• Ingen resultater fundet

Victor Hermansen

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "Victor Hermansen"

Copied!
2
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

149

Victor Hermansen

Den 9. juni i år afgik museumsinspektør Victor

Hermansen ved døden, ramt af en hjerneblødning.

I det sidste par år havde helbredet forøvrigt ikke

været godt.

Hermansens virke er i ikke ringe grad knyttet til byen Ribe, hvis historie han arbejdede med og leverede vigtige bidrag til. Med god grund har Det

antikvariske Selskab i Ribe udnævnt ham til dets æresmedlem.

Han erfødt den 24. december 1894 på Frederiks¬

berg, hvor faderen var urtekræmmer. 1912 blev

han student og 1920 mag. art. 1930 blev han gift

med Inger Margrethe Hansen, en præstedatter fra

Odense.

Købstædernes og kirkernes historie samt mu¬

seumshistorie var hans særlige felt. I fem år var han sekretær ved storværket »Danmarks Kirker«

og i de følgende fem år redaktør af va>rket, indtil

han 1938 blev inspektør ved Nationalmuseet for

at tage sig af middelalderarkæologi, Nationalmu¬

seets omfattende billedarkiv og dets ældre historie.

Sammen med andre af museetsmænd varhan med til at udgive bindene om Præstø amt, Sorø amt og København. Som en frugt af hans arbejde med kir¬

kernes historie må også nævnes hans »Københavns gamle Kirker« og »Nørre Broby Kirke«. Vi mindes ligeledes, hvordan han i sin tid hver søndag i ra¬

dioen gav en kort og klar kulturhistorisk omtale

af den kirke, hvorfra dagens gudstjeneste udsend¬

tes.

Blandt hans byhistoriske arbejder kan fremhæ¬

ves »Hillerød Bys Historie« (1925), »Køge Bys Hi¬

storie«, »Holbergtidens København« og »Roskilde

(2)

150

Landevej«. Det, vi især glæder os over, er hans

»Ribes Bys Historie 1660-1820«, som han skrev

sammen med Hugo Matthiessen og Otto Smith (1929-46). Også til Festskriftet »Ribe Bispesæde

948-1948« har han leveret et værdifuldt bidrag

»Ribe Domkapitel«.

Han havde ikke Hugo Matthiessens digteriske flugt over sin stil, men evnede den kunst på en gang at skrive for den almindelige læser og

enddaholde sig strengt til de videnskabelige kends¬

gerninger.

Hermansen var redaktør af »Danske Museer«, har udgivet Worsaas erindringer og breve og end¬

nu flere bøger og afhandlinger. Et af resultaterne

af de museumshistoriske studier har han beriget

vor årbog med, nemlig den store afhandling fra

sidste år »Antikvarer i det gamle Ribe«. Desuden

har han i Fra Ribe Amt 1926 offentliggjort et bi¬

drag »Ribes Tilstand 1735 og 1743«.

Vort Samfund vil med tak mindes denne stilfær¬

dige forsker.

H. K. Kristensen.

—o—

P. H. Haahr

Forhenværende førstelærer Peder Helt Haahr, der var medlem af vort samfunds bestyrelse 1927- 31, afgik ved døden 5. marts 1960.

Han er født 4. aug. 1876 på Lille Bjerregård i Ølgod sogn, en gård, som i flere led havde været i slægtens eje. Kort efter sin konfirmation kom

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

Fra Menighedernes egen Side kunde der som Regel ikke ventes nogen synderlig Indsats. Vel er. der Eksempler paa, at Bønder har

nens Fredning i 1832 kendes intet skriftligt eller trykt Sagn knyttet til denne Sten, og en gammel Mand (f.. 1816) fortalte da således også i 1881 til

Hvis kommunen vurderer, at der er åbenbar risiko for, at barnets sundhed eller udvikling lider alvorlig skade, kan de beslutte at indstille til børn og unge- udvalget, at barnet

Danske sygeplejersker bruger en minimal del af deres tid på at tale med patienterne – Det øger risikoen for fejl og kan gøre patienterne mere utrygge – Skal udviklingen ven-

Den pressede kom- munale økonomi har fået mange kommuner til at nedlægge skoler i de mindre byer, hvilket også rammer nogle af stationsbyerne og undergraver deres muligheder for

Tidligere un- dersøgelser foretaget af SF (Barton-Gade, Li- vestock Production Science, 1987) viste, at spæk fra hangrise havde et højere indhold af umættede fedtsyrer end spæk

lig i nogle Aar Sognepræst i Ribe og ved Vester Vedsted Kirke,. indtil han 1546 blev forflyttet til København og senere

en krop, men en krop, som kunde se sin Fader, nemlig Gud, og hans livsånde i sig selv, altså legemligt menneskesøn og åndeligt Guds søn, hvilket Grundtvig i sin tids