Sammen om kræftsagen Strategi for det frivillige engagement i Kræftens Bekæmpelse 2017-19

Sammen om kræftsagen

Strategi for det frivillige engagement i

Kræftens Bekæmpelse 2017-19

2

Sammen om kræftsagen

Strategi for det frivillige engagement i Kræftens Bekæmpelse 2017-19

Indhold

Indledning ... 3

Værdier for det frivillige engagement ... 4

Vision for det frivillige engagement ... 5

Fire ambitioner for det frivillige engagement ... 5

Ambition 1: Det skal være nemt og meningsfuldt at være frivillig ... 5

Ambition 2: Der skal findes nye måder at engagere frivillige på ... 5

Ambition 3: Mangfoldigheden blandt frivillige skal øges ... 6

Ambition 4: Foreningsdemokratiet skal styrkes ... 6

Frivilligindsats’ rammer og råderum ... 7

Bilag ... 8

Bilag 1. Tendenser i frivilligt arbejde ... 8

Bilag 2. Involverede i strategiprocessen ... 11

Bilag 3. Referencer ... 12

3

Indledning

Frivillige har en central rolle i Kræftens Bekæmpelse. Det er frivillige, som gennem forenings- demokratiet beslutter foreningens retning, samtidig med at frivillige udfører vigtige opgaver for at nå foreningens mål. Det frivillige engagement er vigtigt – både fordi der kan løftes flere opgaver til gavn for kræftsagen, og fordi engagementet skaber relationer, nærhed og et stærkt fundament i befolkningen.

Det frivillige engagement i Kræftens Bekæmpelse er stærkt og solidt, og mange danskere gør en uvurderlig frivillig indsats for kræftsagen på vidt forskellige måder. Denne strategi bygger videre på dette stærke engagement. Strategien fokuserer således på det, som vi kan styrke og blive bedre til – samtidig med at vi fortsætter med at gøre det, som fungerer godt.

I forbindelse med strategiprocessen har Frivilligindsats kortlagt en række tendenser, som kan påvirke det frivillige engagement i fremtiden (illustreret i bilag 1). Strategien tager højde for disse tendenser, samtidig med at den afspejler den udvikling, vi gerne ser i det frivillige engagement i foreningen. Hele tiden med henblik på at Kræftens Bekæmpelse skal være en stærk forening, som formår at tiltrække og engagere mange forskellige danskere som frivillige. Hvis vi opnår det, kan vi nå endnu flere danskere med vores budskaber og løfte endnu flere opgaver til gavn for kræftsagen.

Vores mål er, at strategien vil blive læst og brugt af både frivillige og medarbejdere i Kræftens Bekæmpelse, således at vi alle arbejder ud fra en fælles vision og fælles ambitioner for det frivillige engagement. Vi håber, at både medarbejdere og frivillige vil bruge strategien som et arbejdsredskab til at udvikle og planlægge de frivillige opgaver.

Strategien er bygget op om en vision og fire ambitioner for det frivillige engagement i 2017-19:

Ambitionerne er udviklet på baggrund af en række interviews og workshops med frivillige og medarbejdere i Kræftens Bekæmpelse samt forskere og medarbejdere i andre foreninger (se bilag 2 for et overblik over de involverede i processen). I 2017 vil Frivilligindsats i samarbejde med andre afdelinger fastlægge de konkrete initiativer, som igangsættes for at opfylde de fire ambitioner.

I det følgende afsnit skitseres først vores værdier for det frivillige engagement. Værdierne er de briller, som strategien bør læses igennem. Herefter udfoldes visionen og ambitionerne. Da Frivilligindsats i samarbejde med andre afdelinger er ansvarlig for strategiens udmøntning, beskriver det sidste afsnit Frivilligindsats’ rammer og råderum.

God læselyst!

Med venlig hilsen

Charlotte Gerhauge, afdelingschef i Frivilligindsats

Ambition 3

Mangfoldigheden blandt frivillige skal øges.

Ambition 1

Det skal være nemt og meningsfuldt at være frivillig.

Ambition 4

Forenings- demokratiet skal styrkes.

Ambition 2

Der skal findes nye måder at engagere frivillige på.

Vision

Kræftens Bekæmpelse er et stærkt fællesskab, hvor frivillige gør en tydelig forskel i arbejdet for et liv uden kræft.

4

Værdier for det frivillige engagement

Grundlaget for visionen og ambitionerne er Kræftens Bekæmpelses værdier og den tilgang, vi ønsker, i forhold til det frivillige engagement i Kræftens Bekæmpelse. Nøgleordene her er involvering, fællesskab, anerkendelse, ejerskab og ansvar.

Kræft berører en stor del af den danske befolkning, og kræftsagen er en folkesag, som mange gerne vil engagere sig i. Kræftens Bekæmpelse arbejder for at skabe de bedste rammer og muligheder for, at man kan engagere sig i kræftsagen.

Derfor er vi optagede af, hvad der motiverer mennesker til at engagere sig, og hvad vi kan gøre for, at fællesskabet understøtter og imødekommer dem. Vi tror på, at mennesker engagerer sig personligt og søger fællesskab og personlige relationer omkring det, de brænder for. Gode relationer og mulighed for involvering giver mening, og mening giver ansvar og ejerskab.

Kræftens Bekæmpelse vil derfor være et fællesskab, der inviterer til personlige relationer, mulighed for at involvere sig og påtage sig et ansvar.

Vi ønsker at arbejde ud fra følgende tilgang til det frivillige engagement, som tager udgangspunkt i Kræftens Bekæmpelses værdier:

 Troværdighed:

Vi står ved det, vi siger. Vi har tydelige forventninger til hinanden, og vi sørger for at afstemme vores forventninger med hinanden.

 Åbenhed:

Vi er gennemsigtige og lydhøre, og vi involverer, samskaber og eksperimenterer.

 Respekt:

Vi har respekt for hinandens forskelligheder og for aftaler og betroede midler.

 Engagement:

Vi anerkender, er åbne over for hinandens engagement og griber gode idéer. Vi giver plads til, at den enkelte oplever udvikling og ejerskab i forhold til sin opgave eller sit projekt.

 Medmenneskelighed:

Vi er i relation med hinanden, og vi vil kende mennesket bag engagementet. Historierne knytter os sammen og skaber fællesskab.

Frivillige i Kræftens Bekæmpelse defineres som alle, der yder en frivillig og ulønnet indsats for kræftsagen gennem Kræftens Bekæmpelse (se evt. Børne– og socialministeriets definition).

Der er mange muligheder for at engagere sig som frivillig i Kræftens Bekæmpelse med stor variation i forhold til tidsforbrug og opgaver. Som frivillig kan man blandt andet indsamle penge, oplyse om forebyggelse af kræft, støtte kræftpatienter og lave politiske indsatser over for kommunen.

Frivillige arbejder oftest inden for et eller flere af disse områder:

 Foreningsdemokratiet

 Forebyggelse

 Fundraising

 Patientstøtte

5

Vision for det frivillige engagement

Det betyder, at frivillige i Kræftens Bekæmpelse gør en tydelig forskel for kræftsagen, at de oplever det frivillige engagement som meningsfuldt, og at man har mulighed for at engagere sig i det omfang, man kan. Kræftens Bekæmpelse vil således skabe rammerne for et fællesskab, som frivillige er stolte af at være en del af.

Fire ambitioner for det frivillige engagement

Visionen er omsat i fire ambitioner for det frivillige engagement. Nogle af ambitionerne er nogle afdelinger eller frivilliggrupper allerede godt i gang med, men det er områder, som fortsat kan udvikles og styrkes. Der vil også være forskel på, hvor relevante de enkelte ambitioner er for de forskellige afdelinger og frivilliggrupper, og hvor det giver mest mening at fokusere sin indsats.

Forskning viser, at danskerne i dag bruger færre timer på frivilligt arbejde end tidligere. Det er endnu ikke en udvikling, vi kan se i Kræftens Bekæmpelse, men det kan få betydning for foreningen i de kommende år. Når man oplever, at man ikke har meget tid til frivilligt arbejde, bliver det så meget desto vigtigere, at man som frivillig oplever, at tiden bruges meningsfuldt, og at det er tydeligt, hvordan man gør en forskel.

Hvis Kræftens Bekæmpelse fortsat skal kunne tiltrække frivillige, er det således vigtigt, at vi bliver bedre til at gøre det nemt og meningsfuldt at gøre en frivillig indsats for kræftsagen. Det handler ikke nødvendigvis om, at den frivillige opgave skal være let at udføre, men om at rammerne og en tydelig forventningsafstemning er på plads, så det er nemt at gå i gang med opgaven.

Frivillige er løbende i kontakt med mange samarbejdspartnere – både medarbejdere, andre frivillige, lokalsamfund og kommune. Som frivillig skal man ofte forholde sig til mange informationer. Kræftens Bekæmpelse vil bidrage til at skabe tydelighed og overblik ved at kommunikere klart og målrettet og ved at sikre koordinering og vidensdeling på tværs. Det gælder især lokalt, hvor mange frivillige efterspørger mere information og koordinering på tværs af aktiviteter og frivilliggrupper.

Mange danskere ønsker at engagere sig i frivilligt arbejde. Men hvor man tidligere engagerede sig i længere tid, er der i dag mange, som ikke er interesserede i et langvarigt engagement, og som ikke føler en tilknytning til en bestemt sag eller forening. Ofte opstår engagementet spontant, og man har lyst til at gøre noget her og nu. Den type frivillighed formår Kræftens Bekæmpelse ikke altid at gribe.

I Kræftens Bekæmpelse er vi gode til at engagere de danskere, som gerne vil gøre en frivillig indsats i en længere periode. Der er en række muligheder for at udvikle sig selv og sine opgaver samt påtage sig mere ansvar. Det skal der fortsat være. Men Kræftens Bekæmpelse skal også blive bedre til at imødekomme og tage imod de danskere, som gerne vil engagere sig kortvarigt. Det kræver måske, at

Vision:

Ambition 2:

Ambition 1:

6

vi skal organisere os anderledes, men det kræver især, at vi beslutter, at de, der vil engagere sig inden for vores rammer, så vidt muligt bydes velkommen og anerkendes for deres indsats.

Vi vil skabe flere muligheder for, at frivillige kan engagere sig i både små og store opgaver. Der skal fortsat være opgaver med klare rammer. Det kan være opgaver, som er konkrete og klart definerede, eller opgaver, hvor det er tydeligt, at man er med til at udvikle eller lede en aktivitet. Det kræver, at vi bliver bedre til at involvere og udvikle nye aktiviteter sammen, og at vi bliver bedre til at rumme nye idéer og muligheder for udvikling. Det kræver også, at vi tør udfordre vores struktur og den måde, hvorpå opgaverne i dag fordeles mellem frivillige og medarbejdere.

Kræftens Bekæmpelse formidler mange budskaber og tilbud til danskerne. Vi oplever, at gennemslagskraften er størst, når borgere og patienter kan spejle sig i de frivillige, som de møder lokalt. Eksempelvis vil unge, der mødes af en ung frivillig, i højere grad være lydhøre, end hvis de mødes af en ældre frivillig. Ligeledes kan aktivitet tiltrække flere mænd, når frivillige mænd bidrager til aktiviteten. Arbejdet mod en mere mangfoldig frivilliggruppe bør altid tilrettelægges med udgangspunkt i de konkrete opgaver og de lokale behov.

I Kræftens Bekæmpelse er der overordnet set få frivillige under 40 år, få mænd og få med en anden etnisk baggrund end dansk, og der er således målgrupper, som vi har svært ved at nå. For at sikre at Kræftens Bekæmpelse er en stærk forening for hele Danmark, vil vi derfor arbejde for en mere mangfoldig frivilliggruppe. Lykkes vi med det, vil vi som forening stå på et stærkere folkeligt fundament, som i højere grad afspejler den danske befolkning. Endvidere vil en mangfoldig frivilliggruppe med mange forskellige perspektiver kunne bidrage til endnu mere dynamik og udvikling i de frivillige opgaver.

Vi vil blive bedre til at komme tættere på de grupper, vi i dag har svært ved at nå. På nogle områder vil det dog ikke være Kræftens Bekæmpelse, som er bedst til at nå andre grupper. Her vil vi i højere grad indgå samarbejde med andre foreninger eller andre, som har kontakt til og kender grupperne.

Lokalforeninger, regionsudvalg og hovedbestyrelse udgør kernen i Kræftens Bekæmpelses foreningsdemokrati. De sikrer det demokratiske fundament, og de beslutter den fælles retning for foreningen, når repræsentantskabet træder sammen en gang årligt. Koordinering mellem disse tre politiske niveauer er vigtig, og den kan styrkes endnu mere.

Lokalforeningerne har en særligt vigtig rolle med at sikre den lokale folkelige forankring som kulturbærere og politisk talerør. Men mange frivillige i lokalforeningerne synes, at de har alt for travlt, ligesom de oplever, at det er svært at tiltrække og fastholde nye frivillige. Der er derfor et behov for at støtte lokalforeningerne i at udvikle og organisere sig, så opgaverne fordeles på flere hænder, samtidig med at vi værner om den lokale forankring.

Mange frivillige engagerer sig i længere tid i andre frivilligaktiviteter end lokalforeningerne. Nogle af disse frivillige vil gerne involveres i foreningens udvikling, uden at de har tid eller lyst til at engagere sig i en lokalforening. De kan have andre perspektiver på foreningens udvikling eller på lokalforeningens arbejde, som kan være vigtige at lytte til. Vi skal derfor blive bedre til at nytænke, hvordan vi kan bygge bro mellem lokalforeninger og andre engagerede frivillige.

Ambition 3:

Ambition 4:

7

Frivilligindsats’ rammer og råderum

Denne strategi gælder for det frivillige engagement på tværs af foreningen. Da Frivilligindsats er ansvarlig for at udmønte strategien i samarbejde med andre afdelinger, er fokus i dette afsnit på Frivilligindsats’ rammer og råderum.

Den overordnede ramme for Frivilligindsats’ arbejde er Kræftens Bekæmpelses vision om et liv uden kræft, 2020-målene, værdierne samt de mål, som vedtages af hovedbestyrelsen.

Frivilligindsats’ formål er at sikre de bedst mulige rammer for, at frivillige kan gøre en forskel i arbejdet for et liv uden kræft samt understøtte, at foreningens demokratiske fundament fortsat styrkes og udvikles.

Frivilligindsats’ kerneopgave er således at understøtte og udvikle det frivillige engagement på tværs af foreningens afdelinger. Afdelingen har i forhold til kerneopgaven følgende opgaver:

 At understøtte frivillige, der har idéer til nye frivilligaktiviteter

 At skabe overblik og sammenhæng over frivilligområdet

 At facilitere foreningsdemokratiet samt skabe bevidsthed blandt medarbejdere og frivillige om foreningsdemokratiet

 At understøtte og kvalificere medarbejderes arbejde med frivillige

 At være foreningens eksperter i forhold til frivillighed, herunder at være på forkant med udviklingen på det frivillige område

 At arbejde på at skabe et ”fælles vi” blandt medarbejdere og frivillige.

Opgaverne er mere konkret beskrevet i Frivilligindsats’ handleplaner.

Frivilligindsats er opdelt i afdelingsledelsen og de tre enheder: Igen, Involvering & Indsamling samt Ressourcer og Udvikling.

8

Bilag 1. Tendenser i frivilligt arbejde - i samfundet og i Kræftens Bekæmpelse

Nye typer af frivillige, som engagerer sig i mange forskellige sager (ad hoc-frivillige)

Flere

ressourcestærke frivillige

Danskerne bruger færre timer på frivilligt arbejde, men donerer flere penge

Flere frivillige ønsker resultater/kompetencer til CV’et

Færre frivillige er medlemmer af den organisation,

de arbejder frivilligt i

Stærk

foreningsstruktur

Udfordringer omkring lokal koordination mellem frivillige

Stor tilslutning til aktiviteter med klare mål og opgaver

Manglende mangfoldighed blandt frivillige…

Udfordringer med trivsel i lokalforeningerne

… men

mangfoldighed i måderne at engagere sig på

”Verden er i opbrud”

 Mange har lyst til at engagere sig og

tage ansvar,s særligt i forhold til det, som opleves som lokalt og autentisk.

Kommunerne bruger i stigende grad frivillige til velfærdsopgaver

Sociale medier gør det nemmere at skabe fællesskaber

Øget konkurrence med mange muligheder for at engagere sig

Stigning i deleøkonomi og platformsbaserede former for frivillighed

Bilag

9

Bilag 1 fortsat. Tendenser i frivilligt arbejde

I forbindelse med strategiprocessen har Frivilligindsats kortlagt en række tendenser, som kan påvirke det frivillige engagement i fremtiden, både i Kræftens Bekæmpelse og i resten af samfundet. Disse tendenser er illustreret på s. 8 og uddybes på de følgende to sider.

Ikke alle tendenser er lige vigtige eller vil have lige stor indflydelse på det frivillige engagement i Kræftens Bekæmpelse. Men vi bør alligevel forholde os til tendenserne, da de kan få indflydelse på det frivillige engagement i foreningen i de kommende år.

Tendenserne er udformet på baggrund af en række interviews og workshops med frivillige og medarbejdere i Kræftens Bekæmpelse samt forskere og medarbejdere i andre foreninger.

Tendenserne er således baseret dels på undersøgelser, dels på observationer eller oplevelser fra deltagerne i workshops og interviews (se evt. fodnoterne i bilag 3 for baggrunden for den enkelte tendens).

I samfundet (uden for den stiplede linje i modellen):

 Nye typer af frivillige, som engagerer sig i mange forskellige sager (ad hoc-frivillige)

Der bliver flere af de nye typer frivillige, som ikke trives i de klassiske rammer for det frivillige arbejde, og som ikke nødvendigvis er engageret i den samme sag over længere tid. De stiller krav om en hurtig og uformel tilgang til det frivillige arbejde, og det er ekstra vigtigt, at deres frivillige opgaver opleves som meningsfulde¹.

 Flere ressourcestærke frivillige

Det er især de højtuddannede, de ældre (over 65 år), de erhvervsaktive samt familier med børn – eller en kombination af disse indikatorer – som er frivillige².

 Danskerne bruger færre timer på frivilligt arbejde, men donerer flere penge

Antallet af timer, som bruges på frivilligt arbejde, er faldet markant. Dog ikke når der kigges på de ældre, hvor antallet af timer er stigende. Samtidig er danskernes gaver og bidrag mere end fordoblet i løbet af knap 10 år³.

 Flere frivillige ønsker resultater/kompetencer til CV’et

Mange frivillige er interesserede i at kunne omsætte deres frivillige indsats til resultater eller kompetencer på deres CV⁴.

 Færre frivillige er medlemmer af den organisation, de arbejder frivilligt i

Der er en tendens til, at selve aktiviteten bliver vigtigere end tilknytningen til foreningen. Det ses også ved, at der er et fald i den medlemsbaserede frivillighed, dvs. der bliver færre og færre, som er medlemmer af den forening, de er frivillige i⁵.

 ”Verden i opbrud” giver mange lyst til at engagere sig

Flygtningekrisen, terror og konflikter i andre dele af verden er eksempler på en oplevelse, mange danskere har, af, at verden er i opbrud. Det giver mange en trang til at påtage sig et samfundsansvar og til at engagere sig i fællesskaber, gerne i nære, lokale og autentiske fællesskaber, hvor der er mulighed for at gøre en forskel⁶.

10

 Sociale medier gør det nemmere at skabe fællesskaber

Med de sociale medier er det blevet langt nemmere at skabe fællesskaber med andre, som vil engagere sig i den samme sag, hvor den fysiske afstand tidligere kunne gøre det vanskeligt at finde andre med samme engagement. Det skaber flere og nye måder at engagere frivillige på⁷.

 Øget konkurrence med mange muligheder for at engagere sig

Mange organisationer, foreninger, bevægelser osv. er blevet langt mere opmærksomme på potentialet i det frivillige arbejde. Der er derfor langt flere muligheder for at engagere sig som frivillig end tidligere⁸.

 Kommunerne bruger i stigende grad frivillige til velfærdsopgaver

Der er også blevet langt flere muligheder for at lave frivilligt arbejde i kommunerne.

Kommunerne har i langt højere grad særligt fokus på at opbygge samarbejder med frivillige, og mange kommuner arbejder sammen med frivillige, som ikke er organiserede i foreninger⁹.

 Deleøkonomi og platformsbaserede former for frivillighed

Deleøkonomi, særligt gennem internetbaserede platforme, er en tendens, som hviler på netværk, tillid og uformel organisering. Dét, at deleøkonomien er blevet lettere tilgængelig for mange, kan også påvirke måden, der arbejdes frivilligt på¹⁰.

I Kræftens Bekæmpelse (inden for den stiplede linje i modellen):

 Stærk foreningsstruktur

Kræftens Bekæmpelse er organiseret med lokalforeninger i næsten alle kommuner, regionsudvalg i de fem regioner samt hovedbestyrelsen. Der er således en stærk foreningsstruktur, som matcher den offentlige struktur i kommuner, regioner og staten.

 Udfordringer omkring lokal koordination mellem frivillige

Mange frivillige efterspørger mere koordination og vidensdeling på tværs af frivilligaktiviteter.

Det gælder både frivillige i lokalforeningerne, hvor der er et stort ønske om at tage ansvar for de lokale aktiviteter, og frivillige uden for lokalforeningerne, som gerne vil vide, hvilken ramme de er en del af¹¹.

 Udfordringer med trivsel i lokalforeningerne

Omkring hver tredje lokalforeningsfrivillig og knap hver anden lokalforeningsformand oplever nogle gange stress eller travlhed ved tanken om deres frivilligopgaver¹².

 Manglende mangfoldighed blandt frivillige…

Størstedelen af de frivillige i Kræftens Bekæmpelse er kvinder over 60 år. Der er således få frivillige under 40 år, få mænd og få med en anden etnisk baggrund¹³.

 … men mangfoldighed i måderne at engagere sig på

De frivillige i Kræftens Bekæmpelse har dog en mangfoldig tilgang til deres måde at engagere sig på. Nogle frivillige engagerer sig fast, mens andre har en mere ad hoc tilgang til det frivillige arbejde¹⁴.

 Stor tilslutning til aktiviteter med klare mål og opgaver

Mange frivillige i Kræftens Bekæmpelse efterspørger konkrete og trinvise vejledninger til de frivillige opgaver. De frivilligopgaver, som er bedst beskrevet og nemmest at gå til, er også de opgaver, som vi oplever størst tilslutning til¹⁵.

11

Bilag 2. Involverede i strategiprocessen

I løbet af september til november 2016 er der afholdt workshops med:

 Frivillige i Aalborg

 Frivillige i Aarhus

 Frivillige i Roskilde

 Frivillige i ungegruppen i Odense

 Mellemledere i Frivilligindsats

 Medarbejdere i Frivilligindsats (to workshops)

 Ansatte fra næsten alle afdelinger, som arbejder med frivillige, i Kræftens Bekæmpelse

 Udvalget for det frivillige arbejde

 Områdechefer i Patientstøtte & Lokal Indsats Herudover er der i samme periode afholdt interviews med:

I Kræftens Bekæmpelse:

 Dorthe Crüger, formand

 Finn Christensen, Frivilligindsats

 Claus Fahrendorff, Kommunikation

 Leif Vestergaard Pedersen, direktør

 Trine Sisbo, Fundraising & medlemmer

 Laila Walther, Patientstøtte & Lokal Indsats Eksterne:

 Thomas P. Boje, Professor, RUC, medlem af Udvalget for det frivillige arbejde

 Connie Yilmaz Jantzen, Centerleder, Center for Diakoni og Ledelse, medlem af Udvalget for det frivillige arbejde

 Annette Jørgensen, Roskilde Festival

 Lars Linderholm, Ældresagen

 Jesper Thyrring-Møller, kommunaldirektør, Hedensted kommune, medlem af Udvalget for det frivillige arbejde

12

Bilag 3. Referencer

1 Oplæg fra Julia Hunt, Ingerfair, for Kræftens Bekæmpelse 6.9.2016 samt artiklen om ”Samfundets udvikling og de seks typer frivillige”, Ingerfair, 2016.

2 Professor Thomas P. Boje i interview samt rapporten ”Udviklingen i frivilligt arbejde 2004-2012”, SFI, 2014.

3 Professor Thomas P. Boje samt artiklen om ”Danskerne vil hellere give gaver end arbejde frivilligt”, Altinget, 22.9.2016

4 Observationer fra ansatte i Kræftens Bekæmpelse på en workshop, oktober 2016.

5 Rapporten ”Udviklingen i frivilligt arbejde 2004-2012”, SFI, 2014, s. 72.

6 Oplæg af Rune Baastrup på Djøf’s NGO-dag 22.9.2016 samt observationer fra ansatte i Kræftens Bekæmpelse.

7 Rapporten ”Udviklingen i frivilligt arbejde 2004-2012”, SFI, 2014, s. 17.

8 Rapporten ”Udviklingen i frivilligt arbejde 2004-2012”, SFI, 2014, s. 17.

9 ”Her er de kommunale chefers syn på frivillighed”, Altinget, 22.9.2016

10 Observationer fra ansatte i Kræftens Bekæmpelse på to workshops, september og oktober 2016.

11 Observationer fra frivillige i Kræftens Bekæmpelse på fire workshops, oktober 2016.

12 ”Trivselsundersøgelse 2016 - alle frivillige”, Kræftens Bekæmpelse, 2016

13 ”Trivselsundersøgelse 2016 - alle frivillige”, Kræftens Bekæmpelse, 2016

14 Observationer fra ansatte i Kræftens Bekæmpelse på en workshop, oktober 2016.

15 Observationer fra ansatte i Kræftens Bekæmpelse på en workshop, september 2016.

Tendenserne, som er skitseret i bilag 1, er baseret på nedenstående referencer. Tendenserne er desuden blevet præsenteret for deltagerne på flere workshops, som har været med til at udvikle og validere de tendenser, som er indsamlet.