Kopi fra DBC Webarkiv

Kopi fra DBC Webarkiv

Kopi af:

Bygger baser og bibliotek

Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren.

www.dbc.dk

e-mail: dbc@dbc.dk

PRESSEN

S e m a n t i c w e b g ø r c o m p u t e r e n k l o g e r e I n f o r m a t i o n s s p e c i a l i s t i a d v o k a t f i r m a

A l t e r n a t i v t n a v n e f o r s l a g i 1 1 . t i m e : B F

14

2 0 0 8

11 .s ep te mb er 200 8

S p r æ n g h å n d j e r n e n e – m e d o p e n s o u r c e

Lindevangs Allé 2, 2000 Frederiksberg Tlf. 38 88 22 33 · Fax 38 88 32 01 E-mail: bf@bf.dk · Internet: www.bf.dk Ekspedition mandag-fredag kl. 9-15.

BF’s hovedbestyrelse Formand:Pernille Drost Tlf. A: 38 88 22 33, P: 29 28 52 77 E-mail: pd@bf.dk

Næstformand:Mette Kjeldsen Sloth Frederiksberg Kommunes Biblioteker Tlf. A: 38 21 18 00, P: 44 98 91 38 E-mail: mesl01@frederiksberg.dk Øvrige hovedbestyrelse:

Matthias Eiriksson, Danmarks Statistiks Bibliotek Tlf. A: 39 17 37 24, P: 31 15 05 09

E-mail: eirixon@gmail.com Karen Buus, Esbjerg Bibliotek Tlf. A: 76 16 20 00, P: 22 44 58 46 E-mail: karenbib@gmail.com

Per Kjær Fredborg, Århus Kommunes Biblioteker Tlf. A: 89 40 94 22, P: 86 21 02 98

E-mail: pkf@aarhus.dk

Berit Sandholdt Jacobsen, Greve Bibliotek Tlf. A: 43 95 80 29, P: 21 71 20 02 E-mail: bsj@grevebib.dk

Kim Josefsen, Dansk BiblioteksCenter (DBC) Tlf. A: 44 86 76 54, P: 61 77 78 39 E-mail: kjj@dbc.dk

Søren Kløjgaard, Hasle Bibliotek Tlf. A: 89 40 96 30, P: 86 15 13 98 E-mail: skl@aarhus.dk Lone Krøgh, Lemvig Bibliotek Tlf. A: 96 63 15 15, P: 97 51 33 12 E-mail: lone.kroegh@lemvig.dk Joan Mühldorff, HvidovreBibliotekerne Tlf. A: 36 34 36 00, P: 32 64 63 19 E-post: jom@hvidovre.dk

Jette Rasmussen,Koldingbibliotekerne, Vamdrup Bibliotek E-mail: jettemr@gmail.com

Tlf. A: 75 58 14 94

Direktør:Johnny Roj-Larsen, jrl@bf.dk Faglig Afdeling:

Bruno Pedersen, afdelingschef, bp@bf.dk Konsulenter:

Nanna Berg, kommunikationskonsulent, nbe@bf.dk Niels Bergmann, webredaktør, faggruppeansvarlig, nb@bf.dk Arne Svane Frei, webmaster, af@bf.dk

Ann Oliveira, karriererådgiver, aco@bf.dk Konsulenter, løn- og ansættelse:

Karin Madsen, privatområdet, kommuner i Region Midtjylland, kvm@bf.dk

Lone Rosendal, København, kommuner i Region Sjælland og kommuner i den jyske del af Region Syddanmark, lr@bf.dk.

Susanne Høgdahl Thomsen, kommuner i Region Nordjylland, kommuner i den fynske del af Region Syddanmark samt alle regionsansatte, sht@bf.dk

Helle Fridberg: Region Hovedstaden ekskl. København, hf@bf.dk

Ulla Thorborg, statsområdet, ult@bf.dk Telefonvagten: kl. 9.00 – 15.00: 38 88 22 33

L ^eder

Arbejdsløshedskasserne i Danmark – verdens bedste?

Vort arbejdsmarkedssystem har kunnet håndtere en buldrende højkonjunktur og levere arbejdskraft under stadig faldende ledighed. Med andre ord: Arbejdsløs- hedskasserne har løst opgaven, de er sat til løse. Men mange spørger måske i dag - hvorfor skal jeg være medlem af en ar- bejdsløshedskasse?

Arbejdsløshedstallet er lavt og har været det gennem de seneste år, og for mange er det heldigvis lang tid siden, det har været nødvendigt at være i kontakt med a-kas- sen. Samtidig efterlyses der ledige hænder,

og a-kasserne er sat under hårdt pres for at få de resterende arbejdsløse i arbejde.

Det har medført en ekstrem grad af kon- trolforanstaltninger overfor de resterende ledige med blandt andet kravet om et fast antal ansøgninger om ugen, og det har tidligere været beskrevet i denne spalte, hvordan en ledig bibliotekar blev pålagt at søge en stilling som fitnessinstruktør. I starten af august kom så udspillet fra flere politiske partier, der blandt andet drejede sig om en højere dagpengesats i de første år af arbejdsløshedsperioden imod, at dagpengeperioden forkortes.

Umiddelbart lyder det besnærende, men spørgsmålet er, om det reelt set har nogen virkning. Det er ikke ved en kortere dagpengeperiode, at man får en større arbejdsstyrke - tværtimod risikerer man at tabe de svage ledige. For der er forskel på de medlemmer, der er i a-kassen. En stor del har korte ledighedsperioder og finder

hurtigt ny beskæftigelse. Men der er også en mindre gruppe af a-kassemedlemmer, der har sværere ved at få fodfæste. For at imødekomme dette er det blevet foreslået, at det enkelte a-kassemedlem selv vælger, om hun ønsker en lang eller kort dagpen- geperiode med tilsvarende lav eller høj ydelse. Reelt vil det betyde, at den gruppe, der har udsigt til et arbejdsliv med få og korte ledighedsperioder, vil blive væ- sentligt bedre stillet end den gruppe, der af den ene eller den anden grund ikke så let får fodfæste på arbejdsmarkedet.

Hvis det bliver resultatet af en dagpengereform, gør det op med det grundlæggende solidaritetsprincip, som det danske dagpengesystem byg- ger på. På den anden side har solidariteten svære kår, når dækningsgraden ikke er fulgt med den generelle lønudvik- ling, og tabet ved at melde sig ud af a-kassen derfor bliver tilsvarende mindre.

Hvis man indretter et ar- bejdsmarkedssystem, hvor arbejdsløshedskasserne ikke sikrer mod periodisk arbejdsløshed, vil arbejdsgiverne komme til at bære omkostningerne, idet lønmodtagerne i ansættelseskontrakterne vil sikre sig med stadig længere opsigelsesvarsler – vel at mærke den del af arbejdsstyrken, der har muligheden. Hermed sætter viFlexicurity modelleni spil. Modellen som hidtil har kunnet give både fleksibilitet og tryghed, og hvor arbejdsløshedskasserne spiller en aktiv rolle. Regeringen ønsker at drøfte en ændring af arbejdsmarkedssystemet med arbejdsmarkedets parter - herunder AC.

Centralt i disse forhandlinger er at skaffe arbejdskraft. Alt i alt en god dagsorden for bedre anvendelse af de ressourcer, der indgår i den ledige arbejdskraft. Men ud- gangspunktet skal ikke være at ødelægge et fleksibelt og velfungerende dagpenge- system, der fungerer til glæde for både arbejdsgivere og lønmodtagere.

PERNiLLE DROST

Forsiden:Med open source løsnes årtiers monopol-håndjern. Softwaren er gratis, og brugerne kan tilpasse programmerne til egne behov. Foto: Jakob Boserup

INDHOLD

Lindevangs Allé 2 2000 Frederiksberg Tlf. 38 88 22 33 Fax 38 88 31 01

E-mail: bibliotekspressen@bf.dk internet: www.bibliotekspressen.dk Udgiver:Bibliotekarforbundet Redaktion:

Ansvarsh. redaktør Henrik Hermann, hermann@bf.dk.

Journalister: Anette Lerche, lerche@bf.dk, Sabrine Møn- sted, moensted@bf.dk, Sune Gylling Æbelø, sga@bf.dk.

Annoncer:

DG Media as, Studiestræde 5-7, 1455 København K, Tlf. 70 27 11 55, fax 70 27 11 56

E-mail: epost@dgmedia.dk Bladudvalg:

Matthias Eiriksson, Øjvind Harkamp, Hanne K. Kjergård, Lise Marie Kofod, Kristine N. Ledet og Laila B. Sørensen Tryk:KLS Grafisk Hus A/S

iSSN 1395-0401

Medlem af Dansk Fagpresseforening

Abonnement:

ingelise Dyrlund Frederiksen, abonnement@bf.dk Årsabonnement: 550 kr. Udland 950 kr.

BF-medlemmer modtager automatisk bladet Oplag:Distribueret oplag 1.7.2004 - 30.6.2005 iflg. Dansk Oplagskontrol: 6.503

Dette nummer er trykt i 6.800 eksemplarer Adresseændringskal af Bibliotekarforbundets med- lemmer meddeles til BF’s medlemsafdeling.

Uregelmæssigheder i leveringen meddeles til det lokale postkontor.

Semantic Web

Hvad er det semantiske web? Og hvad betyder det for os, hvis det bliver til virkelighed?

Bygger baser og biblioteker

Mads Kromann-Larsen er ansat i advokatfirmaet LETT.

Han har bygget det juridiske bibliotek op fra bunden.

Fortæl mig din uge

Ketty Jensen beretter om sit arbejde som bibliotekar på Journalisthøjskolen.

Open source: En krig på ideologi og kroner

Striden mellem open source og Microsoft handler ikke læn- gere om ideologi. Nu gælder det penge og markedsandele.

BF – langtidsholdbart og billigt

Generalforsamlingen til november tegner til at blive en cliff-hanger, efter at et alternativt navn er kommet i spil.

Bibliotekar-titlen spænder ben

Erbibliotekarnu så godt etbrand, som vi går og tror? Nej!, siger Tine Jørgensen og anbefaler navnet Viden & Kultur.

Faggruppen for nørder

De er godt selv klar over, at katalogisering hører til i den nørdede ende. Læs om faggruppen Fabita.

Bookaholics-boom!

Engelske titler har fået etserious boostpå Odense

Centralbibliotek. Det gav over 4000 udlån på tre måneder.

Bibliotekaren som filosofisk praktiker

Filosoffen og bibliotekaren har et fælles projekt: den evige søgen. Det kan der komme meget konstruktivt ud af.

I DETTE NUmmER Debat 24

Nye stillinger 28 Personnyt og jobnyt 31

6 10 12 14 20 21 22 25 26

14

22

10

3

bibliotekspressen 13 · 2008

Rettelse:

Vigtig info til offentligt ansatte!

Nyt bibliotek

For 14,5 millioner kroner har borgerne i den østjyske by Auning fået et helt nyt og topmoderne selvbetjeningsbibliotek med såkaldtrfid-chipsog infogallerier.

Bygningen hedderKulturperronenog skal fungere som lokalområdets kultur- katalysator.

-Med en ugentlig åbningstid på 30 timer er det nye bibliotek i sig selv en forbedring i forhold til bogbussen, som holdt ni timer om ugen i Auning. Men derudover håber vi, at mødelokalerne med det moderne udstyr kan skabe en meget efterspurgt ramme for områdets aktiviteter, siger afdelingsleder Lisbeth Rindholdt Jørgensen.

nørgaard

Hjørring på verdenskortet

Kulturarv på camping

Hvis Muhammed ikke vil gå på museet, så må museet komme til Muhammed. Det er visdommen bag en række formidlings- projekter, som skal give danskerne større kendskab til kulturarven.

Det første af projekterne starter mod nord, hvor Vesthimmerlands Museum pakker en gammel campingvogn og tager på alfarvej for at gå i dialog med borgerne

og indsamle kulturarv.

Projektet er støttet med 390.000 af Kultur- arvsstyrelsen og løber i et år.

æbelø

Foto: Terkel Broe Christensen/Scanpix

Tre til bogmesse

Når den store bogmesseBok & Bibliotek løber af stablen i Göteborg den 25.-28.

september 2008, er der helt sikkert tre danske bibliotekarer at finde. Biblioteks- pressen udloddede i foråret tre billetter til messen til en værdi af 3.500 kroner stykket. Vinderne blev Bente E. Knudsen fra Nakskov, Anna Klara Bæhr fra Alberts- lund og Grete Larsen fra Frederikshavn.

mønsted

Fejl i sidste nummer af Bibliotekspres- sen, nummer 13, 2008, side 24 og 25.

Artiklerne:

Hvem er nærmeste pårørende?og Konvertering af seniordage

er begge rettet mod offentligt ansatte medlemmer. Er du offentlig ansat opfor- dres du til at læse dem.

Artiklen med overskriftenNy lov om jobklausulerer derimod relevant for privatansatte.

Vi beklager fejlen.

redaktionen I Hjørring ligger »landets p.t. mest spæn-

dende og inspirerende bibliotek.«

Det mente Bibliotekspressens anmelder, da han havde været på besøg i juni, og noget kunne tyde på, at han har ret.

Den 20. august blev biblioteket indtaget af et filmhold fra Singapore, som er i gang med at lave optagelser til en international designserie.

Serien, der har titlen »Design A-Z«, vil vise design fra hele verden og optages pri- mært i storbyer. Hvert afsnit har tre emner, som følger alfabetet. For eksempel A for Airbus, B forBicykle– og altså L forLibrary, hvor Hjørring Bibliotek er valgt som sko- leeksemplet på gennemført og vellykket design.

Per Drustrup Larsen er bibliotekar i Hjør-

ring, og han er begejstret for den uventede branding.

- Konkret kommer det nok ikke til at be- tyde noget i hverdagen, men det er da læk- kert at være synlig, siger han.

- Vi synes selv, at vi har lavet noget godt, og så er det dejligt, at andre også synes det.

TV-selskabet fra Singapore,Threesixzero, producerer udsendelser til store tv-netværk i Asien med flere end 100 millioner potentiel- le seere samt til internationale kanaler som National Geographic og Discovery.

Designserien bliver til efteråret sendt i hele Asien og Australien.

- Men vi håber da, at vi lige kan få de ti minutter herfra at se, griner Per Drustrup Larsen.

æbelø

Lån en fiskestang

Golfkøller, fiskestænger eller en grønthand- ler. Skal det være muligt at låne andet end bøger, film og spil på biblioteket? I USA er de selvfølgelig i fuld gang. På Rhode Island

kan man på tre biblioteksfilialer låne fiske- udstyr i en uge på sit lånerkort. Biblioteket samarbejder med den lokale lystfiskerfor- ening, der vedligeholder udstyret.

I Danmark bliver der også tænkt alter- nativt, somLån en mentor, der især hen- vender sig til etniske minoriteter og er et samarbejde mellem Kvinfo og bibliotekerne.

Kvinfo har i en årrække haft stor succes med en mentorordning, hvor minoriteterne kan få hjælp til for eksempel jobsøgning.

Menneskebiblioteket er et andet alterna- tivt initiativ, hvor man kan låne en person og få be- eller afkræftet sine fordomme.

Lån en politimand, en lesbisk, en muslim eller noget helt fjerde.

Læs mere påwww.kum.dkogwww.men-

neskebiblioteket.dk mønsted

Biblioteket kan være med til at nedbryde fordomme – for eksem- pel ved at låne mennesker ud.

Foto: Scanpix

Bøgers udløbsdato?

Debatten om, hvorvidt ældre bøger skal i kælderen for at gøre plads til det nye på biblioteket er standende. Biblioteka- rerne er sågar blevet skudt i skoene, at de ikke har blik for kulturarven.

På Frederiksberg Hovedbibliotek støder synspunkterne sammen den 16. septem- ber klokken 19.30, hvor materialevalgs- chefen på Frederiksberg Hovedbibliotek og forfatteren Merete Pryds Helle har sat hinanden stævne til en duel på ord.

Gratis adgang for alle.

mønsted

Århus til inkasso

De århusianske lånere skal snart til lom- merne, hvis kommunens biblioteker skal kunne opretholde den nuværende stan- dard. De er nemlig for sløve til at betale deres bøder og til at erstatte bortkomne eller ødelagte materialer.

Helt præcist drejer det sig om 7,8 mil- lioner kroner, som bibliotekerne har til gode hos brugerne, men fra august bli- ver der skruet op for inddrivelsen.

- Vi er afhængige af bøderne, og hvis vi ikke får bøderne ind, så må vi skære ned, siger forvaltningschef, Rolf Hapel, til Morgenavisen Jyllands-Posten.

æbelø

Bogskrotning

Imens debatten har raset om visdommen i at kassere bøger, er udlånet flere steder steget i takt med, at der blev luget ud i reolerne.

Det gælder blandt andet i Middelfart, hvor udlån af voksenbøger på et år steg med 6,4 procent.

Forklaringen er nærmest banal.

Ifølge leder af Middelfart Bibliotek, Marianne Hansen, skyldes det øgede udlån, at flere bøger nu kan stå med for- siden udad og dermed virke mere æg- gende end en bogryg.

- Før turde mange ikke tage en bog ned fra hylden af frygt for, at de ikke kunne få den op igen, fordi de stod så stramt, siger Marianne Hansen til kri- steligt Dagblad.

æbelø

11 forfattere – én bog

Maria Helleberg, Pablo Llambías og Jørgen Leth er alle del af skrivepro- jektet:Kolding Krøniken.

Med fast skrivebord på Kolding Biblio-tek skal elleve forfattere skiftes til at føre pennen og sam- men væve et litterært tæppe over Koldings historie. De første to uger af hver måned sidder en forfatter på biblioteket. Forfatteren i august skriver om Kolding i august anno 1908, forfatteren i september skriver om begivenheder i Kol- ding september 1918 og så videre.

Historien hopper hver gang ti år frem og ender i 2008. Opgaven er dog ikke mere bundet, end at

forfatteren kan fortsætte der, hvor den for- rige slap, og bruge forslag og ideer fra de besøgende på biblioteket.

- Det er litteraturformidling på en ny måde. Læserne ser processen bag det at skrive en bog. De besøgende er også begyndt at komme med dagbøger og do- kumenter, de har arvet fra deres forældre, siger projektleder Ellen Ravn Bertelsen.

En gruppe handelsskoleelever har også bidraget. De gav den første forfatter, Si- mon Fruelund, et tip om, at der i 1908 blev bygget et sanatorium i Kolding, og det kom med i hans tekst.

Værket publiceres løbende påwww.kol- dingbib.dkogwww.koldingkroeniken.dk.

Projektet løber til juni 2009.

mønsted

»Det er så vildt, at man kun kan sige ja«, var reaktionen fra forfatter Maria Helleberg, da hun blev inviteret med til at skrive Koldings historie. Foto: Dieter Betz/Scanpix

5

bibliotekspressen 14 · 2008

Computere skal tænke selv:

Semantic Web

Illustration: Pernille Mühlbach

The Semantic Web eren vision om et inter- net, hvor al viden er tilgængelig for com- putere og ikke kun for mennesker. Som Tim Berners-Lee, manden der kreditteres for opfindelsen af internettet, formulerede det allerede i 1998:

The Web was designed as an information space, with the goal that it should be useful not only for human-human communica- tion, but also that machines would be able to participate and help.

Hovedparten af den viden, som er tilgængelig på internettet i dag, er kun til- gængeligt, hvis man er i stand til at forstå ét eller flere af de sprog, som bliver an- vendt på internettet såsom dansk, engelsk eller kinesisk. Formålet medThe Semantic Weber at gøre så meget af denne viden tilgængelig for computere, så de bliver i stand til at løse nye opgaver for os.

På den måde handlerThe Semantic Web ikke så meget om indholdet på internet- tet, som må siges at være ret »semantisk«

– det vil sige betydningsbærende – men snarere om den måde, hvorpå indhold og viden er repræsenteret.

Kapable computersystemer

Nogle af de ting, vi kommer til at opleve, efterhånden som det semantiske web bliver etableret, er søgemaskiner, der kan tilfredsstille flere af vores søgebehov, com- puterprogrammer, der er bedre i stand til at tale med os og forstå, hvad vi siger, samt ekspertsystemer, der vil kunne løse flere opgaver på egen hånd. Eksempelvis vil søgemaskinerne i fremtiden i langt højere grad end i dag være i stand til at forstå både vores søgninger og det materiale, der søges i. Hvis du søger på en navngi- ven fodboldspiller og ordet »skade«, vil fremtidens semantiske søgemaskiner af sig selv kunne ræsonnere sig frem til for det første, at jeg formentlig taler om en

fodboldspiller, selv om der højst sand- synligt er andre personer, der hedder det samme. For det andet, at jeg søger på en fysisk tilstand og ikke en fugl og for det tredje, at den første og anden oplysning hænger sammen. Ud fra denne detaljerede analyse vil søgemaskinerne kunne give mig præcis de, og kun de, dokumenter der indeholder omtale af spilleren samt en beskrivelse af de situationer, hvori han er blevet skadet. Søgeresultatet vil dertil blive suppleret med en opsummering af de rele- vante fodboldkampe, årsagen til skaderne samt andre involverede spillere. Eventuelt vil jeg blive spurgt uddybende til, om jeg er interesseret i at høre om de situationer, hvor omtalte spiller har skadet andre fod- boldspillere.

Ubiquitous computing

Ubiquitous computingbetyder direkte oversat allestedsnærværende databehand- ling. Det er et begreb, man anvender til at beskrive det fænomen, at computere går hen og bliver noget, som er tilgængeligt for os i langt flere sammenhænge, end vi ser det i dag.

Her kan det semantiske web komme til at spille en vigtig rolle, fordi com- puterprogrammer vil kunne bruge den almenviden, der kommer til at ligge på det semantiske web, til at blive bedre til at kommunikere med os på vores eget sprog, både talt og skrevet.

En følge af det bliver, at vi kan få com- puterne til at løse opgaver for os, uden at vi behøver at interagere med dem ved hjælp af en skærm, en mus eller et tasta- tur. Det vil gøre computeren som fysisk redskab mere usynlig og nemmere at an- vende i andre situationer end ved et skri- vebord, for eksempel som en GPS i en bil.

Generelt er der masser af sammen- hænge, hvor vi med lige så stor lethed kan

tale til computeren og den til os, frem for at skrive og se på en skærm. Det kommer til at handle om alt lige fra afklaring af faktuelle tvister omkring middagsbordet til e-handel og banktransaktioner. Dog bliver det næppe den nuværende voksne generation, der kommer til at vænne sig til at kunne føre samtaler med en computer.

Intelligent brugerprofilering Generelt vil computerne blive væsentligt bedre til at forstå brugerne på baggrund af de handlinger, de udfører på nettet, og på baggrund af de oplysninger, de giver om sig selv.

OnlineboghandlenAmazonblev alle- rede tidligt kendt på at give sine brugere forslag til relevante bogtitler baseret på en analyse af brugerens tidligere indkøb og søgninger. Denne teknologi vil blive mere raffineret og præcis, ved hjælp af det semantiske web og vinde indpas eksem- pelvis hos det offentlige, hvor borgerne vil få en langt mere målrettet vejledning og service på offentlige hjemmesider, end

Web 3.0

The Semantic Weber en betegnelse for en slags skyggeudgave af det almindelige inter- net.The Semantic Web, også kaldet Web 3.0 eller bare det semantiske web, er designet til at give computere en bedre forståelse af den viden, som ligger på internettet. Det er tanken, at computere ved hjælp det semantiske web og dets fortolkede eller oversatte udgave af det gamle internet skal blive bedre til at kommu- nikere med og forstå mennesker på vores egne præmisser.

Computere skal i fremtiden være bedre til at forstå, hvad vi siger og løse opgaver på egen hånd. I denne artikel beskriver konsulent Rune Stilling, hvordan det semantiske web kan gøre det muligt.

►

7

bibliotekspressen 14 · 2008

det er muligt i dag. Selv om det er en gammel traver at hive frem, så får vi også før eller siden én eller anden form for

»virtuel personlig assistent«, der kender vores præferencer og interesser, og som vil være i stand til at sortere og prioritere væsentlig fra uvæsentlig information i vores mailbokse, på nettet og i andre sammenhænge.

RDF og OWL

For at kunne virkeliggøre visionen om The Semantic Webhar man siden 1998 i W3C-regi (en organisation, der udvikler standarder på nettet såsom XML) arbejdet på at udvikle et nyt sprog, som kan repræ- sentere viden på en måde, som er enkel og entydig at afkode for computere. Det er der lidt forenklet set kommet en grund- stamme og en overbygning ud af:

Grundstammen i det nyeSemantic Web- sprog for computere hedderResource De- scription Framework, forkortet RDF. Som overbygning til RDF har man udviklet det lidt mere komplekseRDF-Schema(RDFS) og, oven på det,Web Ontology Language, forkortet OWL. Fuldstændig på linie med eksempelvis HTML og XML er der tale om sprog med en syntaks og en semantik, der ikke i sig selv kan eller gør noget, uden at nogen eller noget fortolker det.

Det, som gør sprogene interessante, er deres evne til at udtrykke viden på en måde, som lægger sig op af den men- neskelige kognition. Her følger et par eksempler:

Naturligt sprog RDF Rødby er en by i

Danmark er_en(Rødby, by)

placeret_i(Rødby, Danmark) Hvaler tilhører

gruppen af pat-

tedyr er_en(hval, pattedyr)

er_en(pattedyr, mængde) Pattedyr føder

levende unger føder(pattedyr, levende_

unger) Tim Berners-Lee

opfandt internettet opfinder_af(Tim Berners- Lee, internettet) En række simple udsagn om verden omsat fra naturligt sprog til RDF.

Betydning i kraft af relationer Den grundlæggende syntaktiske kon- struktion i både RDF og OWL kaldes

»triplen«.Den består af et såkaldt prædi- kat - navnet på en relation, et subjekt og et objekt, alle kaldet ressourcer. Triplen har altså følgende form:

Triple: Prædikat, Subjekt, Objekt Den betydning, der udtrykkes i RDF/

OWL, er alene relationel. Det vil sige, at den enkelte ressource får sin betydning i kraft af, hvilke relationer til andre res- sourcer den indgår i. Ved at kombinere mange forskellige typer relationer og dermed begreber er det muligt at opbygge ret komplekse vidensbeskrivelser, som stemmer godt overens med den viden, vi normalt udtrykker i almindeligt sprog.

Disse vidensbeskrivelser kaldes også for ontologier. Ontologier forveksles somme tider med taksonomier. Men, taksono- mien er væsentlig mere simpel i sit beskri- velsesformat, og kan i øvrigt indeholdes i ontologien.

Virkeliggørelsen

Det springende punkt for brugen af RDF/

OWL og lignende sprog er, at sådanne sprog er tunge og unaturlige for menne- sker at anvende, fordi alting skal udtryk- kes helt eksplicit og entydigt. Det betyder, at man måske nok har opfundet nogle sprog, som gør computere i stand til at behandle og forstå viden mere intelligent, men de primære vidensproducenter på nettet, mennesker, er ikke motiverede for at bruge dem. Det ville ikke være noget problem, hvis computere selv kunne om- sætte naturligt sprog til RDF/OWL, men det kan de ikke - endnu i hvert fald.

Kritikere sætter af samme grund spørgsmålstegn ved, om det semantiske web nogen sinde kommer til at nå den kritiske masse, fordi mennesket næppe grundlæggende vil ændre sin måde at kommunikere på, og fordi det er svært at spå om, hvorvidt vi kan konstruere algo- ritmer, som vil være i stand til at omsætte naturligt sprog til for eksempel RDF/

OWL.Men måske er spørgsmålet set i lyset af udviklingen ved at blive mere og mere uinteressant. Det er min påstand, at uanset besværet med at udtrykke viden i RDF/OWL, så har det en kæmpe be- tydning, at vi nu i det hele taget har fået

muligheden for at udtrykke viden i et sprog, som både computere og mennesker forstår. Det betyder, at i de tilfælde, hvor indsatsen med at kode viden i RDF/OWL står mål med udbyttet i form af nemmere og mere effektiv tilgang til og ikke mindst deling af viden, der vil man foretage det nødvendige arbejde, fordi man nu har et standardsprog, som flere og flere vil forstå at afkode. n

Artiklen er skrevet af seniorkonsulent Rune Stilling, der driver firmaet RDFined, der rådgiver i brugen af Semantic Web-teknolo- gier. Læs mere på www.rdfined.dk

...<foaf:Person rdf:nodeID="alice">

<foaf:name>Alice</foaf:name>

<foaf:knows rdf:nodeID="bob"/>

<foaf:knows rdf:nodeID="ted"/>

</foaf:Person>

...

Teksten er et udsnit af en RDF-fil. Indholdet angiver, at der findes en person, som har navnet Alice, og at Alice er relateret til to andre personer, Bob og Ted.

Lær mere

»On the road to the Semantic Web«:

Site med artikel om forskellige virksomheder, der arbejder med at gøre Semantic Web tilgæn- geligt for masserne.

http://tinyurl.com/67gfkw

W3C’s hjemmeside:www.w3.org/2001/sw/

Linkedfacts:

facetteret nyhedssøgemaskine, der giver bru- geren mulighed for at vælge mellem flertydige ords betydninger.

www.linkedfacts.com Retopol:

Kortlægning af den politiske debat ved hjælp af en semantisk udgave af Wikipedia.

www.retopol.dk

SUND SOUND APS |VED KLÆDEBO 18|2970HØRSHOLM| TELEFON45 7618 88 |MAIL@TOTALDISCREPAIR.DK | WWW.TOTALDISCREPAIR.DK

').&-(,%-%/)+*

" 407 061753 9#728 6288272$$$

Med lancering af den nyeste OptoClear™ teknologi, tilbyder VMI 3500 CD Buffer discreparation og discvedligeholdelse på mindre end 60 sekunder, og en pris pr. reparation på 60 øre.

Uden brug af vand, slibemiddel, sandpapir m.m., udfører CD Buffer automatisk den hurtigste og reneste polering af alle discformater.

VMI 3500 CD Buffer sparer tidogpenge.

Kontaktosforen demonstration og læsmere på www.totaldiscrepair.dk

Bygger baser og bibliotek

Mads Kromann-Larsen har bygget det fysiske bibliotek på arbejdspladsen op fra bunden. Nu er han i gang med at udvikle advokatfirmaets informationssystemer.

tekst KAREN LYNGGAARD foto JAKOB BOSERUP

Solen kigger ind gennemtagvinduerne og falder på de gule rygge af den enorme Karnovs lovsamling, der tager en del hyl- demeter på biblioteket hos advokaterne Lett. På gulvet ligger der stabler af bøger, tidsskrifter og papir, der skal sættes på hylder og i system. Bibliotekar Mads Kromann-Larsen undskylder bunkerne, der vokser, når nye brugere kommer ind og skal have hurtig assistance til at finde relevant litteratur eller en helt særlig dom,

der har betydning for den sag, de er i gang med her og nu. Brugerne er husets jurister, og en hastesag har førsteprioritet.

Medarbejderne passerer biblioteket i vel- pressede habitter eller sorte diskrete kjoler og nypudsede sko. Med sagsakter og tele- foner i hænderne iler de til mødelokaler og kontorer i de herskabelige lokaler med høje paneler, sildebensparket og enorme vinduespartier med kig til Københavns Rådhus. Genboerne er Tivoli, Politikens Hus og Dansk Industri.

Service og stress

Juristerne skal egentlig kunne hjælpe sig selv, og der er selvbetjening på biblio- teket. Men det er ikke altid, at låneren husker at få aflæst stregkoder. To store flyttekasser med bøger, der lige er blevet indsamlet i huset, vidner om, at brugerne heller ikke altid lige får leveret bøgerne tilbage. Det lader ikke til at gå Mads Kro- mann-Larsen på. LETT Advokatfirma, der i dag består af de tre Lett-brødres fu- sionerede advokatfirmaer, flyttede i 2005 i nye lokaler på Rådhuspladsen i Køben-

havn. Og de sidste tre år har lært Mads Kromann-Larsen at holde stress fra døren ved at prioritere det væsentlige og nå det andet, når der er ro på.

- Faktisk var der så meget rod, da jeg startede, at flere jurister i starten valgte at bruge biblioteket på Det Juridiske Fakultet, frem for biblioteket her, siger Mads Kromann-Larsen.

Fakta:

Mads Kromann-Larsen Alder:33 år

Civilstand:samlevende, venter barn til oktober Uddannelse:Bachelor scient. soc i internatio- nale udviklingsstudier, RUC 1999, Bibliotekar DB 2005

Job:2005 ansat hos LETT advokat, der er en fusion mellem to advokatfirmaer. De to firma- biblioteker sammenlægges og Mads Kromann- Larsens job bliver blandt andet at opbygge et nyt bibliotek fra bunden.

Løn- ansættelsesforhold:

Højere løn end folkebibliotekarer. Til gengæld er pensionsbidraget lavere.

40 timers arbejdsuge. Fem ugers ferie plus fem ferie-fridage. Barselsorlov med fuld løn:

to uger i forbindelse med fødslen samt ti uger derudover.

Privatansat

Hvad kendetegner privatansatte bibliotekarers arbejdsliv, hvor henter de faglig sparring og er det ensomt ofte at være den eneste med bibliotekarisk baggrund? Bibliotekspressen sætter gennem en række portrætter fokus på de privatansatte.

- Jeg servicerer 165 jurister. Det er man- ge mennesker, men det er en overskuelig og afgrænset brugergruppe, der kender deres kilder godt. Jeg kender brugerne og deres områder, og mit job er at servicere dem, så arbejdsgangene kan blive mere effektive. Jeg skal vejlede folk i at finde den information, de søger. Andre gange, afhængig af opgavens sværhedsgrad og tidshorisont, leverer jeg informationen og indgår på den måde i løsningen af en sag, siger Mads Kromann-Larsen.

Ikke ensom

Advokatselskabet har foruden afdelingen i København også en afdeling i Århus og en i Kolding, og der er omkring 350 ansatte.

De to jyske afdelinger har en fælles biblio- tekar, som rent fagligt er Mads Kromann- Larsens eneste kollega.

- I det daglige er jeg jo bare mig, og jeg kan godt komme til at savne andre vinkler på de beslutninger, jeg tager. Jeg er glad for, at jeg har en kollega i Jylland, jeg kan sparre med, men jeg føler mig ikke ensom i hverdagen. Der er mange advokatfuld- mægtige, som har samme alder som mig, og mine sociale kontakter bliver i høj grad dækket ind via arbejdet, siger Mads Kro- mann-Larsen.

Privat går han til fodbold sammen med en af advokaterne. Frokosten spiser han oftest med juristerne. Han er desuden med i en velfungerendeerfa-gruppefor bibliotekarer, der arbejder i advokatfirma- er, i større revisionsfirmaer eller i retsvæ- senet. De omkring 30 bibliotekarer mødes hver anden måned på skift på hinandens arbejdspladser, hvor de udveksler erfarin- ger og danner netværk.

Fra bunden

Mads Kromann-Larsen startede sin karri- ere som studerende i advokatfirmaet Lett, Vilstrup og Partners i 2002. Da firmaet fusionerede til LETT i 2005 og flyttede, fik den netop færdiguddannede bibliotekar

samtidig fastansættelse og udfordringen med at bygge et nyt bibliotek op fra bun- den. Det arbejde har bestået i at vælge et bibliotekssystem med en ordentlig søgead- gang, lave et opstillingssystem, registrere bøger og tidsskrifter og gøre relevante da- tabaser tilgængelige i virksomheden.

- Ledelsen havde tillid til, at jeg kunne løse den store opgave, selv om jeg kom

»frisk fra fad«. Og jeg syntes, det var spændende, fordi jeg godt kan lide store, udfordrende opgaver, siger Mads Kro- mann-Larsen.

Det ønske har han fået opfyldt fuldt ud.

Opbygningen har krævet nogle alvorlige grundovervejelser om, hvordan de mange tusinde bøger skulle placeres, så opstil- lingen er logisk for brugerne og med et

fornuftigt blik for, hvordan biblioteket vil udvikle sig over tid.

- Vi har kilder, for eksempel principielle domme eller lovgivning, der går langt tilbage, som ikke er registreret elektro- nisk. Men vi er i den digitale tidsalder, og selvfølgelig vil databasesøgning få en mere central rolle. Det er mit ansvar at holde øje med, hvilke databaser der er og sikre, at de er tilgængelige for brugerne, siger Mads Kromann-Larsen.

Informationsspecialist

Men en stor del af Mads Kromann- Larsens arbejde består også i at udvikle relevante databaser for juristerne i huset.

Han arbejder tæt sammen med de juridi- ske afdelinger og kollegerne i it-afdelingen i udviklingen af en kontraktdatabase, en sagsdatabase og en såkaldt paradigma- samling, som er en videnbank. På sigt skal det samarbejde forankres i en vidensaf- deling, og det ser Mads Kromann-Larsen frem til, for det vil også give mere fokus på hans rolle og kompetencer. Han håber, at det samtidig vil give anledning til, at han får en ny titel.

- Med en titel som informations- specialist vil jeg være selvskrevet til at deltage i udvikling af virksomhedens informationssystemer. Mange associerer bibliotekar med bøger, men det er kun ét arbejdsområde. Mine kernekompetencer er inden for informationssøgning, og det er vigtigt, at jeg bliver inddraget, når der for eksempel skal købes ny søgemaskine til et system. Jeg har stor kontakt til bru- gerne og ved, hvilke behov de har i deres informationssøgning. Derfor kan jeg tilføre stor brugervenlighed, siger Mads Kromann-Larsen. n

Karen Lyngaard er freelancejournalist (DJ) www.bibliotekspressen.dk

- Man skal kunne arbejde meget selvstændigt i et job som mit. Min nærmeste chef har stort tillid til, at jeg kan tage de rigtige beslutninger. Det moti- verer mig ekstra, siger Mads Kromann-Larsen, der også administrerer økonomien i et stort indkøbs- projekt i biblioteket.

“I det daglige er jeg jo bare mig, og jeg kan godt komme til at savne andre vinkler på de beslutninger, jeg tager.”

Mads Kromann-Larsen

11

bibliotekspressen 14 · 2008

På Journalisthøjskolens bibliotek er vi normalt to bibliotekarer, en HK’er, en assistent og tre studentermedhjælpere til at klare opgaverne, men da jeg netop har haft ferie, og min bibliotekarkollega netop er taget på ferie, ligger der særlig mange ting i »indbakken« denne mandag. Jeg danner mig et overblik over, hvilke opgaver der haster. To af de ting, der ikke kan udskydes, er en regning, der skal betales, og at få aftalt mødetidspunkter med vores tre studentermedhjælpere. Senere beder jeg økonomiafdelingen om at sende bibliotekets regnskab, så jeg kan se, hvad der er brugt i år, da vi skal spare 25.000 kr. i løbet af 2008. Klokken 17.00 tager jeg til italiensk.

Det er et fantastisk vejr, så jeg cykler på arbejde. Fem kilometer op ad bakke. Da jeg kommer frem, hjælper jeg blandt andet en polsk studerende, der leder efter oplysninger om dansk/svenske ægteskaber. Jeg finder nogle artikler og links og opfordrer hende til at lave en efterlysning på tavlen ved kantinen, så hun eventuelt også kan finde nogle par via andre studerende. Senere katalogiserer jeg, deltager i et tv-interview, som nogle 2. års stude- rende laver, og så har jeg et møde med Gyldendal angående adgang til deres online ordbøger. Vi aftaler, at vi får et prøveabonnement i en måned. Efter arbejde drikker jeg te med min datter på terrassen. Om aftenen fjerner min mand og jeg mos fra græsplænen.

Jeg starter dagen med tekst-tv, da jeg er spændt på at høre, hvordan det er gået med nattens primærvalg. Jeg hep- per på Obama, som jeg har hørt tale til et vælgermøde i New York i 2007. På arbejdet kommer en kollega og be- der om en forklaring på, hvor ordet lidkøb stammer fra. Jeg finder ud af, at det betyder, at man fejrer en mundtlig handel ved for eksempel at give øl. Derefter holder jeg møde med min lokale afdelingsleder, Ulla Krag Jespersen, der også er højskolens pressechef. I forbindelse med besparelserne, taler vi om, hvilke tidsskrifter, vi kan opsige.

Om aftenen er min mand og jeg til vinsmagning hos nogle bekendte.

Jeg er alene indtil klokken 12.15, hvor assistenten kommer. Så jeg tager mig af post, udlån og aflevering og svarer på spørgsmål som »hvor er printeren?«

Det er rart at sidde i ekspeditionen, for så har man bedre føling med, hvad der foregår. Om eftermiddagen gen- nemgår jeg sammen med Ulla Krag Jespersen den samlede liste over de abonnementer, vi siger op, hvorefter jeg sender den til vores øverste chef, Frank Christensen, der sidder på Mediehøjskolen i København. Han har været chef siden 1. januar, hvor Journalisthøjskolen blev slået sammen med Mediehøjskolen til det, der nu hedder Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Derefter gennemgår jeg det udenlandske bogvalgsmateriale og lover en studerende at bestille et prøveeksemplar hjem af et nyt svensk magasin.

Jeg skriver en artikel om bibliotekets nye bøger til nyhedsbrevet og lægger det ud på vores intranet. Derudover hjælper jeg nogle studerende med at finde artikler og bestiller en bog om kommenterende journalistik hjem til en af underviserne. Jeg spiser frokost i kantinen sammen med undervisere og teknikere. Andre dage spiser jeg frokosten på biblioteket, mens jeg læser Information, Ekstra Bladet og Børsen. Resten af dagen bruger jeg på me- dieovervågning og registrerer, hvor ofte Journalisthøjskolen bliver nævnt i medierne.

Selvom jeg sover længe, er jeg alligevel den, der er først oppe, så jeg henter morgenmad. Derefter tager jeg bussen ind til Århus, hvor jeg mødes med en veninde på Baresso. Hun har givet mig et gavekort til cafeen, så vi drikker ofte kaffe der. Ellers er lørdag store indkøbsdag. Om aftenen ser jeg Deadline og Jersild & Spin og læser i bogen Villys verden.

Dagen starter med morgenbrød og Politiken, og så skal der ryddes op og gøres rent i huset.

Da det er dejligt vejr, kan jeg senere sidde i haven og forberede mig til mandagens italiensk- undervisning. Jeg har gået til italiensk siden jul. Jeg vil gerne lære sproget,

da vi har købt en lejlighed og en olivenlund i Ligurien, 12 kilometer fra Middelhavet. Senere cykler jeg med min mand

og min datter en tur i skoven.

Navn: Ketty Jensen, 54 år Arbejde:Bibliotekar på Journalisthøjskolens bibliotek siden 1982 – dog med afstikkere, hvor hun har holdt orlov.

Uddannelse:Bibliotekar DB fra Biblioteksskolen i Aalborg i 1979.

Privat:Bor sammen med sin mand, der er projektchef i et IT-firma, og deres 16-årige datter i Risskov uden for Århus.

Open source:

En krig på idEologi og kronEr

Der har i mange år været en ideologisk strid mellem open source- tilhængere og de, der sværger til leverandørejede programmer og systemer fra for eksempel Microsoft. Men i dag handler det om penge og om at sikre sig markedsandele.

tekst KAREN LYNGGAARD foto JAKOB BOSERUP

Argumenterne for og imodopen source fyger fortsat gennem luften, selv om det nu er snart ti år siden, at begrebet opstod.

Fortalere for open source-programmer og -systemer mener, at den åbne kode skaber innovation og motivation blandt udvik- lerne. Microsoft-entusiaster mener, at det er meget nemmere for en softwareudvik- ler at arbejde med en Microsoft-platform,

end det er at få kastet 500.000 linjer kode i hovedet. I leverandørejet software har kunden ikke adgang til koden, og bruge- ren skal købe licens for at bruge program- met – meget ofte af Microsoft, der sidder på hovedparten af den software, der bliver brugt privat og offentligt i Danmark. Det skaber monopol, siger kritikere, og har været med til at fremmane et billede af David, de små open source-udviklere, mod Goliat, giganten Microsoft.

Det er den ideologiske del af det.

Men når det handler om kroner og øre – og det gør det i langt højere grad i dag, end det gjorde for ti år siden – så går uenigheden mellem leverandørerne på, hvem der kan få positioneret sig bedst muligt og få indflydelse på et marked, der er under voldsom forandring. Open source-bølgen skyller ind over Europa

og indfinder sig som cms-systemer, web- browsere, tekstbehandlingsprogrammer og styresystemer på computere over hele verden. Også det offentlige er begyndt at skifte Microsoft-pakken ud med open source-løsninger. I Frankrig overgår 400.000 statslige computere fra Office- pakken til Open Office. Herhjemme bru- ger staten, regionerne og kommunerne også i stigende grad systemer baseret på open source-software, og der er kommet spritnye regler for det offentliges anven- delse af åbne standarder (som altså er no- get andet end open source – se andetsteds på siden).

krigen i fuld gang

Formanden for Foreningen for Danske Open Source-Leverandører (OSL), Mor- ten Kjærsgaard, mener, at krigen mellem

principperne bag

Ÿ Alle kan få kildekoden

Ÿ Alle kan arbejde videre på programmerne

Ÿ Alle kan videredistribuere programmerne

Ÿ Alle kan yde support

Ÿ Ingen enkeltbrugerlicenser

Ÿ Ingen opgraderingslicenser

15

bibliotekspressen 14 · 2008

►

Microsoft og open source-leverandørerne langt fra er slut, blandt andet fordi, der skal spares penge i regioner og kommuner efter strukturreformen, og mange skal gentænke deres it-arkitektur eller have nye systemer. Den del af kagen vil begge par- ter gerne have del i.

- Striden er fortsat på sit højeste, men jeg tror, at den vil finde et leje i løbet af et par år. Der er ved at brede sig en erkendel- se i begge lejre af, at verden er kompleks, og at de produkter, vi hver især leverer, skal leve side om side. Microsoft har jo hidtil udelukkende stået for leverandørejet software, men de er ved at åbne sig, fordi de kan se, at open source har nogle poten- tialer og fordele, som vil overhale deres software.

Jasper H. Bojsen, der er Teknologidi- rektør i Microsoft Danmark, mener ikke, at de er begyndt at lave flere »åbne« pro- dukter, fordi open source-leverandørerne bider giganten i haserne, men at det er et ønske fra kunderne.

- Open source er en naturlig udvikling af software-markedet. Der er blevet en større fokusering på det de senere år, og den foku- sering responderer vi på, siger han.

Han understreger, at man i dag har mu- lighed for at kigge ind til kildekoden i Win- dows, og at Microsoft også har åbnet sig i forhold til de API´er og de protokoller, som man skal bruge, hvis man skal tale med Windows, Windows-server-produkter eller Office-pakken samt, at man har mulighed for at koble ind på alle de produkter, de har meget høj volumen på - det vil sige har

mange brugere af. Virksomheden har også udviklet løsninger, som får Apache open source webserver til at hænge sammen med Microsoft-databaser og som gør det nemmere for brugere af Firefox at anvende Microsoft Mediaplayer. Det sidste for at understrege, at Microsoft også ser sig som en udvikler af open source-produkter.

goliat eller ej

- Men når det er sagt, så konkurrerer Microsoft på produkter og med firmaer.

Vi konkurrerer ikke med en speciel måde at udvikle software på eller en ideologisk holdning, siger Jasper Boisen, der i øvrigt er godt træt af at høre om Microsoft som Goliat i den berømte myte.

Han mener, man bør holde sig for øje, at der i bestyrelsen i Foreningen for Danske Open Source Leverandører (OSL)sidder store, internationale firmaer som IBM, Oracle, SUN og Novel, der konkurrerer på samme kommercielle vilkår om markeds- andele, som Microsoft gør, og at Morten Kjærsgaard med sit firma, Magenta ApS, er den tredjestørste danske kommercielle CMS- og portalleverandører på open source-platforme i Danmark.

Morten Kjærsgaard mener til gengæld, at myten stadig passer:

- Der er store spillere med i branchen.

Oracle og IBM står jo med et ben i hver lejr, de har både open source og proprie- tær systemer. Virksomheder med en blan- dingsøkonomi, der har forstået, at verden er mere kompleks end som så. Men der er også omkring 20-30 små virksomheder,

der laver ren open source. Det er sådan nogle, som min egen, hvor vi kun er syv medarbejdere. Og vi er ”Davider” indtil videre. Det er de små virksomheder, der trækker læsset og driver udviklingen. Det er os, der går ud og demonstrerer, hvad man kan med open source. Vi skal bevise, at vi dur til noget.

Fordele og ulemper

Helt neutralt kan man sige, at open sour- ce-programmer i sig selv, ikke er bedre end leverandørejede programmer, hvor kildekoden er lukket. Nogle gange vil le- verandørejet software være bedre, andre gange vil det omvendte gøre sig gældende.

Har biblioteket egen it-afdeling, er for- delene ved open source formentlig større end for biblioteker uden, fordi udviklin- gen kan lægges »in house«. Derudover skal man se sig godt for på open source- markedet. Vælger man en virksomhed, der ikke har fået skruet sin forretningsmo- del ordentligt sammen, kan man risikere at købe et system, der ikke er understøttet af tilstrækkelig mange kunder og dermed falder fra hinanden. Til gengæld er argu- menter for open source, at man med åben kildekode har frihed og mulighed for at integrere med andre, har større fleksibili- tet, ikke bliver afhængig af én leverandør, samt at alle kan rette i koden.

Mange af de opgaver, som Morten Kjærsgaards firma Magenta løser, hand- ler om at få systemer til at tale sammen.

Magenta har blandt andet leveret et cms til Folketingets ombudsmand, der kan

integrere med andre systemer som for ek- sempel Retsinfo, og på Folketingets EU- oplysnings-website har de foretaget inte- gration med en række servere i Bruxelles.

Morten Kjærsgaard mener, at den åbne kode er en forudsætning for at kunne lave integrationen.

- Jeg siger ikke, at det er umuligt med et Microsoft-produkt. Men det er bare tyve gange lettere at gøre det med åben kilde- kode, fordi man kan se, hvad der sker. I en sag, hvor vi skal have kommunerne i en region til at tale sammen, udveksler vi software med hinanden. Havde det været Microsoft, ville vi have haft brug for en advokat på hver skulder for at løse spørgsmålene om licensbetingelserne, siger Morten Kjærsgaard.

De er dog ikke kun Microsoft, der ope- rerer med licenser. En juridisk vejledning på mere end 100 sider fra IT og Telesty- relsen om anvendelse af Open Source, udarbejdet før sommeren 2008, viser, at man som offentlig myndighed skal tænke sig godt om, når man anskaffer open source-software. Der findes mere end 30 forskellige open source-licenser, og nogle af disse licenser er skruet sådan sammen, at det kan være juridisk kompliceret at kombinere denne type software med an- den software.

Men ellers er diskussionen om åben kil- dekode stærkt overvurderet, mener Jasper Boisen. Han vurderer, at det i langt højere grad handler om at kunne dokumentere, hvad man gør, og videregive den doku- mentation på ordentlig vis:

- Selv om koden er åben, er det i vir- keligheden ikke så interessant. Det er en teoretisk mulighed, at du kan læse i koden, men ikke en praktisk mulighed.

De mange millioner af koder er fuld- stændig uoverskuelige og uinteressante, hvis du ikke har nogen dokumentation, og mennesker der kan vedligeholde dine systemer. I Microsoft dokumenterer vi vores protokoller og API´er, og det er langt mere relevant. Vi løfter os et niveau op og sørger for, at systemer og program- mer virker, og det er i virkeligheden meget nemmere for en softwareudvikler at arbejde med, når det er en Microsoft- platform, der ligger i bunden.

Men der tager Jasper Bojsen fejl, fast- holder Morten Kjærsgaard:

- Der er i høj grad tale om en praktisk mulighed, for hvis ikke kildekoden er åben, kan udviklerne i min virksomhed ikke læse koden - og det forhindrer dem i at arbejde videre med programmet og med integration til andre programmer.

Økonomi

Men hvilke økonomiske fordele kan der for eksempel være for det offentlige ved at anvende open source?

Flere analyser viser, at man kan opnå besparelser, der er til at tage at føle på, når man vælger et gratis program. En to år gammel undersøgelse fra Rambøll Management viser, at den statslige central- administration ved at skifte fra Microsoft til åbne formater ville kunne spare 125 mil- lioner, og at den samlede offentlige sektor

ville kunne opnå en samlet besparelse på 550 millioner over 5 år eller 110 millioner om året.

Men den type regnestykker holder kun et kort stykke ad vejen, mener Microsofts Jasper H. Bojsen.

- Hvis du kun kigger på anskaffelsespri- sen - en Microsoft -licens over for en gratis open source -løsning - så vil det rigtig nok se ud som om, det er billigst at tage den gratis løsning. Men laver man en mere ho- listisk omkostningsbetragtning hen over en årrække, ser det meget anderledes ud, og vi finder ofte ud af, at det faktisk er billigere at vælge en Microsoft-licens. Licensom- kostningerne udgør ofte meget få procent af de samlede omkostninger, siger Jasper H. Bojsen.

Han lægger vægt på, at det der i virkelig- heden koster noget, er tilpasninger - altså konsulentydelser, support og vedligeholdel- se. Det er netop det, konkurrenterne inden for open source lever af.

- De giver noget væk i forventning om at få noget senere. På den måde er det jo bare en anden måde at skrue en forretningsmo- del sammen, tilføjer han.

Men også i pakken fra Microsoft går en stor del af omkostningerne til implemente- ring. Virksomheden har 3000 partnere, der både er specialiserede, og som indbyrdes konkurrerer i forhold til konsulent- og tilpasningsydelser. Ifølge Jasper Boisen udgør udgifterne til dem 95 procent af den samlede omkostning ved anskaffelsen af ny software. n

www.bibliotekspressen.dk

”Der er ved at brede sig en erkendelse i begge lejre af, at verden er kompleks, og at de produkter, vi hver især leverer,

skal leve side om side”

Morten Kjærsgaard, formand for OSL

17

bibliotekspressen 14 · 2008

►

17

bibliotekspressen 14 · 2008

nødvendigtmedturbopå

Der skal turbo på open source- løsninger i biblioteksverdenen. Det giver nemlig hurtigere løsninger, mere fleksibilitet og bedre samarbejde mellem parterne.

tekst KAREN LYNGGAARD

Dansk Biblioteks Center(DBC) har gen- nem flere år arbejdet med en strategi, som de kalder Open Library Strategy (OLS), hvor et af målene er en øget anvendelse af open source. Det er blandt andet for at sætte turbo på udbygningen af infrastruk- turen i biblioteksverdenen. Men hvad er fordelene for bibliotekerne? Biblioteks- pressen har spurgt direktør i DBC´s Net- division, Per Mogens Petersen.

Hvilke fordele er der forbundet med at vælge en open source-løsning?

- Det er en klar tendens, at biblioteker foretrækker open source-produkter frem for lukkede produkter, hvor det er muligt.

Når DBC foretrækker open source, er det fordi, vi har adgang til kildekoden, og det giver vores udviklere mulighed for at rette fejl og tilpasse kildekoden til vores behov.

Når samarbejdspartnerne også har adgang til kildekoden, kan vi desuden lettere udvide vores udviklingsarbejde gennem

samarbejde med andre open source-bru- gere. Generelt er mulighederne for sam- arbejde med andre et meget væsentligt argument for anvendelse af open source;

det gælder både inden for og uden for bib- lioteksverdenen – også på nordisk og in- ternationalt plan. Ved at vælge de samme open source-produkter lettes samarbejdet mellem parterne. Open source er derfor med til at sætte turbo på udbygningen af infrastrukturen i biblioteksverdenen.

Er det billigere – hvilke undersøgelser viser det?Der er mange open source-modeller.

Lidt forenklet sagt gælder, at der ikke skal afregnes licens, så længe produktet ikke indgår i videresalg. Ud fra en gennem- snitsbetragtning tror vi, at vi får bedre løsninger og flere rettigheder, uden at det koster os ekstra. Men tesen vil aldrig kunne bevises eller måles.

Hvordan påvirker DBC´s strategi bibliote- kerne?

DBC’s strategi bygger på åbne standar- der, hvilket er en garanti for bibliotekernes frie valg af systemleverandør. Det har open source ingen indflydelse på. Det skal måske lige understreges, at bibliotekerne længe har anvendt open source, og at DBC’s open source-strategi blandt andet er en konsekvens heraf.

Hvor møder bibliotekarerne så DBC’s stra- tegi i det daglige?

Open source-strategien vil ikke umid- delbart være synlig i det daglige.

Stiller DBC open source-løsninger til rådig- hed for bibliotekerne og i givet fald hvilke?

Der indgår allerede store dele open sour- ce i de fællesløsninger som bibliotekerne anvender, herunder i DanBib og bibliotek.

dk. Det indgår i vores planer at frigive egenudviklede komponenter som open source, men vi er altså ikke helt så langt.

Hvilke it-løsninger, som bibliotekerne væl- ger, er underlagt lovgivning?

Folketingsbeslutning om åbne standar- der, B103, betyder, at offentlige institutio- ner skal anvende åbne standarder ved valg af nye it-løsninger. Dette er ikke ensbety- dende med tilslutning til open source, men hvis biblioteket vælger open source – og i øvrigt bygger løsningen på en serviceori- enteret arkitektur (SOA) – så vil biblioteket have langt friere valg med hensyn til sy- stemintegration. Og det uanset om biblio- teket selv forestår systemintegrationen eller om den indgår i partnerskab med andre.

Findes der tal for, hvor mange biblioteker, der anvender open source-systemer og pro- grammer, og bliver de pågældende bibliote- kers erfaringer samlet et sted?

Nej, men vi tror, at stort set alle biblio- teker anvender open source i større eller mindre grad. n

ABC om open source

af KAREN LYNGGAARD

Besparelse

Open source-programmer er ofte gratis, derfor kan der være en del at spare ved en open source løsning. Men der er andre om- kostninger forbundet med open source som for eksempel drift, vedligeholdelse, support og uddannelse. Man kan også se genbrug af softwaren som udtryk for en besparelse.

B103Folketingsbeslutning om åbne standarder:

Pr. 1. januar 2008 er det obligatorisk for offentlige myndigheder at bruge åbne stan- darder i alle nye offentlige it-løsninger.

Den offentlige sektor bruger i stigende grad open source software. I dag bruger hver tredje offentlige myndighed it-syste- mer baseret på open source software.

EUønsker at støtte udbredelsen af open sour- ce og har oprettet et Open Source Obser- vatory. En rapport fra EU-Kommissionen konkluderer, at der i mange tilfælde, og især på længere sigt, er penge at spare ved at udskifte leverandørejede systemer med open source.

Forsøg med kontorpakker

Et forsøg, hvor fem offentlige institutioner testede en open source-kontorpakke og Microsofts kontorpakke har vist, at både brugerne og it-afdelingerne finder begge produkter brugervenlige og teknisk og funktionelt velegnede. Institutioner, der prøvede open source-kontorpakken kun- ne opnå en årlig licensbesparelse, mens der kun var marginale forskelle på andre områder. Forsøget med Microsoft-kon- torpakken viste, at licensudgifterne kun udgør en 3- 4 % af de samlede udgifter til drift af en kontor-pc.

kildekoden

er de programkoder, som programmører- ne skriver, og som bliver til det program, du ser på skærmen, når de fortolkes af computeren.

kvalitet

Open source-programmer er ikke i sig

selv bedre end leverandørejede program- mer, hvor kildekoden er lukket. Nogle gange vil leverandør-ejet software være af bedre kvalitet end tilsvarende open sour- ce-software og andre gange omvendt.

open source

Open source er karakteriseret ved, at kil- dekoden til softwaren er offentlig tilgæn- gelig, må kopieres og tilpasses efter behov.

Mens 57 % af de statslige myndigheder i 2007 havde open source software, brugte kun 37% af kommunerne open source.

Det lave tal fra kommunerne skyldes, at det er ressourcekrævende at udvikle open source-løsninger til de mange fagsystemer, som de har. Desuden er der mangel på leverandører og tilstrækkeligt gennembe- arbejdede programmer til det kommunale område. Læs mere i rapporten »Den of- fentlige sektors brug af it 2007« fra Dan- marks Statistik.

prisOpen Source software er ofte gratis. Der skal altså ikke betales licens for brug. Man betaler ikke for rettigheden til at bruge sy- stemet, men for hjælp til at sætte systemet op til det ønskede brug, instruktioner osv.

Softwarebørsen

For at styrke brugen af open source og give mulighed for at genbruge allerede udviklede løsninger er der etableret et offentligt tilgængeligt softwarebibliotek kaldet Softwarebørsen. Det rummer open

source-software og fungerer som både et marked, hvor leverandører kan sælge ydelser, og et interessefællesskab til deling af viden og erfaringer. www.softwarebor- sen.dk

Strategi

Regeringens softwarestrategi er via gen- nemsigtighed og konkurrence at sørge for, at den enkelte myndighed eller institution kan anskaffe den bedste og billigste soft- ware ud fra lokale forvaltningsmæssige behov, uanset om det er leverandørejet el- ler open source software.

Uafhængighed

Open source giver større uafhængighed af leverandørerne. Ved ændring eller udbyg- ning af systemerne er det ikke nødvendigt at bruge den samme virksomhed. Den bedste og billigste leverandør kan vælges.

Videnscenter

Nationalt Videnscenter for Software har til formål at understøtte strategien om bedst og billigst for offentlige myndigheder, der skal anskaffe software. I strategien indgår open source software som et vigtigt red- skab.

åbne standarder

Open source er ikke det samme som åbne standarder. Men begreberne er beslæg- tede. Software er programmer, der afvikles på en computer, mens en standard er en beskrivelse, af de retningslinjer der er, for de data, som computeren bruger.

Åbne standarder kan gøre det nemmere at bruge et open source-program, fordi man ikke er låst til et bestemt system.

Den frit tilgængelige dokumentation på åbne standarder gør det nemmere for udviklere, fordi de ved, hvordan standar- den fungerer. Open source kan medvirke til, at udviklingen af standarder foregår i åbenhed, så open source understøtter udviklingen af åbne standarder. Open source software kan dog også understøtte lukkede standarder, ligesom leverandøre- jet software kan baseres på åbne standar- der. Se også B103.

Kilde: It-borger.dk

open source i det offentlige:

Ÿ økonomiske besparelser

Ÿ større åbenhed i udviklingen af it-systemer

Ÿ mere konkurrence og mindre afhængighed af én leverandør

Ÿ samarbejde mellem forskellige offentlige myndigheder og leverandører om software- løsninger

Ÿ større sammenhæng mellem it-systemer på tværs af den offentlige sektor.

19

bibliotekspressen 14 · 2008

BF - langtidsholdbart og billigt

3F, FOA, DM – og BF. Andre fagforeninger har med succes udskiftet navnet med en forkortelse. Bibliotekarforbundet bør gøre det samme, foreslår Birger Kriegbaum Sørensen.

tekst SUNE GYLLING ÆBELØ foto JAKOB BOSErUp

Du har foreslået,at Bibliotekarforbundet skal hedde BF i stedet for Viden & Kultur [Bibliotekarforbundet]. Hvorfor?

- Forslaget er stillet lidt i afmagt over, at HB’s forslag hverken er fugl eller fisk - og for at skabe debat.

Dels kan jeg godt følge de reserva- tioner, nogle fra HB har haft overfor, at man videreførerBibliotekarforbundeti undertitlen, men min hovedanke er, at Viden & Kulturer utrolig bredt. Skal vi organisere journalister eller skuespillere eller hvad?

Et argument forViden & Kulturer, at det indrammer, hvad medlemmerne beskæftiger sig med, hvorimodBibliote- karforbundetcirkler om en titel, der ikke længere er dækkende for alle medlemmer.

Giver det ikke god mening?

- Både og. Jeg vil sige, at jeg beskæftiger mig med it – jeg ved da ikke, om jeg føler mig dækket mere ind af det nye navn end af det gamle.

Allerede nu har vi en utrolig bred vifte af titler, så under alle omstændigheder er det svært at finde en hat, der favner det hele. Og hvis man gør, bliver det menings- løst, fordi det bliver så bredt.

Jeg kan da sagtens se, at det er et pro- blem, at flere og flere af os ikke arbejder som bibliotekarer, men jeg tror ikke, man skal være så bange for bibliotekarnavnet - jeg tror, det er et godtbrand, og så er det nok i virkeligheden også det, vi er mest fælles om.

Det sikre valg

Bibliotekarforbundet kalder sig jo allerede BF. Er det ikke et lidt reaktionært forslag?

- Jo, men jeg melder mig gerne på den konservative fløj – nogle af de der fine analysemennesker, de har jo også kaldtBF for det sikre valg, men det gør ikke mig noget.

Det er simpelthen for, at man ikke skal starte helt forfra. Det er jo netop det, vi i det daglige går og kalder os.

BF står jo for Bibliotekarforbundet.

Hvordan skal det navn omfavne medlem- mer med en anden titel eller med en helt anden uddannelsesbaggrund?

- For min skyld må det være valgfrit, om det skal stå for noget eller ej – jeg ser den der model mange steder, at man bru- ger en indarbejdet forkortelse – også selv-

om den oprindelige betydning forsvinder.

Kommunedata kalder sig for eksempel stadig KMD, selv om de ikke længere hed- der Kommunedata.

Kroner og øre

I din begrundelse skriver du, at navnet BF er langtidssikret. Hvorfor mener du, det er det?- Fordi det er frit op til den til enhver tid siddende hovedbestyrelse, hvilket sup- plerende navn man vil give – Viden &

Kultur har jo den faste undertitel [Biblio- tekarforbundet], som ikke er særlig flek- sibel. Som jeg ser det, kan man angive alle mulige finurlige undertitler.

Bladet kan have én undertitel, den fag- lige afdeling en anden og så videre.

Et andet argument er, at det er billigt, fordi man sparer penge på kostbare kam- pagner. Men er det ikke lidt småligt at tælle kroner og ører, når det drejer sig om så vigtig en sag? Så ville det jo være endnu bil- ligere helt at lade være med at skifte navn.

- Jamen, det havde måske også været det bedste og det nemmeste.

Jeg synes, vi skal se alvorligt på, hvad vi har råd til, og hvad vi ikke har. Jeg hø- rer til dem, der synes, vi betaler rigeligt i kontingent. Vi er jo en ret dyr fagforening.

Og lige som et nyt navn har betydning for medlemmerne, tror jeg også, kontingentet har. Det vil være svært for mange at forstå, at vi skal betale en masse penge for at få et eller andet smart navn.

Når du fremkommer med sådan et for- slag, kunne man gætte på, at du har haft en finger i jorden rundt omkring for at vejre stemningen. Har du det?

- Nej, det er helt for egen regning.

Hvad siger din mavefornemmelse dig med hensyn til afstemningen på generalfor- samlingen?

- Jeg ved det ikke – det er selvfølgelig lidt voldsomt, at hele HB står bag det andet forslag, så jeg må jo nok være rea- listisk og sige, at jeg ikke kan forvente så meget. n

sga@bf.dk

Fakta:

Birger Kriegbaum Sørensen er it-medarbejder ved Dansk BiblioteksCenter og tidligere besty- relsesmedlem i privatgruppen.

Som modreaktion på Hovedbestyrelsens for- slag,Viden & Kultur [Bibliotekarforbundet], har han fremsat forslag om, atBibliotekarfor- bundetskifter navn tilBF.

Forslaget skal til afstemning på generalfor- samlingen i november på lige fod med Hoved- bestyrelsens forslag.