Digitaliseret af | Digitised by

Digitaliseret af | Digitised by

Forfatter(e) | Author(s): Bock, Carl.; nærmest udarbeidet til Brug ved Underviisning af Prof. Dr. Bock ; paa Dansk efter Originalens 5. Opl. ved F. Biering.

Titel | Title: Populær Fremstilling af Menneskets Bygning

og Liv med 25 Afbildninger

Udgivet år og sted | Publication time and place: Kjøbenhavn : Fr. Wøldikes Forlag, 1872 Fysiske størrelse | Physical extent: VI, 109 s. :

DK

Materialet er fri af ophavsret. Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.

Husk altid at kreditere ophavsmanden.

UK

The work is free of copyright. You can copy, change, distribute or present the work, even for commercial purposes, without asking for permission. Always remember to credit the author.

1

'VIV

UV.' E,' . «

- - - 7« ^

' -

- ^

'

^,'--?P

' L7 ^ -. ' » ' 7 >- ' > ' ' '^'.

-7- : ^ 'V

, <r

.<

.

. ^''

<

/ »

fr

-

- D ^

??

i

7

v ^ l<O^I6^l_IO^ 6>6I_I01^l<

^ '

-»

n^I. ^

M »

/ /

130021438376

W M W f f

^ 7 ^ 7

- . . . . . . . . , ^ , ^ > M A

.- ..-^/> ... I .x. > ^ E r - .c -

M -

! ' . ^ W W w K K 7 ^ 7 /» - . .

M M - ' E

!77. M K

^{' M}

W > ^ ^ < . - - ( > 5 / S ' ^

> 7 ^ ) 7 : >

K ... .

R - L K M / - " ' - - - ' ^

._NrK K>K' K .'. r -' ..'

7 ' . - P ' W K '

'7'-7'.

^ ' ' > /, -

- 7 ^ " ' ' 7 ^ M i ' ^ E -

'- - M M ^ - M - .

.- ...

. .<- . 7.L-V L.:-- -

- 7 - ' ^ K ^

^ .. - ' .'- -

. *>.

'-<7 -

''

>"L7. '-L--7

- '-" ^

-, '«- ' ^ 7 7 ' M

.7^7->- . .. - .. . ., K - . .,» 7 - 7,>> - - K'.

^ 7 ' ^ - - "

M --- 1 M -

M . . . » -

°A 7 7 ^ M M 7 M U W -

. 7 V ' ' '' . i«

' ki. ^ /

" »- -^-'

W H - 7 7 - / ... >

5 :^ ^ ^7

W ^ - ^ 7 7

^ V

, ...?,

. K v

' - ' ' 7 ^ 7 , . - "

7 7 7 > Q ^ - 7'>'

' ' B i z L M ', ^ -- , . ^

7 E 7 U > - -

^ , 7 7 - ^

W ' ^ - ' .... -7^ - . - . : ^ ' ^ ' ' 7^

. / M 7 ^ ^ 7

.- -IV " ' 7. . _ 7-, '

7 7 7, ' 7-'7-7'-7 7 , : ' 7. --'

. . t z - , . 7 7 7 - '

M M M A ' ^ 7

^ ' - 7 . > ''.

- ^ ^ , 7

A7E.77777 ^{M 7 7}

- 7M' ^ 7- E7. 7 . - 7' - 7.7

. 7 ' >' 7. ' '7'7>

>'7 7 ." ' 'l >7 ->>.>.. > . .7. . . . '7. . 7 ,

7 ^ ' ^ -. 7 ^ > -» ^ ^ 7. x

7'7 -

M W K 777 ^{^}

O

7 ^ 7 7 : : / '. 7^> ^

-- > -.? 7 7 ^

' 7 - 7 7 7 - 7 7 7 7 7/

.'.- '7 ^ 7 7'7' ^7'-

7< '7 -(.7- ^ , - -7

7"

' !><

»'7 °M7i77 7 ' c h -. ^7

W 7 : - ^ U A W W K

.... ' ' ' 7 7. ^ ^

. .>^ » ,

.'»7 .17-,./ »

/ .7

k^ 7 M 7 7 '

^ ^ 7 7 ^ . ^

7 ^ ' . 7 . ^ ^ 7 7 7 / ^ E

' ' 7

M ' ^ 7 7 ^ ^

' 7 ^ ' ' '.^7 7 ^

„ 7 > ' - '

' 77 .. ⁷...K^-77 ^7K . . . . .. .^.

_ .'' - 7(L . . 77 ^ W

E .' . ' . : .. 7. 7 .7 ' 7 ' 77-

-⁷ ' ⁷. . .<W " 7 - L :tz M 7 ... . ⁷ > 'N L K ^ '

^7^. ^ > E '.7 ^ W 7 M " 7 '^ ' . "7^ 77^

- E W M

!

^ '7-'

^ M 7 M S M L E

77. L M 7-7 -M.777>ML7 7 ^ d S 7 . 7 7 M 7 7 . E M .

!'7 ^

707 7

, . . . . ^ , 7 ' ^

- 7 7 ^ , 7 '

. 7^ 7-7 7^

7».-^ i '-

' 7 7 - .

it-

«r^ 7 ^ ^ ' W E ' ' ' 7 .

7 7- -<< 7 ' - ^ .. . 7 7- 7 ' > 7^.'^

7 - 7 M 7 7 7 V '/' -

..-' - '.- . - ' » . f M r M . < '7/ . . . . E W M

. 7 '.,< ^ . -

M ! 7

p' .

M 8 ,

§ 7 ^ . 7 7 .

7 "»-7 -

k7" .^'-^,'»7 ' -is 7>

- ' * - . - / ' ^

- 7 L 7 M z / ^ 7 7 . . .

- » 7 - 7 ^ 7

- ' 7 ' ^ 7 ^ > !-7 '.7 -. ^ ^

! 7^'/. )v » - V.7

^ ^ ^ 7.

L » ' - v : '

M -

d M ^{' '} r

M ^ W R 77 ^ 7

' ' ' N O K 7 7 -

;L»»s ,. ^ ^

E- .-? . , .. -. . . . . - -- -

C - - r ^ 7 7 . ' 7 '

77-^ 7

. ' W ' -72 7 . -7. '7'/

7 7 - '

- ' . 7 . 7 - 1 '

E

l . 7 7 ^ 7 ' -

M -7-

! 7

S L

- -* "

^ . . . . .

? " M L

K W

-" -' W- . ?.

- -

r K '

i V.'''^ / i 7:^

. A z - .

>7 - - 7. ^ ' . - . . .

^ - 7 ' l W ^ .

H«-! ' r M Z P H ' ».--- 7 -

? > L <

^ . . T ' 7 7 . ' ^ . 7

E > . ^ '

L - 1

>.i^

' 7. . ,-- 5 ^ 7 ' ^ . ^ 7'.

l-.''

-r.

-- - - - - -

. 7 - " ' 7 ^ ' : ' 7 .. - . . . . ' .

'7 i .

. 7 7 ' My/.. ,

. . " 7 - i^ .K - -7 . ^ 7 '7' - ^ --.

f 777 . .

- 7 < '7.

' r -'.'

^". ' '

t z / 5 7

- ?.

^ 7

7777,7. -

, v . - ^ ^ 7 > - '

7 .- -- . - ^ M . .. '- ^ U

-. . . ^ > . - - - K R Z

^ . '-7- ..-

^ . - '^7 -7 ''-7 ^ > ' - ' ^ 7

?-7L- ' - 7 i^ 7>'L.

7-^/- ^

Z' M .

' 7 / 'H L -. ».r

< c - ' ^ M » ' - . . - ' .7 7 7 . 7

- ' ' ' " ^ - 7 - ^ . - ' . . ^ . M » » >

Uopukrr Fremstilling

af

Menneskets Bygning

med 25 A fb ild n in g e r.

L'

Ncrrmest udarbeidet t i l B r u g ved U n de rvisn in g

af

? r o f . O n . H o c k .

Paa Dansk efter Originalens 5te Oplag

ved

F. Diering.

Hsbenhavn.

F r . W o t d i k c s F o r t a g .

1872.

BIL

7- '

^ / '^>

i.,<« ;.

Uianco Lunos B oquykkeri ved F. S . M uhle.

F o rfa tte re n s F ortate.

Hvjendskabet t i l det menneskelige Legeme, dets B y g n in g og dets enkelte Deles F orretninger maa man allerede i Ungdommen soge at erhverve sig fo r i det senere L iv at kunne befordre sit eget og sine Medmenneskers V e l. T h i ved dette Kjendskab b live r man ofte i S ta n d t i l at afvende S y g d o m og D o d fra sig og sin Nceste.

D en foreliggende lille B o g skal ikke alene give U n g ­ dommen en H jc rlp t i l at erhverve sig denne Kundskab, men den skal ogsaa kunne tjene Andre t i l et G ru n d la g , hvorpaa de kunne bygge videre. Jeg har derfor o m ta lt det Vigtigste af de enkelte Legemsdeles B y g n in g , Leie og Diem ed saavelsom de nodvendige Livsbetingelser, og det fo r de vigtigste T in g s Vedkommende med Forsall undertiden gjentagne Gange.

Jeg har ved Udarbcidelsen af denne B o g vcrret af den M e n in g , at alle disse T in g egentlig allerede burde lcrres i S k o le n , men jeg har bestrcrbt m ig fo r at give den en saadan F o rm , at ogsaa ZEldre kunne have N ytte af at lcrse den.

-

-' / - - 7M .'

M D ^ M K U W K8^^ -

- - ^' -..- ^ ^

- 7«.'^ O »1 ' >O '.' '

- 7. ^ . >

- 7 ' r

->?

-H?

- ' . - > . ^

, , >"r-^

»/>'--

- O ^

B ^

-

. 7-<tz

' . ' > '

S . ' ^ ' < . n ^

-N '

; ^'

l NW7^^,

' t ^ ^

NWW ^

H t z U , ^'

, ^-

-. .',f > ^ W W

//'n n'

' - ^. '' ' <'

M^M.O7 7- '

O M ' -

' » ' ' r

--- »

. -> .7

"?'.>> '''r-'L

p - > . ' ' ".. . «./' . ^> - .>v ^

^ ' M ,

' E O M M M M O O

... ' v -

V-'

i » >

' « ^

- ' ^ ' -L

M M . '!^'

!- - ' >-'

-: ^ ^ OOs M u L M

^ O M » ' ^^ . M M ' W . i M ^ ) M

^ ^ . M O W W . m M s i ^ L M O M ^

rm M7 '^{. ,'' i} '!- '-- K ^ W

' ' 5 ^ ^

^ ' ' .

i ' ^-' ^ "

O M r

- MO

^ - ' . - " ? .... - '' Lj-. . ^ >: - . t.. - - M A - W M - M f M S ' i - r - M L v A > ?-' ' . ' - ! .

. . ' , . , O k > O ^ ^ ^ ' O " O .

^ -q>7- - M ' -< . - ^ . ' ' L L -.'. i

>7^.-- ' OMO

« "-L'

- O ^ N ?«! ^{M ' . ''}

, ' O ^

M -

W K '^ .

- .,7

. ' >

? .

< . -i."

>kc

. <'

j'/ ; - / / O«., Z -. " >

e n

- 7 . 7.

E W O , - ^. s

' ^ 7

N : - 1

. . » - '

^ - K

/ ' i >

-M. ,: ' -s

. O

N<

- ^- -7.7^

M7 '-7

7.;

' - -

k '.O k-: nn.<i ^' l

>!

' ' » * »>« 7-

' M s - W M - " - "

^ v r - 7 ^ - - O H c h 'L -O W . "».:

7 'O P - ' 4

s 7.

^772

7Mi.->^

- M ' 7 7

M ^{.7^' -} 7 >> - '

,?7' . - ? ' A -

7 ' E <

v ' " ' " I

^ O W

t '

>

- nl-.tzi

In d h o ld s fo r te g n e ls e .

Mennesket.

Fortrin for Dyrene.

M e n n e s k e r a c e r n e : den kaukasiske mongolste, amerikanske, crthiopiske, malayiske Race ( S . 1— 3).

Jordens Totalbefolkning ( S . 3).

D e t m e n n e s k e l i g e L e g e m e s S a m m e n f a t n i n g :

N c r r i n g s v c e d s k e n ( S . 4).

B i n d e v c e v e t , C e l l e v a v e t ( S . 4).

Knoglerne

( S . 5— 10): Beenraden.

— Skelettet. — Leddene. — Been- vcevet. — Beenhinden. — Been- marven.

F o rvrid n in g . — Forstuvning.

Beenbrud.

Brustene

( S . 10).

Musklerne

( S . 10— 18): Kjodet. — Muskelfibrene. — V ilkaarlige og uvilkaarlige M u stle r og Bevcegelser.

— Bevcegenerverne. — Senerne.

— Dodsstivheden.

Musklernes Sam m entrakningsevne (C o n tra ctilite t). — Medbevcrgelser.

— Krampe. — Lamhed.

Blodkarrene

( S . 16— 2 8 ): P u ls - aarerne, Haarkarrene, Blodaarerne.

B l o d e t ( S . 18'. — Blodlegemerne.

— Blodets Bestanddele.

K r e d s l o b e t ( S . 1 6 ): D et store og det lille Kredslob ( S . 24>. — Portaarekredslobet ( S . 26).

H j e r t e t ( S . 24 ): Hjerteflaget. — Hjerteposen. — Hjertefeil. — Hjertelyd. —

M o d n in g . — Betcrndelse. — B lo d ­ fo rg iftn in g . — Feber.

Lymfekarrene

( S . 2 8 — 3 0 ): Lymfen.

— C hylus. — Brystgangen.

Nerverne

( S . 30— 33): Bevage- nerver og Folenerver. — Nerve­

irrita b ilite t. — Reflexvirksomhed.

— Nervekraft.

H j e r n e n ( S . 33— 3 5 ): D en store og den lille Hjerne. — Hjerne­

nerverne. — Aandelig V irksom ­ hed. — Fantaseren. — S in d s ­ sygdomme. — S ovnen. — A po-

plexi, S la g flo d .

R y g m a r v e n ( S . 35— 3 7 ): R y g ­ marvsnerverne. — Sygdom m e.

N e r v e k n u d e r n e , G anglierne ( S . 37— 3 8 ): Gangliesystemet, det sympathifle Nervesystem. — S y m - pathiste Net. — S ym p a th ie r.

Bekllkdningsvcevene

( S . 38— 45):

D e n y d r e H u d ( S . 3 8 ): Lader­

huden, Overhuden, det fedtholdige B indevavslag. — H u d - og Fole­

vorter. — S ve d - og T algkjertler.

— Haarsakke, H aar og Negle.

Sved og Hududdunstning. — A f- kjoling. — R heum atism us. — Comedoner og Filippenser. — Haarets Pleie.

S l i m h i n d e n ( S . 4 4 ): S lim . — K a ta rrh og Croup.

Indvoldene

( S . 4 5 ): E rn a rin g s - og Forstandsorganerne.

Aandedrcrttet

( S . 4 7 - 5 2 ) : Aande- dratsapparatet og A andedrats- processen.

I l t og K u l s y r e ( S . 4 7 ): (P la n ­ terne). — A a n d e d r a t t e t ( S . 4 8 ): Jndaanding og Udaanding.

B r y s t k a s s e n ( S . ^ 8 ): Aande- d ra ts m u flle r. — M ellem gulvet. — Brysthulen.

L u n g e r n e ( S . 49) : Brysthinden, Lungehinden. — Luftcellerne, Lungeblarerne.

L u f t v e i e n e ( S . 5 1 ): Strubehovedet.

— Luftroret.

Fordsielsen

( S . 52): M a d og Drikke.

— V o r t Legemes B y g n in g s m a ­ teriale. — S t o f s k i f t e t . — Næringsstoffer 'og varm efrem brin- gende S to ffe r.

F o r d o i e l s e s p r o c e s s e n ( S . 56):

Fordoielsesvcrdskerne.

F o r d s i e l s e s o r g a n e r n e ( S . 60):

M undhulen. — Svcrlget. — Spiseroret. — M aven. — T a r m ­ kanalen, T y n d - og Tyktarm en.

— Chymus og C hylus. — E x- crementerne.

L e v e r e n ( S . 6 6 ): Galdeblæren. — Galden. — Portaaren. — Galde- steen. — Gulsot.

B u g s p y t k j e r t l e n ( S . 6 8 ): B u g ­ spyttet.

M i l t e n ( S . 6 8 ): M iltsvulst.

Urinorganerne

og U r i n a f s o n d r i n ­ gen ( S . 68 ): Nyrerne. — U rin ­ vejene. — Urinen. — Urinbloeren.

Sandserne,

S a n d s e o r g a n e r n e ( S . 71):

S y n s o r g a n e t ( S . 79 ): Oieoeblet.

— Oienlaagene. — Taareorga- nerne og Taarerne.

H o r e r e d s k a b e t ( S . 75 ): det ydre, mellemste og indre O re.

L u g t e o r g a n e t ( S . 7 8 ): den ydre Ncrse. — Ncesehulen.

S m a g s r e d s k a b e t ( S . 80 ): T u n ­ gen. — Sm agsvorterne.

B e f o l e l s e s s a n d s e n s O r g a n e r ( S . 8 0 ): Folevorterne.

F . o l e l s e s o r g a n e r n e ( S . 8 1 ): F o - lelser, Fornemmelser. — Folelses- nerverne.

G j e n t a g e l s e af de enkelteLegems- bestanddele og deres Forretninger

Topografisk Anatom i.

Organernes Lejeforhold i de forskel­

lige Afdelinger af Legemet ( S . 86).

Legemshoiden. — Omfanget. — Vcegten. — Forholdet mellem de enkelte Dele. — S ym m etrien.

Hovedet

( S . 8 7 ):

1) H j e r n e s k a l l e n ( S . 88).

2) A n s i g t e t ( S . 89).

8. Kroppen

( S . 9 2 ):

1) H a l s e n ( S . 93).

2) O v e r k r o p p e n e l l e r B r y s t e t med Brysthulen ( S . 95).

3) U n d e r l i v e t eller M a v e n med Bughulen ( S . 97).

4) Bcrk l e n e t med Bcrkkenhulen ( S . 99).

! 6 .

Lemmerne

( S . 100):

1) O v e r l e m m e r n e eller A r ­ me n e ( S . 100).

2) U n d e r l e m m e r n e eller B e ­ nene ( S . 101).

Menneskets Levnetslsb.

Levealderen, Livsassnittene, Udvik­

lingstrinene. — Livets Varighed ( S . lO l) .

Udviklingsperioden

( S . 102):

1) D e n n y f o d t e A l d e r . 2) P a t t e b a r n s a l d e r e n . 3) B a r n e a l d e r e n .

4) D r e n g e - e l l e r P i g e a l d e r e n . 5) A n g l i n g e - eller J o m f r u ­

a l d e r e n .

Stemmeorganel

( S . 81): Stemmen og T alen. S t r u b e h o v e d e t .

— Tonedannelsen. — S k j o l d - k j e r t l e n .

Det menneskelige Legemes Lygning.

K o r t O v e r s i g t over det menneske­

lige Legemes B yg n in g og k o r t

o.

Den modne Aldcr

(S . 103):

1) D e n t i d l i g e r e M e l l e m ­ a l d e r .

2) D e n senere M e l l e m a l d e r . e

Alderdommen

(S . 103):

1) D e n t i d l i g e r e O l d i n g e ­ a l d e r .

2) D e n senere O l d i n g e ­ a l d e r .

D o d e n . — Liget og Ligfcenome- nerne ( S . 103).

f -< '

^ * 'ir

-

Mennesket.

/ o r t r in fo r S yret; Mennefkerucerne.

3)!ennestet udmoerker sig f r e m f o r D y r e n e fo lg e lig ogsaa fre m ­ fo r den mennestelignende Abe ved:

1. De n o p r e i s t e G a n g paa to kraftig byggede B en med strakte Knceer; —

2. A t dets L e g e m e isser H o v e d e t viser den s k j o n n e s t e S y m m e t r i ; at det foroven paa hver S id e af B rystet har en afrundet f r e m s p r i n g e n d e S k u l d e r , h v o rfra A r m e n hoenger f r i t b e v o e g e l i g ned, og at der paa den nederste Ende af denne sidder en H a a n d , som ved T o m m e l f i n g e r e n s e i e n d o m m e - l i g e B e v æ g e l i g h e d soettes istand t i l at bruges t i l alle m ulige O ie m e d ; — ,

3. A t hele Legemet er beklcedt med et glat, b lo d t Overtroek, som kaldes den y d r e H u d og er Scedet fo r Folelsessandsen; —

4. A t det besidder en fo r den mest vidtgaaende Uddannelse modtagelig Taleevne og et a r t i k u l e r e t S p r o g ; —

5. A t det kan leve under alle H im m elstrog.

Menneskets F o rm og Skikkelse er i Alm indelighed eens paa hele Jordkloden. M a n inddeler det menneskelige Legeme i :

1. H o v e d e t , der atter deles i Hjernestallen og Ansigtet;

2. K r o p p e n , der deles i H alsen, B ry s te t, U nderlivet og Boekkenet;

3. L e m m e r n e , hvo ra f der sindes to O verlem m er eller Arm e 'med S k u ld e r, O v e ra rm , Underarm og Haand og to

Underlemmer eller Been med Laar, Skinnebeen og Fod.

D a Menneskene ere af forskjellig O p r i n d e l s e og leve under fo rfk je llig t K lim a , viser der sig en Deel Forfkjel i den ydre B y g n in g saavelsom i Hudens og Haarets Farve. E fte r denne Forfkjel inddeles de i sorskjellige M e n n e s k e s t a m m e r eller M e n n e s k e r a c e r . Soedvanlig deles (efter Blumenbach) alle Jorde ns Beboere i fem Racer. Racernes Forskjellighed be­

stemmes afseet fra Hudens og H aarets Farve isoer ved Hovedets F o rm og fo rtrin s v is ved Forholdet mellem Hjerneskallen og Ansigtet. Ved Ansigtet er igjen de enkelte Deles og iscer P a n d e n s, K indernes, Kjoebernes og Toendernes Fremstaaen eller Tilbagetræ den karakteristisk. J o h o i e r e en Menneskestamme staaer med Hensyn t i l aandelige E vner, desto s t o r r e er H jerne­

skallen i F orho ld t i l Ansigtet, desto mere fremtroedende er Panden, og desto mere ere Tyggeredskaberne troengte tilbage. D en sverste P la d s indtager:

1. Den kaukasiske Race

(opkaldt efter Kaukasusbjergene).

D en udmoerker sig frem for de andre Racer ved sin s t o r e , r u n d a g t i g - s y m m e t r i s k e H j e r n e s k a l , s i n h o i e , h v o e l - v e d e P a n d e , sine lodret stillede Teender og sin fremherskende hvide H u d . H a a r e t er b lo d t, gla t eller falder i storre K ro lle r. Kaukaserne, der i A n ta l omtrent udgjore 3 9 0 M illio n e r og efter M ongolerne ere de mest udbredte paa Jordens O v e r­

flade, beboe hele E uropa (med Undtagelse af Lapland), hele Asien in d til M o n g o lie ts H oiflette og det nordlige A frika . D en kaukasiske Race lader sig nogenledes svarende t i l dens Udbred- ning over disse tre Verdensdele adskille i 3 store F a m ilie r n e m lig : den i n d o g e r m a n s k e (iranske) i E u ro p a , d e n s e m i ­ t i s k e i Asien og B e r b e r n e i A frika . I Amerika leve henimod 3 0 — 5 0 M illio n e r indvandrede Kaukasere.

2.

D en mongolske Race

(opkaldt efter M o n g o lie t i Asien) belober sig omtrent t i l 5 5 0 M illio n e r og er den paa Jorden mest udbredte. D en udmoerker sig: ved sin g u l a g t i g e (snart mere brunlige, snart hvidgule) H u d f a r v e og v e d s i t noest en f i r ­ k a n t e d e H o v e d me d l a v P a n d e , bredt fladt Ansigt med fremspringende Kindbeen, kort, afstumpet, bred Noese, stjcevt liggende D in e med snever O ienspalte og kraftige, noget frem - staaende Tyggeredskaber. H a a r e t er sort og hcenger glat ned.

D en mongolske Race har fo r det meste en lille , firskaaren, triv e lig Skikkelse, den beboer M e lle m - og Ostasien samt de noerliggende O e r. T i l denne Race hore: M ongolerne, Kalmukerne, Buroeterne (i Asiens In d r e ) , Kineserne, Japaneserne, Eskimoerne, S a m o ­ jederne, Tunguserne og Kamtschadalerne.

3.

D en amerikanske Race

(opkaldt efter Amerika), omtrent 14 M illio n e r , har en b r u n l i g , kaneel- eller kobberfarvet

H u d , langt, sort, gla t nedhængende H a a r , l a v P a n d e , dybt liggende D in e , b r e d t A n s i g t med fremstaaende Kjoebebeen, tykke Lceber og fremtrædende Ncrse med udspilede Ncesebor.

Denne Race er udbredt over hele Amerika med Undtagelse af det af Eskimoerne beboede hoieste N orden. — D e n bestaaer af Am erikas Urindvaanere men b liv e r mere og mere trcengt tilbage af indvandrede Kaukasere, saaledes at dens fuldkomne Uddoen staaer t i l at vente.

4.

D en athiopiske Race

(opkaldt efter LE thiopien i A frik a ), i A n ta l omtrent 190 M illio n e r , bestaaer fo r Størstedelen af Negerne.

D en udmcerker sig ved: s o r t eller s o r t e b r u n H u d , sort, u ld - agtigt, kruset H a a r , s m a l t f r a S i d e t i l S i d e s a m m e n t r y k t H o v e d , smal Hjerneskal med stcerkt tilbagetrcedende, la v, afrundet P ande, tykke svulmende Lceber, kort, bred Ncese, fremspringende Kjceber med skraatstillede Tcender, lange Arm e med smalle Hcender, korte Been med magre Skinnebeen og P la tfo d . Denne Race bestaaer af 3 store F a m ilie r: N e g e r n e (i M e lle m a frika ), K a f f e r n e (i den sydlige D e l af det indre A frik a og M e lle m a frika ) og H o t t e n t o t t e r n e (i det sydlige og vestlige A frik a ).

5.

D en malayiske Race

(opkaldt efter M alayerfolkene) udgjor omtrent 2 0 0 M illio n e r og beboer foruden M adagaskar og H alvoen M alakka S undaoerne, Australlandet oz Oceanien.

D en bestaaer af morkere og lysere Folkeslag, der ofte boe toet ved S id e n af hinanden ja endogsaa paa en og samme O . A u ­ straliens (N yh o lla n d s) Urbefolkning kjendes paa sin s o r t a g t i g - k a s t a n i e b r u n e H u d f a r v e . P aa Hovedskallen og Ansigtet ligner den Negerne men adskiller sig fra disse ved at have stridt, g la t eller let kruset (a ld rig uld ag tigt) H a a r . D e t er meget tykmavede Folk med et stcerkt behaaret Legeme og Lem m er, der ved deres Magerhed paa en mcerkelig M aade minde om Aberne. Australnegerne staae Aberne endnu ncermere end Negerne. H o s de egentlige M a - la ye r, der hore t i l den mere eller mindre brune Race, er den rundagtige Hjerneskal sammentrykt ovenfra nedad, Ansigtet er fla d t, Kindbenene firkantede og fremstaaende, Ncesebenene lange, Loeberne tykke, Panden temmelig hoi og noget fremspringende over O inene.

H aaret er glindsende sort eller morkebrunt, glat og ofte silkeagtigt og krollet.

J o r d e n s T o t a l b e f o l k n i n g belober sig efter de nyeste Optæ llinger t i l >350 M illio n e r, af hvilke der paa E u r o p a kommer L85 M i l l . , paa A s i e n 798-/5 M i l l . , Paa A f r i k a >88 M i l l . , paa A m . e r i k a 7 4 '/- M ill. , paa A u s t r a l i e n og P o l y n e s i e n 3,850,000 Mennesker. — S p r o g e n e s A n ta l angives t i l 860 med fslgende F ordeling: 53 fo r E uropas, 153 fo r

Asiens, 114 fo r A frik a s , 423 fo r Amerikas og 117 fo r Australiens Ved­

kommende. — E fter R e l i g i o n e n adskiller man Monotheister (der troe paa een G u d ) og Polytheister (der troe paa f l e r e G u d e r , Hedninge), og regner t i l de fsrste 7 M ill. In d e re , 350 M i l l . Christne og 150 M i l l . Muhamedanere. A f de 800 M ill. Polytheister troe de Fleste paa B ra h m a og Buddha. — I det nordlige Tydsiland findes blandt 1000 Personer: 498 mandlige og 502 kvindelige In d iv id e r, 172 ere i Alderen fra 1 — 6 A a r , 148 fra 7 - 1 3 A a r , 120 fra 14 — 19 A a r, 308 fra 2 0 — 44 A ar, 129 fra 4 5 — 59 A a r og 63 fra 60— 90 A a r. B la n d t omtrent 3900 Personer findes kun 1, der er over 90 A a r gammel. A f 1000 P e r­

soner ere saaledes omtrent 500 i den forretningsdygtigste Alder fra 20 — 59 A a r. — H vert A a r doer der circa 33 M i l l . Mennesker, altsaa hver D ag 91951, og hvert M in u t 60. —

D e l m e n n e s k e l i g e L e g e m e s s t o r e A f d e l i n g e r , Hovedet, Kroppen og Lemmerne, bestaae as meget forskselligartede Dannelser

og have i deres In d re store H ulheder, h v o ri I n d v o l d e n e , Dannelser af meget forfkjellig B yg n in g og B etydning, have deres Leie. Hele Legemet er sammensat af forsijellige grovere Dannelser, der ere synlige fo r det blotte D i e , ne m lig: K n o g l e r n e , B r u s k e n , B a a n d e n e , M u s k l e r n e (K jo d e t), B l o d k a r r e n e (der indeholde B lo d ), S u g e a a r e r n e eller L y m f e k a r r e n e (med Lymfen), N e r v e r n e , B e k l c e d n i n g s v c e v e n e (Huden og S l i m ­ hinderne) og B i n d e v c e v e t (Cellevcevet), og disse ere atter selv sammensatte as finere, fo r Størstedelen kun ved Forstorrelsesglas synlige Bestanddele.

A lle de ovennævnte Dannelser ere gjennemtrcengte af en storre eller mindre Moengde farvelos Voedske (ligesom en nied Vand mcettet S v a m p ), der kaldes N c rrin g s v c rd s k c n og er aldeles uund- voerlig fo r alle vore Legemsdeles og altsaa fo r Livets og S u n d ­ hedens Bestaaen. — Voedsien stammer fra B lo d e t og bestaaer

af lu tte r gode Blodbestanddele. Enhver Dannelse (O rg a n ), som den gjennemsiver, drager de Bestanddele af dkoeringsvcedsien t i l sig, as hvilke den er opbygget, og paa denne M aade ernoeres den.

N a a r en Deel ikke mere faaer denne Voedske leveret, doer den bort (der opstaaer K o ld b ra n d ); taber derimod Voedsien sin rette Beskaffenhed, b live r Delen syg. — D en Deel af Nceringsvcedsien, der ikke medgaaer t i l Ernceringen, og som altsaa er tilstede i O v e r­

skud, fores gjennem Lymfekarrene fra alle Dele af v o rt Legeme tilbage t i l Blodstrom men. T i l Nceringsvoedsiernes hensigtsmoesige

Fordeling i Voevene tsener:

B in d e v c e v e t eller C ellevcevet, om hvilket man bedst kan danne sig en F o re stillin g , naar man spiser Kj od , idet det her danner det saakaldte Hindeagtige. Dette Vcev, der saa temmelig udfylder alle M ellem rum i vor t Legeme og danner et blodt Leie fo r K a r

og N e rv e r, kaldes B i n d e v c e v , fo rd i det forbinder ncesten alle saavel de mindste som de storste Bestanddele af de forfkjellige Legemsdele med hinanden. T id lig e re kaldtes det Cellevcev, fo rd i det paa de fleste S teder optrceder som en form ilds, lost sammen­

hængende, ja endog - geleeagtig M asse. P aa G ru n d af sin lose Sammenhceng og Eftergivelighed scetter det de D e le , det gjennemtrcenger eller omgiver, istand t i l let at taale F orandringer i F orm og Leie. — M e n paa mange S teder taber det sin Loshed og optrceder som meget faste Strcenge og H ind er, som f. Ex. ved M usklerne, hvor det baade danner hindeagtige Skeder og Sene- strcenge. N a a r Bindevcevet antager disse Form er, tilblandes der hist og her e l a s t i s k e T r a a d e .

Ved Mikroskopet sees i Bindevcevet tynde, rundagtige, blode, glatte eller bolgeform ig boiede Traade. D isse smaa Traade ere mere eller mindre teet sammenpakkede eller sammenvcevede, og derved opstaaer da enten det lose (formlose) eller det faste (o r­

ganiserede) Bindevcev. P a a scerdeles mange S teder indeslutter Bindevcevet F e d t . — D e t har den Ejendommelighed, at det ved Kogning omdannes t i l L im .

Bindevcevet alene bliver ganske vist sjelden s y g t , men det kan paa G rund af sin Lsshed meget let lede.Sygdomme eller Sygdom sprodukter (s. Ex. M aterie) over fra en Deel t i l en ncrrliggende ja endog t i l meget fjerne Dele. — D a fremdeles Dannelsen af Bindevcev skeer temmelig let og h u rtig , trcrffer man ogfaa meget ofte paa nydannet Bindevcev i D ele, der have vcrret syge (betcrndte). Saaledes bestaae f. Ex. Arrene efter helede S a a r af saadant nydannet Bindevcev.

Knoglerne.

Skelettet, Leddene, Beenvcevet og Beenhinden.

D e t stive, faste G ru n d la g , som giver v o rt Legeme Fasthed og S to tte og i sine Hulheder danner et beskyttende Opholdssted fo r cedlere O rg a n e r, og paa hvilket de blode D ele iscer Musklerne eller Kjodet fceste sig, er sammensat af 223 enkelte Been

(Knog­

lerne).

D isse ere alle forbundne med hverandre og danne saaledes den saakaldte B e e n r a d , S k e l e t t e t (see A fb ild n in g e n S . 7 ) . — F o rtrin s v is er det Hovedets eller Kroppens B een, der danne Vceggene om de H ulheder, i hvilke de fo r Livet uundvcerlige O rg a n e r (Sandseorganer og In d v o ld e ) ligge beskyttede. .

P a a mange S teder ere to eller flere Knogler ved faste men boielia,e Strcenge, som kaldes K n o g l e b a a n d , saaledes fo r ­ bundne, at de kunne bevceges mod hinanden paa forfkjellig

M a a d e , og denne Forbindelsesmaade kaldes et

Led

(see S .

6

Tavle 1.

k'Lx. I. Hovedets Skelet. Hovedskallen. K. Ansigtet. a. Pandebenet. b. Isse ­ benet. e. Tindingebenet. 6. Underkjcebebenet. e. Overkjcebebenet. t. Kindbenet. Den ydre tr e g a n g .

T avle

r ;x . II. K ro p ­ pens Skelet.

R in g h v irv le n (A tla s ), Ifte

H als h v il vel.

si.T a p h virvle n , 2den H a ls b v ir-

vel. o. Sidste (7de < H als h v i r ­ vel. 6. Fsrste og e. sidste(12te)

B ry s th v irv e l, k Fsrste og ss.

sidste (5te) Lcen- dehvirvel. si.

Brvstbenet. L fsrste Ribbeen.

si. ellevte og 1.

tolvte Ribbeen.

w . Ribbeensbrustene.

o. S kulderbladet. p O verarm shovedet.

k'ix. 111. Bakkenets Skelet, s..

Krydsbenet. si. Hoftebenet. o. H ofte ­ kammen. 6. Skambenet. Scede- benet. I. Scedeknuden. x. Laarbenet.

k'ix. IV .N tla s eller 1ste H a ls h v irv e l.

k'Lk. V. E n Lcendehvirvel.

k'ix. V I. Arm ens Been. a. S k u l­

derbladet. d. Sknlderkammen. e. Hove­

det, 6. Mellemstykket og e. Ledenden a f Overarm sbenet. k. Albubenet.

x. Spolebenet, li. Haandrodsbenene.

L. McNemhaandsbenene. si. F in g e r­

leddene.

V II. s.. Laarbenet. si. Hovedet, o. Halsen. 6. Den store O m dreierud- vcext. e. Laarbenets nederste Ledende, k. Knceskallen ls. Skinnebenet, si. Loegge- benet. i. den indvendige og si. den ud­

vendige Ankel.

k'ix. V II I. Knceleddet aabnet, seet bagfra.

k'iss. IX . Fodens Been. a. Hcele- benet. si. Rullebenet, c. D et baad- formede Been. 6. D et terningeformede Been. e. De kileformede Been. I.

Mellemfodsbenene. x.Torernes K nogler.

T a v l e 2. ' Skelettet fra S id e n .

1. Panden; 2. Is s e n ; 3. T in dingen; 5. U nderkjolen; 7. H a l

sen (med de 7 H a ls h v irv le ri; 8 .i7 in Brystkassen (Ribbenene); 9.

Overarm sbenet; 10. Spolebenet;

11. Albubenet;

12. H aand­

rodsbenene;

13. M ellem - h aandsbenene;

14. F in g e r­

ledsbenene;

15. Hoftebenet;

16. Skambe­

net; 17. Scrde benet; 18. Laar benet; 19.Kncr

skallen;

^ 20. S kin n e ­ benet; 21. Loeg-

^ gebenet;

22. Fodrods­

benene;

23. M e lle m ­ fodsbenene;

24. Taaledsbe- nene;25.Bryst benet;26.Skul

derbladet;

27. Baghove­

det ;2 8 .K ry d s - bm et; 29. R ib ­

beensbrustene;

30. H v irv e l­

ssilen.

I. .Hovedets L. HjernestaNen med Panden (1), Issen (2), T in d in g e n (3), Baghovedet (27). — si. A nngtet med O ver- og U nderkåben (5).

II . Kroppen: s.. Halsen (7), si. Brystet med Ribbenene (8), Ribbensbrustene (29), og Brystbenet (25); o. U nderlivet med Loendehvirvlerne (3 0 ); 6. Boekkenet med Hoftebenet (15), Skambenet (16) og S id e b e n e t (17).

l i t . Overlemmerne: s.. Skulderen med Nsglebenet og S kulderbladet (26); si. O v e r­

armen med O verarm sbenel (9 ); e. Underarm en'm ed Spolebenet (10) og Albubenet (11);

6. Haanden med Haandroden (12), Mellembaanden (13) og Fingrene (14).

IV . Underlemmerne: a.. Laaret med Laarbenet (18); si. Skinnebenet med Knoestallen (19), Skinnebenel (2o) og Lcegqebenet (21); o. Foden med Fodroden (22), Mellemfoden (23) og Torerne (24).

k'iK. v m ). — Ved denne Leddannelse b liv e r Skelettet i v o rt Legeme saa bevægeligt, at v i dermed (rigtignok kun ved Hjcelp af de paa Knoglerne foestede M uskler) kunne indtage de forskjelligste S tillin g e r og udfore alle m ulige Bevægelser. — F o r at lette Bevcegeligheden i Leddene ere de Beenflader) der glide mod hinanden, udstyrede med et glat, elastisk Bruskovertrcek. I Rum m et mellem og ru n d t om de overbruskede Ledstader — (dette R u m kalder man L e d h u l e n ) (see T a v le 3 S . 9 ) , — findes en tyndvcegget Scek, der kaldes L e d k a p s l e n ; den er fast sammenvoxet med Ledhulens Vcegge og indeholder L e d v oed sken. Denne er en kloebrig, ceggehvidelignende Vcedske, som fugter Knoglernes Led­

flader fo r at formindste Gnidningsmodstanden, og den har altsaa samme Bestemmelse som O lie n mellem Hjulene paa en Maskine.

N a a r Ledsladerne af K n o g le r, der danne et Led sammen, fjernes fra hinanden, saaiedes at Leddets F o rm og Bevcegelse er ophavet, kalder man denne Adskillelse en L u x a t i o n (Gaaen af Led). K u n en duelig C h irn rg formaaer atter at satte en ved V o ld opstaaet Luxation i Led igjen; det kommer nemlig an paa at bringe de forskudte Knogler tilbage i deres naturlige Leie.

V ige derimod de t i l et Led forbundne Knogler kun et D ie b lik fra hinanden og springe strax igjen tilbage i deres naturlige Leie. kaldes det en F o r ­ v r i d n i n g eller F o r s t u v n i n g . Efter en saadan kunne alle Leddets B e- vagelser udfores men rigtignok ofte kun under starke S m erter. E t fo r­

stuvet Led bor man i nogen T id behandle med kolde Omstag (af Vand, S ne eller I s ) fo r at modvirke en heftig og smertefuld Betandelse, der ellers let vilde folge efter, og Lemmet maa endvidere hvides i fnldstandig R o.

M a n b e n c e v n e r Knoglerne deels efter den Deel af Legemet, i hvilken de findes (f. Ex. H jernestals-, H a ls -, B ry s t- og O v e r­

armsknogler o. s. v . ) , deels efter en eller anden Gjenstand h v o r­

med de have Lighed (f. Ex. trekantet, m aane-, terningefcrmet Been o. s. v.). E fte r deres F o r m betegnes Knoglerne: som lange, rorform ede, disse ere fo r det meste forsynede med kuppel­

formede Ender eller Hoveder (iscer Armens og Benets K nogler), som brede, stade (iscer Kroppens K n o g le r), som korte, tykke (iscer H aand- og Fodrodens K nogler).

Knoglernes M a sse :

„Beenvoevet",

er af g u llig h vid Farve, og stjondt meget haard dog t i l en v is G ra d boielig. Gjennem- fljcerer man en Knogle (see T a v le 3), seer man, at det ydre Been- la g , som paa en v is M aade danner Knoglens B a rk , er meget fast og tcet (det kaldes den solide eller Barksubstantsen), h vo r­

imod Beenmassen i Knoglens In d re er meget lo s og poros (den svampede eller Marvsubstantsen). A lle hule R u m i Beenvoevet, og fornem lig de storre i Marvsubstantsen ere fyldte med B in d e - vcev og en b lo d , olieagtig, gulligro d Fedtmasse, som kaldes B e e n m a r v e n . Denne Fedtmasse er meget let og a fg ive ru d e n derfor at gjore Benet tungere et b lo d t, beskyttende Leie fo r de

T a vle 3.

r-

B lo d k a r, der tjene t i l Beenvcevets E rnoering, saa at disse selv vev en stcerk Rystelse af Benet sjelden tage nogen Skade.

Undersoger man Beenvcevet chemisk (oploser det i S y re r, forbrænder eller udkoger det), saa finder m an, at det bestaaer as to D ele h a a rd , jordagtig M asse,

B e e n j o r d e n (hovedsagelig phosphorsur K a lk ), og kun een Deel blod,' boielig, brufkagtig M a sse , som man kan ftjcere itu . Denne kaldes B e e n b r u s k og kan ved Kogning i stor Hede i et lufttcet K a r (den saakaldte papinfke G ryde) fo r ­ vandles t i l B e e n l i m . Ved forsigtig

G lo d n in g (C alcinering) af et Been brcender den brufkagtige M asse bo rt, og den jordagtige b live r tilbage i samme F o rm som fo r G lsdningen.

O m vendt b liv e r derimod Benet tilbage i sin F o rm men som B ru sk, naar det i nogle Dage lcegges i S a lts y re , fo rd i denne udtrcekker de jordagtige Bestanddele.

— D en i Beenbrusken afsatte Beenjord giver Benet dets Fasthed, medens Been-

brusken betinger den ringe G ra d af B o ie - ^ E n i t as Albuleddet

lig h e d , som er eiendommelig f ° r Benet, , - 2, md«.

N a a r der hos et levende Menneske opstaaer ^ ^ vredet.

et M l s f o r h o l d m e l l e m den j o r d a g t i g e b 'jq n r Barksnbllantsen oa M a r v -

og den b r u f k a g t i g e B e e n s u b s t a n t s , taber snl'stantscn a f Bee»v»vet saavel-

Benet de Egenskaber, som ere nodvendige fo r s?" Lcdhnlen (R nm m el mellem

det. Taaledes bliver det f. Ex., naar der er

Overflodighed af den brufkagtige Masse, fo r blodt og boieligt og krummes derfor let. Dette forekommer meget ofte hos smaa B o r n , som i deres forste Leveaar ere opdrattede med Meelsager (B a llin g ) istedetfor med M a lk . Denne sygelige T ils ta n d , som fo rtrin s v is frem bringer fkjave Been, kalder man den engelske S yge (R hachitis). D erim od bliver Benet u n a tu rlig fkjo rt, haardt og let t i l at brakke, naar Jordmassen er den overveiende Deel, saaledes som det findes i Oldingealderen. — E t brakket Been ( B e e n - b r u d ) heles ved, at der forst opstaaer Betandelse i O m fanget af B r u d ­ enderne og derpaa ved denne afsattes en bruskagtig Masse, som senere fo r storste Delen svinder, medens der i den tilbageblivende Deel afsattes Been­

jord fra Blodet.

E th ve rt Beens Aderflade er overtrukken med en soerdeles fast, seneagtig Hinde

(Beenhinden).

Denne besorger Benets Erncering og forer i dette Oiem ed temmelig mange B lo d ka r ind i Been­

vcevet. Ved S a a r i eller T a b af Benhinden kan den tilsvarende Beendeel derfor ikke b lo t blive syg, men endog do aldeles b o rt. M e n t i l Gjengjoeld kan da ogsaa et heelt Stykke Been

erstattes fra Beenhinden. — Been og Beenhinde ere i sund Tilstand noesten uden Folelse, men blive de syge (betoendte), led­

sages denne S y g d o m i Reglen af meget langvarige og heftige S m e rte r.

Brusken.

Brusten anvendes deels ligesom Knoglerne og ofte sammen med disse t i l Skelettets S am m ensæ tning, deels danner den Vcegge og G ru n d la g fo r forstjellige af Legemets H u le r (f. Ex.

S tru b e n ), der stulle kunne udvides og forsnevres, h v o rtil den ved sin Fasthed og store Spcendighed fo rtrin lig egner sig, og deels sindes den i F o rm af glatte, spcendige P lad er (saaledes som i Leddene og det ydre L ire ).

Brustmassen eller B r u s k v c e v e t er enten af b la a lig h vid eller af gulagtig F a rv e , den er meget fast men dog boielig og spcendig. Ved Kogning kan den forvandles t i l en ejendommelig Lim sort (B ru s tlim ). — D e fleste Brustdeles O verflader have ligesom Benene et med B lo d k a r forsynet, hindeagtigt Overtrcek:

B r u s k h i n d e n , og fra denne b live r Brustvcevet ernceret.

Musklerne.

Legemets vilkaarlige og uvilkaarlige Bevcegelse.

D en blode, fu g tig e , rode Masse, som ligger temmelig noer under Huden, og fo r storste Delen er fcestet paa Skelettet, kalder man K j o d e t eller M u s k l e r n e . Ved noiagtig B etragtning af K jo d e t, ligegyldig om det er Menneske- eller D y re -K jo d , viser det sig hovedsagelig bestaaende af tykkere og tyndere G rupper (B u n d te r, der igjen deles i mindre B undter) af blode, rode, S id e om S id e stillede, sammenhængende T re vle r. D e danne det saakaldte M u s k e l v o e v og bestaae aset ejendommeligt A§gge- hvide- og Trevlestof. Dette M ustelvcev, som er gjennemvoevet med Bindevoev, Fedt og talrige K a r og Nerver, besidder en stor Stroekkelighed og Samnientroekningsevne. D e t blive r gjennemfugtet af en Voedste, som kaldes K j 0 dvoedske, og denne indeholder scerdeles megen LEggehvide, Fedt og Moelkesyre og ligner altsaa tynd, sur Mcelk. Desuden staaer dette kar- og nerverige Mustelvcev i stcerk Forbindelse med meget faste, b la a lig h vid e , seneagtige Strenge (S ener) og H inder (Senehinder, M ustelsteder), hvorved det hoenger fast sammen med Been, Brusk, O verhud o. s. v. Ved

Hjcelp af M ik ro flo p e t seer man, at de med det blotte B ie synlige, omtrent haartykke M u fke ltre vle r ere sammensatte af B u n d te r af soerdeles fine, p a ra lle lt S id e om S id e liggende S m a a t r e v l e r , h vis O verflade, naar de ere tagne fra det morkerode K jo d , viser en Moengde T v c e r s t r i b e r , medens de fra det blegrode K jo d ikke have saadanne men ere ganske glatte. — Disse T re v le r ere R o r, som ere fyldte med en flydende, ceagehvideagtig M a s s e .* )

Musklerne, der paa deres Aderflade have en hiudeagtig B e ­ klædning, den saakaldte M u s k e l s k e d e , ere enten t e e n f o r m e d e (iscer paa Arme og B een), eller b r e d e , f l a d e (paa Kroppen), eller r i n g f o r m e d e (saakaldte L u k k e m u s k l e r omkring Legemets A abninger) eller s o e k f o r me d e (som H jertet). I M ellem rum m et mellem Musklerne ligge (i fedtrigt Bindevcev) de storre S ta m m e r og Forgreninger af K a r og N erver indleirede. D isse ere saa- ledes vel beskyttede mod Beskadigelser men udsatte fo r Trykket af Musklerne. Dette T ry k understotter Bevoegelsen af de Voedfker (B lo d , Lymfe), som indeholdes i Karrene.

M u s k l e r n e s O p g a v e .

Knoglerne og Musklerne g ivL v o rt Legeme dets F o rm og A f ­ runding og hjcelpe t i l at danne Dceggene om de storre Hulheder,

i hvilke de fo r Livet vigtige O rg a n e r findes. Deres H o v e d ­ o p g a v e er im id le rtid : a t f r e m b r i n g e a l l e v o r t L e g e m e s B e v c e g e l s e r ikke b lo t dem, som frem bringes ved at Leddene b o i e s , men ogsaa alle dem, som iagttages ved In d vo ld e n e og Rorene.

M ange af disse Bevcegelser og vcesentlig dem, hvo r Benene beoceges i Leddene, kunne v i u d fo re, naar v i v ille , og derfor kalder man de de rtil nodvendige M uskler,, hvoraf der findes over sem Hundrede, v i l k a a r l i g e (animalske). D isse vilkaarlige M usklers S ubstants er fu g tig og morkerod, og deres T re v le r ere under Mikroskopet tvcerstribede. O v e r mange andre Bevce­

gelser iscer i Indvoldene og Rorene har v o r V illie aldeles ingen M a g t, og derfor kaldes de M uskler, som udfore disse B e ­ vcegelser, u v i l k a a r l i g e (organiske). D isse M usklers Vcev er blegrodt, mindre fu g tig t, og deres T re v le r have en g la t, ikke tvcerstribet O verflade. A f dem findes der intet bestemt A n ta l, og de fleste have modsat de vilkaarlige M uskler intet bestemt

*) Nogen T id efter Doden stivner In d h o ld e t i Muskelrorene, hvorved Musklerne trcrkke sig noget sammen, og den saakaldte Dodsstivhed in d ­ træder. M unden lukker sig fast, Arm e og Been krumme sig noget, og Tommelfingrene boies indad. Denne Dodsstivhed indtrceder fo r det meste i de forske lL T im e r efter Doden og varer 36 - 4 8 T im e r, in d ­ t i l Forraadnelsen begynder.

N a vn . M a n bencevner dem soedvanlig efter det O rg a n , h v o r­

t i l de hore f. Ex. M a v e - og Tarm m uskler, eller man betegner dem som Muskelhinder.

Ved Musklernes S a m m e n t r y k n i n g og den dermed folgende F o r k o r t e l s e blive de D e le , paa hvilke de forkortede M uskler ere sastheftede, b e v E g e d e paa forskjellig M a a d e , og derved frembringe Musklerne de mangfoldigste B e v æ g e l s e r . Saaledes ncermer f. Ex. en M uskel, der med den ene Ende er hceftet paa O verarm en og med den anden paa Underarmen, begge disse Dele t i l hinanden, saasnart den trcekker sig sammen og altsaa forkortes. N a a r Musklerne nu troekke sig sammen, forkortes de ikke blot, men blive tillig e fastere og tykkere, og de komme derved t i l at ndove et T ry k paa de omliggende D e le , hvad der ofte har en gavnlig Indflydelse paa B lodets S tro m m en i Karrene.

M a n kaloer Muskelvævets ejendommelige Evne t il at forkorte sig dets S a m m e n t r c e k n i n g s e v n e eller C on tra ctilite t. Denne vedvarer endnu en S tu n d efter D o d e n , og derfor kan man paa Lig (navnlig af Henrettede) ved at pirre Musklerne (iscer ved electriske Apparater) fremkalde mangfoldige Bevægelser.

A f egen D r i f t trcekke Musklerne sig aldrig sammen. F o r at dette skal skee, maa de forst andetstedsfra bringes dertil, og det , skeer ved T raad e, som kaldes B e v o e g e l s es n e r v e t r a a d e og i stor Moengde ere udbredte i enhver Mustek. Disse Traade fo r ­ anledige kun M usteltraadenes Forkortelse i f o l g e v o r V i l l i e (vilka a rlig Bevoegelse), naar de staae i Forbindelse med Forstands­

organet: H j e r n e n , hvor V illie n har sit Seede. H e r faae Nervetraadene igjennem deres Redder af vor- V illie B e fa lin g t i l at anspore de M uskler, i hvilke de udbrede sig (ende), til Virksomhed (det v il sige t i l S am m entrykning og Forkortelse).

Disse fra Hjernen t i l Musklerne udspoendte Traade kunne saaledes sammenlignes med Telegraftraade, der fra den ene S ta tio n (h vo r­

med Hjernen kan sammenlignes) faae et Budskab at bringe til en anden S ta tio n (Musklerne). — S aasnart Nervetraadenes Sammenhoeng med Musikerne og Hjernen afbrydes ligegyldig hvor og hvorledes, tabe ogsaa strax de M uskler, i hvilke de

afbrudte Nervetraade ende, deres Evne t i l vilkaarlige Bevoegelser.

P aa lignende M aade gaaer det jo, naar v i oversijoere Forbindelses- traadene mellem to Telegrafstationer. — Endnu i et andet Punkt ligne Nerve- og Telegraftraadene hinanden, nemlig deri at begges V irk n in g kommer istand ved elektrisk Virksomhed.

D e M u skle r, h vis Nervetraade ikke have deres R vdder i Hjernen men i Rygm arven eller i Nerveknuderne (G anglierne), kunne a ld rig vilka a rlig bringes t il S am m entrykning. D e kaldes derfor u v ilk a a rlig e , og de bevirke de nvdvendige Bevoegelser