231
har lov til, i jo u rn a listisk form , at fremsætte hypoteser om byg
mester og forbillede, men sker det i en m onografi i en saa fo r
nem række, maa der forlanges en fastere ankergrund. Navnet Hans Steenwinkel den yngre er a ltfo r godt kendt t il at gaa ind i denne sammenhæng, naar der ikke er mere grund under tan
kebygningen end her, ligesom sam m enligningen med det ita lie n ske palazzo modsiges af forfatteren selv, næsten inden den er foretaget.
N atu rligvis tages ogsaa de saa tid t omtalte m asker i vindues
overliggerne under diskussion. Aalborgensere t il alle tider har ment, at de paa hveranden overligger forekom m ende vrængma- sker var k arikatu rer af Jens Bangs uvenner — unægtelig et stort udvalg af m odeller — mens kunsthistorikere af ren vane har ladet dem være rent dekorative elementer. N u v il dr. Lorenzen gætte paa et system: engle og djævle skiftevis og dertil paa por
talens topstykke menneskeparret og barnet. E n sm uk tanke, at lade bevæget m iddelalderlig sym bolik pryde et hus, opført i den retvinklede høj renæssance af dens krasseste mennesketype; men den lokale tydning ligner bestemt bygherren bedre, saa v id t vi kender ham. Og har dr. Lorenzen ret i at tillægge Hans Steen- w in kel den yngre planen til hus og udsm ykning, kom m er v i nok til at trøste os med den tredie m ulighed — den af k u n sth isto ri
kerne hævdede.
Enhver anden havde været i sin gode ret til, paa et hvilket- somhelst andet sted at fremsætte disse gisninger. M en den fore
liggende bog v il i lang tid frem over blive citeret som højeste autoritet, og det maa derfor befrygtes, at vi snart i populære sk rifte r v il møde dr. Lorenzens spinkle gætninger som kends
gerninger.
Bortset fra disse skønhedsfejl er det en dejlig bog. K ild ern e er vel udnyttet, planer og fotos fe jlfr it reproduceret paa det bedst mulige papir. Den ny række af den hæderkronede serie starter smukt.
Peter R iism ø ller.
Købstad- og Sognehistorier.
Otto Smith og Victor Hermansen: R i b e B y s H i s t o r i e 1 73 0 — 1 8 2 0. II: Victor Hermansen: Ribes Bispekrønike 1730— 1820. Nyt nordisk Forslag 1946.
Den bedste Købstadshistorie, der er skrevet her i Landet, er ubetinget K in ch s „R ib e Bys H istorie og Beskrivelse“ . Det nøje Kendskab til Byen og alle dens Fo rh o ld samt den overlegne Be-
15
232
herskelse af K ilderne, der lægger sig fo r Dagen i dette Væ rk, er ik ke overgaaet ved Udarbejdelsen af nogen anden dansk Købstads Historie.
Desværre naaede K in c h kun til 1660. M en til den følgende T id s H istorie efterlod han sig store Samlinger, der efter hans Død opbevaredes paa Latinskolen. Paa T ilskyn d else af Redaktør C.
W illem oés suppleredes dette Stof af Le k to r V. B loch og B y a rk i
var C. N. Term ansen, og i 1918 lykkedes det at bevæge Dr. Jo h a n nes Lindbæ k, der havde stærk T ilk n y tn in g til Ribe, til at paatage sig Bearbejdelsen af det store Stof. Hans tidlige Død i 1919 h in drede ham dog i at gaa i Gang med Opgaven, og først i 1923 blev det overdraget Hugo Matthiesen, Otto Sm ith og V icto r Herm ansen at fortsætte K in ch .
Det første B in d af denne Fortsættelse, der fører Skildringen frem til 1730, udkom i 1929. A f det næste B in d omhandlede T iden 1730— 1820 udkom 1. H a lvb in d i 1936. Dette var skrevet af Otto Sm ith alene og behandlede Byens A d m in istra tio n og borgerlige Liv . T an ken var da, at V icto r Herm ansen i 2. H alvb in d skulde tage sig af alt, hvad der knytter sig til K irk e r, Skoler og F a ttig væsen. I denne P la n er der dog sket en Æ n d rin g , idet Dr. Kor- nerups Udarbejdelse af Ribe Kathedralskoles H istorie gjorde det n a tu rlig t at udelade Skolens H isto rie af Skildringen. Tilbage blev derfor i Hovedsagen kun, hvad der angaar de Biskopper, der v ir
kede i Ribe m ellem 1730 og 1820, og Forfatteren h ar a f den Grund valgt at gruppere Stoffet om Stiftets Biskopper.
G rundlaget fo r Fre m stillin g e n skulde efter Ønske af det U d valg, der har staaet bag Udgivelsen, være K inchs, Blochs og Ter- mansens Optegnelser. Denne Bundethed i Opgaven har sat sine uheldige M æ rker paa Arbejdet, dog forholdsvis faa i det sidste H alvbind.
Ribe var i hele Perioden 1730— 1820 en By i Tilbagegang i m ateriel Henseende, medens Aandslivet blomstrede. Navne som Terpager og Fa lste r har ik ke tabt deres Glans. Og over alle andre lyser B iskop A d o lp h Brorson og en fattig, gammel Student og dansk Skoleholder, Am brosius Stub.
Om disse Aandens Mænd og om hele det ku ltu relle og aandelige L iv i Ribe og til Dels i Ribe S tift handler Hermansens Bog. Det første og største A fs n it drejer sig om B iskop M atthias Anchersen, en lærd O rientalist, der havde den U ly k k e aldrig at komme paa sin rette H ylde som Universitetslæ rer i orientalske Sprog, men hele sin T id i Ribe levede under T ry k k e t af økonom iske Sorger, forgreb sig paa offentlige M id le r og ved sin Død efterlod sig et mægtigt Underskud. M æ rkeligt nok ender Perioden med en anden Biskop, V ic to r C h ristian H jo rt, hvem det i økonom isk Henseende g ik paa samme Maade i de vanskelige A a r om kring Statsbanke
rotten. Boet var fa llit, og Gælden t il det offentlige stor.
233
Imellem disse to Yd erp u n kter kom m er en kortfattet Om tale af den berømteste af alle Ribes Bisper, Brorson, en S k ild rin g af Biskop Jørgen Carstens Bloch, hvem v i skylder Frem kaldelsen af en lang Række historiske Indberetninger fra Stiftets Præster, og af nogle m indre kendte Ribe-Biskopper. Ind i F re m stillin g e n fle t
ter Forfatteren S k ildringer af de Mænd, der i aandelig Henseende har raget op ved Siden af Biskopperne.
Bogen er anlagt paa en helt anden Maade end K inchs. K in ch s K lam ren sig til et kronologisk Skema og Æ ngstelighed fo r at faa alle Enkeltheder med er borte. M angt og meget har Forfatteren ladet ligge. Men han har især bestræbt sig fo r at frem drage de m indre kendte Træ k, og paa tilsvarende Maade har han o ffent
liggjort et Billedm ateriale, der fo r den overvejende Dels V edkom mende er nyt. Omend Bogen ik ke kan staa M aal med K in ch s eget Værk, er det dog lykkedes Forfatteren i et sm ukt Sprog at gøre det gamle Ribe lyslevende.
E t og andet kan nok indvendes mod Bogen. Visse P a rtie r er saaledes altfor løst knyttet sammen med Ribe Bys H istorie. U n der Skildringen af Brorson savner man en Om tale af hans stak
kels sindssyge Søn N ico la i Brorson. Am brosius Stub behandles til Gengæld altfor vidtløftigt. Alene fem Sider om hans Im prom ptu „V e l født er vel en T rø s t“ etc. er fo r meget af det gode.
Herm ansen adopterer Th. A. M ü lle rs Mening, at Stub skulde have bosat sig i Ribe, fo rd i han havde F a m ilie i Øse. Det har næppe noget paa sig. Øse ligger ikke ved Ribe, men Nordøst fo r Varde.
Der er kun IV2 M il fra Øse til Varde, men henved 5 M il fra Øse til Ribe, og det endda i L u ftlin ie . N aar man tager H ensyn til Tidens daarlige Samfærdselsmidler, vilde en Bosættelse i Ribe fo r at være i Nærheden af sin F a m ilie i Øse svare til, om man i N utiden bosatte sig i Ribe fo r at være nær ved K o ld in g ! Nej, Stub siger selv, h vo rfo r han slog sig ned i Ribe. H an kom der fo r at søge Helbredelse hos Provinsialm edicu s A n cher Anchersen („Jeg var som Patient en T id lang her i R ib e “ ), h vilke t allerede A. D. Jørgensen har paavist.
Men disse Sm aaindvendinger maa ik ke tilsløre, at der her fore
ligger en Bog, der i lige Grad gør sin F o rfa tte r Æ re og gør den gamle vidunderlige Stiftsstad endnu mere tiltræ kkende fo r
Læseren. Carl Lin d b e rg Nielsen.
Chr. Kiilsgaard: R u d k ø b i n g H a v n s H i s t o r i e . I kommis
sion hos boghandler Poul W. Christensen, Rudkøbing. 1947.
Købstædernes vigtigste erhverv var i ældre handel og skibs
fart, og for kystbyerne betød havnene derfor meget fo r næ rings
livet. Men den økonom iske evne var dog gennemgaaende lille, og smaa og ringe var de havne og skibbroer, hvor de danske
