prisen for cel- lulosetræ i 2009 har prisen gennem 2010 været stigende og ser ud til at have stabiliseret sig i første halvår af 2011.

I juni/juli måned lå prisen på cel- lulosetræ af rgr/sgr på 265 kr/m³.

Løvtræ

BøgBøgekævler med stor diameter ud- gør langt den største del af de ind- berettede mængder til vores pris- statistik. I 2010 udgør indberettede bøgekævler med en diameter over 50 cm omkring 69 % af den samlede mængde.

Den gennemsnitlige pris for bøge- kævler større end 50 cm i diameter var ifølge statistikken 628 kr/m³ i 2010, hvilket er en stigning på 30 kr/

m³ i forhold til 2009. Prisen er dog let faldende i begyndelsen af 2011.

Som det fremgår af figur 3 er der sket markante ændringer siden års- skiftet 2008/2009. A-kvaliteten fik et skub nedad fra et stabilt niveau på omkring 1.400 kr/ m³ igennem 7 år, til et noget mere svingende niveau på mellem 800 kr/ m³ og 1.200 kr/

m³ frem til andet kvartal af 2011.

Prisen for de to øvrige kvaliteter har dog ligget rimeligt stabilt.

MARKED FOR RÅTRÆ

0 500 1000 1500 2000

Bøgekævler over 50 cm

Kvalitet A Kvalitet B Kvalitet C

500 1000 1500 2000 2500 3000 3500 4000

Egekævler over 60 cm

Kvalitet A Kvalitet B Kvalitet C

500 700900 1100 13001500 17001900 2100 23002500 2700

Askekævler 40 -49 cm

Kvalitet A Kvalitet B Kvalitet Bk

Figur 3. Prisudvikling for bøgekævler over 50 cm i diameter i faste priser.

Figur 4. Prisudvikling for egekævler over 60 cm i diameter i faste priser.

Figur 5. Prisudviklingen for askekævler mellem 40 og 49 cm i diameter i faste priser.

0 500 1000 1500 2000

Bøgekævler over 50 cm

Kvalitet A Kvalitet B Kvalitet C

500 1000 1500 2000 2500 3000 3500 4000

Egekævler over 60 cm

Kvalitet A Kvalitet B Kvalitet C