Forandring af Vendsyssels Vestkyst

Af C. Klitgaard.

D

der foregaar der ved Havets K ræ fter B ortskæ ringer a f den, andre Steder sker der Tilskylning af Land, og saaledes h a r det vel været fra tidlige Tider, om hvilke vi ikke nu k a n skaffe os nogen Viden ad geologisk eller historisk Vej, idet vore K undskaber om Til- skyln in g af L and næ ppe k a n føres længere tilbage end til det saa- kaldte Stenalderhavs Tid, fra hvilken vi m ange Steder ser Lito- rinatid ens m ere eller m indre tydelige K ystform ationer; m en hvor m eget Land, der siden den T id er skyllet bort, k a n der ikke faas nogen Viden om.

Med H ensyn til Landvindingen m aa ogsaa erindres, at særlig den nordlige Del a f Jy llan d i Tidens Løb efter L itorinasæ nknin- gen h a r hævet sig op a f H avet og m aaske endnu hæ ver sig, saa a lt det nye L and ikke er frem kom m et ved Tilskylning, selv om H ovedparten m aa form odes at være det.

»Ved Bovbjerg tabes L an d ved Storm og Fraade, ved B lokhus vindes L an d af Havets Naade«,

skrev C hristian R ichardt for et halv t h u ndrede A ar siden i en Frem m edbog hos m ine Foræ ldre i Blokhus, og i det følgende skal ad historisk Vej søges paavist nogle af de K ystforandringer, der er foregaaet p aa Vendsyssels Vestkyst.

I »H istorisk Tidsskrift« 8. I. 153— 166 h a r Johannes Steenstrup offentliggjort en lille Artikel om »D anm arks T ab til Havet i hi-

1

storisk Tid«, og h a n vender sig i den im od K lithistorikeren C.

C. Andresens Udtalelse om, a t der efter hans Beregninger — p aa G rundlag af L andtab et ved Agger 1815— 1859, gennem snitlig 12 Alen (7,5 m) om A aret — er ta b t 2 Mile langs Jyllands Vestkyst, hvilket i Løbet a f 2000 A ar vilde blive til ialt 80 K vadratm ile1).

Troels-L und h a r godtaget Andresens Antagelse og regner m ed2), a t der i de ca. 300 Aar fra F red erik II.s T id er gaaet 12 K v ad rat­

m ile ta b t a f Jyllan d s Vestkyst, eller et Areal som F a lste r og Møen tilsam m en; m en ogsaa denne Mening vender Steenstrup saavel som flere an d re H istorikere sig imod, og Steenstrup frem kom m er bl. a. m ed den göde A rgum entation, at hvis L an dtabet havde væ­

ret saa stort siden F red erik II.s Tid, m aatte vi ad arkivalsk Vej (Jordebøger, Lensregnskaber, Præ steindberetninger m. v.) kunne faa oplyst Navnene p a a de Bebyggelser, der laa p a a det tabte L and; m en det k a n vi k u n i enkelte Tilfælde. Nok er der p aa Vestkysten gaaet m ange Byer og Gaarde tab t; m en de er gaaet u n d er i Sandflugten i 15— 1600’erne.

Medens Steenstrup h er h a r set rigtigt, stiller jeg mig tvivlende overfor hans og T roels-Lunds U dtalelser om, a t Borttageisen af Ler og Sten ved S tranden og Ødelæggelse a f Skove, K rat og B uskvæ kster (Tjørn og Graaris) skulde hav e befordret Havets B ortskæ ringer a f Landet. H er findes jo k u n faa Steder som ved H irtshals F y rb a k k e store Sten i en saad an Mængde, a t de k an indvirke p a a Strøm forholdene og i nogen G rad beskytte Kysten m od Bølgeslaget, og disse Sten h a r m an i tidligere T id m aattet lade ligge, ligesom m an heller ikke havd e Anvendelse for dem.

A ndre Steder er der vel p a a sine Steder Sten; m en det er Ral, som fø rst i vore Dage h a r faaet nogen større Anvendelse som Vej- og Byggem ateriale.

F ra B ulbjerg — hvo r der ikke synes at være sket synderligt T ab a f L and i nyere Tid, idet den isolerede »Skareklint«3) endnu

1) C. C. Andresen »Om Klitformationer og Klittens Behandling og Bestyrelse«

(1861).

2) »Danmarks og Norges Historie i Slutningen af det 16. Aarh.« I. 18 (1879).

3) Vel egentlig Skareklev, jvf. Svinkløv, Tornp Kløv, Kløv i Hunstrup, Man- dalskleven o. fl. — stejl Bakke, Klippe.

sta a r i ringe A fstand fra Kysten eller Bulbjergs K lint4) — over Vust, V. Torup, K lim , Kollerup og H jortdal Sognes H avkyst lig­

ger et m ægtigt Lag groft Ral, der vel nok skæ rm er Kysten m od Bortskæ ring, ligesom det h in d re r Sandflugt, saa Kysten enkelte Steder som p a a G rønnestrand i Kollerup Sogn er græsklæ dt lige ud til Havet. Og østligst staar K ridtklinten S vin kløv i H jortdal Sogn som F orp ost m od Havets Angreb. Dette beskyttende Rallag, der flere Steder dannede Volde p aa et P a r Meters H øjde over Havfladen, er dog utvivlsom t af ret sen Oprindelse, thi navnlig over Kollerup og H jortdal Sogne h e r er 1550— 1600 gaaet en m ægtig Sandflugt, som h a r aflejret store K litpartier og ødelagt m eget Jo rd og m ange L andsbyer5).

I de senere Aar og da navnlig i Aarene 1940— 44 er der m ellem Bulbjerg og Svinkløv fjern et T usinder af Læs Ral i Je rn b a n e ­ vogne og Biler fra denne Kyst, og det tø r ikke anses for u d e­

lukket, at det vil faa Indflydelse p a a K ystform ationen h e r baade m ed H ensyn til fornyet Sandflugt og til Havets Angreb, selv om M aterialvandringen endnu foregaar som forhen.

D et forholder sig jo saaledes m ed denne M aterialvandring, at m edens K yststrøm m en g aar fra Bovbjerg m od Syd, hv ad der bl. a. ses af Udløbet ved Hvide Sandes Forskydning m od Syd, g aar K yststrøm m en n o rd for Bovbjerg m od Nord, drejer om i Øst ved H anstholm og følger Kysten op til Skagens Gren, for i K attegat at vende om ved den svenske Kyst og derefter under Norge, at løbe ud i V esterhavet igen. Denne K yststrøm m edfører Sand, Grus og Ral fra de Steder, hv or Havet skæ rer b o rt af Kysten, altsaa navnlig fra de frem springende P a rtie r som Bov­

bjerg, H anstholm , Bulbjerg, Svinkløv, Rubjerg Knude, Lønstrup og Næsset i H o m e (H irtshals Fyrbalcke), og M aterialet aflejres a tte r i Bugterne. Da Sandet er lettest for Strøm m en at medføre, kom m er det først, derefter fin t Grus, saa grovere Grus og endelig

9 I Trap: Danmark V, 336, (1924), angives Skareklits Afstand fra Bulbjerg til 130 m, »Danske Atlas« (1769) opgiver den til omtrent 40 Favne = ca. 75 m, men denne Angivelse er jo paa Slump og tør næppe tages som Bevis for, at der se­

nere er bortskaaret 55 m. af Klinten, selv om noget vel nok er gaaet tabt.

ö) Præsteindberetninger 1571 og 1625.

Ral. E n Mand, født 1819, h a r fo rtalt mig, at endnu 1830 var Gruset ikke n a a et øst for Svinkløv, m en i m in B arndom c. 1875 v ar det kom m et forbi T ran u m , og ved Aar 1935 v a r det kom m et helt h en p a a Rødhus Strand, hvilket vil sige, a t det i 100 Aar er rykkel ca. 15 k m frem .

Men ogsaa p a a denne Stræ kning h a r Behovet for Grus i den sidste halve Snes A ar fø rt til, a t der er b o rtk ø rt T usinder a f Bil­

læs, sa a B unden af Gruslaget m ange Steder er naaet, h v a d der h a r m edført, a t H avet er begyndt a t skæi’e in d m ellem Tran u m og R ødhus, og nogen n y Sandflugt vil vel nok blive Følgen, selv om den k a n optages af de nu godt bevoksede K litter m od S tra n ­ den.

Som ovenfor næ vnt aflejres det a f Strøm m en m edførte M ate­

riale i Bugterne, og derfor ser vi, a t der h e r sker Tilvæ kst af Landet. D ette er saaledes Tilfæ ldet in d erst i den saakaldte J a m ­ m erbug t — et N avn af n y O prindelse —- fra ca. 4 km syd for B lokh us til en h alv Snes k m n o rd derfor.

1882 strandede 2 k m n o rd for Blokhus B arken »Tre Venner«

af C hristiania; 1883 roede jeg i B aad inden om Vraget, m en 1916, da Resterne blev op b ru d t til Brændsel u n d er V erdenskrigen, stod V raget p a a S tran d en halvvejs m ellem K litten og Havet, saa m eget L and v a r h e r tillagt i de forløbne 34 Aar. Saavel syd som n o rd fo r B lokhus sei’ m an ogsaa store N ydannelser a f Klit, og siden m in B arndom i 1870’em e er h e r tillagt et Areal a f ca.

40 m Bredde.

Længere m od Nord, ved L ø k k e n , er der tillagt m eget Land, hvilket dog for en stor Del skyldes den 1918 anlagte Mole, som b ry d er Strøm m en; m en til Gengæld sæ tter denne n u in d nord fo r Molen og b o rtskæ rer i Storm K litterne n o rd for F ureby Bæ k.

E n lignende V irkning h a r den 1919 anlagte H irtshals H avn haft, idet der p a a Vestsiden af den foreg aar T ilskylning a f Sand, m e­

dens H avet skæ rer bo rt af L andet øst for Havnen.

N ord fo r Løkken— F u reb y er S tranden ganske sm al, og her saavel som længere n o rd p a a i L yn g b y, Rubjerg og M aarup Sogne indtil forbi Lønstrup, h a r H avet i um indelige T ider b o rt­

skyllet L and; m en n u yder de jæ vnt høje L erskræ nter h er en ret

stor M odstand m od Nedbrydningen, som derfor ikke foregaar m ed nogen stor Fart.

P ræ sten i Børglum u d taler 1638 i sin topografiske Indberet­

ning til Ole W orin0), at en stor Fyrreskov i Furebij Sogn, der stod langt vesten for Byen og Kirken, i fordum s T id e r b orttaget a f det oceaniske Hav, som n u straks er der udenfor. H an u d ­ taler ogsaa, at Sognet; menes at have N avn a f denne Skov, en Etymologi, som N utiden dog ikke godkender. E t lokalt Sagn fo r­

tæller endvidere, at der her h a r ligget en Landsby Kinderup, som H avet h a r borttaget; m en slige Sagn tør ikke tillægges større Værdi. H vad den nævnte Fyrreskov angaar, siger N aturforskeren Niels T h a a ru p 7), der var h e r 1763 p aa en geologisk Rundrejse, at m an hist og h e r ser Stubbe og R ødder af den i G runden saavel som Egetræer, der ligger 4— 5 Alen dybt; m en denne Skovbevoks­

ning h a r dog næ ppe været helt ude ved Stranden, h v ad T h a a ru p heller ikke siger; den h a r sikkert været i Sognets Moser øst for Kirken.

T abet af L an d foregaar naturligvis væsentligst Ved Storm floder, n a a r H avet af V estenstorm drives m od L an d m ed vældig Kraft.

N atten m ellem 1. og 2. Juledag 1806 blev en stor Del af Klitten ved L ø k k e n bortskyllet a f H avet tillige m ed 2 beboede Huse, og et F artø j, der laa p aa Stranden, blev kastet nogle F av n e i Vejret op p a a K litbakkerne8), en Tildragelse, som nu vilde være u tæ n ­ kelig her, da der n u er en m eget b red og høj S trand og en mægtig K litbarriere m ellem Byen og Stranden, hvilken er frem staaet efter 1885 ved a t lade Flyvesandet opfange a f et Bælte af Klittag og fra ca. 1911 a f F yrreudhugst.

15. Jan . 1818 blev ogsaa flere Bygninger i B lokhus beskadiget af Højvande, der i Forbindelse m ed O rkanerne 27. Nov. og 21.

Dec. 1825 navnlig forand red e K ystforholdene ved Agger9), som yderligere led Skade ved Storm floder 3. Feb. og 28. Nov. 1825, og vist i O rkanen 11. M arts 1822 drev en lille Skude i B lokhus

6) Jyske Saml. 4. I. 98.

’) Kgl. Bibi., Ny kgl. Saml., Fol., Nr. 411.

8) Jyske Efterretninger Nr. 2 — 1807.

9) Borchs Avis Nr. 15, 1818 og Januar 1825.

op over Klitten og landede p aa Agrene ved H uset M atr. Nr. 69.

Sligt vilde være ganske utænkeligt, efter at der n u er lagt saa m eget L and til.

Af R egnskaber fra Sejlstrup Len 1610 ff. ser m an, a t Nord- m ændene, der kom til Kysten m ed deres store Baade for at b o rt­

bytte T øm m er og an det m od K orn og Fedevarer, stadigt landede p a a L yn g b y Strand, m en efter 1624 p a a Fureby Strand, hvor H andelspladsen L ø k k e n (Fureby Løkke) først blev an lag t 1678, og det tø r vist derfor antages, a t »Nordbaggernes« F lytning af Landingsplads skyldes, at S tran den ved Lyngby da ikke længer egnede sig til O plosning h e r a f deres T ræ last og til a t opslæbe deres Baade paa, fordi den v ar blevet ganske sm al ved Havets Bortskæ ringer. Geologiske Undersøgelser viser da ogsaa, at der i Fureby, Lyngby og R ubjerg Sogne m aa være sk aaret meget L and bort, m en ikke h v o rn aa r det er sket. 1890 laa der ved Kodal m ellem Løkken og Sønder Lyngby en stor Sten ca. 31 m fra Klinten; 1906 var A fstanden k u n 26 m, saa der v a r altsaa i 16 A ar ta b t 5 m Land.

Gaar 'v i længere m od Nord, kom m er vi til det a f Sandflugt m eget hæ rgede Rubjerg Sogn, hv o r H øjdepunktet Rubjerg K nude m ed F yr, an lag t 1900, sta a r som stæ rk F orpost m od Havet. I Indberetning til Ole W orin 1638 skriver Sognepræsten10) : »Syd­

vest for R ubjerg Kirke haver væ ret et stort h ø jt Bjerg ved N avn Ruberg Knud, hvilket er længe siden udfaldet i Havet«. D a K n u ­ den jo endnu findes (højeste P u n k t 74 m ), selv om det k u n er dens østlige Skraaning, der er i Behold, og den ligger nordvest for Kirken, m aa R ubjerg Knude, hvis m an skal godkende P ræ ­ stens Oplysning, før 1638 have h a ft sin største H øjde adskilligt længere m od Syd.

Statsgeolog Axel Jessen oplyser i sin »Vendsyssels Geologi«11]

(1918), at ved at sam m enholde V idenskabernes Selskabs Kort fra 1785— 87 m ed Generalstabens Kort fra 1886— 88 er der i de 100 Aar h e r sk aaret 250 m b o rt a f Landet, og B ortskæ ringen er fo rt­

sat, saa der — vist 1884 —• blev foretaget H artkornsafskrivning.

io) Jyske Saml. 4. I. 87.

u) S.. 220.

F ra R ubjerg Sogn n a a r vi m od N ord til M aarup Sogn, hvor ogsaa findes en frem springende Lerknude, en Fortsæ ttelse af R ubjerg Klinten, som H avet h a r slidt paa. Vest for den nu ned ­ lagte M aarup Kirke rejstes i 1870’erne en Sten til Minde om Kong C hristian IX.s Besøg h e r 1871. D enne Sten stod 1889 ca.

83 m fra Klinten, m en 1906 k u n godt 69 m derfra, og der var altsaa i 17 Aar tab t 14 m. I 1936 m aalte jeg Stenens A fstand fra K linten til godt 45 m, saa der i de fra 1906 forløbne 30' Aar var gaaet ca. 24 m tabt. E n københavnsk Badegæst i Lønstrup, der syntes, at M indestenen stod p a a et uheldigt Sted, flyttede den 1940 egenmægtigt, og den dan n er altsaa ikke noget F iksp un kt længer.

Ved Lønstrup By h a r H avet ogsaa taget Land, og af Venne- bjerg H erreds Tingbog 21. M arts 1642 frem gaar, a t der, hvor Mads M ikkelsen i Lønstrup for 40 Aar siden, altsaa ca. 1600, kunde pløje og saa, var n u »udi Hav«, og et Tingsvidne a f 22.

M arts 1662 oplyser, at L ønstrup Bys Ager og Eng delvis var borttaget af Havet, saa der n u hverken v a r Eng eller Tørveskær.

I Tiden ca. 1786 til ca. 1886 er h er b o rtsk aaret ca. 150 m L and 12).

E fter det foran fø rte synes det mig sandsynligt, at der endnu ved Aar 1600 h a r været et lavtliggende F o rlan d m ed S tran d og Strandenge m ellem Fureby og Lønstrup, ja vel endog forhen m ed Byggesteder, thi de gam le rom anske K irker i Lyngby, R u­

bjerg og M aarup, vel fra ca. A ar 1200, vilde m an næ ppe have lagt helt ude ved Kysten, hvis der ikke v ar Bebyggelser p a a et nu forsvundet Forland. Lyngby Kirke blev nedrevet 1914, da den k u n laa 20 m fra Skrænten, og genopført læ ngere inde i Landet; R ubjerg Kirke blev n ed b ru d t 1904 og M aarup Kirke sta a r k u n som et a f N ationalm useet fredet M indesmærke. Havets G raadighed i Forbindelse m ed Sandflugten tvang Beboerne og K irkerne bort.

N ord for Lønstrup op over Skallerup og Tornby S trande til H irtshals F y rb a k k e er der tilskyllet L an d og ligeledes øst for H irtshals over Asdal, Uggerby og Tversted Strande, hvo r Landet

12) Axel Jessen, a. St. S. 220.

p a a sine Steder er vokset 200— 300 m. E n ret stor F iskerby m ed en Snes H use ved K jul S tran d i Asdal Sogn, som fandtes h e r ved Aar 1600, blev ikke borttaget a f Havet, m en forlodes ved 1630, efter at de store F iskerier h er som andet Steds v a r ophørt hen- im od 162 O13).

I Raabjerg Sogn, nordligste Nabo til Tversted, og i Skagens L andsogn er der i de senere A ar sk aaret m eget væk a f Kysten fra Skiveren til Kandestederne, saa den ældgam le Vej m ellem H jøring og Skagen, der fra Tversted gik ad S tranden til H øjen

(GI. Skagen) ikke lad er sig b efare mere.

Af Skagens Oddes Vestside er der efter Axel Jessens Beregning i de om m eldte 100 A ar b o rtsk a a re t 100— 150 m, m edens Oddens Nordside er vokset m ed 300— 400 m, ja, n o rd fo r Skagens F y r endog m ed 500 m ; m en p a a S ønderstrand m ellem F y ret og Byen skæres L andet b o rtlé).

F o ran d rin g ern e a f Kysten ved Skagen og H øjen h a r dog nok i ældre T id været større. O lafur Olavius fortæ ller i sin »Beskri­

velse over Skagen« (1787)15), a t H avet 1680 borttog flere H use i Højen, og en 95-aarig M and fortalte h am ca. 1785, a t h a n ty de­

ligt erindrede, a t den første R aadm an d i H øjen hed M adsen og boede m estendels saa lan gt ude, som m an n u plejer a t sætte Torskeliner; altsaa hv o r der n u var Hav. R aad m an den v a r H ans M adsen Hop, der døde 1695 vist af O phidselse over, a t den b e­

k endte S økortdirektør Jens Sørensen pryglede h a m m ed sin P isk10).

I O ktober 1592 tog Storm flod flere H use og G aarde i Skagen, 15. J a n u a r 1593 gik 14 H use og Gaarde sam m e Vej17), og endnu h en ad Ju l sam m e Aar v ar der to Gange Vandflod, der b o rtsk y l­

lede m ange Steder p aa Skagen og p a a Vestkysten, saa »Huse og

13) Horns Herreds Tingbog 10. Jan. 1631, 17. Marts 1634, 6. April 1635, 31. Maj 1647.

14) Axel Jessen »Vendsyssels Geologi«, S. 220.

15) Side 5 f.

m) C. Klitgaard: »Skagen Bys Historie« S. 431—444.

o ) a. St. S. 41.

Byer og m ange M ennesker druknede18). 10— 11. Sept. 1690 b o rt­

tog H avet flere Huse, Juledag 1717 ligeledes, og H avet b o rtsk ar da S ønderstrand m ed Klitten og en Del a f den gam le F yrbakk e, og 14. Feb. 1718 mistedes atter nogle Huse p aa denne Maade.

Vi h a r n u fulgt Vendsyssels Vestkyst fra Bulbjerg til Skagen og set p a a K ystforandringerne der; m en ogsaa p a a Vendsyssels Ø stkyst er der sket F orandring. Der er i Aalbælcbugten foregaaet en Tilvæ kst a f L and af indtil 600 m; n o rd og syd fo r Sæby er der gaaet indtil 200 m tabt, m en m ellem Lyngsaa og Voersaa er der tillagt indtil 500 m.

Axel Jessen opgør Vindings- og Tabskonto i de 100 A ar 1786—

1886 saaledes19) :

F ra Skagens Gren til B lokhus er tillagt 950 Tdr. L and og b o rt­

skyllet 431 Tdr.; fra Grenen til Voersaa er tillagt 1450 Tdr.

L an d og bortskyllet 250 T dr.; altsaa ialt en Tilvæ kst a f ca. 1720 Tdr. L and; m en m edens det bortslcaarne L and i h vert F a ld del­

vis v ar dyrket Jord, b estaar T ilskylningen desværre udelukkende af u fru g lb a rt Strandsand, og Landvindingen h e r h a r derfor ikke som i Slesvigs M arskegne været til nogen økonom isk Fordel for Beboerne.

ls) Chr. Staphensens Aarbog; Kgl. Bibi. GI. kgl. Saml. Nr. 2355.

10) »Danmarks geologiske Undersøgelser« I. Række, Nr. 3, S. 311 tf.