Folkeskolen skal være forskningsbaseret

Danmark bruger for få penge på pædagogisk forskning i fol- keskolen - og de penge, der bruges, bruges forkert. Forsk- ningen savner styring og retning, og der er behov for en na- tional strategi, der kan sikre, at relevant og anvendelig pædagogisk forskning kommer til at præge skolen. Ellers vil Danmark på lang sigt forspilde chancen for at skabe den fol- keskole - og den arbejdsstyrke - som i både social og faglig henseende kan tilfredsstille det danske samfunds ambitio- ner og krav.

Det er hovedbudskabet i et debatoplæg fra KL, som of- fentliggøres i dag. Det lægger op til at give forskningen en langt mere fremtrædende plads i den danske skole- og førskolepolitik og markerer dermed et kursskifte i forhold den hidtidige skolepolitik. At dømme efter de nye toner fra KL skal det fremover være slut med at gennemføre politiske tiltag, som man ikke kender effekten af - et problem, som Ugebrevet har sat skarpt fokus på i en række artikler hen over foråret. Se tekstboks.

Den manglende sammenhæng mellem forskning og praksis er også en problematik, som landets skoleledere kun kender alt for godt: Hele 9 ud af 10 vurderer, at der er behov for at skabe en tættere forbindelse mellem den pæda- gogiske forskning og den pædagogiske praksis. Det viser en rundspørge, som Ugebrevet har foretaget blandt 282 skole- ledere, viceskoleinspektører og afdelingsledere i Mandag Morgens skolelederpanel. Se figur 1.

KLs udspil kommer på et tidspunkt, hvor den samlede skoleverdens øjne er rettet mod denne uges møde i regerin- gens Globaliseringsråd, der torsdag og fredag har sat “Ver- dens bedste folkeskole” på dagsordenen. Formanden for KLs Børne- og Kulturudvalg, Bjørn Dahl (V), lægger da hel- ler ikke skjul på, at timingen er velovervejet:

“Vi vil ved den lejlighed argumentere kraftigt for, at vi

skal bruge en række værktøjer for at skabe bedre resultater i folkeskolen. Et af dem er, at man skal sætte den pædagogi- ske forskning i højsædet, når man skal udstikke retningen for folkeskolen,” siger han til Ugebrevet.

Videnskabsminister Helge Sander henviser til, at regerin- gen for øjeblikket er i færd med at følge op på sidste års OECD-evaluering af det pædagogiske forsknings- og udvik- lingsarbejde: “KLs debatoplæg er derfor meget velkomment og veltimet i forhold til den fornyelsesproces inden for pædagogisk forskning og udvikling, som vi er i færd med at gennemføre. Vi skal have nemmere adgang til de relevante forskningsresultater for praktikerne. Og vi skal have den nødvendige dialog mellem forskerne og praktikerne om, hvilke forskningsemner der med udbytte kan prioriteres inden for den pædagogiske forskning og udvikling,” skriver Helge Sander, der har besvaret Ugebrevets spørgsmål pr.

mail.

Rektor Lars-Henrik Schmidt ved Danmarks Pædagogiske Universitet, der huser ca. halvdelen af landets samlede pædagogiske forskning, er mere forbeholden - især over for KL-udspillets indirekte kritik af den hidtidige pædagogiske forskning:

Nyt KL-oplæg:

Folkeskolen skal være forskningsbaseret

Uddannelse

Evidens.Nyt oplæg fra KL markerer et kursskifte i uddannelsesdebatten - Den pædagogiske forskning inden for skole- og førskole- området skal opprioriteres - Politikerne skal vide, hvad der virker og ikke virker, før de sætter nye tiltag igang - Flere effektstudier og en national strategi med klare målsætninger for forskningen skal styre udviklingen

Virker skolen?

Folkeskolen har de senere år indtaget en stadigt mere cen- tral placering i samfundsdebatten. Der er almindelig enighed om, at nøglen til fremtidens vækst og velstand, ligger i ud- dannelsen af vores børn. Senest er folkeskolen også ud- nævnt som arena for en kamp om værdier og kultur.

Mandag Morgen stiller i en artikelserie skarpt på de udfor- dringer, folkeskolen står over for, og de løsninger, der virker og ikke virker. Tidligere artikler er bragt i Ugebrevet nr. 10, 11, 12, 13 og 17.

“I al almindelighed har man herhjemme undervurderet pædagogikkens betydning. Og hvis KLs markeringer nu kan medvirke til, at man får større forståelse for, hvor vigtigt dette felt er, hilser jeg det naturligvis velkommen. Men der mangler ikke pædagogisk forskning i Danmark. Problemet er, at der ikke lyttes nok til den forskning, som allerede ek- sisterer,” siger Lars-Henrik Schmidt.

Han og DPU mødte for nylig kritik fra undervisningsmi- nister Bertel Haarder, som mente, at DPU havde syltet læse- forskningen. Ved at nedsætte et udvalg, som skal forberede en national læsehandlingsplan, lod Haarder det skinne klart igennem, at vi i dag ved for lidt om, hvad der kan få danske elever til at læse bedre. Det set-up, som ligger bag de første skridt til læsehandlingsplanen, tyder dog på, at også under- visningsministeren nu har fået øjnene op for, at der er brug for evidens og fast grund under fødderne i den danske ud- dannelsespolitik.

Ønskes: mere og bedre forskning

KL-udspillet er altså blot det seneste i en række af politiske udmeldinger, der samlet ligner et generelt kursskifte i ud- dannelsespolitikken. Med sin blanding af overordnet strate- gi og konkrete indsatsområder er udspillet fra KL dog det hidtil mest afrundede af slagsen.

Hovedpunkterne er bl.a., at:

Skole- og førskoleforskning skal opprioriteres.Folkeskolen optager i dag ca. halvdelen af den samlede danske ud- dannelsesøkonomi. Det er imidlertid kun knap 10 pct. af den samlede pædagogiske forskning, der anvendes i di- rekte relation til folkeskolen. Dette mismatch, der er til at føle på, går igen, når det gælder de 0-6-åriges udvik-

ling. Den er kun i centrum for ca. 2 pct. af den samlede pædagogiske forskning. Ser man på almen- og fagdidak- tik, er det cirka halvdelen af forskningsprojekterne, der har folkeskolen eller overgangen fra folkeskolen til ek- sempelvis gymnasiet som fikspunkt. Denne disciplin udgør dog kun ca. 20 pct. af årsværkerne i den samlede pædagogiske forskning. Se figur 2.

Flere effektstudier skal skabe sikker viden. Selvom KL gerne ser et generelt løft i forskningsmidlerne, er hoved- vægten i udspillet lagt på en ny organisering af den pæda- gogiske forskning. Kun 8 pct. af den didaktiske forsk- ning baserer sig i dag på kvantitativ metode, mens 56 pct.

har en kvalitativ tilgang. Se figur 3. Det kan f.eks. dreje sig om aktions- eller observationsstudier, hvor forsknin- gen inddrages i udviklingprojekter, men hvor resultater- ne typisk er vanskelige at generalisere - og dermed ikke kan levere et evidensbaseret grundlag for undervisnings- metoder, faglige tiltag mv. Der er simpelthen ikke traditi-

Skole- og førskoleforskning lavt prioriteret

Fordeling af årsværk inden for forskning i uddannelse og pædagogik

Figur 2: Slår man de to felter sammen, svarer det til, at den forsk- ning, som direkte relaterer sig til folkeskolen, fylder ca. 10 pct.

Note¹: N=781 årsværk.

Note²: N=195,6 årsværk.

Kilde: Elbro og Rasmussen, 2004.

Forskningstemaer Førskole

Folkeskole Erhvervsuddannelse Gymnasial

Kort videregående Mellemlang videregående Lang videregående AMU

Erhvervslivet Professionsforskning Voksenuddannelse Fritidsliv

Pædagogisk alment Uddannelsesforskning Uddannelsespolitik

Komparativ uddannelsesforskning Uddannelsesledelse

Andet

Procent af alle årsværk¹ 2,8 4,2 1,6 3,8 0,8 1,6 2,6 0,2 12,6 4,8 8,1 5,7 28,1 7,7 1,9 2,0 1,2 10,2 Fordeling af årsværk inden for forskning i almen- og fagdidaktik

Elevgruppe Folkeskole, alene Gymnasiet, alene Andre, alene

Folkeskole og gymnasiet Folkeskole og andre Gymnasiet og andre Alle

Procent af alle årsværk² 31,4 14,6 16,7 19,1 3,0 2,7 12,5

Skoleledere ønsker hotline til forskningen

"Der er brug for at skabe tættere forbindelse mellem den pædagogiske forskning og den pædagogiske praksis"

Figur 1: Skolernes åbenhed over for at inddrage forskningsresultater i praksis synes i høj grad at være til stede.

Note: N=282 skoleledere, viceskoleinspektører og afdelingsledere.

Kilde: Ugebrevet Mandag Morgen.

Delvist enig

Ved ikke Delvist uenig Uenig

N=282 skoleledere

68 22

5 4 1

Enig Pct.

on for effektstudier i dansk uddannelsessammenhæng, og det ønsker KL et opgør med.

Bedre kobling af forskning og praksis.Forbindelsen mel- lem universiteternes forskning på den ene side og CVU- erne, de kommunale forvaltninger, skolerne, lærerne og pædagogerne på den anden er tilfældig og mangler sty- ring, mener KL. Organisationen har her trukket på de konklusioner, som både 2003-evalueringen af lærerud- dannelsen og OECDs rapport om folkeskolen fra 2004 nåede frem til: Der er behov for at systematisere den or- ganisatoriske tilknytning mellem forskere og praktikere.

Og der er i særlig grad brug for at klæde lærerne og semi- narielærerne fagligt på med efteruddannelse i forsk- ningsbaseret fagdidaktik. Hvis lærerne skal kunne høste frugterne af en opprioriteret forskningsindsats, kræver det - helt banalt - evnen til at anvende resultaterne.

National strategi skal sikre styring.Hvis hele satsningen på forskning ikke skal løbe ud i sandet, kræver det både stram koordination af aktiviteterne og distribution af re- sultaterne. Det ellers decentralt sindede KL efterlyser der- for en national strategi, som dels kan opstille en samlet målsætning for den pædagogiske forskning, dels bidrage til at indarbejde forskningen i kommunernes børne- pædagogiske aktiviteter. Konkret foreslår KL, at forsk- ningsindsatsen på folkeskole- og førskoleområdet gøres til et særligt politisk prioriteret emne under Det Strategi- ske Forskningsråd, f.eks. i en 4-årig periode.

Det er da også givet, at det kræver klar politisk opbakning fra regeringen, hvis KL-oplægget ikke blot skal være politisk teatertorden for en dag. KL tilkendegiver ganske vist, at der

“eventuelt” kan blive tale om kommunal medfinansiering i dele af satsningen. Men som Bjørn Dahl udtrykker det: “Det tilkommer ikke mig at sælge ud af kommunernes kasse.

Omvendt er det da klart, at hvis vi finder ud af, hvad der vir- ker og ikke virker på eksempelvis specialundervisningsom- rådet, kan der være et ret væsentligt potentiale i det på sigt.”

Hvorvidt regeringen vil være åben over for at lægge forsk- ningen i folkeskole- og førskoleområdet ind som et priori- teret område under Det Strategiske Forskningsråd, er indtil videre et ubesvaret spørgsmål.

Forskning skal styre skolens retning

Debatoplægget fra KL er på mange måder en anskuelig- gørelse af, hvor lidt viden der ligger til grund for den pæda- gogiske praksis i det danske uddannelsessystem. KL sætter selv navn på ni store områder inden for skole- og førskole- praksis, hvor man snarere baserer sine uddannelsespoliti-

ske beslutninger på tro end på viden om, hvad der virker. Se tekstboks.

Da Ugebrevet i foråret konfronterede Bjørn Dahl og en række andre uddannelsespolitiske beslutningstagere med det faktum, at det evidensbaserede belæg for f.eks. at ind- føre test i folkeskolen i bedste fald er sløjt, udløste det højst et skuldertræk. Bjørn Dahl fastholder da også i dag, at be- slutningen om at vise åbenhed over for indførelsen af test var rigtig:

“Med den debat, der har været om folkeskolen, kan vi ikke bare sætte os ædrueligt hen i sofaen og vente tre år på, at noget vil vise sig. Vi må sætte nogle ting i gang, som vi tror virker. Men vi må samtidig sætte gang i den relevante forskning. Og når forskningsresultaterne begynder at ind- løbe, skal vi naturligvis kigge på dem og tage dem i anven- delse,” siger han.

Han anerkender, at forskningsindsatsen de facto kan komme til at gå på tværs af såvel kommunernes som lærer- nes metodefrihed. Bliver den en realitet, vil man nemlig se en massiv satsning på effektstudier, der viser, at nogle un- dervisningsmetoder er bedre end andre.

“Man kan stadig lade kommunerne gøre, hvad de vil.

Men hvis der ligger overbevisende dokumentation for, at noget virker, skal man være en usædvanlig fladpandet kom- munalpolitiker, hvis man holder fast i noget andet, som do- kumenteret ikke har den samme effekt,” siger Bjørn Dahl.

Han eksemplificerer det med et konkret område: “Vi er i en situation, hvor udgifterne til specialundervisning bare vokser og vokser, og hvor vi ikke kan forvente flere ressou- cer tilført til skoleområdet. Vi risikerer altså en gradvis ud- hulning af normalsystemet, fordi man skal finansiere flere og flere specialforanstaltninger. I det lys kan man som kom- munalpolitiker ikke holde til ikke at arbejde med det, der dokumenteret har en effekt,” siger han.

Kvalitativ metode dominerer

Almen- og fagdidaktiske forskningsprojekters metodevalg

Figur 3: For at sikre en mere anvendelsesorienteret forskning skal den kvantitative forskning opprioriteres.

Kilde: KL, på baggrund af Elbro og Rasmussen, 2004.

Kvantitativ

Kvalitativ og kvantitativ

36 4

52

Pct. 8

Uoplyst Kvalitativ

Skoleledere savner relationer til forskningen

Bjørn Dahl lægger især vægt på, at forskningsresultaterne skal ud over rampen og blive en del af hverdagen ude på sko- lerne. Dermed er han helt på linje med landets skoleledere:

“I Danmark er der ingen tradition for relationer mellem sko- len og den pædagogiske forskning - og det er en meget stor mangel. Vi har en gammel tradition for, at man lærer teori på seminariet, og så lærer man at blive lærer, når man kom- mer ud at arbejde i folkeskolen,” siger Jette Lund Madsen, der er skoleleder ved Ejegodskolen i Nykøbing Falster.

“Typisk vinder nye brugbare forskningsresultater ingen eller meget beskeden genklang i folkeskolerne, fordi der

ikke er sammenhæng mellem teori og praksis. Og som skoleleder er det meget vanskeligt at overbevise lærerne om, at teori er en del af arbejdet. Lærerne vil gerne arbejde med praksis - og det er de dygtige til - mens det at knytte teoreti- ske overvejelser til den daglige praksis kan være et fy-ord.

For mig at se bliver det nødvendigt at højne det teoretiske ni- veau kraftigt på læreruddannelsen, så lærerne forstår at læse og implementere pædagogisk forskning i lærerarbejdet,”

siger Jette Lund Madsen. Hun foreslår f.eks., at man kunne gøre det til et krav, at hver kommune eller skole blev tilknyt- tet et pædagogisk forskningsafsnit på universiteterne eller seminarierne.

Under overskriften “De forsømte områder i dansk pædagogisk forskning” opregner KL ni konkrete indsatsområder, hvor der er behov for større viden om effekten af forskellige - eksisterende og potentielle - tiltag og foranstaltninger. Til hvert af de fore- slåede indsatsområder knytter KL en række åbne spørgsmål, der burde få det til at gibbe i enhver kommunekasserer - og måske endda skabe en vis flovhed andre steder i uddannel- sesverdenen.

De ni områder er:

Effekt af specialpædagogisk indsats i almenundervisningen Hvordan kan erfaringerne fra specialpædagogikken inddra-

ges i almenundervisningen?

Hvilke elever nyder gavn af hvilke undervisningsformer?

Hvilke undervisningsmetoder virker inkluderende, således at der visiteres færrest børn til specialundervisning?

Effekt af specialpædagogik i den vidtgående specialunder- visning

Hvordan tilrettelægges specialundervisning og specialpæda- gogisk bistand bedst i form og indhold, således at eleverne opnår størst fagligt udbytte af indsatsen?

Hvilke fordele og ulemper er der ved specialiserede tilbud i forhold til elevernes udbytte og i forhold til ressouceanven- delsen?

Hvordan er den samlede incitamentstruktur indrettet? Er der tendenser til en “stærekasseeffekt”, når der oprettes særli- ge tilbud?

Pædagogik i forhold til elever med særlige forudsætninger Er nogle undervisningsmetoder mere velegnede end andre til

at understøtte ressourcestærke elever i at lære mere?

Har undervisningens organisering, f.eks. holddannelse eller øget elevmobilitet på tværs af klassetrin, en gavnlig effekt?

Hvilke andre forhold har betydning for de ressourcestærke elevers motivation til at lære mere?

Indsatsen i forhold til tosprogede

Hvilke erfaringer med metoder mv. fra ind- og udland (f.eks.

Sverige) er der i forhold til tosprogedes læring?

Fremmer modersmålsundervisning tosprogedes læsefærdig- heder - og i forhold til hvilke målgrupper af tosprogede?

Kan indsatsen med fordel målrettes i forhold til bestemte grupper af tosprogede?

Sen skolestart og sen afslutning

Hvad er baggrunden for stigningen i andelen af sene skole- startere, og har udskydelsen af skolestarten den forventede positive effekt?

Lever børnehaveklassen op til formålet om, at eleverne til- egner sig viden og færdigheder, som undervisningen i sko- lens grundlæggende fag kan bygge videre på?

Lever 10. klasse op til sin målsætning om at være et målret- tet tilbud til unge, som ikke er parate til at vælge en ung- domsuddannelse, og virker den efter hensigten?

Brug af test som evalueringsredskab

Hvordan skabes der bedst en højere grad af systematik i den allerede forholdsvis omfattende evaluering af eleverne?

Hvordan bruges evaluering aktivt som et pædagogisk red- skab - “fra test til opfølgning”?

Hvornår er testning hhv. prøver at foretrække?

Hvad gør en lærer til en god underviser?

Hvad er det konkret, der gør en lærer til en god underviser?

Hvordan udvikler man en god lærer?

Hvad er effekten af forskellige efteruddannelsestilbud og anden kompetenceudvikling?

Hvordan integreres it i undervisningen?

Hvordan anvendes it bedst i læreprocesser?

Hvilken effekt har anvendelse af it i undervisningen på for- skellige målgrupper (hhv. stærke og svage elevgrupper)?

Bygger undervisningsprogrammer på den foreliggende viden om, hvilke undervisningsmetoder som har størst effekt?

Børns tidlige udvikling (0-6 år)

Hvor tidligt bør organiserede sprogindlæringstiltag anvendes i dagpasningstilbud?

Hvad er en hensigtsmæssig arbejdsdeling mellem dagpas- ning og skole i forhold til sprogindlæring?

Hvad er effekten af de i 2004 indførte pædagogiske lære- planer for dagpasning?

Kilde:KL

Dansk uddannelsespolitiks blinde vinkler

Skoleleder ved Langhøjskolen i Vivild, Poul Erik Skygge- bjerg, deler ikke sin kollegas udlægning af lærernes mang- lende entusiasme. Han mener, at der er klart behov for at styrke forbindelsen mellem forskning og praksis, men po- interer, at det bedst sker i form af øgede muligheder for re- levant efteruddannelse:

“Der er generelt stor interesse for at efteruddanne sig blandt lærerne. Især er der interesse for teoretiske kurser om social udvikling, neuropædagogik, læseprocesser mv.

Det er desuden min oplevelse, at efteruddannelse inden for disse felter meget hurtigt implementeres i daglig pædago- gisk praksis,” siger han.

På Danmarks Pædagogiske Universitet glæder rektor Lars-Henrik Schmidt sig over skoleledernes interesse for at knytte tættere forbindelser mellem forskning og praksis.

DPU er formentlig blandt de universiteter, der forholds- mæssigt formidler mest til sin omverden - bl.a. fordi denne omverdenen er mere afgrænset end f.eks. Københavns Uni- versitets.

Rektor: Kritikken skyder forbi målet

En af de distributionskanaler, som KL anbefaler i sit oplæg, er oprettelsen af en fælles pædagogisk web-portal, der skal

“fungere som nationalt opsamlingsfora for lokale og uden- landske udviklingsaktiviteter, som måtte have sprednings- værdi.” Hensigten er at skabe et såkaldt clearing house - en vidensbank - der på den ene side indsamler og kvalitetssik- rer forskningen og på den anden side distribuerer den.

Også DPUs rektor, Lars-Henrik Schmidt, er optaget af ideen om en sådan instans. Han mener dog, at KLs implicit- te kritik af den nuværende pædagogiske forskning rammer ved siden af på en række punkter.

“Danmarks Pædagogiske Universitet blev skabt for at lave evidence-based research inden for det pædagogiske område. Det, man bare ikke forstår i vores omverden, er, at det tog den medicinske forskning 50 år at blive evidence- based, mens vi fik 10. Og nu har vi så opdaget, at vi kun fik 5. Min ambition som rektor for denne her institution har været, at vi ville nå målet efter 10 år. Men pludselig skal det være nu, nu, nu!” siger Lars-Henrik Schmidt.

“Som rektor har jeg naturligvis en opdragelsesopgave i forhold til mine medarbejdere. Også DPU skal have en bedre balance mellem kvantitativ og kvalitativ forskning. Vi er altså helt enige i dette sigte. Vi gør bare opmærksom på, at evidensforskning er forskellige ting - og ikke kun store kvantitative studier,” siger han.

Hele den grundlæggende præmis for KLs oplæg - at der er brug for at prioritere den pædagogiske forskning i for- hold til specifikt folkeskolen og førskoleområdet - godtager Lars-Henrik Schmidt imidlertid ikke:

“Der er én ting, man glemmer: at der er flere voksne mennesker end børn, der er under uddannelse. For mig at se er det vigtigt at huske på, fordi det betyder, at DPU snarere bør fokusere på folk, der er i uddannelse, end på at adlyde det sidste pift fra vores politikere,” siger han - og gør op- mærksom på, at halvdelen af DPUs forskere arbejder med folkeskolen.

Poul Anders Pedersen | pap@mm.dk

Referencer

- Carsten Elbro og Jens Rasmussen: “Bidrag til Country Background Report”, 2004.

- KL: “Forskning, der kan bruges - nyorientering af den pædagogiske forskning”, 2005.0