273
h vorfor Beskrivelsen, der er holdt i stor Alm indelighed, skulde gælde just fo r det 13. Aarhundrede.
E fte r dette er det klart, at Bogen just ik ke bringer noget N yt om de paagældende Købstæders H istorie, men det kan forsaavidt ik ke bebrejdes O la f W entrup, da det næppe h a r været hans H en sigt at gøre det. H an har øjensynligt set sin Opgave i at vække F o lk s Interesse fo r Byernes H istorie, en Hensigt, der i og fo r sig er meget prisvæ rdig. F o r at naa dette M a a l h ar Forfatteren søgt at give Bogen en levende og tillokkende Form . Som stilistisk F o r billede har han aabenbart valgt Kunstneren blandt de danske Historikere, H ugo Matthiessen. Det kunde ik k e være bedre, men gode Fo rb ille d e r er nu engang ik ke nok. H ugo Mathiessens S til er saa in d ivid u elt præget, at den ikke lader sig kopiere; det b il
ledrige Sprog, der falder ham saa naturligt, • kom m er hos andre ofte t il at virke kunstigt, undertiden opstyltet, og det er ik k e sjældent sket i denne Bog. H v o rfo r skal C h ristian II stadig kaldes den lænkede Ø rn? Og det er fa rlig t at lade M indets F u g l synge a ltfo r mange Sange endsige lade den bygge Rede paa lettilgæ n
gelige Steder. M en nok herom. Bogen er let læst, og hvis den væ kker Interessen fo r Byernes historiske M in d er hos b lo t en D el a f dens Læsere, h ar den o p fyld t sin M ission. Og en ubetinget Kom plim ent fortjener Bogen fo r sine Illustrationer. Den bringer en lang Ræ kke saavel gamle som nye B illeder, der baade i M o tiv valg og Udførelse er fortrinlige. De v il i høj Grad hjæ lpe med til at aabne F o lk s Øjne fo r Købstædernes væ rdifulde historiske M inder.
Gunnar Olsen.
Hov sogn.
Kr. Værnfelt. V e d S k o v o g S t r a n d . (Særtryk af »Fra H im merland og Kær Herred. 1947). 228 s.
Det er landsbyen H ov (i H als sogn i Vendsyssel), hvis historie Kr. Væ rnfelt her fortæ ller. Byen selv lå gemt bort fra alfarvej m ellem store skove og moser, og der er ik k e nogetsom helst op
sigtsvækkende i dens historie; det må nødvendigvis b live jævne bønders og fiskeres liv, der her skal fortæ lles om, og alligevel — eller måske netop derfor — er bogen blevet vellykket. N u er det forfatterens fødeby, det drejer sig om, og det er naturligvis et stort plus fo r en historiker, når han kan fortæ lle om steder, han selv kender ud og ind; han har et personligt fo rh o ld t il sit stof, som en anden ald rig får. H ver lo ka lite t står tydeligt fo r ham, mens han skriver, og han kan — om han da forstår og v il —
274
øse af en m undtlig tradition, der fo rn u ftig t udnyttet er yderst væ rdifuld. Og Væ rnfelt både forstår og v il bruge det m undtligt overleverede stof; han må vist også meget tid lig t have samlet in d a f det. Der er en del af det, der går på tiden fø r 1850, bl. a.
lærerne, og der er meget væ rdifuldt stof fra sidste halvdel af 1800-årene, bl. a. om de fattige, der drog rundt med julestjerne, og om tiggeroriginaler. D er er også svage erindringer om bylavet (byhornet selv er havnet i Væ rnfeldts besiddelse). Andre egnshisto
rikere kunne lære a f forfatteren i benyttelsen a f den stedlige over
levering; deres værker v ille her igennem få en ganske særlig væ rdi fo r eftertiden, og iøvrigt giver den slags stof liv over frem stillingen.
Fiskeriet, landsbyens vigtigste næringsvej, i hvert fa ld til tider, skildres u dførligt. M ed særlig interesse følger m an den lokale u d v ik lin g i de sidste 100 år, hvorledes båd- og garntyper vinder frem. Det er godt at få den slags fæstnet på papiret, inden det går i glemmebogen. M an kunne have ønsket en tilsvarende s k il
drin g a f u dviklin g en inden fo r landbruget.
D er er her så stærkt peget på det væ rdifulde i, at den m undtlige overlevering fra de sidste 100 år så stærkt er udnyttet. Men n a tu rlig vis h a r V.s største arbejde ligget i gennemgangen a f de skrevne kilder, og der er alt, hvad m an kan ønske sig i retning af opregning a f de fo rskellige gårdes og huses beboere, jævnførelse a f gamle og nye m atrikelsnum re, byens slægter, læ rerliste o. m. a.
E r det galanteri, at læ rerinderne kun få r vedføjet »regeringsår«, men ik k e fødselsår og alle de andre oplysninger, som findes i så rig udstræ kning ved læ rerne? E lle r tør V. v irk e lig udfordre k v in desagen ved således at negligere læ rerinderne?
L a d m ig t il slut nævne, at V. også i udstrakt grad h ar gennem- pløjet de gamle tingbøger og herudfra beretter om stridigheder om stolestader i sognekirken, om bytyren, om m arkhegn o. m. a. Det lønner sig at gøre det m øjsom m elige arbejde med de tingbøger.
D er er meget få arkæ ologiske fu n d på egnen, således spares læseren fra den ørkenvandring, han ellers så ofte må ud på i den
slags skildringer. C. Rise Hansen.
Heksetro i Vesteuropa.
Arne Runeberg: W i t c h e s , D e m o n s a n d F e r t i l i t y M a g i c . Analysis of their significance and mutual relations in West- European folk religion. (Societas Scientiarum Fennica, Commenta- tiones humanarum litterarum XIV. 4. Helsingfors 1947). 273 s.
F in la n d s vanskelige po litiske og økonom iske stillin g efter to krige h ar ik k e form ået at kue det fin ske fo lks åndelige styrke og
