SLØJFEN
Kræftens bekæmpelse i blad for frivillige i december 2013
DiDDE Skov
hJæLpEr uNgE, DEr har kræFt
side 4-5
kaN ForEbyggELSE bEtaLE Sig?
side 8-9
uNgE FriviLLigE – SåDaN gØr Du
side 6-7
| lEdEr 2
SLØJFEN64
sløjfen udsendes til frivillige i kræftens Bekæmpelse redaktør: mette højrup kjær, frivilligindsats korrektur: anne-katrine ladefoged og inger Dybro kontakt redaktionen på 35 25 79 71
E-mail: sloejfen@cancer.dk
artiklEr til sløjfEn
send en historie om et arrangement, som er foregået, eller ideer til artikler til sloejfen@cancer.dk.
send også gerne foto.
moDtag frivillignyt
modtager du det elektroniske nyhedsbrev frivillignyt? frivillignyt udkommer hver 14. dag og indeholder nyheder og omtale af aktiviteter.
læs sløjfen på nettet: www.cancer.dk/sloejfen Bliv inspireret, og hold dig opdateret www.cancer.dk/frivillignyt
layout: Quote grafik forsiDEfoto: Das Büro
tryk: litotryk københavn a/s – oplag: 3.450
Men inden vi træder ind i det nye år, har jeg lyst til at dvæle lidt ved det år, vi snart vinker farvel til.
Det har været et år med mange aktivi- teter over hele landet. I har støttet rigtig mange patienter og pårørende, samlet vigtige midler ind til forsknings- og fore- byggelsesprojekter og I hjulpet mange mennesker med at forebygge kræft. I har engageret jer i den politiske debat og I har givet håb til patienter og pårørende.
Jeg mødte selv en flig af jeres indsats, da jeg deltog i åbningen af Stafet for livet i Herning. Her blev jeg overvældet af det store engagement og den store idérigdom, som blev lagt for dagen. Dén oplevelse gør stadig indtryk på mig! Og sådan har jeg det altid, når jeg er med til nogle af de aktiviteter, der er skabt af frivillige. Det gør mig både stolt og glad.
Kræftens Bekæmpelse har omtrent 40.000 frivillige. I er med andre ord en del af en kæmpe stor og indflydelsesrig gruppe. I er mennesker med forskellige interesser og evner, men med det fælles
træk, at I vil gøre en forskel for kræft- sagen. I støtter alle sammen op om vores fælles mål, som handler om at færre får kræft, flere overlever og livet efter kræft bliver bedre. Og når jeg dagligt oplever, at vi i kommuner, regioner og på natio- nalt plan bliver lyttet til og taget alvorlig, så er jeg ikke i tvivl om, at det i høj grad skyldes jeres indsats og engagement.
Jeg kunne skrive mange ord om alle de re- sultater, som jeres støtte har medført. Og jeg kunne fortælle vidt og bredt om næste års vigtige indsatser. Men det vil jeg ikke i denne omgang. Jeg vil meget hellere sige tusind tak for jeres store indsats. Jeg håber I vil tage imod min tak og mærke skul- derklappet, som jeg har lyst til at give jer alle sammen. I fortjener det om nogen.
God jul og på glædeligt gensyn i 2014.
LeIf VesteRgaaRD PeDeRseN
ÅrEt lakkEr moD EnDEn…
…og vi begynder at få øje på et nyt år.
3 KortE nyhEdEr |
lEg PÅ strEg sætter gang i undervisningen
støt Brysternes jubilæum
knæk Cancer blev en folkesag
Leg på streg er en gratis pakke til alle landets skoler. Pakken indeholder skabeloner til opstregninger i skolegården og inspirationskatalog til lege i dansk- og matematiktimerne i 0-3. klasse. Lege med fysisk aktivitet styrker børns indlæ- ring og forebygger kræft på lang sigt. Kræftens Bekæmp- else uddanner frivillige streg- guider, som skal formidle pakken og lærerkurser til den lokale skole og hjælpe med opstregning.
Læs mere på legpaastreg.dk
I år fejrede Støt Brysterne 10 års jubilæum, og det blev fejret på mange forskellige måder.
Vi genskabte vores lyserøde Støt Brysterne armbånd i en retromodel, som blev understøttet af en annoncekampagne i kvindeblade. Derud-
over blev der igangsat en masse nye initiativer, blandt andet Damernes Dag på Klampenborg Galopbane, samt et samarbejde med Radio Nova, hvor der blev indsamlet mere end en million kroner. Online-indsamlingerne slog alle rekorder med et indsamlingsbeløb på omkring 750.000 kr.
Danskerne har taget Knæk Cancer til sig. Ikke alene blev indsamlingen rekordstor, da den rundede 143 millioner kroner. Den folkelige opbakning nåede også uhørte højder, og mange frivillige arrangementer var med til at øge fokus på den vigtige sag i uge 43.
Kræftens Bekæmpelse har nu sat navn på de områder, som skal have gavn af Knæk Cancer- indsamlingen. Det handler blandt andet om bedre medicin til børn, større indsats for unge
kræftpatienter og forbedret behandling af ældre patienter med flere sygdomme.
Kræftens Bekæmpelses hovedbestyrelse træffer endelig beslutning om fordelingen af alle Knæk Cancer-pengene.
4 | PAtiEntStØttE
I 2012 fik Didde Skov konstateret modermærkekræft med spredning til lymfeknuderne i venstre arm. Det slog benene væk under hende, og hun begyndte at føle sig ensom, for vennerne forstod ikke, hvad det var, hun gik igennem. Efter nogle måneder med sygdom og behandling fandt Didde Skov Drivkræften – et netværk for unge, som har eller har haft kræft. Didde Skov nåede kun at være medlem af Drivkræften i få måneder, da hun blev spurgt, om hun ville være gruppe- leder i Vejle. Det sagde hun ja til, for Didde Skov er ikke i tvivl om, at det er vigtigt at skabe mødesteder for unge kræft- ramte:
”Det er vigtigt at møde andre unge med kræft og tale om de følelser og tanker, man går med. Noget af det, der er så unikt ved Drivkræften, er de her helt specielle venskaber, som bliver skabt på meget kort tid. Jeg bliver ofte spurgt, hvorfor jeg stadig kan blive ked af det over at have været syg, for nu er jeg jo rask. Det kan være svært at forklare, men i Drivkræften forstår de alle sammen.”
Julehygge og cupcakes
Drivkræften har lokalgrupper i Aalborg, Aarhus, Aabenraa, Odense, Roskilde, København og Vejle. Hver by har en eller to gruppeledere, og de gør et kæmpe stykke arbejde. De bruger deres fritid på at inspirere og støtte unge kræftramte, når de har allermest brug for det, og det er dem, der tager imod nye medlemmer lokalt og arrangerer aktiviteter for dem.
I Vejle inddrager Didde Skov de andre medlemmer, når der skal planlægges aktiviteter:
”I gruppen finder vi ud af, hvad der skal laves af aktiviteter, så det ikke kun er mig, der beslutter det hele. Indtil videre byder kalenderen på cupcake-bagning, malerværksted og jule- hygge.”
Ud over aktiviteterne bruger Didde Skov tid på at udbrede kendskabet til Drivkræften:
”Jeg prøver at skabe en masse synlighed om Drivkræften.
Jeg stiller gerne op og fortæller min egen historie, og det er da også blevet til et par interviews i nogle blade og aviser og en tur i radioen.”
taler om store og små ting
Didde Skov har ikke lavet en dagsorden, når de mødes i Vejle.
De taler om det, de har lyst til. Nogle gange taler de om kræft og kemoterapi andre gange om kærlighed og kager. Didde Skov fortæller, at snakken også falder på de svære emner:
”I Drivkræften taler vi om alt – også om angsten for at dø og om tilbagefald. Det kan være barskt, men det er faktisk rig- tig rart, at man kan få lov til at tale om det, der tynger. Mange af os har oplevet, at vores venner ikke har haft lyst til at tale om dødsangsten. Men her i gruppen er der altså ikke nogen emner, der er for store.”
der følger et ansvar med
Som frivillig i Drivkræften har Didde Skov mulighed for at komme på kurser i Kræftens Bekæmpelse, og det tilbud tager hun imod:
”Der er mange gode kurser, som kan klæde mig på til arbej- det som gruppeleder. Der er blandt andet et lederkursus og et kursus i ’den svære samtale’, som det så fint hedder.”
Og for Didde Skov er det vigtigt, at hun er godt rustet til sit arbejde:
”På mange måder er jeg jo en del af de andre, når vi mødes, men jeg føler, jeg har et særligt ansvar over for medlemmerne.
Jeg skal sørge for, de har det godt i gruppen, og de skal vide, at de altid kan komme til mig, hvis de har brug for en snak.”
DiDDE skov
har sElv haft kræft – nu hjælPEr hun
anDrE ungE kræftramtE
i Drivkræftens lokalgrupper mødes unge, som har eller har haft kræft. De ses til alt lige fra golf og bueskydning til stand-up, café- hygge og bagning. her kan du møde 27-årige Didde skov, som er frivillig gruppeleder for Drivkræftens gruppe i vejle.
Af ibEn bØgh niElSEn | foto: dAS bÜro
5
DiDDE skov
har sElv haft kræft – nu hjælPEr hun
anDrE ungE kræftramtE
drivkræften er Kræftens bekæmpelses netværk for unge mellem 15 og 39 år, som har eller har haft kræft. drivkræften skaber mødesteder for unge kræftramte – både i det virkelige liv og online. det sker gennem lokale aktiviteter, sociale medier, oplysnings- arbejde og et årligt landsmøde for unge kræftramte.
den daglige ledelse og koordinering af driv- kræftens aktiviteter foregår i et projektleder- team i Kræftens bekæmpelse i København.
de har blandt andet til opgave at inspirere gruppelederne og er netop i gang med at lave en startpakke. den indeholder infor- mation om, hvad arbejdet som gruppeleder går ud på og en masse inspiration.
Kontakt:
drivkraeften@cancer.dk følg drivkræften:
drivkræften.dk
facebook.com/drivkraeften pinterest.com/drivkraeften instagram.com/drivkraeften
6 | frivilligindSAtS
DEt hanDlEr om motivation
jesper rotvig jensen er koordinator for en velfunge- rende og stor unge-gruppe i odense. Er du nysgerrig efter at vide, hvordan man samler, udvikler og nurser en god ungegruppe? så læs med her.
Af liSE hØJEr | foto: thomAS JESSEn
Jesper Rotvig Jensen er 24 år og koordi- nator for Kræftens Bekæmpelses unge- gruppe i Odense.
”Som frivillig i ungegruppen kan man være med til alt muligt. Man kan komme ud og fortælle om Sluk solariet-kam- pagnen på skoler, tage ud i børnehaver og SFO’er og fortælle om solsikkerhed, man kan være med til events, fortælle om HPV-kampagnen – alt muligt,” forklarer Jesper.
Ungegruppen består af omkring 22 personer, hvoraf ti er med i styregrup- pen og dermed særligt aktive. Men Jesper arbejder på at gøre gruppen til en stor gruppe, som ikke er opdelt i en styregrup- pe og en ungegruppe.
”Det gælder om at give de frivillige et tilhørsforhold til gruppen, så alle føler, at de hører til og kan gøre en forskel,” siger Jesper. Mange af de frivillige kom med i ungegruppen, fordi de var interesse- rede i en bestemt sag, og så er de blevet hængende. Flere er startet som frivillige i Solkampagnen med at tage ud på fritids- hjem og fortælle om, hvordan man skal passe på sin hud i solen. Siden har de også været med til andre ting.
”Det er fedt at være frivillig i Kræftens Bekæmpelse, fordi man kan være med til
rigtig mange forskellige ting. Og så er det, jeg laver som koordinator, virkelig rele- vant for min uddannelse, så det giver også noget god erfaring på CV’et.” Jesper læser en kandidatuddannelse i ledelse på Syd- dansk Universitet, og han mener næsten, det er en forudsætning for at blive en god leder, at man har noget praktisk erfaring.
”Man skal ikke bare regne med at kunne gå direkte ud og lede en masse mennesker, bare fordi man har gennem- ført fem års studier,” siger han.
Men der er også en anden og mere alvorlig grund til, at det lige blev Kræftens Bekæmpelse.
mistede sin mor til kræften
Det har ikke altid ligget i kortene, at Jesper skulle være frivillig i Kræftens Bekæmpelse.”Jeg kendte godt lidt til organisa- tionen, men jeg tænkte, hvorfor skulle jeg interessere mig for den, frem for alt muligt andet?”
Men for fire år siden mistede Jesper sin mor til brystkræften, og inden for samme år gik både hans farmor og fætter bort – også på grund af kræft. Jesper var 20 år.
Han fik sammen med sin far og sto- rebror tilbudt en samtale med Kræftens
7 frivilligindSAtS |
Bekæmpelse, mens deres mor var rigtig syg.
Her fik de snakket om, hvad man skal huske at få sagt til hinanden, og det er Jesper meget taknemmelig for i dag.
”De sagde til min bror og mig, at vi skulle huske at fortælle hende, at vi elskede hende.
Og at vi skulle blive ved med at inddrage hende i vores liv. For eksempel fik jeg taget nogle skolefotos, kan jeg huske, og der tog jeg ud til min mor på hospitalet og viste hende dem. Jeg føler, at jeg fik sagt ordentligt farvel.”
den evige udfordring
Jesper er stolt af, hvor meget ungegruppen i Odense har nået på bare et år. De har været
ude og promovere HPV-kampagnen, været med Solkampagnen rundt i børnehaver og SFO’er, holdt frivilligmøder rundt omkring for at få fat i flere frivillige og senest har de væ- ret til demokratidag i Vollsmose for at fortælle om, hvordan 500.000 medlemmer af Kræftens Bekæmpelse virkelig kan rykke noget, hvis de står sammen. Men der er stadig et stykke vej.
”Det er svært at holde fast i de frivillige.
Folk skriver deres e-mail op, men så er det ikke altid, man hører mere fra dem. Men jeg tror man kan komme et godt stykke ved for eksempel at gøre kommunikationen nem og ved at motivere de frivillige med for eksempel kurser og sociale arrangementer,” siger Jesper.
JesPeRs 5 goDe RåD
tIL at få succes meD eN uNgegRuPPe
1 find en eller to stabile koordinatorer, som kommer til alle møderne og kan fungere som fast kerne.
2 gør kommunikationen med ungegruppen nem. opret f.eks. en arbejdsgruppe på frivillig.dk, så alle ser beskeder og events.
3 få hjælp af kommunen, når i skal holde foredrag på skoler og lignende. Det går meget nemmere, hvis kommunen er med til at skubbe på.
4 motivér de frivillige, f.eks. ved at tilbyde kurser og sociale arrangementer.
gør det attraktivt at være en del af ungegruppen. slå også på, at det er godt på cv’et
5 få hjælp og sparring fra både lokalforening og områdekonsulent. De har en masse viden, så spørg løs.
JesPeR RotVIg JeNseN 24 år. studerer Cand.merc.
Communication management and leadership på syddansk universitet. koordinator for kræftens Bekæmpelse odenses ungegruppe siden november 2012.
8 | forEbyggElSE
Eksempler på forebyggelsesindsatser, kræftens Bekæmpelse arbejder med:
rygEStoP: antallet af rygere er halve- ret på de sidste 15 år. i den voksne befolk- ning ryger 22 procent – heraf 17 procent dagligt. vi samarbejder med kommuner, frivillige og andre om rygestoptilbud og om udvikling af nye koncepter til rygestop.
alle kommuner tilbyder rygestophjælp.
se et overblik på cancer.dk/blivroegfri
rØgfrit ArbEJdSliv: antallet af ar- bejdspladser, der indfører røgfri arbejdstid vil stige voldsomt i de kommende år. sund sammen, kræftens Bekæmpelses tilbud om sundhedsfremme på arbejdspladsen, er klar til at hjælpe med råd, viden og erfa- ringer fra andre arbejdspladser.
sundsammen.dk
UngE og rygning: forebyggelse af rygestart i folkeskolernes 7.-9. klasser.
forsøgsperioden på 100 skoler er færdig og resultatet er ved at blive opgjort.
xit-web.dk
Xhale: hjælp til rygestop for unge. lokal rådgivning og hjælp via nettet eller mobil- telefon. xhale.dk
9 forEbyggElSE |
– Er der grund til at arbejde med forebyggelse?
Det er klart, at en god læge og en god behand- ling er rigtig meget værd, når man er – eller har været syg. Men det allerbedste er jo, hvis man helt kan undgå at blive syg. Det giver større livskvalitet, og det har langt færre omkost- ninger for en selv, familien og for samfundet.
Der er al mulig grund til at forebygge alt det, vi kan.
– Hvor meget kræft kan man egentlig forebygge, ved vi det?
Mindst fire ud af 10 kræfttilfælde kan forebyg- ges. Hvis man lægger alle studier og al tilgæn- gelig viden om kræftsygdomme sammen, så er konklusionen, at vi kunne have undgået lidt over 40 procent af alle de kræfttilfælde, der
opstår i dag. I Danmark får 36.000 mennesker konstateret kræft hvert eneste år. Tænk, hvis mere end 14.000 personer kunne være sluppet på bare et år. Forskning og behandling gør, at flere overlever kræft, og at færre dør af det.
Men det allerbedste ville selvfølgelig være, at flere undgik at få kræft.
– Er det ny viden?
Nej, allerede tilbage i begyndelse af 1980’erne havde man styr på de vigtigste risikofaktorer for at kræft opstår. Det blev i 1990’erne sammenfattet i de europæiske kræftråd. De handler om ting, som vi skal undgå: Rygning og røg, overvægt, alkohol og solarium. Og om ting, som vi skal være opmærksomme på: Kost og bevægelse, vaccination, screening og mærk-
ningsadvarsler. Men sagen er kompleks. Der er jo mange årsager til kræft: Livsstil, miljø og biologiske faktorer spiller ind. Tit skyldes kræft et samspil af flere faktorer.
– Hvor er den største risiko?
De fleste tror, at bryst- og hudkræft er blandt de værste kræftformer, for det er dem, vi hører mest om. Men reelt er det tobaksrelaterede kræftsygdomme, der alene er årsag til 1/5 af alle kræftdødsfald og ca. 1/3 af alle nye kræft- tilfælde.
Det er rygning, der giver de allerfleste tilfælde af kræft. Rygning kan give lungekræft, det ved næsten alle. Men det kan faktisk også give kræft næsten alle andre steder i kroppen.
Og det er et sted, hvor arbejdet med fore-
rØgfri UngE i KommUnEn: Politisk indsats i lokalforeningerne om kommunens regler for rygning på skoler m.m.
fUldKornSKAmPAgnEn: kæmper for at forbedre folkesundheden ved at få danskerne til at spise mere fuldkorn.
Danskerne spiser nu næsten dobbelt så meget fuldkorn, som da vi startede fuld- kornspartnerskabet i 2009.En anden effekt har været, at fuldkorn er blevet et af de 10 kostråd. fuldkorn.dk
drØn På SKolEgårdEn: Drøn på skolegården fremmer leg og bevægelse i skolegården. udvalgte skoler har med midler fra realdania og lokale- og anlægs- fonden fået mulighed for at udvikle og anlægge spændende skolegårde. kræftens Bekæmpelse har samlet inspiration til, hvordan skolerne kan sikre at skolegården bliver brugt. droen.dk
lEg På StrEg: kræftens Bekæmpelse uddanner frivillige, som formidler en lege- pakke og lærerkurser til den lokale skole.
legpaastreg.dk
hPv-vAccinAtion Af UngE KvindEr: takket være hPv-vaccinen kan vi forebygge 70 procent af alle tilfælde af livmoderhalskræft. vaccinen er indtil årets udgang gratis for unge kvinder årgang 1985-1992. 7 ud af 10 piger er i gang med at blive vaccineret. vidunderlivet.dk
SlUKSolAriEt-KAmPAgnEn:
i samarbejde med trygfonden holder vi hvert en konkurrence, hvor elever i 6.-7.
kl. laver kampagnefilm. omtrent halvdelen af elev- erne ændrer holdning til solariet efter dette arbejdet. skrunedforsolen.dk
kan forEByggElsE BEtalE sig?
i 16 år har kræftens Bekæmpelses forebyggelseschef, hans storm, stået i spidsen for foreningens forebyggelses- og dokumentationsafdeling. hans er uddannet læge og er selv aktiv forsker inden for forebyggelse. sløjfen har konfronteret hans med fem hurtige spørgsmål om effekten og potentialet inden for forebyggelse.
Af KArin mEJding | foto: tomAS bErtElSEn
10 | forEbyggElSE
BamseR
De bløde bamser fra Teddy- kompaniet er ikke alene kram- meindbydende, men er også sikkerhedstestet og CE-mærket og kan vaskes ved 40 gradter.
Flere varianter.
Pris fra 79,- kr.
KähLeR Lyshus
Når du i den mørke tid tænder fyrfadslysene i Urbania lyshu- sene fra Kähler, flyder lys og varme ud i hjemmet, så dine hyggelige hjørner fremhæves på fineste vis. Flere varianter og størrelser.
Pris fra 199,- kr.
foRgyLDt h.c aNDeRseN JuLehJeRte
Ud fra H.C. Andersens papirklip er designet en smuk serie af juleophæng. Julehjertet er i forgyldt messing med indsats i rød filt, og fås i 8 cm og 10 cm.
Pris fra 229,- kr.
foRgyLDt LucIaoPtog fRa RoseNDahL Skab stemning på julebordet og i vindueskarmen med Luciaoptoget. Et motiv med tradition og historie, der bringer gensynsglæde år efter år, når kassen med julepynt findes frem. Forgyldt med 24 karat guld.
Pris. 249,- kr.
Kay BoJeseN aBe Giv en gave, der holder hele livet. Kay Bojesen Abe kom til verden i 1951 og er blevet en design klassiker. En lille fyr med en stor personlighed, der kan blive en kær ven.
Pris 799,- kr.
WEBshoPPEn ønskEr glæDElig jul
Den søde juletid står for døren, og julestemningen spreder sig i webshoppen. her kan du finde elegant og hyggeligt julepynt og gode julegaveideer. se blandt andet de nye elegante juleophæng i h.C. andersen design, de hyggelige lyshuse fra kähler og de mange forskellige bløde bamser, der vil sprede glæde hos de små.
Du kan se alle julevarerne i webshoppen på www.købogstøt.dk
WEBshoP
byggelse kan gøre en meget stor forskel. Hver anden ryger dør af sin rygning. 12-14.000 dør af rygning hvert år, dvs. af egen rygning eller af andres.
Hvis tobak skulle markedsføres i dag som et nyt stof, ville det aldrig slippe igen- nem godkendelsen. Nu kan vi kun håbe på, at Danmark følger initiativer i andre lande.
Finland har f.eks. sat som mål, at tobak er afskaffet i 2050.
– Hvem er det så, der skal forebygge?
Samfundet eller den enkelte?
Det skal begge parter. Politikerne skal tage ansvar for rammerne og reglerne. De skal gøre det muligt at forebygge, de skal bruge den bedste faglige viden. Og så skal det enkelte menneske selv tage et ansvar for sit liv og helbred. Vi kan hjælpe, vi kan skaffe ny viden – og vi kan være med til at sætte viden i spil. Frivillige kan være med i mange vigtige
indsatser. Det er noget af det, vi arbejder for i forebyggelsesafdelingen i Kræftens Bekæm- pelse. Forebyggelse sker ikke af sig selv, men til gengæld er det en langtidsinvestering, slutter Hans Storm.
fire ud af ti kræfttilfælde kan forebygges. Du kan selv gøre noget for at nedsætte din risiko for kræft. følg disse konkrete råd:
Undgå rygning og røg. Undgå overvægt og for meget alkohol.
lad være med at gå i solarium.
Spis sundt og bevæg dig. bliv vaccineret og screenet.
følg mærkningsadvarsler på giftstoffer.
læs mere på www.cancer.dk/forebyg
sunD og goD hvErDag
– DE EuroPæiskE kræftrÅD
11 nyhEdEr |
Nyt i
kræFtENS bEkæmpELSE
Af mAi brAndi lUdvigSEn
Kræftens Bekæmpelse bygger i samarbejde med Realdania syv nye kræft- rådgivninger i projekt Livsrum. I slutningen af november kunne den nye kræftrådgivning i Odense holde officiel indvielse, og dermed er rådgivnin- gerne i Næstved, Aalborg, Vejle og Odense flyttet ind i spændende nye og helende omgivelser.
Den 28. februar bliver kræftrådgivningen i Herning indviet og i første halvdel af 2014 følger Roskilde. Kun i Herlev er byggeriet endnu ikke igang- sat, da der endnu ikke er fundet en egnet placering.
De nye rådgivninger ligger tæt på de kræftbehandlende sygehuse, og nøgleordene er tryghed, hjemlighed, åbenhed og nærvær. Visionen er, at skabe huse, der kan inspirere til kreativitet og nysgerrighed. Placeringen, betyder øget samarbejde med sygehusene. Håbet er, at det tætte samarbejde kan bidrage med bedre behandlings- og rehabiliteringsforløb for kræftpatienter.
Ifølge to nye undersøgelser offentliggjort i New England Journal of Medicine kan en stor del af samtlige tyktarms- og endetarmskræfttilfælde undgås, hvis man screener med jævnlige mellemrum. I den ene undersøgelse fulgte forskere fra Harvard School of Public Health 89.000 mænd og kvinder gennem 22 år. Nogle havde gennemgået kikkertunder- søgelser for tarmkræft, andre havde ikke. De, der var blevet screenet, viste sig at have en markant lavere risiko for at udvikle kræft eller dø af sygdommen i forhold til dem, der ikke var blevet screenet. Havde alle deltagere i undersøg- elsen gennemgået screeninger, ville det ifølge forskerne have resulteret i 40 procent færre tarmkræfttilfælde.
Som en del af kræftplan III indføres der i Danmark pr. 1. januar 2014 tarmkræftscreening af de 50-74 årige.
Screeningen består i første omgang af afføringstests evt. efterfulgt af kikkertundersøgelser. Ifølge Kræftens Bekæmpelse bekræfter de to nye studier, at tarmkræftscreeningerne betaler sig:
– Tilsammen understreger disse to studier værdien af tarmkræftscreeningerne. I dag bliver sygdommen opdaget sent hos 60 procent af patienterne, fordi symptomerne først giver sig til kende sent i sygdomsforløbet. Med screenin- gerne vil et betydeligt større antal mennesker overleve sygdommen, og en del vil undgå at udvikle kræften, siger Iben Holten, der er overlæge i Kræftens Bekæmpelse.
firE uD af syv livsrum Er nu ÅBnEt
tarmkræftsCrEEning rEDDEr livt
knæk CanCEr Er BlEvEt En folkEsag
Danskerne har taget Knæk Cancer til sig. Ikke alene blev indsamlingen rekordstor, da den runde- de 143 millioner kroner under indsamlingsshowet lørdag den 26. oktober. Den folkelige opbakning nåede også uhørte højder. Overalt i landet satte danskerne sig for at yde et bidrag i kampen mod kræft.
– Knæk Cancer har i år fået sit eget liv, som inspirerer langt uden for Kræftens Bekæmpelses og TV 2’s rækker. Danskerne har taget kampagnen til sig og gjort den til deres egen. Det gør simpelt- hen et kæmpe indtryk at se og høre, hvordan tu- sindvis af danskere har kæmpet mod kræften. Det er imponerende, siger Leif Vestergaard Pedersen, direktør i Kræftens Bekæmpelse.
Iderigdommen har været stor. Alt er blevet sat ind på at informere om kræft og samle penge ind.
På Løsning Skole i Østjylland brugte eleverne fra 8. b en fredag på at sælge hjemmelavede græskar- hoveder til fordel for Knæk Cancer. I Københavns Brandvæsen indsamlede brandfolk og andre med- arbejdere 43.463 kr. Og på Hotel Koldingfjord havde man inviteret til velgørenhedsmiddag under overskriften ”Kokke Knækker Cancer”. 100 gæster deltog, og da aftenen var omme, kunne holdet fra Hotel Koldingfjord donere 406.950 kroner til Knæk Cancer. Og dette er blot nogle få eksem- pler.
12| forEbyggElSE
fAKtA
I 2010 røg 8 % af de 13-årige og 25 % af de 15-årige dagligt eller lejlighedsvist
I august 2013 trådte en ny rygelov i kraft, som foreskriver, at der ikke må ryges på matriklen i folkeskolerne – dette gælder både elever, lærere og andre voksne
Elever, som ser deres lærere ryge, har omkring dobbelt så stor risiko for selv at starte med at ryge set i forhold til de elever, som ikke ser lærere ryge
Projekt X:IT er Kræftens Bekæmpelses rygeforebyggelsesprogram målrettet 7-9. klasser
Projekt X:IT startede i 2010 og er sat i gang på over 100 folkeskoler i Danmark
Alt for mange unge begynder at ryge, mens de stadig går i grundskolen. Omkring halvdelen har prøvet at ryge, når de forlader folkeskolen, og de fleste røg deres første cigaret, da de var 13-14 år. Det er alt for mange – ikke mindst set i lyset af, at de der begynder at ryge tidligt har sværere ved at holde op som voksne og har endvidere større risiko for at blive storrygere.
Unge bliver lettere afhængige af cigaretter end voksne, blot nogle få cigaretter kan medføre et afhængighedsforhold. Et faktum, der kommer
bag på langt de fleste unge. De ønsker nemlig ikke at blive afhængige af cigaretterne, men har bare lyst til at eksperimentere lidt med rygning, mens de er unge.
I en gennemsnitlig 9. klasser ryger 2-3 elever hver dag, mens omkring 6 elever ry- ger enten hver dag eller lejlighedsvist. Der er dog store forskelle på klasser og på skoler.
Rygning kan være mere udbredt i nogle klas- ser, mens det i andre klasser næsten ikke finder sted.
Projekt X:it
– Unge skal ikke ryge i folkeskolen
I Kræftens Bekæmpelse arbejder vi for, at børn og unge hverken selv skal ryge eller se andre ryge, mens de går i skole. Kræftens Bekæmpelse har udviklet Projekt X:IT, som er foreningens bud på, hvordan skolerne bedst sikrer, at elev- erne ikke begynder at ryge.X:IT indeholder tre elementer:
Ingen synlig rygning – eleverne må ikke opleve synlig rygning på skolen
Undervisning – 8 timers rygeforebyggende undervisning i både 7., 8. og 9. klasse
Forældreinddragelse – Forældre og barn opfordres til at underskrive en Røgfri Kontrakt
Udviklingen af Projekt X:IT er stærkt inspi- reret af det Norske program FRI. Langt over halvdelen af de norske skoler deltager i FRI, og programmet har sikret en tredjedel færre rygere på de norske FRI skoler. Projekt X:IT er blevet evalueret igennem de seneste tre år, hvor 93 skoler har deltaget som forsøgs- eller kontrolskoler og løbende har udfyldt spørge- skemaer. Center for Interventionsforskning på Syddansk Universitet er netop nu i fuld gang med at bearbejde data og finde effekten af det danske Projekt X:IT. De endelige resultater er klar i slutningen af januar, hvor der afholdes en konference.
læs meget mere om Projekt X:it Projekt X:it
www.xit-web.dk
undervisning – gå op i røg www.opiroeg.dk
forældreinddragelse – snak om tobak www.snakomtobak.dk
Børn skal lærE mEgEt i folkEskolEn
– mEn ikkE at rygE!
med Projekt X:it har kræftens Bekæmpelse gennem de seneste fire år været med til at støtte op om, at børn og unge ikke begynder at ryge.
Projektet er målrettet de ældste elever i folkeskolen, og både lærere og forældre bliver inddraget i arbejdet med at holde de unge fri for tobak.
Af lEnE WinthEr ringgAArd | foto: coloUrboX
13
i forlængelse af kræftens Bekæmpelses poli- tiske indsatsområde ”røgfri unge i kommu- nen ” (se nærmere på www.frivillig.dk), kan du tage kontakt til skolerne i dit lokalområde.
Det kan være oplagt at starte med de skoler, du har en forbindelse til, f.eks. fordi dit barn/
barnebarn går på skolen, du kender nogen i skolebestyrelsen eller andet.
undersøg om skolen kører Projekt X:it.
hvis ikke kan du få dem til at overveje det ved at omtale projektet for skolebestyrel- sen/ ledelsen/lærere
undersøg om rygning er synligt for elever- ne. hvis det er, kan du gå i dialog med skolen, hvor du fortæller om det uhen-
sigtsmæssige i denne adfærd. kom gerne med løsningsforslag, f.eks. hvor der i stedet kan ryges
informer forældre med børn i udskolingen om snakomtobak.dk
Projekt X:it er et samarbejdsprojekt mellem kræftens Bekæmpelse, kommunerne og folkeskolerne. Det er derfor en god idé at un- dersøge, om din kommune allerede arbejder med X:it på nogle eller alle skoler. hvis du finder skoler, der overvejer at starte X:it op, er det en god idé at tage fat i kommunen og inddrage dem i processen – men det er ikke et krav, at din kommune deltager i X:it for at skolerne i dit lokalområde kan deltage.
Sådan kan du hjælpe oS
med at
holde børn
fri for tobak
14| lAndEt rUndt
hAr dU En god hiStoriE?
SKriv til SloEJfEn@cAncEr.dK
Knæk cancer med Søs og geo i fredensborg
Kulturhuset i Fredensborg stod i Knæk Cancers tegn den 24. oktober, hvor standup-komikeren Christian Heltboe – bedre kendt som Geo – og sangeren Søs Fenger satte fokus på kampen mod kræften. Fredensborg kom på landkortet sam- men med mange andre byer i uge 43 og byen fik samtidig en kærkommen lejlighed til at mødes og dyrke kulturen sammen.
disney-koncert i hørsholm
I Hørsholm var der fokus på Knæk Cancer ved en Disney-koncert. Det blev afholdt i Kokkedal Kirke med kirkens pigekor og efterfølgende kaffe. Vi samlede 4.062,- kr. ind til Knæk Cancer.
hvide Sande slog alle rekorder
Lyserød Lørdag blev igen i år en festdag i Hvide Sande. For fjerde år i træk fik Holms- land lokalforening skabt et festligt og populært sponsorløb, som hentede 255.000 kr ind til Kræftens Bekæmpelse. Løbet er for mænd. De betaler for at deltage i løbet og sørger selv for sponsorer, der betaler for hver tilbagelagt omgang a 250 meter.
Hele byen var engageret og det var alle lige fra håndværkere til fiskere, købmænd, politikere, tandlægen og præsten, der trak i løbetøjet på Lyserød Lørdag. Som man kan se på billedet, er Lyserød lørdag også for små mænd. Drengen løber for fjerde år i træk. Første gang var han få dage gammel og lå i barnevogn.
15
hAr dU En god hiStoriE?
SKriv til SloEJfEn@cAncEr.dK
lAndEt rUndt |
balloner i lemvig
Lemvig Lokalforening har i hele Knæk Cancer- ugen afholdt forskellige aktiviteter. Kulminationen på ugen blev fejret med opsætning af balloner, der indeholdt personlige hilsner.
frivillige hjalp med at overraske skoleklasse
Frivillige fra Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens Solkampagne indtog fredag den 11. oktober Christians- havns Torv for at overraske 9. klasse fra Peterskolen, der havde vundet den nationale skolekonkurrence
”DM i Sol – jagten på skyggen”.
Eleverne blev meget overraskede, da de kom op af metroen og så de- res egen skyggekampagne, som de frivillige havde genskabt ved at gå rundt med skilte med fakta om solen og synge klassens solsang.
vamdrup Knækker cancer
Ved den årlige lysfest i Vamdrups bymidte blev der i år tændt hele 5860 glas med lys i. 22 hjælpere og en upåklagelig vejrudsigt sørgede for, at det hele klappede og en dejlig stemning bredte sig. Det var så flot. For hvert tændt lys donerer Handelsforeningen 1 kr, Super- brugsen sponserede lysene. Med indsamlingsbøssen og
øvrige donationer kom vi op på 10.000 kr.
48 frivillige til national fuldkornsdag
48 fantastiske frivillige delte sammen med Fuldkornskampagnen over 50.000 fuldkorns- produkter og orange balloner ud til danskerne
på Københavns Hovedbanegård og på statio- nerne i Aalborg, Aarhus, Fredericia, Kolding,
Esbjerg og Sønderborg Station, da National Fuldkornsdag blev fejret den 24. oktober 2013.
lyserød lørdag – tak for kampen
5. oktober var 146 byer med til at gøre Danmark lyserød og sætte fokus på brystkræftsagen.
200 frivillige arrangører og omkring 3.000 hjælpere var med til at samle 2.9 mil. kr. ind til kampen mod brystkræft og gøre opmærksom på en vigtig sag. En stor tak skal lyde til alle, der støttede op om Lyserød Lørdag. På gensyn den 4. oktober 2014.
Susanna Stjernegaard startede som event-frivillig, så blev hun medlem af bestyrelsen, og i dag er hun valgt som formand for lokalforeningen.
Hun overvejede dog tilbuddet grundigt, før hun takkede ja.
– Jeg er sådan en person, der tænker, at hvis man skal gøre noget, så skal man gøre det 110
%. Det kan sommetider godt være svært, hvis man både skal gøre sit arbejde, det frivillige og alt det andet ved siden af. Så derfor var jeg sådan lidt ’ah, jeg skal lige tænke over det’, forklarer 55-årige Susanna Stjernegaard.
Sammenholdet i foreningen
Det der rykkede ved Susannas beslutning, om at blive formand, var støtten og opbakningen fra de andre bestyrelsesmedlemmer, som mente hun var den rette til opgaven:
– Vi har det godt sammen, vi er gode til at støtte hinanden, og jeg ved jo også, at jeg altid har nogen, som jeg kan gå til, hvis jeg ikke har det godt. Det er meget værd, siger Susanna Stjernegaard.
Udover at have foreningen som støtte bor Susanna Stjernegaard med næstformanden for foreningen. Næstformanden er nemlig hendes kæreste, Bjarne. Dette gør at Susanna ikke føler sig alene om opgaven:
– Jeg synes, at det er rart. Jeg kan jo læsse af og sige, at nu kommer der for meget. Jeg føler
mig ikke så ene om det på den måde.
Susanna har også været glad for at være på frivilligleder-kursus for at blive klar til den nye rolle:
– Da jeg var i tvivl om, at jeg skulle hoppe ud i at være formand, så var Kræftens Bekæmpelse søde til at finde kurser, så jeg kunne få nogle ting afklaret, forklarer hun.
Kærligheden til sine medmennesker
Susanna har også været kampagneleder for Landsindsamlingen sammen med sin kæreste Bjarne. Netop til indsamlingen havde hun en oplevelse, der har præget hendes liv som frivillig.– Jeg mødte en familie, børnene stod og skrev en hilsen til deres far, og de græd. Det synes jeg var meget hårdt. Så tænkte jeg ’ja, så er det godt, at vi er her. Det er godt, at vi får samlet nogle penge ind, så vi kan gøre en forskel. På den måde er der flere, der kan blive reddet’, fortæller Susanna.
For Susanna er det nemlig kærligheden til an- dre mennesker der motiverer hende. Selvom hun har et fuldtidsarbejde som lønningsassistent hos Dansk Avis Omdeling A/S, så har hun ikke for- trudt at have påtaget sig opgaven som formand.
– Det giver mig meget. Jeg gør en forskel.
Måske kan jeg eksempelvis være med til at nogen kommer af sted til lægen før, end de ellers ville have gjort, afslutter hun.
I hvert nummer af Sløjfen tegner vI et portræt af en frIvIllIg. har du Ideer tIl en frIvIllIg, der har gjort en SærlIg bemærkelSeSværdIg IndSatS, hører vI meget gerne fra dIg på Sloejfen@cancer.dk
En frivillig i fokus
DEt Er kærlighEDEn til anDrE mEnnEskEr, DEr motivErEr mig
når susanna sætter sig for en opgave, giver hun sig altid 110 %. Derfor skulle der også store overvejelser til, da hun blev tilbudt at være formand for lokalforeningen i middelfart.
Af ElohA hAbibi | frivillig SKribEnt ID-NR: 46753
