Globaliseringsrådet skal være interaktivt

(1)

Hvis Globaliseringsrådet skal lykkes med sin ambitiøse mission, er det nødvendigt, at det gennemlever en intern innovationsproces. Uden den rette kombination af stor yd- myghed og stor åbenhed risikerer det hele at løbe ud i san- det og ende med de rene selvfølgeligheder. Sådan kan man sammenfatte de formaninger, som den amerikanske ledelses- og innovationsekspert John Kao giver Globaliseringsrå- det forud for næste uges døgnlange møde på Koldingfjord Hotel. Kao advarer rådets medlemmer mod at tro, at de allerede ved, hvad globaliseringen kan føre med sig. Alene det at stille de rigtige spørgsmål er derfor en kæmpeopgave, siger John Kao til Ugebrevet, der har bedt ham komme med sit bud på, hvordan rådet bedst kan tilrettelægge arbejdet, hvis det skal bære frugt.

Samme opgave er stillet til Lars Bo Kaspersen, ph.d. og lektor ved International Center for Business and Politics på Copenhagen Business School. Han har beskæftiget sig ind- gående med globalisering og samfundets beredskab i forhold til forandring - historisk, komparativt og geografisk.

Ugebrevet har bedt ham vurdere de politiske og samfunds- mæssige betingelser, der skal være opfyldt, hvis satsningem skal lykkes.

Helt overordnet betegner han den satsning, som Globali- seringsrådet repræsenterer, som et modigt og interessant projekt. Han mener, at statsministeren fortjener ros for ini- tiativet og for at sætte sig for bordenden i et projekt, der både er visionært og og farligt. Noget andet er så, om det overhovedet er muligt gennem en samfundsmæssig satsning at fremtidssikre Danmark på en sådan måde, at vi kan begå os i fremtidens globale verden.

Her fremhæver Lars Bo Kaspersen bl.a., at det er en væs- entlig betingelse, at der i befolkningen er en sense of urgency, ligesom det er helt centralt, at man forholder sig til den

fremvoksende nynationalisme, der truer samfundets sam- menhængskraft.

Globaliseringsrådet er allerede langt fremme i forhold til at tilrettelægge den stribe af møder, der skal ende med en endelig afrapportering i februar næste år, hvorefter den politiske implementering af strategien skal indledes. Ifølge Ugebrevets oplysninger er det helt entydigt uddannelse, der kommer til at fylde mest i Rådets arbejde, idet hele fire ud af ni møder har dette tema på dagsordenen. Se også tekstboks.

Omvendt vil iværksætteri kun blive behandlet på et enkelt møde. Ugebrevet kan også afsløre, at Rådet på efterårets og vinterens møder vil blive suppleret med en række af stake- holderne på de enkelte områder.

Skal arbejde interaktivt med eksperterne

John Kao, der besøgte Danmark i sidste uge, er en af tidens mest omtalte ledelses- og innovationseksperter. Han er for- henværende professor ved Harvard, Stanford og MIT. Sam- tidig er han iværksætter af flere virksomheder inden for bio- tek, film og multimedia. Senest har han grundlagt konsu- lentvirksomheden The Idea Factory. Se også sidste uges Ugebrev.

John Kao understreger, at han ikke kender detaljerne i Globaliseringsrådets konkrete arbejde. “Men på basis af mit eget arbejde med topembedsmænd i forskellige lande kan jeg i hvert fald sige, at det er altafgørende, hvordan man til- rettelægger og faciliterer mødet, hvordan spørgsmålene stil- les, og hvordan forventningerne defineres. Hvis man har en atmosfære, der på samme tid opmuntrer folk til at tænke bredt og skarpt, leverer de også brede og skarpe ideer. Hvis det er en gruppe, der blot har til formål at få en bunke ideer til at fremstå mere legitime, får man naturligvis et mere kon- servativt udfald,” siger han.

Mandagmorgen

Nr. 18 | 17. maj 2005 |21

Ledelsesekspert:

Globaliseringsrådet skal være interaktivt

Samfund

Fremtidssikring.Globaliseringsrådet skal være ydmygt, åbent og interaktivt for at lykkes - Sådan lyder anbefalingen fra en ameri- kansk ledelsesekspert - Dansk forsker i samfundsforandring mener, at succesen afhænger af, om der kan skabes en sense of ur- gency i befolkningen - Uddannelse kommer til at dominere efterårets møderække

(2)

I forhold til de eksterne eksperter, der bliver indkaldt, er det uhyre vigtigt, at de ikke blot kommer og præsenterer deres synspunkter. Hvis medlemmerne af Rådet virkelig skal tvinges til at reflektere over problemerne på en anderle- des og dybere måde, skal kommunikationen være interaktiv, understreger John Kao. De spørgsmål, globaliseringen rej- ser, er ikke af en sådan type, at man kan komme til bunds i dem ved blot at læse på lektien. Hvert eneste land i verden kæmper for tiden med at forstå dem. Og de problemer, der lige nu forekommer helt åbenlyse, er måske ikke de største reelle udfordringer på længere sigt. “Jeg vil derfor håbe for arbejdet, at det bliver eventyrligt, yderst interaktivt og fuld- stændig åbent for nye ideer. Det optimale vil faktisk være, hvis Rådet gennemlever sin egen innovationsproces, så det kan nå frem til nogle nye indsigter til gavn for Danmark,”

siger John Kao.

Han fremhæver tre punkter som de væsentligste, hvis be- stræbelserne skal bære frugt:

Man skal ikke kun undersøge temaer, som Rådets egne medlemmer finder nødvendige. Hvis Rådet indleder arbejdet med den opfattelse, at de godt ved, hvad globalisering betyder, og blot skal deducere sig frem til en række svar på basis af denne viden, vil det være stærkt be- grænsende i forhold til en proces, hvor medlemmerne er åbne over for alle nye tanker. Det er også nødvendigt at beskæftige sig med ting, de ikke ved, at de ikke ved.

Det er vigtigt at hidkalde en lang række forskellige eksperter, der kan belyse problemerne fra mange forskellige sider.

Endelig skal man sørge for at kombinere globaliserings- indsatsen med indsatsen i forhold til innovation - og klart definere de muligheder, der er for samarbejde mellem of- fentlige og private aktører i Danmark.

John Kao fremhæver, at Danmark på mange måder er en lyn- afleder, et laboratorium, for resten af verden, fordi vi i kraft af vores størrelse og den måde, vi har indrettet os på, meget hurtigere end andre kan finde ud af, hvad vi vil. “Men under alle omstændigheder er det uhyre vigtigt at være opmærk- som på, at det ikke nødvendigvis er de samme temaer, der er relevante i f.eks. USA og Danmark. Et af problemerne, at globaliseringens væsentligste konsekvenser slet ikke er af en sådan karakter, at vi i øjeblikket kan begribe dem. Bare det at stille de rigtige spørgsmål er derfor et væsentligt problem,” siger Kao.

Ifølge Kao ville det værste, der kunne ske, være, at man blot snakkede om globaliseringen og skrev under på et papir

med ideer, der dybest set allerede var undfanget. Så ville man gå glip af en enorm chance, for folk skal faktisk til- bringe lang tid i Rådet. Og netop derfor burde der være gode muligheder for at nå et brugbart resultat.

Generel tillid ikke nok

Også Lars Bo Kaspersen mener, at satsningen har en fair chance for at lykkes - hvis en række forudsætninger er opfyldt. Først og fremmest kræver det, at man kan overbevise befolkningen om, at det er nødvendigt. “Al historisk erfa- ring viser, at en radikal forandring kræver en samlet sense of urgency. Alle store reformer og alle strukturelle forandringer i verdenshistorien er skabt i forbindelse med krig. Det er lige meget, om der er tale om teknologiske forandringer, politiske reformer eller fundamentale økonomiske reformer,” siger Lars Bo Kaspersen.

Han mener, at det kan være svært at overbevise danskerne om, at der er behov for store forandringer i den aktuelle situation. På den ene side er politikerne skræmte over, at et slagteri i Nordjylland må lukke, og imponerede over den markante omstilling, der er sket i Fjernøsten. På den anden side fastslår de i samme moment, at det går ualmindelig godt for Danmark, at vi kan bevare efterlønnen i en eller anden form, samtidig med at vi kan få bedre hospitaler og skoler osv. “På den måde skyder man konstant sig selv i foden og overbeviser i hvert fald ikke nogen om, at der er noget, der haster. Men vier i en state of emergency and urgency, og det må politikerne overbevise befolkningen om,”

siger Lars Bo Kaspersen.

Her er det en hjælp, at der generelt er stor tillid til det politiske system og politikerne. Men det er ikke sikkert, at tilliden til magthaverne er lige så stor, når det gælder deres håndtering af konkrete projekter, påpeger Lars Bo Kasper- sen. Han henviser bl.a. til de skræmmebilleder, der blev op- stillet for en situation, hvor danskerne stemte nej til den fæl- les valuta. De holdt slet ikke. Danmark er her stadigvæk, kronen er stærk, og renten er rekordlav. “Sådanne erfaringer gør det mere usikkert, om man kan få danskerne til at tro på, at det haster,” siger han.

Ny infrastruktur for børn og uddannelse

Men hvis tilliden er til stede, er det til en vis grad muligt at forandre et samfund. Lars Bo Kaspersens eget bud på, hvordan det skal organiseres, er at få skabt en helt ny børne- og uddannelsesinfrastruktur. Det er den bedste investering, der kan foretages, mener han. Et synspunkt, der - alt andet lige - synes at få en vis støtte i det faktum, at uddannelse er det emne, som Rådet skal bruge mest tid på. “Den pædagogi- ske verden og politikerne bliver nødt til at erkende, at om- stillingsparathed kræver nogle andre læringsprincipper.

22| Nr. 18 | 17. maj 2005

Mandagmorgen

(3)

Man har glemt, at faktuel, basal læring af basale færdighe- der er en forudsætning for, at mennesker kan blive omstil- lingsparate. I folkeskolen har man forsøgt at skabe refleksive mennesker. Men det er ikke lykkedes godt nok, for den måde, man skaber refleksive mennesker på, er at tvinge dem til at lære f.eks. matematik, fodbold og violinspil, således at de vitterlig får en færdighed. Det er den læreproces, der gør dem refleksive om sig selv, det er der, de lærer at lære, men den basale indlæring af disse færdigheder kræver den hårde vej,” mener Lars Bo Kaspersen.

Hvis man skal forstå, at man lever i en verden, der foran- drer sig, er det vigtigt at stå fast på et helt basalt lærings- grundlag. Folk, der har en opfattelse af, at tingene ændrer sig så hurtigt, at det er bedre at kunne finde informationer hurtigt end at have en forældet viden, er helt gal på den. Når man har en viden, der forældes, oplever man, at den foræl- des. Hvis man bare lærer at søge informationer, oplever man ikke, at der er forandringer i gang. “Det er det misforhold, der er et problem, ikke bare i det danske, men i mange ud- dannelsessystemer,” siger Kaspersen.

Han mener endvidere, at det, der kaldes den nye fattigdom, også kan reducere mulighederne for at give danske børn og unge - og dermed det danske samfund - optimale vækstvilkår. Noget af det, det danske samfund hidtil har magtet, har været at sørge for, at den åndelige og materielle fattigdom har været forholdsvis beskeden. “At kunne for- hindre fattigdom blandt børn er måske selve nøglen til at forstå, hvordan man kan spare exceptionelt mange penge senere hen, fordi man får et meget bedre råstof, der kan kva- lificere og rekvalificere sig. Alt fra sundhedsplejerskeord- ninger til musikskoler har været en enorm styrke ved det danske samfund,” siger Lars Bo Kaspersen.

Men i dag tales der om en ny fattigdom. Den har bl.a. rod i indvandringen, men også i traditionelle danske miljøer op- står der lommer, hvor man ikke på samme måde tager hånd om disse ting. Og sådan var det ikke for 15-20 år siden, påpeger Lars Bo Kaspersen. Han mener, at der er behov for rettidig omhu for at sikre, at der bliver sat ind meget tidligt i forhold til de udsatte grupper.

Mandagmorgen

Nr. 18 | 17. maj 2005 |23 Det bliver uden sammenligning uddannelse, der kommer til at

fylde mest i Globaliseringsrådets arbejde. Frem til sommerferien afrundes det, der internt i Rådet kaldes “udfordringsfasen”.

Denne fase kulminerer med et døgnlangt møde på Koldingfjord den 26.-27. maj og et kortere på Havreholm den 7. juni. Her- efter udsender regeringen en debatpjece, der er det første bud på en mere præcis indkredsning af de problemer, der skal løses med den store satsning.

I udfordringsfasen vil diskussionerne primært foregå internt i Rådet. Inden sommerferien vil indholdet af de efterfølgende møder også i store træk komme på plads. Allerede nu ligger det fast, at der frem til februar 2006 skal afholdes ni møder i det, der kaldes “temafasen”. Nogle vil være frokost til frokost- møder over 24 timer, andre endagsmøder.

Ifølge Ugebrevets oplysninger vil hele fire af de ni møder hand- le om uddannelse, mens to vil beskæftige sig med videns- samfundet - forskning og innovation. Der er også afsat to møder til det konkurrencedygtige samfund, mens iværksæt- teri kun er på dagsordenen på et enkelt møde. Uden at over- fortolke kan man konstatere, at uddannelsesindsatsen kommer til at spille en særdeles markant rolle i Rådets arbejde, og at iværksætteri næppe vil få den samme opmærksomhed.

Til alle de ni møder skal der indkaldes eksterne eksperter fra ind- og udland. Ambitionen er at få nogle af de fremmeste au- toriteter på hvert enkelt felt til at fremlægge deres vurderinger og synspunkter på selve mødet. Rådsmedlemmerne vil såle- des ikke op til hvert møde blive bombarderet med rapportud- kast. Det er ikke nogen hemmelighed, at de indkaldte eksperter vil få en helt afgørende rolle i forhold til at få nye, spæn- dende ideer på banen.

Men de vil ikke være de eneste gæster. Ugebrevet erfarer, at det er tanken, at man på alle de ni møder vil invitere centrale

stakeholdere på området til at deltage i mødet. Hvis folkeskolen er på dagsordenen, er det f.eks. givet, at Danmarks Lærer- forening vil blive inviteret med. På den måde får de aktører, der skal være med til at føre ændringerne ud i livet, mulighed for at spille en aktiv rolle, når udviklingen på deres område drøf- tes. Samtidig øger deltagelsen sandsynligheden for, at de vil føle medejerskab til den nye dagsorden. Det samme kan siges om Rådets meget brede kreds af deltagere.

Det er også tanken, at offentligheden skal få indsigt i Rådets arbejde. Formandskabet ser gerne, at der i ugerne op til de enkelte temamøder foregår en livlig debat om det pågældende emne. Selvom man endnu ikke har fastlagt en egentlig kom- munikationsstrategi, står det allerede nu klart, at en omfattende debat om Rådets arbejde vil være et formål i sig selv - al den stund projektets ambition ikke i sig selv er en folkelig sæl- lert. Derfor vil offentligheden løbende få indsigt i, hvilke spor der lægges. Blandt andet er det hensigten, at de fleste af de papirer, der efterhånden kommer til at tilgå deltagerne - herun- der indlæg fra eksterne eksperter - efterfølgende skal kunne findes på en hjemmeside. Det er også meningen, at der efter hvert møde vil blive afholdt et pressemøde.

Temafasen løber frem til februar næste år, hvor den afløses af

“strategifasen”. Det er her, regeringen skal tage bestik af situ- ationen, før den næste forår lancerer sin endelige masterplan for, hvordan det danske samfund skal fremtidssikres under ind- tryk af globaliseringen. Herefter kommer der - på et givet tids- punkt - lovforslag på bordet.

Samlet set er det altså et ambitiøst og omfattende projekt, regeringen sætter i søen - eller som en kilde formulerer det med noget af et understatement: “Det er et forholdsvis stort brød, der skal bages”.

Uddannelse bliver Globaliseringsrådets største satsning

(4)

Nynationalismen en trussel mod satsningen

Det næste punkt, Kaspersen fremhæver, er den decentrale beslutningsproces, der altid har været et adelsmærke ved den danske model, og som ofte fremhæves af udenlandske iagttagere. Vi skal fastholde vores netværksorganisering og undgå, at stadigt flere beslutninger trækkes ind til central- administrationen, sådan som det sker i disse år. Kaspersen peger på, at det igen og igen viser sig, at der findes lokale løsninger på nationale problemer. Det er nu engang de folk, der er tættest på et problem, der bedst kan løse det: Det er gennem årene dokumenteret i talrige Mandag Morgen- artikler om best practice.

Lars Bo Kaspersen mener, at det er en styrke, at vi her- hjemme har en velkvalificeret arbejdskraft og befolkning, at vi har tradition for lokale decentrale løsninger, men samtidig en stærk stat. Det er ligeledes en fordel, at vi har mange små og mellemstore aktører, både blandt virksomheder og organisationer, men også nogle få store lokomotiver.

Den største svaghed er, ifølge Lars Bo Kaspersen, at en anden dansk styrkeposition er ved at komme under pres - den sociale sammenhængskraft, der har været forankret i en særlig form for dansk identitet udviklet efter nederlaget i 1864.

Den homogene struktur kan gå hen og blive en forhin- dring, fordi Danmark er ved at udvikle sig til et multikultu- relt samfund. De væsentligste konflikter står ikke længere mellem lønmodtagere og arbejdsgivere, men handler om re- ligion, køn, livsstil, etnicitet osv. Samtidig spirer en form for nynationalisme frem - næret af det stigende antal fremmede i det danske samfund og af europæiseringen. Det har bety- det, at danskerne har skullet redefinere sig selv. Og for nogle ender denne øvelse i nynationalistiske holdninger. Det er en udvikling, som helt klart underminerer sammenhængskraf- ten, og som er dybt alvorlig, mener Lars Bo Kaspersen. Han peger på, at der er behov for markant nytænkning for at løse dette problem, da både indvandringen og europæiseringen er kommet for at blive.

“Den demografiske udvikling, efterlønnen osv. er for intet at regne imod dette her. Den nye nationalisme er den reelle udfordring, og den kræver, at det politiske lederskab tør tage en værdikamp og tør lede på basis af værdier,” siger Kaspersen. Hvis vi bliver kendt som et land, der ser skævt til fremmede, vil vi ikke kunne få de specialister til landet, som vi har brug for. Problematikken gøres ikke nemmere af, at visse indvandrergruppers træk på velfærdsstaten er større end andre gruppers, og at udlændinge er overrepræsenteret i statistikkerne over voldskriminalitet. Det vil i løbet af få år kunne underminere indtrykket af, at Danmark er et uhyre sikkert land at bo og færdes i. Samlet set skærper disse fak- torer modsætningerne og svækker sammenhængskraften - men også opbakningen til velfærdsstaten.

“Den nye identitet, vi er ved at få, er en barriere for, at vi kan være konkurrencedygtige og fremtidssikrede i en global verden. Man skal ikke undervurdere betydningen af, at der altid er et flow ind i landet. Og det kræver, at der er noget, der tiltrækker folk. Hvis København kommer til at minde om et mini-Washington - hvorfor skulle man så tage hertil?”

siger Lars Bo Kaspersen.

Han påpeger, at Anders Fogh Rasmussen måske mest af alt savner en stor og sammenhængende fortælling om, hvor samfundet skal hen - sådan som f.eks. den unge Tony Blair i unik grad havde. “Der er behov for et politisk lederskab, der kan få folk til at se, at reformer også for dem er et red- skab til at realisere det gode liv under nye betingelser i en ny verden. Og at det må have nogle omkostninger på kort sigt i en mere langsigtet sags tjeneste,” siger Lars Bo Kaspersen.

Frans Rønnov | roennov@mm.dk

24| Nr. 18 | 17. maj 2005

Mandagmorgen